II. FædrelandsI}istoriske Sai]ge
98. Hvilen i Gud
Som : Naar alting ganger til Hvile Naar alting gaar til Hvile, hvad Livet kaldte frem;
naar alle Taager ile til deres dunkle Hjem;
naar Dagens Lys sig fjærne.
mens af hver Sky forladt,
► den evig faste Stjærne staar paa den stille Nat.
4 H
-140 Da synker hen i Dvale hver Drøm vi stige saa’ ; den store Sandheds Tale vi kan igjen forstaa- Vi kan igjen fornemme den Kraft, vi bæres af, den undertulde Stemme, hvis Røst os Tanker gav.
Øg dybt i Sjælens Indre iig aabner da et Blik, som ingen Skranker hindre, som ingen Grænser fik;
med det vort Hjem vi skue:
et større Fædreland end denne lille Tue, som ej os holde kan.
Det sørgeligste klinger harmonisk da og smukt;
det tungeste faar Vinger til mægtig Himmelflugt;
det ringeste forsvarer sin Plads i Livets Krans, det mørkeste sig klarer i disse Straalers Glans.
Og i vor Aand sig sænker den store Fader-Aand, som løser alle Lænker og bryder alle Baand;
og naar de sidste falde, da føle vi med ét:
Klokken slaar, Tiden gaar, Troen paa Ordet sin Prøve staar;
er det faldet i Hjærtemuld, overstaar det vel Vinterkuld) bærer sin Evighedsfrugt!
Klokken slaar, Tiden gaar,
Haabet Guds Børn dog fejl ej slaar;
det har Vinger af Engleart,
flyver til Himmels med Bønnens Fart, kommer tilbage med Svar!
Klokken slaar, Tiden gaar, Kjærligheden ej tæller Åar:
den kan gjørø det gamle ungt, gjøre let det, der syntes saa tungt, Vand den omskaber til Vin!
Klokken slaar, Tiden gaar, ene Guds Naade urokket staar, den os fører saa tryggelig frem.
bygger os hisset og her et Hjem, fyldt med den sejrrige Fred.
Klokken slaar, Tiden gaar,
her har den bygget i Tusend’ Aar, Hjærter husvalet i Daners Vang, kimet til Kirke og løftet med Sang Fanen om Korsets Træ.
Klokken slaar, Tiden gaar, aldrig udrinder Evigheds Aar, aldrig afblomstrer Guds Paradis, aldrig forstummer Hans Naades P ris!
Amen! Hallejuja! Tak!
C. J. Brandt.
100. „Fader vor“.
Som: Alles Fader, Du som er i Himmelen.
Kjære Fader! Hør os, naar vi bede, Aandens Kraft Du givo Bønnens Ord, — Jesus bar jo sagt: „Naar blot I lede, skal I finde!“ - Hør vort „Fader vor!“
Navnet Dit hos os lad helligt være, skriv Du selv det dybt i Hjærtet ind I Thi først da at leve ret vi lære, naar Du gi’r os Jesu Kristi Sind.
Lad Dit Rige bredes alle Vegne og ret i vort Hjærtc fæste Bo;
Glæde, Fred, Du lover Dine egne og Retfærdighed i Jesu Tro.
Ske Din Vilje med os alle Tider, thi den bedst dog tjener os til Gavn;
men vor egen Vilje mod den strider:
Hjælp at tvinge den i Jesu Navn!
Fader, Du som klæder Markens Lilje, føder Fuglene i Mark og L und;
Dine Børn, der leve Dig til Vilje, føde vil Du og med Haand saa rund.
Ål vor Skyld forlad os af Din Naade; — derom bede vi i Jesu Navn, —
og lad Kjærlighed kun blandt os raade!
Da først Naaden bliver os til Gavn.
Lader Fristelser Du komme, Fader, vær Du os da nær og staa os bi!
Fristeren han os da straks forlader, og vi blive for det onde fri.
Om alt dette kan vi sikkert bede;
tbi al Magt og Herlighed er Din;
derfor skal det nu og altid hedde- Pris og Ære være evig Din!
Amen! — Amen! lærer Du os sige Amen! Ja, forvist jig tror og véd, Du os gjøre vil til Engles lige, Dn os give vil Din Salighed!
M
Nr.
Abraham sad i Mamre Lund... 6
Aldiig skilles Herrens Venner... 93
Alle smaa Fugle i Skoven e r... 40
Blomst kan visne før Sol nedgaar... 23
Blomster i V aar... •... ... 87 Da den første Adam faldt...
Dagen nu sin Afsked tag er...
De ere saa mange i Danem ark...
Dejlige Ø resund...
Den dunke Nat er svunden...
Den Luft hvori vi g a a ...
Din Vugge stod ved Sliens stille Strømme . Der er et Land saa kosteligt ...
Der gaar Dans paa Riber G ad e... . Der klang en liflig Sejerssang...
Der kom et Bud fra Himmerig... ...
Der kæmped’ en Skude paa oprørt Hav Der sad en Fisker saa tankefuld...
Der sad en Svend i det sorte H ul...
Der toner et Kvad over Tidens H av ...
Der var en gammel Skytte... . ...
Der var en Kæmpe over Kæmper allp...
Der var en Kæmpe stor og stæ rk ...
Det var en Løv’rdag A ften ...
Det var en Sommermorgen...
2111 , 96 , 39 73 94 2 . 75 57 . 62 . 52 . 7 90
. 22
. 9
. 10
. 34
. 12
. 16
. 66
. 55
■ '"P
2
r
146
Nr.
Det var Johannes, ved Strømmen han stod. 211
Det var saa stille ved M idienat... . . . . 13
Det var ved Helgoland... 58
Du Gud, vor Gud, er ejegod... 79
Du, som har Sorg i Sinde... 82
Du, som Vejen er og L iv e t... 91
E t helligt Kors staar højt i Nord... 47
Flyv nd mit Korn i M ulde... 81
Fra Himlen kom eu Engel k lar... 19
Frem Bønder, frem paa Valen... 77
Følger med til Urtegaarden... 26
Før var der knap skrevet paa dansk en Bog. 96 Faa var de Sønner, som vandrede smnkt . . . . 17
Han var ingen mægtig Aand... 35
Hel tungt han efter sig Foden d r o g ... 76
Hr Barnekov tumled’ sin danske H est... 4S Hr Oluf han rider saa vide om Land... 63
Hr. Peder kasted’ Runer over S pange... 67
Hvor skjønt at slaa for Fædrelandet... 59
I Danmark er jeg født og b a a re n ... 69
I fjærne Kirketaarne h ist... 95
I Haraldsted sad Hertug K n u d ... 36
I Lignelser og i Billeder t i t ... 24
I Morten Luthers D age... 41
I Nasaret der var saa sm ukt... 20
Je g gik mig ud en Sommerdag at høre . . . . 61
Jeg spørger Solen, naar Dagen gry’r ... 60
Jeg véd et Ord saa dejligt... 84
Kain pløjed’ rask i V aar... 4
Kiære Fader! hør os naar vi b e d e ... 100
Klokken slaar. Tiden gaar... 99
Kommer hid I Piger s m a a ... 4911
Kongehaand og Folkestemme... 78
Konning havde sig Kjøbenhavn... 44 Kong Vermund den gamle af Alderdom blind 32
Man siger, Livet har bange Kaar Med Lov skal Land man bygge ..
Mellem Brødre kaldt den lille . . . . Morgendug, som sagte bæver . . . .
Nu velkommen enhver ander Ungdommens Tag Naar alting gaar til Hvile...
O sad jeg, som Maria s a d .
Petrus. Paulus og Johannes...
Paa sin Ligseng ligger Kong Frederik hvid..
Paa Sletten ved ifivfrat i Asialand...
Hundet har sig Aarets Kreds...
Se Stefan, da han træder frem ...
Som d?t Frø af ædelt Art...
Som Ørnen sidder paa højen Hald . Sov mit Barn, sov længe...
Syng med os haade Mark og Skov
Trods Satans Larm og Løgn og Spot.
Uforsagt, hvordan min L ykke...
Under Kundskabstræet Greue...
Undrer mig paa, hvad jeg faar at se .
89 53 14 70 15 97 85
98 ■ i
65 L/j
64 42 48 25 74 29 51 5 56 28-9 ' 37 33 45 8 83 80 54 491 1 30 88 3 68
Valbak Guder kom tilb a g e ... 31
Ved Babylons Floder vi sørgende s a d ... 18
Ved Toldboden steg en Matros i L a n d ... 50
Vi har et gammelt Fædreland... 71
Vorherre Krist til Himmels fo’r ... 27
Vort Land, vort Land, vort F æ d re la n d ... 79
Vældig var Josva i Storm og i S trid ... 11
Vær hilset mit gamle Fædreland... 68
Øm over ældgamle Danemarks Æ re ... 38
i