Lovforslag vedrørende kønsligestilling

Titel:Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder

Baggrund:Lovforslaget gennemfører EU-direktiv 2006/54/EF om gennem-førelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (det omarbejdede lige-behandlingsdirektiv). Hovedindholdet i lovforslaget er en præcisering om princippet om lige løn, definitioner af forskelsbehandling, løn og chikane, indførelse af princippet om mainstreaming, en generel godtgørelse på lige-lønslovens område, udvidelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling og endelig en præcisering af klageveje og adgangen til domstolsprøvelse.

Instituttets vurdering:Instituttet bemærker, at direktivets artikel 20 bestem-mer, at medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Bestemmelsens ordlyd svarer til artikel 8a i EU Direktiv 76/207 af 9. februar 1976, som ændret ved EU Direk-tiv 2002/73, og nu omskrevet ved direkDirek-tiv 2006/54/EF om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår beskæftigelse, erhvervsuddannelse mv.

IMR varetager i kraft af sit mandat som National Menneskerettighedsinsti-tution opgaver med det formål at beskytte og fremme menneskerettigheder og ikke-diskrimination, herunder vedrørende kønsligestilling og kvinders rettigheder. Instituttet er imidlertid ikke ved dansk lovgivning tildelt mandat til at fungere som specialiseret ligebehandlingsorgan på kønsligestillings-området.

Reference:

Lov nr. 558 17. juni 2008

L150, skriftlig fremsættelse den 28. marts 2008: tillæg A 5345 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 692

Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft 15. august 2008.

Afstemningsresultat: Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget med 111 stemmer Instituttets høringssvar af 31. marts 2008, udarbejdet af Helle Schaumann

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

1.2 Lovforslag vedrørende seksuel orientering

Titel: Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).[Lovforslaget blev ikke vedtaget]

Baggrund:Lovforslaget ville gøre det muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab og hermed blive omfattet af alle ægteskabets retsvirkninger.

Lovforslaget ville skabe mulighed for kirkelig vielse af to personer af samme køn. Endvidere ville faderskabsreglerne i børneloven efter lovforslaget kunne finde anvendelse på børn, der fødes af en kvinde, der har indgået ægteskab med en anden kvinde. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til retsudvalget. Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet i folketing-såret 2007-08, 2. samling, og bortfaldt derfor uden afstemning

Reference:

L67, skriftlig fremsættelse den 5. februar 2008: tillæg A 2659

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).

Afstemningsresultat: Der blev ikke stemt om lovforslaget Institut for Menneskerettigheder har ikke afgivet høringssvar

2. Domme fra de danske domstole 2.1 Højesteret:

2.1.1. Højesteretsdomme vedrørende kønsligestilling

U.2008.957H

25.000 kr. i godtgørelse for forhåndsafslag på ansættelse i strid med ligebe-handlingsloven.

En arbejdsgiver, A, havde givet en kvindelig jobansøger, K, forhåndsafslag på ansættelse som lagermedarbejder, under henvisning til at virksomhedens

»faciliteter ikke er til at have både kvinder og mænd på arbejdspladsen«. A erkendte under sagen, at forhåndsafslaget var i strid med ligebehandlings-princippet i ligebehandlingsloven. Sagen drejede sig derfor alene om fast-sættelse af godtgørelse til K i medfør af ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2.

Højesteret bemærkede, at denne situation ikke kan sidestilles med de tilfælde, hvor en medarbejder afskediges i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelsen skulle i en situation som den foreliggende som udgangspunkt

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

fastsættes til 25.000 kr. Der forelå ikke omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt, og godtgørelsen blev derfor fastsat til 25.000 kr.

2.2 Østre og Vestre Landsret:

2.2.1 Landsretsdomme vedrørende kønsligestilling

U.2008.1370V

Bestemmelsen i ligebehandlingslovens § 16 a fandt ikke anvendelse på opsi-gelse af skotøjsekspedient, og ekspedienten havde heller ikke krav på § 2 b-godtgørelse.

Ekspedient F var i 2002 blevet ansat i skoforretning S. I september 2005 blev F opsagt med henvisning til forventet nedgang i personalebehovet, fordi der skulle være et større vejarbejde i området omkring

forretningen. I oktober 2005 fandt F ud af, at hun var gravid, hvilket hun orienterede en af forretningens ejere om. I november 2005 blev en midlerti-digt ansat medarbejder tilbudt en stilling som salgsassistent, fordi en anden medarbejder havde sagt op. F anlagde sag mod S med påstand om en godt-gørelse svarende til 9 måneders løn, idet F mente, at S havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 2, da S’ undladelse af at ansætte F i den ledige stilling var begrundet i hendes graviditet. Hvis F ikke fik medhold heri, krævede hun tilkendt en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, da opsi-gelsen ikke havde været sagligt begrundet, for opgravningen af området omkring forretningen var ikke påbegyndt på opsigelsestidspunktet, og det havde i øvrigt været mere nærliggende at afskedige en af de midlertidigt ansatte. S blev frifundet, med henvisning til at S ved beslutningen om reduk-tion af personalet i september 2005 havde valgt at nedprioritere sportsafde-lingen, hvor F, der var særlig udlært og beskæftiget med hensyn til sports-sko, arbejdede, og S havde ikke, da F blev opsagt haft kendskab til graviditeten. Der var herefter ikke tilvejebragt en sådan formodning om krænkelse af ligebehandlingsprincippet, at § 16 a i ligebehandlingsloven fandt anvendelse. F havde derfor ikke krav på en godtgørelse efter ligebe-handlingsloven. F fik heller ikke tilkendt en godtgørelse efter § 2 b, idet gravearbejdet, da det blev udført med en vis forsinkelse, medførte en bety-delig omsætningsnedgang, og der havde været en reduceret bemanding i sportsafdelingen i perioden med gravearbejde. Opsigelsen var på denne baggrund sagligt begrundet.

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

2.2.2 Landsretsdomme vedrørende seksuel orientering U.2008.1353V

Bager, der havde overtrådt forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 1, stk. 4, dømt til at betale 100.000 kr. i godtgørelse til homoseksuel bagersvend.

Bagersvend A var blevet ansat hos bager B i 1999. I 2005 fortalte A sin chef og andre på arbejdspladsen, at han var homoseksuel. Godt et halvt år senere fik A at vide, at B havde vist en anden ansat et billede af 2 drenge, der var blevet hængt i Iran, fordi de var homoseksuelle, og B havde sagt, »sådan skal de have det«. A fik det så dårligt, da han hørte herom, at han sygemeldte sig og senere fratrådte. A anlagde sag mod B med krav om en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, da B havde overtrådt loven ved at fremsætte ydmygende og nedværdigende udtalelser. B bestred at have fremsat grove udtalelser, men efter bevisførelsen var det bevist, at B havde gjort sig skyldig i chikanøs forskelsbehandling og dermed overtrådt forskelsbehandlingslo-vens § 2, stk. 1. A fik tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr. Der blev hermed på den ene side lagt vægt på A’s anciennitet og grovheden af B’s adfærd og på den anden side de begrænsede følger, udtalelserne havde haft for A.

2.2.3 Landsretsdomme vedrørende religion og tro

U.2008.1028Ø

Godtgørelse tilkendt efter forskelsbehandlingsloven for at undlade at fastansætte muslimsk kvinde.

A søgte under sit studium ansættelse som tilkaldevikar på B, et behand-lingshjem for børn i alderen 0-6 år. A blev indkaldt til en jobsamtale, og det blev aftalt, at hun skulle have nogle prøvevagter, så man kunne vurdere hendes evner. Under en af vagterne, hvor A bl.a. skulle deltage ved børne-nes frokost, deltog A under børnebørne-nes frokostmåltid, men undlod på grund af ramadanen at spise noget. B havde nogle måneder før udarbejdet en pjece om den socialpædagogiske praksis på B. Her fremgik det om måltider, at måltidet var en central del af samværet på stuen, og at måltidet derfor var en vigtig del af den socialpædagogiske praksis, idet man herigennem søgte at få faste vaner, herunder bordskik m.m. for de børn, der tidligere havde levet et liv med uklare normer og vaner. Efter vagten, hvor A havde fastet, fik A meddelelse om, at hun ikke kunne blive fastansat. En senere telefonisk drøf-telse af spørgsmålet med B’s leder optog A på bånd. Landsretten fandt, at det på baggrund af bevisførelsen var bevist, at en medvirkende årsag til, at A ikke blev fastansat, var, at A ikke spiste under børnenes måltid. Det blev endvidere lagt til grund, at dette var begrundet i ramadanen. Som sagen var

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

forelagt landsretten, fandtes B indirekte at have forskelsbehandlet A på grund af hendes religion i strid med § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 3, i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Landsretten bemær-kede herved, at B ikke havde påberåbt sig, at forskelsbehandlingen var særligt begrundet, jf. § 1, stk. 3, in fine. Efter sagens karakter, herunder det korte ansættelsesforløb, og at stillingen var et vikarjob, fastsattes godtgørel-sen til 25.000 kr.

2.2.4 Landsretsdomme vedrørende funktionsnedsættelse

U.2008.1450Ø

Synshandicappet arkitekt ikke tilkendt godtgørelse i medfør af forskelsbe-handlingsloven efter opsigelse.

Efter at have færdiguddannet sig som arkitekt med speciale i fredede bygnin-ger blev A i 1976 ansat i den daværende Fredningsstyrelse, nu Kulturarvs-styrelsen, K. Besigtigelser var et væsentligt element i sagsbehandlingen, og i 1992 fik A synsproblemer, der skyldtes en nethindeløsning . I 1996 var A’s synsevne 6/60 og 3/60. I 2001 blev det besluttet, at A ikke måtte foretage besigtigelser på egen hånd. I 2003 blev A på ny inddraget i den sagsforde-ling, der medførte besigtigelser, men det blev besluttet, at A fortsat ikke måtte foretage besigtigelserne på egen hånd. K blev i 2005 pålagt lønsumsbespa-relser, og K vedtog på et møde i maj 2005 at foretage afskedigelser som følge heraf. I juni 2005 blev A opsagt. A anlagde herefter sag mod K med påstand om betaling af godtgørelse efter § 7 i ligebehandlingsloven. A gjorde gældende bl.a., at opsigelsen var sket i strid med lovens § 2, stk. 1. Byretten frifandt K. Landsretten stadfæstede dommen (dissens). Flertallet anførte bl.a., at der ikke var grundlag for at kritisere, at K i lyset af den nødvendige personalereduktion sammenholdt med det fortsatte antal arbejdsopgaver måtte prioritere medarbejdere, der kunne udføre alle opgaver på egen hånd.

På den baggrund fandtes det, at bestemmelsen om at lægge afgørende vægt på medarbejdernes fleksibilitet var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at afskedigelsen af A efter K’s forhold var hensigtsmæssig og nødvendig.

U.2008.306V

Funktionsnedsættelse som følge af sklerose kunne, som den forelå på opsi-gelsestidspunktet, ikke anses som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

A blev ansat i virksomheden O den 19. september 2003, hvor hun var beskæf-tiget med telemarketing. A havde i en årrække haft multipel sklerose, og som

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

følge af en forværring af hendes sygdom indgik O i juli 2004 på at beskæf-tige A i et fleksjob på 25 timer ugentligt, men da hun i begyndelsen af 2005 fremsatte ønske om en yderligere reduktion af den ugentlige arbejdstid til 15 timer på grund af udviklingen i sygdommen, kunne O ikke imødekomme dette. Den 28. februar 2005 blev A opsagt. A fremsatte herefter krav om godt-gørelse og gjorde til støtte herfor gældende, at hendes lidelse måtte betrag-tes som et handicap, og at afskedigelsen var en overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det blev lagt til grund, at A’s arbejdsresultater i O indtil få måneder før opsigelsen ikke havde adskilt sig væsentligt fra to arbejdskollegers. Landsretten anså det for bevist, at A’s sygdom navnlig på grund af den særlige sklerose-træthed med føleforstyr-relser og koncentrations- og hukommelsesbesvær havde medført en funkti-onsnedsættelse, men landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at funk-tionsnedsættelsen, som den forelå på opsigelsestidspunktet, og som der alene skulle kompenseres for i form af en yderligere nedsættelse af arbejds-tiden, kunne anses som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. O blev derfor frifundet for påstanden om godtgørelse efter forskelsbehand-lingsloven. O blev endvidere frifundet for et krav om godtgørelse efter funk-tionærlovens § 2 b, idet det ansås for bevist, at opsigelsen af A havde været rimeligt begrundet i virksomhedens forhold.

2.3 Sø- og Handelsretten

Domme vedrørende religion og tro

U.2008.1011S

Omtale af medansat som »hættemåge« ikke bortvisningsgrund.

Ved sin tilbagekomst efter en sygeperiode blev en ansat i COOP, F, opmærk-som på en medansat kasseekspedient, der var iført hovedtørklæde. F gjorde en bemærkning til en anden medansat om ansættelse af »hættemåger«. F blev herefter bortvist, da ledelsen fandt, at hun havde omtalt en kollega i nedsættende og racistiske vendinger. Retten fandt, at udtrykket »hætte-måge« om en medborger, der bærer tørklæde af religiøse eller kulturelle årsager, efter en generel målestok var nedsættende og nedvurderende. I det foreliggende tilfælde, hvor F havde været ansat i en årrække, uden at hendes omgangstone havde givet anledning til påtale, og hvor hun ikke havde fået mulighed for at forklare sig, fandt retten, at bemærkningen, som ikke var rettet til den, som den vedrørte, overvejende måtte anses for tankeløs snarere end chikanøs. Bortvisningen var derfor ikke berettiget, selv om den havde grundlag i COOP’s personalepolitik, og selv om bemærkningen var blevet påhørt af en kunde.

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

2.4 Byretterne

Retten i Glostrups sag vedrørende lov om etnisk ligebehandling

Yeter Ocal blev i januar 2004 sygemeldt på grund af en diskusprolaps.

Brøndby Kommune vurderede at hendes tilstand var stationær, og beslut-tede at hun skulle arbejdsprøves, da hun på grund af rygproblemer ikke længere var i stand til at lave fysisk arbejde. Kommunen vurderede imidler-tid, at Yeter Ocals danskkundskaber var for ringe til, at en arbejdsprøvning kunne iværksættes. Kommunen besluttede derfor, at hun skulle gennemgå danskundervisning således, at hun kunne klare en danskprøve 2, hvilket efter kommunens vurdering ville tage 1½ år.

I september 2004 meddelte Brøndby Kommune Yeter Ocal, at hendes syge-dagpenge ophørte, da hendes tilstand var stationær, og at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at afklare, hvorvidt hun var berettiget til revalide-ring eller førtidspension.

3F klagede på vegne af Yeter Ocal til Klagekomitéen for etnisk ligebehand-ling. Komitéen fandt at kommunens krav om tilstrækkelige danskkundska-ber som en forudsætning for at foretage en arbejdsprøvning var sagligt begrundet og efter omstændighederne kunne være proportionalt. I det konkrete tilfælde fandt komitéen imidlertid, at kravet om deltagelse i et kursus med en varighed på 1½ år ikke var proportionalt. Komitéen fandt det ikke sandsynliggjort, at danskundervisningen i dette tilfælde var en forud-sætning for at gennemføre en tilfredsstillende arbejdsprøvning. Nævnet fandt derfor, at Yeter Ocal var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af race i strid med lov om etnisk ligebehandling §3, stk. 1.

3F indbragte på vegne af Yeter Ocal sagen for byretten. Byretten fandt heller ikke, at kommunen havde godtgjort, at kravet om danskundervisning var nødvendigt for at foretage arbejdsprøvningen. Brøndby Kommune blev pålagt at betale en godtgørelse på 15.000 kr.

Reference:

Retten i Glostrup, dom af 15. februar 2008 Sag nr. BS 10-89-410/2006

Yeter Ocal mod Brøndby Kommune

3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, Klagekomitéen for Etnisk

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 122-128)