Hedevig Gimsnsen!
A. Bonnevie
E t a t S r a a d , S s i e f t e r e t s - A d v o c a t s g G e n e r a l f i s k a l
^ . s t t b s l l ,
(58 Aar. Dsd i Kjsbenhavn.) ' ,
R
etfcrrdighedens Taarer falde paa Din Grav ;T h i/ scm Din Aand var klar/ var reent D it' Hjerte!
Paa Herrens Bud nedlagde Du Din Bandringsstav/
Og smilende Du secned' uden Smerte!
Guds Fred omstraaler nu Din Aand;
Thi Himlens Salighed ei kjender Verdens Baand?
<7
* * *
G k i b s c a p i r a i e n I s r g e n S a n s e n L i n d b e r g .
(60 Aar. Dsd i Kisbenhavn.)
steeg Betroengtcs sande Ven Fra Jorden t il det Bedre hen /
Men modlos nu Hans Tab begroedes, Og hcel fortabt Hans Urne vsedcs:
Hans Minde helligt vcrre!
Hans Vandel dydig var og god / . Retfccrdig vandrede Hans Fod,
S it svire Kald han vel udforte,
> Thi Lasterne Ham aldrig ro rte : - Derfor Hans Stov vi «re!
4 4 4
P e t e r R o s r o c k .
(Bogtrykker. 46 Aiar. Dsd i Kjobenhavn.)
H.
an er ei meec, vor Fader og vor Ven!"E n stille Slummer lukkede Hans Die!
>
'Mod Evigheden svang Hans Zland sig hen 'T il Livets Herre, som den E vighsie!"
Saa klage Slceg^t og Venner ved hans Dsd, Og tause nLrme sig t il Dodninglciet.
Hver Laare, som paa blegcn Kind nedflsd, Er Vidnet om, hvad de har tabt og eiet.
Og vi, som Han en Fader var imod,
Staae dnbt nedbsied' ved den sorte Baare:
Ham, som saa mild og kjerlig blandt os stod, V i ofre vor taknemmelige Laare. —
Retskafne M a n d ! Din Daad, t il Vrsdres Vel, Med Flammetroek staaer i vort Indre skrevet:
Det var Din Gloede at udbrede Held,
Og fremme virksom Gavn, imens Du leved'.
Din Dsd, et Billed' paa den Frommes Fred, Du gik med Gudhengivenhed unode:
D it store Haab var Himlens Salighed, Og som Du havde levet, saa Du dode. — D it kjere Stsv,
i
Gravens aabne Favn, L i l Herren vakker det t il Livet, hvile!R srt vil, naar ncevne vi D it kjere Navn, En takfuld Laare i vort Die smile!
Fra
Officinets Medlemmer.
J o h a n P e t e r B l e m .
(Architect. 40 Aar. Dod i Kisbenhavn.)
^ ) j n Time kom! — Du sank for Dsdens Vcelde, M in evigelskte, eiegode Ven!
Ak! at jeg ved Din Trav maa Taarer fcrlde!
Ak! uden Haab jeg maa forlade den!
Den Trsft jeg h a r: Du nyder idel Glcrdcr I Lysets Egne, i den skjsnne Borg,
Hvor velfsrt Liv belsnnes kun med Hoeder, Hvor Du ei foler Jordens Nod og Sorg.
Men, ak! jeg seer Din omme, elskte Mage, Omringet af tre faderlose Smaae;
Jeg horer deres Suk og Veemodsklage,
Med tunge Skridt de fra Din Gravhoi gaae.
Din Aand, den smile ned t il disse Gode!
De troste sig ved Tanken: at Du er
Kun vandret bort fra denne Jammerklode, At nyde Fryd for det, Du udstod her.
Algodheds Gud! styrk dem, hvis Hjerter blsde For Ham, som nu t il Ro er vandret hen!
Fred med D it Stov, Du lykkelige Dsde!
Fred med D it Stov, min hedenfarne Ven ! ! !
I . P . w . . . .
L u d v i g p e t r i n u s S c h s u .
(19 Aar. Dsd i Kjsbenhavn.)
»^»eder Vuggen sort og eng.
Smykker den med hvide Lagen, Hegner den mod Vintren-streng,
Skjermer den mod Stormes Bragen i Herlig Angling hvile stal i den,
Hvile trygt for Livets Sorg og M s ie :
Ved Hans Bortgang Moders Fryd svandt hen, Kummer malet staaer i Faders Die.
Sund og fro som Vaaren i dens bedste Flor
Smilte Livets rene Glcrder Ham saa huldt imode:
Henrykt, varmt Han fslte, Skaberen var stor,
Elsted' Livet, plukked' skyldfri Blomster hvide, rode.
Og Cypressen var Ham altid k je r;
D og! Hans Haand den ei asplukked':
"Ahned' Du, at Afstedstimen var Dig nar?
''AL den paa Din Gravhoi skulde blomstre, naar Du Diet lukked'?
"Fader, jeg er her endnu paa Jord
Stammed' Han, og Livets sidste Flamme Kinden glo'de.
"H ist i Himlen, hos Alfader bedst man boer."
Ludvig sukked', blegned', stred og — dsde.
Kjsbenhavn, den 12te J u li 1824.
p. Egede Saabye.
P e t e r B o l l w i v e t .
(Etatsraad og Hsiesterets-Advocat. 65 Aar. Dsd i Kisbenhavn.)
^ ^ e t er fo rb i! F ri er Din Aand:
Kun StsveL flumrer i sin Dsd. — Kold er Din Barm, Din Vennehaand,
Som ildnet var af Troskabs - Glod.
Endt Smerten er: D it venligt-milde B lik, Mod Himlen vendt, t il Lyset gik.
See Dines Taarer bringe Dig E t Vidne, hvad Du var for dem:
Som Mand og Fader elskelig.
Og Sjelen i et gjoestmildt Hjem.
En trofast Ven Du var i Sorg og Nsd, I Raad og Daad indtil Din Dsd l
Thi skal Du leve, W ive t! efter fuldendt M s ie : D it Minde iblandt os. Din Ssel udi det Hoie!
T i l E t a t S r a a d i n d e T . S . w i v e t
(Ved Hendes ZEgtefcelles Grav.)
V
lid og trofast var Din cedle Mage!Luttret var Hans vennehulde Barm!
Tabt Han troede hver af hine Dage, Han ei lindre kunde Brsdres Harm.
*
Hellig var Du Ham som V iv, og herlig Datteren gjenspeiled' Ham sin Lyst.
Venner fandt Ham redebon ogkjcrlig;
Borgerheld indviet var'Hans Bryst.
Derfor groed kun ved Hans elskte Baare, Groed, Cathrine! Vcemods stille Graad!
Lad den hede, balsomsvangre Laare
Dryppe Lindring paa Din Smertes Braad!
Hist i Dodens fredelige Have
Hviler nu Din Elfftes kolde L iig ; T il de kiere Hedengangnes Grave Kalder og tidt bitter Lcengsel mig.
Ogsaa jeg har tabt i -Aam en Broder,
— Slig en Ven er tusind' Brsdre voerd.—
O ! men fri Han nu paa bedre Kloder Virker, bedre Aander mere ncer.
Du, som jeg, har lcert af Ham, at ene Doden er vor sidste, bedste Ven,
Og at vi igjennem den alene Mode Frelsen og Fuldendelsen.
Derfor trost D ig , Moder, Son og Datter!
Trsster Eder ved det sande O rd :
"Herren gav, og Herren tog, og atter
"Modes vi, hvor ingen Smene boer."
G. Olsen.
/
H o l g e r L u d v i g G l r i k . .
(Juftitsraad og Raadmand. 55 Aar. Dod i Helsingoer.)
- ^ ) v i ruller hist den sorte Karm ? Hvi fslger den saa tavs en Skare?
Har Dodens frygtelige Arm En rodfast Eeg ei villet spare?
Hvad heller er en Blomst saa huld Nedsjunken i sit Vasens Fylde,
For hist bag Gravens lune Muld Dens sjeldne Vcerd at lade hylde?
J a ! Egen sank og Blomsten med.
De er ei meer, de kjere Tvende;
Men aldrig glemmes de paa Sted, Hvor man dem larte ret at kjende.
Grad, Hustru! Du har tabt Din Mand!
Suk, B s rn ! I tabte Eders Fader!
Klag En og Hver udi sin Stand, Mens Smertens Taarer S iet bader.
Svsb, R e tfrrrd ! dig i Sorgens F lo r;
Thi du har tabt en nidkjer Dyrker. — Grad, Arm od! i din Vraa paa Jord :
En Taare saaret Hjerte styrker.
9» 8 » » « «
J e n s Z a r b o e.
(Grosserer. 68 Aar. Dsd i Kjobenhavn.)
^»ncel ydmygt ned for Herrens Throne!
Tilbed hans Biisdom, Stsvets S s n ! Klag ei, du bittre Sorgens Tone,
Men hcev dig fromt med Tak og Bon!
Algodhed gav os Fryd og S avn: - Hsilovet vcere Herrens N avn!
Han sendte kjcrlig fra det Hoie
E t Lysglimt ned til Ham, som led:
Da brast i Lidelsen Hans Die,
Og Smertens Boeger aanded' Fred.
Han stred med Haab, og sank med Mod, Bandt Seir, blev lost ved Jesu Blod.
Gudfrygtig, med et venligt Hjerte
Sin Vandringsstav Han flytted' frem;
Som Helligdommens rene Kjerte, Saa lyste Troen i Hans Hjem:
Hans Gud var Ham saa fast en Borg, Hans Lys i Mulm, Hans Krast i Sorg.
Alvorlig og med Graad paa Kinde Staaer Veemod taus og tankefuld.
Og planter ved det elstte Minde Den hvide Blomst i sorten M u ld ; Men Eviggrontet om Hans Grav Ham Borgersind og Retfcrrd gav'.
O hulde Trsst> i dybe Sorger, A t Horder spirer om Hans Navn!
Thi Fædrelandets gode Borger,
Det var H an; thi Hans Id var Gavn.
"Han var sin Gud og Konge t r o :
Hans Liv var Daad, Hans Dod var R o."
O o r tidlig var D in Gang, o Ven!
Didhen, hvorfra ei Nogen kom tilbage.
Hvor billigt er mit Suk, er Hjertets stille Klage, Hvor svag den Trost: " V i sees igjen."
H v iil ssdt i Fred, i Gravens N a t!
Glem Livets Fryd og Oval i Dodens Slummer!
Og hvis Du kan — da mind Din Ven, hvis bittre Kummer Er den, — at Du har ham forladt.
P e t e r A o l d e r u p R o s e n v i n g e .
(Etatsraad og Postdirecteur. 64 Aar. Dod i Kjsbenhavn.) - g —
A n d r e a s L o r e n t z e n .
(25 Aar. Dod i Kjsbenhavn.)
* * * ^ —
*^ a a r Herren kalder med sin Alvorsstemme Hvo er da den, som ci adlyde maa? —
Naturen gav os alle deelte Krcrfter;
Men dog, af alle Krafter er den bedste,
At virke sundt i Land, for Folk og Stat.
Det gjorde Du, o cedle Rc-senvinge!
I udstrakt Virkekreds, med gavnlig Jid. '' Tungt er det derfor nu at savne Manden, '
i
Som lindred' Armods'Nod, som Enken trosted' Som gav velmcente Raad og aab.ned' Hjertet For hver retsindig Attraa, hver en Bon,
Der hortes af Hans indre Sands med Varme.
Men — hvad er Livet? — E t blegguult Solglimt Paa en Vinterdag — og — Skyen trcekker sammen, Den minder os om lange, tause Nat,
Som overlader os t il drsmfuld Sovn. — Saa sov da ssdt, o cedle Dannemand!
Liig trcette Vandrer, efter Dagens M oie;
Du virket har paa Jord, som Mand og Fader, -
Som Ven og Embedsmand> — Du nyder hist Din Lsn!
En evig Palme er for Dig henlagt,
Den grsnnes om Din Lok i Stjernelandet!
Men her Du savnes dog af Mage, S o n ;
A f alle dem, Du med Din Jdrcrt signed'! —
Fred med D it S ts v ! Alherren brod Din S tav!
D in Aand har seiret over Dod og G rav!!,!
P e t e r A o l d e r u p R o s e n v i n g e « .
E n d t er Din Vandring, Graven doekker Med Moderomhed i sit lune Skjod
Det S ts v , Du, bar, — som Gud opvcckker, Naar Tiden seirer over Grav — og Dod.
E i flyede Lyset Dine Tankers Frugt,
E i fljoelver Sjelen, nu D it Lys er stukt.
Godgjsrenhed, tid t R^osenvinfles Navn Jkloedte sig, for 2trmods Nod at lindre.
E i Faa, med Taarer, neevne Dig- med Savn, Og v il Dig tid t med skjonsom Tak erindre.
Tro rsgted' Du D it/K a ld , mens Dag det var, Og trindt betegne Spor, Du levet har. —
D it Dagvcerk var forbi, den lange Slummer Velgjsrende den trcette Vandrer bod
At glemme Jordens Glceder — og dens Kummer, Og flux bered', velkommen Du den bod.
Sodt slumre Du, — en elsket V iv og Son D it Minde snoer en Krands af Eviggrsn.
M iller.
I e n s N i m b.
(Brbr. 85 Aar. Dod i Kjsbenhavn.) -^»f den crgte danske Rod udsprungen,
2Erlig, virksom, christclig Han stod.
Kun hvad Hjertet meente, taled' Tungen, Og paa Netfcrrds Veie gik Hans Fod.
Kraften straaled' i den Gamles Blikke, Godhed i Hans Aasyn preeget laac.
Hvo har kjendt Ham da, og skulde ikke Med en Taare ved Hans Gravhsi staae?
Graaden blcende dog ei saa vort .Die, A t det ikke st'imte kan Hans Held!
. Han er gaaet bort fra Verdens Msie, Og i Herrens Haand er lagt Hans Sjel.
I I I rareste K
M a t af Dage vandrcd' Han fra Jorden, Krandsct med det hvide Solver - Haar ,
O
Hviler hisset, en Forklaret vorden, I et evigt, saligt Jubelaar.
Du, som gik saa kjerligt. ved Hans Side Fra Hans Ungdoms Vaar til Alders Host, Aftsr Taarerne, som rinde stride,
Aabn Din Sjel kun f r it fo.r. Biblens L rs s t!
Den v il melde med sin blide Stemme, At Du snart igjen skal see D in Ven,
Der, hvor Aanden er saa godt i Gjemme, Hos vor Frelser hist i Himmelen.
I - A .
L.P a s t o r L o r e n t z N i c o l a i F a l l e s e n .
(67 Aar. Dod i Kjobenhavn.)
^ re d med D it Stsv, Du fromme Hyrde!
Fred med den Grav, som gjcmmer det!
E i meer Dig trykker Livets Byrde, Din Aand sig foler fri og let.
Din Aand er nu hos Gud, vor Fader, Dg glemt er Sygdom, Sorg og Nod.
E t Minde Du os efterlader,
Som trsst'er os selv ved D in Dod.
Enhver som, kjendte Dig, maa sige:
"D u var en viis og adel M and!
"D u stifted' Gavn paa Jorderige!
" D u var en Herder for Din S ta n d !"
J a ! Mange, Mange Dig vist savne;
t X
Blandt disses T»l er ogsaa je g : Kun Haabet, Dig igjcn at favne,
E r Lrost og Lindring paa vor Vei.
Det sode Haab os Jesus giver:
At Ven skal finde Ven igjen,
Det styrker os, vort Mod opliver, Naar elsket Brodér slumrer hen. ' Grocse, den iZde J u li, 1824.