Z Nutidens Unglinge, raske og sne, Paa Reisens fortrolige Bane,
Som selv kiore dygtig hinanden forbi Saavel i Dresstrie, som Kane!
N u tcemmer Jer Latter, og hemmer Jer Graad D et toer nu, og Isen er sm eltet!
N u fa tte r Jer r min romantiske Baad, D er h id til aldrig har v e lte t!
Jeg boer nu ei meer i det gamle Huus, Hvor boede tilfo rn min Navne;
D et truer med, at falde t i l GruuS — T il B o lig det ei kan gavne.
Men v il I HL S h a k , eller vtt I hll Peer, I Baaden er begge tilsammen;
Lad Huset kun falde, deraf )eg leer — Jeg bryder mig lid t om Madammen.
Skisridt yndigt rakker den gamle M uur — (Hvad rakker den? kunde man spsrge) Omkrandset saa smukt a f sin unge N a tu r —-
Derfor v il vi nu ei ssrge.
Nomanzen er og m it Fag, med meer:
I T y ltlin g e r, nu ssal I hore!
I Vretland var der en S h a k , hed Peer , Som mig er kommet for Are.
Den samme Shak-Peer var en Helvedes K a 'l, I Sorg saavel som i Gammen,
Han tidlig begyndte, at gisre sig gal — D et monne vi allcsammen.
Narst m ig, var vel aldrig L den S lags Genis S aa stor og saa broget en Dcrver:
Han neppe var fod, for man saae paa hans P li, Ham Verden var meget for snever.
Jeg derfor v il nu Jer fortw lle, hvordan I VcrverneS brittiske Tempel
Han , ester en sund og naturdygtig Plan, M ig foregik med sit Exempel.
Jeg siger for sand, uden Sm iger og S vig , Som sagde den gamle Madamme:
Hvad siges om h a m , det kan siges om mig — Jeg siger bestandig det samme.
X I I i
V e la n , Mester A dam ,' forkarl os da meee Om den brittiske Peer!
Kuap spilled han B o ld , cg saa K lin k , og saa P i n d
I Huset; den fattige Skole,
S aa talte Naturen a lt t i l banS S ind I en blomstrende Brudekjole —
HanS Fa'r var nemlig en Mdverver gierv, D e t gav ham de Tanker saa scrre;
Sm aa Pecrer, som tidlig begynde med V<rv, V i l store P er-Vrovlere vcrre.
O m Natten han gierne gik Galgen forbi, (O m Dagen han tzorte paa Fugle)
D et Teer var en G ra n , eg i Toppen deri Han gyste ved H yl af en Ugle.
S n a rt Alferne legede med ham, som Pog;
(Med mig de og giord'et forleden) S aa loeste han i stn Historiebog,
Og skuede Helved og Eden.
T h i R o m e o uristed i Graven sit kiv (Begravet en Tid fsr han dsde)
Der hvassed og S h y l o k sin Foldekniv — D et var en forffrakkelig Jsde.
Der stod V i o l a fo rkla dt, som Knos, Mens M a e b e t h trodsede S kra tte n ; Og Barmen svulmede Vesten los,
Mens O p h e l i a svsmmed paa Bakken.
X I I :
D u herlige V a v e r! fo rta l oS meer Om den^ lille Shak Peer!
Derpaa han gik t i l den naste Kro, Hvor F a l s t a f f pleicd fin Mave;
Der fslte han sig saa sialefro — Oer blev han sorst reent aflave.
Og hvor han nu stod/ og sad, og gik, EnLffisudt han var kun en V»ver,
Han tmiktc paa S viiren hvert Hieblik — N a tu r sin Rettighed kraver.
Men tolke med Ord, hvad der blev scct, Hvor Narren med Ord kun spvgte, Kors! dertil fordres en stor Poet —
Jeg derfor det vgsaa forsogte.
Heel kraftig han v a r, som Ungersvend, (.Naturlige vare hans Krcrfter)
Og Kicrrlighed rev ham tid lig t hen. - 2 T yltlin g e r, horer uu ester!
X II:
V i hore! vi hore! Fortrrl kun meer Om den kraftige Peer!
Den syttende Sommer var netop endt S a a vid t jeg mig kan besinde,
S a a havde han Hymen a lt Faklen tcrndt.
Og kaarct en Moe t i l Qvinde.
T i l Q v i n d e , som sagt; thi Skeet er Skeet Og H u s t r u , og V i v , og K o n e ,
Og Q v i n d e , den Vcever kom ud pas Tct — D et monne hans Vcevcn krvue.
l
N u galdt det da fsrst, at vcrre flink, Arbeide N a tte n , og Dagen;
Han lystrede trolig Pligtens Vink, Og vcrvede Brudelagen.
Han var et 'got og et w rlig t Skind, Og stod i Skyggen bag M uren, Og flog taalmodig J flrtte n ind,
Og flottede t i l Naturen.
»
D et samme gisr je g og paa en P rik : Jeg fletter og, trods den bedste;
Og vcrver i min N a tu r-F a b rik
Omkaps med Damp og med Heste.
Gud veed, hvordan det tilsidst mig gaaer?
Jeg haaber, det aste v il gvtte;
Saalamge N aturen paa Pinde staaer, Jeg tro lig b lir ved a t s k o t t e .
I a flot, Mester Adam! men
sig or
kun meerOm den lille Shak Peer i
E» Sicel, der flotter i saadant S peil E i findes saa let paa Gader!
S aa tamktc, hvis jeg ikke tcrnker seil, A p v l l o , G u d e r n e s F a d e r .
Han Furen dog for den Skotten saae Im ellem Stammerne gronne;
THL sendte han ned fra Himmelens B taa S in Soller Diane den ffisnnL.
M in Peer han vandred en Aftenstund Med Bossen k Bretlands Orke,
Jeg meener, a lt i den d u n k l e L u n d (Han ffisd allerhelst i Msrke).
Ham Kugler og Hagl var a lt forskudt Paa Skiven i SsndagenZ Gammen r
Hans Bosse var ladt med det sidste K r u d t , D a kom der en H io rt, med Flammen.
Om Flammen fra den, eller M aanen, kom?
D et lader ei let sig ane;
/.en, efter de fleste Fornuftiges Dom, D et altsammen kom fra Diane.
S 2
D a Skytten blev vårr det herlige Dyk/
(E n flammende H iv rt er sielden),
D a holdt han paa D rifte n ei lcrnger S ty r - Han gierne gad havt'en i Fcrlden.
Han tcrnkte: mon jeg den trcrffe kan Med bare Krudtet og D rifte n ?
"S kyd ,., raabte D iane, "du driftige Mand Og smilede bag ved R iften.
J a , tcrnkte vor Peer, jeg kan, jeg v i l ! Skiondt den sig har jkiu lt forflagcn;
Jeg veed, den horer en anden t i l — Men det gier intet t i l Sagen.
Jeg skyder den giennem det stinkende Trcr, D et er min hoieste Glcrde:
Skovrideren finder i Morgen det Fcr, S aa kan jo Lorden det crde.
Og p la f! der laae den blodende H is rt — (Med kost K rudt plaffer e» S kytte )
Diane smuttcd bag Skyen b o rt;
Men hvad kunde det ham n y tte ? —
Den Skovrider ffierldte ham Huden fuld, Og Lorden iligcmaade —
E t gammelt Had var daran vist Schuld —- D et Tydff kan enhver vel raade.
X I I
I a ! ja ! vi forstaae det! Fortcrl nu kun mesr Om den herlige Peer!
Den Vcrvcr ved M idnat stod med sin V iv , Og raabte saa hsit, han kunde:
"Jeg gaaer, jeg flygter, fra dette Liv Jeg bliver her ingenlunde.
S aa talte han noget om en S lags Skam — Han var saa vred i sin Hue;
D a fulgte Hustruen tro lig t ham Ved MaanenS sildige Lue.
T i l L o n d o n ilte de tkia rlig e Par A lt under den aabnr Himmel — D a vidste de selv ei, hvor de var,
I a l den Menneskevrimmel.
Som mig ved Paris, i den fremmede S tad, D e t gik dem t i l Punkt og Prikke;
Formodentlig spurgte de ingen ad — D e t giorde jeg heller ikke.
ForgiKveS der' Tieii'este de tilb o d ; D et PhobuS i Himlen vidste;
D a Staklerne manglcd det toere Brod, Han loe, saa han maatte briste.
X l l :
§ y ! stamme Haiti! loe han? F o rta l od da meer Om den stakkels Shak Peerl
Som Manden nu gik, kg flcebte sig om, (Jeg flcrbte mig saadan i W ien)
D a t i l en lystelig D s r han k o m ---Men g ia tte r n u , hvad der var i'e n !
Omsonst er a lt, hvad I trver og veed;
I lsser aldrig Len Gaade ;
I gicrtter det ei i a l Evighed — — Men lader nu mig kun raade.'
I D s rre n , siger jeg, brandte Her, Som sagt, adskillige Lamper;
Og mangen en R ytter var ogsaa der — (Jeg horer endnu, hvor det tramper).
De monne ned af Hestene staae
Ved Huset, som han ei kiendte -D et var n u , hvad han i -D onen saae;
Men horer, hvad ncrstved hendtel
En Mcrngde Karle ved Dorren sad:
Ved Bidslerne holdt de Heste,
Holdt Heste ved Bidslerne, Rad i Rad — Men det var endnu ei det bedste.
Shak Peer sig stilled vgsaa derhen — D e t var en lykkelig S tillin g l T h i da ban kom t i l sin V iv igien,
Trak frem han af kommen en S killin g .
Hvorledes han kom t i l den S k illin g der I denne gevaltige Trykken?
Det staaer nu derhen; men jeg veed, a t enhver Kun sovende kommer t i l Lykken.
D et kommer mangfoldig paa S tillin g e r an, Paa S itu a tio n e r i Livet!
S lig t her at udvikle, var ei i min Plan - - En anden Gang kan det vel bliv'et.
X I I :
Den Tid-den S o rg ! Men fortcrl oS nu meer Om den heldige Peer!
Hvad var det vel for en oplyst Gaard?
(Med Huset meente jeg Gaardcn) V o r Peer for Skuespilhuset staaer —
D e t var
i
Naturens Orden.T h i var han ei flygtet den maanklare N a t, S aa havde han, for Exempel,
Vist ikke saa let paa Kcnsten sat Naturens herligste Stempel.
Han kiendte det ikke, trods a l den Glauds, (Jeg meener Tempelet, Huset)
End mindre vidste han, det var h a n s —- D e t fik han nu fsrst opsnuset.
Forst holdt han Hesten, v i talte om — (E lle r har j^g den oversprungen?)
S aa — har jeg vel glemt det ?-— mig synes, som Jeg havde den nys paa Tungen —
Ferst holdt han Hesten i Kuld og M n d — Og siden — ja ! nu jeg har 'et — Og siden gik han i Hallen ind *—
Der var han da vel forvaret.
Der hcrvede h id til selv A p o k l S in horst udmærkede Stemme;
Men Veer snart fandt sig i hans E s -M o ll, Og var i Huset, fom hiemme.
8«rst H e s t e n han holdt — Apvllos Hess — ( L e r ikke er le t, at holde)
Saa tog han M a s k e n , >g saa, dernerst — N u kommer for Alvor Let B o ld e !
S aa starkt han i Manken og Massen tog, Den bolde Shak Peer med SEre,
End hoiere dog ham Hiertet flog — D e t var ham ei nok, at lcrre«
Hvordan han dermed nu bar sig ad, M aa fluttes a f Let F o rta lte :
Jeg tro e r, han giorde kun, hvad han gad, Som alle t i l Vcrv udvalgte.
Hvad andre Hierner for ham har tankt — D e t blev en for lang Historie;
S e lv har han den ssionneste Vasv vs ssiamkt T i l BretlandS og Jordens Glorie.
H il vcrre D ia n e , den hellige G lu t, D a Maanen i Skyen b«ved!
T h i havde han der e: Hiorten skudt, Han havde f o r g r u s o m t vcrvet:
Han havde da s l a a e t en f r e d e l i g Leir, (O g det er en S kam , at gisre)
Langt heller maatte han vinde S e ir Paa M aaden, vi nu skal hore.
En Peter, som aldrig var Mage t il, Han blev, i a t v<r ve T a p e t e r : E» Mester, mod hvem i KulorerneS S p il
Hver anden er kun en Trompeter.
Tapeter han vcrved, hvor Templet staaer, (Jeg troer for sin egen Regning)
M an siger, de RafaelS overgaser I Lijlighed, Farver, og Tegning.
De brister a ld rig , de bleges ei;
S aa har de endnu det gode:
De blomstre, som Rosen i evige Mei — Og det er et stort Klenode!
Attsammen er stcrrkt, som det levendes Lar M an ei det behsver at g a rv e
---D e t bedste ved Tapijseriet dog er, A t hver kan Klenodiet a r v e .
En Prsve kan gisres ved hver af Jer Tolv (O g Prsven er virkelig moersom)
Tak S o m m e r n a t § d r s m m e n , o g M e i s l r n g, og W o l f ,
Der arvede lid t efter Fo er som.
Enhver af de Prsver, man har, er gicrv:
Med Vcrven er ingen forlegen;
Men jeg holder meest af den Wolfske Vwv — A t sige, n^st efter min egen.
T h i/ vel maa man sige, ban ikke sit Garn (S a a lid t som vor M e islin g ) har k la re t;
Men, sagde man andet, saa var man et S karn r Paa J e t t e n bar han ei sparet.
M in SommernatSdrem sar hånd herligste D a v , ( S h a k P e e r s — ikke WslfS notabene)
Han gik mig foran i Fuldkommenhed giers! — N u server jeg herligt allene.
Shak Peer var, i Verven, min store Urophet — Paa samtlige Ververes Vegne
Jeg her ham og vcrver et M ind e -T a p e t, D er overgaacr alse hans egne.
X l l :
T ak! T a k ! Mester Adam! Men serv nu ci mccr Om den salig Shak Peer!
IZ Z
Hvad fluddrer I T y ltlin g e r? siger I Stop Fsr Enden er ferrdig paa Talen? —
Jeg haaber, jeg selv, lir a r jeg v il, holder op — N u kommer det bedile, M o r a l e n :
H vis med Eders Damen I komme tilk o rt.
Og tid lig har brugt Eders K raster,
Seer t i l , I kan ff'vde med Krudt kun en H io rt, S a a kommer a lt andet bag efter.
O g, truer en Lord Jer med S tr a f og med S p o t, Og bliver det gansse forbandet,
S a a scrtter i S ituationer Jer blot, S a a gaasr a f sig selv nok det andet!
Og, seer I et H uus, hvor en Hest monne staae, S a a holder kun trolig paa Hesten!
Og lad det saa gaae kun, hvordan det v il gaae- V v r Herre nok sorger for Resten!