Alkohol- og stofmisbrug

I seneste kortlægning af hjemløshed blev 42 pct. af de hjemløse kvinder opgjort til at have et mis-brugsproblem, og for 27 pct. af hele gruppen af hjemløse kvinder er misbruget overlappende med en psykisk lidelse. En del af kvinderne, vi har interviewet, fortæller om rusmiddelproblematikker, og en del har fortsat et aktivt alkohol- eller stofmisbrug. Rusmiddelproblemerne fylder dog generelt relativt mindre i forhold til problemerne med psykiske lidelser. Vi skulle i højere grad spørge aktivt ind til kvindernes alkohol- og stofmisbrug, før det blev bragt på banen af kvinderne selv. I inter-viewene fortæller flere af kvinderne ikke desto mindre om et forbrug eller misbrug af alkohol eller hash, der har haft konsekvenser for deres liv og i en del tilfælde også for, at de er kommet ud i en hjemløshedssituation. Der er også nogle af kvinderne, der fortæller om misbrug af hårdere stoffer såsom kokain og amfetamin. Særligt de lidt ældre kvinder, vi har interviewet på natvarmestuer eller

§ 110-boformer, beretter om et aktivt alkoholmisbrug.

Kvinderne fortæller både om deres rusmiddelbrug gennem hele livet, herunder hvordan rusmiddel-brugen kan have influeret og været medvirkende til, at de i dag er uden bolig, samt hvordan nogle i deres nuværende boligløse situation tyer til alkohol eller stoffer, hvis hverdagen bliver for tyngende.

Disse oplevelser med både sporadisk og problematisk brug af rusmidler vil blive beskrevet i det følgende.

For det første beskriver enkelte, hvordan et alkoholmisbrug har været medvirkende til, at hverdagen, økonomien og boligen falder fra hinanden. En kvinde fortæller eksempelvis, hvordan et eskalerende alkoholmisbrug omstyrtede hendes ellers stabile hverdag som SOSU assistent:

Og så, da vi når der til juletid, kan jeg godt mærke, at jeg ikke når at blive ædru. Jeg har altid haft den regel, hvor jeg har sagt, at jeg ikke tager alkohol med på arbejde. Men det var jeg simpelthen fysisk nødt til, for ellers var jeg blevet syg. Jeg havde kun en 4-timers vagt, hvor jeg skulle sidde i en sofa og holde øje med én, men der havde jeg samtidig hældt sådan en lille én ned i noget æblemost. Samme dag skrev jeg lidt med min veninde:

Kan du ikke køre mig på alkoholambulatoriet i morgen? Jeg kan ikke det her. Og der var jeg rigtig skidt. Jeg havde et blodtryk på over 200 og en alkoholpromille på 1,7, og jeg var abstinent og stod og snakkede med ham. Han kiggede bare på mig og sagde: "Det kan jeg ikke tage ansvar for det her, du skal indlægges”. Og jeg lå faktisk en uge i koma, på skadestuen på [hospital]. Medicinsk koma, fordi de skulle have mig til at sove, pga.

abstinenserne. Så voldsomt. SOSU assistent, to jobs og en lejlighed i [bynavn]. Pludselig så har du dobbeltdiagnose, er indlagt og på bistand. Wauw. (Kvinde, 33 år)

Indlæggelsen som følge af alkoholforgiftningen var startskuddet på, at denne kvinde mistede sit job og sin bolig, og andre kvinder forklarer på lignende vis, at et overforbrug af alkohol gjorde det svært at holde på både job og bolig. Disse kvinder har ofte været i forskellige behandlingsforløb, både dagbehandling og døgnbehandling, men alkoholmisbruget har været vedvarende. Andre kvinder fortæller derimod, hvordan et problematisk forbrug af alkohol først har taget fart i hjemløsetilværel-sen. Eksempelvis fortæller en af kvinderne, hvordan hendes alkoholmisbrug er ’trappet op’, siden hun mistede sin bolig:

Interviewer: Kan du fortælle mig lidt om hvordan, altså hvor længe har du drukket alkohol, og hvordan kom du ud i det?

Kvinde: Altså, jeg kom ind i det, fordi jeg fik en angstdiagnose, ik’, og så en skilsmisse.

jeg, og så når man sidder i en situation som her nu, så er det altså nemt lige at ”nå nå, åh øv”, og så – og det derfor, det skal jeg ikke, fordi så det har taget lidt overhånd her, som sagt, og så starter jeg i dag med denne nye behandling med alkohol, ik’.

Interviewer: Så du begyndte først at drikke igen, fra du havde mistet din bolig?

Kvinde: Altså, i sådan perioder har jeg drukket, ja. Ja, periodisk ja. Men nu kan jeg godt mærke, det trapper op, fordi man: Årh, sker der ikke snart noget? Og økonomien og du ved, der er så mange ting, du så nemt bare sådan lige ik’, når man er her – men det kunne jeg måske også gøre, hvis jeg sad i en lejlighed, det ved jeg ikke. Men altså, jeg håber selvfølgelig også bare, at det at få et job vil hjælpe mig ud af det, så man ikke bare sidder her og keder sig hver dag. (Kvinde, 52 år)

Kvinden forklarer først sit alkoholmisbrug med henvisning til sin angst og en hård skilsmisse og dernæst med henvisning til den kedsomhed og meningsløshed, hun oplever i hverdagen som hjem-løs. Selvom hun har udsigt til en ny form for behandling, føler hun snarere, at dét at få et job ville kunne fjerne kedsomheden og derigennem reducere alkoholmisbruget. En del af kvinderne med et aktivt alkoholmisbrug forklarer således deres misbrug ud fra den kedsomhed, ensomhed og stilstand de oplever præger deres situation:

Når jeg går derude, jeg er ensom, så jeg sidder derude, jeg er ensom. Så lige pludselig, åh, lad mig få en øl. Jeg vil ikke have en øl, jeg har ingen smag for alkohol, men hvad ellers? Jeg er alene, jeg har ingen [...], så tager jeg en øl. Lige nu jeg har alkohol i mit system, men hvorfor? Fordi jeg er sur. (…) Jeg kan ikke lide alkohol, men pga. min situ-ation, jeg kan lige pludselig: Åh, for helvede med det, jeg er ligeglad, lad mig tage (en til).

Og jeg er alene, jeg er ensom, jeg har ingen money, jeg har ingen kæreste, jeg har intet.

Jeg er helt alene, fint. Så jeg går derude i dejligt vejr, så jeg sidder dér. Lad mig tage en drink. (Kvinde, 50 år)

Fordi altså, når, hmm, når tingene er meget, meget svært for mig, så drikker jeg det væk, og så drikker jeg måske i en uge, eller et eller andet […] Eller også så drikker jeg i 2 dage, eller en dag, eller hver anden dag, eller et eller andet, for at – fordi der er for meget i mit hoved. Og jeg ved, at det virker. Jeg ved, det virker, jeg skal bare drikke, indtil jeg ikke kan mærke mine ben mere. Så falder jeg i søvn, og så har jeg det egentlig, så tænker jeg i hvert fald ikke på, hvor skidt jeg har det de næste 2 dage, fordi så har jeg tømmer-mænd. Så skal jeg pleje dem. Og så efter to dage, så kan jeg godt drikke igen, fordi så begynder det at myldre rundt inde i hovedet på mig: Og hvad skal der ske med mig? Og hvor skal jeg hen og sådan noget. (Kvinde, 52 år)

Hvor den første kvinde i høj grad bruger alkohol til at dulme ensomheden, bruger den anden kvinde alkoholen til at håndtere, fjerne og lindre den meningsløshed og uvished, der præger hjemløsheds-situationen. Disse kvinder føler hermed, at de har brug for alkohol for at cope med den ensomhed og det tankemylder, som præger dem i hverdagen. Rusmiddelbruget og hjemløshedssituationen aftegner hermed et billede af en ond cirkel, hvor misbruget kan virke fastholdende for den boligløse situation, men hvor hjemløsheden også kan eskalere rusmiddelbruget. Flere af lederne fortæller også, hvordan de oplever ensomheden og manglen på netværk som central for mange hjemløse kvinders problematiske rusmiddelbrug:

Leder: Der var én, der fortalte mig, hun er lige kommet i substitutionsbehandling, og så siger hun: "Hvad synes du om det?". Og så siger jeg: "Jeg synes, det er rigtig godt, min skat, jeg synes eddermame, det er modigt, at du prøver at holde dig fra det. Fordi du er

så ung og". Og så siger hun: "Det er sjovt, fordi I synes alle sammen, at det er så godt, at jeg har frivilligt gået med til min substitutionsbehandling", og hun er også sexarbejder,

"jeg er bare så ensom. For alle mine venner, de står oppe ved stofindtagelsesrummet.

Jeg går bare ned og henter min medicin, og så går jeg rundt for mig selv alene, for jeg har jo mistet alle mine venner pga. mit misbrug". Så det er så vigtigt, at man også tænker hele det dér efterværn ind og det sociale omkring det. Og det gør jo bare, at der er nogle af de kvinder, de falder tilbage til deres misbrug. (Leder, socialt tilbud)

Ensomhed og mangel på netværk opfattes hermed både af de fagprofessionelle og af borgerne selv som en af de primære årsager til misbruget, samt at kvinder kan opleve tilbagefald til misbrug. En anden fremtrædende forklaring på rusmiddelbruget er rusmidlernes lindring af psykiske problemer.

En del af de kvinder, der fortæller om et årelangt misbrug af rusmidler, forbinder misbruget med psykiske lidelser, hvor rusmidlet indtages som en form for selvmedicinering. En af kvinderne forkla-rer samspillet mellem de psykiske problemer og rusmidlerne:

Interviewer: Ja, og du kaldte det også selvmedicinering?

Kvinde: Ja, det er det jo også, ik’. Altså jeg kunne jo finde på at tage hvad som helst, samtidig med at jeg drak alkohol, ik’. Og jeg har det stadigvæk sådan, at hvis der er et eller andet, der bliver for svært, så drikker jeg en flaske vodka eller noget på én gang, og så ryger jeg noget tjald og noget – og jeg kan ikke sove om natten alligevel, på trods af at jeg får min kuk-kuk-pille, det er en, jeg skal tage hver dag.

Interviewer: Hvad er det for noget?

Kvinde: Lykkepille, ja.

Interviewer: Sådan noget antidepressiv?

Kvinde: Ja, mod angst, ik’. Og så får jeg noget, der tager angst nu og her. Og sådan en tager jeg måske også, når jeg skal sove, på trods af at jeg har drukket en flaske vodka og røget en masse joints og sådan noget, så skal der altså lige en sovepille til før, at jeg kan sove alligevel og sådan noget. (Kvinde, 46 år)

Ofte består denne selvmedicinering i en blanding af psykofarmaka, alkohol og illegale rusmidler.

Blandt andet bruges rusmidlerne som selvmedicinering, når kvinderne ikke ønsker at tage den me-dicin, de har fået ordineret, eller hvis de ikke er tilfredse med den behandling, de har modtaget i behandlingspsykiatrien. Der er således en del af kvinderne, der har ’dobbeltdiagnoser’, det vil sige, at de har misbrugsproblemer samtidig med psykiske lidelser.

Det problematiske forbrug af alkohol kan medføre store konsekvenser for kvindernes fysiske hel-bred, og selvom flere af kvinderne har været eller er på antabus, fortæller enkelte af kvinderne, hvordan de forsøger at omgå antabussens effekt:

Kvinde: For jeg drikker jo på antabus, jeg er fuldkommen ligeglad og sådan noget. Det smadrer så mine organer.

Interviewer: Bliver du ikke dårlig af det, hvis du er på antabus samtidig?

Kvinde: Jeg ved ikke, nej, det gør jeg ikke. Nej, jeg kender jo tricksene for fa’en. Altså.

Man kan alt muligt. Altså, hvis man har fået – jeg havde en veninde, hun fik dobbelt portion to gange om ugen, ik’, og hun gik direkte ned og drak bajer bagefter.

Interviewer: Hvordan kan man det?

Kvinde: Det kan man, hvis man lige går forbi apoteket og køber allergipiller og så tager en 4-5 stykker af dem, så slår det antabussen ned. Så kan du drikke, indtil du spiser, og så bliver du syg. Så det ved jeg også. Du kan også bare gøre det, at du går ud og drikker dobbelt op på snaps, bare kyler det ned og så tømmer en øl lige efter, så har du også smadret det der antabus – indtil du spiser første gang. Så det kan man sagtens. Man kan sagtens drikke på antabus, men det er ikke at anbefale, for du ødelægger jo både lever, nyrer, hjerte, alt er på overarbejde.

Interviewer: Okay, og det har du gjort?

Kvinde: Ja. (Kvinde, 52 år)

Nogle af de interviewede kvinder har således et ret massivt, problematisk blandingsmisbrug og op-lever fysiske og/eller psykiske følgeskader heraf. Særligt nogle af de ældre kvinder opop-lever som resultat af et længerevarende alkoholmisbrug (og i nogle tilfælde skadelig brug af antabus) en sær-ligt forringet sundhedstilstand, hvorimod nogle af de yngre kvinder i højere grad har erfaringer med hashmisbrug og brug af stoffer som kokain og amfetamin, men har endnu ikke oplevet alvorlige fysiske følgevirkninger. Konsekvenserne for kvindernes fysiske helbred og deres generelle hel-bredssituation vil blive uddybet i det efterfølgende afsnit.

En problematik, vi også finder i materialet, der omhandler kvinder med et aktivt stof- eller alkohol-misbrug, er, at særligt krisecentrene ikke tillader et aktivt misbrug eller udadreagerende adfærd på tilbuddene, herunder indtagelse af alkohol og/eller illegale stoffer. Som beskrevet i metodeafsnittet har vi også foretaget interview på krisecentre for at belyse snitfladeproblematikken mellem hjemlø-seområdet og krisecentrene for de udsatte kvinder. En leder på et krisecenter forklarer eksempelvis:

Leder: Når vi afviser nogen, når vi når til at have dem til en samtale, hvor vi skal snakke om, om de er målgruppen, så er det ofte misbrug eller manglende lyst til at samarbejde, altså.

Interviewer: Hvorfor vil I ikke – hvorfor er det sådan på den måde på [krisecentret]?

Leder: Det er hensynet til børnene. Både de børn, der er i den familie, og andre børn her.

Og det er det samme med udadreagerende adfærd. Altså, man kan sige, at dem, der bor her, kommer tit fra – måske har set mor og far skændtes eller være i noget turbulent, inden de kommer her, og er super-sensitive mange af børnene ift., hvad sker der, og bliver der råbt inde ved siden af osv., så der skal bare – der skal være ro, altså. (Leder, socialt tilbud)

Kvinder, der har oplevet en voldsproblematik i parforholdet, og som samtidig oplever misbrugspro-blematikker, kan således som oftest ikke befinde sig på krisecentrene af hensyn til, at der bor kvinder med børn på centrene. De misbrugende kvinder kan som følge heraf være nødsaget til at opsøge § 110-boformer eller natvarmestuer, og hvad der umiddelbart starter som en voldsproblematik kan

hermed blive til en hjemløshedsproblematik. En leder på et kvindeherberg under § 110 (servicelo-ven) forklarer, hvordan en del af deres målgruppe består af kvinder, der ikke har været ’egnet’ til et

§ 109-tilbud (krisecenter):

Interviewer: Mener du så, at psykiske lidelser hører under den bredspektrede, sociale problemstilling?

Leder: Ja, ja, der kommer også kvinder, som ikke nødvendigvis er psykisk (påfaldende) eller har en psykisk lidelse, men måske er en kvinde, der har været udsat for overgreb og vold som barn, og den historie følger hende også i en voksen alder. Og måske ikke er egnet til en § 109, som er et klassisk krisecenter. Hvis hun har et, nogle kvinder ud-vikler et misbrug for at kunne være i den vold, de er i.

Interviewer: Selvfølgelig.

Leder: Og det gør, at de ikke, simpelthen ikke kan blive visiteret til krisecenter, fordi der har man også børn. Så det kunne være sådan noget dér også. (Leder, socialt tilbud)

Problematikken består således i, at kvinder, der oplever vold og krisecenterrelaterede problematik-ker, men samtidig har et aktivt misbrug eller udadreagerende adfærd, ikke kan rummes på de steder, der er specialiserede i at håndtere voldstraumer, og som kan give fred og ro til at bearbejde de psykiske mén. I stedet er de henvist til hjemløsetilbud, hvor aktivt misbrug og bredspektrede, sociale problemstillinger accepteres, og hvor hverken traumer efter vold eller stof-/alkoholmisbruget nød-vendigvis håndteres. Disse forhold vil blive udfoldet og uddybet i kapitel 8, som vender tilbage til denne snitflade mellem de hjemløsheds- og krisecenterrelaterede problematikker.