Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund

Særligt i de store byer er der også en del af de hjemløse kvinder, der har etnisk minoritetsbaggrund.

På et af tilbuddene beskrives det eksempelvis, at en betydelig del af kvinderne har enten thailandsk eller somalisk baggrund. En del af kvinderne har været gennem et samlivsophør, for de thailandske kvinder typisk med en dansk mand, men ligesom blandt de hjemløse kvinder med dansk baggrund er der også en del af de hjemløse kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der er enlige socialt ud-satte kvinder. To medarbejdere på en § 110-boform i en storby beskriver den sammenud-satte gruppe af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der også tæller andre etniske grupper:

Medarbejder 1: Vi har virkelig haft mange thai-kvinder. Sindssygt mange

Medarbejder 2: Thai-kvinder, som har været gift med en dansk mand, og der er lidt vold, og der er lidt dit og dat.

Medarbejder 1: Det er mange thai og somaliske kvinder vi har, ikke.

Medarbejder 2: Ja, det er det.

Interviewer: Er det så nogen, der bryder med manden og så kommer her med børn?

Medarbejder 1: Nej, eller det kan det være, men vi har faktisk haft en del af sådan nogen der, altså de har jo et ret godt netværk i deres etniske miljø, og så er der faktisk nogle af de her kvinder, som ikke har en mand, som så cykler rundt til en masse familier, hvor de ligesom bor. Og så bliver de ligesom bare boende der.

Medarbejder 2: Det er de enlige.

Medarbejder 1: Enlige kvinder, som ligesom ikke er gift eller ikke har været det. Og så cykler de ligesom rundt i de der familier, og så på et eller andet tidspunkt, så er der ikke flere familier, man kan bo hos, og så kan de ende her, ikke.

Medarbejder 2: Virkelig dårligt integrerede kvinder. Som ofte ikke er i arbejde, ikke er i afklaringsforløb eller ressourceforløb.

Medarbejder 1: Og ikke taler dansk. Og måske er syge.

Interviewer: Psykisk eller somatisk?

Medarbejder 1: Gigt eller det kan også være psykisk.

Medarbejder 2: Der er meget, altså inden for den der boldgade, der hedder alt det der med fibromyalgi og øh ...

Medarbejder 1: Tuberkulose i knoglerne, det er der mange somaliere, der har.

Interviewer: Hvad med andre nationaliteter, er der noget, I oplever, der er sådan?

Medarbejder 1: Totalt blandet.

Medarbejder 2: Ja, så er det Afrika, Mellemøsten, Thailand og lidt Grønland.

Andre medarbejdere beskriver også, hvordan de ser en del fra de øvrige nordiske lande (primært Sverige), som søger til København pga. den mere lempelige/liberale stofpolitik. Som indikeret i ovenstående citat beskriver ledere og medarbejdere en ekstra sårbarhed og udsathed blandt kvin-der med etnisk minoritetsbaggrund. En medarbejkvin-der uddyber denne sårbarhed:

Medarbejder: I alle kulturer, ja det er nemlig mange former. Og jeg tror, at der, hvor de udenlandske kvinder er ekstra sårbare i forhold til de danske kvinder, det er den her – det er sproget og forståelsen af det sociale system. At hvis man er meget isoleret, og man har fået det billede af sin mand, nu eksmand, at altså for det første, at man ikke har haft sin egen nem-id og konto og ikke helt ved, hvad man får i penge osv., så har man meget at skulle lære. Samtidig med sproget, når man ikke sådan helt forstår, hvad det helt er, der foregår omkring én, så er man selvfølgelig nemmere at isolere. Og når man ikke ved, hvad er en kommune, altså, hvis det nu er noget, man er blevet truet med, at ”hvis du brokker dig mere, hvis du går til politiet, så er det dig, der ryger ud, så kommer du i fængsel”, altså. Så går der længere, før de henvender sig. (Medarbejder, socialt tilbud)

Ifølge medarbejderne er det altså særligt manglende systemkendskab og sprogbarrierer, som ken-detegner disse kvinders ’ekstra’ udsathed, samt at en del af kvinderne har været isoleret i hjemmet.

Hvad angår de unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, indgår vold eller social kontrol ofte i forklaringen på, at de er flygtet fra familien, hvilket både nævnes af flere medarbejdere, samt af de unge kvinder med indvandrerbaggrund i undersøgelsen. Der er dog også interne forskelle i ressour-cer blandt kvinderne med etnisk minoritetsbaggrund (både i forhold til sprog, netværk og system-kendskab). En leder på en § 110-boform forklarer disse interne forskelle:

Leder: Jeg vil sige sådan dem, som vi har typisk repræsenteret, det er grønlændere, somaliere og folk fra Mellemøsten, altså Iran, Irak, Syrien, Afghanistan. Og igen altså, det er forskellige problematikker. Altså, i forhold til Grønland, det er jo meget det her med, altså, der ikke er det samme sociale system. Kontanthjælpen er højere i Danmark, pen-sionen er højere. I Grønland er der ikke nogen institutioner til hjemløse og ja, så er det måske dér, hvor man bruger de sidste penge til en enkeltbillet og så tager til Danmark, fordi så er der lidt mere hjælp at hente dér. Og det kan være godt eller skidt. Og så er der den her voldsproblematik og det isolerende. Og jeg synes, vi ser det her både hos folk, som er fx fra Mellemøsten eller fra Somalia, hvor mænd kan isolere kvinder. Og det sker også for danskere, altså det har måske bare udtryk i noget andet. […] Så jeg synes, de er meget komplekse, synes jeg, de problemer, som alle kommer med her, og der er ikke noget, altså – jo der er selvfølgelig noget, der også er kulturelt betinget, men det er jo meget mere betinget af den person, man er, fordi uanset hvad for et land, vi snakker om, så er der jo også forskel på høj og lav […] Men om man er uddannet, eller om man ikke er, eller hvor lang tid, man har gået i skole. Og hvad har ens forældre lært én osv.,

altså, der er jo kæmpe forskelle. Sådan et land som Somalia, der er der jo meget stor forskel på land og by. (Leder, socialt tilbud)

Der er hermed forskelle mellem de hjemløse kvinder med etnisk minoritetsbaggrund både på tværs af alder, uddannelsesniveau og nationalitet. Selvom størstedelen af medarbejderne peger på den manglende systemkontakt og -kendskab samt de sproglige barrierer, er det dermed vanskeligt at konkludere, hvorvidt der eksisterer nogle ’fælles’ sociale problemstillinger på tværs af denne sam-mensatte gruppe af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Desuden kan det diskuteres, om det er meningsfuldt at opfatte denne gruppe af hjemløse kvinder som væsentligt forskellige fra de etnisk danske kvinder, da der ud over de sproglige barrierer hos indvandrerkvinderne også i mange tilfælde er tale om ensartede problemstillinger og hjemløshedsårsager. En medarbejder sætter spørgsmåls-tegn ved netop dette:

Medarbejder: Der er de helt unge, hvor jeg vil sige, der er rigtig meget æresrelateret, tilpasning af kulturer, der er sådan helt klassiske. Dem er der også nogle af, men de kvinder, som kommer, det er en eller anden form for social deroute, og det kan også godt være det familierelaterede, men sådan er det også for de etnisk danske kvinder, at man bruger sit netværk op. Hvis du spurgte mig sådan på stående fod, om det var kulturelt, om der var kulturel forskel på, hvilke sociale problemstillinger, man kom med, så … Interviewer: Så ville det være meget lidt.

Medarbejder: Så vil jeg sige meget lidt. Fordi den klassiske – du ender ikke på natcafé, som de fleste kvinder er her, så er det fordi, de har prøvet alt. Og der er rigtig mange kvinder, som skammer sig over at være her uanset etnicitet. (Medarbejder, socialt tilbud) Der er således også store lighedspunkter mellem etnisk danske kvinder og kvinder med etnisk mi-noritetsbaggrund, blandt andet dét, at de har ’prøvet alt’ og brugt deres netværk op, inden de havner på tilbuddene. Et fællestræk, som dog lader til at være en endnu større udfordring for kvinder med dårlige danskkundskaber, er jobsøgning:

Kvinde (gennem tolk): Jeg har lavet rigtig, rigtig mange ansøgninger. Jobansøgninger til plejehjem, vuggestue, børnehave og skoler og arbejder som rengøringsassistent. Jeg vil gerne arbejde rigtig meget. Jeg vil ikke bare sidde her og få økonomisk hjælp af kommunen.

Interviewer: Er det jobcentret, der hjælper dig med det, eller er det noget, du selv står for?

Kvinde (gennem tolk): Jeg har en vejleder, der er meget, meget sød. Altså, han siger til mig, at hver syvende dag skal jeg lave fire ansøgninger og samle dem og så sende dem til forskellige steder, og jeg har en ansøgning, hvor jeg kan sende, altså flere gange. Og min søsters søn, han er dansker, og han taler flot dansk, så han har hjulpet mig med at lave ansøgningen.

Interviewer: Ja, det var godt at høre.

Kvinde (gennem tolk): Jeg er hjælpsom, og jeg vil gerne hjælpe også, altså i virkelighe-den hjælper jeg de gamle danskere, hvis jeg ser dem på gavirkelighe-den, hvis de kommer til at falde eller sådan, og jeg er ikke sådan et sløvt menneske. Jeg har energi, og jeg vil gerne arbejde. (Kvinde, 38 år)

Mange af kvinderne med etnisk minoritetsbaggrund er således meget motiverede og ivrige efter at finde et arbejde, men har store udfordringer med sprogbarrierer på arbejdsmarkedet. Kvinderne fortæller, at de bruger rigtig meget tid og energi på at søge arbejde, men at de får sjældent svar i jobsøgningsprocesser. Dette har for nogle ført til, at de har opgivet jobsøgningen og i stedet foku-serer på uddannelse:

Kvinde: Ja, jeg får SU.

Interviewer: Og inden da, der arbejdede du ikke, da du stadig var sammen med din eks-mand?

Kvinde: Nej, nej, nej. Dengang jeg var sammen med ham, han sagde til mig: "Du skal lave noget”. Derfor jeg gik til børnehaver og søgte om et job, men det er svær.

Interviewer: Ja, det er er svært.

Kvinde: Der er nogen, der er heldige, der er nogen, der ikke heldige. Jeg har prøvet mange gange. Så jeg gav op. Jeg sagde: jeg skal til VUC. (Kvinde, 46 år)

Vi finder således både lighedspunkter og forskelle mellem hjemløse kvinder med etnisk minoritets-baggrund og de etnisk danske kvinder samt store interne forskelle blandt kvinder fra forskellige lande. En særlig problematik, der knytter sig til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, lader dog til at være svagt systemkendskab og sproglige udfordringer, som har store konsekvenser for deres muligheder for at navigere i det til tider komplekse velfærdssystem, ligesom det også udgør en eks-tra barriere i forhold til at søge arbejde.