Sammenfatning

I dette kapitel har vi afdækket de mange forskellige veje ud i hjemløshed, der viser sig blandt de interviewede kvinder. Det er tydeligt, hvordan hjemløsheden som oftest opstår i et samspil med komplekse sociale og helbredsmæssige problemer, hvor forskellige sårbarheder og risikofaktorer, som psykiske lidelser og misbrugsproblemer, gensidigt forstærker hinanden. For mange af kvin-derne er der tale om langvarige marginaliseringsprocesser, der for en dels vedkommende har rod helt tilbage i barndommen og ungdommen, fx gennem en opvækst i en udsat familie eller ved, at kvindernes psykiske lidelser bryder igennem i ungdomsårene. For andre er hjemløsheden en kon-sekvens af en marginaliseringsproces senere i voksenlivet, fx pga. en angstlidelse, en depression eller et alkoholmisbrug, ligesom forskellige sociale begivenheder som en skilsmisse eller et tab af job og forsørgelsesgrundlag også ofte spiller ind i den proces, der leder frem til en hjemløshedssi-tuation. Mange af kvinderne har tidligere været i bolig, men har mistet boligen, enten ved en udsæt-telse, hvilket særligt er tilfældet for en del af de meget udsatte kvinder med psykiske lidelser og misbrugsproblemer, mens tab af boligen for andre af kvinderne hænger sammen med en skilsmisse eller samlivsophør.

Vi har i kapitlet benyttet fire ret typiske borgercases som eksempler til at illustrere variationen og kompleksiteten i de forskellige hjemløshedsforløb på tværs af det samlede interviewmateriale. Det første eksempel repræsenterer de liv, som allerede fra barndommen har været i en socialt udsat position og tidligt kommer ud i en marginaliseringsproces, der varer ved igennem livet. Det er livshi-storier, der er præget af rodløshed, psykisk ustabilitet og følelser af eksklusion fra samfundet.

Det andet eksempel repræsenterer de kvinder, som bærer en psykisk sårbarhed, som i løbet af livet forstærkes af vanskelige sociale begivenheder og gør, at livssituationen bliver uhåndterbar, hvorved hjemløsheden indtræffer som en manifestation og konsekvens af livets kompleksitet. Sårbarheden udspringer ofte af, at psykiske lidelser bryder igennem i ungdomsårene eller det tidlige voksenliv.

Det er også karakteristisk, at et marginaliseringsforløb og hjemløshed knyttet til sådanne psykoso-ciale sårbarheder kan opstå selv med en forholdsvis ressourcestærk familiebaggrund, hvilket er udtryk for, at psykiske lidelser og sårbarheder rammer på tværs af sociale lag.

Det tredje eksempel sætter fokus på kompleksiteten i at have en psykisk lidelse i samspil med et misbrugsproblem, ligesom disse forløb også ofte præges af mange andre sociale og helbredsmæs-sige udfordringer. For disse hjemløse kvinder med ’dobbeltdiagnose’ er der generelt tale om en ret kompleks social udsathed.

Den sidste historie repræsenterer de kvinder, som umiddelbart kommer fra almindelige liv med

’mand og børn’, men kommer ud i hjemløsheden grundet en social begivenhed, som i interviewma-terialet ofte er skilsmisse eller vold fra mand eller kæreste. I disse liv er der typisk ikke tale om lange marginaliseringsforløb, der trækker spor tilbage til barndommen, men om problematikker, der opstår undervejs i voksenlivet.

I kapilet har vi også belyst de hovedtyper af hjemløshedssituationer, som kvinderne befinder sig i, når hjemløsheden bliver en realitet. Fælles for mange af kvindernes fortællinger er, at det kan være svært for dem at opsøge hjælp, når man indser, at man står i en situation, man ikke selv kan hånd-tere. Langt hovedparten af kvinderne har i en lang periode, forud for at vi træffer dem på de forskel-lige sociale tilbud, overnattet midlertidigt rundt omkring hos familie og venner, så længe det har været muligt. Kvinderne benytter sig således først og fremmest af deres sociale relationer, hvilket ofte ender i en opslidning af deres i forvejen ofte sparsomme sociale netværk. At sofasurfe viser sig at være en situation, hvor man oplever stress, kaos, følelser af ydmygelse, utryghed og nedværdi-gelse, samt i nogle tilfælde sætter sig selv i risiko for seksuelle overgreb. Samtidig vidner kvindernes erfaringer med sofasurfing om, at langt de fleste af dem er i besiddelse af gode relationelle kompe-tencer, som bringes i spil, når de oplever at stå uden tag over hovedet. Dette beretter om, at det netværk, der opslides gennem sufasurfingen, altså har eksisteret, men der har trods alt været et netværk inden for rækkevidde, som er aktiveret og anvendt. Kvindernes evne til at gøre brug af deres netværk med henblik på at skaffe overnatningsmuligheder må derfor også fremhæves som en betydelig ressource, som knytter sig særligt til kvinders evne til at opbygge og fastholde sociale relationer, og som i nogle tilfælde kan betyde, at de klarer sig uden hjælp fra systemet. Således er sofasurfing og brugen af netværk både en positiv ressource, mens der samtidig kan argumenteres for, at kvindernes evne til at hente hjælp i deres netværk paradoksalt nok også er med til at trække deres sociale deroute i langdrag og gøre dem usynlige for de sociale hjælpesystemer (Löfstrand &

Quilgars, 2016).

De fleste af kvinderne har gjort alt, hvad de kunne for at undgå at skulle sove på gaden, da det opfattes meget usikkert og utrygt. De forholdsvis få af kvinderne, der har oplevelser med at overnatte på gaden, har som oftest kun overnattet en enkelt nat ude, og de beskriver oplevelsen som meget

ubehagelig. De ganske få af kvinderne, der har flere eller mange oplevelser med at sove ude, be-skriver, hvordan de udvikler måder at holde sig skjult på og lærer at tilpasse sig til gadehjemløshe-den, alt imens situationen stadig opfattes som meget stressende.

Den sidste type af hjemløshedssituation, som kvinderne beskriver, er ophold på de midlertidige overnatningstilbud som herberger og natvarmestuer. Det er primært på sådanne tilbud, at vi har fået kontakt med de kvinder, der har deltaget i undersøgelsen, og kvinderne opholder sig således typisk på disse tilbud på interviewtidspunktet. En del af interviewpersonerne beskriver opholdet på en hjemløseboform som den mest rolige form for hjemløshedssituation, de har oplevet indtil nu. Det gælder ikke mindst nogle af de kvinder, vi har interviewet på de tilbud, der særskilt er henvendt til hjemløse kvinder, men det gælder ligeledes også en del af de kvinder, vi har interviewet på de blandede tilbud, der både er henvendt til kvinder og mænd. Omvendt beskriver kvinder på begge typer af tilbud dog også de udfordringer, der kan være forbundet med at bo på boformerne. Det gælder fx de psykiske udfordringer ved den uro, der også kan være på stederne, og ved at være omgivet af mennesker hele tiden, de sociale udfordringer ved den stigmatisering, kvinderne oplever fra andre mennesker, hvis de fortæller, at de bor på herberg, samt udfordringer ved de fysiske ram-mer, som fx de ofte meget små værelser, og til tider også udfordringer med renlighed og oprydning, i forhold til at man bor mange udsatte borgere sammen på herbergerne. Det sidste hører vi mest om fra de kvinder, der bor på herberger, hvor der også bor mænd.