Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Ewald, Johann von.; af v. Ewald ; oversat og udgivet med et Tillæg ved Niels Christian Øst.

Titel | Title: Om det lette Infanterie

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Udgiverens Bekostning hos Sebastian Popp, 1808

Fysiske størrelse | Physical extent: 30 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

" 7 7 ' < . -»".s. " V 7" t >,

^ : HZ"

v k l K 0 K I 6 k I _ I 6 k K I S l- I O I k K l) / ^

1

2.8 27

1 1 27 0 8 010 Z 5 1

d e t l e t t e

I u f a n t e r i e

a f

H e r r G e n e ra lm a jo r v . E w a l d , Chef for det Slesvigske Ieeger-C orps, og

Aidder af Ordenen pour la vsrru milicsire.

Oversat og udgivet med

e t

T

« g

ved

N ie ls C h ristia n O e s t, Kystmilitsbestyrer og Litkeratus.

K j o b e n h a v n , i F o g .

Trykt paa U d g i v e r e n s Bekostning H»S S.e b a s t i g n Po p p .

d ? y tte n a f staaende let I n f a n t e r is indsaae man fsrst efter den amerikanske og under den franske R e vo lu tio n s - K r i g , hvor T ro p p e r, som a f N s d eller T ilb s jlig h e d fagtede ir r e g u la r , flog det mest svede In fa n te r ie . Under S y v a a rs k rig e n , h v o ri den lille K r ig blev f s r t med Fordeel ved de tyske A rm e e r, og siden e fte r, begyndte tyske O ffic ie re , at oversatte franske P a r ­ tigangeres S k r iv t e r , og selv at skrive om

denne D eel a f K r ig e n , hvorved mangen O ffic ie r fik Lyst og blev danner d e rtil.

I den franske N evolutionskrigs Epoke, hvor den lille K r ig naaede sin E n d e , har man begyndt og vedbliver endnu fra alle K a n te r at skrive om det lette Z n fa n te rie s Dresseren og Exerceren, med en v is DEngst- 6ghed, ftm hensigter t i l in te t andet.

end at gjore disse Troppers Svelser ret møjsommelige, Lstadctfor at man saa meget som m u lig t stiille simplificere dem. M a n overvalder disse T ropper med S ig n a le r, og a fre tte r dem nasien som vilde D y p , istadetfor man burde vcrnne dem t i l , ikkun a t see og at tanke. Z en vis tyst Tjeneste stal man have bragt H o rn -S ig n a le rn e t i l Z 2 , h vo ra f i det.hsjesie blot 5 behø­

ves, hvilke desuden ikkun i N odsfald to r bruges, da man ellers tilkjendegav Fjenden hvad man havde isinde at gjore.

M a n glemmer ganste, at i en F a g tn in g maa mere sees end h ^ r e s , og atnran ved Larmen a f adspredte Troppers F yren, isar i gjennemstaarne Egne og i nogen Frastand, aldeles in te t kan hore a f hvilkensomhelst fo r en M u sik. H v o r t il da de mange S i g ­ n a le r? — > M e d et O r d , man betanke

ikkun, at det lette Z n fa n te rie ere Husarer t i l Fods. K unstler man da ved Husarer, nes Dressur nreer, end ved der ovrige N y tte n e s ?

I syvaars- og L amerikanske - K r ig hsrtes ikkun H o rn e t naar man ville brave­

re Fjenden eller tage ham ved Ncrsen.

Hos de amerikanske Niffelmcend — det forste lette I n fante rie i hele V erden, fo rd r hver Mand- er en ovct J a g e r , og besidder al den L is t, der er saa nsdvendig t i l J a g t, som t i l K r ig — horte man sjeldcn en Tone a f deres K ohorn eller S s m u fflin g e r. E fte r V in ? imellem hinanden vare de afrettede, h u rtig ved Haanden i Flankerne og R y g ­ gen, og naar det gik skja vt, sneg de sig b o r t , som K a tte n fra Dueslaget. O m det franske I n f a n t e r is , ved deres T ira ille - ren i denne sidste K r i g , har g jo rt megen M u s ik , kan jeg ikke sige, da jeg ikke har tje n t i denne K r ig . F ra syvaars- og

amerikanske K r ig erindrer jeg ikke, a t have h s rt ret megen M u sik hos Franskmandene, endskjsndt jeg har bivaanet mangen Fcegt,

ning med deres lette Z n fa n te rie .

M a n tillade m ig, der under disse V a a- ben er bleven graa og bestandig elsker dem.

gjsre fslgende korte Fvrsiag. — O m Ge- varbaren og de faa G re b , en let I n f a n ­ terist har nsdig at vide, taler jeg in te t.

.F y rs te . M a n lare den lette I n f a n ­ terist at kjende sit G evar godt, at lade det r ig t ig , men ikke o v e rile t, og i alle S t i l ­ lin g e r at anbringe sin I l d v e l; men fo r­

nemmelig ssge man at indskjarpe h a m , at elske sit G e v a r hojere end sig selv, hvad­

enten det er en Risfel eller en F lin t.

A n d e t. M a n afdele bestandig ethvert Compagnie i to og to Noder, der underststte hinanden med deres I l d , saa har man en vedholdende I l d , og v il a ffire visseligen altid en Rode vedholde den, endog med Flintesknd.

T re d ie . M a n sve den lette I n f a n ­ terist at marschere i et rask og let S k r id t , med Roder og sluttede, eller aabnede P e lo ­ tons.

F je rd e . Rask og t i l alle S id e r ar lsbe og kaste sig, h v o rtil blot med Fingeren henvises: S k rig e n og Naaben maa ikke ffee.

L e m te . I L in ie , lid e t og stark e p a rp ille rt, at gaae let fremad og tilbage, hvorhos enhver M a n d maa bibringes A p p e lle n , iscrr i coupert T e rra in , a t han ikke blot seer fre m fo r sig, men ogfaa t i l hejre og venstre; paa det at han kan mcerke, hvad der foregaaer ved S id e n a f eller om kring h a m , og enhver hemmelig

Vevcrgelse kan gjsres efter O ffic e re rn e s eller U nderofficerernes V in k .

S je t t e . A t trcekke sig ra jk tilsam m en, i smaa og store H obe, eller at satte sig i lige L in ie r eller F irekanter (tz u s rrL e z ) fo r at gaae Fjenden paa L iv e t med blank G e v c rr, eller fo r i N s d s fa ld a t bakke sig mod R y tte rie .

J e g fry g te r f o r , a t h vis man fo r eengstligen g iver sig a f med a t dressere den lette In fa n te r is t, bliver man hangende ved S k a lle n , og glemmer hans sande T je ­

neste, oz at tilsidst disse staaende lette T ro p p e r v il gjsre m indre N y tte , end de forhen t i l enhver K r ig ny oprettede Hobe.

M a n tage Croaterne t i l et Exem pel, som i foregaaende K rig e gjorde Underværker, vg nu ere blevne forkunstlede. M e n d e rtil maa arbeides at O fficieren, som tjener ved lette T ro p p e r, indskydes Lyst t i l at an­

vende den yderste F lid paa at erhverve sig, et k la rt overskuende B l i k , godt K je m aa l og Terrain-K undskab, paa det han veed a t sinde sig i enhver E g n , jeg turde vel sige, i en hver Verdensdeel. T h i at besidde denne Kundskab er bedre end al V id e n og Raisonneren om militsers Videnskaber.

S o m allerede sagt, den lille K r ig , saavelsom N a t - K rig e n , har i sidste K rig e taget sin E nde, og man har ikkun faa Exempler derpaa at fremvise. O m B a g - Hold, O v e rfa ld , og deslige K rig s -L is t,

har man siet in te t h s r t , endskjondt denne K r ig ncrsten bestandig er fo r t paa tysk G r u n d , hvor Beboerne ere de tyske A rm ee r meer hengivne end de Franskes.

M a n staaer d estovcrrre s tille , v e n te r p a a sin F je n d e , og la d e r sig siaae ved

h§jl)?s D ag, paa det Enhver kan see^

at alt er gaaet arrligt til. *

M a n paastaaer v e l, at det ved de Franskes store A rm e e r, ikke er m u lig t, a t fore den lille K r ig . M e n har da ikke allerede i fo rrig e Aarhundrede meer end eengang flere Hundredtusinde staaet imod.

hinanden? M a n erindre sig den spanske T ro n fo lg e k rig , hvor de stærkeste A rm eer bleve fo rte imod hinanden i Tyskland og Nederlandene, og hvor bestandig smaa saa- velsom store Hobe a f let R y tte rie og let In fa n te r is svarmede om kring i Rykken a f de fjendtlige A rm e e r, og tilfojede dem stor Skade. O g h vo rfo r kunde da den lille.

K r ig fores under hele den amerikanske K r ig , hvor man dog havde hele Landet imod sig?

* Laserne erindres om a t dette er skrevet I 8 v 6 ; th i lettelig kan man ellers falde paa at tr o , at det var en nyere An­

mærkning, saa anvendelig er den!

Gest.

M a n indvender maaskee, ar R y tte rie t er alene skikket t i l a t foretage lange S tr e jfe to g ; — T e rra in e t a fg je r her T i l ­ faldene , best er det naar en saadan Hob er sammensat a f forfkjellige S la g s V aa- ben. Armeernes øverstbefalende er det, som maa tildele de O ffic ie re r der have Hoved og H je rte t i l denne Tjeneste, des­

lige R o lle r. T h i a t mangen G a n g , en saadan Hob m istes, maa man ikke gjsre stort Vasen a f , naar den ikkun g js r sig

d y rt betalt.

Vistnok er det bleven M o d e , naar een D eel a f et Land er erobret, og endnu hist og her en brav M a n d med en Haand- fu ld Folk opholder sig i Nykken a f den fjendtlige A rm e e , fo r at gjsre Fjenden et eller andet Afbrcek, kalder m a n , saadant,

„ a t organisere M o r d " og behandler stige P a r tie r , som Røverbander. M e n derom dsr den brave M a n d , der har svoret Konge og Fadreland Troskab, og v il tjene med N y t t e , — ikke bryde sig. T h i jkjsn-

«ere er d e t, med en S trik k e om Halsen, at flabes t i l D oden a f Fadrelandets Fjerr-- L e r , end med klingende S p i l og flyvende

Faner krybe i A a g e t, fo r siden at betle f lt B r o d , eller flux vandre Haand i Haand med Fadrelandets Fjender.

T i l l a g .

S va r paa et offentligen yttret Huske.

Oversat efter den tyffe Original i ,/Minerva/ era Journal historischen rrnd politischeu Jnhalts, herausgegeben von I . W. v. Archcnholz".

D e n H y p e re ritie u s , der ikke m aatte fln d e , denne i M in e rv a * tilsyneladende fremmede A r t ik e l, passende fo r samme, behage at tage i Overvejelse, at den h s jt- fv rtje n te G e n e ra l, som ved sine Kundska­

b e r, T a le n te r og C h a ra k te r, er en P r y ­ delse f o r den danske A rm e s , ikke havde anden C a n a l end et T id s s k riv t, r i l at er-

* Og i Mnemosyne, udg. ved N . C. O e S t 18 0 4 ; hvorefter Stykket her aftrykkes, fo r a t Ajsre det mere kjevdt.

klare sig over den i en B o g — ikke i K i anden J o u rn a l — offentlig skete O p fo r­

d rin g . F o r lignende B erigtigelser a f fo r­

tjente M a n d , der besinde sig i lignende T ilf a ld e , og ikke maatte vare tilbøjelige, t i l S v a r paa en kort A ttr in g i en B o g , ar skrive en heel B o g , tykkes m ig , at et­

hvert t i l Belarelse sigtende T idsskrivt maatte staae aabent, hveden Udgiverens P r iv a t - M e n in g e r og Forhold end maatte vare. E r Gjenstanden blot a f nogen V ig ­ tig h e d , og F orfatterens N a v n P u b lik u m bekjendt, saa v il M i n e r v a aldrig nagte Modtagelsen a f — en saadan A rtik e l.

v . A r c h e n h o l z .

* . *

I det n y lig udkomne V a rk a

v o n B s i l o w : „Lehrsatze des neuern K rieges, oderreine und angewandte S t r a ­ teg ie r c ." finder jeg i Fortalen S . Z

9

hvor Hevr von B s i l o w taler om de eZeen- rriffe T ilb a g e to g , fslgende:

„ E r det sa n d t, hvad man har fo rta lt m ig , om de danske Jagere under G eneral E w a l d , at de nem lig fremkomme i fu ld R enden, nedfalds paa J o rd e n , og da hilse paa den posterede Fjende med en S to rm v in d a f velsigtede S k u d , at de gjsre alle deres Bevagelser lsbende, — er dette og mere sandt: saa snskedejeggjerne, at see mine G rundsatninger commenterede a f G eneral E w al d ."

Denne O p fo rd rin g antager je g , ister da den angaaer m it Vndlingsvaaben, h v il­

ket jeg fra Ungdommen a f er hengiven med L iv og S j a l , og forsikkrer H e rr r)vn B s t l o w at jeg ganske stemmer med hans .

^ ^ e r om det lette In fa n te rn e , med F o r­

nøjelse laser de B i r l o w s k e og B a r n - h o r s t s k e S k r if t e r , og anbefaler dem t i l S tu d iu m fo r enhver dannet O fficiee.

M e n jeg seer m ig tillig e anlediget, at be- kjende fo r H r . v o n B L l o r v , at de B e - vagelser jeg anviser de m ig betroede J a g e r- sg lette In fa n te r is - Corps ikke grunde sig

paa StuespecnlatLoner, men at jeg dccls har A m e rikan e rn e , deels Bjergssottsrne at takke L e r fo r , af hvilke je g , i Len ame­

rikanske K r i g , Ler bestod i en bestandig T ira ille re n , har seet udfsre mange M a - nsvres i flild Lsben, isoer ved Oberst S t e r l i n g med det 42de R egim ent S k o tte r , og ved M a jo r F e r g u s o n.

Denne rykkede med sit lille Corps lette I n f a n t e r is , om trent 2 0 0 eller z o o M a n d

stcerk, i fu ld Renden mod en Hob am eri­

kansk R y tte r is , og Let lykkedes. R y tte ­ r ie t blev med stort Tab staget tilbage.

C avallerie-O fficieren v il forundres herover.

M e n hvad lykkes ikke i K rig e n , naar A n - Lsreren har Hoved og M o d ?

E w a l d .

k ) Om militairvidenffabelig Kundskab i

A lm in d e lig h e d . *

A f A n ta lle t a f de meget gode m ilita i- riske S k r if t e r at s lu tte , som udkomme a f fo rtje n te M a n d hvert A a r , skulde man t r o , at en stor D eel a f O fficiererne syssel­

satte stg med denne L åsning. — M e n t i l S k a m fo r vor S ta n d er det ikkun et ube­

tyd e lig t A n ta l a f samme, som finder S m a g i denne M a te rie . E nhver fo r n u f­

tig Lovkyndig eller Lage, Kameralbe- tje n t eller S k o v b e tje n t, K jsbm and eller K u n s tn e r, besidde tilvisse nogle B s g e r i deres Fag , som de studere og tanke over, fo r ikke lig B lin d e at rave i M s rk e . I Krigsstanden d e rim o d , h v o rtil desuden en stor D eel unge Mennesker bestemme sig

* Udaf H r. Gen. M a j. v. E w a l d s „ A f ­ handling om de lette Troppers Tjene­

ste oversat ved Oberstlieutenant C. o.

S c h o l l e r , 1802.

Oesk.

fom ved Fsdse! og Opdragelse, den v s r - end nok saa god, dog ikke anfsres t i l at kjende de P lig t e r , som paaligge dem i samme; )'a, i denne S ta n d alene skal a lt kunde lames i S s v n e , ved S pise- eller S pilleborde. D e n stmste D eel tro sig allerede duelige, store, ja S ta te n uund­

værlige, naar de vide at omtumle en P e ­ lo to n , Com pagnie, Esquadron, eller B a - ta illo n , ligefrem efter Bogstaven. ——

Z a , man tro e r, at da h iin er bleven Oberst og G e n e ra l, uden at ds a f Harm e o v e r, ikke at have ls r t noget, man da vel og uden Kundskaber kan blive det. Zeg derimod kan med Sandhed forstkkre flige Lettroende, at jeg har seet mangen S ta b s ­ o ffic e r , ja G e n e ra l, nssten at briste a f Forlegenhed, hans L E re at staae paa S p il, naar Egenfindighed va r p arret medUviden- hed, naar ikke t i l disses Frelse en Under­

havende havde fundet sig, som ved et godt Naad havde hjulpet dem a f denne fo r tv iv l lede F o rfa tn in g .

N a a r K rig e n cr fo r H aanden, da v il ' lttan lare a l t ; hvilket forekommer m ig,

som om en Lcrge vilde selv leere Lægekunsten hos den S y g e . * A f denne modstridende In d b ild n in g skeer det o fte , at de bedste Udkast a f de dueligste Generaler ved mange Lejligheder mislykkes. I alle Arm eer cf- terfolger man tildeels den store M ester i K rig sku n ste n , vg anstiller Avelses - Lejre

t i l Underretning fo r O ffic ie re rn e ; men al s denne M s je og Omkostninger v ille vare l spildte, saalange O fficiererne ikke rilholdes, ^

a t studere deres M e tie r. * * ^

* J a end m rer! ogsaa flette M ilita ire , s have det tilfælleds med flette Lecger,

aldrig at ville lade sig belcrre af forhen ^ begangne Dumheder- hvilket adskillige ^ Nationers Generaler, iscrr i senere

og seneste Krige have beviist. K

Oeoe. U

** Saaledes t i l et Erem pel: som Hr. Gen. c M a j. v. B i u z e r , i sin fertrestelige A f­

handling ,,uber die militarischen S chrif- ten des Hrn. v. B u lo v " , forta-ller om

en Cirkel af Ofstciere, der mider hans ^ Vejledning studere deres „ M e tie r ."

Oesr.

c ) D e franske O ffic ie re

ndmarke sig meget fordelagtigen i enhver Henseende. J e g har la r t at kjende nogle, som havde bragt det v id t i Videnskaberne M a th e m a tik , H is to rie , G eographie, og Tegning er enhver fransk O fficiers scedvan- lige Kundskaber, ja mange ere endog M e ­ stre i nogle a f disse Videnskaber. G re v Massineau er F o rfa tte r t i l et S k r iv t om M inerkunsten, som ssger sit L ig e : Le stør­

ste M ilita irk y n d ig e giver Veerket saadant V idnesbyrd. E nhver O ffic ie r har sin B o g s a m lin g , hvori man vistnok finder mange lette V a re , men ogsaa B a rk e r a f M o lie re , R acine, M ontesquieu, Voktaire, R ousiean, B o ile a u , la F o n ta in e , H el- v e tiu s , og andre bersmmelige M c rn d , og ikke staae disse B s g e r blot paa P n lte n , de blive cgsaa lcrste. Le ffjsnneste S neder vide H crrcrne udenad, og vide ret passe- ligen at anvende dem. Zeg har ofte gle­

det m ig o v e r, hvorledes ganske unge O f f i­

c e re r paa 1 5 - 1 6 A a r, vidste uden al P e-

» *

d a m c rie , at indbringe i deres S a m ta le r, de herligste S t a d e r udaf V o lta ire , R ous- seau, og andre S krib en ters. M e n deri

har den adle Opdragelse S k y ld , som man ssger at give den t i l M ilita irs ta n d e n be­

stemte unge A d e l. Disse H errers Lcve- maade er yderst f i i n , deres S a d e r saa indtagende, at jeg stet ikke fo ru n d re r mig o v e r, at en fransk F a n d rik stikker en tysk G reve ud hos D a m e rn e , hvilket ofte ska!

have h a n d l sig. Disse Folk have aldeles ingen Ahnestolthed, og gjsre sig ikke der mindste t i l af deres Adel. J e g er bleven ret venskabelige« behandlet a f m ange, som jeg har k je n d t, Grovhed og Uhsflighed er der la ng t borte. D e n franske O ffic ie rs ZEre bestaaer ene og alene i sine P lig te rs nsje O pfyldelse, just som fordum i A th e n og i N o m , hvor ikkun d e n nsd H a d e r,

der paa der fuldkomneste iagttog sin P li g t . A t forsomme Tjenesten, fejle imod sin S k y ld ig h e d , hedder i F ra n krigs at prosti­

tuere sig. M a n talte dengang om en

K a p ita in , som havde sagt sin Oberst im od, og derfor fik fire M aaneders Arrest paa Fæstningen. In g e n undskyldte K a- p ita in e n ; og da jeg forebragte nogle A n ­ mærkninger t i l hans F o rsva r, svarede en fcrntenaarig O ffic ie r m ig ; jeg forstod ikke S agen rer, hvad som var imod S u b o rd i­

n a tio n , var just derved malhonnete. E n O ffic ie r , som lader endog den ringeste Uredelighcd komme sig trl Last, bliver kasse­

r et , man kan heller ikke lade ham blive r Tjenesten; th i alle andre O fficiere v ille sammensværge sig imod h a m , og han blev nsdt t i l i al S tilh e d at drage derfra.

T il deslige uredelige S tre g e r horer man- guer 6e p a ro le , derfor gjekder ogsaa en fransk O ffic ie rs O rd meer end Pavsteord og. tysk Cavaliersparols. A ld rig har en O fficie r lovet en R e krut noget, som han siden ikke har holdt.

D e tte er sand rocsvcrrdig p o in t

N onneur, hvormed ogsaa forener sig megen falsk p o in r et' lio n n e u r. D e r til hsrer ds

hyppige D u e lle r, som ofte ende sig med en voldsom D s d . E t hidsigt fornærmende -O rd, et V o n s aver m e n ti er tilstrækkeligt t i l at fremme en D u e l. D e rfo r vm- gaaes ogsaa disse H e rre r paa det: hsfligste, og behandle hinanden, som havde de A lle den stsrste Agtelse fo rA lle . A t dusse h in ­ anden er ikke brugeligt ib la nd t dem , det

lader ogsaa t i l at vare imod det franske S p ro g s G e n i, og R a ille ri maa drives meget f i i n t , h vis det skal finde S te d . D r ille r i og Ophissen, eller endog grove U d tr y k , ville strax voekke K lam m erie.

A f S t a t u r ere H errerne alle vel dannede. — D e n franske O ffic ie rs R e li­

gion er Fritæ nkeri og det a f det voltairiske S la g s .

Denne D igression, maa mine Lossere ikke tage m ig ilde o p ; jeg va r de H e rre r den skyldig, som saa herligen have behand­

let m ig. A t nutildags noget er anderledes veed je g ; men paa hvem ligger S k y ld e n ?

Foregaaende S ty k k e , er udaf den be^

kjendte Theolog og M i l i t a i r , M a g iste r Laukhards Leben und Schicksale 2 T . 1 7 9 2 .

H v is endog noget, som F o rfa tte re n siger, nu er anderledes, saa la re r man dog deraf r ) hvorledes endeel a f de den­

gang , unge O fficie re r, som i senere T id e r have b ilra g c t r il de store Begivenheders F re m m e , have dannet sig; 2 ) hvis end

noget a f denne Karakteristik va r overdre­

ven — hvilket jeg dog ikke tr o e r , — saa nagter man da ve! ikke, at det anstaaee en O ffic ie r, at have stige omskrevne K u n d ­ skaber? at opfsre sig paa en vardig M a a -

de? stråledes er H e rr Laukhards Beskrivelse endog blot i denne Henseende m indevardig^

E t sandrue V ille d a f en haderlig O ffi­

cier finder man i Fortalen t i l H e rr Gene­

ra lm a jo r v. E w a ld s , forhen i disse B lade citerede B o g „ o m de lette Troppers T je ­ neste," der ikke noksom kan anbefales t i l enhver M ik itq irs S t u d iu m , og som faaes

i den proftiske Boglade paa V o rs e n , fo r

i R d lr. 8 si. indbunden; ligesom jeg ogsaa troer det n y t t ig t , iscer i denne T id , at gjsre opmarksom paa samme F o rfa t­

ters A fh a n d lin g : „ O m M ilita irtje n e fte i K r i g " fo r U nderofficiere, og fo r dem, som kunne blive ansatte ved Land- eller Kystvcernet. Bogen faacs fo r 2 0 si. hos Hofboghandler Schubothe.

6 ) F e l t h e r r e r .

A d m ir a lB la k e en a f de tapperste og retskafneste M a n d , som nogensinde kom­

manderede en engelsk F la a d e , hjalp sin kjsdelige B ro d e r t i l et S k ib , under den Forudsæ tning, at han v ille vise sig ligesaa b ra v , som A d m ira le n selv. M e n da denne B r o d e r , som han in d e rlig elskede, strax ved forske P r s v e , viste sin Feighed, afsatte han h a m , og skikkede ham hjem ,

— som u v a rd ig t i l N a tio n e n s Tjeneste.

Ved denne M a n g e l paa krigersk Tapperhed tabte den broderlige K jerlighed dog intet,-

og A d m ira le n overlod t i l sin afsatte B r o ­ der, den f u l d e N y d e l s e a f en' Form ue, som denne aldrig af sig selv havde opnaaec.

D e tte er vel et a f de ffjsnneste Exempler paa Netfcerd mod sit Fcedreland, og

Vroderkjcerlighed tillig e , som H istorien har ' at fremvise. — Heltesjæle maale sadvan- ; lig de svrige M e n n e ffe r efter sig selv, , og tilg iv e enhver anden F ejl end Fejghed. .

H v o , som betroes en K r ig s h å r , en l F la a d e , et R egim ent eller et S k ib , og j endnu ikke felv kjender sin egen Duelighed <

eller sit M o d ; kan vel ligesaa ffy ld fr i mod­

tage denne Hæderspost, som den a f hans l A verster overdrages h a m : men finder han r ved nsjere P r s v e , en M a n g e l paa de r E genffaber, som udfordres t i l deslige P o - r s ie r, saa burde hans redelige H jerte drive r ham t i l , strax at nedlcrgge samme, — li- r>

gesom saadan Egenskab, burde flux spore s hans B efordrere t i l hans Afsked. M a r - r- skal V i l l e r o i ffrev t i l Ludvig

X IV ,

efter S la g e t ved N a m illie s , hvor han blev «

F,

tolas flagen a f H e rtu g M a l b o r o u g h ;

„ a t Kongen maatte kalde ham tilbage, da han ikke var istand t i l , at kommandere mod saa stor en F e lth e rre , hvorhos hasi tillige, bad, a t Kongen v ille udnavne en D ueligere i hans S t e d . " Ludvig-bevikged- Ansegningen, og kaldte den bersm te-V e n- d o m e fra I t a l i e n , — hvor hans B o r t ­ gang bidrog ligesaa meget t i l P r in d s E n ­

g e n s raske F re m s k rid t, som hans N a r - varelse i Nederlandene opholdt den en­

gelske Feltherres Foretagender.

D e t er et bekjendt Udsagn a f D r»

S c h o u t h : „ M a n g e n Hadersm and gna­

ver forgjaves sin P e n vsd P u lt e n , me­

dens han havde g jo rt h e rlig Tjeneste bag P lougen, og mangen l i d e r - N s - d i West- m insterhall, som ganske got havde fundet sit

Udkomme paa W estm instestrapper." L i- g erviis kan m a n , naar man ved .Ztxrneen

og Flaaden seer visse O ffic ie re , let lede- u d i Fristelse, t i l at ansee Regim enterne og S kibene, ikke fo r S k o l e r efter

( 2 )

t

—

26

stavet, men vel fo r P le je -o g M astean- stalter.

H v o r M agthaverne vild fa re eller for- r glemme sig saavidt, at de tro at kunne forsvare fo r Fædrelandet, deslige M is ­ brug og F o rve xlin g e r, der stulle de udkaa- rede D rengebarn selv have saa megen LEre i L iv e t, og sige t i l deres P a tro n e r:

„ K j a r e ! jeg er endnu underkastet S k ra k og B a v e ls e , og kan ikke ret fordrage : K ru d tlu g te n eller K n a s te t." E lle r de ; Umyndiges Fadre, burde paa deres Vegne : sige: „ M i n S o n er endnu kun et B a r n , >

og ferst n ylig stupper ud fra sin M oders i S k jo r t . H a n kan u m u 'ig allerede tjene ! sit Fadreland. Lad ham fsrst blive nogle - Ztar aldre og modnere — spsrg saa ig je n " * °

* (Henri. Vol. 17 . Schubarts Blot­

ter 9 r. B. Oestes Mifeeller, Forste

Bind.

Aphorismer om Krig.

Hvad ondt K rig e n end kan have s tif­

te t, hvad end grcendselss ZEregjerrighed kan have ffadet. — N a tu re n bestemte Menneskene fo r begge, og indvcevede dem med en evig Uundgaaelighed i alle v o rt Barsens S p ir e r og U dviklinger. K r ig er v o rt T ilv a rs styrkende K r a f t , v o rt svage Dakke synker, naar en fa rlig V iis d o m trader i Forbund »ned vore egne S va g h e ­

der fo r at bortfjerne den fo r bestandig.

A t bandlyse K rig e n fra J o rd e n , va r at ffille Menneskeheden ved den sidste S tS tte fo r dens a ltfo r vaklende D y d .

P a a Skadens V e j bliver man klog, og denne V e j saa loenge v i ikke ere G uder, er — K r ig . Ved dens G n id n in g o plsfter D yden sig. Ved den opstaaer Interesse.

F r y g t, Forsigtighed, V idenskab, og Aands D ristighed blive synlige ved den.

N ationerne lcerte ved den at kjende en D om m er. Og denne D om m er v a r ? —

Duelighed o g D ra vh cd . — H vad opholder den R iv a lit e t , hvormed Folk over Folk opsvinge sig i Aand og Vcelde? hvad ad­

skiller N a tio n e r og vedholde dem t i l deres Loves og D y d e rs Ejendom m eligheder? a t

Fordærvelse m indre h u rtig meddeles fra den ene t i l den anden, og ikkun ved lang­

sommere S k r id t g js r sig alm indelig?

B lo t L iv er ikke Lykke. I K r i g e n ud­

v ik le r sig Menneskets fsrste Zdee om per­

sonlig Fortjeneste. Mennesket ta re r a t agte Mennesket i hans G jerningers S t o r ­ hed; uden K r ig havde aldrig S tandernes F o rjkje l va re t t i l , som ere »Drivefjedrene t i l al borgerlig ^Virksomhed, al Interesse og indvortes L iv . G js r alle Mennesker i en S t a t uden Haab lig e , hvad have de videre at ssge? Enhver adel S p ir e bliver u vakket, eller qvalcs i V ellyst. T re fo ld foles Enighcdens G la d e r efter udstandne S to rm e . E rindringen a f egen N s d g js r Hl'elpsom imod Fremmedes. D e t lidende Menneske tildrager sig al Deeltagslse, rne-

dens den rsdmossede S undhed slentrer umarket fo rb i. Enhver S a g forskjsnnes ved Sporene a f truende Sdelceggelse; det forfaldne Tempel henrykker m eer, end det nytskimrende, og et krigende Folk er en adel R u in : H v o r herligt nedhcenge de vvervoxende Buske og de isse S te n e , just som om N a tu re n havde igjen optaget og antaget Kunsten t i l sin F o rtro lig e . Og er end ikke K rig e n en Fslge a f D yd en , saa er D yden dvg visselig en Fslge a f K rig e n ! R om erne, som a f det mandlige

M o d og det selve O r d , ligesom gjorde eet B e g re b , forstode maaffee T ingen bedre, end vore smme Viism oend, der oplsfte t i l Krone fo r M a n d e n , stige Egenskaber der kunne pryde den middelmaadige Q vin de .

— Ik k e i Adelcrggelsen, men i H delag- gelsens Hensigt maa man ssge S v a re t paa S p s rg s m a a le t, om den er grusom? M e n de Viism cend, som kunne overser at al F o r­

adling bestaaer i N ationernes Op- og N e d ­ stigen, ssge Lykken i H v ile , S to rh e d i

q v in d e lig N o , i hvilken man kan slumre try g g e lig , og som opfylder S ja le n med S m u d s a f gnidjk Betlerfslsom hed. — D e t er nu engang bestemt i N a tu r e n , at satte enhver T in g G randser, S ty rk e n ved M o d sta n d , L iv e t ved D s d e n , og ac lagge Fuldkommenhed ved S id e n a f de stsrste Elendigheder og Ulykker. Denne E r fa ­ rin g er u im o d strid e lig , Mennesket som straber efter Fuldkommelse kan ej leve i R o ; han maa valkes med N i i s ; K r i ­ g e n m a a g j s r e h a m m e n n .e s k e l i g i

— O g saaledes er M a le rie t a f L iv e t s to rt, og stor den H e n sig t, som Forsynet havde t i l Hjemeed ved V irkn in ge rne s F o r- ffje llig h e d !

K ^ ' > ^ -

»4

V-/

V <4-

P.A.

U -

r 4 7 ' ' '-.

c

tz ' > r ,

» ^

4

4

E . ' "

>

--^M'

d_ » L ^ L * 'r s 4-k " V