Undersøgelsens empiriske grundlag består af en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor vi har fore-taget interview med både kvinder, der aktuelt befinder sig i en hjemløshedssituation, og med ledere og medarbejdere på en række sociale tilbud på hjemløseområdet. Det empiriske fokus i undersø-gelsen er dermed at belyse hjemløsheden i et borgerperspektiv og i et praksisnært perspektiv gen-nem interview med kvinderne selv og gengen-nem interview med personalet på de sociale tilbud.
Kontakten med kvinderne er etableret på sociale tilbud, der enten henvender sig særskilt til hjemløse kvinder eller tilbud henvendt til hjemløse kvinder og mænd generelt. Det gælder tilbud som herberger og forsorgshjem (§ 110-boformer) og natvarmestuer. Nogle af disse tilbud er ’skærmede’ tilbud, der udelukkende er målrettet kvinder, mens andre tilbud er henvendt til både kvinder og mænd. Desuden har vi også inddraget nogle familieorienterede tilbud, der primært henvender sig til hjemløse kvinder med børn, ligesom vi også har rekrutteret nogle af de interviewede kvinder på et værested.
Vi har lagt vægt på at sikre en geografisk spredning i udvælgelsen af tilbuddene, således at både tilbud i hovedstadsområdet og i resten af landet er repræsenteret, og at der både er tilbud i de store byer og i de mindre byer. Vi har i alt besøgt 11 sociale tilbud, der er beliggende i syv forskellige kommuner. 5 af de 11 tilbud er beliggende i Storkøbenhavn, mens de øvrige tilbud fordeler sig på to større provinsbyer og to mindre provinsbyer. Der er repræsenteret tilbud i både Jylland, på Fyn og på Sjælland og øerne, ligesom tilbuddene er beliggende i fire af landets fem regioner. Vi har valgt den geografiske spredning i udvælgelsen af hensyn til, at billedet af hjemløshed blandt kvinder samt deres udsathed og støttebehov formodentlig vil se forskellig ud i forskellige dele af landet. Udvæl-gelsen af tilbuddene samt den geografiske spredning sigter således efter at repræsentere forskellige former for tilbud med forskellige målgrupper af kvinder fra alle dele af landet.
På disse tilbud har vi interviewet i alt 50 kvinder, der aktuelt befandt sig i en hjemløshedssituation, og yderligere 2 kvinder, der tidligere havde været i en hjemløshedssituation, men fortsat havde kon-takt med tilbuddet. De 50 hjemløse kvinder fordeler sig med 16 kvinder i aldersgruppen 18-29 år, 22 kvinder mellem 30 og 49 år, og 12 kvinder på 50 år og derover. Kun en femtedel af kvinderne har erfaring med at gadesove, hvorimod langt størstedelen har erfaring som sofasurfer. Varigheden af hjemløsheden er meget varierende, og vi har både interviewet kvinder, der har været hjemløse i over 20 år, samt kvinder, der for meget nyligt er blevet hjemløse.
Omtrent en fjerdedel af kvinderne i undersøgelsen har etnisk minoritetsbaggrund og kommer både fra afrikanske (og nordafrikanske) lande (fx Somalia, Tunesien og Marokko), mellemøstlige lande (fx Iran, Irak og Syrien), asiatiske lande (fx Filippinerne og Thailand) samt østeuropæiske lande (fx Bosnien og Albanien). Kun få af kvinderne kommer fra de øvrige nordeuropæiske lande, herunder en enkelt fra Sverige.
Der er kun én af kvinderne, vi har interviewet, der har grønlandsk baggrund. Det skal hermed frem-hæves, at hjemløse grønlandske kvinder er væsentligt underrepræsenteret i vores undersøgelse.
Dette kan muligvis skyldes, at en stor del af de hjemløse grønlandske kvinder lever en ’paralleltil-værelse’ i Danmark i skjult hjemløshed og derfor sjældent er i kontakt med de relevante indsatser og hjemløsetilbud (Rådet for Socialt Udsatte, 2016b, s. 12), hvorigennem vi har rekrutteret til under-søgelsen.
Eftersom rekrutteringen og kontaktskabelsen til kvinderne er gået gennem de sociale tilbud, som kvinderne benytter, betyder det, at hjemløse kvinder, som slet ikke benytter sådanne sociale tilbud,
ikke vil være repræsenteret i undersøgelsen. Det samme gælder, at når vi ser på den aktuelle hjem-løshedssituation, er der tale om kvinder, der på interviewtidspunktet benytter tilbud som boformer og natvarmestuer, mens kvinderne således ikke aktuelt hverken er gadesovere eller sofasovere (der overnatter hos familie og venner). Når rekrutteringen af kvinderne til undersøgelsen er gået gennem de sociale tilbud, skyldes det først og fremmest en afvejning af, at vi derved kunne skabe kontakt til et forholdsvis stort antal kvinder og derved sikre en rimelig repræsentation af forskellige dele af målgruppen, som fx unge, ældre og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, samt en spændvidde i kvindernes problematikker. Når vi således ikke har opsøgt kvinder, der på interviewtidspunktet over-natter på gaden, skyldes det, at de rekrutteringsformer i form af opsøgende arbejde, som derved ville være nødvendigt, omvendt ville have betydet, at vi samlet set formentlig ikke ville have kunnet inddrage et lige så stort antal kvinder inden for undersøgelsens rammer, og at vi derved risikerede ikke at have en tilstrækkelig repræsentation af kvinder med forskellige typer af problemstillinger.
Samtidig havde vi en formodning om, at kvinderne på de sociale tilbud i vid udstrækning ville kunne fortælle om erfaringer med at være i andre hjemløshedssituationer fra deres hidtidige forløb. Det viste sig i høj grad at holde stik. Ikke mindst var der en stor del af de kvinder, vi talte med, der i ofte lange perioder op til, at de opsøgte de midlertidige overnatningstilbud, havde været sofasovere, idet de havde overnattet rundt omkring hos familie, venner og bekendte i en lang periode. Der var der-imod væsentligt færre af de interviewede kvinder, der havde erfaring som gadesovere. Dog var der en mindre gruppe af de interviewede kvinder, der havde overnattet udenfor, fx i en park eller på offentlige toiletter. Det havde de typisk gjort en enkelt nat eller i få nætter. I rapportens kapitel 4 beskriver vi generelt kvindernes erfaringer med de forskellige hjemløshedssituationer.
Det kan også antages, at der er en underrepræsentation af de allermest udsatte og ’kaotiske’ hjem-løse kvinder, eftersom personer med meget høj belastningsgrad (såsom blandingsmisbrugere) sjæl-dent kan eller vil stille op til interview. Der er dog en del af kvinderne, vi har interviewet, der kan karakteriseres som svært udsatte, heraf også nogle med en meget kaotisk livsførelse tidligere i livet, hvorfor disse perspektiver og erfaringer stadig indgår i interviewmaterialet, dog ofte i retrospektiv form. Det gælder blandt andet nogle af kvindernes tidligere erfaringer med at være gadesovere, ligesom det samme gælder for en del af dem, der tidligere har været sofasovere. Selvom der således er nogle af kvinderne, der har en kompleks udsathed, må vi dog samlet set antage, at meget kaoti-ske misbrugende kvinder med psykikaoti-ske lidelser er underrepræsenteret i undersøgelsen. Disse me-get udsatte kvinder, som i højere grad lever på gaden og fx omkring stofscenerne i de store byer, bør snarere undersøges gennem længerevarende feltarbejde eller inddragende og aktiverende kva-litative metoder. Dermed ville inddragelsen af denne meget udsatte gruppe have krævet helt andre metoder og tilgange, hvorfor det ville have været svært at sammenligne denne gruppes vilkår og fortællinger med kvinderne, der er repræsenteret her i undersøgelsen.
Vi har også haft et særligt hensyn til at sikre, at hjemløse kvinder med børn var repræsenteret i undersøgelsen. Det har vi tilgodeset ved at inddrage nogle af de familierettede tilbud på hjemløse-området, hvor vi har interviewet hjemløse kvinder, der opholder sig på disse tilbud med deres børn.
Over halvdelen af kvinderne i undersøgelsen har børn, men der er stor variation i forholdet og sam-kvemmet med disse børn. I nogle tilfælde bor børnene sammen med kvinderne på de familierettede tilbud, hvorimod en del af de lidt ældre kvinder har voksne børn, som de ofte har dårlig eller ingen kontakt til. Flere af kvindernes børn har desuden været anbragt eller bor fortsat hos plejefamilier. I enkelte tilfælde bor kvindernes børn hos deres fædre, som kvinderne typisk er blevet skilt fra. Vi belyser særskilt de problematikker, der knytter sig til hjemløsheden for kvinder med børn, i rappor-tens kapitel 6.
Undervejs i undersøgelsen viste det sig også, at der var behov for at belyse snitfladen mellem kvin-der i hjemløshed og kvinkvin-der, kvin-der opholkvin-der sig på krisecenter pga. en voldelig partner, da kvin-der for en
del af kvindernes vedkommende var et overlap i problematikkerne. Opdelingen mellem de forskel-lige typer af tilbud og målgrupper betyder, at der er kvinder, der primært har en kriserelateret pro-blematik, og umiddelbart ville være målgruppe for et ophold på krisecenter, der imidlertid pga. andre udsathedsproblematikker, fx misbrug, ikke kan opholde sig på krisecentrene, hvor der også er børn.
Disse kvinder må derfor i overvejende grad søge mod § 110-boformerne i stedet for. Omvendt mø-der vi også kvinmø-der indskrevet på § 110, hvor partnervoldsproblematikken er dominerende for mø-deres situation, dog altid samtidig med en anden form for social udsathed. For at belyse denne snitflade-problematik har vi ud over de 50 hjemløse kvinder også gennemført nogle få interview med kvinder, der opholder sig på et tilbud med en delt § 109- og § 110-funktion, ligesom vi også har interviewet en leder og en medarbejder på dette tilbud. Dette gjorde det muligt at belyse snitfladeelementer mellem de to typer af tilbud, både hvad angår tilbuddenes målgruppe og støttebehovene hos de kvinder, som indskrives. Denne snitfladeproblematik belyses i kapitel 8. Vi benytter dog kun interviewene med kvin-derne, der er indskrevet på en § 109-plads, til at belyse denne snitflade tematik generelt, men inddra-ger ikke disse interview i karakteristikkerne af de hjemløse kvinder i rapportens analysekapitler, da kvinderne på krisecenterpladserne ikke defineres som hjemløse i en dansk kontekst. Det gælder både ifølge servicelovens skelnen mellem § 109- og § 110-området, ligesom kvinder på § 109-pladser heller ikke medregnes som hjemløse i de nationale kortlægninger af hjemløshed.
Blandt de ansatte på tilbuddene har vi sammenlagt interviewet 22 ledere og medarbejdere på de tilbud, vi har besøgt. På hovedparten af tilbuddene har vi interviewet én leder og én medarbejder, og der er således interviewet cirka lige mange ledere og medarbejdere. De fleste af lederne er ledere for hele tilbuddet, vi har besøgt, mens enkelte er afdelingsledere for fx et sektionsafsnit på tilbud-dene. Vi har desuden foretaget et mindre antal interview med medarbejdere i de kommunale for-valtninger i nogle få udvalgte kommuner, primært med henblik på at supplere det billede af målgrup-pen og indsatserne, som vi har fået gennem interviewene med de hjemløse kvinder og medarbej-derne på de sociale tilbud.
Af hensyn til den høje grad af følsomhed i interviewmaterialet er kvinderne, der er interviewet, helt anonymiseret i undersøgelsen. Det gælder også kvindernes angivne alder under interviewcitaterne, hvor alderen kan være ændret med fx et eller to år som led i anonymiseringen. Kvindernes referen-cer til navne på sociale tilbud og stednavne som bynavne er også med få undtagelser udeladt i interviewcitaterne. Som led i anonymiseringen har vi i nogle tilfælde også udeladt eller ændret min-dre detaljer i interviewcitaterne. Af hensyn til følsomheden i interviewmaterialet er også tilbuddene, vi har besøgt, og hvilke kommuner de er beliggende i, anonymiseret i undersøgelsen. Sammen med det forhold, at vi har udvalgt tilbud i et mindre antal kommuner, betyder anonymiseringen også, at undersøgelsen ikke går ind i en konkret afdækning af ’tilbudsstrukturen’ i tilbuddene til de hjemløse kvinder i enkelte byer og områder i landet. Det eneste specifikke geografiske område, som vi refererer til i rapporten, er ’hovedstadsområdet’ som helhed, hvor der generelt er langt den mest komplekse tilbudsstruktur og også samlet set er det største omfang af hjemløsheden blandt kvinder, idet halvdelen af hjemløsheden blandt kvinder i landet ved den seneste kortlægning af hjemløshed blev registreret i hovedstadsområdet. Af hensyn til anonymiseringen af både de interviewede kvinder og medarbej-derne på de sociale tilbud refererer vi derimod ikke til, hvilke byer de øvrige tilbud er beliggende i.
I interviewene er der anvendt tematiserede interviewguides med specifikke spørgsmål på en række områder. Der er samtidig lagt vægt på at stille åbne spørgsmål undervejs i interviewene med ud-gangspunkt i de problematikker, der er blevet bragt op af interviewpersonerne. Derfor er interview-guides ikke vedlagt rapporten, da disse ikke er fuldt dækkende for de spørgsmål, der er stillet un-dervejs i interviewene.
Interviewene er efterfølgende blevet udskrevet, og der er foretaget en tematisk kodning af materi-alet i kodningsprogrammet NVivo. Denne bearbejdning af materimateri-alet har dannet grundlag for rap-portens fem analysekapitler og de forskellige tematikker, der belyses i de enkelte kapitler.