Generalmajor v. weitzmann
H. L. Micheksen
Prcest ved Holm. M .
I . M . C. B a g g e r .
(Elegis t il N. P. Hb)
< ^ d le Ben! hcrv du din kjere Stemme!
Klag du, Sanggudindens Pndling, klag!
In d til vi det bedste Hjerte glemme, Lroste os dit blide Harpeflag:
Evig, som den Forudgangnes Minde, Kjer, og dyrebar som al hans Daad,
^ Hsivelsignet, medens Dage rinde.
Er den Sang, der mildner Dodens Braad.
Lolk da, Ven! der kjender, hvad vi tabte — Tolk hans Vcrrd! om Lrsst og Lindring bed!
Siig os smt, hvor kjcrlig Gud ham stabte.
Hvor den Gode flumrer sodt i Fred.
Lad D it fromme Veemod os beduggs I den smertelige vilde Brand
Jeg formaacr ikkun at ssrge, sukke, Grcede; see, min bedste Ven var han.
Ja, vi elsted' ham fra spccde Dage,
Da hans Godhed barnlig Gudsfrygt blev;
Ham V i saae i Kraft og Aar tiltage, Viisdom, Naade over ham forblev;
V i har deelt hans ekegode Hjerte,,
Deelt hans Sorg ved bedste Moders G rav;
V i har fe lt den Fryd, han tro begjerte, Og som trofast Kjerlighcd ham gav.
Han har kjoempet som en Mand det egned' Ham tildeeltes og en sjelden Lod:
M idt i Gloedens favre Dands-han segned', Han var modnet, forberedt og god.
Uden Kummer, bedske Afskedstaarer,
Sygdoms-Smerter Gud ham tog t i l sig.
Lifold Gs den bratte Bortgang saarer.
Men blev Han er tifold lykkelig?
O, saa Mangen er for han hensovet, Mangen Taare rundet stridt paa Jord, Og os Alle Livets Gud har lovet
Sin Husvalelse i Livets Ord.
Hocv da, Den! Din blide, kjere Stemme!
Lrost nedbed! thi der er Lrost hos Gud.
Lad Din Sang min Jordesmerte tremme, In d til ogsaa jeg den aander ud.
I- B.
J e n s S m i d t .
(Isenkræmmer. Z8 Aar. Dod i Kjsbenhavn.)
H
vad er da vel Livet?Kun Pust paa S iv e t, Som jo brcekkes brat.
M e n , bag morke Nat I I . Horste F
Vcxler hurtig Dsden Sig med Morgenroden,
Som i evrg Herlighed da vil fremstaae!.
I Din bedste Alder
Herren Dig hjemkalder; — D og , Hans vise Raad
Lon for cedel Daad
Vist nok v il Dig give. — Sorgen her i Live
V il Han lindre for Din Enke og de Smaac!
C a r l C h r i s t i a n B e r l i n g .
(Bogtrykker.. 47 Aar. Dsd i Kjobcnhavn.)
er Du tabt for os, vor Trsst og Glcede! — Hvad her Du var paa Jord vi glemme ci,
Som, Mand og Fader om, i ,Venners Kjcde, Du fulgte stedse Dydens rene V c i!
Nu gjennem Taarer see vi kun D it Minde, Og aldrig, ak! vi skal Dig her gjensinde!
Kold hviler Du i Gravens dunkle Skjod ; T hi Dsden vinkte med sin Liliestcengel,
Mens Aanden svinged' sig til Gud, som Engel.
E i Vintergubben Vandringsstaven brod:
M id t i Din Alders Host Du maatte blegne;
Dog Herren tog, hvad selv Han kjerlig gav, Nu throner Du hos Ham i Lysets Egne. >
Farvel, for sidste Gang! V i er' forvisset, At, cedle B e r lin g l vi Dig fkue Hisset.
D it hulde Navn vi aldrig v il forglemme:
, Fred med D it S ts v i Gravens tause Gjemme!
Officinets Medlemmer«
C a r l C h r i s t i a n B e r l i n g .
v^U'see vi Dig ci meer, naar Morgenroden T il Arbcid' kalder os og travle F liid :
Du tidligt maatte blegne hen for Doden, D it S m iil ei langer styrker vores J id ; — Men aldrig, aldrig v il vi Dig sorglemme: — D it Minde dybt staaer proeget i vort Bryst, — Taknemmelighed tolker Hjertets Stemme,
Den vare i vort tunge Tab vor L rs ft! — V i skatte Dig en Krands af M iiidekjer, Og vade den med vor Erindringstaare;
V i nylig saae Dig bleg paa sorte Baare, Forklaret nu Du hos Alfader e r! —
Tak, evig Tak for hvert et Raad, Du gav, For hver Vejledning paa vor Konstes Bane!
Din Aand har seiret over Dod og G rav: — At see Dig atter hist vort Haab tsr ahne! —
Officiners Lcrrlinger.
P e t e r s e n .
, (Cancelliesccretair. Dod
i
Kjobenhavn.) -h v o rfo r sank i Gravens tause FredMand med varme Broder - Hjerte?
Klag Venskab du ved Hans Hvilested, Tolk du lydt dit Savn med Smerte!
O
Takfuld Taare for Ham rinder Paa Forladtes blege Kinder.
Armods Barn, har Du tabt en Fader?.
Er Han ikke mere her, Din Ve n ?
Dog — Gud aldrig, aldrig Dig forlader, Han vil flabe Held for Dig igjen.
Und Ham kjerlig Dodens Slummer:
Han er fri for Livets Kummer.
-"Fred for dem A lle !" bad han rolig, I det sig ncrrmed' Dodens S tu n d :
Kun ene med sin Gud fo rtro lig .
Fandt Han sin Ro i Ssvnens Blund.
Frigiorte Aand har Frelse fundet:
Held D ig! Du har nu overvundet'.
J o h a n F r e d e r i k R u h n .
(Dyrleege. 24 Aar. Dod i Kjobenhavn«)
H
vad Herren fljenkte har Han taget- Dog Stovet ikkun Graven faaer:En Engel Sjelen har ledsaget
T il Himlen, hvor den freidig ftaaer.
Han virkede t il Manges Gavn, /'I Og smiler nu i Herrens Favn.
O ! skjsndt en Stund Han dem forlader, De samles dog med Ham igjen;
Thi Gud, som er saa god en Fa^er, Han samler atter Ven med Ven: ' Hvad adskilt blev paa Jorden her, Foreent hos Gud i Himlen er.
Han det Exempel os har givet, Ztt- Retsind gier kun Livet Vcerd;
.L id t Faldnes Mod Han har oplivet.
Og styrket det ved hjcrlpsom Fccrd:
Han vandred' tro sin Bane frem.
Derfor Han nu hos Gud har Hjem.
O Naadens Gud! V i som tilbage Omkring hans Baare tavse staae, Giv Du, at vore Fremtids-Dage/
Som Ruhno i Dyder svinde maae!
Da giver os vor Vandrings Fjed Forvisning om Din Salighed.
5). M . Markens.
N n u d B r u u n .
(Candidat i Pharmacien. 23 Uar. Dsd i Fredericia.)
F
ro Du smiilte under tungest Smerte, Som Du smiilte i Din sidste Stund : Dsdens Engel favned' blidt D it Hjerte,Og Din Dodssovn var et venligt B lu n d !