GENERELLE RETTIGHEDER
RETTEN TIL LIVET
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne 1 Relevante komiteer:
- FN’s Menneskerettighedskomité,
- Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf,
- FN’s Komité mod Tortur.
- Europarådets Menneskerettighedskommissær - FN’s særlige torturekspert
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
5.2 Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité,
FN’s Menneskerettighedskomité har udsendt sine anbefalinger til Danmarks femte periodiske rapport vedrørende FN’s konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.
Af positive udviklinger i Danmark nævner komitéen arbejdet for etnisk lige-behandling, oprettelsen af ligebehandlingsnævnet, indførelsen af tortur i straffeloven som en skærpende omstændighed, arbejdet for at afskaffe vold mod kvinder og reformen af retssystemet med det formål blandt andet at reducere sagsbehandlingstiden i retssager.
Komitéen anbefaler desuden, at Danmark udviser den største forsigtighed med at stole på diplomatiske forsikringer når det overvejes at tilbagesende udlændinge til lande der mistænkes for at handle i strid med konventionens torturforbud i artikel 7. Danmark bør også overvåge behandlingen af tilba-gesendte personer og tage de nødvendige forholdsregler, i tilfælde af, at de diplomatiske forsikringer ikke efterleves.
Komitéen anbefaler også, at Danmark evaluerer sin lovgivning og praksis med hensyn til varetægtsfængsling i isolation for at sikre, at sådanne metoder kun anvendes i særlige situationer og i en begrænset tidsperiode.
Danmarks næste periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité har afleveringsfrist den 31. oktober 2013.
Se mere under kapitlerne vedrørende den personlige frihed, retten til en retfærdig rettergang, religionsfrihed, kvinders rettigheder og etniske og nati-onale mindretal.
Reference:
FN’s Menneskerettighedskomité Ninety-fourth session
CCPR/C/DNK/CO/5, 29 October 2008
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT)
I henhold til Europarådets Konvention vedrørende forebyggelse af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf aflægger CPT peri-odiske kontrolbesøg i medlemsstaterne. CPT besøgte Danmark i perioden 11.
til 20. februar 2008, hvilket var CPT’s 4. besøg i Danmark. CPT besigtigede en række politistationer og fængsler samt psykiatriske afdelinger over hele landet.
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
CPT har i sin evaluering af 25. september 2008 følgende anbefalinger til Danmark, jf. CPT/Inf (2008) 26:Politistationer
CPT har bl.a. anbefalet, at alle personer tilbageholdt af politiet fra starten af deres tilbageholdelse skal have en formel anerkendt ret til at informere en slægtning eller en anden person efter eget valg om deres situation. Enhver mulighed for undtagelsesvis at udsætte udøvelsen af denne ret bør være klart afgrænset i loven og gøres til genstand for passende sikkerhedsforan-staltninger. Endvidere anbefales det, at der tages skridt til at sikre, at alle tilbageholdte personer fra starten af deres tilbageholdelse skal informeres om adgang til en advokat. Personer, der tilbageholdes i henhold til udlænd-ingeloven, bør have en ret til adgang til en advokat fra starten af deres tilba-geholdelse.
Fængsler
For så vidt angår fanger har CPT især rettet sin opmærksomhed på enheder med speciale regimer, herunder ”negativt stærke” fanger. CPT anbefaler, at beslutningen om at placere en fange i en enhed for “negativt stærke” fanger bør revideres med jævne mellemrum. Yderligere bør fanger så vidt muligt have adgang til oplysninger om grundene til deres placering i en enhed for
“negativt stærke” fanger og bør har ret til at appellere beslutningen til en ekstern myndighed. CPT anbefaler endvidere, at de danske myndigheder undersøger vilkår på Københavns Politigård. Angående isolationsfængs-ling af de varetægtsfængslede fanger ved retskendelse og andre restriktio-ner har CPT bl.a. anbefalet de danske myndigheder til at gøre en fortsat indsats for at sikre, at de varetægtsfængslede fanger kun anbringes i isola-tion under ekstraordinære omstændigheder, som er nøje begrænset til det faktiske behov i sagen. Endvidere bør de danske myndigheder uden yder-ligere forsinkelse gennemføre CPT’s anbefalinger vedrørende de af politiet pålagte restriktioner i forhold til varetægtsfængsledes kontakt med omver-denen.
Sandholm
Vedrørende udlændinge, som tilbageholdes i Sandholmlejren har CPT frem-kommet med en række anbefalinger vedrørende deres vilkår, herunder forbedring af miljøet, udvidelse af tilbuddet af målrettede aktiviteter, sund-hedspleje m.m.
Sikrede institutioner
CPT har bl.a. anbefalet systematiske helbredsundersøgelser af mindreårige
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
og unge ved deres optagelse til sikre afdelinger og en revision af anvendel-sen af begrænsninger på unges kontakt med omverdenen.
Psykiatriske institutioner
CPT udtrykker stor bekymring over anvendelsen af fiksering overfor psyki-atriske patienter i Danmark.
Komitéen blev opmærksom på at der var patienter på Bispebjerg hospital, som havde oplevet at være fikseret i op til 6 dage i træk. På Sikringsafdelin-gen i Nykøbing Sjælland havde patienter været fikseret i op til 6 måneder på grund af voldelig adfærd. CPT anbefalede de danske myndigheder hurtigst muligt at revidere lovgivning og praksis vedrørende fiksering af Psykiatri-ske patienter. Komitéen anbefalede, at en række principper og minimums-standarder tages i betragtning, som for eksempel korrekt brug af tvangsfor-anstaltninger varighed af tvangsfortvangsfor-anstaltninger og behov for tilsyn ved tvangsforanstaltninger.
På Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland oplevede CPT’s delegation en ny form for fysisk fiksering, hvor patientens arme var fastgjort til et bælte, og fødderne var fastgjort til hinanden med en rem, som sikrede at patienten kunne tage små skridt. Denne fiksering gjorde, at patienterne kunne gå rundt, imens de var fikserede. CPT fandt, at denne form for fiksering var nedværdigende og blev efterfølgende af de danske myndigheder informeret om, at fikseringen var i strid med dansk lovgivning. CPT efterlyste i sin rapport en bekræftelse fra de danske myndigheder på, at anvendelsen af denne form for fiksering er ophørt.
Reference:
The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT)
CPT/Inf (2008) 26
Strasbourg, 25. september 2008
Europarådets Menneskerettigheds-kommissærs besøg i Danmark
Europarådets Menneskerettigheds-kommissær besøgte Danmark den 11.
juni 2008, for at diskutere implementeringen af kommissærens seneste anbe-falinger, fra hans Memorandum til den danske regering af 11. juli 2007.
Kommissæren udtalte, at diplomatiske forsikringer ikke bør anvendes som grundlag for at tilbagesende formodede terrorister til stater, som er kendte for at anvende tortur.
Se mere under kapitlet om flygtninge og migranters rettigheder og forbud mod tortur.
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
Reference:Europarådets Menneskerettigheds-kommisær CommDH(2008)17
2nd Quarterly Activity Report 2008, 16. juli 2008
FN’s særlige torturekspert
FN’s særlige torturekspert, Manfred Nowak, besøgte Danmark og Grønland den 2-9. maj 2008. Han takkede den danske regering for sin samarbejdsvilje under besøget og roste Danmarks indsats som foregangsland i kampen mod tortur verden over. Han bemærkede, at han ikke under sit ophold i Danmark havde oplevet nogen beskyldninger om tortur rettet mod den danske stat og kun meget få klager over dårlig behandling i de danske fængsler. Han bekla-gede dog, at der endnu ikke er indført en specifik bestemmelse i den danske straffelov, som forbyder tortur.
Udgangspunktet i det danske fængselssystem er ”normaliseringsprincip-pet” som betyder, at livet i fængslerne så vidt muligt afspejler livet i resten af samfundet. Sammen med fængselspersonalets opmærksomhed overfor de indsattes behov medfører dette en høj standard for de danske fængsels-forhold.
Uanset den danske regerings bestræbelser på at begrænse brugen af isolati-onsfængsel er den udbredte brug heraf i Danmark stadig en stor bekymring for FN’s særlige torturekspert, især med hensyn til varetægtsfængslede.
Se mere under Kapitlerne om den personlige frihed og kvinders rettighe-der
Reference:
Statement by Manfred Nowak, Special Rapporteur on Torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment
63rd session of the General Assembly Third Committee, 23 October 2008
5.3 Konkrete sager:
Der har ikke været nogen sager vedrørende forbud mod tortur, umenneske-lig eller nedværdigende behandling eller straf.
6. Regeringsinitiativer
Ombudsmandsinstitutionens nye opgaver som national forebyggelsesme-kanisme i henhold til tillægsprotokollen til FN’s torturkonvention
Folketingets Ombudsmand er i forbindelse med Danmarks ratifikation af Den valgfri protokol til FN’s konvention om tortur og anden grusom,
umen-F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
neskelig eller nedværdigende behandling eller straf blevet udpeget til at være national forebyggelsesmekanisme.
Efter bestemmelsen i artikel 19 i den valgfri protokol skal den nationale fore-byggelsesmekanisme som minimum have kompetence til regelmæssigt at undersøge behandlingen af frihedsberøvede personer på tilbageholdelses-steder med henblik på om nødvendigt at styrke deres beskyttelse mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I den forbindelse skal forebyggelsesmekanismen fremsætte anbefalinger til de relevante myndigheder med henblik på om nødvendigt at styrke deres beskyttelse mod tortur mv.
Af særlig praktisk betydning for torturkonventionen er på den baggrund ombudsmandens mulighed for at gennemføre inspektioner. Inspektion-svirksomheden er siden ændringen i 1996 af ombudsmandsloven blevet udvidet. Der gennemføres i alt ca. 25 inspektioner om året. De fleste inspek-tioner gennemføres af fængsler, arresthuse, politiets deteninspek-tioner og vente-rum, sociale og psykiatriske bosteder samt psykiatriske afdelinger, dvs. typer af institutioner hvor spørgsmål om tortur mv. kunne tænkes at opstå.
Ombudsmanden overvejer for tiden hvilket omfang inspektionerne som følge af konventionen bør have.
Endvidere følger det af konventionens artikel 19 c at den nationale forebyg-gelsesmekanisme skal have kompetence til at indgive forslag og bemærk-ninger vedrørende eksisterende eller foreslået lovgivning.
Bestemmelsen indebærer en pligt for ombudsmanden til at følge med i de lovforslag der fremsættes og udtalte sig om dem som vurderes at være rele-vante i forhold til torturkonventionen. Omfanget og varetagelsen af disse opgaver overvejer ombudsmanden for tiden ligeledes.
Endvidere fremgår det af konventionens artikel 18 at de deltagende stater skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre at eksperterne i den nationale mekanisme har de kvalifikationer og den faglige viden der er fornøden.
Med henblik på at sikre denne ekspertise har ombudsmanden indledt drøf-telser med Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og Institut for Menneskerettigheder (IMR) om et muligt samarbejde om udførel-sen af de opgaver som ombudsmanden som forebyggelsesmekanisme skal
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
varetage i henhold til den valgfri protokol.Reference:
Folketingets Ombudsmand.
FN’s Menneskerettighedsråd har vedtaget dansk resolution mod tortur FN’s Menneskerettighedsråd har i går enstemmigt vedtaget en omfattende resolution mod tortur fremlagt af Danmark.
Igennem mere end 10 år har Danmark fremlagt og stået i spidsen for forhand-lingerne om FN’s resolutioner mod tortur. Resolutionen forlænger rappor-tørens mandat for 3 år med henblik på at:
- Søge, modtage, undersøge og udtale sig om oplysninger fra regeringer, internationale organisationer, NGO’er, personer og grupper vedrørende forhold og sager vedrørende tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;
- Foretage landebesøg;
- Undersøge udviklinger og udfordringer vedrørende tortur og udtale sig om passende foranstaltninger til at forebygge og udrydde sådanne forhold;
- Identificere, udveksle og fremme nyttige foranstaltninger til at forebygge, afstraffe og udrydde tortur;
- Integrere et kønsperspektiv i sit mandat;
- Rapportere til FN’s Menneskerettighedsråd og Generalforsamling
- Samarbejde med regeringer, FN’s Torturkomité og underkomité til fore-byggelse af Tortur samt andre relevant FN mekanismer og organer, regionale og nationale organisationer og civilsamfundet.
Endvidere fastslår resolutionen blandt andet, at folkerettens forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf er ubetinget og ikke kan fraviges under nogen omstændigheder, at enhver påstand om tortur snarest skal efterforskes uvildigt og at enhver, som udfører, beordrer, tolerer eller ansporer til tortur skal holdes ansvarlig herfor og straffes alvorligt.
Reference:
http://www.um.dk/da/servicemenu/Presse/Pressemeddelelser/PressemeddelelserUdenrig spolitik/Arkiv2008/FNsMenneskerettighedsraadVedtagerDanskResolutionModTortur.htm Human Rights Council, Eighth session Agenda item 3
A/HRC/8/L.9, 12 June 2008
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
7. Andet
Rigsadvokatens meddelelse om retningslinjer for varetægtsfængsling i isola-tion
Retsplejelovens regler om varetægtsfængsling i isolation blev ændret ved lov nr. 1561 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven (Varetægts-fængsling i isolation). Loven trådte i kraft den 1. januar 2007.
Formålet med ændringerne var at fastholde den nedgang i antallet af isola-tionsfængslinger, som blev opnået med ændringen i 2000 af retsplejelovens regler om isolation, jf. lov nr. 428 af 31. maj 2000, samt at begrænse varighe-den af varetægtsfængslinger i isolation.
Rigsadvokaten har i den forbindelse udarbejdet et dokument indeholdende de retningslinjer, der efter lovændringen gælder for anklagemyndighedens behandling af sager om isolationsfængsling, og erstatter tidligere fastsatte retningslinjer.
Reference:
Rigsadvokaten Meddelelse nr. 4/2008 om Varetægtsfængsling i isolation Dato 8. juli 2008, J.nr. RA-2007-511-0080
http://www.rigsadvokaten.dk/media/RM_4-2008.pdf (20. oktober 2008)
Rigsadvokatens redegørelse for brugen af varetægtsfængsel i isolation i 2006 Rigsadvokaten har siden 2001 foretaget en løbende statistikindsamling vedrørende udviklingen og varigheden af isolationsfængslinger. En gang om året har Rigsadvokaten desuden orienteret Justitsministeriet om udvik-lingen på området. Den 5. november 2007 blev redegørelsen for anvendel-sen af varetægtsfængsel i isolation i 2006 offentliggjort.
Det fremgår blandt andet af redegørelsen, at den gennemsnitlige varighed af isolationsvaretægtsfængslingerne er faldet fra 33 dage i 2005 til 29 dage i 2006. Antallet af afsluttede isolationsfængslinger er faldet fra 532 i 2005 til 475 i 2006. To personer var i 2006 varetægtsfængslet i isolation i mere end 3 måneder. I 2005 var tallet 11 personer.
I 2006 var seks personer under 18 år varetægtsfængslet isolation. Isolations-fængslingerne havde en varighed på mellem 3 og 14 dage.
Reference:
Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2007 Dato: 5. november 2007
Journal nr. RA-2007-131-0005
http://www.rigsadvokaten.dk/Default.aspx?id=62&recordid62=1122 (20. oktober 2008)
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
PET’s brug af hætter ved anholdelser i terrorsagerI forbindelse med anholdelserne i terrorsagen i Vollsmose stillede Folketin-gets Retsudvalg følgende spørgsmål til Justitsministeren:
”Ministeren bedes kommentere artiklen i Information fredag den 14/12-07:
“Kritik af politiets metode under terroranholdelse” og oplyse, om det er korrekt at anholdte har fået hætter over hovedet, overtræksdragter på m.v., og ikke er blevet oplyst om, hvad de var sigtet for.”
I Dagbladet Information har professor dr. med. Bent Sørensen, der har været Danmarks udpegede medlem af både Europarådets komité til forebyggelse af tortur og af FN’s komité mod tortur, udtalt følgende: “Hætter over hovedet på anholdte er simpelthen forbudt og absolut uacceptabelt. Det er den enty-dige opfattelse i de to komiteer,”
I sit svar på spørgsmålet fra Folketingets Retsudvalg indhentede Justitsmi-nisteriet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). I udtalelsen skrev PET blandt andet følgende:
”Politiets Efterretningstjeneste foretog i samarbejde med politiet i Odense den 5. september 2006 anholdelse af en række personer i forbindelse med terrorsagen fra Vollsmose. De fem personer, som på anholdelsestidspunktet var de hovedmistænkte i sagen, blev ved anholdelsen af kriminaltekniske grunde iført en engangskedeldragt. Engangskedeldragten skal forhindre, at de anholdte og deres beklædning bliver forurenet med spor fra køretøjer og andre lokaliteter, som de må opholde sig i, forud for de kriminaltekniske undersøgelser. Engangskedeldragten har en hætte, som ikke dækker den anholdtes ansigt. Under den konkrete anholdelsesaktion blev de fem hoved-mistænkte også iført en løstsiddende stofhætte, der dækkede ansigtet og forhindrede udsynet. Det skal understreges, at hætterne ikke blev anvendt for at intimidere de anholdte. Beslutningen om anvendelse af hætter blev alene truffet af sikkerhedsmæssige og taktiske årsager, således at de anholdte ikke kunne iagttage, hvordan politiet gennemførte anholdelsesaktionen, herunder politiets udrustning og køretøjer mv.
Politiets Efterretningstjeneste evaluerer og tilpasser løbende de metoder, der tages i anvendelse i forbindelse med anholdelsesaktioner, og det bemærkes i den forbindelse, at hætterne ikke længere indgår i det udstyr, som Politiets Efterretningstjeneste anvender ved anholdelser. Det kan dog ikke udelukkes, at der også i fremtiden vil kunne forekomme tilfælde, hvor det af sikker-hedsmæssige og taktiske årsager rent undtagelsesvist kan være nødvendigt og forsvarligt at anvende udstyr, som hindrer den anholdtes udsyn. Politiets Efterretningstjeneste vil i en sådan situation lægge vægt på, at såvel det
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
anvendte udstyr som den udstrækning, hvori udstyret anvendes, står i rime-ligt forhold til den interesse, der søges beskyttet, og at udstyret anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Reference:
Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 17. december 2007 Folketingsår 2007-08 (2. samling)
Justitsministerens svar af 27. februar 2008
Informations artikel af 28. april 2008: ”Retsudvalg får lov at se hættefotos”
http://www.information.dk/158499
F o r b u d m o d s la v e r i o g tv a n g s a r b e jd e
FORBUD MOD SLAVERI OG TVANGSARBEJDE Relevante bestemmelser:•EMRK art. 4
• ICCPR art. 8
• ILO-Konventionerne Nr. 29 og Nr. 105 om Afskaffelse af tvangs- og slave-arbejde
• Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 5.
•Straffelovens § 262 a (Forbud mod menneskehandel med henblik på udnyt-telse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold).
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 4:
Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.
Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.
Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ikke:
a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan friheds-berøvelse;
b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvit-tighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste;
c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd;
d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter.
1. Lovforslag
Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende forbud mod slaveri og tvangsarbejde.
2. Domme fra de danske domstole
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod sla-veri og tvangsarbejde.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde mod Danmark.
F o r b u d m o d s la v e r i o g tv a n g s a r b e jd e
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne