• Ingen resultater fundet

Udvalgteklagemuligheder UDVALGTE KLAGEMULIGHEDER

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 171-174)

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EF-Domstolen og FN’s Overvåg-ningskomitéer; såfremt nationale klagemuligheder er udtømt.

Borgerrådgiveren

Borgerrådgiveren behandler klager over blandt andet Københavns kommunes sags-behandling, udførelsen af praktiske opgaver og personalets opførelse, herunder diskrimination i forbindelse med kommunes behandling. Borgerrådgiveren vejleder om klagesystemet og mægler i sager om diskrimination

http://diskrimination.kk.dk/

Danmarks Domstole

Hjemmesiden indeholder blandt andet gode råd og blanketter, om hvordan man gør, hvis man som part, vidne eller i øvrigt skal i forbindelse med Danmarks Domstole.

Man kan også finde din retskreds eller finde oplysninger om det danske retssystem, herunder information om offentlig retshjælp. http://www.domstol.dk/

Datatilsynet

Datatilsynet, fører tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af lov om behand-ling af personoplysninger, bortset fra behandbehand-linger der foretages for domstolene.

Datatilsynet vejleder og rådgiver offentlige myndigheder og private vedrørende behandling af oplysninger. Herudover kan Datatilsynet behandle klagesager, egen driftsager, ansøgninger og anmeldelser. Endelig kan Datatilsynet udføre inspektio-ner af offentlige myndigheder, samt private virksomheder, der har fået tilladelse til behandling af personoplysninger. http://www.datatilsynet.dk

Den Europæiske Ombudsmand

Som statsborger eller som person eller virksomhed/organisation med bo-pæl/hjemsted i en medlemsstat kan man klage til Ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser, herunder handlinger i modstrid med EU Chartret om Grund-læggende Rettigheder, foretaget af EU’s institutioner og organer.

http://www.euroombudsman.eu.int Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden skal kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne.

Herudover kan Ombudsmanden tage principielle sager op på eget initiativ. Endelig kan Folketingets Ombudsmand inspicere ethvert tjenestested der hører under hans virksomhed, herunder særligt fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospi-taler og lignende. http://www.ombudsmanden.dk

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmandens rolle er bl.a. at føre tilsyn med, at markedsføringsloven bliver over-holdt. Forbrugerombudsmanden behandler blandt andet klager om diskriminerende markeds-føring, idet reklamer og anden form for markedsføring ikke må være diskriminerende for eksempel med hensyn til race, nationalitet, reli-gion, køn eller alder. http://www.forbrug.dk/markedsforing/fo/20/

U d v a lg te k la g e m u li g h e d e r

Flygtningenævnet

Flygtningenævnet behandler, som administrativ klageinstans, klager over afgørelser vedrørende asyl truffet af Udlændingeservice. Flygtningenævnets afgørelser er ende-lige. http://www.fln.dk/

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling er oprettet af Institut for Menneskerettig-heder. Klagekomitéens opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehand-ling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan også behandle klager over, at en person er blevet ud-sat for urimelig behandling som følge af, at vedkom-mende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

På hjemmesiden findes oplysninger om klagekomitéen arbejde, oplysninger om afgørelser og en klagevejledning på forskellige sprog, tillige med en mulighed for at udfylde klageskemaet på hjemmesiden. http://www.klagekomite.dk

Ligestillingsnævnet

Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Det er gratis at rejse en sag for nævnet. Hensigten er at give den enkelte borger en gra-tis og lettere adgang til at få afgjort en sag om kønsdiskrimi-nation. http://www.ligenaevn.dk/

Pressenævnet

Under massemediernes adgang til at indsamle og offentliggøre informationer skal massemedierne samtidig anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse i forhold til ytringsfriheden. Pressenævnet kan behandle spørgs-mål om, hvorvidt god presseskik er over-trådt og klager over, at et medie har afvist at bringe et genmæle. http://www.pressenaevnet.dk/

Statsadvokaten

En klage over politiet indgives til en af de seks statsadvokater i Danmark som i første omgang behandler klager fra borgere angående politiets opførsel (adfærdsklager).

Statsadvokaten udarbejder en redegørelse som sendes til det lokale politiklagenævn.

Af Statsadvokatens afgørelse vil det fremgå, hvorvidt politiklagenævnet har været enig i afgørelsens udfald. Statsadvokatens afgørelse kan påklages til Rigsadvokaten.

http://www.rigsadvokaten.dk/

Radio- og tv-nævnet

Radio- og tv-nævnet er et nævn nedsat af Kulturministeriet, der står for at udbyde sendetilladelser til Danmarks radio- og tv-kanaler. Radio- og TV-Nævnet fører tilsyn med, at programvirksomheden i Danmark overholder lovens krav. Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation, placering og omfang af reklamer, i sager om indholdet af radio- og tv-reklamer, herunder diskriminationsmæssige aspekter og sømmelighedskrav til reklamer, og i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter. http://www.mediesekretariatet.dk/

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der tager stilling i konkrete klagesager.

Ankestyrelsen er den øverste administrative klageinstans. Ankestyrelsens væsent-ligste funktion er at garantere retssikkerheden og sikre ensartet behandling af borgerne på det sociale område. Ankestyrelsen er den centrale statslige klageinstans

U d v a lg te k la g e m u li g h e d e r

på det sociale område. Styrelsen er klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdsska-destyrelsen. Desuden er styrelsen klageinstans for kommunernes afgørelser om foranstaltninger over for børn uden forældrenes samtykke, samt for afgørelser af principiel eller generel karakter truffet af de sociale nævn i statsamterne.

http://www.ast.dk/

Det Sociale Nævn

Det Sociale Nævn behandler klager over kommunernes afgørelser om dine rettighe-der og pligter efter den sociale lovgivning. Man kan klage til Det Sociale Nævn over de fleste af kommunens og amtskommunens afgørelser i sociale sager. Det Sociale Nævn træffer også afgørelse om magtanvendelse overfor voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. http://www.statsamt.dk/

Det Psykiatriske Patientklagenævn

Hvis du i forbindelse med indlæggelse på psykiatrisk afdeling bliver udsat for tvang, kan du klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn,

http://www.statsamt.dk/

Det kommunale tilsyn

Undersøger om kommunen overholder de pligter, som kommunen har som offent-lig myndighed. http://www.statsamt.dk/

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed i det danske sundhedsvæsen.

Patientklagenævnet er en selvstændig og uvildig forvaltningsmyndighed.

http://www.pkn.dk/

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 171-174)