Digitaliseret af | Digitised by

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bloch, J. Victor.; af J. Victor Bloch.

Titel | Title: Almeenfattelig Veiledning i Retskrivning

Udgivet år og sted | Publication time and place: Odense : den Miloske Boghandel, 1861 Fysiske størrelse | Physical extent: 44 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)

(3)

(4)

Almeenftttelig Vejledning

i

I . Victor Bloch.

Odense.

F o rla g t a f den M ilo ffe Boghandel.

Trykt i C hr. M i l o s Officin.

1861^.

(5)

< 1

' ' ' - . / '. . .' ! ^ ', - - V / -- ^'7, ' . ^

^ 7'?'

k ' - -"

7 - " ^'

>^r.

' 7'7^' ?!

.^7 ''

»sM ^-

^ ^ ^{^}-

'»»^'' -,^i

rM ^{- r -} L.7./ '?

E M L »

" ' '' -'»LS ' » .7^ »L.*'»,^- ' '

- - .

" " d i E / W , 'H -

. 7. - ' ^.<^<,i?

- Lts-

' -

-.PMW

(6)

1. R e t s k r i v n i n g e n gaaer udpaa at sirive ethvert O rd b o g s t a v r e t efter den vedtagne

Skrivebrug, og med rigtige S k i l l e t e g n at an

give Ordenes og Sætningernes indbyrdes Forhold.

Den forudsætter altsaa noermest Bekjendtsiab mev den gjoeldende'S krive b r u g og Ovelse i at folge den; men dertil udfordres nogen s p r o g l i g D a n n e l s e , saa at man kan sijelne mellem de for- sijellige Ordklasser, forfolge Ordenes Afstamning, Sammcnsoetning og B oining og troenge ind i Soetningernes B ygning og indbyrdes Forbindelse.

H vor en saadan Dannelse mangler, v il en fu ld kommen Sikkerhed i Retskrivningen ikke kunne vindes ;

men med fornoden Veiledning v il man dog ved Opmoerksomhed og Ovelse kunne bringe det t il cn Retskrivning, som tilfredsstiller billige Fordringer.

Noervoerende Vejledning er noermest bestemt for dem, som m a n g l e den sproglige D annelse, og

(7)

v il derfor meddele adskillige forberedende O p ly s ninger, som ikke egentlig hore ind under Retstriv- ningsloeren.

2. Retskrivningen b e s v o e r l i g g j o r e s der

ved, at man ikke hos samtlige Forfattere moder en i alle Dele fast og eensartet Skrivemaade.

D e r gives im idlertid en g j c e l d e n d e S k r i v e b r u g , hvorom Alle ere enige — forsaavidt de da ikke med vor bersmte Sprogforsker Ra s k gjore Forssg paa at indfore en ganske ny — ; og medens denne faststaaende Skrivebrug her v il blive fremstillet, skal den mellem de enkelte F or

fattere fremtrædende Forskjellighed leilighedsviis blive anmoerket.

I. Ordklasserne eller Taledelene

med deres Botntng og Sammenfletning.

3. Sproglceren i n d d e l e r O r d e n e saaledes: H o v e d o r d , T i l l o e g s o r d , U d s a g n s

o r d , K j o n s o r d , S t e d o r d , T a l o r d , F o r h o l d s o r d , B i n d e o r d , B i o r d og U d r a a b s - o r d .

4.

Hovedordene

(S ubstantiverne) b e t e g n e Personer, Skabninger, stabte og dannede T in g samt Begreber eller a n g i v e hvad der findes

eller toenkes som en s o er s k i l t G j e n s t a n d .

(8)

E r e m p l e r : G ud, Fader, Skaber, Menneske, M a n d , K vin d e ; Love, Hest, Lam ; S o l, M aane, G u ld , S o lv ; H uns, Have, V o g n , P l o v ; L iv, Kjcrrlighed, G lade, A r - beide, H vile etc,

5. Hovedordene k j e n d e s lettest p a a K j o n s - o r d e t , der kan scettes foran eller tilfsies i Enden.

Ved fortsat Ovelse v il man desuden let moerke sig, at T i l l æ g s o r d med eller uden Kjsnsord kunne scettes foran Hovedordene, at S t e d o r d kunne troede i Stedet for d e m, ' og at der med U d s a g n s o r d kan udsiges Noget om dem, eller rettere, om den Gjenstand, de betegne.

T r e m p l e r : M e n n e s k e t , en M a n d ; en from K v i n d e , den forste K j c r r l i g h e d , trofast V e n s k a b .

„ G n d er god, og h a n s M i s k u n d h e d varer e v in d e lig ";

„ v i elste h a m , s o m elstede oS fo rs t"; „ K j c e r l i g h e d e n affalder a ld rig ".

A n m . A f K j o n S o r d e t kan In g e n tage fe il. S t e d o r d e n e ville ligeledes uden Vanskelighed kunne lcrres og anvendes t i l Kjendemcrrke paa Hovedord (s E r. ved at prove, om man kan bruge h a n , h u n , d e n eller d e t iftedenfor det paagjceldende O rd ). Hvad de a n d r e Kjende- mccrker angaaer, da gjcelder det jo ogsaa o m v e n d t , at T i l l c r g S o r d og U d s a g n s o r d kunne kjendeS af deres F o r hold t i l H o v e d o r d e n e ; men det er .ogsaa just gjennem en saadan D obbe l t p r o v e , den Ovelse maa bevcege sig, hvor

ved man efterhaanden vinder Sikkerhed i at stjelne mellem de forstjellige Ordklasser.

6. O m Hovedordenes B o i n i n g er her kun at moerke:

(9)

s, at d e t b e s t e m t e K j o n s o r d kan foies t il ved Enden;

b, at E j e n d o m s f o r h o l d e t betegnes ved T ilfo in in g af s eller e s ;

e, at F l e e r t a l l e t dannes ved T ilfo in in g af e, r eller e r, stundom tillige ved F oran

dring a f Vokalen, e l l e r beholder Enkelt

tallets Form , undtagelsesviis med F o ra n dring af Vokalen.

E r e m p le r : a. B arnet, Drengen, Drengene;

b , en D re n g s , D reng ens, D renges, D rengenes; en V y e s , et T ra e s , et H uses, en H e r e s ;

e. Drenge, Huse, Heste; Piger, B y e r, M arker;

Fadre, Modre, Hander, Teender; Aar, Faar, Lam, Fol, W g, Mand, Born, Gjas.

A n m . t . I adskillige O rd paa le og e r bortkastes den sidste Stavelses e foran Fleertalsendelsen (E r. H im le , Engle, Langsler, Syssler, Fadre, M odre, B rodre, S ostre, D o ttre etc.)

A n m . 2. D e t er kun Ordene paa e, hvis Fleertal dannes ved blot at tilfo ie r. Dette lader sig ogsaa ud

trykke saaledeS: at Endevokaleu e bortkastes foran Fleer- talsendelsen er, hvorved FleertalSendelserne indffra nles t i l

e og e r.

7. For R e t s k r i v n i n g e n er herved at mcerke, at ethvert Hovedord skrives med et s t o r t B e

g y n d e l s e s b o g s t a v .

D et v il siden blive bemoerket, at det s t u m m e e (efter en anden Endevokal, der udtales) rettest

(10)

udelades af alle H ovedord; men E i e f o r m e n (G e n itiv ) dannes da rettest ved T ilsvin in g a f

es.

N aar enkelte Forfattere her kun tilfoie et

s

(en B y s , et Trces, et F rie ris ), faaer Ordet et fremmed Udseende, ligesom denne Skrivemaade ikke ganske svarer t il Udtalen.

Eieformen dannes altid ved T ilfo in in g af e s, naar O rdet ender paa s eller ev ( k s ) , hvilket ogsaa falder n a tu rlig s t, naar det ender paa sk eller st (en Kudstes, en Prcestes — man kan dog ogsaa sige og skrive: en Prcrsts — ) . M a n undgaaer dog helst disse haarde Former. Ved at sirive: et H u u s's, en Lax's etc. soger man at flippe over Vanskeligheden ved en uhjemlet

Afvigelse fra Talesproget.

8.

Tillægsordene

(Adjektiverne) b e t e g n e en Egenskab eller Beskaffenhed ved den Gjenstand, Hovedordet navner. De k j e n t e s let derpaa, at de kunne lagges t il et Hovedord ( jfr . 5 ).

E r e m p l e r : rn g o d M a n d , f r o m m e B o r n , det l y k k e l i g e Huns.

9. Tillagsordene r e t t e si g i K jsn og T a l efter det Hovedord, hvortil.de hore, dog sculleres, at de med det bestemte Kjonsord have en staaende Form i begge K jsn og T a l.

E r e m p l e r : en ny Tanke, et g o d t O rd , k l o g e ' F o lk ; Skoven er g r o n . Havet b l a a t . Sommerdagene

(11)

l a n g e ; den g r o n n e Skov, det g r o n n e Trae, de g r o n n e Enge.

10. De fleste Tillcegsord have desuden en G r a d s b s i n i n g , deels en regelmæssig, deels en u r eg elm ces si g.

E r e m p l e r : stcerk, stcrrkere, stcerkest; ydm yg, yd

m y g e r e , ydmyg s t; god, bedre, bedst.

Ved dem, som ikke saaledes kunne bsies, ud

trykker man G radsforfljellen ved m e r e og meest , hvilket navnlig er Tilfocldet med de tvende Former a f Udsagnsordene, der ofte bruges som Tillcegsord.

E r e m p l e r : behjertet, me r e behjertet, meest behjer

te t; udmcerket, mere udmarket, meest ndmcrrket; styrkende, mere styrkende, meest styrkende.

11. F or R e t s k r i v n i n g e n er herved scerlig at moerke, at ethvert Tilloegsord sirives med et l i l l e B e g y n d e l s e s b o g s t a v , undtagen nqar det b r u g e s som et H o v e d o r d , i hvilket T il- foelde det retteft sirives med et s to r t Begyndelses

bogstav ( E x .: den A l m o e g t i g e , det G o d e , de G a m l e ) . Nogle Forfattere sirive dog ogsaa i dette Tilfcelde Tillæ gsordet med et l i l l e B e

gyndelsesbogstav.

A n m . 1. N aar man stundom danner et T illagS o rd a f et E g e n n a v n , skrives det rettest med et s t o r t B e g yn delsesbogstav ( E r . : den G r u n d t v i g s k e Psalm edigtning, den H v i d t f e l d t s k e S la g t). D ette gjalder dog ikke, naar

et saadant Tilloegsord er kommet i staaende B ru g (E r.:

pen l u t h e r s k e R e fo rm a tio n , det i t a l i e n s k e Folk).

(12)

A n m . 2. H vor det s t u m m e e bor beholdes i T i l lægsord, v il senere blive bemcerket.

12.

Udsagnsordene

eller G j e r n i n g s - o r d e n e (Verberne) b e t e g n e en Tilstand, en Virksomhed eller en H andling i Tiden, eller u d s i g e , hvad Hovedordets Gjenstand er, gjor eller lider. De k j e n d e s let paa deres N c e v n e f o r m s

( I n f in it iv s ) Mcrrke

at,

deres B sin in g ester T i d e n og deres Forbindelse med S t e d o r d e n e .

E r e m p l e r : at s i d d e , at gaae, at lcrse, at el ske, at e l s k e s ; jeg e l s k e r , har el sket , skal elske, v i e l ske etc.

13. Udsagnsordenes S t a m m e findes i B y- deformen ( E x . : l o e s , e l s k , t r s s t ) . H eraf dannes de ovrige Former sor N u t i d e n , D a t i d e n , F o r t i d e n , F o r d a t i d e n , F r e m t i d e n samt de to T i l l æ g s f o r m e r og N c e v n e f o r - me n ved at tilfoie

er, ede

^{— eller}

te, — ende, et

— eller

t

— og

e

( H a n d l e f o r m e n , A k liv ),

es, edes

^{— eller}

tes

^{— og}

et

— eller t (L i- d ef or m en, Passiv). De fleste Tidsform er dan

nes tillige ved Hjcelp a f a n d r e Uosagnsord (Hjoelpeverberne), n e m lig :

har, skal,

eller

vil, faaer, er, bliver.

E r e m p e l :

s. H a n d l e f o r m e n .

N u t i d e n : jeg troster, v i troste.

D a t i d e n : jeg trostede, v i troflede.

F o r t i d e n : jeg har trostet, vi, have trsstet.

(13)

F o r d a t i d e n : jeg havde troftet, v i havde trostet.

F r e m t i d e n : 1, jeg stal cl. v il troste, vi siulle el. ville troste i 2, jeg faaer trostet, v i faae trostet.

T i l l æ g s f o r m e r n e : l , trostende, trostende;

2, trostet, (mangler).

N a ' v n e f o r m e n : at troste (at have trostet, at stnlle troste, at faae trostet).

B y d e fo rm e n : trost, troster.

l>, Lideformcn.

N n t i d e n: jeg trostes

el. bliver trostet, jeg trostedeS

el. blev trostet,

jeg er bleven trostet.

F o r d a t i d e n : jeg var bleven trostet.

F r e m t i d e n : jeg skal trostes el. blive trostet.

D a t i d e n :

Fortiden:

v i trostes

el. blive trostede.

v i trostedes

el. bleve trostede.

v i ere blevne troftede.

v i vare blevne trostede.

v i siulle trostes el. blive trostede.

T i l l æ g s f o r m e n : trostet, trostede.

N c r v n e f o r m e n : at trostes el. blive trostet (at vane bleven trostet, at siulle trostes).

B y d e f o r m e n : bliv troftet, bliver trostede.

A n m . 1. Sidstnævnte B y d e f o r m kan ogsaa ud

trykkes saaledes: la d dig trofte, l a d e r Eder troste.

A n m . 2. Nogle Forfattere undlade som oftest at bruge Udsagnsordenes forregne F le er t a l s f o r m , ligesom den ikke heller bruges i d a g l i g T a l e . M a n siger: v i tro ste r, v i h a r trostet, v i skal troste, vi b liv e r trostet (el. trostede)*).

* ) J y d e r n e bruge Bydeform en i Fleertallet ( E r . : kom

m e r nu).

(14)

A n m . 3. T i l l c r g s f o r u r e n paa

ende

(trostende) har ingen B o in in g ; den Paa

et

bores som et Tillæ gsord (see 10de Stykke).

E r e m p l e r : en styrkende V i i n , det bolgende H av, legende B o rn ; en elsket M oder, det elskede B a rn , proveds V e n n e r; Bogerne ere lcrfte.

A n m . 4. Udsagnsordenes B o in in g er fo rs v rig t me

get forsijellig.

E r e m p l e r : jeg handler, handlede, har handlet; lcrrer, lcerte, har lcrrt; siriver, sirev, har sirevet; siger, sagde, har sagt; gjor, gjorde, har g jo rt; faaer, fik, har faae t; ligger laae, har lig g e t; lcegger, lagde, har la g t; sidder, sad, har siddet; sortier, satte, har sat; leenges, lcengtes, har l^ n g ts ; det skeer, det sieete, det er sieet.

14. Udsagnsordene kunne d e e l s udtrykke en i sig selv afsluttet H andling , Virksomhed eller

Tilstand, d e e l s en H an d lin g , som gaaer ud paa en anden Gjenstanv (O bjekt).

E r e m p l e r : 1, at tale, handle, vaage, sorge, gruble, lee, smile, arbeide, sidde, ligge etc. (in tra n s itiv e ); 2, at scrtte, loegge, tage, give, elske, troste, hjcelpe, revse, etc.

(tra n s itiv e ).

I s i d s t e Tilfcelde have de, foruden Handle

formen, en fuldstændig Lideform ( E x . : jeg elsker- jeg elstes, troster, trostes), i f o r s t e Tilfcelde kun

en ufuldstændig ( E x . : der vaages, der sorges).

A n m . 1. Nogle Udsagnsord gaae paa forsijellig Maade ud paa to Gjenstande eller have et dobbelt Objekt ( E r . : .,giv m ig d it H je rte ").

(15)

A n m . 2. Nogle Udsagnsord ere u p e r s o n l i g e (E r.:

det skeer, det sneer, det regner).

15. For R e t s k r i v n i n g e n er der endnu kun scerlig at mcerke, at alle Udsagnsord skrives med s m a a e B e g y n d e l s e s b o g s t a v e r . D og er her

ved at iagttage, at de fleste Udsagnsord kunne gjores t i l H o v e d o r d ved at foie et n eller e trtilN c e v n e - formen og maae da skrives med s t o r e Begyn

delsesbogstaver ( E x . : Vaagen, B eden, Sukken, Sorgen, H andlen, S k riv e n ; en Toenker, Loeser, S krive r, M a le r, Bager etc.)

A n m . M ange begaae ved enkelte Udsagnsord den F e il baade i Tale og S k r ift, at bruge Hjalpeverbet

er

istedenfor

har

( E r .: jeg er begyndt at skrive, iftedenfor:

jeg h a r begyndt etc.; jeg er gaaet en lang V e i, istedenfor jeg h a r gaaet etc.)

16. K jo n s o r d e n e (A rtiklerne) kalde vi de O rd eller Orddele, som angive Hovedordets K j o n .

M ange S prog have den naturlige T re d e lin g med Hensyn t i l K jo n n e t: Hankjon, Hunkjon og J n - te tkjsn ; vort S p ro g har den kun i det personlige

Stedord for 3die Person (der desuden har en fjerde Form for Fcelledskjonnet), men ellers kun

F c e l l e d s k j o n og J n t e t k j o n .

17. Det u b e s t e mt e Kjonsord er en og

et,

der staaer f o r a n Hovedordet, dog saaledes, at et eller flere Tllloegsord og disses Bestemmel

sesord kunne faae P lads derimellem ( E x . : en G a a rd , e t H u u s , en meget god og veldyrket

(16)

M a rk ). Det tilsvarende Fleertal har intet K js n s - ord ( E x . : Gaarde, Huse etc.).

A n m. A f det ubestemte Kjonsord har den v e s t e r j y d s k e M u n d a rt kun FcelledSkjonSformen en ( E r .: en M a n d , en

' H uus, en S p e il etc.). Zntetkjonnet kommer dog frem i - .

Vet, baade som det personlige og det paapegende Stedord og som Tillægsordenes bestemte K jo n s o rd ; men a f J n te t- kjonnet ere kun (samtlige) S t o f n a v n e ( E r : det bedst' Kalk, det russisk' H am p etc).

18. D et b e s t e m t e Kjonsord er ogsaa

e«

og

et

(eller

n

og

t ,

-n a a r O rdet ender paa

e)

og i Fleertallet

nV

^eller

ene,

men f o i e t t i l E n d e n af Hovedordet ( E x . : K irk e n , K irk e rn e ; A a r e t , A a r e n e ) . N a a r Hovedordet har et T i l l æ g s o r d eller et andet som Tillcegsord brugt O rd foran sig, bliver det bestemte K jo n s o rd :

den, det, de

stillet f o r a n Tillcegsordet og de O rd , som ncermere bestemme dette ( E x . : d e n rette V e i, d e t oprorte H av, d e stille rindende Vande).

Dette Kjonsord bruges ogsaa, naar Tillcegsordet staaer som et Hovedord ( E x .: d e n Fsrste, d e t

Fjerne, d e Lcrrde).

A n m . D e t er ogsaa en m arkelig Ejendommelighed ved den v e s t e r j y d s k e M u n d a rt, at H o v e d o r d e n e s be

stemte KjonSord er e, fo r begge K jon og T a l, stillet f o r a n O rd e t ( E r .: e M a n d , e H uus, e Drenge etc., s : M anden, Huset, Drengene etc.). >

19. Kjonsordet skrives a ltiv med et l i l l e Begyndelsesbogstav, undtagen naar det b e g y n d e r

(17)

et S k r if t , et B re v eller et P unktum ; men denne Undtagelse gjcelder a l l e de O rd , som ellers

flrives med smaae Begyndelsesbogstaver.

20.

Stedordene

(Pronom inerne) trcede i S t e d e t f o r Hovedordene, der ellers maatte

ncevnes og ofte gjentages.

E r e m p l e r : „G u d er god, og h a n s Miskundhed va

rer e v in d e lig "; „ h a n har ikke ladet sig sel v uden V id n e s

byrd, idet h a n gjorde os godt" etc. .

n. De p e r s o n l i g e Stedord ere folgende:

1ste Person. 2den Person. 3die Person.

E n ke ltta l: jeg du han, hun, den, det

— hans, hendes, dens, dets

m ig dig ham, hende, den, det;

F le e rta l: v i I de

vores eders deres

os eder dem.

A n m . 1. F o r 3die Person bruges baade i Enkelt- ta l og F le e rta l

st'g,

naar H andlingen gaaer nd Paa den eller de Handlende s el v ( E r : han satte s i g ; de trak s ig tilbage). N a a r et indbyrdes Forhold eller en V e relvirknin g finder S ted mellem To eller Flere, bruges fo r alle tre P e r

soner

hinanden

^eller

hverandre

^{( E r . :} v i. I , de elske h i n a n d e n ) .

M an

bruges ubestemt ligesom

De,

^istedcn-

fo r F olk i A lm indelighed ( E r .: m a n siger, de fortælle), sjcrldnere istedenfor

vi.

Spogende og spottende bruges det stundom baade fo r 1ste, 2den og 3die Person ( E r .: v il m a n behage at fo rfsie sig bort).

A n m. 2. Eftertrykket kan fo r alle tre Personer fo r- stcerkes ved at tilfo ie

selv;

ligeledes ved at tilfo ie

begge,

(18)

naar det gjcrlder To, og

alle,

naar det gjcrlder Flere ( E r . : jeg har selv gjort det; du b liver dig sel v lig ; I maae b e g g e vide det; tag dem a l l e med). B e g g e og a l l e kunne ogsaa baade som Tillæ gsord lcrgges t i l Hovedord og staae alene som Hovedord ( E r : b e g g e P a r t e r , a l l e Mennesker; B e g g e gik. A lle sige)

Samme

kan staae

alene istedenfor 3die Person ( E r .: et n yt Forflag er s tille t;

man anseer S a m m e fo r meget h e ld ig t); det kan som et Tillæ gsord forenes med et Hovedord ( E r .: samme Person,

den samme H a a n d , de samme F o lk ), og det kan bruges som et Hovedord med Tillægsordenes bestemte Kjonsord (den Sam m e, det Sam m e, de Sam m e).

!>. E i e n d o ms s t e d o r d ene ere:

1ste P erson: ! m in m it mine

vor vort vore

2den Person: din d it dine

3die Person: sin ' sit sine

A n m . D e t sidst anforte Stedord bruges k un, naar det O r d , det viser tilbage paa, er S u b j e k t i samme S crtn in g * ) og staaer i E n k e l t t a l l et, samt naar S ted or

det er forbundet med H v e r eller E n h v e r ; ellers bruges Eieform en a f det personlige Stedord ( E r .: „ H e r r e n kjender S i n e " ; gi v E n h v e r S i t ; men: v i ere H a n s ; de Fleste elske kun d e r e s Eget). Enkelte Forfattere gjore r ig tignok Forssg paa at indfore den n o r s k e S prog brug, der

ogsaa lader det ncrvnte Stedord gaae tilbage paa e t F l e e r - t a l ( E r .: Forceldrene elske s i n e B o rn ); men dette kan ikke

b illig e s ..

* ) Dette gjcrlder ogsaa, naar Stedordet gaaer tilbage paa en E iefo rm , der ester M e n i n g e n er Subjekt ( E r .:

C h r i s t i Kjcrrlighed t i l sin M enighed).

(19)

c . P a a p e g e n d e S te d o rd :

den det de

denne dette disse

h i in h iin t hine

A r im . N aar Stedordet

Den — Det — De

^staaer

a l e n e , er det enten p e r s o n l i g t (det er da t o n l o s t s : det ndtaleS let), eller p a a p e g e n d e (det er da b e t o n e t 9:

det ndtaleS med E ftertryk). Gaaer det l i g e f o r a n et H o v e d o r d , er det a ltid p a a p e g e n d e og b e t o n e t .

G aaer det ncrrmest foran et T i l l æ g s o r d og er b e t o n e t er det ligeledes p a a p e g e n d e .

De t t o n l o s e eller l e t t e

Den —.Det — De

^foran

et T i l l æ g s o r d er derimod dettes bestemte K j o n S o r d (see 18).

E r e m p e l : D e n Klokke er fo r sildig. D en staaer.

M e n m it U hr d e t gaaer; det er nn 12. D e t gamle Uhr gaaer dog godt. J a , bedre end det nye.

<!. T i l b a g e v i s e n d e S tedord:

som, der, h vis, hvem, h v a d ; hvilken, hvilket, hvilke,

e. S p o r g e n d e S te d o rd :

- hvo, hvis, hvem, hvad:

hvilken, hvilket, hvilke.

A n m . D e t i l b a g e v i s e n d e og de spor g ende S te d ord ere tildeels de Sam m e. D e kjendes fra hinanden paa den forstjellige O rd s tillin g , de medfore ( E r .: h v e m det gjcelder; h v e m gjcrlder det?)

(20)

f . U b e s t e m t e S t e d o r d :

nogen noget nogle

ingen in te t ingen

mangen m angt mange (flere, fleefts

megen meget — (mere, meest)

— — faae (scrrre, foerrest)

— adskilligt adskillige

enkelt enkelt enkelte

enhver ethvert ^—

— — somme

al alt alle

( jfr . A n m . 2 under s).

A n m . De under f anforte O rd kunne fo ro v rig t med lige saa god G rund kaldes ubestemte T a l o r d .

21. For R e t s k r i v n i n g e n bemcerkes: det personlige Stedord I sirives altid med et s t o r t Bogstav fo r at stille det fra Forholdsordet i ; alle de ovrige Stedord skrives rettest med s ma a e B e

gyndelsesbogstaver, dog med folgende Undtagelser:

3, det er vedtagen Hoflighed, naar man s k r i v e r t i l N o g e n , at bruge et f t o r t Begyndelses

bogstav til de personlige S te d o rd , hvormed man t i l t a l e r den eller de Paagjceldende, hvilket a lt- saa gjcelder for 2den Person heelt igjennem ( D u , D i g etc.) og for Fleertallet af 3die Person (D e , D e r e s , D e m ) ; i samme Tilfcelde siriver man

ogsaa D i n , D i t , D i n e ; ^

t>, det. er ligeledes vedtagen H oflighed, naar Talen er om fyrstelige og fornemme Personer og

(21)

is

, hsie A utoriteter, at skrive de S tedord, hvormed disse betegnes, med s t o r t Begyndelsesbogstav ( E x .: H a n s Majestcet, H e n d e s Majestcet, i D e r e s M ajestæ ter, H a n s Excellence; Kongen

afskediger S i t M inisterium , naar D e t ikke lcengere nyder H a n s eller Folkets T i l l i d ) ;

e, Eiendomsstedordene strives med s t o r t B e

gyndelsesbogstav, naar de staae som H o v e d o r d (E x .: jeg og alle M i n e; „H erren kjender S i n e " ) ; det Samme gjoelder om de ubestemte Stedord ( E x . : han er A l l e s H erre; F a ae kjende sig selv; I n g e n er syndefri).

2 2 .

Talordene

angive deels M o e n g den (een, to, tre, Hundrede), deels O r d e n e n eller

Noekkefolgen (den forste, den tiende).

Moengdetallene H u n d r e d e , T u s i n de, M i l l i o n , B i l l i o n , T r i l l i o n , etc. ere H o v e d o r d og skrives altsaa med s t o r t Begyndelsesbog

stav (atten H u n d r e d e og tresindstyve). Nogle skrive dog H u n d r e d e og T u s i n d e med l i l l e Begyndelsesbogstav, naar de bruges som T i l - l c e g s o r d (de h u n d r e d e M c e n d ) . S a a l e d e s bruges og skrives alle de ovrige Mcengdetal, u n d t a g e n naar de stundom troede i Stedet for.

eller staae som Hovedord ( E x . : de T o , de T o lv ; kun Een af T i vendte tilbage).

O r d e n s t a l l e n e ere at betragte som T i l -

(22)

l oegsor d og skrives som disse med l i l l e B e

gyndelsesbogstav ( E x .: den f o r s t e M a n d , den a n d e n A dam ), u n d t a g e n naar de staae som Hovedord ( E x . : Frederik den S yve n d e ; den Forste faldt, den Anden flap igjennem, den Tredie toges til Fange).

A n m . 1. H a l v sammensattes med O r d e n s t a l l e n e , dog ikke over 20, og danner derved M c r n g d e t a l F o r

bindes disse med et Hovedord, ftaaer dette i E n k e l t t a l ( E r .: halvtredie Tonde). Dette Sidste gjcrlder n a tm lig v iis ogsaa ved de ligefrem udtrykte halve T a l over 20 ( E r . : tyve og en halv G a a s ) .

A n m . 2. H a lvfje rd sin d styve og ha lvfe m tsin d styve ville de Fleste vide at sirive rig tig , hvorimod M ange gjerne ville sirive h a lv tr esindstyve, ligesom man rig tig siriver tresindstyve. I de 3 forstncrvnte T a l er det nem lig ikke Mcrngdetallene tr e , f i r e og fe m , men Ordenstallene t r e d i e , f j e r d e , og f e m t e , der danne Sammensæ tningen, og derfor maa man sirive halvtredsindstyve etc. S i n d e er det Sam m e som G ang (denne S in d e , ingensinde).

23.

Forholdsord

(P ro p o s itio n e r) kalde vi de Sm aaord, som angive det indbyrdes F o r h o l d mellem Gjenstande, Egenskaber og H an d linger. De skrives n a tm lig v iis med et l i l l e

Begyndelsesbogstav.

E r e m p l e r : Paven

i

R om , Lnther p a a R igsda gen;

tro o v e r Lidet, taalm odig nnd er Kor s et , længselsfuld e s t e r at reise hjem ; at kjcrmpe f o r Kronen, at berede sig t i l at

bryde op.

A n m . M ange ftode an mod den rig tig e B ru g a f

i

(23)

og p a a , naar Talen er om st or e og s ma a e (ellerfjerne) D e r. M a n siger r ig t ig : i E ngland, S jc rlla n d , Fyen, men p a a Langeland, Sam soe, N yholland etc.

24.

Bindeord

(Konjunktioner) angive den indbyrdes Forbindelse mellem O rd og Scetninger.

De strives med et l i l l e Begyndelsesbogstav.

E r e m p l e r : H uns og H ave; e n t e n du e l l e r j e g ; n a a r det idelig regner, m e d e n s Kornet hoftes og in d - bjergeS, d a kan man vcrre vis paa, a t mange Landmcend tabe Taalm odigheden; m en efter Regn kommer D olskin;

„takker H e r r e n , t h i han er god, og hans Miskundhed varer evindelig".

A n m. N aar jeg skriver: der er et M e n derved, her er et E n t e n — E l l e r , da gjor jeg de paagjaeldende B i n deord t i l H o v e d o r d .

25.

Biord

(A dverbier) lcegges t il Udsagns

ord og Tillæ gsord, eller sammenfoies indbyrdes, for ncermere at bestemme Begrebet. De strives med et l i l l e Begyndelsesbogstav, u n d t a g e n naar enkelte af dem stundom gjores til Hovedord (E x . et hjerteligt J a , et fast N e i , et kort F a r v e l ) .

E r e m p l e r : D e t gaaer op og n e d , n d og i n d ; han ftaaer t i d l i g o p , arbeider f l i t t i g og gaaer s i l d i g t i l R o, befinder sig v e l og sover g o d t ; du seer e n d n u godt, ja bedre end de Fleste; m e g e t god, f u l d k o m m e n

sund; g a n s k e r i g t i g , m e g e t vel .

A n m . 1. Tillægsordenes J n t e t k j o n bruges ofte som V i o r d ( E r .: han taler g o d t , s m u k t, sa n d t). A f dem paa

tg

har man dannet B io rd ved at tilfo ie Endelsen

en (lo n lig e u , lig e lig e n etc.); men denne forcrldede F orm

(24)

bruges nu ikke gjerne uden i hoiere S t i i l , og disse B io rd have saaledes faaet samme F orm som TillcrgSordeneS Foel- l e d s k j o n ( lo n lig , lig e lig , r i g t i g , t i d l i g , si l di g etc, ligesom de egentlige og oprindelige B io r d : te m m e lig , sand elig, v is s e lig , sikkerlig, a a b e n b a rlig ). D e t er altsaa ikke r ig tig t a ts iriv e : r i g t i g t , lig e lig t , l o n l i g t etc., naar disse O rd ere B i o r d , hvorim od man n a tu rlig v iis striver r ig t ig : et r i g t i g t Regnskab, et lo n l i g t S k rifte m a a l etc.

D e t Sam m e er at iagttage ved enkelte andre B io r d ; man striver saaledeS: fuldkom m en god, noer bestoegtet, gaben-

b a r falst, m en: et fu ld k o m m e n t Gode, et n o e r t Sloegt- stab, et a a b e n b a r t Falskneri.

A n n i 2. D e t behover neppe at bemoerkeS, at man siger: b e d r e , b e d s t , r i g t i g e r e , r i g t i g s t , lo n lig e r e , lon l i g s t etc., hvad enten disse O rd bruges som T illæ g s ord eller som B io rd . M en de e g e n t l i g e B io rd have ingen G r a d s b o i n i n g ; man siger ikke: tem m m elig e re , te m m e lig s t, a a rle re , a a r l e s t etc.

26.

Udvaabsord

(Jnterjektioner) ere ene- staaende O rd og L y d , der tjene til at forege

Talens Livlighed, som:

o,

ak, a a h , ih , ha, h u , h ei, n u , v e l, v e l a n , h i l , h u r r a etc.

De skrives med et l i l l e Begyndelsesbogstav.

A n m . V e e og V e l ere ogsaa Hovedord (E r. : m it Vee og V e l), og naar jeg strive r: et k ra ftig t H u r r a , et dybt A k , da bruger jeg de paagjcrldende Udraabsord som Hovedord.

(25)

27. Ordene s a m m e n s a t t e s paa mangfol

dige M aader, med eller uden Forandring ( i det eller de fsrste O rd i Sammensætningen), nem lig:

3, H o v e d o r d med H o v e d o r d : Tanke

gang, O rdbog, G run d vo ld , G u d sfryg t, Jorderige, S o m a n d sliv, Rigsdagsmand etc.;

)>, H o v e d o r d med T i l l c e g s o r d : tanke

fu ld , længselsfuld, trosteslss, sorgfri, lodret e tc.;

e, T i l l c e g s o r d med H o v e d o r d : H e llig dag, F ritid , Nybygger, G ronkaal, Rodgrod etc.;

,i, T i l l c e g s o r d med T i l l c e g s o r d : lyse

rod, sortebruun, hoilcerd, frisindet, rundhaandet, langbenet, stakaandet;

e, T i l l c e g s o r d med U d s a g n s o r d : at morbanke, reengjore, frigjore, nyfodt, langtrukken;

f, U d s a g n s o r d med H o v e d o r d : Bede- tim e, Lceselyst, Syngelcerer, Kjoretoi, Ridehest;

g, U d s a g n s o r d med. T i l l c e g s o r d : reise- foerdig, snakkesalig, videbegjcerlig, flrivekyndig,

pralesyg;

k , S t e d o r d med H o v e d o r d og T illc e g s o r d : Hankjon, Hunkjon, Jntetkjon, Hanhund, Hunkat, nogensteds, ingensinde, a ltid , fleerstdig, selvbehagelig, selvretfcerdig;

j, T a l o r d med H o v e d o r d og T i l l c e g s o r d : Eenspoender, T o ta l, Trem arksm and; tre-

(26)

fo ld ig , eenstdig. fiirkantet, tveegget, tredeelt (U d

sagnsordets Tillcegsform ).

j , F o r h o l d s o r d med H o v e d o r d , T i l l æ g s o r d og U d s a g n s o r d : Afm agt, F o rfa ld , O verherre; afmcegtig, overmodig, undersætsig; at

frasige, tilgive, medfsre;

k , B i o r d med H o v e d o r d , U d s a g n s o r d og F o r h o l d s o r d : In d g a n g , Udflugt., Ia b ro d e r;

at opreise, nedboie, indeflutte; fremfox, dertil, tilligemed, noerved, udefra;

A n m . 1. Foruden disse forstjellige Rakker a f sam

mensatte O rd gives der endnu enkelte andre S a m m e n fa t

ninger af nogle faae Forholdsord, Bindeord og B io rd (E r.:

im od, tilm ed, fo rfra , overfor, foroven, underneden, indeni, udenfor, forinden, forend, endnu, endsiden*).

A n m . L. Eieform ens s er maaffee en Resi a f Stedordene h a n S, h e n d e s og s in . V e s t e r j y d e r n e sige endnu: e M and h a n s 9 : M andens, e Kuen h e n d e s o : Konens, e Hest s in 9 : Hestens; ogsaa: P e ir h a n s 9 : Peders, M aren h e n d e s 9 : M arens (dog ogsaa: P e irs , M arens, e M ands etc.)

* ) I n d e n , u d e n og n e d e n ere forlcrngede Form er a f Biordene i n d e , u d e og n e d e . O v e n (maaskee a f o p p e ) og n e d e n bruges kun i S am m enfatninger.

I n d e n og u d e n bruges baade som Bindeord og F o r

holdsord, s i d e n baade som Bindeord og B io rd , f o r baade som B indeord, B io rd og Forholdsord. D e t er ved en Feiltagelse, at e n d s i d e n er bleven g jo rt t i l e n d s i g e . J y d e r n e bruge endnu s i n n (siden) i samme B etydning som e n d s i d e n .

(27)

28. E t s a m m e n s a t O rd horer t il den O r d k l a s se, hvoraf det si dst e O rd i Sam m en

sætningen er taget. E r dette saaledes e t H o v e d - o r d , bliver det sammensatte O rd et H o v e d o r d , hvad enten det forste O rd er et Hovedord, T i l lægsord, Udsagnsord, Stedord, T a lo rd , Forholds

ord eller B io rd , og saa fremdeles.

A n m . H e rfra undtages nogle sammensatte B io rd og B indeord ( E r . : a ltid , allevegne, ingensinde, ingensteds, t i l fo rs, tilla n d s , iliv e , itid e , henved, fre m fo r, d e rtil, derfor, hvorfor, hvorved, hviSaarsag, saasnart, in d t il etc.). Nogle a f disse Sammensæ tninger bruges dog ikke a f A lle ; man skriver saaledes ogsaa: t i l Soes, t i l Lands, t i l O rde, t i l Live etc., ligesom m an rettest skriver: i ScrrdeleShed, i A lm indelighed etc. (istedenfor i s c e r d e l e S h e d etc.)

II. Skriftsprogets Forhold til Talesproget.

29. Dersom ethvert Bogstav hortes i T alen, eller dersom ethvert O rd streves, ganske som det

u d ta lte s , vilde Retskrivningen ikke frembyde saa mange Vanskeligheder; men vi finde i vort Sprog en ikke ubetydelig U o v e r e e n s st em mel s e mellem S k r i f t - og T a l e s p r o g e t , storre end i det tyd

ste, men mindre end i det franske og det engelste S p ro g .

V i ville forst betragte, hvad der i denne Hen

seende er at moerke ved V o k a l e r n e .

(28)

30.

A , aa

^og

ee

beholde altid d e r e s egen Udtale. Ved de ovrige Vokaler forekomme derimod mange Afvigelser, idet de ofte gaae over i ven d y b e r e l i g g e n d e ( i —

e

^—

ce,

^{u —}

o — aa, y — o).

A n m . Denne O vergang finder efter Regelen dog kun S ted, naar Vokalen er k o r t , iscer foran

l, M, N,

^og

r eller en f o r d o b l e t Konsonant.

31. s, Z udtales saaledes i mange O rd som e ( E x . : stille, spille, S tilk , S ilke, grim , svim

mel, G lim m er, S in d , V in d , Skind, S kin, T in g , R ing, svinge, bringe, virke, dirke, stirre, sidde, ligge, tigge, flippe etc.; i m ig , d ig og s ig lyder det som <r, naar g bliver til i ) ;

!>, e som ce ( E x . : vel, S kjel, Held, hellig, smelte, nem, frem, flem, hemmelig, men, hen, vente, vende, Ven, Dreng, Seng, Herre, her, der, med, redde, Leg, Steg — naar g bliver til i — , Tegn,

Regn, Hex, Vexel etc.);

o,

u

som

o

( E x . : H u l, N u l, sund, rund, tung, krum, S u m , S p u rv , K u rv , knurre, purre,

Suk, Buk e tc .);

<!, o

som

aa

( E x .: O ld , V o ld , om, som, from, tom, Konge, D ro n n in g , S to rm , S tork, Bog, S p ro g , og, dog, S o gn, V ogn, Lov, Lod etc.);

6,

y

som S ( E x . : skylle, hylle, ymte, S y n d ,

8

(29)

D yn d , synke, ynke, Hyrde, Byrde, Styrke, Frygt, brygge, trykke, flvtte etc.

A n n i. D har en d o b b e l t Lyd, en h o f e r e (som i S s , H o , sod, blod etc.) og en^ d y b e r e (som i o m , D ro m , fo r, D o r etc.) D e t vilde dog neppe blive t i l nogen Lettelse, om man derfor — som R a s k — vilde bruge to S k riftte g n fo r denne Vokal.

32. Denne Dobbelthed i Vokalernes Udtale gjor det vanskeligt for R e t s k r i v n in g en at undgaae Forvexling. Ved Vokalen a er dog ingen Fejltagelse muelig, ikke heller ved

i, u

^og

y,

^naar

de have deres egen Udtale. Den ovenfor med- deelte Oversigt stal kun stjcerpe Opmærksomheden og saaledes lette Jndovelsen i Retstrivningen.

A n m . Opmærksomhed paa Ordenes A fstam ning, Slaegtsiab og B o in in g v il stundom kunne veilede, navnlig t i l r ig t ig B ru g a f

ae,

naar man nem lig i andre Form er a f det samme O rd , i beslægtede O rd eller i Stam m eordet finder

a

^eller

aa,

f. E r . : t a e l l e ( T a l) , v a e l g e (V a lg ) t oenke (Tanke), l a e g g e (lagde), soette (satte), Gj oeS (GaaS), M a e l e (M a a l) v r a e l e (V ra a l) etc. Saaledes veed man ogsaa, at Vokalen i S k r i f t , R i f t , T r i n er

i,

fo rd i denne V okal hores i s k r i v e , r i v e , t r i n e , og at Ordene r e n s e . Renselse, R e n s n in g sirives med

e,

^{fo rd i}

O rd e t r e e n har denne Vokallyd o. s. v .; men her giver dog A n m . under 30 en sikkrere V e ile d n in g .

33. D et s t u m m e e (efter en lydelig Ende

vokal) bliver nu af Mange allevegne udeladt.

(30)

D et maa im idlertid ansees for rig tig t at beholde det, hvor det er B s i n i n g s m o e r k e .

D et maa saaledes b e h o l d e s :

a, i T i l l æ g s o r d e n e , naar de have d e t b e s t e mt e K j o n s o r d eller staae i F l e er t a l le t ( E x .: den t r o e H u n d , den g r a a e K a t,

snue K a r l e , r a a e Soeder, f a a e Hoimodige e tc .);

I), i U d s a g n s o r d e n e s N o e v n e f o r m ( E x .:

at t r o e , g r o e , s t a a e , g a a e , f r ie , k ny eet x . ) ; e, i U d s a g n s o r d e n e s N u t i d i F l e e r - t a l l e t ( E x .: v i t r o e , m a a e — i Enkt. rettest:

m a a — , fa ae, s l a a e , d s e etc.)

A n m . Udsagnsordene at b i e , t i e , h u e * ) , skue, t r u e , g r u e ere Tostavelsesord, hvori

e

altsaaikke er stumt/

og i Tillægsordene f r i e og n y e (den boiede F orm ) udta

les

e

as M ange, iscer i Foredrag.

D et bor derimod i kke s k r i v e s :

u, i H o v e d o r d e n e ( E x . : T r o , B r o , Troe, Loe, L y , B y , S k y e tc.);

I-, i T i l l æ g s o r d e n e s E n k e l t t a l , naar de i kke have det bestemte Kjonsord ( E r . : f r i , n y , t r o , r a a , sn u e tc .);

e, i U d s a g n s o r d e n e s B y d e f o r m ( E x . : t r o , st aa, g a a , kny, f ly etc.)

* ) D e t er vel oprindelig: huge.

(31)

A n m . I Hovedordene A lm u e , F o r m u e * ) , F r u e , S t u e , H u e , L u e , F lu e , T u e , S n u e er e ikke stumt.

D e og A a e skrives vel rettest med

e,

fo r at adskille disse O rd fra Bogstaverne O og A a , ligesom man vel ogsaa helst maa skrive S k o e og Kncr e i F l e e r t a l l e t . I S n e e , S k e e , V e e , Lee, Fee og i Bvdeformerne see, lee, t ee, synes det ogsaa rig tig s t at beholde det stumme e, der her ikke kan foranledige FeillcrSning, medens man derimod, naar det er borte, kan forledes t i l ikke at betone disse O rd (jfr. det fslgende Stykke).

34. Vokalerne e, i og u f o r d o b l e s , hvor de ere l a n g e , dog ikke gjerne i E n d e n af en

Stavelse eller foran

b, d, g

og

v

i samme Stavelse ( E x . : V i i n , M i i l , R iis , hiin, fim , G r e e n , Steen, M eel, reen, meer, H u n s , M u u r, snur e tc.,; men: V in e n , Grene, Huse, Reb, K lu d , Leg, L iv etc.)

A n m . 1. H e rfra undtages: skeete, see te, B r e e de.

V r i d e (der synes at burde sirives saaledeS), si ig , v i id ,

> v e e d ; ligeledes paa den anden S id e : m i n , d in , s in . A n m . 2. K un e kan fordobles i E n d e n a f O r dene (E r.: Snee, Skee, Vee, see etc., jf r . A nm . under 33).

A n m . 3. D e r er forovri'gt nu M a n g e , som ganske forkaste Vokalernes F o rd o b lin g . Saalcrnge denne S krive - maade er ny og ualm ind elig, medforer den nogen Usikker

hed i Låsningen, der tildeels vanskelig lader sig overvinde

* ) A f det forcrldede O rd M u e . H e ra f er ogsaa T illæ gs

ordet m u e l i g dannet, der altsaa ikke, som det nu er a lm in d e lig t, bor sirives m u lig .

(32)

(naar ve d snart fla l betyde ved, snart veed, s i g snart s ig - snart s t i g , v i s s u a rt-v is , snart v i i s etc.). Jeg holder derfor endnn Paa den scedvanlige Skrivemaade.

35. De sieste K o n son a n t e r blive ofte f o r d o b l e d e . H vor dette finder S t e d , v il O ret i Almindelighed kunne sige, hvis man da ikke lober vild i Valget af V o k a l e n og skriver: f ede for s i d d e , spe l e for s p i l l e , r oede for r e d d e , soke for sukke, t r o k e for t r y k k e etc. (jsr. 30, A n m .) Vanskeligere falder det at faae de K o n

sonanter med, som ikke h o r e s i Talen, hvilket ofte er Tilfoeldet med d og ikke sjcelden med g og h ,

og at undgaae Forvexling, naar Konsonanten ikke beholder s in egen Udtale, hvilket ikke sjcelden er

Tilfceldet med

b, g

og

v.

36. B udtales saaledes i nogle O rd som

v

( E x . : Reb, at rebe, Greb, Scebe, Vibe, Kobber, pibe, slibe, lobe ete.)

A n m . I hoiere S t i i l og i R iim beholder

b

^dog

gjerue sin egen Udtale.

37.

D

h o r e s i kke i Enden af en Stavelse efter l, r, og r ( E x . : m ild, v ild , V o ld , Voeld, M u ld ; M a n d , Land, V and, V in d , in d , ond.

S y n d ; O rd , J o rd , Voerd, Svoerd, Oaard etc.).

A n m . H e rfra undtages: lc rrd . B y r d , H i r d og Bydeformen a f Udsagnsordene: v o r d e , j o r d e , m y r d e ,

o m g j o r d e , o mg j c e r d e , p a a b y r d e (vord etc.)

38. N aar d begynder en ny Stavelse efter

(33)

l og n , lydeV id som l l og n d som „ n (E x . milde, vilde. Bolde, Lande, Vande, inde, onde).

Dog h o r e s D her stundom ( E x .: celdre, For- oeldre, stildre, vceldig, heldig, vandre, forandre, sondre, myndig, fyndig, syndig etc.). Efter r

hores d i dette Tilfcelde oftere ( E x . : vorde, fcer- des, H yrde, B yrd e, voerdig etc.), og i alvorlige Foredrag kan det i enkelte O r d , hvor det ikke hores i daglig T a le , udtales, uden at det stoder O re t ( E x . : O rdet, Zorden, Border, Svoerdet, Voerdet etc.)

A n m . 1. D e t gaaer dog ikke an allevegne, hvor man horer

II

^og

NN,

at slutte, at det ene

l

^og

n

^{er et}

hensmeltet d , der maa komme fre m , naar O rd e t sirives;

man vilde da skrive mange O rd , h vo ri d ikke findes, u r ig tig ( E r .: alle, v ille , skulle — i D a tid e n : vilde, skulde — , tcette, tra lle , K olle, K y llin g , B o lle , forskjellig, h e llig ; kunne

— naar det ikke er D a tid e n — , skinne, skjonne, S onner, B o n n e r etc.)

A n m . 2. F y e n b o e r n e have iscer deres N od med Bogstavet d , som de ikke kunne udtale uden i Begyndelsen a f et O rd eller en Stavelse, og Vanskeligheden forogeS derved, at de heller ikke gjerne indlade sig paa at udtale

N

inde i eller i Enden a f O rd . M a n d , L a n d , V i n d etc. b live r da t i l M a e , Lae, V e i — 2 Stavelser — med den ejendommelige Naselyd, der antyder

n.

39.

V

h o r e s i kke foran s og

t

( E x . : M ads — Navnet — , T ro d s , K ry d s , bedst, sidst,

smudsig, pudsig, jydst, tydsk; godt, blodt, rodt,

* *

(34)

B rcedt, M id te , et c. ) , u n d t a g e n naar s er E i e f o r m e n s Mcerke ( E x . : G u d s , B ods,

Baads, Raads, M ads etc.), og i s a m m e n s a t t e O rd , naar s eller t begynder den folgende Deel deraf ( E r . : Madskab, Redstab, fredsoel, adstille, udsoette; udtroekke, lodtage, rsdtoernet, B lodtab, Kjodtroevl etc.)

A n m . I enkelte O rd bortfalder

d

i daglig Tale ( E r . : lad, lade, lader, hvad, med, vid — Tillæ gsordet — , svide, gnide etc.)*)

40. O m f er kun at moerke, at det i F or-

z

holdsordet

af

b o r t k a s t e s , men bliver t il

u,

l ? hvor dette O rd forekommer i Sammensætninger

> ( E x . : aftage, afgive, Afgang etc.)

41. g bliver i adskillige O r d , tildeels dog

l kun i daglig T ale, ikke u d t a l t ( E x . : tage, sige,

! skrige, lige, S tige, bruge, suge, stryge, flog, jog,

> og etc.)

A n m . I s a g d e og l a g d e bortkastes i daglig Tale l baade

g

og V.

42. I mange O rd udtales g som

i

^{( E x .:}

l jeg, mig, dig, sig, bleg, at blege, Leg, at lege, ) Steg, B og, Log, Rog, S ogn, D ogn, Tegn, l Regn, Vegne, Vcege, blegne, segne etc).

A n m .

1.

I de anforte Erem pler l

y

d e r baade

i

^og

* ) D e t Sam m e er Titfcrldet med t i Stedordet og KjonS- ordet

det

^{og med}

l

^og

n

i skal og ka n .

(35)

ir som lk . D e t er nem lig kun efter d e n n e og d e n d y b e r e O - L y d , at

g

udtales som

i.

N aar man her stundom horer g , hores ogsaa e og

i

med deres egen og o med sin h o i e r e Lyd ( E r : bleg. Leg, S te g , m ig, dig, sig. B o g , Log, R o g ).

A n m . 2. I S o g n , V o g n og R o g n udtales

g

som

u.

43. H u d t a l e s ikke foran j * ) og

v

( E x . : Hjerte, H jo rd , H jo rt, H jerne, H jcelp; hvo, hvis, hvem, hvad, hvilken, hvor, hverken, hvid, hvas, hvine, Hvede, H verv, Hvcelving etc.).

A n m . 1. J y d e r n e udtale dog dette

h,

^men

v

^lyder

da som u (eller som det engelske w ). E n J y d e 'ta g e r a l

drig fe il af h v i d og v i d , h v i s og v i s . H j o r d og J o r d og g jo r a ld rig H j a s k t i l J a s k .

A n m . 2. I ah, a a h , ih , t h i , et T h in g og i ad

skillige fremmede O rd , som Theologi, R hetorik etc. hores h ikke heller.

44. V udtales i adskillige O rd som rr (E x .:

N a vn , G avn, H avn, Hcevn, S s v n , Revne, Lov, H ov, H av, G ra v , sov etc.) I H a r v e , K u r v , S p u r v , T o r v , T o r v , f o r d c e r v e sammen

smelter v med r , saa at man horer et f o r d o b - l e t v (med Tillceg a f et e i de 4 mellemste O rd ).

A n m . 1. I nogle afledede O rd er

v

^foran

t

^baade

* ) Jeg anseer.det fo r rig tig s t at beholde

j.

A t ombytte det med t, hvad nogle Forfattere gjore, bliver let fo r

vildende (f. E r. S t i e r n e o : S t j e r n e ) . Andre F o rfa tte re , skrive j fo r i e f t e r en anden Vokal.

(36)

i Tale og S k r ift blevet t i l

f

^{( E r . :} S k r ift, R if t , Lofte etc.) I h a v t beholdes

v,

sijondt Udtalen har

f,

^{hvorim od}

det maa ansees fo r en uhjemlet Rettelse, naar nogle F o r

fattere skrive: S k riv t, Lovte etc

A n m . 2. I b l i v e r og g i v e r bortkastes

v

^{i dag}

lig Tale.

45. Bogstaverne q og z behove vi ikke; de kunne i alle danske O rd erstattes af k og s. V i

vilde vel ogsaa snart kunne vcenne os til at see ks troede i Stedet for x .

46. V o rt Sprog har optaget en Moengde f r e m m e d e O r d af forstjellige S p rog . Kjoer-

lighed til vort Modersmaal v il loere os at und

lade Brugen af saadanne O rd , hvor det Samme kan siges med danste. Forsaavidt man im idlertid bliver nodt t il at bruge fremmede O r d , anseer jeg det for rig tig t, at vi efterhaanden noerme os til, saavidt mueligt, at skrive dem, som vi udtale dem.

A n m . I ethvert Tilfcrlde gjor man bedst i at vogte stg fo r den Forfængelighed, at ville spoekke sin Tale og S k r ift med fremmede O rd , som man ikke kan magte.

(37)

Hi. Skilletegnene.

47.

Punktum

kalde vi b a a d e den Prik ( . ) , hvormed vi afslutte en fcerdig Scetning eller en storre eller mindre S a m lin g af Scetninger, og denne Scetning eller S a m lin g selv (et kort, et langt Punktum ).

4 8 . Brugen af P u n k t u m er ikke r e g e l b u n d e n . I Almindelighed gjcelder det, at man

scetter Punktum, naar Meningen er h e e l t u d e , eller en Roekke noermere forbundne Scetninger a f

s l u t t e t ; men her medforer Forfatterens Ejen

dommelighed og S tile n s In d h o ld en stor For- stjellighed. Nogle Forfattere bruge helst korte Punktumer ( f. E x .: H e i n r . M u l l e r , hvis

oversatte opbyggelige S krifte r ere almindelig bc- kjendte), medens andre gjerne sammenkjcede mange Scetninger i eet Punktum (f. Ex. G r u n d t v i g ) . Korte Punktumer tjene til at gjore S tile n let og liv lig ; de lange kunne gjore den tungfoeldig, men ville ikke let kunne undgaaes ved den dybere Ud

vikling og noiagtigere Begrebsbestemmelse.

A n m . Uovede s tilis te r gjore bedst i hyppig at bruge P unktum og undgaae lange S æ tningsbygninger (P e rio d e r);

de udsatte sig ellers let fo r ester en tangere F o rfa tn in g at glemme E ftersatningen eller paa anden Maade at falde ud as S tile n .

(38)

49.

Komma

( , ) bruges de el s til at ad, stille de enkelte S c r t n i n g e r i et Punktum eller e n k e lte *O rd , som folge i Rcrkke efter hinanden uden at vcere forbundne med o g , d e e l s til at

indeslutte O rd , som forklarende stilles ved Siden af eet eller flere foregaaende. (Apposition).

Erem-pler: 1) see den her opstillede Regel om Komma eller et hvilketsomhelst fleerleddet Punktum; 2)

„Aandens Frugt er Kjcrrlighed, Gloede, Fred, Langmodig

hed, Mildhed" etc.; 3) Frederik den 7de, Danmarks Konge;

Abraham, „Guds Ven".

50. D a ethvert t i l b a g e v i s e n d e S t e d or d (der gjerne-kan have et Forholdsord foran sig), drager en scerstilt Scetning efter sig, maa der altsaa soettes K o m m a foran og efter en saadan Mellemscetning. Ligeledes maa en a f h c r n g i g s p o r g e n d e Scetning indesluttes af 2 Kommaer.

T r e m p l e r : „den, som har B ruden, han er B ru d gom m en"; vidste dn dog, H v o r g o d t der er derinde, blev du ikke udenfor.

A n m . 1. N aar saadanne S letninger begynde eller ende et P u n k tu m , fslg e r det a f sig selv, at kun det ene Komma kan komme t i l Anvendelse.

A n m . 2. Foran

hvad

bruge adskillige Forfattere ikke Kom m a (E r.: „g iv e r Keiseren h v a d Keiserens er, og Gud h v a d Guds e r " ; „g iv h v a d du befaler, og befal h v a d du v il" ) , u n d t a g e n naar det er s p o r g e n d e ( E r . : jeg veed ikke, h v a d jeg skal tanke derom) eller begynder en i n d s k u d t S le tn in g ( E r .: det danske Folk er, h v a d v i ikke maae glemme, et Hjertefolk), i hvilke T ilfa ld e den