M a r i e n b o r Z .
r.
^ ) o d M o rg e n , M usernes P n d lin g !" raabte den unge Rempen med en m u n te r Tone t i l en B e k je n d t, som han modte paa T o r v e t; "D e re s D in e skinne, D eres M i . ner udtrykke en v is behagelig Folelse, og jeg to r voedde, D e har allerede digtet id a g ."
" D e t er nok m u lig t , bedste S ta ld m e s te r," svarede h iin , "jeg har just ikke rim e t, men sirevet et P a r C a pit- ler a f m in nye R o m a n ."
"H vo rlede s, en ny R o m a n ? D e t er guddom m eligt, paa m in 2 E re ! M e n jeg beder D e m , hvo rfor saa hemmelighedsfuld med stige T in g , saa taus imod V e - kjendter og V e nne r? E lle rs lod D e dog n u og da et O rd falde om A nordning og C haracterer; loeste nogle S tro p h e r fo r m ig og A n d re , hvad er Aarsagen, at D e ikke g jo r dette m eer?"
"Interesserede det Eder v irk e lig ? " fporgte D ig te re n ikke uden et velbehageligt S m i i l ; "je g maa tilstaae, at naar jeg har sirevet no get, forekommer det m ig A l t saa la v t, saa sim pelt, saa kjedsommeligt, at jeg gaber, naar jeg loeser det igjen i Eorrecturarket, da tcenkte jeg, ' at det kunde vcere ligeledes Tilfoeldet med Eder . . . "
" M e d o s ! n e r, det har a ltid fornoiet o s !"
" G o d t , lader os gaae ind der hos Ita lie n e re n og drikke N o g e t, saa v il jeg sige D e m P la n e n t i l m in nye . . . . "
"H v o rle d e s !" raabte D ig te re n s V e n leende, "saa tid lig t paa D agen i en R estauration? ere v i da Folkene i en nymodens N o v e lle , a t v i strax i Begyndelsen, a f D agen nem lig, maae sidde i et V oertshuus, som om der ikke gaves noget o ffe n tlig t L iv uden i K irken og paa V iin kjce ld e re n !"
"H vorledes falder D e paa denne S a m m e n lig n in g !"
svarede hun. " H v o r ofte have v i ikke voeret om M orgenen hos P rim a v e s i!"
" D e t fa ld t m ig blot saaledes in d , " sagde S ta ld mesteren; "tilstaae selv, efter at Tieck kom sammen med M a rlo rv og Green i et V o e rts h u u s , troe A lle , at der gives in te t S te d , der er meer passende t i l at begynde en N o v e lle ; m ind D e m blot. forrige A a rs Lom m eboger;
men D e er jo selv et saadant Stykke a f en P o e t, og naar D e absolut v il begynde idag med Ita lie n e re n , saa
maa D e have Deres V i ll ie . "
" M a n venter paa D e m , H e rr D o c to r A u n d le r,"
sagde Ita lie n e re n , La begge Moendene traadle ind t i l ham ,
"B o g h a n d le r Kaper har siddet allerede et Q va.rteerstid r Hjornestuen og sieregange sporgt om D e m ."
Staldm esteren gjorde M in e t i l at ville bortfjerne sig , men D o c to r Z undler greb h u rtig t hans H a a n d .
" B l i v D e k u n ," raabte han, "solg med t i l B oghandleren;
han har vel h o rt tale om m in nye R o m a n og tilbyder sig, at forloegge d e n ; n u kan D e faae ar see, hvorledes en a f vore Lige g jo r Kjobmandskab, jeg har jo saa ofte voeret tilstede, naar D e har kjobt Heste."
Staldm esteren fulgt« h a m ; i en K rog saae han en lille , bleg M a n d , der spiste h u rtig t a f et S tykke Carbo- nade, og flikkede sine Lceber og Fingre rene, faa ofte han havde spiist en M u n d fu ld ; han erindrede sig, at han havde seet denne F ig u r snige sig hist og her igjennem Gaderne, og a ltid anseet denne M a n d fo r en K rcem m er; n u fore
stille man ham denne som B oghandler Kaper. T i l S t a ld mesterens F o ru n d rin g talte han ikke forst t i l D igteren, men t i l ham selv: " H e r r S ta ld m e ste r," sagde han, "a lle rede loenge har jeg lcrngtes e fte r, at gjsre Deres cerede Bekjendtskab. S a a ofte D e red, red, to r jeg sige, som en G u d , forbi m in B o g la d e , sagde jeg a ltid t i l m in B o g h o ld e r, og paa ATre det er S a n d h e d , W in ke lm a n n , sagde jeg ( D e kjender ham jo , H e rr D o c to r ) , W in k e l
m ann , v i have allerede loenge lid t M a n g e l paa en dygtig Heste- og Beriderbog. D e t er lcenge siden at Hesteal- manaken kom u d , og hvad H e rr B a p tis t hos Kunstbe
riderne n y lig t skrev, er ogsaa meer for D ile tta n te r, end- skjondt V ig n e tte n er sm uk, D e har jo seet det Menneske personlig, H e rr D o c to r; n u , sagde jeg, H e rr Staldm ester von Rempen er M a n d e n , der kan skrive en saadan B o g . F o r det forste om trent atten t i l lyve A r k , istedet fo r Kobbere tage v i Lithographie . . .
" G jo r D e m ingen U terlighed," svarede den unge
R e m p e n , i det han med M o ie undertrykkede sin Latter.
" J e g form aaer ikke at flriv e B o g e r; det v il ikke gaae m ig fra Haanden, og desuden, H e rr Kaper, ved vor M e t ie r , netop ved vor maa den Pngre tie. D e t kommer an paa E rfa rin g e n ."
" O g jeg synes, at D e har F orlagsartikler n o k,"
sagde D octoren, som det syntes noget cergerlig, fordi B o g handleren ikke strax tilta lte ham.
" O ja, H e rr D o c to r, F orlagsartikler nok, hvad m an saaledes kalder forliggede S a g e r , uafscettelige D o g e r; D e veed jo selv."
"J e g skulde dog ikke haabe," raabte D igteren stoerkt rodm ende; " a r D e dermed mener m it grceske Epos . . . "
"In g e n lu n d e , paa ingen M aade, v i have jo afsat om tren t hundrede og doekket Omkostningerne saa temme
lig t, og H e rr D octoren v il ikke tage det ilde op, at jeg siger, det va r et Ungdomsarbeide; S ch ille r begyndte jo heller ikke strax med T e ll, men skrev forst "die R a u b e r,"
og det endogsaa den forste Udgave hos S chw an og G oz, hvor Franz M o o r kommer i T a a rn e t, der fle t ikke er saa god som den anden; men efter at m an har lcest Deres fortræ ffelige Novelle i A m athusia fo r 1 8 2 7 , Deres R e censioner og C ritike r, Deres S o n n e t for sire Uger siden, noerer m an store F orven tn ing er."
D ig te re n syntes beroliget. " J e g har altid anseet D e m fo r en M a n d med sund D o m m e kra ft, H e rr K a p e r,"
sagde han med et venligt S m i i l ; " h a r D e maaskee allerede h s rt tale om m in nye R o m a n ? "
" 2 a , jeg h a r , " svarede Boghandleren med en listig M in e ; "og h v o r, gjoet engang , hvor jeg har h o rt tale derom? D e gjoetter det ikke? H v o rfo r kommer H e rr D octoren saa gjerne i m in B oglade? Maafkee fo r m it Leiebibliotheks S k y ld , paa hvilket D e a ltid pleier at skjcelde, eller formedelst en lille S a m m en kom st?"
"H v o rle d e s !" raabte den unge M a n d og trykkede Boghandlerens Haand, "skulde maaskee Elise . . . . "
''E lis a W icklow , mener D e ? " fporgte Staldmesteren, i det han rykkede noget noerwere.
" J a , mine H e rre r! Froken W ic k lo w ," vedblev H e rr Kaper hviskende fo r t r o lig t , "m en ikke saa h o il, hvis jeg to r bede; th i i dette D ie b lik har O verjustitsreferendarius P a lv i plantet sig der paa sin sædvanlige P la d s . .
"H v e m er d e t? " sporgte Staldmesteren , i det han vendte sig o m k rin g ; "jeg har h o rt meget tale om det Menneske, besynderlige T in g a f den Ene og megen Roes a f den A n d e n ; den unge M a n d , som seer faa m orkt i sit G la s , er P a lv i. "
" D e r er ikke meget ved h a m ," anmcerkede D ig te re n .
" P a a Universitetet — jeg var et A a r med ham i G o t- tingen — v a r han et S la g s P o e t; engang kceste jeg, et P a r gode Tanker a f ham , som han havde skrevet t i l en Fest; her forer han et elendigt, svcermende L iv og kommer fjelden i gode Selskaber."
" M e n netop for Froken W icklow s S k y ld to r v i ikke tale saa h o i t , " hviskede Boghandleren. "Z e g veed, at han kom , da han endnu gik i S ko le , undertiden
I
»
I-, !.
i det H u u s , og som m in D a tte r siger, skal der engang have voeret en Forstaaelse imellem de to . . .
"H v o rle d e s ? " raabte Staldmesteren med spcendt F o r
ven tn ing .
"N a rre s tre g e r!" svarede D igteren, i det han kastede et B lik paa sin elegante Paakloedning, "h a n seer ud som en Landstryger; ncrvn blot ikke Elise og dette Menneske paa engang. Jeg veed, hun elsker Poesi'e; hun ynder a lt hvad der er ophoiet, skjont, og siig m ig op rig tig t, har
hun t a lt om m in R o m a n ? "
" 3 a , og hvorledes? H u n har lirst meget, det maa m an sige; ingen i den hele B y e er saa delicat i at voelge sin Lecture. D e r a f kommer d e t, at hun a ltid staaer i et S la g s Forbindelse med m ig , og naar jeg har noget N y t , bringer jeg hende det strax o v e r, th i skjsndt jeg er t i l Aarene kan jeg dog godt lid e , at en saa smuk P ige siger ""k je re H e rr K a p e r " " t i l m ig i en venlig Tone.
D e t va r sidste S o n d a g , at jeg bragte hende den R o m a n , de sidste Riddere a f M a rie n b o rg , endnu uopskaaren, leg havde selv endnu ikke loest den. H u n yttrede ret en barn
lig Gloede og ta lte ret ve n lig t og meget med m ig . O g da v i n u fladdrede saadan sammen, kom jeg t i l at tale om D eres N ovelle, som hun roste overordentligt baade i H en
seende t i l S t i i l og Opfindelse. O g saa sagde hun iblandt andet, om jeg allerede havde h o r t, at D e skrev en n y R o m a n ? "
" 3 a , " fa ld t D ig te re n ham fy rig i O rd e t, "o g en
R o m a n , Kaper, h v o rtil Tyskland, E u ro pa ikke kan opvise M a g e n ."
"H istorisk v e l? " sporgte Bogholderen tvivlende.
"H istorisk, reen historist, men det bliver imellem o s ! "
"H is to ris t! det vilde jeg ogfaa ra a d e ," sagde F o r
lig g e re n , i det han tog en stor P r iis . " D e t er n u fo r T iden Hovedsagen. N a a r m an saaledeS toenker over, er det dog en besynderlig S a g med den tyste Boghandel.
Je g var C om m is i Leipzig da W ilh e lm M eister forst udkom.
W erkher og S ie g w a rt vare i M ode og vare blevne efter
lignede i lang T id . M e n m in P rin c ip a l sagde: " " H a n stal see. Kaper (dengang sagde m a q .h a n t i l S ubjekterne), han stal sce, om en kort eller lang T id skeer der en F o r
a n d r in g ." " D e t stedte ogsaa; v i agtede i Begyndelsen W ilh e lm M eister ikke meget, det forekom os at voere en meget confuS D o g ; men see, m an skrev overalt efter dette M yn ste r, og M a n g e n har fo rtje n t en kjon S k illin g derved. E n lang T id efter at jeg havde etableret m in egen H a n d e l, fa lo t m in gamle P r in c ip a l- O rd m ig in d : A l t i Boghandlen er blot M o d e ; hvo der ophitter en n y, er M e s te r; ligesom jeg grubler over noget N y t og soger et Menneske, der kunde skrive noget dygtigt — der have v i det — kommer Fouqus med sine H e lle og gamle Tyskere, og A lle efterligne ham . O g n u har W a lt e r S c o tt igjen in d fo rt en n y M o d e ; jeg kunde gjerne rive Haarene a f m it H oved, fo rd i jeg ikke har fo rla g t en Udgave i L o m m e fo rm a t, og n u er der in te t andet tilbage
SV
end maastee tyske historiste R o m a n e r, de kan endnu afsoettes."
" S a n d k lig e n ! " bemoerkede Staldm esteren smilende,
"saa er det tyste P a rn a s i ganske andre Hoender, end jeg troede. D e t lader ikke t i l at m an seer paa Lilera- turenS, men paa Scrlgerens In te re s s e ? "
" A l t er saa noie fo rb u n d e t," svarede H e rr K a per med stor Rolighed, " A l t hoenger saa fast sammen, at
T a le n ikke kan voere om N a v n e ! T y s t L ite r a tu r ! hvad er den anderledes, end hvad m an hvert A a r kjober og soelger i Leipzig? J o mindre M a c u la tu r , desto bedre er Bogen, pleie v i at sige i B ogha ndlen ."
" M e n A§ren ? " sporgte den unge Rempen.
" V r e n ? H e rre , hvad n ytte r 2Eren uden Penge m i g ? udgiver jeg en S a m lin g lcrrde Reiser med Kobbere, der koster m ig svcere Penge, saa har m it F irm a rigtignok den 2Ere, a l have forlag t B ogen. M e n hvo kjober dem, hvo lager dem, hvo loeser de m ? S e x Dibliotheker og et P a r Bogsam lere, det er A l t , og hvo der er bleven n a rre t, er m ig . N e i, H e rr von R e M p rn ! E t udsolgt O plag a f
en R o m a n , en Messe paa i del hoieste tredive A rtik le r, der ikke kunne afsoettes, det er A § re , den oegte, nem lig TEre med P enge."
" D e t er altsaa om trent fom The med N o m , det smager bedre," svarede Staldm esteren, "m en jeg meenle Forfatterens Hceder."
" I h n u , det er noget a n d e t," svarede h a n , "den
S L
faaer Herrerne tilligemed H onoraret for in te t. O g den veed m an at forskaffe sig, seer D e . . . . "
r.
M e n H e rr Kapers Efterforskninger bleve her a f
brudte paa en ubehagelig M a a d e ved en Larm , der opstod i Ita lie n e re n s B o u tiq u e . N y s g je rrig saae m an hen t i l D o r e n , der ved en G lasrude stjankede en Udsigt over det andet B outiquevarelse. E n aldrende og to unge H e r
rer syntes at vare i en hseftig S t r i d ; enhver a f dem ta lte , enhver fcegtede med Hoenderne; den Ene styrtede endeligen med purpurfarvede K inder ud a f B o u tiq u e n , de to Andre traadte, endnu pustende efter O rdstriden, ind i V a r e ls t t , hvor Vennerne sadde.
" H e r r ^ o fr a a d !. hvad er handel D e m ! " raabte D r . Z undler ved S y n e t a f den a ld re M a n d , de r, knugende er try k t B la d i sin H a a n d , sank aandelos ned paa en S t o l . " H a r D e da ikke last det, D r . Z u n d le r? " svarede den yngre M a n d fo r den a ld r e , i det han gik a rg e rlig og med stark« S k r id t frem og tilbage i V a re ls e t, "h a r D e ikke la s t, hvorledes v i ere blevne blamererede, ikke last, a t m an kalder os alle sammen fo r et poetisk Badeselskab, en B ande a f R iim sm ede?"
" D o d og D j a v l e n ! " raabte D octoren. " H v o vover, a t fore et saadant S p ro g ? hvo vover, at navne N a tio nens forste Genier paa en saadan M a a d e ? Je g v il ikke
tale om m ig selv; hvad har jeg skrevet, som kan gjore K ra v paa Beromm else? men hvilke andre Moend findes ikke her ! Ere de ikke — de skjsnneste Prydelser fo r N a tio n e n ? S a a ung D e e r, P ro fe sso r, ere ikke alle B la d e opfyldte a f Roes over deres S o rg e s p il, og vor H o fra a d
" M e n de skulle bode fo r d e t, bode for d e t," raabte den sidste, "saa sandt jeg le ve r, og A u n d le r, D e maa hjcelpe med og A lle , som kommer i vor Forening. H a r jeg derfor g jo rt m ig saa megen M o ie i tyve A a r, at m an n u skal falde over m ig , og det ikke for andet, end R e
censionen over den dumme R o m a n : " D e sidste Riddere a f M a r i e n b o r g i k k e fo r a n d e t!"
" D e sivste Riddere a f M a rie n b o rg ," sporgte B o g handleren, der som kyndig i dette F a g , troede at kunne tale m ed; " m in cerbsdigste H ilsen, Herc H o fra a d , men er den ikke udkommen hos W enz i Leipzig, 3 B in d O ctav,
P r iis 4 D a le r n e t t o ? "
" O g jeg v il n u engang ikke have, a t denne S kole skal komme fre m ," vedblev den Forbittrede, uden at hore paa H e rr K a p e r; "h v o ra f kommer det, at m a n ikke meer v il lcese nogen V e r s , at m an foragter L yrike n , om den er nok saa d u ftig og f ile t , at m an overspringer de dyb
sindigste S o n n e tte r som Fyldekalk, hvoraf, end a f denne nye S k o le ? "
" M e n saa v iis os det dog, jeg be'er," hviskede D o c- toren, i det han greb det sammenknugede P a p ir ; "e r det da v irke lig t saa g a lt, saa nedvoerdigende? "
SS
"Lces D e k u n ," svarede Hofraaden mere fa tte t, "loes D e kun fo r m ig gjerne ho it, Enhver veed det dog; H e r
rerne her have jo desuden vceret V id n e t i l m in S m e rte , og bor ogsaa voere V idne t i l , hvorledes m an behandler et a f de meest loeste B lades Redacteur og M edarbejder,!"
D e n unge M a n d rullede B la d e t op. , "H v o rle d e s ? i B la d e for litercrrist U nderholdning? N e i , det havde jeg ikke d r o m t; de vare jo ellers saa venskabeligt sindede imod os! E r det den C ritik , som begynder: " In d e n v i erholdt denne B o g . . . . "
"N e to p denne, loes b lo t ! "
" D e sidste Riddere a f M a rie n b o rg , historist R o m a n a f H u o n . 3 B in d . Leipzig, F r . W e n z ."
" I n d e n vi erholdt denne D o g i vore Hoender, leeste v i i Blade for belletrisk Fornoielse en C ritik , der ncesten rovede os M o d e t, t i l blot ar gjennemblade denne historiste R o m a n i tre B in d . M a n kan rigtignok scedvanlig ikke tage megen N otice a f disse B lades D o m . S a a faa Moend med Kundskaber ere Medarbejdere, at den viden
stabeligt Dannede aldrig kan lade sig bestemme a f disse D o m m e ; dog gjorde denne C ritik en Undtagelse. D e t er nem lig en Sjeldenhed, at Bladene fo r belletnst Fornoielse dadle noget aldeles; sjelden er der noget aldeles fle t for d e m ; men dennegang hug de saa ubarm hjertigt og roed- somt in d , at v i i det fsrste D ie b lik , stolende paa flige Folks critiske TE rlighed, troede, a t denne R o m a n maatte have bersrt Usselhedens dybeste Slrcenge. M e n i en god T im e besluttede v i , at see ester, hvor dybt m an var
slunken i den tyske L ite ra iu r. V i laste. M e n hvilken A and modte v i ikke i disse B la d e ! H vilke n moegtig, ophoiet B y g n in g opsteg fo r vore B lik k e ; en B y g n in g i en saa h o i, ' ophoiet S t i i l , som M arien borg selv; v i fslke os henrevne, hensatte i dens H a lle r ; den sidste S to rc o m ih u r og hans Riddere traadte os levende unode, og endnu en
gang gjenlode' Baabengny og kraftfulde Hrltestemmer fra h iin gamle B o rg . V i ville ikke dadle D ig te re n , fordi en Taageskye af M elancholie svcrver over hans M a le n e , og ikke tilla d e r, at nogen lydelig Gloede, nogen behagelig F o r- noielse finder S te d . H v o r en saa hoi Skjoebne herfier, hvor en heel, Hor Slcegt gaaer under, der maa ogsaa den dlide Kjerlighed, der b lo t blomstrede en V a a r , nedloeggeS i G rave n. I denne overordentlige B o g er der opkraadt en Aand iblandt os, saa o rig in a l, saa stor, saa fr i, at den ikke kan sammenlignes med nogen. H a n kalder sig H k ro n , rigtignok et Paataget R a v n , men godt valgt, th i F orfatteren synes os ikke mindre voerdig, at blive begavet a f O bcron med H o rn og Boeger, end h iin E a rl den S to re s tappre R idder. M e d Fornoielse maae Mestere som Gothe og Tieck byde en flig Begynder velkommen, og vor T id kan kalde sig lykkelig, fo rd i den har fodt en M a n d som denne."
" M e n med dyb In d ig n a tio n rnaae v i ved denne Lej
lighed om tale en Elique a f Mennesker, som vilde nedtrykke denne crdle B lo m s t allerede i dens Fodsel i S to v e t. R ig
tignok er han for stor, for ophoiet for Eder, i smaae belle- triske S jce le ; lad kun delle poekiste Vadeselskab dukke sig
ned og stige iveiret i deres lunkne V e rse vand, b lo t be- stoenke de ikke med deres M uddervand V andringsm anden der gaaer ved Bredden og vender stg foragtelig bort. E n
Lykke er det io v rig t, at m an begynder i gode Selskaber at ly tte efter renere M elodier, a t m an overlader disse R iim «
smede t i l G adeyoblen." 1 0 V .
F o r Staldmesteren v a r det et interessant S ku e sp il, at mynstre Tilhorernes A n s ig te r, medens D igteren loeste denne E ritik med en pibende S le m m e . Boghandleren, der sad ham noermest, skjulte fle t sin N ysgjerrighed og en v is Gloede bag en fortroedelig M in e . Maaskee havde Hofraaden engang recenseret en af hans F orla gsartikle r ugunstigt, eller Theaterdlgteren havde ikke giver ham noget t i l at forloegge, eller en eller anden a f "Vadeselskabet"
havde fornoermet h a m ; han tcenkte, som saa mange smaae usle Sjcele i lignende Tilfoelde: " G u d voere lovet, der er tem m eligt serget f o r , at Recensenterne a ltid recensere sig selv ig ie n ." Hofraaden trykkede sine Lceber imod sin Stokkeknap og hans D in e flor omkring i Vcerelset;
Lheaterdigteren tiltv a n g stg , t S la g s fornem Rolighed, der forhen manglede ham aldeles; hans H m ! eller E i ! som han a f og t i l tvang over sine Loeber med en kort L a tte r, klang u n a tu rlig . M e n hvad den unge Rem pen fandt mcerkvoerdigst var en stille T ilh o r e r , der sad tilsyne
ladende uden Deeltagelse i et H jo rn e , Referendarius P a l
v i. D a Doctoren begyndte at loese, lyttede han efter med nedslagne D in e , derpaa god pludseligen en broendende Nodme sig over hans Pande og K in d e r ; den forsvandt
lige saa h u rtig t som det B l i k , hanS store D in e kastede vaa den Loesende, og hvo der ikke havde seet dette B l i k ,
denne flygtige N odm e, maatte have troet, at han skjoenkede hverken disse Literatorer eller Aarsagen t i l deres Hcrftighed nogen Opmærksomhed.
" N u , hvad siger D e d e rtil? " sporgte Theaterdigte- ren, efter at D r . Zundler havde endt. " D e er jo ogsaa meent dermed, th i talrige D ig te , S o n n e tte r, T rio le tte r og C ritike r sindes a f Deres Arbeide i B lade fo r belletriff Fornoielse."
" T ie kan m an ik k e !" raabte D octoren h a rm fu ld
" Z a , v i ville staae A lle for E e n . og A lle , som ere i vor Forening, maae voere fornoermede, maae hcrvne sig. Je g har i B e r lin en V e kje u d t, i Selskabsbladet lader jeg det indrykke ved en tredie H a a n d , eller maaskee optager D r . S a p h ir det i sin flyvende P o s t, jeg kjender ham endnu
fra W ie n ."
" I mine Theaterccitiker gjor jeg U d fa ld ," vedblev T heaterdigteren; " a k ! gid blot M a rie n b o rg ikke var preus
sisk, jeg M d e hcevne m ig , j.eg ffulde, o h ! men af den Aarsag kunde m an ansee A l t fo r S tik le rie r. O g Bladene fo r lite rc rriff Underholdning to r jeg ikke nedrive, jeg har endnu tre S orgespil liggende hos B la d e ts R edacteur, og de ere endnu ikke recenserede. M e n hvor jeg sinder en
S id e b lo tte t, der skal jeg a n g rib e !"
"J e g v il gaae u n d e r," sagde Hofraaden pathe-t i f f , i det han betalte sin V iin og greb sin H a t,
"fa ld e v il jeg eller stride seirrig frem a f denne K am p.
D e n hele Lyrik er bleven kcoenket i m in P e rso n , ogsaa alle R om antikere, th i v i have ogsaa skrevet Rom ancer, og disse H erm aphroditer a f Historie og D i g t , disse N o velle - Prosaiker, disse S c o tt - Tickianer, disse — nok sagt, jeg v i l styrte dem ; og n u god M o rg e n !"
D a denne H ofraad ester sit
6 ix i
med boiede Knoer forlod Voerelset, saae han rigtignok ikke ud som en R idder, der begiver sig t i l en T o u rn e rin g , men Professoren og D o c to r Zundler fulgte ham med stiltiende M ajestcet; de syntes som hans Vaabendragere eller P a g e r, at boere S k jo ld og Landse efter den nyeOilancio Furioso.
3 .
H o s Staldmesteren havde denne Scene, efter at det Comiske, den indeholdt, snart var fo rg le m t, efterladt et
H o s Staldmesteren havde denne Scene, efter at det Comiske, den indeholdt, snart var fo rg le m t, efterladt et