MENNESKERET I DANMARK
Statusrapporten gennemgår lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans i Danmark i perioden oktober 2007 til oktober 2008, Rapporten er inddelt efter de generelle rettigheder, der er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds- konvention. I tilknytning til disse rettigheder inddrager rapporten også økonomiske, sociale og kulturelle ret- tigheder samt de særlige rettigheder, som gælder for kvinder, børn, personer med funktionsnedsættelse, etniske minoriteter, nationale mindretal og flygtninge.
Status 2008 er udarbejdet af Institut for Menneske- rettigheder. Instituttet blev oprettet ved Lov om etable- ring af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni 2002. Instituttet tager udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinsti- tution i henhold til FN’s Paris Principper og er dansk centrum for forsknings-, udrednings-, uddannelses- dokumentations- og informationsvirksomhed om menneskerettigheder i Danmark, i Europa og interna- tionalt. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 blev varetaget af Det Danske Center for Menne- skerettigheder.
STATUS 2008
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
M E N N E S K E R E T I D A N M A R K · S T A T U S 2 0 0 8
ISBN 87-91836-26-3
N a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
Institut for Menneskerettigheder
Menneskeret i Danmark
Status 2008
Menneskeret i Denmark Status 2008
© Institut for Menneskerettigheder, 2009
Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Status 2008 eller dele heraf kan ske med fuldstændig kildeangivelse.
Tilrettelæggelse og redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Martin Ole Futtrup
Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler
Produktion: Handy-Print A/S, Skive
Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udred- ninger:
Cand.jur. Christoffer Ulrik Badse Cand.jur. Eva Ersbøll
Cand.jur. Ph.d. Kim U. Kjær
Cand.jur. Ph.d. Birgitte Kofod Olsen Cand.jur. Nanna Margrethe Krusaa Cand.jur. Helle Schaumann
Indsamling og bearbejdning af materiale:
Martin Ole Futtrup, Elmir Tartic og Christoffer Ulrik Badse
ISBN 87-91836-26-3 EAN 9788791836268
I n d h o ld
FORORD ... 5
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION ... 12
LÆSEVEJLEDNING ... 13
NATIONALE DOMSTOLE ... 15
NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER ... 17
INTERNATIONALE DOMSTOLE ... 21
INTERNATIONALE KONTROLORGANER ... 23
STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET ... 31
MANGLENDE UNDERTGENELSE, RATIFIKATION SAMT FORBEHOLD ... 33
GENERELLE RETTIGHEDER ... 39
Retten til livet... 39
Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf... 46
Forbud mod slaveri og tvangsarbejde ... 58
Retten til personlig frihed ... 60
Retten til retfærdig rettergang... 69
Ingen straf uden retsregel ... 76
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance 78 Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighed ... 97
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed ... 101
Retten til forenings- og forsamlingsfrihed ... 112
Forbud mod diskrimination... 119
Retten til respekt for ejendom ... 139
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder... 141
RETTIGHEDER VEDØRENDE SÆRLIGE GRUPPER ... 143
Kvinders rettigheder ... 143
Barnets rettigheder... 149
Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse ... 152
F o r o r d
Etniske minoriteter og nationale mindretals rettigheder ... 156Flygtninge og migranters rettigheder ... 160
UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER 2008 ... 165
MENNESKERETLIG INFORMATION ... 169
UDVALGTE KLAGEMULIGHEDER ... 170
RÅDGIVNING OG RETSHJÆLPSORGANISATIONER... 173
OVERSIGTER OVER DOMME, AFGØRELSER OG UDTALELSER... 175
OVERSIGT OVER LOVFORSLAG OG BEKENDTGØRELSE... 179
OVERSIGT OVER HØRINGSANMODNINGER FRA 1. OKTOBER 2007 TIL 1. OKTOBER 2008 ... 181
STIKORDSREGISTER ... 187
PARIS-PRINCIPPERNE ... 190
F o r o r d
FORORD
Menneskerettighederne blev i 2008 både fejret og udfordret. Fejret, fordi de trods en alder på 60 år stadig er relevante og af afgørende betydning for beskyttelsen af menneskers liv og hverdag, deres frihed, værdighed og selvbestemmelsesret og deres retssikkerhed. Udfordret, fordi der fortsat er mange mennesker, der oplever sig ekskluderet fra samfundet, fordi de tilhører befolkningsgrupper, der fremstår som forskellige fra flertallet.
Men også fordi det står mere og mere klart, at anti-terrorindsatsen har væsentlige negative konsekvenser for retsstaten og de grundlæggende krav til borgernes retssikkerhed.
De Forenede Nationers Verdenserklæring
Den 10. december 2008 var det 60 år siden De Forenede Nationers Verdens- erklæring blev vedtaget af FNs Generalforsamling. I 1948 havde de histori- ske kendsgerninger talt deres eget sprog og vist, at dette initiativ var nødven- digt. Denne erklæring har været drivkraften i udviklingen i de sidste 60 års juridisk bindende konventioner og oprettelsen af internationale og regionale organer, såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, samt Europa- rådets og FNs Menneskeretlige komitesystem. Tilslutningen til konventio- nerne i alle regioner af verden har vist, at Verdenserklæringens menneske- rettigheder og de følgende retligt bindende konventioner har global opbakning. Menneskerettigheder blev for 60 år siden et internationalt anlig- gende og er ikke mere kun en del af de enkelte landes egne forfatninger. Prin- cippet i Verdenserklæringen om, at alle er frie og lige i værdighed og ret- tigheder, og at enhver har krav på alle de rettigheder og friheder uden forskelsbehandling af nogen art, er blevet udgangspunktet i de efterfølgende menneskeretlige dokumenter.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den 3. september 2008 havde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 50 års jubilæum. Domstolen har bidraget væsentligt til den europæiske demokratiopfattelse og betragtes som en levende institution, der fortolker konventionsforpligtelser i lyset af nutidens standarder. Og fortolkningen af internationale konventioner udvikler sig med tiden, hvilket kræver hånd- hævelses- og fortolkningsmekanismer. Hensigten er, at borgerne opnår en gradvis mere effektiv og reel beskyttelse samtidig med at en fælles standard landene imellem vokser frem. Den dynamiske udvikling skal ses i sammen-
F o r o r d
hæng med respekt for forskellige retstilstande, afhængig af det konkrete område og kontekst, og resulterer i, at menneskerettighederne til stadighed må betragtes som tidssvarende. Domstolen må betragtes som det mest succesfulde menneskeretlige organ og har væsentligt bidraget til en nutidig og effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Nye domme, også angående andre europæiske lande, bliver således fulgt med stor bevågenhed i Danmark, som har muligheden for at ændre på lovgivning og praksis, før en borger vælger at føre en eventuel sag.FNs Menneskerettighedskomiteer og FNs Menneskerettighedsråd
De personer, der udpeges til medlemmer af komiteerne, og som vurderer enkeltsager og landerapporter, er udpeget i kraft af deres personlige kapaci- tet og repræsenterer sagkundskaben inden for et givent menneskerettig- hedsområde. Disse personer repræsenterer således ikke særlige landeinter- esser. Modsat repræsenterer personerne i FNs Menneskerettighedsråd ofte statsinteresser, hvilket selvsagt gør diskussionerne mere politiske. De indle- dende forhandlinger til Durban II konferencen, der afholdes i april 2009, har tydeligt vist de forskellige opfattelser, men også understreget det store behov for dialog på så centrale områder som forståelsen af begreber som ytrings- frihed, racediskrimination og intolerance.
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Muligheden for individuel klageadgang er en vigtig del af en effektiv menne- skerettighedsbeskyttelse. Ved FNs Komité for økonomiske, sociale og kultu- relle rettigheder er det i dag ikke muligt for borgeren at få behandlet enkelt- sager. Dette står i modsætning til beskyttelsen af civile og politiske rettigheder. For øjeblikket foregår forhandlinger om en tillægsprotokol, der giver adgang til denne procedure, og som efter instituttets opfattelse er en positiv udvikling, der understreger, at alle menneskerettigheder er univer- selle, udelelige, indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige.
Ytringsfrihed
Igen i år har ytringsfriheden været genstand for omfattende debat. Ikke kun på grund af Durban II konferencen, men også på grund af, at flere aviser i februar 2008 genoptrykte karikaturtegningerne, som Jyllands-posten offent- liggjorde i 2005. Dette skete i sympati med, at én af tegnerne blev udsat for drabsplaner. Politiets Efterretningstjeneste forhindrede formodentligt planerne i at blive iværksat ved at skride ind på et tidligt tidspunkt i forløbet.
Tegningerne var sandsynligvis også en medvirkende årsag til, at den danske ambassade i Islamabad i Pakistan blev udsat for et voldsomt bombeattentat.
I forbindelse med karikaturtegningerne fandt landsretten, at Jyllandspostens
F o r o r d
artikel, leder og tegninger tilsammen eller hver for sig ikke indeholdt sigtel- ser eller ringeagtsytringer, der var strafbare.
Ytringsfriheden var også i fokus, da regeringen præsenterede et lovfor- slag om fribyordning, hvor kommunerne kan tilbyde enkelte forfattere midlertidigt ophold og økonomisk støtte, hvis denne er forfulgt på grund af brugen af sin ytringsfrihed.
EF-Domstolen og Metock-dommen
EU-retten får stigende betydning på menneskerettighedsområdet, herunder for retten til et familieliv. I Metock-dommen udtalte EF-domstolen, at direk- tivet finder anvendelse på enhver tredjelandsstatsborger, som er familie- medlem til en unionsborger, og som ledsager unionsborgeren i en anden medlemsstat. Dette giver ret til indrejse og ophold i unionsborgerens stat, uanset om tredjelandsstatsborgeren har opholdt sig lovligt eller ulovligt inden for unionens grænser.
Ombudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne – vejledning om fami- liesammenføring efter EU-retten
Det grundlæggende princip om de offentlige myndigheders vejlednings- pligt har været et af omdrejningspunkterne i ombudsmandens undersøgel- ser. I to redegørelser i 2008 giver ombudsmanden udtryk for, at vejledningen af borgerne om EU-rettens regler om fri bevægelighed, samt 24-års reglen ikke har været god nok. Af redegørelsen i den generelle sag fremgår blandt andet, at informationerne på udlændingemyndighedernes hjemmeside på en række punkter har været utilstrækkelige.
Homoseksuelles rettigheder og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder
I forbindelse med samarbejdet med EU Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har Instituttet bidraget med analyser vedrørende vilkårene for homoseksuelle inden for EU og især Danmark. Disse bidrag hjælper til at give et overblik over, hvor der inden for EU især er problemer og giver beslutningstagere et indblik og inspiration til at udvikle de bedste løsningsmodeller og beskyttelsesmekanismer for denne gruppe, der i høj grad stadig oplever diskrimination.
Personer med funktionsnedsættelse
På Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland oplevede delegationen fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur på sit besøg i 2008 en ny form for fysisk fiksering, som Komitéen fandt var nedværdigende. Komitéen blev efterfølgende af de danske myndigheder informeret om, at fikseringen var i strid med dansk lovgivning. Sundhedsstyrelsen vil nærmere undersøge
F o r o r d
fiksering af psykisk syge som følge af komitéens kritik.Folketingets Ombudsmand har offentliggjort den første redegørelse om arbejdet med ligebehandling af personer med funktionsnedsættelse. Rede- gørelsen indeholder initiativer om tilgængelighed til offentlige bygninger, beskæftigelsesinitiativer og egentlige handicaptilgængelighedsinspektioner.
Danmark har endnu ikke ratificeret FNs Handicapkonvention.
Spørgsmål om personer med funktionsnedsættelses rettigheder handler i høj grad om det fundamentale princip om menneskelig værdighed. Der er behov for at opnå en bred forståelse af denne grundrettighed blandt institu- tioner og få princippet om værdighed implementeret som en væsentlig komponent i det dansk behandlingssystem.
Asyl og Børn
Der blev i 2008 indgået en aftale om vilkår for asylansøgere, som giver visse børnefamilier mulighed for at bo uden for asylcentrene. Familierne skal have opholdt sig mindst tre år i Danmark efter endeligt afslag på asyl og komme fra et land, hvortil der ikke er mulighed for tvangsmæssig hjemsendelse.
Et positivt tiltag var også, at Integrationsministeren besluttede at suspen- dere tilbagesendelser af uledsagede mindreårige asylsøgere til Grækenland, efter at der fra flere sider er rejst tvivl om, hvorvidt Grækenland lever op til sine forpligtelser efter Dublin-forordningen og FNs Flygtningekonvention, bl.a. ved at asylansøgere bliver frihedsberøvet og afhørt uden tolkebistand.
Disse positive skridt fra dansk side illustrerer især børns udsatte position i asylsystemet og understreger et behov for en vedvarende og tæt overvåg- ning og aktiv indsats for at forbedre særligt denne gruppes forhold. Tiltagene står i modforhold til, at afviste irakiske asylansøgere blev tvangsmæssigt udsendt til Irak i modstrid med UNHCR anbefalinger.
Bekæmpelse af terrorisme og radikalisering
Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse har udgivet en rapport vedrørende vigtigheden af korrekt sprogbrug i kampen mod terror og anbefalet, at man skelner klart mellem Islam og islamisme, og at man anvender ordet militante islamister om personer, som aktivt støtter terror.
Her er det især nødvendigt at kigge på risikoen for radikalisering af unge, hvilket blev gjort i rapporten ”En fælles og tryg fremtid – forslag til en hand- lingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge”.
Tålt ophold og diplomatiske forsikringer
Flygtningenævnet fandt i en konkret sag, at en tuneser ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til sit hjemland, fordi det ikke med den fornødne sikkerhed
F o r o r d
kunne afvises, at den pågældende ved udsendelse ville være i risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur. Tuneseren blev derfor tildelt tålt ophold i stedet for at blive administrativt udvist. Tuneseren var af Politiets Efterretningstjeneste mistænkt for at planlægge drab på én af karikaturteg- nerne.
Det skaber selvsagt frustration, når myndighederne vil udvise uønskede personer til hjemsendelseslandet, men er forhindret på grund af den ekstra- territoriale virkning af menneskerettighederne. Dette er prisen for en effek- tiv beskyttelse af grundlæggende værdier og rettigheder, som ellers alt for let kunne omgås. Det menneskeretlige udgangspunktet er her, at risikoen vurderes i lyset af generelle baggrundsoplysninger, tillige med en vurdering af den udvistes konkrete forhold. I forbindelse med tilbagesendelse af udlændinge har Europarådets Menneskerettighedskommissær, FN’s særlige torturekspert og FNs Menneskerettighedskomite i 2008 anbefalet, at Danmark udviser den største forsigtighed i forhold til at fæste lid til diplo- matiske forsikringer fra lande, der mistænkes for at handle i strid med det helt grundlæggende og absolutte torturforbud i internationale konventioner.
Retsstaten og domstolskontrol
I Danmark er det grundlæggende princip om retsstaten, herunder især processuelle retssikkerhedsmæssige garantier, blevet udfordret i 2008 i den såkaldte Tuneser-sag. Sagen må på mange måder anses som årets mest klare eksempel på de udfordringer, en retsstat i en globaliseret verden er stillet over for i forsøget på at beskytte borgerens grundlæggende rettigheder, samtidig med at der tages hensyn til det øvrige samfunds legitime interesse i og forpligtelse til at varetage den nationale sikkerhed og bekæmpe terro- risme.
Nødvendigheden af processuelle garantier er kerneområdet i sagen. Om den forsatte varetægtsfængsling af tuneserne udtalte Højesteret, at der måtte kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et faktuelt grund- lag for farevurderingen, og at sandsynliggørelse måtte ske ved, at myndig- hederne fremlagde de fornødne oplysninger, og forsvaret blev sikret adgang til de beviser, der var tilvejebragt i forbindelse med efterforskningen. Altså en sædvanlig kontradiktion, som dog her var væsentligt mere kompliceret, idet det faktuelle grundlag for farlighedsvurderingen hidrørte fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Fra en menneskeretlig betragtning er det vigtigt at hæfte sig ved, at Højesteret med sin kendelse ophævede både byretten og landsrettens kendelse og dermed krævede en vis prøvelse af faktum, førend frihedsberøvelsen kunne anses for begrundet. Sagen blev hjemvist til by- og landretten, der påny fandt, at frihedsberøvelsen var lovlig. Højesteret fandt derimod, at de centrale oplysninger kun overordnet var anført, at de stam-
F o r o r d
mede fra PETs overvågning og efterforskning, og der ikke var fremlagt oplysninger om grundlaget for PETs vurdering. Da aktiviteterne ikke havde været tilstrækkeligt belyst – med den deraf følgende manglende mulighed for kontradiktion og prøvelse af det faktuelle grundlag – fandt Højesteret frihedsberøvelsen for uberettiget. Denne person er nu på tålt ophold.I forhold til den anden tuneser fremlagde PET yderligere oplysninger til støtte for farevurderingen, og derfor tiltrådte Højesteret, at det nu var sand- synliggjort, at der havde været et sådant faktuelt grundlag for farevurderin- gen af tuneseren. Højesteret stadfæstede kendelsen om frihedsberøvelsen, da tuneseren desuden havde fået fuld indsigt i materialet og på den baggrund havde haft mulighed for at udtale sig. Varetægtsfængslingen var derfor i orden. Denne person er nu udrejst af Danmark.
Domstolenes selvregulering
Et andet meget debatteret lovgivningsmæssigt initiativ har været forslaget om religiøse og politiske symboler ved domstolene. Forskellen mellem den kontekst, hvori de menneskeretlige domme er blevet afsagt og det danske samfund består blandt andet i, at der ikke i det danske samfund eksisterer et eksplicit lovgivningsmæssigt sekulært princip, der kan berettige et forbud.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fremhævet, at medlemsstaterne er tildelt en bred skønsmargin i sager, som handler om forholdet mellem religionen og staten, bl.a. med henvisning til, at der ikke kan afdækkes en ensartet europæisk opfattelse af religionens samfunds- mæssige betydning eller om betydningen af offentlig manifestation af en reli- giøs overbevisning.
Selvom lovforslaget i det lys nok ikke medfører risiko for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, må lovforslaget anses at have andre negative konsekvenser. Dels er det udtryk for et indgreb i den tradition, der er udviklet i forhold til domstolenes selvstændighed, uafhæn- gighed og selvforvaltning, som domstolene indtil nu har forvaltet på tilfreds- stillende vis, dels må et forbud mod at bære religiøse symboler antages at indvirke negativt på udfoldelse af principperne om frihed til forskellighed og lige muligheder, ligesom det vil skabe en forhindring for en indsats for mangfoldighed på det danske arbejdsmarked og i danske offentlige institu- tioner.
For lang sagsbehandlingstid og politisvigt
Danmark tabte en sag ved Domstolen i december 2008 angående for lang sagsbehandlingstid i en kompliceret selskabstømmersag. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lagde især vægt på, at sagsbehandlingstiden ved Procesbevillingsnævnet tog omkring 1 år og 8 måneder (inkl. 8 måne-
F o r o r d
ders inaktivitet) og, at sagen havde verseret som straffesag i mere end 8 år.
Denne sag er endnu én i rækken om sagsbehandlingstiden ved domstolene i Danmark og kunne indikere et egentligt strukturelt eller ressourcemæssigt problem i det danske retssystem.
Set i sammenhæng med flere sager i 2008, hvor politiet ikke har taget an- meldelser alvorligt eller reageret meget forsinket i forhold til alvorlige nødopkald fra borgere i livstruende situationer kan denne udvikling risikere at undergrave den store grad af tillid, disse centrale aktører indtil nu har nydt i den brede del af befolkningen. Borgerne har både et menneskeretligt krav på en effektiv efterforskning og en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid.
Fortsatte udfordringer
FNs Verdenserklæring, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre internationale dokumenter og konventioner nævner begreber somalle ogenhver, hvilket selvsagt rejser spørgsmål om hvordan dette begreb fortol- kes i forhold til eksempelvis personer inden for Danmarks territorium, der ikke er statsborgere. Hvilke rettigheder en person, der ikke er statsborger, har krav på, er et påtrængende spørgsmål, da mange udenlandske statsborgere opholder sig i årevis i landet og måske stifter familie. Udgangspunktet er, at det er statens eneret at regulere, hvem der kan indrejse og tage ophold i landet. Afgørende er det dog, at reguleringen af migrationsforhold sker med respekt for menneskerettighederne.
At dømme efter debatten om netop indrejse, udrejse og ophold vil området i 2009 stadig være en væsentlig udfordring for Danmark og kræve øget dialog og samarbejde både internationalt og regionalt.
Claus Haagen Jensen Hans-Otto Sano Birgitte Kofod Olsen Bestyrelsesformand Fungerende direktør Vicedirektør
In s ti tu t fo r M e n n e s k e r e tt ig h e d e r – e n N a ti o n a l M e n n e s k e r e tt ig h e d s in s ti tu ti o n INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION
Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni 2002.1Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN’s Paris Principper.2Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettighe- der. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM); Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringslo- ven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsk- nings, udrednings og informationsvirksomheden i Danmark om menneske- rettigheder i ind og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundlo- ven indeholdte frihedsrettigheder.
Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisa- tionernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.
Institut for Menneskerettigheder har indtil 1. januar 2009 behandlet klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebe- handling på side 18 og under kapitlet: Forbud mod Diskrimination, under punktet: Race og Etnicitet.
1 Den 1. juli 2005 trådte Anordning nr. 414 af 30. maj 2005, Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, i kraft for Grønland.
2 Institut for Menneskerettigheder er blevet vurderet
af Den Internationale Koordineringskomité for Nationale Menneskerettighedsorganisationer (ICC) til at leve op til kravene for en National Menneskerettighedsorgaisation om angivet i FN´s Paris Principper. Instituttet bibeholdt sin A-status, hvilket bl.a. betyder at instituttet har taleret ved FN’s Menneskerettighedsråd og FN´s Komitésystem og uden
begrænsninger kan deltage i det internationale arbejde med andre Nationale Menneskerettig- hedsinstitutioner.
Instituttet vil blive reevalueret i 2012.
L æ s e v e jl e d n in g
LÆSEVEJLEDNING
Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention, og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret.
I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettighe- der.
Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvin- ders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktions- nedsættelse, samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder.
Disse rettigheder er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2008 findes kapitlet:
Menneskeretlig Information, herunder en oversigt over klage og rådgiv- ningsmuligheder.
Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2008, omfatter udelukkende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2007 til oktober 2008.
Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter.
Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2007 til den 1. oktober 2008 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status 2008.
De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrun- der.
Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministe- rierne årligt.
L æ s e v e jl e d n in g
Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar. Disse udtalelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på www.menneskeret.dk.Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Inter- nationale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refe- reret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på www.menneskeret.dk.
I Status 2008 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initi- ativerne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneske- retlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes udvalgte afgørelser, udtalelser, oplysninger og statistik fra ministerier, nævn, råd og tilsyn samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige orga- nisationer. For en hurtig søgning efter et lovforslag eller en afgørelse henvi- ses til oversigten: Høringsanmodninger samt andre relevante lovforslag på side 181 i Status 2008. Der henvises i øvrigt generelt til menneskeretligt infor- mationsmateriale på relevante ministerier, institutioner og organisationers hjemmesider.
N a ti o n a le d o m s to le
NATIONALE DOMSTOLE
De danske domstole
Danske domstole, herunder. byretterne, Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om forenelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status 2008 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), og hvori EMRK og FN’s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbuddet mod diskrimination, er domsafgørelser, hvor kun national lovgivning er anvendt, dog også medtaget. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dommene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2007 frem til den 1. oktober 2008. Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson.
Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne
Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsret- ter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det fores- lås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at anke- domme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde med tilladelse fra Proces- bevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret.
Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne
Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i 1978. For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminal- retten, samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og strafferet- ten.
Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven (§ 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (trak- tatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folke- retlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskeret- tighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne.
N a ti o n a le d o m s to le
Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 814 af 18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar 2000. Ligeledes er tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6 og 7 inkorporeret i lovgiv- ningen på Færøerne og i Grønland. Hverken Færøerne eller Grønland er medlem af EU.N a ti o n a le ti ls y n s - o g k la g e o r g a n e r
NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER
Nationale klageorganer
Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettig- hedskrænkelser i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der endvi- dere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menneskeret- tigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se nærmere nedenfor. En række andre klagemuligheder er også til stede, såsom Datatil- synet, Pressenævnet, Radio- og Tv-Nævnet og Forbrugerombudsmanden.
Se side 170 for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmuligheder.
Status 2008 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorganer, hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination.
Folketingets Ombudsmand
Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internatio- nale og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Ombudsman- den kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.
Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og på Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med henblik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anvendelighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspek- tionerne undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behandlingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Tillægspro- tokollen til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Ombuds- manden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse om et uafhængigt nationalt organ.
N a ti o n a le ti ls y n s - o g k la g e o r g a n e r
Forvaltningsmyndighedernes forpligtelseUd over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærk- somme på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen.
Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside:
www.ombudsmanden.dk
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Menne- skerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr. 374 af 28. maj 2003, som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr.
31 af 12. januar 2005). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbe- handling på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige under- søgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstil- linger.
Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. Formå- let med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskels- behandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejds- markedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen. Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 143 og på Klagekomitéens hjemmeside www.klagekomite.dk.
N a ti o n a le ti ls y n s - o g k la g e o r g a n e r
Da Institut for Menneskerettigheder fra den 1. januar 2009 ikke skal have kompetence til at behandle konkrete klager over forskelsbehandling, bliver Klagekomitéen nedlagt, og klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse behandles fremover af Ligebehandlingsnævnet efter reglerne i lov om Ligebehandlingsnævnet.
Ligestillingsnævnet
Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbe- handling på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn, ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gratis klag- eadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få behandlet en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedigelse underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under
afsnittet om Forbud mod diskrimination side 139 og på nævnets hjemme- side: www.ligenaevn.dk.
Ligestillingsnævnet nedlægges pr. 1. januar 2009, og nævnets kompetence overføres til det nyoprettede Ligebehandlingsnavn.
Nyt Klagenævn: Ligebehandlingsnævnet
Den 27. maj 2008 vedtog Folketinget Lov om Ligebehandlingsnævnet. Loven indebærer oprettelse af et samlet nævn for ligebehandling (Ligebehand- lingsnævnet), der kan behandle klager om overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, poli- tisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse i en række love. Nævnet får kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling både uden for arbejdsmarkedet og på arbejdsmarkedet, på de områder, hvor der i dag gælder et forbud mod forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet får kompetence inden for følgende lovgivninger:
1) Lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. denne lovs §§ 2 og 2 b.
2) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
3) Lov om ligeløn til mænd og kvinder.
N a ti o n a le ti ls y n s - o g k la g e o r g a n e r
4) Lov om børnepasningsorlov.5) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstil- knyttede sikringsordninger.
6) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
7) Lov om etnisk ligebehandling.
8) Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at tilkende godtgørelse for over- trædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, i det omfang det følger af de pågældende love. Hvis Ligebehandlingsnævnets afgørelser ikke efterleves, skal Ligebehandlingsnævnet på klagers anmodning og dennes vegne indbringe sagen for domstolene.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling og Ligestillingsnævnet nedlægges og klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og de sager, der i dag behandles i Ligestillingsnævnet, skal fremover behandles af Ligebehandlingsnævnet efter reglerne i lov om Ligebehandlingsnævnet.
Lov om Ligebehandlingsnævnet træder i kraft den 1. januar 2009.
In te r n a ti o n a le d o m s to le
INTERNATIONALE DOMSTOLE
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er oprettet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (heref- ter EMRK) fra 1950. Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyt- telse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling (admitteres).
Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i.
Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk juris- diktion, kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Stras- bourg. Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt organ, som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset antal danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bliver afvist eller forligt. Én sag er i indeværende statusperiode (ikke krænkelse) blevet reali- tetsbehandlet og afgjort ved dom. Sagen omhandlede princippet om ingen straf uden retsregel. Afviste og forligte sager er også medtaget i Status 2008.
En sag om for lang sagsbehandlingstid er blevet afgjort i december 2008.
Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning:Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på www.jm.dk. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning.
EF-Domstolen
EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan anmode EF-Domstolen i Luxembourg om at svare på såkaldte præjudicielle spørgs- mål. Fællesskabsretten har direkte virkning i medlemsstaterne og forrang for national ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i trak-
In te r n a ti o n a le d o m s to le
tater, forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de nationale bestemmelser strider mod fællesskabsretten.In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
INTERNATIONALE KONTROLORGANER
Internationale komitéer
I tilknytning til visse af FN’s og Europarådets vigtigste konventioner om menneskerettigheder er der etableret komitéer, som har til opgave at over- våge, om medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør af de enkelte konventioner, herunder gennemførelsen af menneske- rettighederne i de enkelte stater, såvel som i nogle tilfælde at behandle klager over krænkelser i konkrete tilfælde. Fælles for komitéerne er, at de består af eksperter med sagkundskab inden for det område, som den enkelte komité dækker. Yderligere har man forsøgt at sammensætte komitéerne, så de både har repræsentanter for de forskellige lande eller verdensdele og fagkyndige fra de forskellige typer af retssystemer. Det er som regel i første omgang de enkelte deltagerstater, der udpeger komitémedlemmerne, som så endelig udvælges af det relevante Europaråds- eller FN-organ.
Det er dog et krav, at et komitémedlem er uafhængigt af den stat, som udpeger den pågældende.
Statens periodiske rapporter og Komitéernes anbefalinger
Når en stat har ratificeret en konvention, har staten som regel pligt til at aflægge rapport (Ofte benævnt: State Report eller Report submitted by the Danish Government) om menneskerettighedssituationen på konventionens område til den pågældende komité med jævne mellemrum. Det pågældende land, der bliver undersøgt, får lejlighed til mundtligt eller skriftligt at uddybe de beskrevne forhold for komitéen, ligesom de ikke-statslige aktører og na- tionale menneskerettighedsinstitutioner har mulighed for at bidrage med oplysninger via supplerende rapporter og indlæg (Ofte benævnt supple- mentary reports, alternative reports, parallel reports eller shadow reports).
Enkelte komitéer aflægger desuden besøg hos medlemsstaterne for at under- søge forholdene. Komitéerne offentliggør sammenfattende iagttagelser (Ofte benævnt Concluding Observations, Recommendations, Report to the Government eller Country Reports) med kritik og/eller ros af de pågæl- dende landes lovgivning og praksis mv., og de kan anbefale eller opfordre medlemsstaterne til at forbedre bestemte forhold. Kritik, anbefalinger eller vejledende udtalelser fra internationale organer, som ikke indeholder egent- lig juridiske forpligtelser, må give ethvert medlemsland anledning til over- vejelser, herunder om behovet for ændring af lovgivning eller administrativ praksis. Dette kaldes princippet om den konstruktive dialog.
In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
Anbefalinger og bemærkninger fra komitéerneFølgende Komitéer og repræsentanter har i indeværende statusperiode afgivet bemærkninger vedrørende Danmark:
FN’s Menneskerettighedskomité, Den Europæiske Komité om Regionale Sprog, Europarådets Menneskerettighedskommissær og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af tortur.
På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside www.menneskeret.dk findes under punktet Danmark afgørelser og rapportering vedrørende Danmark en liste over afgivne og modtagne rapporter, udtalelser og afgørel- ser. Referater af domme, afgørelser, bemærkninger og anbefalinger er at finde i Status 2008 i kapitlerne for de relevante rettigheder.
Generelle Henstillinger og Generelle Anbefalinger
De internationale komitéer udarbejder en række dokumenter, kaldetGeneral Comments eller General Recommendations, som beskriver en særlig relevant problemstilling og komitéens fortolkning af de i konventionen angivne forpligtelser. Dokumenterne er ikke landespecifikke og ikke juridisk bindende, men giver eksperternes vejledning til en mere effektiv gennem- førelse af konventionen eller analyserer en bestemt problemstilling.
Individuel klageadgang
Visse komitéer kan også behandle klager fra enkeltpersoner eller andre private parter over medlemsstaterne. En sådan individuel klageadgang er en styrkelse af en komité og samtidig udtryk for en politisk opprioritering på det pågældende område. Danmark har accepteret individuel klageadgang i forhold til FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Racediskriminationsko- mité, FN’s Torturkomité og FN’s Kvindekomité. Komitéerne adskiller sig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-domstolen blandt andet ved ikke at kunne afsige retligt bindende afgørelser over medlemssta- terne.
Afgørelserne er ofte benævnt opinions, decisions eller views. Komitéernes fortolkning af konventionsbestemmelser er dog autoritativ og bør derfor lægges til grund ved national retsanvendelse. Danmark har haft én individuel klagesag ved det internationale komitésystem i indeværende statusperiode.
Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning:Sådan klager du til FN, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på www.jm.dk. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning.
In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
FN’s Overvågningskomitéer
Komitéen for Menneskerettigheder (HRC)
FN’s Menneskerettighedskomité blev oprettet i 1977 i medfør af FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR1966) art. 28. Staterne er forpligtet til at indsende rapporter, hvori de redegør for de foranstaltnin- ger, de har truffet for at gennemføre konventionen, og hvilke fremskridt, der er gjort. På baggrund af disse rapporter fremsætter komitéen kommentarer og anbefalinger. Endelig har komitéen i medfør af en tillægsprotokol til konventionen kompetence til at behandle individuelle klagesager. Der kan kun klages til komitéen, såfremt der ikke klages til andre komitéer inden for det internationale system. Komitéen består af 18 medlemmer.
Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR)
Komitéen blev nedsat af Det Økonomiske og Sociale Råd i 1987 for at over- våge overholdelsen af FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kultu- relle Rettigheder (ICESCR1966). Komitéen indgår i en konstruktiv dialog med deltagerstaterne for at sikre, at konventionen efterleves, og at rettighe- derne i konventionen faktisk kan udnyttes af dem, de vedrører. Komitéen overvåger og assisterer desuden deltagerstaterne, når de udarbejder nye retsregler. Deltagerstaterne indsender periodiske rapporter til Komitéen, der på baggrund af rapporterne fremsætter sine bemærkninger og anbefalinger.
Komitéen behandler endnu ikke individuelle klagesager, men der arbejdes på en tillægsprotokol, der skal etablere en sådan klageadgang. Komitéen består af 18 eksperter.
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD)
Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination (ICERD1965). Komitéen behandler klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat, ligesom den modtager rapporter fra staterne, hvori de redegør for de lovgivningsmæssige, administrative eller andre foranstaltninger, de har foretaget for at leve op til konventionen. På baggrund af disse rapporter fremsætter Komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af 18 medlemmer.
Komitéen mod Tortur (CAT)
Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (ICAT1984). Komitéen behandler dels klager fra en medlemsstat, der mener, at en anden medlemsstat har overtrådt konventionen, dels klager fra enkelt- personer over en medlemsstat. Derudover modtager komitéen også rappor-
In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
ter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, de enkelte stater har taget for at gennemføre konventionen, og andre beretnin- ger, som komitéen måtte bede om. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af ti medlem- mer. Tillægsprotokollen til FN’s Konvention om Tortur mv. (OPCAT) af 18.december 2002 pålægger bl.a. deltagerstaterne at oprette eller opretholde, en eller flere nationale besøgsinstitutioner, som skal have adgang til at besøge steder, hvor personer er frihedsberøvet.
Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW)
Komitéen er nedsat i 1982 i medfør af FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW1979). Komitéen modta- ger rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltnin- ger, der er taget for at overholde konventionen. Rapporterne medvirker til, at de nationale lovgivninger gennemgås med jævne mellemrum med særlig opmærksomhed på regler, der kan medvirke til direkte eller indirekte diskri- mination af kvinder. Visse lande, herunder Danmark, inkluderer også inter- esseorganisationers bidrag i rapporterne. På baggrund af rapporterne frem- sætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen har siden december 2000 haft kompetence til at modtage og behandle individuelle klager over krænkelse af konventionens rettigheder. Komitéen består af 23 medlemmer.
Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC)
Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder fra (ICRC1989). Komitéen modtager løbende rapporter fra medlemsstaterne, der er forpligtet til hvert femte år at indlevere rapporter, der redegør for børns vilkår i landet og for de foranstaltninger, der er truffet for at gennem- føre konventionens bestemmelser. Der er ikke individuel klageadgang, men komitéen har kompetence til at påtale forhold i medlemsstaterne, som den finder i uoverensstemmelse med konventionen, og komme med forslag og anbefalinger. Både Tillægsprotokollen om børns rettigheder i væbnede konflikter (CRCOPAC 2000) og Tillægsprotokollen om salg af børn, børne- prostitution og børnepornografi (CRCOPSC 2000) indeholder rapporte- ringsforpligtelser for Danmark. Komitéen består af 18 medlemmer.
Komiteen vedrørende Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW)
Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder fra 1990. Komitéen overvåger implementeringen af konventionen. Komitéen består for øjeblikket af ti uafhængige eksperter. Medlemslandene forpligter
In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
sig til at aflevere periodiske rapporter om status for implementeringen af konventionen. Konventionen åbner også mulighed for, at Komitéen kan behandle individuelle klager fra de medlemsstater, der har anerkendt Komi- téens kompetence på dette område. Danmark har ikke undertegnet eller rati- ficeret konventionen.
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er en FN-særorganisation, hvis hovedområde er arbejdsmarkedsmæssige og sociale spørgsmål. Orga- nisationen blev grundlagt i 1919 under det daværende Folkeforbund. ILO har til formål at fastsætte og fremme internationale standarder for arbejds- tagernes leve- og arbejdsvilkår, hvilket omfatter fagforeningsfrihed, retten til at føre kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde og børnear- bejde, ligestilling, arbejdsmiljø, social sikring mv. ILO overvåger at sådanne standarder opretholdes i de enkelte medlemsstater. Gennemførelsen sikres ved, at de enkelte medlemsstater forpligtes til jævnligt at indlevere rappor- ter, der skildrer de tiltag, der er taget i de enkelte medlemsstater. Inden for ILO er der oprettet følgende kontrolorganer til overvågning af gennem- førelsen af forpligtelserne:
Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) I 1926 blev Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anven- delse (CEACR) oprettet. Komitéens opgave er bl.a. at undersøge i hvilken grad love og praksis i de enkelte medlemsstater er i overensstemmelse med samtlige ratificerede ILO konventioner. ILO’s Ekspertkomité består af 19 erfarne jurister fra medlemslandene. Komitéen er det overordnede kontrol- organ i ILO-regi. Medlemsstaterne skal rapportere til Komitéen periodisk.
Ekspertkomitéen er kommet med bemærkninger vedrørende danske forhold i perioden.
Komitéen for Foreningsfrihed (CFA)
Komitéen for Foreningsfrihed blev oprettet i 1951. Komiteen er et organ under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Komitéen er et klageor- gan, der behandler klager, typisk fra arbejdstagerorganisationer. Komitéen er kommet med bemærkninger vedrørende danske forhold i perioden.
Relevante ILO-konventioner på menneskerettighedsområdet som Danmark har ratificeret:
Afskaffelse af tvangs og slavearbejde
• C 29 Forced Labour Convention 1930, C 105 Abolition of Forced Labour
In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
Convention 1957Retten til at organisere sig og Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler, samt beskyttelse mod arbejdsløshed
• C 87 Freedom of Association and Protection of the Right to Organise Convention 1948, C 98 Right to Organise and Collective Bargaining Conven- tion 1949, C 122 Employment Policy Convention 1971
Afskaffelse af diskrimination, hvad angår ansættelse og beskæftigelse
• C 100 Equal Remuneration Convention 1951, C 111 Discrimination (Employment and Occupation) Convention 1958
Forbud mod børnearbejde
• C 138 Minimum Age Convention 1973, C 182 Worst Forms of Child Labour Convention 1999
Oprindelige folks rettigheder
• C 169 Indigenous and Tribal Peoples Convention 1989 Europarådskomitéer
Europarådets Sociale Komité
Komitéen er en ekspertkomité nedsat i medfør af Den Europæiske Socialpagt fra 1961, som Danmark ratificerede i 1965. Europarådets Sociale Komité har til opgave at undersøge, om medlemsstaternes nationale retsorden er i over- ensstemmelse med Den Europæiske Socialpagt, bl.a. ved at undersøge landenes rapporter til komitéen. Komitéen fremsætter hvert år konklusioner og anbefalinger baseret på de rapporter, som medlemsstaterne indleverer.
Der er ikke individuel klageadgang i forhold til Socialpagten, men den anden tillægsprotokol fra 1995 giver adgang til, at organisationer kan indgive klager. Danmark har undertegnet, men ikke ratificeret protokollen.
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedvær- digende Behandling eller Straf (CPT)
Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Konvention til Forebyggelse af Tortur og umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf fra 1987. Komitéens formål er at undersøge, hvordan tilbageholdte personer – typisk anholdte, varetægtsfængslede og indsatte i fængsler – behandles, for derved at styrke beskyttelsen mod tortur og umenneskelig eller nedværdi- gende behandling eller straf. Komitéen består af et antal medlemmer svarende til antallet af lande, der har tiltrådt konventionen. Komitéen frem-
In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
sætter officielle udtalelser på grundlag af regelmæssige besøg i deltagerlan- denes institutioner. Der er ikke individuel klageadgang.
Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI)
ECRI blev nedsat i 1994 på det første topmøde med stats og regeringsche- ferne fra medlemsstaterne i Europarådet med henblik på at bekæmpe racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance. Komitéen har til formål at overvåge medlemsstaternes lovgivning og andre tiltag i kampen mod racisme og intolerance og at foreslå yderligere initiativer på lokalt, regionalt og europæisk niveau. Komitéen indsamler oplysninger både fra staternes myndigheder og fra relevante institutter og interesseorganisationer. Der er ikke individuel klageadgang. Komitéens seneste besøg i Danmark var i oktober 2005. Komitéens offentliggjorte i maj 2006 sin seneste evaluering af Danmark, som kan læses i Status 2006.
Den Europæiske Komité til Beskyttelse af Nationale Mindretal
Komitéen er nedsat i medfør af Europarådets Rammekonvention om Beskyt- telse af Nationale Mindretal fra 1994. Komitéens formål er at undersøge, hvorvidt deltagerstaternes lovgivning er i overensstemmelse med konventi- onen. Komitéen modtager til dette formål periodiske rapporter fra medlems- staterne, men har også mulighed for at indsamle oplysninger fra andre, for eksempel interesseorganisationer og private. Komitéen fremsætter sine konklusioner på baggrund af disse rapporter. Der er ikke individuel klage- adgang.
Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog
Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog fra 1992. Danmark undertegnede pagten den 5.
november 1992 og ratificerede den 8. september 2000. Pagten trådte i kraft den 1. januar 2001. Komitéen består af et medlem fra hver deltagerstat. Delta- gerstaterne er forpligtet til at fremsende periodiske rapporter til ekspertko- mitéen om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten.
Ekspertkomitéen vil også i forbindelse med gennemgangen af de omhand- lede rapporter kunne modtage oplysninger fra ikke-statslige aktører. På baggrund af rapporterne og staternes kommentarer udarbejder komitéen evalueringsrapporter og aflægger beretning vedrørende disse til Minister- komitéen, som på ad hoc basis beslutter, om rapporterne skal offentliggøres og kommer med eventuelle henstillinger til staterne. Herudover aflægger komitéen besøg i staterne efter indgivelse af deres periodiske rapporter. Der er ikke individuel klageadgang.
In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r
Europarådets MenneskerettighedskommissærDen 7. maj 1999 vedtog Europarådets Ministerkomité Resolution (99) 50 om Europarådets Menneskerettighedskommissær, hvoraf det fremgår, at kommissæren skal være en institution til fremme af viden om og respekt for menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i Europarådets menneske- rettighedsinstrumenter. Kommissæren skal respekterer kompetencen for andre overvågende organer etableret i medfør af EMRK eller andre af Europ- arådets menneskerettighedsinstrumenter og skal udføre andre funktioner end disse organer. Kommissæren skal ikke behandle konkrete klager.
Kommissæren skal udføre sine opgaver uafhængigt og upartisk og kan udfærdige anbefalinger, udtrykke holdninger og udfærdige rapporter.
Menneskerettighedskommissærens anbefalinger er ikke folkeretligt bindende.
S ta tu s fo r m e n n e s k e r e tt ig h e d e r n e s g e n n e m fø r e ls e i d a n s k r e t
STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDERNES GENNEM- FØRELSE I DANSK RET
Grundloven
Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget i den 5. juni 1849, og den seneste ændring blev gennemført i 1953. Grundloven indeholder en række menne- skerettigheder og relaterede rettigheder såsom: § 77 – Ytringsfrihed; § 78 – Foreningsfrihed; § 79 – Forsamlingsfrihed; § 67 – Religionsfrihed; § 73 – Ejen- domsrettens Ukrænkelighed; § 74 og § 75, stk. 1 – Ret til arbejde og Erhverv;
§ 71 – Personlig Frihed (kun for danske statsborgere); § 72 – Boligens Ukræn- kelighed; § 76 – Undervisning; § 75, stk. 2 – Forsørgelse; § 63 – Prøvelsesret- ten; § 64 – Dommeres Uafhængighed, samt § 70 – Ligebehandling uanset trosbekendelse.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev underskre- vet i Rom den 4. november 1950 af 12 europæiske lande, heriblandt Danmark. Dens fulde navn er: “Konventionen til beskyttelse af menneske- rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder”. Konventionen trådte i kraft den 3. september 1953. EMRK er det hidtil eneste menneskeretlige dokument, som er inkorporeret i dansk ret, ved lov nr. 285 af 29. april 1992, og er således en del af gældende dansk lovgrundlag.
Konventionen omhandler følgende rettigheder: Artikel 2 – ret til livet; Artikel 3 – forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behand- ling eller straf; Artikel 4 – forbud mod slaveri og tvangsarbejde; Artikel 5 – ret til frihed og sikkerhed; Artikel 6 – ret til retfærdig rettergang; Artikel 7 – ingen straf uden retsregel; Artikel 8 – ret til respekt for privatliv og familie- liv; Artikel 9 – ret til at tænke frit og til samvittigheds og religionsfrihed;
Artikel 10 – ytringsfrihed; Artikel 11 – forsamlings og foreningsfrihed;
Artikel 12 – ret til at indgå ægteskab; Artikel 13 – adgang til effektive rets- midler;
Artikel 14 – forbud mod diskriminering.
Der er tillige blevet vedtaget tillægsprotokoller til konventionen, der blandt andet omhandler følgende rettigheder:
1. tillægsprotokol: Artikel 1 – beskyttelse af ejendom; Artikel 2 – ret til uddan- nelse; Artikel 3 – ret til frie valg.
S ta tu s fo r m e n n e s k e r e tt ig h e d e r n e s g e n n e m fø r e ls e i d a n s k r e t
4. tillægsprotokol: Artikel 1 – forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld;Artikel 2 – frihed til valg af opholdssted; Artikel 3 – forbud mod udvisning af egne statsborgere; Artikel 4 – forbud mod kollektiv udvisning af udlænd- inge.
6. tillægsprotokol: Artikel 1 – afskaffelse af dødsstraf.
7.tillægsprotokol: Artikel 1 – proceduremæssig sikring vedrørende udvis- ning af udlændinge; Artikel 2 – ret til appel i straffesager; Artikel 3 – erstat- ning ved fejlagtig domfældelse; Artikel 4 – ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange; Artikel 5 – ægtefællers lige rettigheder.
FN-konventionerne
Inkorporeringsudvalget anbefalede i betænkning 1407/2001 inkorporering af en række af FN’s konventioner. Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder, Konventionen om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimi- nation og Konvention mod Tortur mv. blev alle anbefalet inkorporeret.
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination af Kvinder, samt FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kunne udvalget ikke på daværende tidspunkt anbefale inkorporeret. Regeringens holdning til inkor- poreringsspørgsmålet er, at Danmark er juridisk forpligtet til at efterleve konventionerne ved ratificeringen, og at ikkeinkorporerede konventioner kan påberåbes og anvendes ved danske domstole og andre retsanvendende myndigheder, da de anses for at være relevante retskilder, uanset imple- menteringsmetoden. Regeringen er derfor ikke af den opfattelse, at inkor- porering er retligt nødvendig.
FN’s handicapkonvention vedtaget
FN’s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse blev vedtaget den 13. december 2006 og undertegnet af Danmark den 30.
marts 2007.
FN’s konvention om Beskyttelse mod Tvungne Forsvindinger
FN’s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger blev vedtaget den 20. december 2006 og undertegnet af Danmark den 25. september 2007.
M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n s a m t fo r b e h o ld
MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION SAMT FORBEHOLD
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 7
Danmark har taget et forbehold, der betyder, at protokollens regel om at straffesager skal kunne appelleres (artikel 2), ikke gælder for Danmark i de sager, der er omfattet af retsplejelovens § 902, stk. 2, og derfor ikke kan appel- leres.1
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 12
Protokollen forbyder enhver form for diskrimination og trådte i kraft 1. april 2005. Danmark har endnu ikke undertegnet protokollen.
Europarådets sociale pagt og Europarådets reviderede sociale pagt
Danmark har undertegnet og ratificeret Europarådets sociale pagt (CETS No.: 35) fra 1961, samt tillægsprotokollen (arbejdstagers rettigheder) af 1988.
Danmark har taget forbehold i forhold til Europarådets sociale pagt artikel 2, stk. 1 og artikel 2, stk. 4; artikel 4, stk. 45; artikel 7; artikel 8, stk. 24 og artikel 19. Danmark har ikke accepteret den kollektive klageprocedure ved tillæg- sprotokollen af 1995. Endvidere har Danmark undertegnet Den reviderede sociale pagt fra 1996 (CETS No.: 163 European Social Charter, Revised) i maj 1996, men har endnu ikke ratificeret pagten. I forhold til Den reviderede sociale pagt har Danmark taget forbehold for artikel 2, stk.7, artikel 24, artikel 27, artikel 28, artikel 29 og Del V, artikel E.
Europarådets konvention om menneskehandel (CETS No.: 197 Convention on Action against Trafficking in Human Beings)
Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 16. maj 2005. Danmark undertegnede konventionen den 5. september 2006 og ratificerede konven- tionen den 19. september 2007. Konventionen trådte i kraft den 1. februar 2008. Dansk forbehold angår artikel 31, stk. 1 e, som ikke finder anvendelse.
Artikel 31 omhandler jurisdiktionsbestemmelser og Danmark har taget forbehold angående forpligtelsen til at foretage lovgivningsmæssige eller andre initiativer, der skaber jurisdiktion over en i konventionen beskrevet forbrydelse foretaget af en statsborger uanset hvor den pågældende begik
1 Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt – mere end 20 dagbøder,
– en bøde på over 3.000 kr.,
– konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller – andre offentligretlige følger.
M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n s a m t fo r b e h o ld
forbrydelsen. Konventionen finder indtil videre ikke anvendelse i Grønland og på Færøerne.Europarådets rammekonvention om Beskyttelse af Nationale mindretal CETS No.:
157
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. februar 1998. Ved ratificerin- gen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland.
Europarådets Pagt for Regional og Mindretalssprog CETS No.: 148
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2001. Ved ratificeringen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretalssprog i Sønderjylland.
Yderligere erklærede Danmark, at artikel 9 stk. 1 b iii, og 1 c iii, ikke udeluk- ker, at dokumenter på et fremmed sprog præsenteret ved en dansk domstol som udgangspunkt skal ledsages af en oversættelse.
Europarådets Tillægsprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (CETS No.:
189 Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlin- ger begået via computersystemer
Danmark undertegnede tillægsprotokollen den 11. februar 2004 og ratifice- rede den 21. juni 2005 med forbehold i forhold til artikel 3, 5, 6 og 14. Forbe- holdene angår primært tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsen til krimi- nalisering af de i konventionen angivne områder.
FN-konventionerne
FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder
Konventionen trådte i kraft i 1976. Dansk forbehold angående adskillelse af børn og voksne under afsoning (artikel 10, stk. 3) samt offentlighed i retsp- lejen og prøvelse af skyldsspørgsmålet ved en højere instans (artikel 14, stk.
1, stk. 5 og stk. 7) samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbudet mod krigs- propaganda, og artikel 5, stk. 2 (a) i den valgfri protokol til konventionen.1
1 Om de danske overvejelser om fuldstændig prøvelse af skyldsspørgsmålet i to instanser i se bl.a. Retsplejerådets betænkning nr. 1352/199 , samt lovbemærkningerne til Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (L 168) om Politi- og domstolsreform. Det fremgår heraf, at en fuldstændig toin- stansprøvelse vil harmonere med artikel 14, stk. 5 i ICCPR og artikel 2 i 7. tillægsprotokol til EMRK, hvorefter enhver, der er domfældt for en forbrydelse, har ret til at få domfældelsen eller fastsættelsen af retsfølgen prøvet af en højere domstol. Det fremgår endvidere at Danmark har taget forbehold over for begge bestemmelser bl.a. som følge af den manglende adgang til at anke skyldsspørgsmålet i nævningesager. Skønt der med lovforslaget foreslås indført en sådan adgang til anke, vil de danske forbehold skulle opretholdes, idet den
