Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Udgivet af Louis Pio.
Titel | Title: Sangbog for Det social-demokratiske
Arbejderparti
Udgivet år og sted | Publication time and place: København : Social-Demokratens Forlag, 1875 Fysiske størrelse | Physical extent: 128 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
A. -
v k l K 0 ^ 6 8 l . I 6 8 6 I 6 I . I O ^ K 1 .- 2 .8 53 8°
1 1 5 Z 0 8 0 1 9 2 Y Z
I
t
Sangbog
sor
D et socialdemokratiske
Arbejderparti.
U dgivet
Louis Pio.
Kybenhavn 1872.
Social-Demokraten"s Forlag.-
M7 ^
1^-
MM
Udkommer i 4 Hefter a Lv Gre
for
D e t social demokratiske
A r b e j d e r p a r t i .
U d g iv e t as
Aoms Pro.
Kobenhavn 187S.
„Social-Dem okratens" Forlag.
MM c ?'-
O - L
L.
H7 U
<7^
I . Henriksens Tryk.
Socialisternes Marsch.
S n a r t dages det Brpdre, det lysner i Dst — T i l A r b e j d e t , fremad i Kor!
M an haaner den Fattiges eneste Trpst:
Vor Ret til at leve paa J o rd ;
M an deler vor Frihed, beskcerer vort Brpd;
T i l A r b e j d e t ! Liv eller D v d !
Aartusinders Aag p aa vor Nakke blev lagt, Vi bar det og tav i vor NFd;
Men er vi de Mange, saa vcere det sagt:
Vi fordrer det daglige BrFd.
Samdrægtige gaa vi i S org og i Npd T i l A r b e j d e t ! Liv eller Dpd!
T il Tralle i S ind og til S laver af Guld, Den voksende S la g t fostres frem,
Og Jorden saae aldrig saa usselt et Kuld Som det, der paa den nu har Hjem;
T i Lykken m aa visne ved Tryglen om BrFd __
T i l A r b e j d e t ! Liv eller DFd!
Vor Arne dr kold og vort Hjem kun et Skjul F o r Treengsler og Tvedragt og S av n ;
Vor Jdrcet man lokker i B ur som en Fugl, Og kaster Foragt p aa vort Navn —
O s levnes kun Hadets den ulmende Glpd — T i l A r b e j d e t ! Lw eller Dpd!
Rigmoendene fores ved Arbejder-Slid, Og Prcesterne fprer os frem
T il P M af S v o v l p aa den yderste Tid — N aar ikke vi offre til dem.
V i bygger en Guldgrav, Tyranner! for Brpd — T i l A r b e j d e t ! Liv eller Dpd!
D et knager i Sam fundets Fuger og Baand, — Lad falde, hvad ikke kan staa! —
Men rcek mig, O Broder! D in barkede Haand, F p r i Lpgn og af S u lt vi forgaa.
En Bygning vi rejser ril Skoerm i vor Npd:
T i l A r b e j d e t ! Liv eller Dpd!
Arbejder-Sangen.
3 Flugt gaar Tiden over Livets Bølger, D et friske, evig unge Verdenshav,
D er mangt et lyst og venligt Minde dFlger, S om Guld og Perler i sin dybe G rav. — Og ingen S ta n d og intet Samfund ncegter S i t bedre Haab til Aandens nye Skrift
Den samler under Tag de y n g r e S l o e g t e r T il nye Tanker og til ny Bedrift.
Jeg priser mer end Guld og Diamanter Den gyldne Friheds solbestraalte Dag,
S o m gav m it Liv sit Vcerd, min S tand et Pandser Mod Uret og — m i t B r F d e n b e d r e S m a g .
En lcenket P rn var fFr min Kraft, mit Nemme, I snevre, trange Baand var lagt min S lid, Hvorfor skal jeg, som haaber og vil glemme,
D a ikke synge om en bedre Tid.
Igennem Livets Alvor vil jeg hente Min Ret af svage Fcedre lagt i Baand, Og Paa dens Frugter vil jeg ikke ver.te,
De hprer til h v e r b r u n o g b a r k e t H a a u d
Gj er den Arvelod, som jeg begcerte, Formeget af det store Frihedsvcerk,
Ved den stal Verden se, jeg har et Hjerte, Og at Samdrcegtighedens Aand gpr stank.
Men Tidens Aand vil sine Gaver sprede.
Og der stal atter M n e s tunge Baand;
D et friste Liv stal gennem Hjerter lede M in Kraft til hver en flittig Arbejdshaand
T i da vil Byrden lettes, som har tynget
P a a mangen Kreds og mangt et Sam funds Magt, Og engang maa de Alle, genforynget
G aa op i E t — en nroegtig B ro d e rp a g t !
Af F o r f . t i l „ S o c . M arsch
Vort M aal.
Mel.: Kong Christian stod ved hFjen Mast.
!^ e t Folk, som ej har Slavesind Og Trcrlleblod;
Men M e r Friheds friste Vind Ombplge Hjerte, Aand og Kind,
B p r ikke taale Vaand og Bind Om Haand og Fod;
Men fordre som sin gode Net
„ S it Frihedsbrev", og Vcv'ge det Med Mod.
Vel har vi alt et Frihed s pant, Vor Grundlov; men Med Glcede Reaktionen spandt EL Net, som fcengflede og Landt Hver Frihedstanke, som oprandt
Hos Folkets Mcend;
Men vi med Villiens Svcerd i Haand Vil sMderflcere hvert et Baand
Ig en .
Der er vel end i Dannevang En Hob saa svag,
D er ledes srem ved Titelklang, Hvad eller i Spvngcengergang Ej cendse Mcengdens store Trang
Til Lys og D ag ;
Men selv for denne blinde Flok Vi kcempe; ti de vaagne nok.
En Dag.
D erfor stal ingen „Moerkepoel"
O s stanse; Li
Hver Lpgnens Slange ful
s
g foe!Skal knuses under Sandheds Hcel, Og over Pgle, Snog og Troel
Frem drage vi;
Og ej vi ret vort M aal opnaa, F p r alle Danmarks S M n er staa
Som fri!
Saxo W. Wiegell.
F r i h e d .
Mel.: ilion s enlants Ns la xatris — Frihedsaand vi har annammet:
Af Aarhundreders Kval er den fud, Og mange Slcegters Blod den ammed,
Fur dsn Verdens Mulm gennembrud;
Men nu den mcegtig raader Livet, D en lufter Modet i vor Barm , D en styrker Kraften i vor Arm Og med den er os Sejeren givet:
B ru s hujt, vor Frihedssang!
Flyv over S u og Vang, Og meld hver Troel,
At Liveis Aand vil snart indfri sin Gceld!
Hvor Kundskabs Troe boer Frugter rige Modnes Sceden til Frihedens Hust, N aar Timen flaar, saa vil den stige Frem af Folkets drummende B ry s t;
D e n b r y d e r g e n n e m B a j o n n e t t e r O g s t y r t e r F o e n g s l e r n e o m k u l d ; N aar Lidelsernes Kalk er fuld,
Fuldbyrder den, hvad den forgoetter: -
B ru s hFjt, vor F rihedssang!
Flyv over S F og Vang, Og meld hver Trcel,
At Livets Aand vil snart indfri sin Gceld!
P a a Vaarens Vind flFj hid dens Stemme, Loerkens S ang har det Budskab os b r a g t:
A t Frihed her stal vorde hjemme Og forynge Frihedens M agt;
Lad fremmed Overmod saa vie
T il Undergang vort Navn og S prog, Vi knuse det forhadte Aag
Og lcere Overmod at tie.
Flyv da, vor Frihedssang!
Hen over S F og V a n g ! Og meld hver Trcel,
At Livets Aand vil snart indfri sin Gceld!
C. P l o u g,
Mel.: Vi SMcend g^r ej mange Ord —
^ r Lyset for de Lcerde blvt T il ret og galt at stave?
Nej Himlen under Flere godt.
Og Lys er Himlens Gave,
Og S olen staar med Bonden op, S le t ikke med de Lcerde,
Oplyser bedst fra T a a til Top, Hvem der er mest paafcerde.
C r Lyset i Planeter kun, S om ej kan se og mcele?
E r ikke Ordet i vor Mund EL Lys for alle Sjcele!
Det giver os for Aander S y n , S o m S olens Skin for Kroppe,
D et staar i Sjcelen ned som Lyn F r a Skyerne histoppe.
C r Lys p aa visse Vilkaar blot S a a halvvejs at ophøje?
GFr det ej alle Vegne godt, E r Lys ej Livets P je ?
Skal for Misbrugens Skyld ma aste P a a Aandens Himmelbue,
V i heller Mulm og Mprke se End S olens blanke Lue?
Nej, aldrig spprges det fra Nord, Vi Lyset vil fordunkle!
S o m Nordlys i fribaarne Ord D et saas paa Himlen funkle;
Og ses det skal ved Nordens P ol E j blot i Kroppens R ige:
Midsommerens den bolde S o l V il ej for Midnat vige!
Oplysning vcere stal vor Lyst, E r det saa kun om S iv et,
Men fprst og sidst med FolkerM Oplysningen om L ivet!
Den springer ud af Folkedaad, Og vokser, som den vugges, Den straale i vort Folkeraad T il Aftenstjernen slukkes!
N. F. S . G r u n d t v i g .
D et unge Danmark.
Mel.: Vift stolt paa Kodans BFlge —
^ m „gamle" Danmark sjunger Kun Skjalden i vort N ord;
Begejstret tusind Tunger Gentage det i Kor.
E r da vor Nos en Adel Med Brev af Runeskrift!
V ar uden Plet og Dadel Hvert svundet Olds Bedri f t ?
Vel byr det srg at hcedre, Hvad der er Minde vcerd:
Hver mandig I d af Fcedre, Oldtidens HelLefcerd;
Men spørges der om ZEre, M an m aa i Daad den je;
D et Svundne skrinlagt vcrre Med Kors og M ausolee!
V or Tid har Krav p aa Mere End S an g om Heltes Dp'd, End Prunk med Frejas Fjcere Og Nus af Odins M jp d ;
Det Foster, som den fFder, M aa vies Daad p aan v ; — S e , for vort Danmark glider En nyfydt Morgens G r y !
En Stund lad hvile „Lejre"
Med „Skjold" og „Danebrog;
Gjord Svcerdet om til Sejre P a a nye Ledingstog!
Det er i Aandens Rige, P a a Friheds hvide Val,
S trid sh o rn ets Rpst skal stige, Og Sejren vindes skal.
V ort Old i Ju li-D aab en E r dpbt til Friheds O ld;
Tidsaanden gav det Vaaben Mod Despoti og Vold.
E t Ekko som en Torden
. Lpd fjernt fra Kyst til K yst;
D et naaede og til Norden, D et var af F o L k e t s Rpst.
E j var et M undsvejr Ordet, Ved Folket Kraft det f a a r ; — D et g a m l e D an er jordet, E t n y fM , u n g t fremstaar.
Lad Mindets G lans omsvceve, Hvad aldrig kan fo ra a a ! —
D et unge Danmark leve, D et sejre, det bestaa!
Den opvoxende Sloegt.
Mel. Hvor Fader Evan troner Glceden smiler«
2 ) a fordum Jsra e lsW lceg t brpd Trceldomsaaget-
„Med Haab om Friheds Kanaan",
Hvor snart blev da det frie Blik omtaaget Af M n en S hede Flyvesand?
Forjættelsens Egne, som vinked saa smukt, — L aa for de sukkende Vandrere lukt!
Dog E e t der var, som hceved deres Blikke P a a ny, trods Himlens Vredes-Rpst;
„Af Alle dem, der drage ud, skal ikke En Eneste see Friheds Kyst:" —
T i Haab et sig knytted til Fremtidens Tarv, Blomstred i Børnenes hellige Arv! —
J a ! vore Bprn, de skulle Hjertet lcege I Vandringens de lange Aar!
Mens de med Pmheds Himmel-Manna kvcege Hvert skuffet HaabS oprevne S a a r.
F e r dem stal den blomstre, den grMnende S ta v - S tan d e som Minde paa Fortidens Grav!
Og skal end ingen blandt os nyde Frugten, S o m vinker fra bort Kanaan,
V ort Blik dog henrykt hisset Fjner Bugten, Der slynger s,g om Friheds S tran d .
Det M aal, som vor Tanke alt skuede kjcekt, S ta a r , et Pavlun for den kommende Slcegt!
G. S ie sb Y .
Frihed, Lighed og Venstab.
Mel. af H. O. C. Zinck.
8 o r ret os ved Jorden at fryde, Vi flabtes til Frihed af Gud;
Fornuftige Love at lyde.
Men ingens vilkaarlrge Bud.
Held os, held os,
N aar Dig, cedle Frihed, vr h av e!
Lyd HM vor S ang
Hvert Baand og hver Lcenke til T rods!
Hirnmelfle Frihed, Skaberens Gave!
Kom! o kom! byg din Trone blandt o s.
N aturen os dannnede lige, Og Adel er ikkun en Lyd;
J a , ene bdr Mennesket vige F o r hdjere Kundskab og Dyd.
Held os, held os,
N a a r Fpdsel ei mer os skal trykke!
Lyd hpjt vor S an g ,
Al Stolthed og Dumhed til T ro d s!
Hellige Lighed, Menneskets Smykke, Kom og oprejs din Trone blandt es.
F o r S org og Kummer at lindre, S teg Venskab af Hrmmelen ned.
Vi fM e Bekymringen mindre, S a a tit en Ven med os led.
Held os! held os!
Her Venskab var altid tilstede!
Lvd hLjt, vor S ang,
Hver avindsyg Nidding til T r o d s ! S alige Venstab, Jorderigs Gloede
Bliv og grundfcest din Trone blandt os.
P . A. H e rb e rg .
„M od Tryk skal Tryk."
Mel«: Vi SMcend gjFr ej mange Ord.
„M od
Tryk skal Trvk", saa talte hist I H roars S a l Hr. Tage,Og mere sandt et Ord forvist Ej lpd i vore Dage.
T i Vold og Uret. Lelgn og S vig, Og hvad der g^r Ulykker,
Ej trykker mer, men pakker sig, N aar ret kun selv man trykker.
D er er ej nogen List saa snu, D er trykker lumsk og plager,
S o m med en Smule Tryk ej nu M an af sit Sm uthul jager.
Der er ej nogen M agt saa stcerk, Hvem mangt- et Tryk er lykket.
S o m rced ej standser i sit Vcerk, N aar selv den ser sig trykket.
D er er ej nogen Deficit, S o m trykker Land og Rige,
Der jo, naar Trykken kun gFr sit, F o r Sparsomhed maa vige.
»
Der er ej nogen P lan , med Gald At trykke fjerne S lag ter,
S o m Trykken ej til Landets Held, Omkuld at kaste magter.
Der er ej nogen M^rkheds-Aand, S o m S jale n s Kraft v il kue,
Hvem Tryk ej lagge kan i Baand Og som et B arn felv kue.
J a Tryk mod Tryk! — og hver, som ej E r Landets Ven, skal gyse,
Og Folkefriheds stolte Vej Skal Sandheds S o l belyse.
Thi leve Mindet af den M and, S o m larts os at trykke,
Som V arget hamred starkt, der kan Beflarme Folkelykke.
Han hed jo GutLenberg — vor Ven — Hans Kunst er Jorden 2Ere!
Men frit eg ret at bruge den En hellig P ligt m aa v are!
C. G. N. D a v i d .
I Arbejderforeningen.
i.
Mel.: Vi S^inamd gj^r er mange Ord.
E n tr fast Haand og Brodersind, En Tro, jom Ingen tvinger —
E t Haab, som lukker Gladen ind, Det er hvad med jeg bringer;
Er det nu godt til Husbehov — Ej fattes vil i Laget
De djcrrve Mand, hvis Ord er Lov, S om fFrer mer i Flaget.
Derfor er Sam fundslivets Magt Af Brpdrehcender bygget,
S a a stor og Grunden, som blev lagt Ved D it og Mit betrygget —
Den Skcerv en flittig Arbejdshaand
"cil Husets Bygning hefter,
Og Glimt af Lys og Klid og Aand, E r Tegn yaa Liv og Krcefter.
Og blev Din Lod i Verdens S trid , E t Fund af skjulte Smerter,
Kom ligefuldt frimodig hid Og del med aabne Hjerter.
Vi har et Blik, et Ord, en S ang, N aar Tvivl og S o rg sig lejre, Og ncerer Haab om, at engang Skal Flid og Retsind sejre.
Af F o r f . til „ S o c . M a rs c h ."
2.
Mel.: Der er et Land dets Sted er hpljt mod Norden,
3 Bjerget Malm, paa Sletten gyldne Dynger M ens Havet ruller Rigdom mod vor S trand!
En arvet Kraft, som Friheden forhnger!
E t Hjertets F oraarsliv i MF og M and!
En HaandenS Dygtighed, som LEre krcever!
En S nillets Magt, som bryder Veje ny!
E t AandenS S y n , som ej for MFrket brever!
S n Strengeklang, som varsler Morgengry!
Hvi skulde vi da Armen lade synke Nf Angst for Folkedpd og Treellekaar?
Hvi skulde vi som gamle Kvinder klynke, Fordi der gaber i vort Bryst et S a a r ?
Den Aand, som styrer alle Livets Traade, Cj fcelde vil det Troe, hvis Rod er sund, Men hele S aaret, rede Fremtids Gaade,
Og hvcelve Haabets Borg paa Mindets Grunds
Arb ejd er-Mars eillaise.
Mel.: Marseillaisen.
^ p til Kamp! Op, I ArbejdersMner, Svinger Fanen for Frihed og Ret;
den Nost, hvoraf Verden gendrpner, Z,: Vi er lige og lige vor Pligt.
Lighedsaanden fra Oldtidens Grave Stiger vceldig og kalder til Kamp, Guldets M agt hensvinder som Damp Og Tyranner i Dødsangsten rave.
Vi svinge vil vort Svcerd Og kcempe for vort Vcerd, Vi slutter P agt
Mod Vold og Magt, Til de i G rav er lagt.
Loenge gik vi taalmodig, stpndt lcenket V ar vor Aand til Despoternes Aag;
Lcenge taalte vi LEren blev krcenket.
M edens Retten i S tav et blev tra a d t;
Lcenge betled' vi Net trl at nyde,
Hvad vor Daad og vor Virken har stabt;
T il at leve vi Net kun har haft
Mens vi leved' som Trcel for de Andre.
Vi svinge vil vort Svcerd o. s. v.
S e, Tyrannernes Slceng hvor de bceve.
Hvor de lokke med smigrende Ord.
F pr vi voved' knapt Haanden a t hceve Etter Krummer fra Overstods Bord, Men nu hceve vi stolt vil vor Pande,
Vi vil sprcenge den Lcenke, der trang S o m S lav er os til Jorden tvang, Fast som Een vi Alle vil stande.
Vi svinge vil vort Svcerd o. s. v.
OP da, Mcend! Op, nu Tiden er kommen.
Op, nu Dpgnets Basuner har lydt;
S n a r t forfærdelig lyde vil Dommen r,: For det Arbejderblod, der er flydt;
S e , det blodrpde Banner der vajer.
Tolker Tidernes ventede S a g ;
S n a r t Rygtet vil fra Dag til Dag Melde Friheds og Lighedens Sejer.
Vi svinge vil vort Svcrrd Og kcrmpe for vort Vcerd, Vi slutter P agt
Mod Vold og M agt, T il det i Grav er lagt.
T il den opvoksende Sloegt.
Mel.: Socialisternes Marsch.
d l u fostres den frem, den opvoksende Slcegt, T il Livet, dets Brydning og S trid ;
Den tumler sig frejdigt og muntert og kcekt, T il den stal vi scette vor Lid.
Forvist der vil komme i Tiden den Dag, Den stolt hejser Frihedens Flag.
S om Planten den vokser i Regn og i S lu d Og S a v n , — det er Fortidens Arv, —
Og er der end enkelte vildsomme Skud, I Stammen er Kraft der og Marv.
Den vokser sig smuk og den vokser sig stcerk T il Fremtidens kommende Vcerk.
I / . ,
l
I Barndommens Lege, der maatte den tidt Alt tM m e den bittreste Skaal,
S o m B arn har den kampet og savnet og lidt^
Den loerte at dj-je med T aal.
D et hcerder og styrker, gi'r Mufller af S ta a l, Og snarest den naar da sit M aal.
T il Eder, I Danmarks opvoksende BFrn, Betror vi vor S ag og vor Ret;
S om Luftens den stolte og fribaarne P rn S la a r ned p aa Storborgernes LEt!
Og bcerer da opad til Lys og til Dag Frihedens og Lighedens S ag !
En Grund til en Bygning — se den har vi lagtz En Bygning for Folkenes S a g ;
I mure og rejse den op uforsagt Og bringe den snart under Tag,
Og staar den der fcerdig og fastnet en D ag, D a hejser det frieste F la g !
D er kceles og dcegges for Rigmandens B arn, Mens D u bliver haanet, sorstM ;
J a , Sam fundet kender for Dig, P roletar'«, Kun Troeldom — til den er D u f M !
Den Uret stal havnes i Sm erter og Hvin, Og Havnen - - ja, den bliver din!
D u Hhttens og Gademes haanede S y n , Hvem Rigmanden ser med Foragt,
Giv Guldets og Pengenes S lav er sin LM, D u bruge din Kraft og din M agt!
J a , brug den kun dristigt, ti ellers D u vel Bestandig vil leve som T ra l.
S a a glem det da ikke. D u voksende Slcrgt, D u fostres til Kamp og til S trid,
Og medens D u leger saa muntert og kcekt.
D u fl«rpe dit Snille og Vid.
D er kommer, n a a r endt den er, Barndommens Leg, En anden, — da vige D u ej!
A r g u s .
Oprand.
O Egen Melodi.
^cenge med Taalmod vi bvjed' vor Nakke, Gik under Naget ved N at som ved Dag, Vi havde lcert kun a t lyde og takke — Takke endog for Tyrannernes S l a g ; Vi havde lcert kun at tie og smile,
N aar man os haanligt tilkasted' vort V rF d ; Vi havde lcert kun a t trcelle, ej hvile.
Hvilen den fandt vi ikkun i vor — DFd!
Blikkes var brustent og scenket v ar Ho'edet, Gusten og bleg var vor Farve paa Kind, Kraftlpst i Aarerne rullede Blodet,
S la v e r vi vare i Aand og i Sind.
Vante vi vare a t lide og yde,
D et var den Arv, vi fra Fcedrene fik;
Aldrig vi kendte at leve og nyde,
D et var den Lod, som til Herrerne gik.
Og vore Kvinder — ja bleve de ikke Tidt for Tyrannernes Luner en B oldt?
Havde de fvalet hans Lyster og Blikke,
Kasted' han bort dem iaa haanligt og koldt.
Og vore B prn — ja, mon de skulde mFde Lysere Dage og blidere K aar?
Nej, ti selv Haabet derom var en Brpde, S traffen derfor var jo grusom og haard.
S aaledes er det og saa det forbliver, Hvis ikke selv vi tM vove et Skridt;
D et er den yderste Npd, som os driver:
Troeder da op ikkun frejdigt og frit!
Lige vi fødtes med vore Tyranner, Lige i Evner og lige i Aand;
Hvorfor ej plante da Lighedens Banner, Hvorfor ej bryde da Trceldommens Baand?
Z a , lad det boere, hvad eller lad briste, D et er jo noesten det Samme for os,
Vi har jo In te t, flet I n te t at miste;
Byder da frejigt Tyrannerne Trods!
I n te t med Uret vi vil os tilliste.
Nej, kun vort Eget vi fordre med Net:
Vil man det ikke, velan lad det briste:
P v e vi ville da Kampens Jdrcet.
Om vi flal lade o s binde og baste.
Lystre for evigt Tyrannernes Ord, Eller vi sikkert flal Baandene kaste, S e p aa os selv det alene beror.
Ere vi enige, fange vi Sejer, Vinde til Lighed og Frihed igen;
Sam ler da alle de Krcrfter, I ejer,
S ta n d e r saa fast da, I Arbejdets Mcend!
Kong Frederik den Syvendes M inde.
Mer.: Vift stolt paa Kodans B^lge.
Grundvold har han givet Med troiast gavmild Haand;
S to d han blandt os i Livet:
Endnu han lpste Baand,
S o m T arv og Jdrcet trykke Hos Mcengden og de S m aa, F o r ham var Folkets Lykke
D et M aal han vilde naa.
Men usselt man forvalter Hans kongelige Bud — I Laser og i P jalter
Den ligger som en Klud — Hvor Loven fFr gav Tanker T il Menigmandens Vel, Borttolkes de som Skranker
Og kvceler Ret og Skel.
Dens Lifter, Aand og Gaver M an kaster overbord —
End findes Mcend, som staver P a a Lovens Rest i O rd;
Men knuste Z dens Perler Og hvad med den er ment.
Har Folket endnu Ferler;
T i I skal kcese re n t.
Velsignes stal D it Minde!
Højmodig gav Din Haand; — Vi drages vil i Sinde:
D u vilde lpse Baand,
S om T arv og J d r e t trykke H os Mcengden og de S rnaa, F or Dig var Folkets Lykke D et M aal D u vilde naa.
( F o r t. t i l „ S o c. M a rse h ".)
Foreningssang.
Mel.: SeiL Vater Noah im Becher goK.
N a a r Solen flygter bag Skovens Rand Forfulgt af S tjern ern es H er,
M ens M aanen alt over By og Land Udbreder sit blege S k e r ;
D a har vi af Arbejdet n»k,
Da kaster vi Bilen og Hpvlen og Filen og stevner hid T il munter I d
B landt Vennernes ventende Flok.
Her runger Ordet saa d jerv t og frit Om S am fundets Laster og N-sd, Om Kapitalisternes Appetit
T il Restens sparsomme B r-d ; Om Dumhed og om Tyranni,
30
Om hykkelfle Pr-Ester og stimlede Rester af Fortids Snak Om Adelspak
Og lignende Fuchssvandseri.
Men n aar saa Halsen er bleven tp r.
Og garvet Storborgernes Skind, S a a jages Sorgerne fluks p aa Dpr, Og Glcederne lukkes in d ;
S a a samles om Bordene vi;
Hvor Glassene blinker og Bollerne vinker, ved Druens Bryst Vi finder Trpst
F o r alskens Melankoli.
E t H urra da for hver Arbejdsgut, Som mpder i Hvilens Stund,
Og lige munter og resolut
Vil kampe med Haand og med M und.
Gid Sejrens Palme han naa!
Gid Lpnnen han finde og Krandsen han vinde, gid Roedsler m aa Hans Fjender flaa
Og Vagt om hans Friheder staa!
T il mine Brsdre.
Egen Melodi.
2 e t gcerer, det gcerer det stolte Hav,
Der bliver for Mange saa vaad en G rav;
Men Snekken gynger paa Bplgens Top,
S n a r t dykker den ncd og snart stiger den op^
Men Vrpdre, I Brave, I Kcekke!
Vaegn op af den pinlige Drpm;
Hust, ogsaa vi ejer en Snekke P a a Livets den barste Strpm .
Vaagner op, vi behpver alt vort Mod,- S e, Vandet er rpdt af vort dyreste B lo d ; Men vogt Je r, Tyranner, I ej forstaa, Hvor let I kan Lrcekke det korteste S tr a a ! Vi vandred' saa lcrnge i Trceldomsbaand, Og Svpben I sprte med grusom H aand;
I har forgiftet vort rene Blod,
Ved S u lt har I kued' det stolteste Mod;
Vi taalte J e r Bpdler saalcenge, Og Lav eller sukkede blot;
V ort Hjertes de spccdeste Strcenge I knuste med Haan og S pot.
Derfor op, vi behpver o. s. v.
Men lad dem kun vaage ved Dag og N at, De vaager jo over en ranet S k at;
O s kvceger, hvad aldrig vor Fjende ved,
Vor T ro og vort Haab og vor Broderlighed.
Endnu er vi ikke fortabte,
Endnu er der Kraft i vor Arm;
Thi NFden vor Styrke just fiabte, Og Faren gav Mod i vor Barm.
Derfor op vi behøver osv.
Kun Dplden os ene kan gvre trcet, Vi kcemper jo kun for Lov og Ret;
Og fejrer vi, snart da vor Fjende ser, D e Hjerter han mangler, de ejer vi her.
E r Kampen end lang og besvcerlig, S a a husk dog, vi ejer en Trpst.
Vor Kamp den er aaben og cerlig.
Vi lyder kun P ligtens Rpst.
Vaagner op, vi behøver al vort Mod, S e , Vandet er rpdt af vort dyreste Blod;
Men vogt J e r, Tyranner, I ej forstaa Hvor let I kan troekke det korteste S tr a a .
Proletarernes Vise.
Egen Melodi.
E nhver som har traadt sine Børnesko Med barkede Naver paa Skaft,
Med fribaarne Tanker og egen Tro, Han ejer en scelsom Krast;
Naar Arbejdet vinker ved Morgengry, Naar Friheden krcenkes ved Krudt og Bly, S a a er han paa Gaden
Og midt i Balladen
Ved Haanden med Raad og til Daad.
Det Barn, som blev svpbt i en pjaltet Klud Og ammet ved Ulykkens Barm, -
Kan haanes og hades og grines ud, Men dog faa en kraftig Arm;
Naar Sulten og Kulden det hcerdet har, S a a voxer det op til en Proletar — At han skulde vcere
J e rt Samfund til LEre —
Det kan I ej vente af ham.
I kuede tidlig en kraftig Aand Og I vilde knuse hans Mod,
S a a ofte han gav Eder Broderhaand, Forgiftede I hans Blod —
I har forurettet ham for en Stund
Og klippet hans Pels som en Puddelhund — Nu haandhceves Netten,
Han mpder paa Pletten
I straalende Solskins Humpr.
Forandret lyder „Signalernes" Klang!
Nu kommer de Mange og Sm aa,
Marschen gaar fremad til Arbejdersang, Det kunne i stole paa —
Vi har en Hpne at plukke i Mente, Der er baade Renter og Rentes Rente Til Eder paa Gaden
Naar midt i Ballader!
Vort Regnskab vi opgjpre skal.
(F o rf. a f „ S o c. M arsch".)
D e grove Hcenders Nytte.
Egen Melodi.
!^en jcevrre, simple Arbejdsmand Maa haardt for Brpdet slide;
J a , Danmarks bedste Hcedersstand Som oftest Npd maa lide.
Thi ej de rige Folk forstaar.
Og sjelden kun erkender,
Den store Hjcelp, de daglig faar As Arbejdsmandens Hcender
Hver Sten, son: er paa Gaden lagt, Har kostet Flid og Moje,
Og hver en Bygnings stolte Pragt, Vi daglig har for Aje, —
Er Frugten af den Arbejdsaand, Der er vort bedste Smykke;
Og derfor bpr den grove Haand Vi ret med Varme trykke.
Naar Dampmaskinens flinke Hjul Os meget Arbejd' letter;
Naar rask vi farer som en Fugl Henover Mark og Sletter;
Er Skibets Kpl solid og stcerk, S a a trygt vi Rejsen ender, — D a er det Hele kun et Vcerk Af Arbejdsmandens Hcender.
Hver Modejunkers fine Dragt, Hver Frpkens Silkekjole,
Er Trnad for Traad tilvejebragt P aa Arbejdsmandens Spole.
Hver Diamant, der klar og ren I Kongekronen blcender,
Er kunstig fattet — Sten for S ten — Af Arbejdsmandens Hcender.
Og derfor bpr vor Arbejdsmand Ej lide Npd og Kummer,
Thi ej vi ham betale kan Med nogle usle Krummer.
Nej, giv ham hvad han har fortjent, Da fprst vi ret erkjender
Den Gave, Himlen har os sendt, I Arbejdsmandens .Hcender. —
W. R an tzau .
T il Folkets TalsMKud.
Me l . : Danmark dejligst Vana o§ Va-nge.
§ )p til Kamp! men mcerk Signalet:
„Enighed gjpr stcerk!"
Sejers-Solen ej er dalet — Fremad til J e rt Vcerk!
Vis, at I paa Folkets Tillie Kunne havde Folkets Villie, Svinge hist i Salen Svcerdet S nildt og uforfcerdet!
Folk og Konge lagde Grunden Til vort Friheds-Hus; —
Skal det alt i Morgenstunden Styrte om i G rus?
Nej! — men derfor Kampen gjcelder:
Lige Ret fra Kvist til Kjalder; — Det er Grunden, — den stal bare Bygningen med M re!
Hvad man hidtil op har bygget, Skal ej rives ned,
Men hvad end er undertrykket, Det skal tages med!
Er en S ten lagt galt i Leje, Nu, saa stal I flux der: dreje — Frihedsborgen taaler ene
Regelrette S ten e!
Derfor Mcend as Folkets bedste, Folkets hpjre Haand!
Sten paa Sten tit Borgens Fceste La>g i Folkets Aand!
D a fra Borgen uden Lige
M t skal Friheds-Hymner stige — JcettenS Kuld og Mprkets Leenker
Ned til Hel vi seenker!
Brodér! giv din Broder Haanden, Fplg ham til hans Lejr,
Thi jeg ser det klart i Aanden:
Frem I gaa til S ejr!
Folket om sit Friheds-Banner F rit en mcegtig Fylking danner — Frem! — til Kamp og S e jr I svinge
Ordets Svcerd paa Tinge.
F r e d e r i k R a s m u s s e n ,
Skomagersvend i KPge.
„D en fjerde Stand ".
Norsk Folkemelodi: Hvor herligt er mit Fodeland.
d en g a n g Kong Fred'rik Folkekjeer S it Frihedsbrev til Danmark stcenkte.
Da jubled Alle! og vi tamkte:
At nu var Sejrens Genius os llcer;
Men de, som Frihedsgaven tolked', Beskar den for en Del as Folket, Man gav den til den rige Mand, Men glemte rent: Den fjerde S tand!
J a Vold og Uret Pvet blev
Mod dem, som Sandhedsordet talte, Hver Frihedsspire straks man kvalte
Og Verdens Slethed paa vor Regning skrev.
Vi blev en Boldt for Magtens Nykke, Man tog vor Velfcerd og vor Lykke, Og lyste os med Haan i Ban,
Fordi vi var: Den fjerde S tand!
Men stal vi byde Haardt mod Haardt, S a a stal man ogsaa faa at mcerke,
At „fjerde S tand" det er den stcerke — Ej mer vi Laale nogen Haan og Tort.
— Hvad Gjerning man i Verden driver, Naar blot den daglig Brpd os giver, Kan, naar man handler som en Mand,
Gi' Folk Respekt for „fjerde S tan d "!
S ta a derfor, Brpdre! fast, kun fast, Vi vil ej mer tilbage vige,
Og Skam faa den, som vil os svige
I Kampen mod vor Fjendes LFgn og Last.
Og vil uran under Venskabs Maske Med Tvedragts-Aand os overraske, D a slutter sammen, Mand ved Mand, Og kjcenrper for: Den fjerde S tand!
Me l . : Lad den skrantende Magister.
paa forskjellig Maade kMt;
oste den, man Pidsken giver, aldrig har en Tymme syrt;
Bidslet han i Munden tvinger, farer saa ad Vejen hen, knalder, drejer, vender, svinger,
til han vcelter sig og den.
Tit i Mag sig Kudsken strcekker mellem Piger, Vin og Kaart, nredens mangen Aksel kmrkker,
mangen Lundstik flyver bort.
Ridekneegte, fast i Bysten, nred og uden Snorer paa, tymiire Krybben, stranrrne Tyjlerr,
indtil Hjulet gaar i Staa.
Kusken dog fra Bukken jages stundom af den pinte Flok, og til alle Sider drages
Stangen over Sten og Stok, Blod og Splinter Sporet folge,
gammelt S tads i Lpbet gaar, til, afskylt i Tidens Vplge,
bedre formet Vognen staar.
Vil for meget denne slingre, Stcender, Kamre, Parlament styre ofte Kuskens Fingre,
saa der bliver tidsnok vendt.
Hvor de give Raad alene, mon man dette folge vil?
jcevne Sporet, rydde Stene?
kaste gamle Huller til?
Mangen Gang der spørges mere, end man godt kar: svare paa;
derfor det vi lade vcere,
og vor Lid til Tiden slaa;
ønsket har vi Lov at binde
til vor Sang og til vort Glas gid derude, som herinde
Staten k'dres maa tilpas!
O. Ba n g .
Folkets M m id.
Me l . : Til blodig Kamp ganer Stridens Kanape ud.
8 ad Smigers Trcel lovprise Tronens Glands;
lnnn variert det Thema tit os tolked;
jeg prise vil den stolte Borgerkrnnds,
som Folkets Mand fortjener sig hos Folket.
Hvad er mod mandig Fard, nrod aa ndig Magt, jer Baldes Glarrds, I Potentater?
Err Franklin i sin simple Dragt fordurrkler Snese Hof-Etater.
„Os elskelig" er fast hver Embedsmand fra Statsministren ligetil Kopisten;
af Folket elsket faa sig kalde kan,
ja faa paa hele Rangforordnings-Listen.
Derr Tittel kun ved Daad erhvcervet blev, ved mandig Kamp for Nationen;
hvo Folket gav s it Adelsbrev,
kun sjcelden Naade fandt for Tronen.
Med kraftig Rpst at tale Folkets Sag, frimodig Misbrugs Lcette S lpr at ha've:
slig Fcerd var stalden Stormand til Behag og tit den fik Repoten til at Lceve.
Faa vove det, og farre holde S tand; — diir Garde, Folk, er tro, nren lille! —
Et Vivat for hver Folkets Mand!
Fordcero enhver, der vil det ilde!
Me l . : Vaj nu Dannebrog paa Voven
(§nig med sig selv at vcere Om at virke sor et Maal,
Det er Mandens Haab og M re Trods al Verdens S p o t og Skraal.
Hver en Gjerning, hvert et Ord, Tanken som i Hjertet bor,
Kroppen selv, som Aandens Tempel.
Alt maa beere E n h e d s Stempel.
Enighed imellem Framder, Er en Lykke i vort Liv,
Syrgeligt, naar tidt det heender, Blodets Vaand oplyst i Kiv.
Til Familieil kan ej
Fred og Hygge finde Vej, Naar ej Enighed omfatter
Kcerlighed, som hyjst man skatter.
A. P. Li u n g e .
44 Enighed imellem Venner,
Som vil heevde Standens Ret, Ingen stprre Dyd vi kender, Den kan gjpre Kampen let.
E n som Al l e er en Magt, Der skal vinde Fjendens Agt.
Hvor Uenighed er inde,
Maa man vild Oplysning finde.
Enighed imellem Lande, Folk og alle Tungemaal,
Gammelt Fjendskab skal forbande, Knuse hvert et Morderstaal.
Enhed over Hav og Land,
Byder op hver Fremskridtsmand, Friheds Fjender monne bane.
Folket dem til Ansvar krave.
Enighed et Offer bringe Hver en adel Borger maa, Ej om ringe Sager tinge, Knn nred Tillid fremad gaa.
Hvo som trodsig aldrig vil E n h e d s f a n e n svarge til, Stiller sig i Fjendens Hare, Skal af os forbandet vare.
F r A. Hertz
M e l . : Hvor underfuld er Druens Saft (2. G. Uaninlum).
M or Klub er dog en herlig S ag ; her sidder man i Vennelag,
og rundt omkring det brede Bord kan tale frie Ord.
Men er her en Spion iblandt,
der med sin Sladder, Ldgn og Tant befprer nogen cerlig Mand, —
forbandet vcere han!
Naar vi er Dagens Arbejd kvit, vi samles her og tale frit,
dog altid udi Sandheds Spejl vi skue Statens Fejl.
Vor Ros er ren, vor Dadel fri, og aldrig, aldrig synge vi,
naar Excellencen stjal og sov, til Excellencens Lov.
Den sande Lighed hersker her, og alle er vi lige ncer
til fedest Kjpd og finest Brpd; — men ingen dertil fpd.
Foragt mod den, der tcenkcr sig at va're mere adelig,
om han saa stammer fra Per Thot, end nogen Sansculot.
Uskyldig er vor Politik;
vi gloede os, naar vel det gik, og huske, at den gode Sag ej fare maa i Mag!
ilren om vi stnndum bande Pitt, og rose Robespierre lidt,
staar Statens Ro dog ej paa S p il;
nej! — der skal mere til.
Kong — spiller hpje S p il; — nu S atan fik ham nylig til
a t r i ve F o l k e t s K l u b b e r ned, sig selv t i l s t o r F o r t r e d .
Han troer, ej Nogen mukke tpr, hvor gal han endog Sagen gpr.
Tror I , godt Folk, slig Politik kan lanrge holde Stik?
I Fyrster paa den hele Jord!
o, tror ej slig en Nidings Ord,
som der , h v o r Fol k f o r s a m l e sig, ser S p o r t i l B o r g e r k r i g !
Om Krig at drpmme, midt i Fred, det rpber ond Samvittighed;
og frygter I for Mytteri, er snart jer Magt forbi.
Dog, bort med slige Billeder!
de kun forstyrre Glceden her.
Ved Vin at lokke Griller frem — fy! den Id e var slem!
S a a bort med alskens Politik!
og lad os passe vores Drik!
det har vor fcelles Ven jo sagt;
Skaal! Klubben staa ved Magt!
P. A. He i b e r g .
M in politiske Omvendelse.
M e l . : At Slyngler hceves til LErens Top.
>Heg skrev saa tit med vanhellig Pen; O min rillge Gejst var i S atan s Eje;
Tak ske dig, cerede „Folkeven",
der mig omvendte fra Syndens Veje!
At jeg begynder- at angre Synder,
det til din LEre jeg hpjt forkynder;
Held vorde dig!
At den er skyldig i Mytteri,
sour denne Sandhed i Tvivl tpr drage;
at Folk er Kongers Hollanderi,
hvis Ost og Sm or de har Lov at tage, og som desuden
maa ligne Studen,
naar en Forpagter saar Lyst til Huden;
det ved jeg nu.
At Frihed er et forbandet Ord, som Herren flabte udi sin Vrede, blot for at straffe den gale Jord og Verdens Undergang at berede;
at Skraal mod Lanker den Net forkrcenker,
som Gud paa Vuggen Monarken skanker, er soleklart.
At den er altid med Visdom fpd der seksten Aner og flere taller;
for ham er det kuns et Smprrebrpd, hvorved den stpvede Lcerde traller;
at Dyd og L-Ere vil ene vare
hos dem, der Skjolde og Hjelme bare, er nu min Tro.
At den Nation, jeg ej ncevne thr
M u t den behandler os, som den lyster, har al der: Frihed, man have bM,
saa den med Rette sig deraf bryster;
at, fljgnt vi sukke, vi ej LM mukke,
men dybt for den os i Stavet bukke, er sandt og vist.
Du har bevist, og modtag min Tak, at Frankrig er kuns en Aglerede;
at det fordømte rebelske Pak
b^r We Kongernes grumme Vrede;
at Blod i Stramme bor oversvømme
det Land, som vovede frcekt at ddmme sin Souvercen.
Dn lcerte mig, at i Krigens Tid
kun Landets Born bM for Landet stride;
og at, naar Kongen har endt sin Strid, han ej paa Borgeren mer maa lide;
for ham at ave bpr Kongen have
en skjMne Flok af de kcekke Brave daraussen fra.
Af disse Sandheder str jeg lo;
den Latter blev mig til Skam og Skade;
thi svcerger jeg til en bedre Tro, om Demokrater mig end vil hade.
Det Had jeg venter betalt med Renter
ved nogle bitte Emolumenter; — forstaar I mig.
P. A. Her ber g.
Danmark.
Me l . : Hvor Bplgen larmer HFjt fra S o .
, , ^ v o r Bplgen larmer HM fra SF"
Onr Vrag af fordums Hceder,
Hvor mangt et herligt, haabfuldt Frp Man under Fadder trceder,
Hvor end uran synger „buk og ti!"
Er ofte frcek, men sjcelden fri — Mon der er godt at vare?
„ I Danmark kneiser intet Fjeld,"
Kun Fadres gamle Hpje, Og Guld, til at betale Gceld, Vi ud af Marken pldje;
Dog, Borgersind end blandt os bor, Med LEvnen svag er Viljen stor — Selv den fortjener 2-Ere.
„O, straal for M et uforsagt,"
Du Tidens unge Lue!
Kun stakket man med List og Magt En mcegtig Aand kan kue;
Thi Pressen er det stcerke Vcern, Der mer end noget hcerdet Je rn , Skal Dannevirke vcere.
Dens Lys adsprede Mulm og Nat I Vorg, som og i Hytte!
Lad dem, som hdjt paa S tra a blev sat, T il Npsten stundom lytte.
Med Tillid, Mod, Besindighed Vor Tid skal lcegge Frpet ned, Som Frem tids Frugt skal bcere.
D a ikke som „et fattigt Land"
Man skal vort Rige ncevne,
P a a Skrpmt uran ej den danske Mand Skal frem til Tinge stcevne;
Og ko miner Tiden, skjMt lidt sent, Skal Folket synge hjertement:
„Her er det godt at vcere!"
-E
, ^
-
. !7
O N osen hofs.
Vise om Friheden, der ikke knude saa Logis.
Me l . Manden og Konen satte sig ned.
friheden kom som vandrende Svend Mpdig og trcet til Staden.
Lys kom i Vindvet, hvor han kom hen, Mudder der blev paa Gaden;
Taler de holdt og Friheden cered,
Kager og Steg og Punsch de fortcered, Gik saa fra Stadsen
Hjem, kryb i Kassen;
Ham lod de staa derude.
Hotel la I r a u e s han bankede paa, Vcerten kom frem i Doren.
„Kan her, Mahon, jeg Verrelse saa?" —
„Det ved jeg ikke, fhrend
9iaar min Kontrakt om seks Aar er omme,
„S a a kan mnaske — dog neppe — Du komme;
„Skrup af, dril Ryver,
„Hvis her Du tyver —
„Ordenens Vogter er jeg".
Hos Kjybmand Bull han bankede paa,
— Han havde udbragt Skaalen —
„Knn her maaske jeg Herberge faa?"
— „Hvad er det for.en Skraalen?
„Jeg har jo rost Dig, hvad vil Du mere?
„Skal jeg maaske Dig gratis traktere?
„Pak Dig, din Stodder!"
I slpj hans Skaader.
Friheden stod paa Gaden.
Teet ved et Skilt paa Muren han ser, Det glceder ham overvcettes:
„Her Lor den unge Alfons, Barber,
„Blodkopper, Ig ler scettes".
Banker paa Ruden; han fra sin Stue Raaber: „Kom ind, jo Dig kan jeg bruge,
„Inden jeg fast er,
„Er Du et Plaster,
„Som trcekker Folk til Huset".
Da blev han flov ved Svaret, han fik, Gik derpaa i cn F art sin
Vej hen til Vismarcks Slagterbutik,
— Han var rejst bort til Varzin —
Men rundt paa Kroge hcengte der Rester, Rpgede Bisper, saltede Prcester,
Mens Redaktører, Ambassadører
Hans Bolledejg tillaved.
Prcesten, han tcenkte, huser mig dog, Spurgte: „Er Paven hjemme?"
Han skrev mod Clausen just paa en Bog, D a han fik HM hans Stemme.
Den han jo husked, streg: „Antonelli!
„Frels mig fra ham, hvem In tet er hellig!
„Gud, at jeg Asen
„Selv gjorde Stadsen,
„Sidst han var her i Landet!"
Jaget paa P ort han paa Politi Tcenkte og stod paa Springet, Fandt dog, han gjorde klogere i At gaa til Folkethinget.
Netop en P ort han' ser og en Trappe, Lceser paa Dpren: Birkedommer Krabbe,
„Det var jo prcegtigt!
„Naa, nederdrægtigt
„Skal de nu faa, de Ka'le".
Friheden banker. Krabbe: „Kom ind!
„Hvad har De at befale?"
Friheden: „Veern mod Kulde og Vind,
„Lee her i Thingets Sale".
Krabbe: „Ret gjerne, hvis De vil tale
„Netop som Berg og Hstgsbro og Zahle,
„De paa mm Z-Ere
„Velkommen vcere
„Skal i de danske Dale".
Det var det Vcerste, der ham var hcendt, Modet var brudt og Kraften;
D a traf han netop paa en Bekjendt, Han tog ham med i Aften.
Her ved et Bceger vaagner hans Krcefter, Ordet er hans, vi lytte derefter,
Men — hvem der gi'er ham Husly og be'r ham
Blive — vil Tiden vise.
(? )
Nutidens Skaal.
Me l . : Det var i Aaret 1807.
„ d u n g tu li! pungtuli! lystig, min Ven!"
hvad baader vel Griller i Grunden?
saa klag ej, og klynk ej, og kast ej din Pen, slaa Hcengelaas ikke for Munden!
End kan der skrives og tales saa la la, end er vort Lpsen et rationalt H u rra !
Kommer fMst Censur,
og staar man fprst paa Lur- for at fange Ord
fra Skranke og fra Bord, — da tidsnok at vure saa tavs som en Mur;
den Dag er endnu ej oprunden!
Meget har Tiden vel gemt i sit Skjpd, cj ved man, hvad den vil udklcekke;
men, om man end „Resten" os bruge forstod, ja „Medhjcelp" lod Tunger: os stcekke, — eet er der dog, som man cj kan binde saa, eet er tilbage, som Npdkridt ej kan naae:
T a n k e n , f r e m a d v e n d t ! og Gnister:, som er tcendt!
hin er fri for Baand, og ingen A l m e n a a n d
bortmanes med Stokken af nogen Betjent, saa lidt som den Trusler kan skrukke!
F o r t i d e n s Minder og F r e m t i d e n s Haab, lad andre, son: vil det, lovprise!
kun N u t i d e n gulder det jublende Ranb, kun den vure ofret vor Vise!
at vore Fudre opfyldte deres Pligt, tit nok vi luste i vore Skjaldes Digt;
' vi det vrage saa
at „bluseklcedte Sm aa"
finde banet Vej, og os forbande ej,
naar udslidt og udstridt Asylet vi uaa, som Bederncend lade anvise!
Dog! hvad er dette? Til Grav og til Dyd jo Sangen er uformcerkt sluppen! —
Men Vinen tilblinker os blussende rpd, som Rosen, der titter fra Knoppen.
Livet os smiler, — den lyse, grpnne Maj
Rum har for Blomster til Dpdsbetragtning ej; — derfor Glasset fat:
med Griller rur god Nat!
T i d e n s Skaal det er, som vi tpmrne her!
Thi n u bpr der virkes for Folk og for S ta t;
sving, Sommerfugl, kcekt dig fra Puppen!
Ro s e n h o f f .
Fremtidens Skaal.
Me l . : Mener du, at den har Lykken fat.
81?ener du, at den har Frihed fat, som svcelge kan i sin Ro i hpje Sale, og sor Rester: drpmme thr hver Nat,
om det, hvorom har: knap tdr vaagen tale? — Nej, I Ekscellencer!
eders Konferencer Frihed skabe ikke
end af Mad og Drikke! — Frihed, det er ingen Drpm, min Ven!
som stiger ned gennem Nattens tcette Taager;
Trcrldom strcekker sig paa Lejet hen,
naar Frihed gerne ved sir: Lampe vaager.
Mener du, at den har Frihed nok,
som synge thr, ja selv raabe hpjt — for Magten Notabene naar kur: med sin Stok
ham Politiet holder ret i Takten? — Nej, I Stokke-Venner!
ej I Frihed kender, hvis I tror, at pve
der: ved slig er: Prpve; —
Frihed synger helst a-st libitum,
af eders Taktstok vist mindst den Takt kan lcere;
og, om end af Skan: den bliver stum, d e n s Skam dog ej geraader je r til M re.
Mener du, at den sin Frihed fik,
som skubbe tyr til den Kant, hvor Vognen hcelder;
nren i modsat Fald af „Polrtik"
stal puttes hurtig i den sorte Kcelder? — Nej, sligt uden Skade
gerne overlade
vi til den, der soler sig i Monopoler;
Frihed kyrcr ej paa Lykkens Hjul,
den lyster Vingerne, smilende ad Taaben;
under sig, den ved, er Jorden hul, men over sig den yjner Himlen aaben.
Mener du, at den sin Frihed har,
der s p y r ge tyr vel om et og om et andet, men, taalmodig ventende paa S v a r ,
stanger sin Tand, og — sig keder rent forbandet?
Nej, at spy'rge, Kcere!
smukt du lade vcere, naar du dog stal gcette selv dig til det Rette; —
Frihed spMger ej med krummet Ryg,
der, hvor den ved, den har Netten til at fordre;
Trceldom kun ved Spprgen blunder tryg, for kMt at vaagne, naar den faar sin Ordre.
Frihed, Venner! ja, det er vort Ord,
men S k i n n e t b l o t maa ej blcende vore'Blikke;
naar kun ikke, a t v i h a r, vi troer, — a t ha abe, Venner! det bestcemmer ikte.
Skcenk da Druesaften end engang i Aften, og paa d e t , vi ha abe, t M den sidste Draabe:
F r i h e d til at aande frit og let,
og L i g h e d , Brpdre, L i g h e d kun f or Love n!
her, af Mennesket, ikkun v o r Re t , og ingen „Kongenaade" mer fra oven.
G S i es by.
Den frie Presse.
Mel. af Bellmnilii.
k o ngen sad i sit hdje S lo t Med sine Riddere pcene:
„Vi alene, vi alene Vide, hvad er godt!"
Borgeren lna i en Krog og sov,
Bonden var Bcest bag sin Herremands Plov;
S a a kom Pressen, saa kom Pressen Op og raabte „Hov!"
Der gaar Skrcek i den gamle M t Over, at S lig t vederfares:
„Gud bevares, Gud bevares, Deres Majesteet!
Pressen vil tale, Presseir er freek, Pressen er alle gode Borgeres Skrcek, Lirum larum, lirum larum,
Katten den gjpr M g !"
Censor sad i sit lune Hjem, Lceste de vordende Blade;
Det var Skade, det var Skade, At han lceste dem!
Kosten var kraftig, men Maven var svag, Rødkridtet slikked hair med mer Behag:
„Den Artikel, den Artikel Gaar ej ud idag!"
Tidt dog et Spring over Censor tog Dristigen Skriftet og Talen:
Men Fiskalen, men Fiskalen Straks i Skranken slog:
„Ham der har vceret paa lovlM Vej, Strengelig afstraffet paastaar jeg, Trcenges, krcenges, stamges, hcenges, Ncest S a lE r til mig."
Pressen sig lister paa Hosesok Ud mellem Hjerter og Tanker, Og den banker, og den banker, Og der aabnes nok!
Borgeren tyred den ved Piben med Klem, Bonden han staved sig med Fingeren frem, Og saa ta'ndte, og saa tcrndte
Pressen I ld i dem.
Kongen sad paa sit hp'je S lo t, Dnsked med Folket at tale;
S lottets Sale, Slottets S ale Aabnes vidt og godt.
Pressen den retted sig fra Top og til Taa, Trak saa igjen sine Sthvler paa.
Viste Verden, viste Verden, At den kund e g aa.
Frihedens Kost er sund paa det Lav, Saften og Kraften den gjemmer;
Men den klemmer, men den klemmer Svage Maver — au!
Lirum larum er igjen dens Tekst,
Friheden stal dog give Pressen Vcekst:
Pressen leve, Pressen leve!
Det er Visens Tcekst!
V. Rode.
Drikkevise.
Me l . : Og Ole en Gang i Sinde fik.
^ a r Du ej mcerket en dunkel Magt, Der ligger bunden i Drueblodet?
Thi det er neppe til Lceben bragt, S aa klares Blikket og styrkes Modet;
Den forhen Svage Vil ej forsage,
Men han er rede til Svcerd at drage Mod Vold og Tvang
Thi Druen stiger til Ho'det let,
En scelsom I ld i vort Bryst den teender;
Og af dens Virkning man meerker det:
Den blev ej presset af Slavehcender.
Af Sydens Ranke Vi Krcefter sanke,
Og Vinger gi'r den vor trcette Tmcke Til Aandens Flugt.
Hvor Frihed fhdtes, jo Ranken gror, Og Frihedsaanden af Jorden su'er;
Det er den Magt, der i Glasset boer, Dens rette Hjem er de rhde Druer,
Og ingensinde Den skal forsvinde
S a n lcenge Ranker endnu sig vinde Af Jorden frem!
Og derfor, Brgdre, vi drikke vil, D a Frihedsaand vi af Druen kryste;
Thi det er den dog, vi trcenge til, At vi kan Aaget af Nakken ryste;
Og stal med Tiden Ni frem til Striden,
Vi tomme Glasset, og keempe siden, T il vi er fri!
G. Li t l e.
Salm e for krigsforende Socialister.
Mel.: Vor Gud hnu er saa fast eu Borg.
^ a a r Sandheds Fakkel lyser op I skumle Sam funds Kroge,
Da gyser Dumheds dorske Krop, D a flygter Mulmets Snoge.
Ved Lysets klare Skin
Blir Skurken bleg om Kind;
Ti Lpgn og Lumskhed ej Ham fplger mer paa Vej:
Med G ru til Hel de droge.
D a ser man Draugers gustne Flok P a a gyldne Dynger ruge,
Mens Idioter Hovmod nok Af Pergamenter suge;
Ved Vekslers rige Skrift Og Oldefa'rs Bedrift
De tror „Aflad" at faa Og deres Himmel naa:
Den „Tro", den kan de bruge.
5
D a ser man Armods pjaltne Bgrn I S org oa Skcendsel synke,
Med revent Skind af VejenS Tjorn Om Hirnlens Hjeelp de klynke.
S tir ej mod tomme Hvcelv, Men, Armod, hjcep Dig selv;
Brug Dine Krcefter ret, D a naar Du Magten let:
Hvo vil den Fejge ynke?
Sving da mod Skyen Faklen ka'k, Lad Flammen Himleir slikke;
Af Balgen Hcevnersva'rdet trcek Tyranners Blod st drikke!
Dirr Sjcrl af Vreden varrn Skal Krcefter gi'e dirr Arnr Og styrter raaddent HrrS, ^ Nyt rejses af dets G ru s:
P a a S ten det skorter ikke.
Ved Pinsefesten.
Egeil Melodi.
29!enS Skoven grpnneS og Bplgen let Mod Stranden leger i Solens Lue,
S a a vandrer Folket, af Arbejd' tra't, Ud l det Frie, med Lyst at flue Naturmo dejlige Lyvsprings-Tid,
Som dulmer Tanken om Sorg og Nid.
Hvor stont naar BroderlighederlS Aalrd Var ildgydt over vort SarnfulldS Klynge, Naar Tvedragtssceden og Tra'ldomsbaand, Ej mere skulde eir Borger tynge.
D a havde vi Pinse over Laild, Kun en lyksalig og frigjort Stand.
Hvor er den Leege saa vis og stor,
Som lceger Samfundets S o t til Dyden, Som bringer Frelse, hvor Armod bor, Som Dag forkynder i Morgenroden, Som mildt bemrger det hanrde Sind, S a a Ret og Kjcerlighed lades ind.
Skynt! S o t til Dyden, Du grebet har S n a dybt i Samfundets indre Gemme, Din Magt for silde man bliver var, Forgceves lyder den Varselsstemme,
Skynt streng er Dommen for Last og Bryst, B o r t S a m f u n d v i s n e r som Blomst i Hyst.
5*
68
Skal da af ^rken vi fillde ud,
Med Haab vi samles i tcette Skarer;
Vi fceste Frihedens Mp som Brud, Og Troskabspagten vi vel bevarer.
Lad visne Blomster, vi atter fnar En Pinsemorgen nred tidlig Vaar.
F. A. Hertz
S ocial Friheds-Hymne.
Me l . : Socialisternes Marsch.
^De, hvilkell en Skare der samler sig 1!U,
I Nad nied hillanderl at slaa,
Dell taber ej Modet, men frejdrg i Hu Man ser den forellet at gaa;
Skjpnt Mange vil stmlse dem i deres Gang, De stadig gaar fremad med Sang.
Og hvad vil den Arbejderskare os da?
S aa spprger nu mangen en Mand,
Hvis Tanker kun geelder at skeerme sit Guld Og skaffe sig mer, naar han kan;
For ret han kan fede sin speekkede Krop, Skal Fattigmand slide sig op.
Men nu er han vaagnet, den fattige Mand, Af Sovn og af Dvale igen,
Han fordrer kur: Retten for sig og sin Stand Af dem, som sig kalder hans Ven;
Men F aa har kun Hjerte for Fattigmands Npd, Og Lidt han misundes sit Brpd.
Som Trcel for de Rige vi stadig maa gaa Og Krcefterne helt bruge op,
Men Lpnnen er ringe og ussel, vi faa, Se, derfor vi nu sige — stop!
Betal os vor Mpje, betal os vort Slid, Belpn dog den Fattiges Flid.
S a a lad os ej vige for Fjendernes Magt, Som trodser og spotter vor Kamp,
Men stadig gaa fremad og huske vor Pagt Og hvad vi hinanden har sagt:
At vi vil staa sammen i Sorg og i Rpd I Kamp for det daglige Vrpd.
Naar saadan forenet vi sikre gaa frem, Da Sejren vil blive vor Lpn,
Og Lykken vil atter tilsmile vort Hjem, Thi det er hver Arbejders V M ;
S a a stort er det Vcerk, som vi arbejder paa, Endskont vi kun kaldes de Sm aa.
R o rt Broderskab, Brydre! er fodt i P aris, Fortvivlelsens Selvhjælp det bar.
I Truldomurens Aag, men til Kristendoms P ris Man sultet, udsuget os har.
Vor Tro er s or Fremtiden Tro paa os selv, P aa Selvhjulpen — hor det og skjulv!
J a skjulv, I Tyranner! ti Magten er vor, Nanr Tallet vi lugger til Grund!
Vi ranber det ud i et rungende Kor, Som var det en eneste Mund:
Selvtugten vil gaa i Tyrannernes S por Og stabe en Storm agt paa Jord!
Vi trulted' for Guld til Paladsernes M t Opfostred' til krybende Kuld,
Og saa vore Bhrn til den samme J d ru t Fordomte som Slaver af Guld.
Et Arbejderhjem var et Armodens Bo, Adgangen Taalmodigheds Bro.
Arbejderen nyd ej sit Arbejdes Frugt, Kun Sm uler man kasted' ham til;
For Herrerile var han en stinkende Lugt, For hvem de ej havde et „Vil"?
I Hjcertet det bruste af sydende Harm, Ha'vnfnysende bolged' halls Barm.
P aa Guldkalveils M e r vi ofred' vor S lid : Som Lonnillg os Prcesterne bpd
Anvisning paa Paradisglceden saa blid.
De trcege til Helvede skyd.
Tyrannerne grove en Grav saa ufri:
Nu styrte vi dem selv deri.
Forkludret vort Samfund mon ravende staa Og hja'lpes ej ved Lapperi,
S a a lad det i Stum per og Stykker kun gaa En Bauta for vort Slaveri!
Af Kaos vi skabe en Arbejderstat Som ikke har Brug for Ornat.
______ a. t).
Murernes gamle Strike-Sang.
Mel.: I ^ r i s i e n n o .
forsam ler Je r, I brave Murer Om Eders Fane tro og huld, Se Rceven hist bag Gcerdet lurer.
Vi stal ham drive fra sit Skjul;
D a vores LM den er for ringe Vi vil en højere fremtvinge, Og for det at faa
Vi jo Alle maa
Holde sammen baade Store og S m a a ; Hurra! vi holder sammen.
Vore Mestre vil ej det Gode, Men ler haant af vores Ndd;
Vor Begcering, som vi tro'de Os skulde skaffe bedre Brpd,
S e, den har de skammelig foragtet, Os de kun som Dyr betragted;
Tror de, det kan g aa, D a vi Alle maa
Holde sammen baade Store og S m aa;
H urra: vi holder sammen.
S ta a nu fast, I brave Murer, Ti nar gjcelder det at staa, Lad saa Ncevene kun lure,
Vi dem dog paa Flugt skal slaa;
T i hvor Enighed har hjemme, Der kan ingen Fjende trcenge, Og pas paa, vi faar
Hpj're LM i Aar,
D a vi holder sammen Store og S m aa Hurra! vi holder sammen!
B. B.
Ny Strikcslmn for alle Arbejdere.
Mel.:
Kamp! vort Hosen det er givet, Til Kamp mod Kapitalens Magt.
Til Kamp for LEren og for Livet, Hvor Nod og Retfa'rd staar paa Vagt;
For haardt nran har vor Taalmod prpvet, Med L0gn uran har vor Stemme dpvet;
Veer ved dristigt Mod, T i vor S ag er god
Og den Ret, som dyrt vi kobte med vort Blod, Derr har man freekt os rover.
Med aabent Bryst tit Kamp vi moder, Endnu er Slaget ikte tabt;
Det Had, som i vort Hjerte glpder, Det har I selv, Tyranner, skabt.
Vi aldrig mere vil J e r bede, Vor Enighed os nu stal lede;
Derfor, frie Mcend!
Drag til Kampen hen;
Man har budt os Trods, man stal ha'e Trods igen.
T il Kamp vi os berede
Vor Ret, ja kun vor Ret vi dve, Vi fodrer Svcerd i Retfcerds .Haand;
Man tirret har den fangne Love, Nn vil den sprcenge sine Vaand.
Til Urtdergartg man har os viet, Vi for lcenge alt har tiet;
Kampen er ej let, Men vi svcerge det:
Vi vil kcempe, kcempe, kcempe for vor Net, In d til vi er befriet.
A l f r e d J p r g e n s e n .
S a n g til den rode Fane.
Mel.: Du er rig. du er dejlig o Syd.
S y n g nn hojt, syng nu kraftig i Kor!
Sangens Torter vor Glcede skal tolke, Vi vil synge og bruge den Folke- Magt, som inde i Tonerne bor;
Man kan fatte vor Glcede og Lyst,
Vi kan glemme vor Kval og vor Plage;
Ti vi fik just i Ulykkens Dage Den saa lcenge forventede Trpst;
J a , vi fik o. s. v.
Lnmge gik vi i Trældommens Vaand, Vi var splittet som Avner for Bla'sten, Man har kuet de Arme, saa mesten Man fik dnrbt baade Hjerte og Aand;
Ved Foragt og ved Haan oa ved S u lt Blev vi kuet af Verdens Tyranner, Derfor samles vi under vort Barnier, T i vi foler at Maalet er fu ld t!
Derfor samles o. s. v.
Vi vil elske det blodrode Flag,
Se, hvor stolt og hvor prcegtig det vajer, Gennem det skal vi finde den Sejer,
Som er npdig for Folkenes S a g ; Og der: S ag , den er hellig og god, Og hvis man den at kreenke tpr vove, Vil vi fplge vor Folkerets Love,
De er skrevet med Arbejderblod.
Vil vi fplge o. s. v.
Vi vil skjcerme vor Fane, thi den Skjuler Folke ir es Frihed og Lykke, Og de Sorger, som Folkene trykke, De er skrevet med Runer i den;
Vi vil skjcerme vort blodrpde Flag,
