Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Lütken, Frederik Christopher.; [Frederik Christopher Lütken].

Titel | Title: Hellige Opmuntringer i mødige og tankefulde

Stunder

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt og findes tilkiøbs hos Nicolaus Møller, 1764

Fysiske størrelse | Physical extent: 410 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l K0KI65l.I65 6I6I_IOI5K 1.-2.8 5 8°

1 1 05 0 8 0Z170 6

4

O

Hellige

modige og tankefulde

S t u n d e r .

Da jeg havde mange Tanker inden i mig; Da forlystede din megen Trost min Siel. Ps. 94., ,9.

K iobrnhavn, 1764.

Trykt og findes tilkivbs hos Nicolaus Moller.

V ^ ' . .

' ^ -

> >

,- '> .

^ . .

.,'- > - V---'

^7 ." <. - . . <- . -

-- .<. 4- ^ >'

,

^ -- -

r /'^.-^ .' . ' ^

. -. ^-- ^'-5 ^ -> ' ' .* . ...

k

«

M . . ' ^ '

>

.. ^ ' ' >' > »> , »

» > ^ ' 7 ?^..'

»s-^ ---:/ ^_{» ^}

- ,.. ^ ^ ^ ' r . « . - *' -

L^q - ^ ^ - »> * ,- I , . -2^ ' ^ . . , E. ^ >

H-r ' ' ^ ^ ^ ^ ' .'-

tz'^? ?" . > ' ' '- ' . . . . .,'vV- '' / ' .' "L,' i'

- ^ » >,^4 ^{- :»> ^} . ... . . .

^ ^ . . «,

, 'i -'.

... h . - 1 '. . - . - - -- ^ > . - - < - ' < '>. < n- .

, -7 ^{- ^'-} ".---.-/ . ..

- » ch

x

,

Ti l Laseren.

Oaserne blive vel ikke mange; Og jeg stal ikke, undre : For, Mange lase flet intet;

Og lase Nogle noget, og Andre nok, saa er det vm Verden, men den mindste H o b , jeg fryg*

ter, laser meget vm Gud og det Gud hor t il:

Og D e , som have bedre Boger at lase i, for*

tanker jeg ikke, og venter det heller ikke af.

Altsaa ere disse Tanker heller ikke skreven for Mange: D e ere af Begyndelsen kun flrev*

ne for mig selv og mine; Og Ve fleste af dem for 2o. og ZO. Aar siden, uden Tanke at give dem nogensinde til Trykken.

A r M en

T il Laseren.

M m da mine B o rn og Borne - B o rn ere blevne mange, saa ere de nu forst gjorde til en B o g ,' og tiltcenkt Trykken ; Og der for Dem og Saadanne, som maane have Mangel paa en bedre: Jeg kunde derfor gierne kaldet den: .,

En gudelig Bog, i Mangel af en bedre

Men lad den nu hedde som den hedder.

Jeg har kaldet den, Opmuntringer,

og hellige Opmuntringer ; F o r , saadan

O

have disse Tanker varet til mig.

Jeg har kaldet den, Hellige Opmun­

tringer i modige og tankefuldt Stunder,

fordi de ikke alene ere samlede og skrevne i saadanne tratte - og kummerfulde Stunder, men fordi de og lases best i saadanne S tu n ­

der.

O g

^

T il Lccseren.

Og da nu Verden ffienker laa mangt andre Mennesker med lige saadanne Tider og Stunder, saa tykkes jeg, at ligesom man vi-

/

ser Sorgende og Saarede Aret af ligefaa stort et S a a r, at de kan vibe at deres og staaer til al lerge, saa kunde og disse Tanker, som have vceret mig til megen Lise og Husva­

lelse, og veere flere til nogen Opbyggelse og Opvcekkelse: Og det er Aarsagen til denne Frihed.

Jeg kalder det selv en Frihed, siden jeg kun er en leeg M and; Meu da jeg alligevel er en Christen, og kun opmuntrer til nogle moralske eller Christendvms Pligter, saa tren­

der jeg, at jeg dog nok kan Hasse Lov til

dette.

T il Lceseren.

Jeg som under Guds hellige og selsom- me Forelse har provet Verden paa saa man­

ge Maader, og selv erfaret der ar vare sandt, og evig sandt, som mange endnu fattes en le­

vende Overbevisning om.

Og ere saa disse Tanker ikke alle sammen­

fatte efter Tale-Kunstens Regler, saa haaber jeg dog, at en imprimerer Tryk vil bekrcefte deres Rigtighed, og billige min Hensigt og Formodning.

Capit-

Capitlernes Jiw hvld:.

kaplt. i. Om Gud og Guds Forncgtere.

2. Om Gud- aabcirbarede Ord.

). Om Menneskets Skisnnen og Dommen i det Na­

turlige.

4. Om Menneskets Skiennen og D-mmen i det O- vcrnaturlige.

z. Hvorledes Meimeffet, uagtet al flu vildsomme Skisnnen og Dommen, kan finde en ubedrage­

lig Vei til Himmelen.

6. Om Syndefaldet og den Uroe der er i Mennesket.

7. Om og hvorledes Mennesket sogcr Bod paa sin

Uroe.

L. Hvorledes Mennesker kan finde Bod paa fln Urve.

y. Om Omvendelses belejlige Tid.

ro. Om Omvendelses ubelejligt Tid.

Om Omvendelses Frugter.

*2. Om Omvendelses Midler.

N . Om Bomicrr.

»

14. Om Kors eller lidelses Nytte.

15. Om Tr§ft i Kors eller lidelser..

16. Om aandelige Anscrgminger.

*

17. Om Mede.

18. Om Sagtmvdighed.

i -. Om Guds Bestyrelse. -

rv . Om Guds.Giengieldelses Ret.

r i . Hvorfor Gud ikke straxen betaler enhver efter sin Giengieldelses Ret.

r r . Om Guds forunderlige Forsyns Veie.

. Om Lvgn.

24. Om Hoihed og Ringhed.

25. Om Rigdom og Fattigdom.

-6 . Om Almisse.

27. Om Oed en.

28. Om den Ugudeliges Ende.

L

i. La -

F

^ » ' ^ »

^ Z F 'D

i. Kapitel.

Om

Gud og Guds Fornegtere.

^ Himlene fortcrlle Guds 2Ere; og den ud- strakte Bcfcrstning forkynde hans Hcrn- D dersGierning, ps. i9 - , 2. Englene og Hcerffarerne, S o e l, Maane og Lyse-Stierner, I l d og Hagel, Snes og Damp og S torm veir, Bierge og Trceer, Drager og Afgrunde , vilde D y r og Beester, Orme og flyvende Fugle lover Herren, p s 148-, og bekiende en Skabere, men Vienneffek alene tor negte ham, og ikke tiendes ved ham: Den ved hvilken Verden var giort, var

i

Verden, og Verden kicndle ham ikke, J o h . i. , r o .

Daaren siger i sit H ierte, at der er ingen G u d , P s i4 . , i . og tor troe, at Verden har giort sig selv: M en ligesom intet Menneske, der har nogen T a n ke -K ra ft, og v il ra n k sig om, kan tanke eller troe, at et Seierverk har giort sig selv, saa lidet og langt mindre kan og heller intet Menneske troe, at Verden har giort sig selv eller -leven ril af sig selv.

PanluS klagede i sin T id over de Athenien­

ser, at de vare meget betagne med Overtroe i alle Stykker, 2lp G . i? . , 22. M en vi maae klage over mange vore Tiders Christne, at de ere be­

tagne med Vantroe i mange S tykker, og at denne Verdens Gud har forblindet de Vantroes S in d , 2. L o r. 4 ., 4.

Christcnheden maa nu pradike og skrive B a ­ ger for at overtale Mennesker, som kalde sig Christne, at der er en G u d , og at Verden og Uhrverket ikke har giort sig selv! E r det ikke for- skrcrkkeligt?

E r det ikke forskrcrkkcligt? A t Mennesket, saadan en lille Geist, som kun er et S to v -K o rn , et S o le -G ra n , er In te t, og som kan vcrre ode- lagt ved en V in d og ved en Feber, ved lidt K u l- eller Hede, ved lidt S u lt eller Foragt, lor negte Gud at vcrre til, og trodse Herren ? r L o r. is ., 22.

E r det Under, at Herren i vore Dage maa reede sin Christeuhed saa ynkelig og blodig til?

Hednin-

Om Gud og Guds Fornegterc. n

Hedningens vilde dog have cn Jup iter t il deres G u d , og af Frygt, at een ikke var nok, saa frugtede de sig flere: Men denne lille Geist v il ingen have, og frygter ikke, at Hedningens v il fordomme ham paa Dommens Dag.

H a n , som jeg er vis paa, ikke v il betros sin Svine--Hiord ti! en starcblind Hyrde, eller hans Huus uden Opsyn, et Aar om, han v il ber Troe Himlen med saa mange Legioner og Harska, rers Mangfoldighed af Engle, hele Firmamentet med saa utallige mange S n c rn c r, og Jorden med saa uendelig mange Mennesker og D y r t il denr selv og til I n t e t , og det i saa mange tuseude A a r, er det ikke rasende?

A t sige i sit H icrte, eller t il

sir

at

der er ingen Gud, P s 14., i . ;z ., 2. det kan Man nok, siden man kan lyve: Men aldrig trocc

>eg, ak han nlfulde kan overtale sit Hierte d e rtil:

F v r, det soizi man kan vide om G ud, siger Pau, lu s , det er aabenbaret » dem, R o m . i . , 19.

Gud har ikke ladet sig blive uden Vidnesbyrd,

Ap.

V ild e han bare spvrge Versterne eller D y r rene ad, eller tale til Jorden og t il Fiskene i Ha, ver, sandeligen, siger Job, de skulle lcrre og for, tcrlle dig det, J o b . 12., 7. 8- J a , vilde han dåre tanke paa det som han vred og seer, paa det

som

som han foler og finder, og ikke dove hans egen Samvittigheds.Vidnesbyrd, . som anklager ham, R o m . 2. , i ; , han ffulde aldrig kunde negtel G n d : Oq negter han der end for Menneskene i Ord eller G ierning, saa kan han dog ikke negre det for fig selv: F o r, han heller onffer end troer, at der ingen Gud var t i l ; Og derfor tomter han og kun saa lidt paa G u d , som han kan.

M en hvorfor monne Daaren da ikke v il

»roe, at der er en G u d ? E r det fordi, al Gud ! er ham for stor? S a a lad ham sige, hvad for en Lignelse han vilde forordne ham i? E s a .4 0 . ,.i8 - ! - vK-hvad for Egenffaber han vilde tilegne ham? >

saa ffa l vi see hvilken latterlig Gud han ffa l ffabe sig; en Klump uden D y d , en Skygge uden V « r , sen, og ret en Skabelun ester sig selv. !

E r det, for Gud er ham for lille? hvad tyk­

kes ham da, om det som B ildad siger: A t Gud ! fa ng er Jorden paa im c l, J o l). 26., 7. E r det ! da ogfaa lidet? N e i, der er saa stort, at en Pave >

fordum ikke kunde troe det mueligt: Og dette >

kunde Daaren dog selv blive ovcrbeviist om, af ! egen E rfa rin g , om Han vilde.

E r det fo rd i, ak han med hans lille Hoved ikke kan sorstaa jig paa G ud, saa ffulde han jo dog kunde fatte, al Menneffet ffulde ikke vare Menneffe, og Gud ikke G ud, om Menneffet kunde begribe G u d , som Himlenes Himle ikke kunde begribe, r. A o n g . g ., 27. Katten ffulde

ikke

len

«,

n-

e l ,re

r /

»il Id

!ll 8--

»e

r-

d

e

e

f

Om Gud og G»ds Fornegtrre. i z

/

ikke vcrre K a t, og Mennesket ikke M enncffe, om Katten kunde forsiaae sig paaMenneffet. A i ville forsiaae sig paa Gud, hans Vcrsen, og hansGier- ninger, del er ak ville gaae lcrngerc, end alle Guds Propheter ogAposiler; S aadantat forsiaae, siger David,er mig forunderligt og for hvit, V s lg 9 , 6.

D et er noget som vi ikke er Mkket til i dette Liv, ikke engang tilsulde i det ander: F o r, Gud e r, og altid bliver et Vasen uden M a a l og Ende, Men vi altid maalsarre og indsikrcrnkcde Basener.

E r det fordi , at Gud v il vcere hviere, hel­

ligere og retfærdigere end han, og ikke ligesom han? Eller fordi han ikke maa giore sin B u g til sin Gud? saa maatte han jo ftannne sig i sie Hierie: M en der glor han ikke, han soger sin TEre i fin Skiendsel', p l) il. g ., 19.

Og er det fordi, at Guds Huushoidning her i Verden ikke staaer ham an, saa lad ham sige, hvordan han mener, at det anderledes og bedre skulde gaae » il, under Himmelen og paa Jorden, i Havet eller i Afgrunden, i det Naturlige eller i det Aandelige, om der var en Gud og cl Liv efter dette ? F o r, endnu har aldrjg nogen årlig og for­

nuftig Theologus eller AstronomuS, PhpsicuS eller Anatomiens funder noget at rette eller ud­

satte paa alt det Gud giorde: M en jo storre de have vceret, jo mere Forundring erc de faldne i , vg jo mere have de ophoret G ud, og udraabt:

Han haver

alle

saare vel! M a rc. 7., Z7.

Og

Og tykkes han, at det gaaer de Onde for vel i Verden, og de Fromme for ilde, saa kunde han tage der for el B eviis paa, al Gud giemmer nor gel kil D o m s-D a g ,Jo b .r i., zo. V rd s p .i6 , .4., og handler ikke med Menneskene som med Fiske og O rm e,

Hab. i.

Og hvad er der saa mere, som kan friste ham

< il, ikke at ville tilstede Gud al vcrre til? V irkelig ingen T in g , uden det, at han ikke er ticnt med, at der er en G ud, ligesom Misdeedcrne vare t i l ­ freds med, al der ingen Ovrighed eller Dommer var i kander: Og det er det sandeste vi kan sige;

F o r, saa siger den Herre Christus: Fordi deres Gierninger cre onde, saa hade de lyset, J o h .

3 / »S- 20.

J a , skulde der vcrre nogen Ting i Verden endnu, som kunde friste ham t il, ikke at troe en G u d , saa maatte det ene vcrre dette: A t den Herre G ud, som har alle Himlens og Jordens Krcrfter i sin V o ld , ikke slaar saadan en forbandet Krop med Torden og lynild, eller ikke lader Jorden oplade sig, og opsluge ham levendes til Helvede:

M en N e i! det ikke heller: Just bcrpaa er -e t, at denne arme S ie l endnu skulde tiende, al der var en G u d , og en G u d , som ikke alene har en anden Taalmodighed og langmodighed, end v i arme kortbundne Mennesker, men som og maa have en Evighed beredt t il ham, hvor Gud vist

vil

og

»gien

finde

Om Gud og Guds Forneglere. 15

. Og hvad skal man saa sige denne Daare og Guds Forneglere mere, uden endnu og i Tide, at beraabe sig paa hans egen Sam vittighed, og.

appellere fra hans Lyster t il hans egen Skionsom- hed, ja fra det, som han g ivr, t il det som han kan farte: M en naar ogsaa dette, og alt sikal vcrre forgieves, saa vide han: A t der endnu r Doden og Dommen, v il mode ham en Appel, hvor han v il blive kalder frem, og vrist hen t i l Dievelen selv: F o r, Drøvelen iroer dog ar der

> er en Gud, I a k . 2 ., 19. og det v il han da og- z saa, vist og rilsidst komme t il at troe, men med s evig gruelig Forfærdelse og Q v a l, saa hans P i ­ nes Rog v il opstige i alle Evigheders Evighed,

Aab. 14., n .

Dik hau ikke Lyset kiende,

/

Skal han fig paa Lyset »rande.

-

>r,^

!

2. Kapitel.

Om

Guds aabenbarede Ord.

t ^ ^ a a fornodent som det var for Menneskene

i

Verden, at faae et aabenbaret Ord fra Gud, om de ikke ffulde vcrre ligesom uden Gud i V e r­

den, saa unegkelig er det og, at Biblen er GudS eget hellige,' ubedragelige og aabenbarede O rd:

M a n lcrfe kun og ligne denne B og ve- alle de Boger i Verden er.

Uden denne B og ffulde alle de Boger i Verden er. ikke vcrre vcrrd at tage op: V i ffulde, uden denne B o g , ikke vide hvordan vi og Verden var bleven t i l ; Ikke hvordan vi vare faldne eller igien opreiste; Ikke hvordan Gud vilde dyrkes;

Og ikke noget om Stelens Udodeliqhed eller den tilkommende D om : J a , hele Verden ffulde, uden denne B o g , have traved i Mvrke, uden Viisdom eller D y d , som de blinde Hedninge, Barbarer og Hottentotter.

For alt det Mahumcd, den storste Bedra­

ger som Jorden nogensinde har baaret, har flik­

ker Alcorancn sammen med, for at giore sinsogne- B o g troevcrrdig med, del har han laanr og hort

Cap. 2. O m G u d s aabenbareVeOrd. 17 af nogle den Hellige SkrifteS Bekicndere, og blander der med saa megen Ufornusi oa Logn, klteerligheder og Ugudclighcdcr, ar inrer Christen Menneske kan lrese der, uden storste Afskys og Vcemmelse.

i«se vi derimod

Guds

de , at del er ikke skrever' as et eller et par M en-

>, ncsker, men af mange Mennesker: Mennesker, som have skrevet det paa ganske ulige Tider og

^ Steder i Verden, eg dog altid eenstemmende,

» e m lig :^ A t J E fu s er den Christus, den

GudS

.. S o n , J o h . 2O., z i. og ar der ikke er noget ' ander N avn under Himmelen, ved hvilket det bor os ar blive saliggiorre. 2lp. ( 6 . 4 . , 12:

Mennesker, som have prcphcstet og bekrcrstct deres i Guddommelige Kald og Troværdighed, ved mange r, store M irakler i mange rusende Menneskers Paa-

>n syn: Mennesker, som alle have varet drevne a f lk den Hellig A and, ar skrive som de skrev. 2. p e t.

»; i- , 21. Jeg kundgior eder, B rvd rc! skriver

!N P aulus, ar det Evangelium, som er prcrdiket af

»>ig, er ikke menneskeligt, G a l. l . , n . saa vi

^n ^el maac sige med Peder, det forsvgte Vidne s, 2 Csu, at vi have el saare fast Prophenske Ord.

2. p x r. i - , 19. S e e ? sigerIosva: J«-'g

! > Dag al Verdens V e r, og I skulde vide, i eders

^ ganske Hierre og S ie l, ar der haver ikke sinket et

^ Ord af alle de gode O rd , som H Lrren eders Gud

* haver taler sor eder, der feilede ikke et Ord a f

^ dem. Josi 2 4 ., 14. Og soger i HErrens B o g

B og

18 Capit. 2.

oq laser, der fattedes ikke een af disse Ting.

E sa. Z4-, 4_V

M en, saa maae vi og lase del, som det som­

mer sig at lase et O rd , der er kommen fra H im ­ melen og fra G u d : V i maae lase det med en bellig Frygt og Bekymring for vor Salighed, udtomme oS fra os selv og fra Verden, og sarte alle vore forhen havde Meninger tilside, som for­

dum Moses sine Skoe, naar han vilde narme sig t il Guds Hellighed. 2. M o s . z ., F o r, tanke v i, at vi ere viise nok, naar vi v il lase Guds O rd , saa finde vi nuet derudi: Der er kun.

de Hungrige, som han opfylder med gode Gaver, de Rige afviser han tomme. Luc. r . , ;z .

V i maae lase det med Andagt, og med B o n om et helligt Forsat, ar ville troe og giore alt det Gud befaler, og lade alt det som han forbyder, saa skal vi blive magteligen bekraftede, E p h Z., 16. styrkede i al S rnrke, <Loll. i . , r i . og er­

fare, ak det er en Guds K ra ft til Saliggiorclse, for hver den som kroer, R o m . r . , r6. en K ra ft, som ikke alene oplyser og retter Menneskets For­

nuft og Forstand, men som og udretter i os, baade at ville oz at giore efter sin Behagelighed.

P h il. 2 ., r z.

V i maae kafe det, som det O rd , der skat domme os paa den yderste D a g , J o h . 1 2 ., 48.

saa v il delte Guds Ord vare paa vort Hierte, som Ild e n og som en Hammer, der kan sonderr

staae

Om Guds aabenbarede Ord. 19

fiaae en Klippe, Ie u . 2 g ., 29. og som et tvecg«

get Svcrrd der trcrnger igiennem indkil det. adskil«

ler baade S ie l og Aand. L b r . 4., 12. Brcendte

" ikke vore Hjerter i os, siaaec der, da han talrde

^ Med os paa Veien. 2 4 ., 52.

^ Og lcrste vi Guds Ord saadan, saa vilde vist det Guddommelige lyse os i vore S in e , og hvert ' et B la d vidne om, ak ligesom Himlen er hoiere

^ end Jorden, saa er Guds Tanker og Ord hoiere / end alle Menneskers Tanker og Ord. Esa. ; 5., 9.

^ 2 a, vi vilde finde, at der var ikke et eneste B u d . deri, uden det vi selv skulde foreskrive os, om vi

^ forstode os paa vs selv, og paa vort eget Bcste.

„ M en som alle Guds Ord ikke ere lige klare, saa maae vi for ingen Deel tanke, at vor Fornuft skal vare Reglen og Rettesnoren, hvorefter vi v il domme, maale og rette Troens Sandheder, men

^ Guds Ord skal vare en Regel, hvorefter vi skal , ftge at rene og danne vor Fornuft: F o r , de , Guddommelige Sandheder lade fig ikke alle veie -- ' de menneskelige Vcieskaaler, uden de enten faae

, Dversiag eller Underslag.

Der ere nogle Steder i Guds Ord, som cre svare ar forstaae, 2. per. z . , t6 . og dem maae tl v i, af Paulo og Apollo l«re, ikke at vare kloge

>- vver. i. L o p . 4>, 16.

:r

D e r ere Ting i , som ere vanskelige ar rand«

sage; thi os er mere viist, end MenneffcnS For­

stand kan salte, S y r . g., 20. 22. og HE.ren haver ikke giort dci i de Hellige, al.de noksom ^ knnde fortcrlle hans underlige T in g ; S y r . 42.,24. ! .M e n Gud skec Lov! alligevel ikke saa mange,

eller saa tunge, at man bor holde sig fra at l«se ! S k rifte n , eller saa let til at forsiaae, at man ^ skulde foragte den.

. ^{> !}

D e skiulte Ting ere for HErren vor G ud, ^ men de aabenbarede ere for vs, og for vore B o rn evindelige«. N7os. 29., 29. J a , der ere end og saadanne dybe, skiulte og forborgne Ting ! der udi, som Englene siges at begiere ak kige ind i.

1. p e r. i . , l2 . Gud har ligesom hcengr et Teppe og et Forhang over mange sine Himliskt ! T in g , og det maae vor Forvidenhcd for ingen ! Deel rive eller rykke i.

Der- er beskaffet med den Hellige Skriftes ! B oger, ligesom med Naturens B o g ; der ere ^ nogle Ting i dem begge, som alle Mennesker kan fatte, nogle som kr«ve Eftertanke, og nogle som overgase al vor Fattelse: Eller, som med en Flod, - paa nogle Steder saa lav, ar et sam kan gaae derover, og paa andre Steder igien saa dyb, at ! en Elephant kan svomme deri: Og saadan maaktt j et aabenbaret Guds Ord endelig v«re. !

Om Guds aabenbarede Ord.

21

d- D er maatte ikke alene vare noget deri, som

>r- kunde oplyse de Eenfoldige, overtale og omvende en de Forvildede, og husvale de Bedrovcde og An-

»n gergivne; men der maatte og vare noget deri, 4. som kunde forundre tze S to lte , tratte de aller- e, jlkarpeste Hjerner, ydmyge de Hoffardige, forfarde esc de Halsstarrige, og opvakte eu hellig Frygt i alle:

D e r er Melk for de nyfvddc B o r n , og haard M a d for de Fuldkomne, i . L o r. g ., 2'.

b, Skulde Saligheden vare en Naades Gave ru og komme as Troen, saa kunde oS ingen j^arpere

;re Fornuft gives, paa det vi ikke skulle foragte Troen ng selv, naar vi havde begrebet Troens Hemmelig-

i. heder: Fornuften maatte ellers bclee og satte sig et op mod Troen, fom Ismael mod Isaac. i.M o s .2 1.

F o r, Fornuften er de mindste gange en undcrda- e» nig Esther, de sieste gange en al for indbildifk

V a s th i, der ikke kan skikke ,sig i , at bare D ro n ­ ning Krone. L s th . i - , 2.

e»

re ^Skulde HaabetS Lyksaligheder opvakke en an hellig Langsel i os ester Himmelen, og svare t il air den Herlighed, som hisset i?al aabenbares paa os,

>d, faa maatte samme endelig overgaae vor Begreb, ae og beroe i saadanne T in g , som intet A ie haver at siet, og intet Ore haver h o rt, og ikke er opkom-

te urer i noget Menne>?es Hierte. i . L o r. 2 ., 9«

22

! ^

-is »

i

'i ^

H

l

!

' ^

i

A

,E Capit. 2.

l

Har N aade-V alet, og den Loerdom om Ub-»

vcelgelsen giorr nogle klcinmodige, og andre iglen forvovne, O ! saa vecd vi dog for vist, akhan har ikke Lyst kil nogel Menneskes Fortabelse.^

2. pec. z. , 9. Lzech. i 8 . , 2g. za. i. T im . 2 ., 4. Han hader ikke noget af alt- det han ha­

ver giort, V iis d . i r - , 25. ps. 104., g i. og agter der ikke at somme hans Majcstct, at for­

domme dem, som ikke ere skyldige at straffes.

V iio d . i r . , 15.

l

Synes hans Forsyns Vcie her omgivne med ! mange S kyer, hans Domme urandsagelige og ! hans Veie »sporlige; R o m . i l . , zz. Gud sker ^ Lov! Lielfcrrdighed og Dom er dog hans Stoles Bescrstning. ps. 9 7 ., 2.

Og er her saa noget mere, som vi kan tyk­

kes underlig om, saa maae vi og vide endnu, at her er heller ingen Ende paa vore Llndersognin«

ger; V o r Ende er fvrst i den anden Verden;

Delte Liv er dog Morkers S le d : I det andet Liv, naar Troens gode. S trid cr stridt, i . T im .

6 ., !2 . saa skal Gardinerne forst rcenr trckkcS ! fra , og Skyggerne ganske forsvinde, ingen Om- >

hcrng v.ire mere, og Sandheden klar sour Solen.

2 «,

Om Guds aabenbarede Ord. r z

' .

bs J a , er vor Uselhed og Dodelighed nu

i

nr Reien, for at tiende Gud og alle Ting med ham, ur saa v i , som M oses, maa noieS med, at see 'e. HErren her bag »il; 2. M o s z z ., 2Z . Gud

,r.

r« vg Amen.

z. Kapitel.

«

Om

- >

<

i

Memiessets Skionnen og Dsllunen ^

i dei Naturlige. ,

' I

g M enneM r vi taenke os saa kloge og saa ^ viife i vore Tanker, og forlade os saa paa ' vor Skionsomhed, uden at husse ester, hvor^ ^ mange og mangfoldige gange vi i vort Uv har be« l draget os, og t«nkt galt, eg dom. galt, og

giorl aalt. i

Ogkiendtevi forst ret, hvad det er forstak« ' kels Sandfer vi have at domme ester, hvad for i Hine vi have at see med, hvad for Hren vi have i at hore med, og saa iglen, hvad det er for Ting I vi have at domme om, vi M ille tilstaae, at vore S in d s Urigtigheder forfore os, og at de stceste af ^ disse Verdens Ting som vi domme om, crc ligs« ^ som masgvere-e og ligge under en Taage.

See vi forst hvad det er for H in e , vi have at see med, da ssaf vi see, at det er ikke Hine til >

at stole saa meget paa, og til .at domme saa vist ^ efter; D e te rH in e , liig S pe ile , der giore kiont ! g rim t, og grimt kiont, bredt smalt, og smalt bredt; Z o r, der er ligesom en Hinne over vore ^

Hine,

l ^ap.z.OmMenneff.Skion.idet,Naturs. 25

A t -Dine, saa vi plirre, Mime og titte kun ind i^de 1 ^este af Naturene Gierningcr.

! D et er D in e , som see de T in g , som ikke kre, saasonr Takker og Pyn.er paa^ Etternerne, vg Stjernerne og vi ligesom stille staaeude for -Hverandre; Og S olen, der er saa mange hun«

j drede gange storre end Jorden, kun at vare en Fod j Diam eter: Og de Ting derimod, som virr keligen ere, de see de ikke; S aa kryber og vrimler

»a her rusende smaae D y r paa Jorden, og paa au­

ra! dre D y r , paa os selv, i vor M ad og i vor Drikke, or lom vi ikke uden Kunst og Hielp kan see med vore

Dine.

Vore Dine ere kun indrettede til visse S t y ­ relser, Grovheder og Tykheder, og saa snart del gaaer der over eller der under, saa er det intet for os: Ligeledes er del og kun paa visse Lengder og Distancer, at vi kan see, og uden for det, see vi imet.

Ting kan og v<rre saa pakket sammen og paa hinanden, at vi ikke kan see det ene for del andet, vg igjen saa adssildt, «t vi ikke kan see dem ad engang; Ting kan og vaere saa flygtige og farende, or vi ikke, uden de ville giore nogen h a lt, kunde stge at see dem.

Derncst kan det og baade varre for lyst og for morkt for os; Skinnet blinder os, og M orter dulmer for os.

»e-

k-

»r re

>g ee

,f

ik­

te il

f t

>t

lt

-e

26 Capit. Z.

Og anderledes gaaer det ikke med vort Sre heller: V i tage lit Kalle-, S kriig for Bårne« ^ S k r iig , Torden for Skyderi, og Skyden fo c^

Torden, og saa med alle de andre Sandser. V> A rceeS som B o rn saavel for den lvSladde Bosse son>

for den ssarpladde. ^

Beses vi nu andre vore Fakulteter, faa skal ; vi finde at Fornuften og Erfarenhcden crc ligcsaa so uvisse, ssrobelige og bcdragclige Rcdssabcr, sonid«

D ie t og D r e t: Speidere, som bringe Logn hiem; m V id n e r, som vidne efter andre, og efter falsse dr Beretninger. Og derfor er der ingen Ting mm re gere for den Viise end at domme, og ingen Ting U

lettere for Daaren. hr

Og ligesom den beste Dommer aldrig kan ^ sige, eller vcere vis paa , ar han domt« rer, for,

han kan ikke vide om Vidnerne vare falssc, om ^ noget af Sandheden blev glcmr, eller ssyvls, saa kan vi ikke heller; Det hvicstc og beste vi kan sige, ^ det er, at vi domte efter det Begreb, og den Op- ^ lysning, vi den gang havde i Sagen. ^

N u er der vel nok for en Landsdommer.at ee domme efter de Vidner og Dokumenter som freim -fores; Hans Omsorg retker sig ikke stort efter, at see om noget er glemt eller udelukl; M en alt dette er ikke nok for os; F o r, vi er selv Manden, som maae lide under Dominen, om den er gal. Tcrnke og domme vi galt om Roe og Uroe, om Ret og U ret, om Sandhed og om Logn, saa gaaer det ^

ud over os selv. *

Om Menness. Skionnen i det Naturlige. 27

Akt Og altsaa bor der os endelig al vo:rc meget om, og fte nvie r il, hvad Vished vi have fok v>n vor Skivnnen og Dommen og er ret, og cm P i vor Oplysning er tilforladelig; F o r, hvor mange ft,11 Tmg gaac ikke i Verden for Sanden som er oa-

re sogn.

^al V i tage ikke Tingene for det de ere, men faa for det vi mene dem <n vare, for det vi vil have oM dem at vare, for der som vor Moder og vor Am- m ;m e, vor Fader og vor Skolemester har sagt oS W dem at vare. V i domme Me Tingene efter de- rm res N a tu r og Egeiftlkab, men efter vores, efter ivg Ungdoms Vankundighed, Manddoms Bcgicrlig- hed og Alderdoms Skrobelighcd; S aa vi fores og drives af Mecningcr, ligesom Skibene, snart dr, Vindene, snart af Strommen, og snart af

„ „ Dynningen.

Derfor tager een Fornoielse i a lt, og en an- den i in te t; Og derfor leer een af det som en an-

^ grader fo r; S aa gaaer een et Ord ncermerc H ierle, enden anden Dodcn, og saa mister at een villigere sit Hoved, end en anden sit Skicg.

at Tingene tage Smag, og Plads, og Farve, og tre Ansigt efter os: Og var ikke det, hvorledes ikulde

»m ^druelighed knndc vcrre Fyldercn en S » ra f, og ke Studering Dagdriveren en Plage? Hvorledes ffulde koe kunde hore og sec en T in g , paa en T id

«et ^ Paa er S le d , og dog ikke paa en Manecr?

Hvordan fkulde en R ug kunde

domme

end

end en F a ttig , en D a a re end en V iiS , og e»1

Ung end en Gammel ? «

S a a det er ikke Tingene selv, der enten saa rnrget glade eller bedrove os, som Smagen og Forestillingen a f Tingen: Den er Hoved-Kilden t i l al vor Glcrde og S o rg , til al vor Roe og Uroe; Derfor maae vi sec vel t il) at vi beteemmt vore Jndbildnings-Krcrfter, som ellers svceve for!

vidt ud, og selte 06 ud af os selv baade ved Mcd§,

gang og Modgang. t

> ^' - >

D et er Forestillingen afTingen, som gior, at!

hvert Land har sin Lov, hvert Rige sin R e t, ogj hvert Solk sine Skikke, sin V a g t o g sin M yn r,!

sine Bogstaver og sin S k iil; E t Land kan sige oS,i at det er den 12te i D a g , og er audet, at der er fvrst den lste.

!

>

I

Fordi det ene Menneske ikke er saadan sonu det andet, saa dommer han heller ikke som det!

andet; A lt der som vi ere for svage til ar taale, det holde vi for ulideligt; Fordi jeg er tyndffin- del, saa siger jeg, at der er koldt, og for en amj den ikke er det, saa siger han N e i: Og det ecj

Grunden til'vore fleste Domme. j

Fordi Kiempcn er sterk, saa siger han, at j et Skippund er ingen T in g , og for Dvergcn ikke ! er det, saa siger han, at del er mcegtigt tungt;.

Og jeg igicn som den trcdie M a n d , gad sagt, at^

det er endnu ingen af Delene, men at det er

tungt !

Om Mennesk.Skioimen

det Naturlige.

ke vet.

F

i»a Og saaledes er Let ra rt. at finde toe af en -g M ening; og ikke det aleneste, men jeg selv, som en Mener og troer en Ting saa vist i D a g , jeg »an og 'kke love at troe der samme i M orgen; Lidt mere M ^ndersvgning og Oplysning, lidt mere Fvieligbcd or vg Billighed givr mig anderledes : Jeg selv . kan hs vcere en. anden jeg i Morgen. , >

S aa troedes engang P c a lo m rri S y s te m , l»t vg saa L o p e rn ic io , og saa Thpge L r a h c s ; Lg Dg hvem vecd om der ikke ere stcre Systemata til»

k< dage, som vore Efterkommere M l lroe.

^ Hvorlange gik ikke Verden med den Tanke, at der vare Hav-Mcrnd og Hav-Fruer til ? Hvor- lange meenke man ikke at der vare D riv-E il« n d cr

!N til? Hvorlange beloe Verden ikke den Sandhed ft vm Antipodes og stcre Verdens P a rte r? S a tte r, ikke Pave Zacharia B iff'o p V it g iliu o i Band t- svr samme T roe? Og maane ikke den store V ia- thcmaricus, stakkels G a lilc ru s G a l i l r r i , fo ra t c t:edde fit Liv, forsv«rc den M ening, som et Kict- t" ie , ar Jorden bcvcrgede fig, og dog paa Pa>

l vens Ordre gaae i Foengsel. Og saaledes vil der

^ dages noget N y t op saalcenge Verden staaer.

» V i rage Leerdom for V iisd o m , og Viisdom k for Lcrrdon«; Og skr«mnics vi i Svvnc og i Drom r k tne, saa sige v i, vi Mannes saadan a f D ronn

men,

men, og vi ffulde sige, vi dromte saadan forbiø ffe^nues; Og saadan endevende vi alle Ting.

Og ramme vi det sande engang imellem, sa<

er del, son« det kun var af Hcrndelse og S lum p i sacr jeg tykkes, Dyrenes Instinkt har mcreVishc!

end MenneffenS Gisninger: M in Vinkclhagc c>

tilforladeligere end min Skionsomhcd. ' Og naar nu dette kommer hertil, at vi oz tvertimod vor bedre Vidende, dog giore og dom«

me anderledes, som naar vor egen onde V illit kommer imellem og siger, del og del er kanske«

ret nok, men delte behager mig dog best, see, saa bliver vor Skionneu og vor Gioren, saa forum,

derlig og uforsiaaelig, at ingen Fornuft meer kan halte reede i dci: S aa man nok maa sige, ak Dy<

renes gioren og laden er mere tydelig og rimelig, mere ordentlig og forstaaeligerc end MenneffenS!

,For, de holde, hver i sit S la g , altid een og den selvsamme S kik og D r if t , men Menneskene hol- de ingen.

Men efter al denne bedrovelige Afmatning paa os stakkels Mennesker, saa glemme vi ikke at sige: A t du, H E rre , giorde os alligevel ret nok, og oprigtig nok, men vi have selv opsogt megen ! Fornuftighed. p ro rd . 7 ., 29. V o r Fordcrvelse ! er af os selv. Hos. r z ., 9. V i ere selv ffyld i j al vor Elendighed og Vildfarelse. Synden hac ^ fordervet og forandret alle vore Sielcs Krcefkcr og ^ Egenskaber,

saa

ger !

,i« §er og Fattelser, .med bcdragelige Syne og For- siaaelser.

.. Og dog have vi endnu, i alt dette, Gud at

" takke, at disse Vildfarelser dog ikke ere saa mange, h e lle r dette Hierte saa forraskeligt, at vienrcn aller / t>cgne eller alle Tider drives og nodes til V ild fa r

,rclse: Her er daget saa meget op for os, at vi be- hove ikke al vcrre Sceprici, og her er og skyvlt og >aa meget for os endnu, at vi heller ikke skulle .tin d r e saa meget lettroende og paastaaendc.

V i skulle altsaa ikke stole og lide saa meget . ^Vaa vor egen Tykken og Tcrnken, men lrse andre

^ F o lk noget med; Ikke negte andre rer, bare fordi

" ' det skurrer i vort S re ; Andre v il dog vel ikke, , for bare Lyst skyld, vcrre mere blind oz dvv end

^ v i : De synes dog at have en Ret til deres T«n- Ik e n d e , ligesom vi til vores.

9 »

e» V a r alt det jeg troer sandt, og alt det jeg 'kke troer Logn, da var jeg det rareste Creatnr der levede paa Jorden, og mere in fa illib e l end Pa«

^en indbilder sig al vcrre; M en det gior ikke mit r ^^ende til fast?, at en anden ikke kan troe det;

" V i lobe jo derfor ligefuldt her paa I i o om Vi»r-

^ Eeren, fordi en Indianer ikke kan troe der; Co-

" loinbns kom jo derfor skivnt nok til America, for

l. ^ A m e rika n e r ikke kunde vide hvo rd a n det skulde ' gaae t il.

rc

O ! lader os da, efter a lt dette, miStrve

i/- vor Tykke lidt mere, og ikke vare saa selvkloge:

V i

' B ihave jo tit ingen anden Grund til vorPaastand^

end fordi vi mene det, og fordi vor Fader hakst sagt del; M en hvi er min Faders Tcrnken ikke sasti vist som dins? D in Fader undcrsogle kanffee al«

drig Sandheden, og min ikke heller, og hor des ikke os da begge toe t i l , at see hvem af o§ der er

giekkct, eller om vi ikke er det begge ? det er ikke nok at din Mening er gammel, eller al mtn er ny, det er alle bedragelige M crker; M en de fleste Menneflker v il heller troe sogn deres sives Tid, end setke sig en liden Tid i T v iv l og undcrsoge!

Sandheden, for siden ak vide en Grund og e»

Ret til deres Tankende; Og det var jo dog billigs at have nogen V ished, for det som man saa vist,

vilde troe. !

M en foruden dette, at vi nu ere saa ind«!

tagne af vore egne M eninger, saa forpikket paa vor R e t, og derhos saa ubillig og enten ikke vil hore, eller ikke overveje andres R e r, soa er dec>

endnu en Ting tilbage, som forvilder os i vor Skionnen, og der er:

A l der ere rusende Skyer i denne Verden, som formorke Tingene selv: De fleste diste Ver«

dens T in g , ligge ligesom under en Taage og Di^

sighed, saa dekan tone baade storre og mindre,!

oa anderledes end de virkelige ere. j S aa kan et Taarn, som virkelig er firkaist le t, synes lidt loengere fra rund; O g cn K ic p , der er qanffe lige, synes kraaget i Vander; J a , det, der synes ret for mig i D a g , og kraaget sot

en ^>

>d, rn anden, kan synes anderledes for os begge i

ak M orgen.

>»a

>li Og da nu en Ting ogsaa har mere end en ,,, Side at besecs paa, som en Tcrrning, saa er dex

^ heller inter i Verden saa galt eller saa kraagct, al 1° er eller et ander Folk, i en ellec anden T id , . har rykkes ar der var rer og gor: See! saadan er

^ ^iennestelS Skionnen!

^ V i have forkastet saa meget af vore Forfor-

^ bres Tornkendc, og vore Efterkommere vil vist k'' iglen forkaste noget af vores; Thi det som vi vide P Nu, er dog ikke norr det som skal vides; Her er Nok tilbage endnu for mange Tider at rornke paa, vg det er umneligt for os Dodelige at komme

>d« kfter dem alle; F o r, Mennesket er mere viist end

>a hans Forstand kan fane. S y r . g ., 22. V u e - sil boms Hemmelighed, siger Aophar, er dobbelt saa cc '»eget, som den ellers synes al vare, J o b . r i . , 6.

or bg Brost kan ikke tarlles. prced. i . , i ; .

Her ere Ting af saadan en gansse forborgen

^ bg endnu nbckiendt N arur og Sammenhorng, ar

!r> hverken Flid eller Tid v il dage dem alle op; G ud, l'' siaaer der, lagde Verden i Mennessenes Hierte,

^ ^ g saa, ar de ikke ffa l sinde paa den G ierning,

> Win tz)ud haver giorl sca Forste' og indtil Ende.

m Orcrd. Z ., n . V i hore vel Vindene suse; men

^>ide dog aldrig hveden de komme eller hvor de fa­

lk, hen. J o h . z., 8- For, ligesom Gud bar sadl hk dtang pg Dorre for Havet, og sagt, hidindtil

C ffa lt

Z4 Cap.z. Om Men. Skion.i det Naturlige..!

ffa lt du komme og ikke lcrngere, J o b . z., ro. Ns' saa har han og fadt M a a l og Grcrndser for vd F ornuft, hvor vi hverken maae eller' kan bryd -ver. 2. M o s . 19., 2 1 . ' - >

Endelig saa lcrrc v i , af al denne ulige, for ! underlige og bcdragelige Skionnen og Dvnime.n at vi ikke mere maae agte os saa selv kloge, ej ikke vcrre saa Paastaacnde; Ikke undre over, o»

andre ikk? inst kan tanke, som vi rcrnke; MindS vredes over, ak alle Menneffcr ikke kan vcrre vor M e n in g : Men heller undersoge, om det ikb er muelig, at andres Tanker kan vcrre saa rignj som vore Tanker. M en finde vi der ikke, d§

maae v i . med vor HErrcs JEsu C hrifii S in d ej Sagtmodighed, see ak oplyse og overbevise dcik

-in cl bedre.

Og naar dette ikke ffulde lykkes, saa er inte!

andet til overs, end at bcrre over. D et er d>

Chriiines store texie, som de aldrig kan faae l«H nok over paa; Og saa, ar bede for dem, og derri!

give os Gud Hierte og Naade, formedelst vv>I H Erre IE su m Christum. Amen.

4 - C a -

» vo>

Om

!'e.« Menneskets Skisnnen og Dmnnren

> i v tt O ver -N .uurlige.

o«

»dr«

^ ^ hove ^ l det Foregaaende, hvor ikkl uliig og bedragclig, hvor uforstaaelig og gu? ufuldkommen ar Menncstcrs Ekionnen og Dvm»

! d» Uren, Tykken og Tcrnken er i del N atu rlige :

^ z M en lad vcrre, ar vi og forskede os paa alle de T in g ; tad vcrre, ak vor Forstand og vore V ine vg kunde rekkc r il, for ar maale Himmelen og inttl 2 ordcn, kcrlle Srierriernc, giore rede for Verdens sr di blider og Huusholdning fra Adam a f, ril nu, og kunde stige ned i Jordens og Nalurens dybeste errH Akgrunder og H uler, og hikle ud og lvse op de vol ollcrffiulkeste og hemmeligste T in g , hvad var saa vel mere? Hvad erc alle disse N arur Ting at

*rgne mod de O ver-N arurlige?

M en grelle eller ramme vi nu noppe de Ting som ere paa Jorden, og som vi have imellem

> Handcrnc, hvor vil vi da opspore de T ing, som j Himlene? V iio d . 9 -, 16. Ere vi nu ikke klarstende og eenstemmige nok, kil ak domme om

l ^ legemlige, stable og synlige T in g , saa ere vi

? C r vel

vel heller ikke om de aandclige, evige og usynliges Tyde og forstaae vi nu hver paa sin V iis , Jordiske og Timelige Sandheder, saa giore vi ligesaa med de Himliike og Saliggiorende Sa«m heder? Kiodet siger altid

sit,

el andet. - r

See vi til Menneskene i alle Tider, og foM K l Hedningene) saa vidste de og deres beste Ph!^

losophie, ingen Forklaring at gjore for Verde«' 'eller Menneskens Skabelse og Begyndelse; Soi«!

me sagde al den var af Evighed, og somme at deki

«>ar giort af S lum p De kunde ingen rede hit«

i ,

saa, eller siden blevet saa; E i heller hvorledcl Mennesket igien kunde blive forsonet med Gud D e kunde og ingen Guds Dyrkelse finde ud , so«'

de engang selv var tilfreds med: A l deres Kund' skab i dette var mork, ufuldkommen og u v is , sa»

de selv sagde, at Sandheden laae gravet ned i e«

Afgrund.

Og al, havde de nu vidst alt dette, hvad vild<

del gavner dem, saa lcrnge de stode i T v iv l o>«

SiclcnS Udodelighed, og en tilkommende Dom- Og det var det, som de beste iblant dem, L ice rs/

Socrares og Geneca

OmMenneff. Skionnrni detOver-Nat. Z7

k* S aa lange jeg laser om SielenS Ubodelig«

^ ?ed, siger E ic c ro , faa tykkes jeg, at jeg.er over«

* vunden; men saa snart jeg legger Bogen b o rt, saa er min Beviislighed borte med. Jeg gaaer

§c ud af Verden, siger S o c ra te s , og I bliver i Ven; men hvilken af os der farer best, det er

»rj uden for Gud alene. I hvor begierlig, siger beneca, ai Udodeligheden er , faa er ben dog;

^ Niere lovet enb beviist.

"" Hvorfore de ogsaa, naar de saae, at del gik den Ugudelige vel, og den Rctfardige ilde, tviv«

irrede baade om Guds Forsyn og Bestyring, baade et vin hans Rcifcrrdighcd og Godhed, siden de ikke vidste af nogen Belvnning eller S tr a f efter delle

»i' Uv.

or>

del J a de stode end og recnt i T v iv l om, om der Ad var en Gud kil eller c i; Somme sagde J a , og d,i>svri»ne sagde N e i, og somme, at der vare mang«

jz-'lvldigc: Andre derimod synres, at det tog ikke fa-vel kunde gaac an, at denne Verden kunde saa e^estyreg, uden as en O ver-Herre; men saa syntes ve dog jgicn, at han skiottcde tkke de smaae Ting^

^ E nd elig, var den almindelige S lu tn in g denne: A t Gud var ikke vred paa Menneffene,

>- vg vilde ikke straffe dem; Og derved blev da al 0/ den Vegicrlighed, at tcrkkcs G u d, og at frygte

^N d, ganske udryddet af deres S ind.

V e l vare der adskillige af deres Lcerdomme^

som vare gode; men fordi de vare menneskelige saa havde de ingen V crgt, og ingen Guddomme'!

lig Hellighed hos sig, ril at troes; Den der horre t i l , han tykkes, ai han var lige saa vel en M a n ^

som den der lcerte. ^

M en for.Resten, saa lcrrte de det, som di' recte leedre og opmuntrede til alle S lags Laster og Ugudelighed: Saasoin den Lcrrdom om Skieb«

nen, at al Menneskets Gioren var under c»

Nodvendighed, under en Beskikkelse, og ikke u»' der V a l : De lcrrte, at man maattc omkomme Foster, og ar man maatte drugne vandfore Born!

D e forsvarte ar man maatte myrde sig selv; D tillod ar have Hustruer tilfælles, og vvcde fest unaturlig Lyst og vilde BecstcrS Gicrninger.

Deres Afguds Dyrkelse bestod i de allerve' derstyggcligste Ting som kunde opicnikes; D havde Skioger som lob nogne op og neer as G§' dcrne, med letfcrrdig Tale og Latter, som stdc»

med Mcrnd svede Urngt i M orkct; Og hvad U"' der, naar deres Dyrkelse bestod deri, og »aal deres Templer vare oprettede ril Gudinder af Let fcerdighed, og varier op af saadannc loseO-vinder^

D e r var og ingen Ting saa gal, al de jo tilbad det: Solen og M aancn, Aber og Slanger, Drager og T igrer, Urrer og Trcrer, Fiske Fugle, Bierge og D a le , onde Aander og al dc>

Die-

!e, Dievelskab, som de kun kunde in d b ild e .sig. S e e ! je, saadan v a r deres Skivnnen og Dommen.

See vi nu ril Grcrkerne, som ellers var saa- danr er viist F o lk, der kunde troe og hitte paa

^ saadan en D ig r, for ar fly Minerva en herlig 8vdsel, ar hun var kommeu af Iu p irc rs Hoved,

!. !aa kunde de dog ikke troe og faac i deres Hoved,

^ ar Christus var fod af en Jom frue; S a a det er, som Paulus .siger: D et naturlige Menneske for- siaacr sig ikke paa de T in g , son« hore Gud r il,

^ de cre ham en Daarlighcd. i . Lov- 2 ., 14^

in> J a , see vi nu ril Joderne, Guds eget Folk, som vare sorde med saadan en valdig Arm af E - gypren, saa vilde de dog heller ofre deres B o rn , g« deres Sonncr og deres Dottre til Ilde n og t il M ark - D ievle, end deres Faar og deres Oxne t il HErren. p f . t o 6 . , Z7.

De havde de Guddonunclize Aabenbarelscr, ved saa mange sande Prophekcr cg Tegn, og dog ventede Messi« Komme anderledes, og tvert imod alle de Spaadcmme og Forbilleder som skrevne vare.

De havde Bvgerne som sige, hvordan og af hvem han ff'al undfanges og sodes; De sige T i- tl den, „a a r; og Ssedet, hvor; De forklare hvor«

k« dan hg« ss'al seve, og hvordan han skal lcrre, og dog kiendrc de sig ikke ved ham; dog forargede de cl sig paa ham, forsuldke, forhaancde, hudstroge, korsfasiede og begrove de ham, og det som er det

C 4 allcr« '

»e»

V- c>!

>al e'' rl

4« ^.aplr. 4.

allerforunderligste: Paa den selvsamme Maade, som skrevet og spaaer v a r, indril den allermindste Omsteendighed, uden ak see, ar der var Hcrlighe«

dens HErre, og den sande Messias, som de giord«

alk drue ved.

1

D e boere paa Bogerne hvor akt staaer sikre«

ven i , de e lM Bogerne og lcrse dem, og forstaa«

dem dog ikke; D e l gaser dem, som der staaer >

samme Boger: Deres Ome ere lutre, Prophe«

lerne og Hovederrre og Seerne ere M u lle , sa§

-e ere blevne dem, som en beseglet Bogs Ord Esa. 29., lv . n .

O g lik alt delle faae de endnu a l vide, at

han sandeligen er opstanden; Vcegrerne sige de»>

del, og hans Apostle prcrdike dem del, og det ,m idt i Jerusalem; Apostlerne reise hans Korsel Fane paa det samme S te d , hvor de havde rcist hans M arrers K o rs , og det imens Golgakha endnu var blodig af hans B lod. M en der hialp ingen T in g ; der laac og der ligger,.som PauluS siger, er S k iu l over alle Joders Hierkcr, naar Moses lcrscs, og del indtil denne Dag. 2. Esc.

Z -, R o m . n . , 8 -

M en hvad M l vi nu sige om os? Ligger der da ingen S k iu l over de Christnes Hierkcr? Er der da kun bare Hedninger, Grcrker og Joder der kan feile? N e i, desvcrrre, der ligger el Skirst vver os, saa vel som over dem.

Dm Menneff. Skionnen i det Over-Nat. ' 41

< V e l har HErren borttaget fra os, dette

» 3»difke Vanvittigheds S k iu l og Dekke, Lsa . p -^5-, 7 og givet 06 Aren at hore Bogens Ord

< ^ed, ^g Hine at see ud af Taagen og Morket

^ed. Lsa, 2 9 ., »8> Z ;-, 5- J a , ladet oS

>arstaae, at del var ham, som alle Propheter, ' Spaadomme og Forbilleder pegede paa; M en . Monne vi derfor ikke igien kunde hcenge oS andre

^ k iu l over? Monne v i, fordi vi cre kaldede fra

^ Morket til hans forunderlige Lys, i . p c t. 2 ., 9.

^ vg Ndgangne af Gråkernes og Dedsens Skygges

^ rand, Lsa. 9 ., 2. M a rc h . 4 ., 16. ikke derfor

*Hien kunde have Samfund med Mvrkets »frugt- t sominelige Gicrninger, E p h . 5., n . og vende i, vin igien, til de Skrvbelige og arme Elementer/

d eg »ene dem arter paa ny? G a l. 4 ., 9.

» J v , disvcrrre! alt for vist: D er cre Lyster og

^ Vedrageligheder nok i os med, og v il blive, saa s la:>,ge der er Kiod paa os: S a a lange Eielen 8 og er indviklet i dette dvdsenS, syndsens og

? fvrkrcrnkelige Legeme, saa besvares den, V iis V . 9-, 14, rz . med H iet og H re t, Hiertet og For- ' ^nften.

Vore Tider have saavel deres Vanskelighe- k ver, som Jodernes og Gråkernes Tider: V a r c tungt for Joderne at see nogen Liiqhcd imellem c ver Lam som blev ofret, og den Guds S o n , son, l uden fuldes ofres; V a r det tungt for Gråkerne, vr rage for en G u d , som alle spyttede paa, dg som tilstdst lod sig henge op paa er T ra e ; A k !

C 5 her

»

1k

r ^

i

42 Tapit. 4.

her er nsk endnu, som gior de ChristneS Tider og ' de tilkommende vanskelige med. 2. T im . Z -,

1 . — 8.

De have kun en B og og et Ord-, en Frelser og et Evangelium, og dog er her flere slags Chriss ne og Christne Secker t i l , end jeg enten vced Navn eller T a l paa; Her erc mange forderveligc Par<

tie r, P a rtie r, som negle .den H E rre , som dem kiobke. 2. Per. 2 ., i .

De hverken lcrse eller fatte, forstaae eller tror den HErres Ord mere, saadan som det er skrevet, eller som det lyder, men saadan som hver ^ sin TroeS Lccrcre vil have det forstaaet. De vrie , og vende dem, ester deres forkrcrnkcde og sorderr !

vede S in d ; hver paa sin V iis .

Ligesom vorcFcrdre ogLcerere forklare oS det, saa forstaae vi der; Eom de sige for, saa sige vi ester; Og derfor er mangen een Luthersk og en anden P a p is ts , og ikke for andet: Een skulde bleven god CatholjP om hans Fader kun havde >

verret saa; Og en anden god Luther>?, om han kun havde la:st i mine Boger og under min Skor lemester: V i leve og vi doe paa andres Troe.

F o r, vt vaclge os ikke vor Ik lig io n soin M a n d , ester Aand og Sandhed og Paakaldelse, men vi ledes, som umyndige B o rn , og drjveS vin , efter hvert tcrrdoms V e ir , formedelst Mcnr nest'cns S p il, formedelst Trceflkhed, til vildfar relsts Snedighed. E p h . 4-., 14.' V i fores ikke I

alxne

O m M enness.S kiolilienidelO ver-N at. 45

sg alene af P aver, Cardinaler og Bisper, men af , Konger, Keisere og Fyrster, af tandet, Stcrder

°g B y e n , saa vi cre omftaarne og doble, Joder -

^ vgMahumedancre, sorend vi vide at vi ere Men«

^ hefter; V i ere uden vort Vidende giorl til Joder vg Christne.

r» Dernest saa dyrke de ikke heller mere den M Evige og treenige Gud alene, men boie nu

Kn« med baade for M a ria og Joseph, for Fran- kisens og Antonius, for Paven og hans Famur

^ lus, og for saa mange Helgen og Parres, som de v il canouicere: De vide, at der er intet an>

^ der Navn under Himmelen givet ar vorde salig , M i, end i den HErres JEsu N a vn , 2lp. G . 4 -, r2. og dog see de ikke, at de paa denne Maade give andre hans TEre.

l De have heller ikke Sacramentcr mere, saadan som den H E rrc har indstiftet dem, hverr

" kcn i T a l eller i S ands, hverken i Uddelelsc eller

^ l Annammelsc: De have baade soroget og halv^

^ veerck dem: Allcrens Sacramenke have de qiort

" I er halvt Sakramente, og lagt andre fem til

* 'gien. De tage ikke Indstiftelsens Ord mere, i den HErres S ands, og ere ikke blcvnc ved den i HErres JEsu sunde O rd, men ere blevne syge for

Cporsmaal og Ord-Kriig. i . T im . 6., z. 4,

^ De have villet fore ind under Fornuften,

» det som horte under Troen, og ere saa omstdcr

» blevne bedragne fra den Eenfoldighed, som er r ' ^brjsty, lige saadan som Slangen bedrog Eva.

2. Lor.

44

«

Capit. 4.

*

-

' 2. L o r. I I . , z. A f ulecrde Sporsmaal og ! Trcrtte og S kriid om Loven, T ic . * ., 9. er det ? kommen at de have forvendt mange af Skriftens ! Sprog kil deres egen Fordcrvelse. 2> p e r. z., 16:

O ! at Eva kun havde svaret Satanam: I Jeg veed at Gud har befalet mig ifke at crde den F ru g t, men hvorfor, del kommer mig ikke ved! ^ O ! at Paven og andre af de Reformatores, kun havde svaret hinanden med Luther, da der handlen des om Indstiftelsens Ords rette M ening: S a a '^

siger M a lth cru s, og saa siger Marcus, saa siger ! Lucas og saa siger PauluS, og ligesaadanne soM' de sige, saa siger jeg: Men hvordan det kan v«re, ! det lader jeg Gud sorge fo r; D et jeg ikke kan sor» I siaae, der v il jeg troe.

O ger saa Troen ikke hver Mands Gave, som PauluS raler, 2. Thess. z., 2. da v il jeg bede om den Troe; Jeg v il bede, at jeg maa . skielve for alle andre Tanker, og at den Cherub ! der stod for Haven med sit dragende rystende S vcrrd, for at vogte Veien til Livsens Trcre, den og maa staae her og true mig, naar min For­

nuft vil bryde ind i Troens Sager.

2 a , de Christne have saa lcenge overvejet . disse O rd , til de reent have skildt sig fra hinan- >

den, kaldt hinanden for Kiettere, hadet, fors^

snlgt, drccbt og forbandet hinanden; Og saa lcrnge Mennesker ere Mennesker, og have ulige Grader af Forstand, elske deres egne Betcrnknim . ger, og ikke blive mere nidkicre og hjerteligere ind- ^

OmMenneff. Skisnnen

» tagne a f de T in g , som de alle ere enige o m , saa si vecd jeg ikke h e lle r, hvorledes d e , ved nogen

,S F o re s tillin g, i V e rd e n M ille v« re a t forene i alle

;.! S ty k k e r.

Og see vi nu , hvordan det er bestilt med A deres Vandel og Levnet, saa leve mange Cbristne

^ saadan, at man ikke mere kan kicnde dem fra an«

y dre Folk i Verden: Jeg er vis paa, at her kunde stdde Tyrker og Hedninger i vore B yer og Gader, g. Huse vm Huse med ve, som Milde tee sig from- x Uiere, kicrligere, erdrurligere, kydMre og rekfcrr- sz> digere end mange vore Christne: Og hvad er saa

» al vor Christendom til? Uden Eders Retfærdighed i, bliver overstadigere end de Skriftkloges og Phari- faers, da komme I ingenlunde ind i Himmeriges

! Rige. M a k th . 5., 20.

. Mange Christne svige ikke mere Evangelium i ag Davids Lys og Lygte, pst 119., 105. men i rygte-Mand og sumpige Lys, det er, deres Lyr

^ mrs og Passioners Lys. Gierrighcd, siger Per

^ der, har optornkt Ord, 2. p e r. 2., z. som al«

, drjg sindes eller ncrvncs i den H Errcs B o g , saa.

i ^Ni: Feg-Fyr og V ie -V a n d , Sicle-Messe og i ^stads-Breve, og det er bleven dem t il Frelses og s Saligheds Artikler og M id le r, fordi de ikke cre blevne ved den Lårdom om G udsfrygt, i . T im . z. men have boldt sig til vanhellige oz Kier- I "Uge Fabler, l . T iin . 4 ., 7.

i

D er ere Chrisine med saadanne bedragclige Aandcr, r. T in r. 4 , t. som hverken folge P a­

ven

________ - - -

46 ' Capit. 4.

ven eller Luther, hverken Evangelium eller Alco»!

ranen; Christne, som Sandheden recnt er rovet fra , r. T im . 6., 5. som agte dercs B ug for dereS G u d , og deres Skiendsel for dereS 2Ere. p l)il- z . , 19. Christne, som have giorr sig egne Pla»j ner og Gienveie til Himmelen, og ville ved eis forvoven Troe og »berettiger T illid kilChristiFoU lieneste gaac i Himmelen: De have horr delt?

Stykke om Roveren, og begiere inrer ander ak vide t il Salighed, en er S uk i deres Sidste.

J a , her ere Christne, som herlige ret ved, Dicvle Lårdom, i . T im . 4 ., r. som hgabe at

frelses ved den KvrSfceste, enddog de korsferstt den HErre hver cn Dag paa ny, og trcrdc dc»

Guds S on med Fodder. E l) r . r o ., 29.

S e c ! Saaledcs staaer det ril med Menne' skctS Skionncn og Dommen i det aandcligc cZ alt der der hor Gud ril.

S aa vi kan ikke forlade os paa vore cgut Hine og H icrter, 4. M o s . i ; . , 59. ikke pa»

andres, O rdspr. 16., 2. eg langt fra paa d«

flestes : N e i, der staaer ikke saa vel ril i Verden, at de flestes Mening er den best..

Dele vi Jorden, med nogle Larde, i zc).

Parker, saa ere de 19. Parter deraf Hedninge, de 6. Mahumedanere, og de 5. kun Christne' Og saaledcs har vor HErreS Flok alletidcr vrrrel den mindste Deel: Den store Hob, siger MoseS, er ril

der som

ere

I

L>m Mcnneff. Skionnen i det Over-Nar. 47

tre kun faae, sigerFrclseren, som vandre paa den st trange og relte Ver. M a tc h . 7 ., 14.

rse V i kan og ikke heller forlade os paa det, at

^ Menneskene lade deres Liv for deres Troe; For

^ degnen ^ Dievclen kan og have sine M artyrer.

3a vi kan ikke kroe en Engel af Himmelen, uden sag v id t, som han stenne over ck med vor

^ HErres Ord. G a l. i . , 8-

De allerbeste af os forstaae kun i S lykkeviis:

Tor. i z . , 9. V i feile alle i mange S tykker, 'd, )a k . z ., 2. og see kun ved et S pejl i en mork Tale.

^ r. <Lor. 12., 12.

^ Moses kan ikke forstaae sig paa, at Gud ' kan give Israels B o rn Kiod i Arken, 4. M o s i i . , 21. 22. og Johannes ikke, at han ffa l dvbe den HErre ChristuS. M a tc h , 14. Peder k«n ikke forstaae sig paa, at den HErre JEsus s t)il toe hans Fodder, J o h . I g., 8. og at den l,. HErre vil sene Livet til. M a rc h . 16., 22.

»s ^ d e r maa lade sig sette t il rette af P a u lu s,

^ E a i. 2 ., 14. og alle Disciplene af Christo.

^ . Og endda tor en arm Pave paastaae at vane

^ a iU ib le ; og gid ikke mange andre med ham!

2. " i " , der har aldrig varet nogen P atriark, Pro«

x, l>hct eller )spostel, Lcrrc-Fader eller M a rty r, som k'. i cn eller anden T id , har varet underkast at let '" le : V i kan kun see ril Salomon, som havde havt tvende saadanne hole Guddommelige Aabenbarelr

^-r u r, og seer HErrcns Herlighed, i . N o n g . 6.

og

i