• Ingen resultater fundet

Domme fra de danske domstole 1 Højesteret:

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 40-43)

GENERELLE RETTIGHEDER

RETTEN TIL LIVET

2. Domme fra de danske domstole 1 Højesteret:

U2008.1587H - Terrorsagen fra Vollsmose

T1-3 var ved nævningeting i Østre Landsret blevet dømt for forsøg på terro-risme, for at have gjort forberedelser til fremstilling af en eller flere bomber til brug for en terrorhandling, bl.a. ved drøftelser, anskaffelse af kemikalier og laboratorieudstyr og fremstilling af sprængstof.

Højesteret udtalte, at udgangspunktet for straf for forsøg på terrorisme ved bombesprængning og manddrab er fængsel i 12 år. T3’s medvirken havde været af underordnet karakter, og han forsøgte på et tidspunkt at trække sig tilbage. T3 blev derfor dømt til fængsel i 5 år, mens T1 og T2 blev idømt fængsel i 12 år. Et mindretal i Højesteret ville opretholde landsrettens straffe på fængsel i 11, 11 og 4 år. T2 blev desuden udvist for bestandig.

En fjerde person var ved Østre Landsret tiltalt for medvirken til forsøg på terrorisme i mere begrænset omfang end de øvrige tiltalte og blev frifundet ved landsretten.

R e tt e n ti l li v e t

Højesteret fastslog, at anvendelse af en agentaktion ved efterforskning af terrorisme efter almindelige retsprincipper er betinget af fornøden mistanke og af, at aktionen ikke må bevirke en forøgelse af forbrydelsens omfang og grovhed. Disse betingelser havde været opfyldt ved Politiets Efterretning-stjenestes brug af en civil agent, som således havde været lovlig.

Højesteret fastslog desuden, at forsvarerne ikke havde været afskåret fra aktindsigt i relevante oplysninger, at T2 ikke havde været afskåret fra vidne-førsel af betydning for sagen og at retsbelæringen hverken havde været urigtig, mangelfuld eller ukorrekt.

Forsvarerne havde fejlagtigt ikke haft adgang til at deltage i et retsmøde i landsretten vedrørende spørgsmålet om aktindsigt. De havde derfor ikke haft mulighed for at redegøre for deres syn på aktindsigtsspørgsmålet.

Denne fejl havde dog været uden betydning for afgørelsen, og den mang-lende deltagelse kunne derfor ikke bevirke ophævelse af dommen.

Der var således for landsretten ikke begået rettergangsfejl, som kunne føre til ophævelse af dommen.

U2008.127H - Dom over 16-årig i terrorsagen fra Glostrup

T1, der på gerningstidspunktet lige var fyldt 16 år, blev ved Østre Landsret fundet skyldig i forsøg på terrorisme ved at have gjort forberedelser til mand-drab. Tre medtiltalte blev af nævningene også fundet skyldige, men de juri-diske dommere vurderede, at beviserne mod de tre ikke var tilstrækkelige til at domfælde. Anklagemyndigheden frafaldt tiltale mod to af de medtiltalte og sagen mod den tredje medtiltalte, som var en 19-årig mand, blev behand-let på ny.

Retten fandt det godtgjort, at to medgerningsmænd, M1 og M2, som siden blev dømt ved de bosniske domstole, efter aftale med T1 rejste til Bosnien med henblik på at anskaffe våben og sprængstoffer til brug for en terror-handling. M1 og M2 anskaffede sig mindst 19,8 kg sprængstof, en selv-mordsbombe, en detonator samt en lyddæmpet pistol med tilhørende ammunition.

Forehavendet blev afværget ved, at M1 og M2 blev anholdt af politiet i Bosnien. Nævningetinget idømte T1 fængsel i 7 år.

Med bemærkning om, at T1 var fundet skyldig i forsøg på den alvorligste form for terrorisme, nemlig terrorisme i forbindelse med manddrab, og at det på den anden side måtte tages i betragtning, at han kun lige var fyldt 16 år på gerningstidspunktet, tiltrådte Højesteret, at straffen var fastsat til fængsel i 7 år, og stadfæstede landsrettens dom.

R e tt e n ti l li v e t

2.2 Østre Landsret:

Frifindelse af 19-årig i terrorsagen fra Glostrup

Østre Landsret afsagde den 3. april 2008 dom i en sag mod en 19-årig mand, der var tiltalt for forsøg på terrorisme. Sagen er en fortsættelse af den såkaldte terrorsag fra Glostrup, hvor 4 unge var tiltalt for forsøg på terrorisme.

Ved den oprindelige sag blev alle de 4 tiltalte fundet skyldige af nævnin-gerne. De juridiske dommere fandt imidlertid, at beviserne mod den 19-årige og to øvrige tiltalte ikke var tilstrækkelige. Den fjerde tiltalte, som var en 16-årig mand, blev ved landsretten idømt 7 års fængsel. Denne fængselsdom blev stadfæstet af Højesteret i dommen U2008.127H.

Anklagemyndigheden frafaldt tiltalen mod to af de tre frifundne, men opret-holdt tiltalen mod den 19-årige, og sagen blev derfor behandlet igen for nye nævninge og dommere.

Den 19-årige var tiltalt for forsøg på terrorisme, ved forud for den 19. oktober 2005 at have gjort forberedelser til manddrab. Anklagemyndigheden hævdede, at to medgerningsmænd efter aftale med den 19-årige rejste til Bosnien i henholdsvis september og oktober 2005 med henblik på at skaffe våben eller sprængstoffer til brug for en terrorhandling. Medgernings-mændene anskaffede sig i Bosnien mindst 19,841 kg sprængstof, et selv-mordsbælte, en detonator samt en lyddæmpet pistol med tilhørende ammu-nition. Terrorhandlingen blev afværget, idet de to blev anholdt af politiet i Sarajevo den 19. oktober 2005 og efterfølgende dømt ved en Bosnisk domstol.

Anklagemyndigheden havde endvidere nedlagt påstand om at den 19-årige, der har dobbelt statsborgerskab i henholdsvis Danmark og Marokko, skulle frakendes sit danske statsborgerskab og udvises af Danmark med indrejse-forbud for bestandig. Da nævningene fandt at den tiltalte ikke var skyldig, har landsretten afsagt dom, hvorefter den tiltalte er endeligt frifundet.

Reference:

http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/Pressemeddele lse(TerrorsagenfraGlostrup.aspx

3. april 2008 Pressemeddelelse (Terrorsagen fra Glostrup)

Fighters and Lovers

Østre Landsret har i den såkaldte T-shirt-sag fundet 6 tiltalte skyldige i forsøg på at tilvejebringe midler til organisationerne FARC og PFLP. En tiltalt er frifundet. To tiltalte blev idømt 6 måneders fængsel, to tiltalte blev idømt 4 måneders fængsel, og to tiltalte blev idømt 60 dages fængsel. Straffene blev for de 4 sidstnævnte gjort betingede med et års prøvetid.

Anklagemyndighedens tiltale lød for samtlige tiltaltes vedkommende på forsøg på at tilvejebringe eller indsamle midler til grupper, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger, idet de via firmaet ”Fighters and Lovers” medvirkede til salg af T-shirts til en samlet værdi af ikke under

R e tt e n ti l li v e t

24.982 kr. med henblik på at sende en del af overskuddet til organisationerne FARC (Fueraz Armadas Revolocionarias de Colombia) og PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine).

Landsretten fandt i modsætning til byretten, at FARC og PFLP som en del af deres aktiviteter begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger. Lands-retten fandt, at de tiltalte ved at tilvejebringe penge ved salg af T-shirts med henblik på økonomisk støtte til FARC og PFLP har gjort sig skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, jf. § 21, der omhandler direkte eller indirekte støtte til grupperinger, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger.

Landsretten fandt ikke at de tiltaltes henvisning til, at Colombia overtræder menneskerettighederne, og at Israel i forhold til palæstinenserne ligeledes overtræder menneskerettighederne, kan retfærdiggøre, at FARC og PFLP begår overgreb mod civile.

Det forhold, at midlerne ifølge de tiltalte skulle gå til humanitære formål, fandtes at være uden betydning for skyldsspørgsmålet.

Reference:

Østre Landsrets Pressemeddelelse (T-shirt-sag) 18. september 2008

http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/Pressemeddele lse(T-shirt-sag).aspx

Politiets skud mod en bil på Rådvadsvej i 2006

Østre Landsret afsagde den 26. februar 2008 dom i en sag mod to polititje-nestemænd, der i august 2006 affyrede i alt 20 skud mod en bil på Rådvads-vej i København, hvorved føreren af bilen blev dræbt. Under sagen var der rejst tiltalte mod de to polititjenestemænd for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, og § 252. Dommen er i det væsentlige en stadfæstelse af Frederiksberg Rets frifindende dom af 18. oktober 2007, hvor politibetjentene blev frifundet på grund af nødværge og rimeligt begrundet overskridelse af grænserne for lovligt nødværge. For så vidt angår den ene polititjeneste-mand er denne dog fundet skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens

§ 246, jf. 245, stk. 1, og i overtrædelse af straffelovens § 252 med hensyn til de to sidst afgivne skud, men straffen herfor bortfalder.

Reference:

Pressemeddelelse (Politiets skud mod en bil på Rådvadsvej i august 2006) 26. februar 2008 http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/Pressemeddele lse(Politietsskudmodenbilp%C3%A5R%C3%A5dvadsvejiaugust2006).aspx

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 40-43)