Vejen ud i hjemløshed for kvinder med børn

Vejene ud i hjemløshed for kvinder med børn og familie er ofte komplekse og præget af både indi-viduelle og strukturelle faktorer (Dries m.fl., 2016). I denne undersøgelse ser vi først og fremmest mange eksempler på, at en skilsmisse eller samlivsbrud har været første skridt på vejen ud i en usikker boligsituation, der i kombination med andre udsathedsfaktorer på sigt udvikler sig til hjem-løshed. Partnervold og overgreb mod mor og barn, efterfulgt af brud eller flugt fra hjemmet, ses også som eksempler på kvindernes vej ud i hjemløshed. Men skilsmisse eller brud med en partner som følge af fysisk eller psykisk vold i hjemmet er ikke de eneste årsager til mødrenes hjemløshed, som vi ser i denne undersøgelse. Vi ser også eksempler på, at graviditet og fødsel kan betyde, at kvin-derne må forlade en usikker boligform og således oplever at stå uden tag over hovedet med et spædbarn på armen.

6.2.1 Samlivsbrud og vold

En medarbejder på et familietilbud beskriver, hvordan en stor del af de familier, de modtager, har etnisk minoritetsbaggrund, som samtidig er ramt af vold:

Interviewer: Er der mange med anden etnisk herkomst end dansk?

Medarbejder: Lige nu er der i hvert fald, ja.

Interviewer: Hvad vil mange sige?

Medarbejder: Jamen, mange vil sige 60-70 pct. […] jeg tror, vi i den tid, jeg har været her, har haft nogle stykker, hvor de er kommet herop på familiesammenføringer, hvor det ikke har fungeret, og det tror jeg sådan er den mest afgørende ting for, at vi har mange med anden etnisk baggrund. Det er forliste familiesammenføringer. Og typisk er det igen, fordi der har været noget vold ... (Medarbejder, socialt tilbud)

Meget ofte er hjemløsheden for disse kvinder forårsaget af samlivsbrud og i mange tilfælde også af partnervold. Især mange af de etniske minoritetskvinder med børn beretter om at være flygtet fra voldelige forhold med mænd, og som de i flere tilfælde tidligere er blevet familiesammenført med.

Kvinden i citatet nedenfor er flygtet flere gange fra sin mand sammen med sine børn. Vi møder hende på et familietilbud, hvor hun er flyttet ind fra et krisecenter, hvor hun har opholdt sig længe, idet kommunen ikke har kunnet finde en passende bolig til hende:

Interviewer: Hvorfor er du så på [familietilbud] nu?

Kvinde: Der var så mange trusler fra ham der eksmanden. Han pressede mig virkelig, virkelig meget. Til sidst måtte jeg give op. Jeg gad ikke det der liv mere.

Interviewer: Har din mand været voldelig over for dig?

Kvinde: Alle mulige ting. Han slår. Han giver stadig trusler til mig og min familie, som bor langt væk her fra landet.

Interviewer: Også stadigvæk nu?

Kvinde: Stadigvæk faktisk. […], han lokker mig hele vejen til Danmark. […] Så slår han mig. Slår børnene, og så råber han "Lad vær' med at åbne det der vindue eller døren. Nu skal du blive bag den".

Interviewer: Så du skulle isoleres?

Kvinde: Det var et fængsel ... Ved du hvad, alle de penge, økonomi, fra kommunen til mig og mine børn. Han samler alle de der penge, plus at han arbejder sort. Så for alle de der penge kunne han købe hus eller bil eller et eller andet i [mellemøstligt land]. Så han sender alle de der sorte penge til [land] og presser os derhjemme.

[…]

Kvinde: Jeg er stadigvæk bange for ham. Truslerne virkelig. Jeg har også en familie, jeg skal passe på. Som mor, selvom jeg bor i Danmark, kan jeg ikke mærke, at jeg har frihed.

Han er stadig en trussel for mig, så det gør virkelig meget ondt. (Kvinde, 37 år)

Kvinden beretter om, hvordan hun måtte flygte fra en voldelig mand efter flere år med vold, trusler og isolation. Bekymringer om, hvordan hun og børnene skal klare sig, og frygt for, at eksmanden vil

de etnisk danske kvinder, hvor flere af kvinderne, vi har interviewet, er flygtet eller flyttet fra voldelige partnere. Flere af kvinderne på familieinstitutionerne har derfor også oplevet at bo på krisecenter og nogle af dem flere gange. Nogle af dem er flyttet direkte ind på familietilbud fra et krisecenter, mens andre har overnattet hos veninder eller familie, inden de flytter på familietilbud, selvom de har væ-sentlige traumer at skulle bearbejde efter vold og overgreb mod sig selv og i nogle tilfælde også mod deres børn. Vi oplever således en snitflade til krisecentermålgruppen i denne undersøgelse, hvor en stor del af de kvinder, vi møder på familieinstitutionerne, har en krisecenterlignende proble-matik i bagagen, når de opholder sig på boformen (Long, 2015), hvilket vil blive uddybet i kapitel 8.

6.2.2 Økonomiske problemer

Når kvinderne står i en kaotisk situation som efter et samlivsbrud, spiller også deres ofte vanskelige økonomiske situation ind på, at de ikke kan skaffe sig en ny bolig. Som eksempel på en mors kom-plekse vej ud i hjemløshed, som omhandler både brud med en voldelig partner og efterfølgende økonomiske vanskeligheder, ses historien nedenfor. Kvinden her har et godt betalt job og bor sam-men med sin kæreste samsam-men med sin søn fra et tidligere forhold. Hun har dog en meget stor gæld fra et hussalg i forbindelse med sit tidligere forhold, men eftersom både hendes mand og hun selv har job, og hun betaler af på sin gæld, kan hun godt klare sig økonomisk. Den nye kæreste udsætter hende dog for psykisk vold og trusler, og på et tidspunkt bliver det for meget for hende, og hun vælger at flytte med sin søn:

Fra at være en helt almindelig familie, hvor vi begge går på arbejde, og alt bare fungerer.

I løbet af nogle år, så kan alt altså bare sådan, via tilfældigheder, bryde sammen, ikke.

Og så ender man her [på familietilbud]. (Kvinde, 49 år)

Kvinden fortæller, at hun i en periode forsøgte at finde en ny bolig til hende og sønnen, så de kunne forlade kæresten, men grundet en stor gæld var det umuligt for hende at betale et indskud til private udlejere:

Der er jo masser af lejligheder til leje, men 60-80.000 for at komme ind og 11.000 i husleje om måneden. Det kan jeg jo på inden måde hoste op med. Så derfor var vi så af alle mulige underlige omveje pisse heldige at komme herop [på familie herberget]. For så får man en ro inden i. Vi kan lukke vores dør. Der er ikke nogen, der kan smide os ud, og så må vi så se, hvornår kommunen kan hjælpe med en lejlighed. Men vi kan jo være her op til 2 år, så det er jo ikke vigtigt, hvornår det sker. Bare det, at der er kommet lidt ro på.

(Kvinde, 49 år)

Kvinden beskriver, hvordan hun ikke oplever sig selv som udsat, men som en mor med et ’alminde-ligt’ liv, som på et tidspunkt kører af sporet. Psykisk vold og en usikker økonomisk situation som følge af gæld betyder, at hun står uden boligmuligheder for hende og hendes søn. Hun ser sig derfor nødsaget til at tage kontakt til familieboformen. Hun beskriver i følgende citat, hvordan hun tænker, at alle mødre faktisk kan rammes af en sådan situation:

Det trækker sindssygt hårdt på én psykisk, fordi man ikke kan komme af med det der lortehus og ikke vil ende med den der gæld, som jeg også er endt i, men så kan man trods alt trække vejret fri, og skal ikke se på ham der, eller hvad der nu var, ikke. Det kan jo være utroskab. Alt muligt. Det behøver jo ikke at være én, der går psykisk ned, vel.

Der tror jeg, der er rigtig mange, der synes, det er flovt og ikke vil tale om det og pakker ind, og så bliver det måske endnu hårdere, fordi man ikke får det sagt til nogen. Og det er jo bare sådan nogle helt almindelige ligesom mig. (Kvinde, 49 år)

6.2.3 Graviditet og fødsel

Det er også tydeligt, hvordan moderskabet for mange af kvinderne både har gjort deres boligsitua-tion meget mere udsat og skrøbelig, og i nogle tilfælde har en fødsel eller en graviditet været enten en direkte eller medvirkende årsag til, at de ender i hjemløshed. Denne yngre kvinde møder vi, da hun bor på familietilbuddet for anden gang. Første gang flyttede hun ind på tilbuddet, efter at hendes kæreste smed hende ud af hans lejlighed, mens hun ventede deres barn:

Første gang, der hvor jeg fik hjælp på grund af, at min kæreste tvang mig ud, mens jeg var højgravid, der var jeg også til psykolog på det tidspunkt, fordi min jordemoder var bange for, at jeg fik alt det der stress […], og de [tilbuddet] har også arbejdet sammen her og hospitalet dengang. […] Det var en kontaktperson fra hospitalet, hvor de hjalp med den sårbarhed, graviditet, og når man mister bolig. Sådan noget. Og så ... Hvad var det nu. Og så fødte jeg min datter. Så boede jeg på hospitalet i en uges tid. Så flyttede jeg hjem til min mor, og jeg kommer ud fra hospitalet og venter hos min mor i 2 uger, fordi jeg fik jo at vide i forvejen, at jeg skulle bo her [på tilbuddet], men jeg fik en bestemt dato, jeg kunne flytte ind. Det var så 2 uger efter, at jeg havde født min pige. Nej! En uge på hospitalet og 2 uger hos min mor. Så hun var 3 uger, da hun kom her. 3 uger gammel.

(Kvinde, 31 år)

Kvinden i citatet beskriver den smertelige situation, hvor hun står med et nyfødt barn og må flytte ind hos sin mor som eneste udvej, hvorefter hun tilbydes en plads på en familieinstitution. Graviditet og fødsel betyder, at kvinden ikke kun står alene med hjemløsheden, men også skal sikre en pas-sende bolig til hende og barnet, hvilket er en for stor udfordring, når hun også har psykiske proble-mer efter fødslen. Foruden det, at kvindens samliv med en kæreste ophører, bliver også hendes moderskab til en udfordring, der gør, at kvinden står uden bolig og ikke har andre muligheder end at bo hos sin mor eller at flytte ind på familietilbuddet med sin nyfødte datter.