• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
37
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Arentzen, Kristian.; Kr. Arentzen.

Titel | Title: Carl Bagger : Carl Baggers samlede Værker, to

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : [s.n.], 1867Dele Fysiske størrelse | Physical extent: S. 105-128.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

G

' i

O

>

»<O^IQ^l_I6^ 6I6l_IO^^

130021687621

* '-*

(4)
(5)

'e

< ' O <^7

(6)

' ^ k'

r-! V

-L>°

k ^

-'4

M -

-tzs^ ^

/

L'O-.7,

- ' >

-

,^"

>/'

> - k

iK' 'E

' >' .

!-

^.7

i/'

' 7 , ' ^

rf

' ! .

i

L

- ' ' - > k "

<, -. - - '

? : '7 ^ -M

' ^ ' - '/ t

O ^ .

^ '^>. c'e/ - ' .

^ ' - - - , "

? -SE- ^.7 <

(7)

» ,

v ' ... '

.E.v. >7?. 7 . '>

V ' ' -

^ ?

(8)

Carl Bagger.

* ' , - , - -

(C a rl Baggers samlede Vcerker, to D e le , Kjobenhavu, 1867.)

... - ' Du priser kun-Skjalde af forste Rang, de mindre kan Du ei taale,

Du vil kun hore udodelig Sang,

ei svagere Harpers bcrvende Klang — o Daare, har Du til Lyset Trang og flyer dog dets brudte S tra a le !

H. V . Kaalund.

„ d R a n gaaer mangen G ang i Som m erens T id langs Hcekker og Buskadser og aner ikke, at en lille F u g l har sin Rede inde mellem Lovet; men om E fteraaret, naar Nordenvinden h v irv le r Bladene fra Busten, da forst kan man se Reden mellem de nogne Grene, og da opdager man forst, at der har boet en bevinget S a n g e r" — hedder det etsteds i C a rl Baggers Hoved­

værk, den gribende F ortæ lling „ M i n B ro d e rs Levnet" fra 1835.

C a rl Baggers N a vn har h id til ikke vceret meget k je n d t,.d e n danste S o m m e r havde saamange andre S a n g fu g le , som lagde Beslag paa Opmærksomheden: alerte samtidig med ham fre m - traadte H . C. Andersen, P a lu d a n - M u lle r , Christian W in th e r, Henrik Hertz o. s. v ., fo r ikke at tale om de S to re , som gik fo ru d , og dem, som fulgte efter. M e n nu da Lovfaldet er kommet, ikke blot i vo rt L iv , men ogsaa i vor fordum saa rige L ite ra tu r, -da det bliver tausere og tausere i Lunden, der fo r gjenlod af Fuglesang — nu opdager m an, „a t der har boet en bevinget S a n g e r", som hed C a rl B agger, og hans samlede Vcerker udgives med Kjcerlighed af en A n g re , som har fo lt sig t ilt a lt af denne ejendommelige D ig te rin d iv id n a lite t. „ D e r T o d hat eine reinigende K r a f t " : det Fænomenale hos D igtere n , der

x ix . 8

(9)

vanskeliggjorde Opfattelsen fo r S a m tid e n , trceder i Baggrunden, medens det Vcesenlige, det C entrale, hcever sig desto klarere frem — Frastanden, saavel i T id som i R u m , idealiserer.

V i skulle i det Folgende forsoge a t give et B ille d e af denne h id til ikke tilstrækkelig paaagtede S a n g e r, hvem H . C. A nder­

sen i „ M i t Livs E v e n ty r" med Rette kalder en af de mest begavede D ig te rn a tu re r, som er optraadt i D anm ark i den nyere T id , idet v i fornem lig ftotte os t i l Forfatterens Arbeider og de biografiske N o titse r, som ledsage Udgaven af hans sam­

lede Vcerker. Hensynet t i l endnu Levende lcegger dog afgjorende Vanskeligheder iveien fo r at levere en udtømmende S k ild rin g af ham og hans F orhold.

1.

„1 8 0 7 den 11te M a ii er ncervcerende Drengebarn fodt paa den k o n g e l i g e F ø d s e l s s t i f t e l s e i Kjobenhavn og givet

N r . 488.

D e n 16de ncestefter er dette B a r n , uden at dets Forceldre ere angivne, paa S tiftelse n dobt og kaldet

C a r l C h r i s t i a n .

1807 den 24de M a i er det af M o d e re n , da hun fo rlo d S tifte ls e n , medtagen t i l egen Forsorgelse.

Bendz.

(M oderen N r . 488 lagt t i l 6 R d l.) "

N r . 4 8 8 ! Saaledes var den tilkommende D ig te rs I n d ­ trædelse i Verden ude i den store G aard i Amaliegade i K j o - benhavn, hvor saamangt letsindigt begyndt Ungdom sdrama har faaet en sorgelig O p lo sn in g . M oderen var — N r . 488. J a , mere veed man ikke om hende. Faderen, J u s titia riu s i P o lit i­

retten B a gg er, overgav, da han faa A a r efter sin ucegte S o n s Fodsel i sin tid lig e M anddom salder laa paa sit D o d s - leie, Drengen t i l en B ro d e r, som var K a p ita in i Seetaten.

Ved dennes D o d nogle A a r efter, 1 8 1 4 , kom C a rl Bagger t i l Bedstemoderen, en just ikke elskværdig Enke efter en E ta ts - ra a d , af hvem Fostersonnen endog af og t i l maatte hore, at

(10)

han var en „H oreunge". E n halv S n es A a r gammel sattes han i Roeskilde lcerde S kole og i Huset hos Prcesten ved B is tru p , der va r Timelcerer ved S kolen. I et D ig t „R o e s ­ kilde" siger Poeten om Domkirkebyens gamle M in d e r :

„ I min S jcel de bevirked en Skygge, et Sorgprceg i m it B ry s t,

et Tusmorke paa min Pande, en klagende Lyd i m in R sst, et B lik fo r det Kolossale, et B r e fo r Aftenens V in d , fo r D yre ts og Troeets T a le , fo r Folkenes sorgende S in d .

Formodentlig smittede Luften fra B istrup m it unge S in d ;

th i hvad der ei v a r, det saae jeg, og fo r hvad der v a r , blev jeg blind.

E n Demosthenes, mente jeg, var j eg, en vordende M ira b e a u ,

der engang fkulde forandre

Verdens Vandel og T r o " o. s. v.

D a den nye lcerde S kole i S o ro nogle A a r efter, 1822 traadte i Virksomhed, blev han G ra tist d e r , h v o r, som han siger i D ig te t „ S o r o " ,

„ A lt var smaat, og A lt var snoevert"

i S a m m e n lig ning med det celdgamle, beromte Roeskilde ved Jssefjorden.

„H e r var lcerde M cend, hvis Tanker aldrig cendsed liden D re n g :

stakkels M irabeau gik sovnig, taus Demosthenes iseng."

Lcerernes Bedommelse af ham her er ret karakteristisk. Rektor Tauber skildrer ham som „et flersidigt, men fly g tig t T a le n t, der stundom forleder ham t i l Lattermildhed og anden Udbrud af Letsind, men paa given Advarsel let at boie t i l det G ode".

In g e m a n n , der dengang var Lektor i dansk S p ro g og L ite ra tu r

(11)

ved Akademiet, siger: H an „synes at have meget gode Anlceg, men er endnu, om end med de bedste Forscetter, dog a ltfo r ustadig saavel i sin F lid som i a lv o rlig Iagttagelse af den nødvendige S koleorden". W ils te r, som dengang var A djunkt, kalder ham „et fly g tig t, men lyst Hoved, som ved mere an- strengt F lid og m indre Barnagtighed kunde bringe det meget v id t" . Rektoren tillcegger ham endvidere „belletristisk D i s ­ position, der, ledet ved grundigt S tu d iu m , kan bringe F ru g t"

og siger: „ I sine F ritim e r viser han megen S a n d s fo r cedle Selvbefljceftigelser". B la n d t hans Skolekammerater var der­

et P a r B rp d re , S p n n e r af Justitsraad Fiedler t i l Basnces ved Skjelskor, der ogsaa, ligesom han, tidligere havde gaaet i Roeskilde S k o le , hvoraf den Yngste, som i begge S ko le r var Baggers Klassekammerat, blev en af hans bedste Venner.

1824 begyndte den tilkommende D ig te r i Ferierne at komme paa Basnces, der fik en saa indgribende B etydning fo r hans L iv . I S o ro gjorde han endvidere Bekjendtflab med en anden vordende D ig te r, den fra ham saa vid tfo rflje llig e H . C. Andersen, der af og t i l i S om m ertiden om Sondagen fra Slagelse, hvor han havde tunge Dage i Skolen under Rektor M e js lin g , kom t i l S o ro og besogte Fngemann. 1826 tog E a rl Bagger E^amen a rtiu m med bedste K arakter, og a lt samme A a r skrev han et as sine skjonneste D ig te „V risterne" (forste G ang trykt Aaret efter i det af I . L. Heiberg n y lig grundede litercere B la d „K jø b e n ­ havns flyvende P o s t", h vo ri ogsaa H . C. Andersen debuterede),

der begynder:

„ E n la n g , en sygelig Drsm m evei, derom, A lfa d e r! jeg beder D ig ei.

Lad Skibet seile saa kort, D u v il, naar F artsie t lsber b lo t muntert t il. "

og ender:

„ M e n ZEren i skinnende S s lv e rm o r

hun svceve ned paa min G ra v i N o rd , hun kcempe kjcekt imod Glemsels V old

og sjunge m it N avn fo r en yngre O ld ."

(12)

D e t var uncegtelig en lovende poetisk » m a ille n -s x s s e ll« , hvormed han saaledes, lige bleven S tu d e n t, optraadte i sit Fædrelands L itera tu r. S am m e A a r skrev han i sin Ven, H . C. Andersens S ta m b o g :

„ D u trceder paa en fa rlig B ane, som M iddelveien taaler ei.

T id t , naar D u Roser monne ane, ser D u henvisne Livets M a i.

A t vcere D ig te r er vist h e rlig t,

han drommer mangen gylden D rs m ; men sjeldent v il hans Veie kjcerligt indslynge sig i Verdens S trv m .

T id t har han ei, h v o rtil han hcelde kan Hovedet i Sorgens S tu n d ,

Orkanen i sin blinde Vcelde

nedslaaer hans sidste Haab t i l G ru n d ."

H an skulde snart faae rig Leilighed t i l personlig at stadfceste Sandheden af disse O rd .

M o d S o r y vedblev han at vcere ilde stemt. H a n skriver i et B re v t il H . C. Andersen 1 8 2 7 : „D e nn e lille S ta d fore­

kommer mig — D e veed, man ei kan kjpre g j e n n e m B y e n , men bestandig maa vende tilbage ad den V e i, hvorad man kom ind — som en hartad modbydelig B lin d ta r m , h vori jeg selv, et n styldig t, rpdmosset ZEble eller noget Lignende, er nedsvcelget, fo r d e r paa en passende M aade at fordpies t i l et n y ttig t Exkrement. O Ja m m e r, o Rcedsel! I sit et og tyvende Flam m eaar med alle sine hpitflyvende Lcengsler og P la n e r levende at nedputtes i en vel tilto ld e t T ra n fla s te *)." — I et lid t senere B re v fra samme A a r t il Sam m e hedder det: „ M i g trceffer Omverdenen enten studerende Ariost i G ru n d s p ro g e t**) eller grublende over Hegel og B y ro n — det er broget Selskab!"

I M a rg in e n af B revet fandtes en T e g n in g , forestillende en t i l ­ proppet Flaske, indeni hvilken en lang, tynd Person i sort S pid skjole

med rnirakulose K ru m n in g e r af Arm e og B en gjor F orjog paa at flippe ud.

* * ) Romantikerne — hos os ikke mindst I . L. Heiberg — havde jo henvendt Opmærksomheden paa M iddelalderen og den romanske L ite ra tu r.

(13)

S am m e A a r som disse to Breve bleve skrevne, fo r ­ lovede han sig med sine Skolekammeraters S ysler paa Basnces,

T h o ra F ie d le r, hvis N a vn er uadskillelig knyttet t i l C a rl B agger og nogle af hans skjynneste D ig te . Aaret efter, 1828, tog han i S o r y anden Exam en, ligesom fyrste med bedste K arakter, og drog saa t i l Kjybenhavn.

In d e n v i fylge den unge D ig te r t i l Hovedstadens bevcegede, brogede L iv , ville v i standse et D ie b lik og forsyge at danne os en Forestilling om ham ved hans Jndtrceden i Verden og om S a m fu n d e ts T ilstan d paa den T id .

M oderen var en fo rfy rt Pige. O m Faderen hedder det i de biografiske N o tits e r, som sindes i Udgaven af D igterens samlede Vcerker: „B e tra g te r man det O lie m a le ri, der forestiller ham i sin ryde, guldbroderede Em bedsdragt, saaer man vel af det intelligente Ansigt og det hele vindende I d r e Indtrykket af en dygtig og begavet N a tu r, men der ligger dog tillig e i de store, dybe, tankesulde D in e et um iskendeligt Prceg af T u n g ­ sind og af en Eftergivenhed, der villigere lader sig byie, end den vover at scette M a g t im od M a g t " . * ) I M oderens simple H jem levede B a rn e t nogle A a r uden Fader, hos Farbroderen t i l ­ bragte det saa nogle A a r uden Fader og M o d e r, hos den ukjcerlige Bedstemoder stjceldtes det derpaa nogle A a r ud fo rB a s ta rd , i Roes­

kilde var den opvoxende D reng i et vildfremmed H u s, i S o r y paa en Opdragelsesanstalt, hvor det endnu langt senere gik a lt Andet end hyggeligt t il. H an kunde vel have G ru n d t i l at sige om sig selv:

„H a v e r ei H us og haver ei M o d e r, har ingen Ssster og har ingen B ro d e r,

S tie n er smal, og knudret er Jorden — B a rne t er utaalm odigt nu vorden."

(„M ig n o n i G ra ve n .")

„A rm e Forladte, ak, D u har ei Fader, som tro kan vise D ig V ei.

E r og dit Hjerte stoerkt, at D u kan sorqfri tumles i fremmede Land?"

______________ („D ig te rs v a r.")

* ) „H a n , som hcrnger d e r paa B a g g e n ", — hedder det om Faderen i „ M i n B roders Levnet" — „h v is melankolske T ra k tyde paa et godmodigt

(14)

„ N u kjender jeg ikke t i l Sonnens Lyst og ei t il barnlige T a a re r;

jeg har kun smilt ved Naturens B ry s t, laant B lo d e t af hendes Aarer.

Hvad ikke jeg kjender, tier jeg om, urokket staae Hvermauds T h ro n e r!

og B arnets Folelser staae fo r m in D om som fremmede R e lig io n e r."

( „ M i n B roders Levnet.")

G utten skildres som „en underlig D reng. Haardhed og B lid h e d , Vildhed og Indesluttethed, S to lth e d og Id m yg h e d laa paa en mcerkelig M aade sammenvcevet i hans K arakter".

I S kolelivet fremtraadte han mest som „den kaade, overstadige og letsindige K ra b a t". D en unge S tu d e n t karakteriserer sig selv 1827 i et B re v som E n , der „h a r megen Fordom mod det Rorende, det S e ntim e nta le ".

„S o m v i sidde voxne her, sjungende S tudenter,

glcedes ved v o rt Ungdomsskjcer, m o d i g e som G l e n t e r " — begynder en „S tu d e n te rsa n g ", og

„Lad Verden gaa sin fljceve G an g, giv mig blot Latter, V in og S a n g , da har jeg nok i L iv e t!"

hedder det i Visen „ T i l Bacchns".

M e n sam tidigt hermed skrev han sværmeriske, ro m a n ­ tiske D ig te .

D e t ucegte B a rn s Vugge beskinnedes af Flam m erne fra Kjobenhavns Bom bardem ent de forfærdelige Septemberdage 1807. H ans forsle, ikke lykkelige B a rn d o m s a a r fa ld t under en af de sorgeligste Perioder i D anm arks nyere H istorie, Tiden fra 1807 t i l 14. Ligesom Oehlenschlagers Poesi var fu lg t efter S la g e t paa Rheden i Foraaret 1 8 0 1 , saaledes

S in d e la g , en sværmerisk Aand og et, jeg kunde ncesten sige, kvindeligt H je rte ."

(15)

fremtraadte G ru n d tv ig og Ingem ann dengang. Under E fte r- veerne af de tunge S la g , der havde ra m t Landet, sogte man, saa godt man kunde, at forslaae G rille rn e : 1825 opfortes den sorste as I . L. Heibergs V a u d e ville r, to A a r efter optraadte M oderen i S onnens „K jobenhavns flyvende Post" med sine Hverdagshistorier, samtidigt hermed udsendte B licher sine N oveller ovre fra J y lla n d . Oehlenschlagers „A la d d in " og storstilede Heroer fra Aarhundredets Begyndelse og G ru n d tvig s og Jnge-

manns derpaa folgende tungsindige Id e a lis m e , der sogte Trost fo r den ulykkelige Virkelighed i det H insidige, aflofles af de underholdende Genrebilleder.

N apoleons Heltebane var endt.

„L iv e t var loenger ei hoi Poesi —

nu det kun gjaldt sig gemytlig at more!

Eventyrtiden var sporlos fo rb i, Sm aafolk forhaaned den S to re ."

(K r. Arentzen.)

Restaurationen var kommen. M e n Utilfredsheden — som den store franske Lyriker A lfred de M u s s e t, hvis Liv og Poesi ikke er uden A nalogi med C a rl B a gg ers, saa aandfuldt har skildret i Indledningen t i l sin interessante Rom an »I^a eon- tession ll'u n snkant <1u 8iee1e>. — lod sig ikke neddcempe i

de Unges S in d .

„T id sa ld re n s Sangere mindes I vel, det var jo B y ro n og Heine."

V i have jo ogsaa truffet vor Poet fordybet i den store, sønderrevne engelske D ig te r. '

Altsaa — D igterens egen personlige B aggrund var uheld­

svanger, og T id e n , saavel i D anm ark som i den ovrige Verden, kraftlos. Hvorledes maatte det da let komme t i l at gaae den unge Poet „ i sit et og tyvende Flam m eaar med alle sine hoit- flyvende P la n e r og Længsler"?

2 .

D e t var altsaa i Vaudevillernes og Hverdagshistoriernes T id , at den unge D ig te r 1828 gjorde sin Entrse i Kjobenhavn.

(16)

H an indlogeredes hos Bedstemoderen, hvem Aarene ikte havde g jort elskværdigere, og hvis Benstab man kun vandt ved at spille Ram bus med hende fra M orgen t i l Aften. H a ns F orm ynder, Hyiesteretsassessor Adam M u lle r (ved hvis D y d C a rl B agger skrev et varm t M in d e d ig t) , fik ham im id le rtid anbragt hos en brav Skipperenke, der tog sig af sin unge, just ikke korrekte Logerende ncesten som en M o d e r. E fte r F o r ­ mynderens Raad gav C a rl Bagger sig t i l at studere J u ra (en T id la n g bragte hans ideale N a tu r ham t i l at tcenke paa Theo- logien); men F ru J u s tititia formaaede ikke at fcengste den unge Poet — ligesaalidt som hun tidligere havde mcegtet at fastholde Oehlenschlager og Ingem ann. E t B re v fra hans fyrste S tu d e n te r- aar lader os gjyre et In d b lik i hans Liv paa den T id . D e n Ven i S o r y , han skriver t i l , skal have M y n t af ham , men faaer ingen. D e t er den 15de i M aaneden, og han har allerede sortceret de Penge, hvoraf han sknlde leve hele M a a ­ neden. A f sine Autores har han kun O iesro 6s aktiens t i l ­ bage, dog ikke af nogen fo r tr in lig Agtelse fo r B ogen, men kun paa G ru n d af dens daarlige Udseende. Id e lig T u m m e l, idelig Spadsere«, af og t il In v ita tio n e r t i l „Selskaber, som give hans G alde og Latter L u ft," hver S yn da g F orm iddag „ S e ra - pionsklub" med H . C. Andersen — der (ligesom P a lu d a u - M u lle r ) var bleven S tu d e n t samme A a r C a rl Bagger kom t il Kjybenhavn — og en anden Wsthetiker, stundom „K afferen"

hos M i n i , oftere i Theatret, tiest Besyg i „en vis herlig V in - kjcelder". „D e tte er just en Verden fo r m ig ," — erklcerer han. „ D e t Hele hover m ig , hvis blot ei den blege J u ra i B aggrunden truede med en gigantisk Ju stinia n i Haanden. Jeg gaaer hver D a g en T im e t i l M a n u d u ktyre n , fo r at s k u l l e oprcebe Datoerne paa en 5 0 F orordninger; D u kan im id le rtid nok begribe, at jeg ikke er saa' uanstændig at yttre m ig saa- mange Gange, som han i sin Cynisme vist ynstede det. D en lille Engelstost giver tre Gange om Ugen B evæ rtning med S ta tis tik ; det er den Eneste, hvem jeg horer i dette H a lva a r.

--- Jeg har nu ncermere g jo rt Heibergs Bekjendtskab og virkelig ikke fundet ham saa storsnudet, som han i Almindelighed

(17)

beskrives. D u v il maaske flere Gange se nogle smaa Stykker i Flyveposten as m ig ; dog to r jeg ikke nu fremkomme med ret meget af F ry g t f o r , at m in F lid i Henseende t i l ju s skulde miskjendeS, og jeg anses fo r en lunken D y rk e r af den op- hoiede G udinde." K reditorer er der n a tu rlig v is ogsaa T ale om i dette B re v .

S itu a tio n e n er altsaa folgende. Oehlenschlager og Ingem ann ere skudte tilside af I . L. Heiberg, som med sine V audeviller og „Kjøbenhavns flyvende P ost" behersker Aandsretningen, og t i l ham soger derfor ogsaa den begyndende Poet. O g han strceber at bringe sine „F la m m e a a r" en niveau med Restaurationstiden og gjore sit L iv saa vaudevilleagtigt som m u lig t: T um m el, Spadseren, Selskaber, „S e ra p io n s k lu b ", „K a ffe re n ", Theatret, Vinkjcelder, K re d ito re r, o. s. v. I Baggrunden Juraen — ude paa Landet Kæ rligheden.

1830 dode Bedstemoderen, og han fik derved i pekunicer Henseende endel friere Hcender. S a m tid ig blev hans juridiske M a n u d u k to r Professor, og Studeringerne lagdes nu fo r et lcengere T id s ru m fuldstændig paa H ylden. D e t var J u l i ­ revolutionens A a r. M a n kan let tcenke sig, med hvilken Jubel

den frisindede C a rl Bagger har hilst denne Begivenhed, der ude i den vide Verden sprcengte de tyngende B a a n d , samtidig med at han selv lostes af sine LEnker. H a n var ogsaa a lt traadt i Forbindelse med „K jobenhavnsposten", der dengang spillede en ikke ringe R o lle (en R o lle , der, in p u re u tlle s i sagt, kritiseres aandfuldt og skarpt, men ensidigt, i Henrik Hertz's Novelle „S te m n in g e r og T ils ta n d e ").

D e t kan ikke fo ru n d re , at F a m ilie n paa Basnces blev betænkelig ved C a rl Bagger. I en Rcekke A a r var D ig ­ terens Ind lin g sste d en lukket Edens Have fo r ham , der i Kjobenhavn levede sit v iltre Liv. H ans Elstede holdt im id ­ le rtid »per to t llis e rim iu u rerum « fast ved sin Ungdom s­

kærlighed.

D e r gjordes F orjo g paa et regelmæssigere Levnet: saaledes tog han en T id igjen Juraen frem , flyttede sammen med sin Forlovedes oeldste B ro d e r, som var J u ris t, og provede paa at

(18)

blive fo rn u ftig — men „die Fastnachtsbruder" (deriblandt den bekjendte Mathematiklcerer S ve n n in g se n *) svede fo r stcerk en T iltræ kningskraft. O g saa Poesien, som han baade receptivt

og produktivt med V arm e hengav sig t i l !

H an var a lt frem traadt som eiendommelig, talentfuld Lyriker med enkelte D ig te hist og her (f. Ex. i I . L. Heibergs

„Kjøbenhavns flyvende P o st"). D e t var n a tu rlig t, at han enstede at forsege sine Krcefter paa en sterre Opgave; og da Theatret spillede en saa stor R olle i D a tide n s L i v . var det ligesaa n a tu rlig t, at han forsegte sig som D ra m a tike r. E n T id la n g stal han endog have tcenkt paa at betrcede Scenen, som han i et P a r as sine D ig te vier bevcegede S tro fe r — saaledes i „Prom enaden om N a tte n ":

„ J a , det er u nderligt, S e re n ! kan D u de G rille r forstaae?

T id t har jeg m isundt Aktoren, naar jeg paa Scenen ham saae."

og i det gribende, store poetiske Fragm ent i „ M i n B ro d e rs Levnet", der begynder:

„Wien med m in Skjcebne da, harm fuld i H u , vilde jeg flux gaae irette:

Tcenkte jeg ikke fra Vuggen t i l nu ene med Lcengsel paa dette?"

„D ro n n in g Christine af S v e rrig og M onaldeschi, Tragedie i fem A k te r", som forkastedes af Theaterdirektionen og 1833 udkom paa Forfatterens eget F o rla g , blev im id le rtid baade det fersle og sidste originale dramatiske Forseg af ham , der saae Dagens Lys. H vad M a n g le r dette Vcerk, hvis D ik tio n vidner om P aavirkning af Shakespeare, end h a r, bcerer det dog over­

a lt Prceg af den fo r C a rl Bagger eiendommelige Poesi, der ncesten a ld rig savnes i noget Arbeide af ham , selv det mindst heldige. E n i den saa almindelige overlegne kritiske Tone a f­

fa tte t, men ubetydelig Anmeldelse af Prcesten S o p h u s Zahle — der som D ig te r ikke er vcerdig t i l at lese C a rl B aggers S k o ­

* ) Jyden H r. Svendsen i „ M i n B roders Levnet".

(19)

remme — i „M a a n e d s fk rift fo r L ite ra tu r" flere A a r efter, 1 8 3 6 , var den eneste offentlige Udtalelse derom. „ E n Hoved­

anke" im od Stykket hos vor Theolog er, at S proget ikke er pcent nok: „ a ltfo r ofte flyde v i paa noget U m odent, Uhsvisk

og U hyggeligt".

Aaret efter udkom, ligeledes paa Forfatterens eget F o r ­ la g , „S m a a d ig te " med nogle af C a rl Baggers smukkeste Poesier,

originale og friske som ikke mange andre Lyrikeres. E n P ro lo g

„ T i l Lceseren", der blandt Andet i S tro fe rn e :

„K jo b ei Bogen, hvis hvert B ie b lik D u v il hore ncevnet Danmarks R ig e !"

bcerer V idne om Tidens og Forfatterens mere kosmopolitiske R e tn in g , ender:

„E n d et enkelt V in k , jeg foier t i l ,

en T in g end, saa har Prologen Ende:

Kjob mig ei, hvis paa m in B og D u v il se et D ig te rn a v n , som Alle kjende.

Danmark eier mangt et N avn med K la n g , eier LEdelstene nok, som funkle;

jeg har intet N avn og ingen R ang, jeg er Flintestenen kun, den dunkle.

M in de s dog, a t, skjondt i hoie Trceer mangen S a n g fu g l bygger sig sin Rede, kan man undertiden hist og her

efter den med Held i Busten lede:

naar henover Tjornens lave K ra t hvide M aane kaster S olverstinnet,

ud fra Busten gaaer i stille N a t

stundom Toner dog, som rore S in d e t."

S o m hos enhver sand D ig te r, robe Poetens d ia tu r og F orh o ld i dette som i alle hans Vcerker sig, om ikke direkte, saa indirekte. V i skulle fremhceve et P a r D ig te , som iscer belyse Forfatteren og hans davErende Liv. „Prom enaden om N a tte n ", der har det karakteristiske M o tto af La B ru y s re :

» II ta u t r ir s avunt, gus 6 's tr s d s u rs u x 6s p s u r 6s w o u r ir 8LN8 a v o ir r i« ,

(20)

skildrer Hjem vandringen fra et Bakkanal og ender:

„Bedre v i kunde vel anvendt vor T id , renere kunde vel vceret vor I d ;

men mere liv lig og munter neppe der kommer en D ag end disse lyse Sekunder,,

som v i nu har paa vor B a g ."

„ E t Sendebrev", med M o tto a f ' B y r o n s deilige D ig t „ T i l Augusta", og „F o ra a re t" ( i Udgaven af „S a m led e V cerker":

„H erregaarden") skildre

„Basnces med gamle Taarne ved Dsterssens V ig ,

m it Andlingssted udkaarne"

og erklcere:

„ V a r ikke jeg som D ig te r lykkelig,

som H rigling var jeg det — en elsket Pige er mere vcerd, end jeg kan sige D ig ! "

K ritiken har a lt saaret ham tilb lo d s :

„ D e t Haab sig fast indprenter, det skal mig vel staae bi.

T r o d s hundred R e c e n s e n t e r b li'e r det ei Svoerm eri." '

H ans radikale Anskuelser fremtrcede oftere, f. Ep. i det aand- fulde D ig t „Zigeunersken", som han selv stal have sat megen

P r is paa.

Hvilken fa rlig Klippe den politiske Poesi er, ses i »b'inis Uoloniss« (der ncer havde bevirket den lille B o g s Beslaglæg­

gelse), hvor den skjcere Prosa — som saa ofte i lignende T in g

— bryder frem i U dtryk som:

. r i

„T ve d ra g t splitted dog Sonnernes K ra ft, u v e d k o m m e n d e Fyrster delte med vanhellig Haand S t r i k n i n g e n efter Beh'ag."

„M e n mer kristeligt vist, om end ei l i g e p o l i t i s k

havde D u handlet fo r G u d ,"H a m , som skal domme hver D r o t."

(21)

D e t vilde voere u b illig t, om v i sluttede O m talen af denne Baggers forste D ig tsa m lin g uden at fremhceve den ejendomme­

lig e , som oftest hvisl klangfulde F o rm , h vo ri hans S te m n in ­ ger fandt deres musikalske Udtryk.

E n ve lvillig , men intetsigende Anmeldelse af C laudius Rosen- hofs i et af ham redigeret B la d var den eneste offentlige O m tale, denne B o g fandt. »U adout sua fa ta lib e lli!«

Foran Bogen stod et C ita t af A riost's » O ria u llo fu rio s o « :

»6erea, 6ice9.no, andar, dovo eoao8ebi, ebo 1'opre tue non ro8tiao 8epo1te,

xerebo dietro al xeriAlio e alla katiea 86Aua la kama e il debito ne d iea*).«

J a , h vo rfo r gjorde han ikke, hvad de sagde? H v o rfo r fulgte han ikke den slagne Landevei?

M edens C a rl Bagger savnede Paaskjonnelse, tumlede H . C. Andersen og Henrik Hertz sig nede i S yd en med offentlig Understøttelse. V o r D ig te r kunde vel fristes t i l at sige med „Zigeunersken":

„ — — — Naturen er vceldig r ig , deraf dens uhyre O dslen!

D e t halve J o rd liv den g jsr t i l Lig og droeber det grum t i Fodsten.

A f Snese 8Eg blive K yllinger to , R ovfuglen ceder den ene,

den anden gaaer sulten og uden R o , soger K orn mellem nogne S tene."

3.

C a rl Bagger var im id le rtid kommen videre og videre paa den S k ra a p la n , hvorpaa han befandt sig. H a n , som fo r havde yndet Hyggelighed, hvis Vcerelser havde vceret opfyldte af B lo m s te r, Fuglebure rc., tog nu tiltakke med den usteste B o lig og det tarveligste M oblem ent. H an var flytte t fra

* ) o : „ S o g — sagde de — at gaae ad de kjendte B eie, at dine Voerker ikke skulle forblive begravede, forat efter Faren og Anstrengelsen Berommelsen kan folge og sige det S kyld ig e ."

(22)

Skipperenken og havde ofte ikke Tag over Hovedet, og han fristede Tilværelsen paa de simpleste Kjceldere blandt den laveste Klasse, hos hvem han forresten — og vel ikke ganste med Urette — mente ikke sjelden at finde mere af det sande M e n ­ neskelige end hos de pcene Folk med deres ofte kun lost paa­

klistrede halve Dannelse og tvivlsomme M o r a lite t.* )

1833 havde han debuteret som D ra m a tik e r, 1834 som L yrike r, 1835 forsegle han sig i den tredie Hovedform af Poesien, det Episke, med „ M i n B ro d e rs Levnet, F o rtæ llin g af Johannes H a rrin g " . D e t var jo Hverdagshistoriernes T id : samme A a r udkom Pseudonhmen C a rl B e rnh ard s ferste A r ­ bejde „ E t A a r i K jebenhavn", ligesom Fortæ llingerne af Fors.

t i l „ E n Hverdagshistorie", udgivne af I . L. Heiberg. Hvem har lcest „ M i n B ro d e rs Levnet", uden at den har g jo rt et betydeligt In d try k paa ham , uden at den har frem bragt en E ftervirkning som en forunderlig v ild M u s ik , der, endnu leenge efter at den er ophert, klinger fo r E ns O re r? Hvem har lcest denne Fortcelling og erindrer ikke den gribende S kilsm isse-S cene i den store S a l paa Herregaarden, medens Kattegattet larm er v ild t udenfor — ligesom den dcemonisk- mprke B aggrund fo r det sønderrevne L iv , som senere op­

rulles? Hvem erindrer ikke de to Hovedpersoner, Johannes og A rth u r, Repræsentanterne fo r de to A ander, som kcempede om Digteren selv? E lle r Svirescenerne med deres (maaske af og t i l vel) hollandske N aturtrostab? E lle r S k ild rin g e n af den

* ) „H u n g rig kanske D u endogsaa v il gaae, veed ei, hvad Enden stal blive.

P aradis aabent fo r A rm od stal staae, men den har Helved iliv e .

S o rg fu ld din G enius vender sig b o rt,

naar den D ig ser mellem Flasker og K o rt, haanet af F ortidens M in d e r,

rovet din B arndom s P la d s , sogende, hvad D u ei finder, mindst i det skuffende G la s ."

hedder det i „ M i n B roders Levn et", og

„ I vildeste Hopsa paa Hamburgerberg

fornam jeg dog M o z a rt, om end kun som Dvoerg."

sammesteds.

(23)

120

jydste P roprietcerfam ilie, iscer S ennen H a lv o r. og Konsistorial- raaden (ikke at forglemme Selskabet hos denne sidste)? E lle r den romantiske, ulykkelige Landsbyproestedatter M a th ild e ? E lle r den gribende Bielse ved den dybtsjunkne A rth u rs D pdsleie?

O g saa de fortræ ffelige, hist og her indflettede D ig te ! D e t er u p a a tvivle lig , med alle sine F e il, en af de ejendommeligste og mærkeligste B v g e r i vor poetiske L ite ra tu r, idetmindste hos os, enestaaende i sin A rt.

Bogen anmeldtes samme A a r anonym t i „M a a n e d s flrift fo r L ite ra tu r" (a f I . N . M a d v ig ). D e t var to vid t forskjellige N a tu re r, som her stvdte sammen, N a tu re r, ligesaa forskjellige som Prcesten Schvnheyder og E w a ld * ). M a n fristes ved denne

K ritik t il at udbryde med Georg Herwegh:

I ! ! ' ' .

, ,, „S m a h e t, smaht m ir,n ich t die,Jugend, wie sie auch sich la v t verkundiqt!

O wie ost hat eure T u g end

an der M e n s c h h e i t still gesundigt."

D en indram m er, vel den ulykkelige Poet „ G lim t , og det ikke ringe G lim t af D ig te ra a n d "; men den mangler dog t i l ­ strækkelig poetifl S a n d s fo r den, selv i sine Forvildelser, geniale Aand. Desvcerre fik den en m tilb y rlig Vcegt ved det T id s s k rift, hvori den frem kom .' ;,Jeg veed det b ittre , tunge In d tr y k , denne Anmeldelse' gjorde paa D ig te re n " siger H . C.

Andersen i „ M i t L ivs E v e n ty r". O g C a rl B a gg er, der sad i Skyggen, trcengte saameget t i l en S m u le S o lskin !

Denne K ritik var forresten nok enestaaende i sin S la g s . D e andre Anmeldelser <f. Ex. .i „D ansk L ite ra tu r-T id e n d e " og

„Kjsbenhavnsposten", paa hvilket sidste S te d C a rl Bagger stilles i M odsæ tning t il de „kalligrafiste" Poeter) vare baade velsindede og havde aabent O ie f o r >D igtningens F o r t r in * * ) .

* ) S e „D ig te re n Johannes E w alds Liv og Forholde i Aarene 1774

— 7 7 , oplyste ved B re v e ", af F . >C. O lsen, som ndkom netop i det samme A a r (1835).

* * ) Aaret''efter Forfatterens D od udkom andet O plag af „ M i n Broders Levn et", og den er oversat paa Tydsk.

(24)

Sam m e A a r tryktes i det i Forbindelse med „K jyb e n - havnsposten" staaende „S y n d a g s b la d ", som Bagger en kort

T id redigerede anonym t, de uhyggelige, men karakteristiske

„E rin d rin g e r sra et U n gka rls-L iv i K jy b e n h a v n ", der begynde:

„ D e t er et kummerligt Liv at vcere M u s ik u s !", og h vo ri det etsteds hedder: „ M ig synes nu ofte, at das fidele Leben har noget T o m t i sig, ja ofte synes det mig at ligne en smuk Maske, som dcekker et forraadnet Ansigt paa et Kadaver" — Skizzen er en Illu s tra tio n t il disse O r d . * )

Ligeledes udkom samme A a r under det pseudonyme F o r- fattermcerke Johannes H a rrin g et lille , mindre betydeligt ver­

sificeret E ventyr „H avets Konge".

Nceste A a r, 1 83 6, udkom „D ig tn in g e r, gamle og nye"

(hvoraf Størstedelen havde staaet i det ovenfor omtalte „ S y n ­ dagsblad"). Denne lille B o g indeholder nogle D ig te , deriblandt det smukke „Hjemkomsten". „ I en S ta m b o g " hedder det:

„ G id aldrig D u det prsve, fjern fra Kogt og S te g t, at sidde sulten, pengelos ved Pulten.

D as Leben ist der G uter Hochstes nicht,

der Uebel Grohtes aber sind — die Schulden."

I „S o m m e re n " beklager D ig te re n , at han, medens A lt blomstrer ude paa Landet, maa sidde i Kjybenhavn

„og stirre paa sin Piges Lok"

og vcere bunden,

„ t i l Korrekturerne parat."

Bogen indeholder endvidere flere prosaiske, flizzerede F o rtæ llin ­ ger, deriblandt en Bearbejdelse af det storartede heroiske D ig t i den celdre Edda om Helge H jyrvardssyn og S va va , samt „ D e Sammensvorne", der behandler Polakkernes ulykkelige Opstand efter Ju lire volutio ne n i Frankrig.

* ) „E rin d rin g e r fra et U n g ka rls-L iv" var trykt uden Forfattermcerke og aldeles forgle m t, in d til Udgiveren af D igterens samlede B arker lagde M arke t i l den. D en barer ganske C arl Baggers P r a g , og baade hans Enke og flere Andre have erklaret, at den hidrorer sra ham.

XIX. 9

(25)

D igterens Existens var im id le rtid bleven mere og mere fo rtv iv le t, og han stod ved Undergangens Rand. D a flog Efterretningen om, at hans Elskede skulde sendes ud af Landet, som et Lyn ned fo r hans Fod. Hendes M o d e r, som var Enke, havde nem lig, fo r om m u lig t at redde sin D a tte r ud af det m islige F o rh o ld , befalet hende at reise t il en S la g t ­ ning i Ham borg. C a rl Bagger vaagnede ved dette T orden­

budskab af sin sørgelige R us og ilede — fo r Størstedelen t i l ­ fods — t i l K o rs o r, hvorfra Dampskibet skulde bringe hans elskede T h o ra t il hendes Bestemmelsessted. Hvilken V andring maa det ikke have vceret fo r den fortvivlede D ig te r ! E fter lang T id s F orlob talede han og hans trofaste Forlovede atter sammen

— i Afskedens karrigt tilm aalte Dieblikke. Hvilke smertefulde Tanker maa have gjennemrystet de to S jcele, ikke mindst hans, der ikke uden egen B ryd e havde bragt det saavidt? D ig te t

„Dam pskibet Loven" bcerer i hver S tro fe S p o r af dette G jen- shns gribende Vemod.

„ M i t stakkels Bryst er Urnen lig , der gjemmer en Haandfuld Aste af et fordums L iv ;

derinde lyde S krig og vilde Stem m er, i Asken selv er Gjcering end og K iv.

Jeg selv, m it bedste Jeg i Urnen ligger

som vandkoldt Lig m idt i min Ungdoms Aar.

Jeg bcerer Urnen rundtomkring som Tigger — jeg, som engang besad saa rig en V a a r!

Jeg har D ig elflet, hvad de saa end sige, saa h o it, som dette Hjerte elske kan.

H v o r D u v a r, d e r var og m it Himmerige, var m it forjcettede, tilbedte Land.

D e r gik en S tra a le fra din lyse Pande, som spredte Klarhed i m it morke S in d ,

og lig et S o lb lik paa de grcefle Strande skjalv S m ile t paa din foraarsfrifle Kind.

O g nu var dette S m il druknet i T a a re r!

(26)

4.

Denne Affledsscene med det fo r ham Dyrebareste, det, der mest bandt ham t i l det bedre L iv , fandt S te d i E fte r­

sommeren 1 8 3 6 , og kortester skete der (fo r at bruge hans egne O rd ) „et O m s v in g ", indtraadte der „et Vendepunkt" i hans Liv. H an lpsrev sig fra sit demoraliserende københavnske Selskab og — drog ind i Odense som Redaktsr af „F ye n s S tifts tid e n d e ". „ I sit et og tyvende Flam m eaar" var han 1 8 2 8 , som ung S tu d e n t, „med hyitflyvende P la n er og Lcengfler"

ile t t i l den vinkende Hovedstad — ak, hvorledes fo rlo d han den n u , ikkun otte A a r efter, ikke endnu 30 A a r gammel!

H a n havde dristigt styrtet sig ind i Livets K a m p, men kom ud deraf som en flagen M a n d .

„O g naar Begeistringen splitter sig ad, og D u maa den selv undvoere,

og dine Haab falde, Blomster og B la d , hvordan v il dette D u boere?"

H an fik nu H u s , Hustru og en S y n — men han va r Redaktpr af en P ro v in d s a v is : Pegasus gik fo r P loven. O g man lyber ikke fra sin F o rtid . H an vedblev at tye t i l „det skuffende G la s " , han vedblev „a t gaae i B y e n " , overalt led­

saget af sin „eneste og bedste V e n ", Hunden M u r a t. O fte tog han tiltakke paa de ringeste S teder med en S n a p s og et G la s O l — hele det fine Selskab er Raadenskab! pleiede han at sige: Gemytligheden og Lunet hos de simple Folk tiltalede ham ganske anderledes. A t hans smaa pekunicere Omstændig­

heder ikke forbedredes ved et saadant L iv er en S elvfslge.

H ans Redaktionsvirksomhed skulle v i her ikke dvcele ved — det er ncermest D igteren C a rl B agger, som interesserer os.

H a n maatte n a tu rlig v is , fo r at bruge hans egne O r d , vcere

„den republikanske, med Moriansmaske gaaende C a rl B agger" * ).

*) 1839 erklcrrer han dog aabent: „J e g har fra m in tidligste B a r n ­ dom hyldet de republikanske Grundsæ tninger, h v o rtil jeg endnu bekjender

^uig, og som jeg, n«st G uds B istand, fsrst stal forlade, naar m it Hoved loegges under M u ld e ."

9*

(27)

,

Tiden tog efterhaanden en mere n ational Retning — hos os ikke mindst bevirket ved Slesvigholsteinism en — og Bagger, der, ligesom den Menneskealder i det Hele taget, tidligere havde vceret mere kosmopolitisk, blev nu nationalere samt S kandinav. „Je g er" (udbryder han engang i et B re v ) „kommen rig tig t t i l at overtcenke m it Fædrelands F re m tid , og — jeg er ncerved at fo rtv iv le ."

A f og t i l blandede man nedsættende Hentydninger t i l hans poetiske Virksomhed ind i Angrebene paa ham , og han yttrede sig saa med ikke liden Beskedenhed. „ D e r var en T id " (siger han blandt Andet engang) „d a jeg, som ungt Menneske, bildte m ig in d , at jeg var en grumme stor D ig te r, men med Aarene lcerte jeg, at jeg ikke var det: jeg lcerte det tild e ls ved upartisk at bedomme mine E vn er, dels ved at lcese virkelig store D ig ­ teres Vcerker."

E t P a r A a r fy r sin D o d sogte han endnu engang fo r ­ g a v e s en Udvei og indsendte en Ansogning t il Kong K ristian den ottende om — Postmesterembedet i M id d e lfa rt. „S ce t m ig " (hedder det i hans ejendommelige Skrivelse) „ i en saa- dan S t illin g , at m in T id tillader m ig , med m in medfodte Enthusiasm e, at kaste mig over den Kunst, som jeg i mine Ungdomsaar elstede, men fra hvilken Omstændighederne nu have tvunget mig t i l at bortvende m in H u og m in Strceben.

D e t var dog tcenkeligt, at jeg endnu kunde frembringe hjem­

landste T o n e r, der ikke skulde bringe Kongens og m it scelles Fodeland S kam . E ndnu — jeg foler det — sidder i m in Pande den lyse Begejstringens G n is t, som de hoie Guder fljcenke; endnu er m it H jerte fcengeligt fo r denne svangre G n is t;

endnu v il jeg kunne med K ra ft og Folelse besynge det S vundne, det Vcerende, det Vordende. D e r ligger endnu fo r m in S jcel et vidtudstrakt, glimrende H a v , hvor jeg, med Besindigheden og Eftertanken t i l Lodser, m u lig t kunde finde en enkelt, h id til uopdaget D ; endnu form aaer m it indre D ie at stirre hen efter Skjonhedens Kyster; og endnu mcegter m in Haand paa P apiret at anstueliggjore fo r Folket, hvad Sjcelens B lik har opfattet i hine Kunstens, Form ens og Skjonhedens Regioner. M e n

(28)

denne sunde S jce ls- og Legemstilstand maa snart ophyre, hvis jeg stal vedblive at tjene m it B r y d ved at skrive i et Fag, h v o rtil N aturen neppe har bestemt mig. D en bhrdefulde G je n- nemlcesning af det vidtløftige og nu med saa fin og tcet T ry k udstyrede M a te ria le , som N utidens Aviser levere mig t i l U d ­ drag, har desvcerre allerede svcekket mine D in e betydeligt, og med T ide n v il det n a tu rlig v is blive end mere vanskeligt, t i l - sidst u m u lig t fo r mig at rygte den D o n t, hvoraf jeg nu er- ncerer m in F am ilie og mig selv."

A aret fy r hans D y d (1 8 4 5 ) udkom i Odense „O ieblikkets B s r n , Prosa og Poesi af Forfatteren t i l „ M i n B ro d e rs L e vn e t"".

Forordet begynder: „Jeg saae engang paa et Landsbytheater opsyrt en Hundekomedie, hvor alle A ktyrs og Aktricer vare firfydede Personer; fo rtrin lig dresserede og ify rte pcene, stram ­ mererede Klceder, gik denne lille , vakkre Forsam ling saa f o r ­ n u ftig t henover Brcedderne, at man skulde fristes t i l at troe, at Dyretæmmeren havde indblcest dem den af N aturen ncegtede hyiere F o rn u ft og Sjceleadel. M e n ak! pludselig kastede en m a litiy s T ilstu e r en Leverpylse m id t ind paa Scenen, og nu var D re ssu r, R o lle r og O rthodoxi fo rg le m t, Hundene fo r ­ vandledes atter t i l H unde, det naturlige In s tin k t traadte klart

og synligen frem , og der foretoges en alm indelig B a ta ille om Pylsen. — D e t er stundom gaaet disse L in ie rs F o rfa tte r, ligesom det gik hine Hunde. H v o r tid t har jeg ikke foresat m ig ikkun at skrive alvorlige og nette D ig te , ikkun at hylde den velanstcendige, den elegant klcedte M usa — og dog, saasnart der viser sig en verdslig Fristelse, saa forsvinder m in m yisom - meligen erhvervede D ressur, saa henveires de cerbare Fylelser, det strybelige Naturmenneske skinner igjennem, jeg hylder lVlusa v n l- givaZA, og jeg nedskriver da V e rs , der maafle stride vel meget mod den don to n , som den fine Verden med Rette kan forlange af en pcen M a n d ." H an citerer senere de franske L in ie r:

»^so te eon6uis p o in t p a r a n tr u i;

81 66 816616 p e d a n t 86 6llOH116

6'11N6 ordur6 011 d'iiN6 6H111V0H116, Q 'iw p o rt6 , p o n r 8 iii!

(29)

6'est, tant, pi8 p o u r l u i ,

s 'il v e u t m e ttre a u ^ o iir^ 'liu i la v e rtn 6an8 l'e m iiii.

(Zu'ov 6X1A6 M01Q8 6o 6666N66 6aQ8 168 propo8 (^U6 1'on tiev^ra,

mai8 6an8" Ie8 M06ur8 x1u8 d'ivnoeeiiee!«

O g han gaaer saa over t il en begejstret D ith y ra m b e , hvori han forherliger „det gudvelsignede F ra n k rig ": „Jeg har elsket det fra det M in u t , at Skjonhedssandsen vaktes hos m ig ; jeg har med Begejstring fu lg t N ationens stolte Gang i R evolu­

tio ne n, Keisertiden og Julidagene; jeg har af H jertet elsket og i Tanken beundret dette F o lk , fra hvis M id tp u n k t der spredes C ivilisationens D u ft og G la n d s ; jeg har elsket og elsker dette liv lig e og tankedhbe F o lk ; jeg har elsket denne N a tio n , fo rd i det er m in O verbevisning, at det L y n , som fra det cegte aandige V atikan stal udslynges over Vankundighedens Verden, v il og maa komme fra det Land, der ikke fortaber sig i egoistisk Velbehagelighed over s ig s e l v , men hvis mcegtige P u ls staaer varm t fo r a l l e L a n d e , f or M e n n e s k e h e d e n s V e l . "

Bogen indeholder, foruden det uopfsrte „C ro m w ells S o n , Komedie i to Akter, f r it omarbejdet efter S cribes Femakts- stykke", og den ovenomtalte Ansogning, forskjellige Poesier (der­

ib la n d t det n y lig fremhævede „D am stibet Loven" og ikke faa Lejlighedsdigte) as mer eller mindre Vcerd, der vel af og t i l bcere Prceg af deres F orfatters dissolute L iv , men ogsaa af hans Begavelse — saaledes G rav-C a nta te n med M o tto e t af

»?rov6r1>68 8n1omon I I « : « II ^ a uu dieu p o u r 168 ivro Z n 68 « , der ender med K o ret:

„ F r a S tje rne rs M idtpunkt Jesper horer v o rt Afstedskvad og ler polist:

Karlsvognen nu han kjorer,

med sikker Haand han Tommen forer og har en ganske n y , elysisk P idst."

S in republikanske Livsanskuelse blev han tro t i l det Aderste.

I et af de sidste D ig te fra hans Haand hedder det saaledes:

„ E n s i m p e l M a n d stal af det simple G ru s omforme Jorden — — — —

(30)

Lampen kunde endnu blusse op i enkelte Dieblikke, men den var ved at gaae ud. H ans Helbred aftog, tild e ls som en Fylge af hans L iv ; Næringssorg og Utilfredshed med den daglige, flyvende Virksomhed gjorde O n d t vcerre. I S o m ­ meren 1846 skriver han i et B re v , at han i lcengere T i d . sædvanligvis har vceret tilsengs Klokken 8 paa G ru n d af sin

„d ia b o lifle tyrre Hoste", og at han i den senere T id har be- syrget hele Avisen i Sengen, da han ikke kan taale at sidde krumbyiet. H ans eneste S y n , hvem han elskede h e it, blev pludselig syg; og Moderen reiste ud t i l den G aard paa Landet, hvor han opholdt sig, fo r at hente ham hjem. I Hustruens Fraværelse sygte C a rl Bagger stcerkere end ellers at dulme Sorgen — og han maatte som en Fylge heraf holde Sengen i lcengere T id . H an kom vel atter op og ud i Luften, men maatte kjyres tilbage t il sit Hjem . Dagen derefter dyde S y n - nen. Faderen overlevede ham kun nogle D age, bevidstlys, under stcerk Fantaseren. D en 25de Oktober 1846 dyde den ikke 40aarige D ig te r. Faderen og S yn ne n begravedes paa samme D a g paa S t . Knuds Kirkegaard i Odense. C a rl Bagger bares t i l Graven af deltagende Venner med stort F ylge, og man sang varm t t il hans ZEre.

I en S la g s A u to b io g ra fi, som C a rl Bagger i sine sidste A a r begyndte paa, taler han om , at hans Liv er blevet saa- ledes fo rstyrre t, at det, hvis det skulde afspeiles, vilde se meget „u k la rt, uforstaaeligt og u rim e lig t" ud. V i have i det Foregaaende sygt at fremmane hans B ille d e , sygt at gjyre det forstaaeligt, hvorledes han blev, som han var. V i have dels fremhcevet det Uheldsvangre i Tiden og hans personlige F o rh o ld , dels viist, at han ikke kcempede kraftigt imod disse uheldige Faktorer, men a ltfo r ofte stod

fygende, hvad han ei finder, mindst i det skuffende G la s.

(31)

H ans L iv med alle dets M isligh e de r affodte im id le rtid hans ejendommelige Poesi — hvad han selv gribende, men unegtelig stcerkt idealiserende, udtrykker i S tro fe rn e :

„ D y r t maa den alvorsfulde S kjald betale de smukke Flsitetoner paa sin L n th ;

den, som skal tro lig Andres S o rrig male, har sjelden selv et gloedeligt M in u t.

Hans B ryst er en R u in , hvor Jevndognsstormen udsynger mork sin dybe M e lo d i;

han selv tilh o re r Lidenskab, t il Formen i Gruset styrter, Aauden vorder f r i. "

N u , da Form en er styrtet i G ru s , kunne v i, om vi end maa beklage Forvildelserne, bedre gloede os over hans frie, poetiske Aand. ZEren skal, som han i sin Ungdom onskede, svceve ned over hans G ra v i N o r d ,

kcempe kjcekt imod Glemsels V old og sjunge hans Navn for en yngre O ld ."

H ans digteriske In d iv id u a lite t v il aldrig tabe skn T iltræ k ­ ningskraft. H ans M usa har — som en Anmelder um iddel­

bart fo r hans D o d udtrykte sig — „et Janushoved, der paa den ene S id e ligner N iobe, paa den anden en M cenade"; og netop derved over den en saa forunderlig fængslende V irk n in g paa alle varme Sjcele, der elske Lyset, selv i „dets brudte S tra a le ".

Kr. Arentzen.

(32)

.M W 7 777..

,^77;7 ^7 -'7 '7 ^

71')z - »1.'.

MN5M... .

< r 7 - . ^

' 7 ' .7 ' ^

is. . ^

- 7 -

ZM -- r

- - '- '

5/

/S^L-U' ' M - ' i M

«?, '-7

.<. ?>

> . M M , ' ' ' ' > ? . 7 ^ ,

77 »>- ^:LM

. . 7 7 - ' . j . '

' - - - ^

7 7 7 . ' . - - ' . 7 7°n

. '^,77--7 ' ' . 7 77Wch7'''7

' .-> ' »-' > - . > - 7 ^ ,

-1

V z - ^

^ 7 *''E

^ 7 7 . : ^ . -, -- -'- i .

' 7 > <7

' 7-^- M7 - 7 f -

> » 7

-7

- r-

. I ^

- 7 W M ' - M W ^

> ' 7-

. M j . ! - A ,

7M M - '77 K M

. ^

^ "

- 7 ^ />.

7

M S - '.

M P 7

> 7 ' .

7,77-7^ -

.

7 ' , 'k-7.AM

- 7 . . ' 7 - , 7 . .'. ?. . 7 ", * ' V ' 7^E- ^ ^

M M 77.7 ^ '

->r..--. 7cV^77^i '

^ -,.777-°" ^

^ . 7 > ? ' ' 7

- M W ^ -- 7>»

^7 ^ ?l» 7

^7 , ?

' . ^ 7 ' > -

> 5 » 7 ^ . 4 7 ^

'. *^7

< ' ./ . > " 7 ' . < - ' 7 7.

7 - . ' - 7 '

«^. - ' . ^

7 - ^ . ^ - . ' / ''7 ^

. . . , '" 7- i .

7 ^ 7 '. W W ' 7'. '

^ <7

^7. ^

* » - . H' . : . -.' . > 7- .

7 7 -V ' .7

, . ,-7 ' -^ " - ^ / - - /

" 7 « ; - . " ^ ^ - ^

7 -- 7 ' < . ' -

. ' '5 , V 7

'> 7 '7 . '. . ' ^ 7 ' '

7 7

^ t >

i>

^ 7 /

7 * v

M I

'"-:77^MA

7 iM ! r .'--

17SM?' - .-> >

V

7 7 '

. t . ".. .. > . . .. ,, ^. . ' /

7 7 - ' 'I

?' c. . . .

7 W M ^ - '7

' - .!..,HS-K -' '7- -^».V7.

?^>L7Stz7i7>' . - -7^

-,v 7 - ' ' -

5 -7 c'.? " 7 '

' 7 ° - -

7 '» ' 7 ' - '

^M'77'^7 T«LA:

W - '- ^ 7 ' -'-r

7'7' .^ E 7^.7?

» i7 -

> - 7 7 ' ,'-' 7

<?.

7 M ,V

-E W 8 ^7-

7.^

.. . . > '-> 7 ' , . .

> - > 7 . 7 ->

' . ' < . ^ - i 7 ' " . " .- -

- 77.''I-<.^^5--'-' >.. .-''.<d»..-

7 7 - ' »

!>'<- ' ' 7 , 7 ' r ^ . . 7 ' .

'- ' :-'^- . 7 : » ( L - . -

- < > 7 ^ -

.. ' '7^/ ->77 . /

^ K-WK

^ ' ... .' 7- '-

>.^>.7 -A,.

7 ^77 r ' - '

^ . ' .' - - . t« -

" ' t-" - ^

- ^ . -.

kL-. ' ^ i' - -

^..," .. 7.' './' ' .

' . - 7 "' ' i . 7 ^

- ' ^ 7 ^ 7 - - -

. . -

» D - ' -7

^ M 7 '7 77

. M , . V '

^ . - - - ' . - - - - --

7 - .

7 . . . 7 :-

' ^ ' 7 ' ^'

>7^.^

7 >

. ^ . " , 77 M

WchK- M E

-r, - ' .

7 ^ ; 7 M - -

LF'Md;- 7.7M 7L7'tz»7

(33)

, ^

« E S 7 SS77S.7

- 77-^..

l . » '-;'>

. - . . 7. 'S - »O *r ; 7-^ ^ -

<' -

. - >- -

s - ->^k-

^ .

«<

- -,777777 ^.>7 /V

- ?' 'x

- 7 V .' '-ksss

! ^ " .-L-

< .. .

!', '/-:F-'.!' ^ .,

i,'i- '.'M' - ^ > '

'' " ° '7'^' -" '

7.

- s , .

!tz'7KW

, '

i .^- .

W M -

U M -

' :r.^7t. .

,, 7 7-

. M M .

M H ?

. i ,- ->>> .. ^ 7 -"' .,-'7 ,^/7- -- V.7 7

7 ^ 7 . - S .-. '^>

^ S' ^ ^ .

<. - SM

SM,ZK M ^-., '', ' -. - > ^ ' ^ 7, - . ^ ' ,. --7

»7- ' -» "I>7 '

- -7^7

M 7'

7,

7.> c7>- > * 7- -S.' ' ' ''

7-- - -

.. ,, '->L-

7.

"M

777^7-7^7^

7-^777 . H

^ ,' 7 - 7..

>. '' IL.-. ;-

^.-7 . u»- ^ 7'-1

'^ " -/ .

^-^K^-7 - ^ '-7 77.

>'V f . . . > '- . -

. 1 j

^.1 /.

.-'77

^'. '77

- '-^ 7 7

. - 7 ., . . .

.7A'' H /7I

S V !>

-777MVM

7 s.

S-

: k'.^ " ^

l? 7 < '7^- 4 ^ s-?-- ^ »7-f -. .

s > -

. . . .7^

"r? ' s

'7-M <

- V^- S ' 7

' ' .4.' " ' '

Z s

^ ^ '^, '. . i' S , S

SULLLDW^' !.. ^^ ^'S'. ', .»' -' 2«. . 7 °r^.. ^ -7

.7.

(34)
(35)
(36)
(37)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Thaarup, 1870 Fysiske størrelse | Physical extent: 353, [7]

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Herdahl jun.'s Bogtrykkeri, 1873 Fysiske størrelse | Physical extent: 63

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Valdemar Petersens Forlag, 1883 Fysiske størrelse | Physical extent: 104

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : i Kommission hos Jacob Lund, Fysiske størrelse | Physical extent: 1873 123

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Karl Schønbergs Forlag, 1890 Fysiske størrelse | Physical extent: 63

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Georg Ursins Efterfølger, 1889 Fysiske størrelse | Physical extent: 23

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Forlagsbureauet, 1864 Fysiske størrelse | Physical extent: [8] s., [21]

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Karl Schønbergs Forlag, 1899 Fysiske størrelse | Physical extent: 248