Fra Cristendommens Indforclse. til R efor
III. Fra Reformationen til Ole Worm
Ligesom C hristendom m ens Indfbrelse var Signalet til de hedenske M o n u m en ters O d
elcev-O
geise , saaledes blev det af den protestantiske G eistlighed h e lle r ikke forsom t at udslette alle Spor af C atlio licism en , ved at udrydde H e l
g en b illed er, R eliq v ier &c. Ogsaa havde e fter B ircherods F o rsik rin g bo) P ieform ationen den V irk n in g , at F o lk tab te den F ry g t for G ien- gingere og Spogelser, som h id in d til havde holdt dem tilbage fra at udgrave H biee, skidnt vi have se et, at denne F ry g t just ikke h a r væ~
re t alm indelig.
F o r Fæ drelandets H isto rie , som for e n h v er anden V idenskab , skabtes en ny Periode ved R e fo rm a tio n e n ; m en det gik langsom t,
ææ) Hist. Dan. eum N ot, Gramm ii. fol 47, oo) Ant. dep. p. 415.
4 2
og n æ sten et halv t A arh u n d red e forlob, fo r en ny D ag o p ran d t i den ved V e d e ls, K ra g s, og A rn g rim Jonsens Bestræ belser. E n d n u læ n gere varede d e t, in d en den nordiske Archæo- logie blev b e h an d let videnskabelig, fordi in g en indsaae dens V igtighed for H istoriens Oplys
n i n g , der d en g an g , da saa m ange af vore M o
n u m e n te r vare tilovers ‘som n u ej m ere ere til, vist var storre end den n u kan være. F ra R e
fo rm atio n en til O. W o rm , den nordiske Ar- chæologies F a d e r hos os, henldb et A arhun- drede. H vad der i d ette T id sru m er giort for nordiske M o n u m en ters S am ling og Studium , bestaaer blot i e n k elt M ands isolerede Bestræ belser, som o fte stu d e n re t Sagkundskab o g u d e n V in d in g for H isto rien . F o r Fuldstæ ndigheds Skyld, m aae jeg dog opregne disse forste svage Forsog efter T id sfø lg en , skiont in te t a f dem, gav noget U dbytte.
i ) Slesvig lev erer os det forste datum til A rchæ ologiens H istorie i denne Periode. P au-lus C rpræ us i det vigtige af Sonnen Joh. A d . Crprceus fortsatte V æ rk A nnales Episcoporum Slesvicensium (Colon. Agripp. 1634. 8) giver p.
13. U n d e rre tn in g om de gam le Danskes Begra- velsesmaader7 og fo rtæ ller .ved den A nledning
45
jp. 16-17 at A.
1554
og 1588 bleve Ilo ie udgravne i N æ rheden af Slesvig som h a n selv besaae, og adskillige U rn e r og andre O ldsager udtagne.P. 49 - 5° beskrives Ie llin g m o n u m e n te rn e , og p, 62-68 D an n ev irk e m eget udforlig,
u) 1570. 26 F eb r. fik Bispen Joh. Schel- derup i B erg en , Brev fra Bispen i K jbbenhavn Poul M a d se n, hvori h a n beder h am i sit S tift a t gaae en Dr. Lucas Lossius til h a a n d e , som havde begyndt at sam le alle E p ita p h ie r e fte r K o n g er, F y rs te r, A delige, L æ rd e , Geistlig-e og B orgerlige som fandtes ru n d t o m k rin g ad
spredte. M en hvorvidt denne P la n er bleven ivæ rksat, h a r jeg in g en U n d e rre tn in g k u n d e t finde om.
3) D en b ero m te S tad th o ld er i H e rtu g - d o m m ern e H enric R a n tz a u, havde og en P la n for m ed at samle og udgive R u n e m o n u m en te r, hvorom hans C lien t P . Lindeberg i sin H ypo- typosis A rc iu m , P a la tio ru m , L ib ro ru m &<?.
ab H. R. conditorum Francof. 159a. 4. p. 121 giver fdigende U n d e rre tn in g : ”su n t adhuc in
“ alus D aniæ lo d s L apides talibus ch aracterib u s
“in s ig n iti, quos (Deo volente) Dn.
Ranzowius
“brevi quoqve, pio a n tiq u ita tu m studio p e r ar-
“tis Hieroglyphicae m in iste riu m cdi curabit!’.
Som en Prove haves sam m esteds et K obberstik a f Je llin g ek irk en m e d H o ie n e og In scrip tio n en af forste S te e n , som og findes aftry k t i sam m e F o rfa tte rs Comm entarii R erum M em orabilium in Europa ah An. 1586 ad 1591 gestarum. H am b.
1591. 4. p. 75. D ette Forsdg m ed at udgive R u n e m o n u m e n te r er nok d e t , ældste der e r skeet h e r i D a n n e m a rk , m en o g k u n et blot Forsdg der ikke kunde b e rettig et Lyseander til aaa) at kalde H. R. ”A n tiq v itatu m danicarum re sta u ra to r felicissim us”.
4) B landt de danske F o rfa tte re som J. Worm ei k ien d te da h an udgav sit L exicon, er og en H erm annus Chytrceus som levede i 16. Aarh.
S lu tn in g , om hvem jeg ikke veed andet, end at h a n var fbdt i W æ i S k a a n e, og havde væ ret R ecto r i H alm stad. Af ham h a r m an fra Aa- r e t 1 598 ” M o n u m en ta præ cipua, quæ ixiSchania,
»JJallandia & Rlekingia in v e n iu n tu r observata, eum historica b reu i e n arratio n e illu stra ta ” som findes in d fo rte i Brings M o n u m en ta Sca-
•nensia T. I. D et in d eh o ld er en Slags archæo- logisk T opographie, sornForf. saam eget lettere
aaa! D e Scriptoribus Danor. hos W ejtphalen. T. III.
p. 464*
45
var i S tan d til a t g iv e, som h a n tilfods havde g ien n em v an d ret den storste D eel af Skaane.
H a n taler ved d e n L eilig h e d o m alle forer fu n d n e H oie, A lte r e, R uiner af gam le Byer, B yg n in g er &c. og giver E tym ologier af S te dernes N av n e, der dog som oftest ere fo ru ly k kede. M an finder adskillige artige B em æ rk
n in g e r, m en ellers en stor m æ ngde A m m e
stueeventyr som F o r f. sam lede af A lm uens T r a d itio n e r, og m an se e r, at han i L ettro e n h ed ik k e h ar givet de P ræ ster i sit Fæ dreland, som senere hen sendte O. W orm Bidrag til hans M o n u m en ta d an ica, noget efter. P aa hans U videnhed i R u n e lite ra tu re n , an fd rer W o rm (M on. dan. p. 200) et frap p an t Exem pel,
5) I Bonav. Vulcanii Skrivt de L iteris &
L in q v a G etaru m s.-G othorum . Lugd. Bat. 1597.
g. p. 45 findes et ru n isk eller som det kaldes gothisk A lphabet som D aniel Rogers engelsk G esandt ved F. sdens H o f i A. 1556 havde faaet af L eh n sm an d en paa G u llan d Johann B ild e; p. 44 - et andet som den sam m e om
tr e n t A. 156* hk af A r ild H vitfeld, og som tem - m elig lig n er det H v itfeld har p. 2. og et tredie som den sam m e Rogers fik af den franske A m bassadeur ved det danske H o f Carolus D anzæus,
4$
og det 4de som Udg. fik af Joseph Scaliger. E n delig findes der og In sc rip tio n ern e paa Trygge-- veide M on. som sam m e R ogers fik af H v itfeld 158B og Jellin g e Mon. som skrev sig fra Scali- g e r, m en begge yderst feilfulde.
6) Om Iv u r B artholin, B efalingsm and paa R in g sted - og S o ro e -K lo ster, b ek ien d t af sine T a le n te r og m ange G jenvordiglieder, giver L y seander (de Scrip. D anor. W estp h alen T. H f.
p. 466) folgende N o tice: ’T nsignia & M onu-
“m e n ta R eg u m & N obilium , qvotqvot vel R ing-
“stadium qvietis suæ loeum e le g e ru n t, vel de-
“voto aniino conventum d o ta ru n t, blattis & ti-
“neis adesa & consum pta restitu it.’ h v ilk et jeg forstaaer sa ale d es, at h a n tog A fsk rifter a f dem.
7 ) At A n d ers Sorenson W edel ogsaa h a r havt sin O pm æ rksom hed henvendt pae R u n e ste n e, seer af hans In d led n in g til den 21de Kæm pevise (P. Syvs Udg. S. 119), hvor han laler om den V edm anshoiske S teen , som han lover videre at om tale ”udi D an n em ark s Ri- t/.gøs Beskrivelse og A ntiqvitatibus D anicis ,.
cfr. O. W orm ii M on. dan. p. 200.
8) A rild H v itfe ld, have vi alt seel forsy
nede Bon. Y uleanius m ed R u n ealp h ab eter og
4 7
R u n ein scrip tio n er. I F o rta le n til sin KronUte T . I. hvor h a n ta le r om de gam le D anskes h e denske R e lig io n , giver h a n en Beskrivelse over deres A ltere og G ravhoie, som vidner om at h a n selv h a r u n d ersd g t tem m elig m ange af dem. ”P aa disse Bjerge, som ere om satte m ed Steene, sam m enkom A lm uen, og paa de S tene in d e n fo re , so m e re veltede paa h verandre, d er skede B lothan eller Offeret, som de offrede de
res Afguder. Disse Bjerge vare dem udi K ir
k ers sted, 'o k strek k et dem a fO ster udi V ester”:
’M en paa alle de B jerg e, som strek k et sig af Sonder udi N o r , om sæ tte ogsaa m ed Kam pe- ste n e , der havde de deres B egravelser u d i, og havde de m ange saadanne B egravelser, næ sten h v er Slegt sit Sted”. O rdet Bjerge er et alt fo r stæ rkt U d try k for disse Offer- og G ravhoie.
”E n T id var b ru g e lig t, at m an begrov Kiem - p e r hele og h o ld e n , og lagde deres Verge hos d e m ; som m ange saadanne G ravhoie siden ere
opgravne og f u n d n e : M en siden kom det i en an d en Brug, at de op b ren d te L egem et, og kom A sken udi store K rukker, og nedsatte dem u d i J o r d e n , som vi og m ange saadanne have seet og fu n d e n " . D en B em æ rkning at O fferhoiene vendte i O. og V. og G ravhdiene i -N. og. S
e r saavidt jeg* v eed , m eget rig tig , og h ar det forste m aaskee sin G ru n d i de ældste N ord
boers S o ld y rk else, eller i det m indste deres L æ ngsel efter Solen, n aar de i lan g T id havde m a a tte t savne dem. H v ilk en religios Idee de G am le have h a v t, ved at vende G ravhoiene i N. og S. veed jeg ik k e , m en jeg m in d e s, at O. S p erlin g den yngre et Steds udleder det af deres Æ rbodighed fra N o rd p o len , som N o rd boere , og at h a n antager dette for et saa u b e drageligt C haracteristicon ved de hedenske Grav- h b ie , at h a n anseer de enkelte H oie, der k u n de findes at vende i O. og V. for yngre end C hristendom m ens In d fd relse: f. Ex. H o ien e ved Stro i Skaane. Ogsaa h a r H vitfeld m eget R et, i atd en S kik at begrave de Dbde hele er æ ldre h e r i N o rd e n , end den at bræ nde dem.
9 ) C l a u s Christopher sen Lyscander bekjendt a f sin L e ttro e n h e d og elendige F u sk erie r i H isto
r i e n , udgav 1(322 sin danske Slccgtebog, 1 h iis F o rtale h a n h a r en D eel om de forskiellige Slags gam le M indesm ærker f. Ex. H o ie, Altere^
R unestene, V aahner &c. som ik k e ci af stoi Betydenhed. P aa den C ritik , hvorm ed h an b etrag ted e M o n u m e n te r, giver h an i sit \ ank adskillige Prover. P. 55 anfores en-
Rune-4 9
i n s c r i p t i o n p a a e n S t e e n , s o m e n d n u n o g l e A a r f o r L y s e a n d e r s T i d k u n d e læ s e s o g f o r e g iv e s a t i n d e h o l d e e n G r a v s k r i v t o v e r e n a f d e s a a k a l d t e D o m m e r e i I y l l a n d , Vese d e r d d d e A a r e t 12 0 2 e f t e r S y n d f l o d e n , m e n s o m v e d s it S p r o g t i l s t r æ k k e l i g r o b e r s i n N y h e d ; p. 145 f in d e s - T r y g g e v e l d e m o n u m e n t e t s o m h a n t i l l æ g g e r H o t h e r , o g l æ s e r r e e n t g a l t ; p. 192- 9 3 , J e l l i n g e m o n u m e n t e t .
10) Bertillus C anutius Aqvilonius P r o v s t i S k a a n e , b e k i e n d t a f e n h e e l D e e l m a a d e l i g e l a t i n s k e V e r s , h a r o g t æ n k t p a a a t s a m l e , a f t e g n e o g u d g i v e g a m l e M o n u m e n t e r , o g d e t e f t e r T i l s k y n d e l s e a f O. W o r m . I d e n n e s l a t i n s k e B r e v s a m l i n g f o r e k o m m e r T. I. p. 4 1 - 5 1 a d s k i l l i g e B r e v e v e x l e d e m e l l e m h a m o g d e n n e A q v i l o n i u s , h v o r a f m a n s e e r , a t h a n i A a r e n e 1 6 1 9 - 2 3 o p m u n t r e d e h a m t i l a t s a m l e D a n ske M indesm ærker i s æ r Inscrip tio n er, s a a v e l
runiske s o m a n d r e . M a n s e e r a f B r e v e n e , a t A q v i l o n i u s r i g t i g n o k h a r b e s k i æ f t i g e t sig n o g e t d e r m e d , m e n h a r n e p p e , e f t e r s o m m a n a f h a n s a n d r e P r o d u c t e r k a n s l u t t e , b r a g t d e t s y n d e r l i g t ’vidt. D e t m e s t e h a n u d r e t t e d e v a r n o k , a t h a n o v e r t a l e d e e n S k a a n i n g v e d N a v n
D
5 o
Laurentius /.Isserous som for sin Sundheds Skyld giorte en Reise i S ie lla n d , til overalt at tage Co- p ie r af In sc rip tio n e r som m aatte forekom m e ham , hvilke bleve try k te i K iobenhavn 1621 u n d e r T ite l: Inscriptionum Selandicarum D aniæ A n tig ra p h a, m en b la n t dem ere in g en R u n e- in scrip tio n er. Som et T illæ g findes et Brev fra A qvilonius til O. W. dat. fl. Cal. Ian. 1618, a f h v ilk e t B egyndelsen u n d e r en seenere dato findes b la n t W orm s Breve T. I. p. 42. I dette Brev findes en h eel D eel archæologisk , m en in te t som ju st gior hans In d sig ter synderlig Æ re . D e t Vedmanshoiske M o n u m en t i Skaane h a r h a n læ st og fo rk la re t ligesaa galt som K.
CJiytrceusbbb) ; h a n s n a k k e r og om det trygge- veldske M o n u m en t, og an fo rer en ganske u rig tig L æ sn in g af Jellin g em o n u m en tet. A f det Steenhaltske M on. i A a rh u u s, (O. W- Mon. p.
2 9 0 ) h a r h a n ligeledes en L æ sning som der in gen M en in g er i. F o r R esten k lag er h an over deres Skiodesloshed som aftegnede slige gamlo M indesm æ rker, og lover, n a a rlia n fa a e rT id og L eilig h e d d e rtil, selv at give sig af m ed dette Arbeide.
bbbj Bring M on. Scan. p. 296.
Jeg veed ikke om det var A qvilonius d e j g ien n em sine V elynder Ole W o rm , og C antz- le r C. F riis fik u d v irk et i A aret 1621 en B efa
lin g til P ræ stern e i Siellands S tift, at optegne alle ru n isk e og an d re In sc rip tio n e r som de fo refa n d t, og indsende dem til B iskoppen ccc).
H a n synes overhoved sn art at have tab t L ysten til A ntiqviteternes S tu d iu m , som m an k a n see a f W orm s Breve til h am ib. p. 5 6 - 5 1 , og det u d e n synderlig T ab for V idenskaben, th i denne store M and greb selv fatip aa det Arbeide, h v o r
til h a n forgieves havde sogt at o p m u n tre andre, og b rag te det saavidt d e ri, a t in g en a f hans E fterm æ nds B estræ belser i O m fang eller V æ rd k a n lignes m ed h a n s , og at vor Archæologies H istorie egentlig d aterer sig fra ham.
*
ccc) D anisch e B ibliothek II. S. 83.
-90Q9Q $ — —
D 3
■
!,;lf ,'l'liéV; ! xd i
■
■ • ■
C . » i
• < - i,. I I
.
.
.
■
.