GENERELLE RETTIGHEDER
RETTEN TIL LIVET
6. Regeringsinitiativer 7. Andet
CTA’s Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD)
Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse (CTA) foretager løbende en vurdering af terrortruslen mod Danmark. Den seneste opdate-ring er dateret den 2. juni 2008. CTA skriver i sin sammenfatning følgende:
“Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrus-sel i de seneste år. CTA vurderer, at der i dag er en generel terrortrusterrortrus-sel mod Danmark.
Der er endvidere en betydelig og erkendt terrortrussel mod danske interes-ser visse steder i udlandet. Det gælder især i områder, hvor al-Qaida-relate-rede grupper er aktive, herunder særligt i lande i Nordafrika, Mellemøsten samt Pakistan og Afghanistan. Dette understreges blandt andet af terroran-grebet ved den danske ambassade i Pakistan den 2. juni 2008.
Genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i februar 2008 har ført til fornyet negativ opmærksomhed om Danmark i en række lande.
Der er for tiden skærpet fokus på Danmark, også blandt ledende militante ekstremister i udlandet. I sådanne kredse er der et ønske om at gennemføre terrorhandlinger mod Danmark samt mod danskere og danske interesser i udlandet.
I øjeblikket kan der visse steder i udlandet være en forhøjet trussel specifikt mod danskere, særligt hvor personer umiddelbart kan genkendes som danskere. Danske rejsende i udlandet vurderes dog generelt ikke at være mere udsatte for terror end andre.
R e tt e n ti l li v e t
Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterret-ningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel.Terrortruslen i Danmark stammer hovedsagligt fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant islamistisk ideologi, herunder al-Qaida-relaterede grupper. Der kan være tale om netværk baseret i Danmark og i udlandet.
I Danmark er der personer og miljøer, som har sympati for og/eller støtter grupper, der er involveret i terrorvirksomhed. Ligeledes er der i Danmark miljøer og personer, som er villige til at involvere sig i terrorrelaterede akti-viteter.
Selvom terrortruslen er blevet forøget de seneste år, er det vigtigt at bemærke, at risikoen for at blive tilfældigt offer for et terrorangreb i Danmark eller i udlandet stadigvæk er meget begrænset, hvis man ser bort fra enkelte konfliktzoner som f.eks. dele af Irak.”
Reference:
Uddrag af CTA’s Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 2. juni 2008 http://www.pet.dk/upload/vtd_-_version_ukl_2_6_08.pdf
Center for Terroranalyses rapport “Sprogbrug og terrorbekæmpelse”.
Politiets Efterretningstjenestes (PET) Center for Terroranalyse (CTA) har udgivet en rapport vedrørende vigtigheden af korrekt sprogbrug i kampen mod terror.
CTA skriver, at myndighederne gennem målrettet kommunikation kan medvirke til at modgå terroristers propaganda, der forsøger at skildre terro-ren som en retmæssig kamp for alle muslimer.
Omvendt kan myndigheder ved uheldig sprogbrug være med til at styrke terrorgruppers retorik og politiske budskab. Brug af begreber som ”Krig mod terror” og ”korstog” kan være med til at styrke ekstremisternes verdenssyn.
Kernen i mange terrorgruppers budskab er, at muslimer konstant under-trykkes og ydmyges. I deres sprogbrug opstiller de et forsimplet verdenssyn, der er anti-vestligt og som ser en sammensværgelse mod islam. Formålet er at skabe en polarisering mellem muslimer og resten af verden, som kan bruges til at retfærdiggøre vold i islams navn.
Myndighederne kan i deres budskaber derfor så vidt muligt anvende en sprogbrug, der er bred tilslutning til, for derved at understrege, at kun et meget lille mindretal blandt verdens muslimer er ekstremister.
CTA anbefaler, at man i kommunikation om terror og ekstremisme så vidt muligt undgår religiøse referencer og f.eks. at tale om ”muslimer” som om der var tale om én befolkningsgruppe. Dette kan blot medvirke til øget
pola-R e tt e n ti l li v e t
risering og derved til at bekræfte ekstremisternes forsimplede verdenssyn, hvor vesten fremstilles som fjendtlig overfor alle, der følger islam.
For eksempel anbefaler CTA at man skelner klart mellem islam og islamisme og at man anvender ordet militante islamister om personer, som aktivt støtter terror.
CTA anbefaler desuden, at man så vidt muligt undgår at anvende begreberne Jihad, Jihadist, hellige krigere og at man ikke benytter begrebet fundamen-talisme i debatten om terror.
Reference:
Center for Terroranalyse Sprogbrug og terrorbekæmpelse 31. januar 2008
http://www.pet.dk/upload/sprogbrug_og_terrorbekæmpelse.pdf (13.10.2008)
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
FORBUD MOD TORTUR, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDI-GENDE BEHANDLING ELLER STRAF• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 3
• FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder art. 7
•FN’s Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf
• Tillægsprotokollen til FN’s Konvention om Tortur mv, vedrørende natio-nale besøgsinstitutioner
•Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 4
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3:
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
1. Lovforslag
Titel:Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov. (Strafskærpelse for tortur).
Baggrund:Lovforslaget indsætter en bestemmelse i straffelovens §157 a og
§27a i den militære straffelov, hvorefter det ved udmåling af straffen for over-trædelse af de to love indgår som en skærpende omstændighed, hvis forbry-delsen er begået ved tortur.
Lovforslaget indsætter desuden en bestemmelse i straffelovens §93b og §10a i den militære straffelov om, at strafansvaret for torturhandlinger ikke foræl-des.
Lovforslaget indeholder en definition af tortur, som er udformet i lyset af definitionen i FN’s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Lovfor-slaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1494/2008 om en torturbe-stemmelse i straffeloven.
Instituttets vurdering:
Det er instituttets opfattelse, at der bør indsættes en selvstændig torturbe-stemmelse i straffeloven.
En egentlig torturstraffebestemmelse vil signalere og understrege, at tortur i alle dens former er uacceptabel og forkastelig i et demokratisk samfund.
Danmark fremstår internationalt som et foregangsland i bekæmpelsen af tortur og indførelse af en egentlig torturbestemmelse vil yderligere under-strege Danmarks stærke engagement på dette område. Samtidigt har
udvik-F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
lingen siden den 11. september 2001 bragt fornyet fokus på torturforbuddet, idet terrorbekæmpelsen sætter menneskerettigheder og retssikkerhedsga-rantier under pres, jf. herved bl.a. dokumenterede overgreb på tilbageholdte formodede terrorister.
Reference:
Lov nr. 494 af 17. juni 2008
L98, skriftlig fremsættelse den 12. marts 2008: tillæg A 3530 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 729
Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov. (Strafskærpelse for tortur).
Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft den 1. juli 2008
Afstemningsresultat: Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.
Instituttets høringssvar af 25. april 2008, udarbejdet af Helle Schaumann og Birgitte Kofod Olsen
Titel:Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om politi-ets anvendelse af visse magtmidler m.v.
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder har med Justitsministeriets brev af 26.
september 2007 modtaget “Udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 978 af 21. september 2004 om politiets anvendelse af visse magtmidler mv.” i høring. Udkastet indebærer en ændring, hvorefter peberspray indføres som nyt magtmiddel for ansatte i dansk politi. Anvendelsen af peberspray regu-leres efter samme principper som anvendelsen af politiets øvrige magtmid-ler.
Instituttets vurdering:
Det er instituttets opfattelse, at introduktionen af et ikke-dødeligt magtmid-del som udgangspunkt er positivt, såfremt det vil resultere i et fald i antallet af dødsfald foranlediget at politiets brug af skydevåben.
Der er fortsat uafklarede betydelige helbredsmæssige risici knyttet til anven-delsen af peberspray, særligt i forhold til påvirkede/berusede personer og særligt set i lyset af, at anvendelsen af peberspray påvirker luftvejene, samt at anvendelsen af peberspray kan medføre alvorlige læsioner af hornhinden.
I lyset heraf, er det instituttets opfattelse, at anvendelsen af peberspray som udgangspunkt må anses at opfylde kravet om et minimum af intensitet i det menneskeretlige torturforbud, og efterlyser nærmere undersøgelser af bivirkningerne ved anvendelsen af peberspray.
Instituttet er af den opfattelse at politiets brug af peberspray falder inden for artikel 3s anvendelsesområde, såfremt magtanvendelsen har været ufor-holdsmæssig, set i lyset af de samlede omstændigheder ved episoden, især da dette magtmiddel er udviklet med henblik på at påføre fysisk smerte i ikke ubetydelig grad.
F o r b u d m o d to r tu r, u m e n n e s k e li g e ll e r n e d v æ r d ig e n d e b e h a n d li n g e ll e r s tr a f
Instituttet anbefaler derfor, at der foretages identifikation af magtmidler, der må anses som egnede alternativer til anvendelse af peberspray for dermed at sikre, at et mindre frem for et mere indgribende magtmiddel altid anven-des.Det er efter instituttets vurdering bedre i overensstemmelse med FNs Komité mod Torturs anbefalinger udelukkende at anvende peberspray i de tilfælde, hvor der ellers ville være anvendt tjenestepistol, samt at præcisere forbud-det mod anvendelse af peberspray på personer, som allerede er i politiets varetægt.
For i højere grad at tilgodese proportionalitetshensyn anbefaler instituttet at der til § 25 a) nr. 5 tilføjes “og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet”.
Det anbefales, at en bestemmelse svarende til den nuværende § 23 i Bekendt-gørelsen (anvendelse af gas) også indføres, med de ændringer der skønnes nødvendige, for så vidt angår anvendelsen af peberspray.
Reference:
Bekendtgørelse nr. 1430 af 11. december 2007 om ændring af bekendtgørelse om politiets anven-delse af visse magtmidler m.v.
Instituttets notat af 29. oktober 2007 er udarbejdet af Christoffer Badse