Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 7
Danmark har taget et forbehold, der betyder, at protokollens regel om at straffesager skal kunne appelleres (artikel 2), ikke gælder for Danmark i de sager, der er omfattet af retsplejelovens § 902, stk. 2, og derfor ikke kan appel-leres.1
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 12
Protokollen forbyder enhver form for diskrimination og trådte i kraft 1. april 2005. Danmark har endnu ikke undertegnet protokollen.
Europarådets sociale pagt og Europarådets reviderede sociale pagt
Danmark har undertegnet og ratificeret Europarådets sociale pagt (CETS No.: 35) fra 1961, samt tillægsprotokollen (arbejdstagers rettigheder) af 1988.
Danmark har taget forbehold i forhold til Europarådets sociale pagt artikel 2, stk. 1 og artikel 2, stk. 4; artikel 4, stk. 45; artikel 7; artikel 8, stk. 24 og artikel 19. Danmark har ikke accepteret den kollektive klageprocedure ved tillæg-sprotokollen af 1995. Endvidere har Danmark undertegnet Den reviderede sociale pagt fra 1996 (CETS No.: 163 European Social Charter, Revised) i maj 1996, men har endnu ikke ratificeret pagten. I forhold til Den reviderede sociale pagt har Danmark taget forbehold for artikel 2, stk.7, artikel 24, artikel 27, artikel 28, artikel 29 og Del V, artikel E.
Europarådets konvention om menneskehandel (CETS No.: 197 Convention on Action against Trafficking in Human Beings)
Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 16. maj 2005. Danmark undertegnede konventionen den 5. september 2006 og ratificerede konven-tionen den 19. september 2007. Konvenkonven-tionen trådte i kraft den 1. februar 2008. Dansk forbehold angår artikel 31, stk. 1 e, som ikke finder anvendelse.
Artikel 31 omhandler jurisdiktionsbestemmelser og Danmark har taget forbehold angående forpligtelsen til at foretage lovgivningsmæssige eller andre initiativer, der skaber jurisdiktion over en i konventionen beskrevet forbrydelse foretaget af en statsborger uanset hvor den pågældende begik
1 Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt – mere end 20 dagbøder,
– en bøde på over 3.000 kr.,
– konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller – andre offentligretlige følger.
M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n s a m t fo r b e h o ld
forbrydelsen. Konventionen finder indtil videre ikke anvendelse i Grønland og på Færøerne.Europarådets rammekonvention om Beskyttelse af Nationale mindretal CETS No.:
157
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. februar 1998. Ved ratificerin-gen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland.
Europarådets Pagt for Regional og Mindretalssprog CETS No.: 148
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2001. Ved ratificeringen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretalssprog i Sønderjylland.
Yderligere erklærede Danmark, at artikel 9 stk. 1 b iii, og 1 c iii, ikke udeluk-ker, at dokumenter på et fremmed sprog præsenteret ved en dansk domstol som udgangspunkt skal ledsages af en oversættelse.
Europarådets Tillægsprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (CETS No.:
189 Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlin-ger begået via computersystemer
Danmark undertegnede tillægsprotokollen den 11. februar 2004 og ratifice-rede den 21. juni 2005 med forbehold i forhold til artikel 3, 5, 6 og 14. Forbe-holdene angår primært tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsen til krimi-nalisering af de i konventionen angivne områder.
FN-konventionerne
FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder
Konventionen trådte i kraft i 1976. Dansk forbehold angående adskillelse af børn og voksne under afsoning (artikel 10, stk. 3) samt offentlighed i retsp-lejen og prøvelse af skyldsspørgsmålet ved en højere instans (artikel 14, stk.
1, stk. 5 og stk. 7) samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbudet mod krigs-propaganda, og artikel 5, stk. 2 (a) i den valgfri protokol til konventionen.1
1 Om de danske overvejelser om fuldstændig prøvelse af skyldsspørgsmålet i to instanser i se bl.a. Retsplejerådets betænkning nr. 1352/199 , samt lovbemærkningerne til Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (L 168) om Politi- og domstolsreform. Det fremgår heraf, at en fuldstændig toin-stansprøvelse vil harmonere med artikel 14, stk. 5 i ICCPR og artikel 2 i 7. tillægsprotokol til EMRK, hvorefter enhver, der er domfældt for en forbrydelse, har ret til at få domfældelsen eller fastsættelsen af retsfølgen prøvet af en højere domstol. Det fremgår endvidere at Danmark har taget forbehold over for begge bestemmelser bl.a. som følge af den manglende adgang til at anke skyldsspørgsmålet i nævningesager. Skønt der med lovforslaget foreslås indført en sådan adgang til anke, vil de danske forbehold skulle opretholdes, idet den
M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n s a m t fo r b e h o ld
FN’s Børnekonvention
Danmark ratificerede konventionen i 1991 og har taget forbehold i forhold til artikel 40, stk. 2 (b) (v) over for kravet om, at et barn har mulighed for at anke skyldsspørgsmålet.
Tillægsprotokollen om Inddragelse af Børn i Væbnede Konflikter
Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbindelse med ratifikationen en erklæring i henhold til artikel 3, stk. 2, der præciserer, at dansk ret forbyder rekruttering af personer under 18 år i væbnede styrker.
Tillægsprotokollen om Salg af Børn, Børneprostitution og Børnepornografi
Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbindelse med ratifikationen et forbehold i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c. Danmark fortolker begrebet ”enhver gengivelse” som enhver visuel gengivelse.
Danmark bemærkede yderligere, at besiddelse af visuelt pornografisk mate-riale af en person, der er fyldt 15 år og som har samtykket til besiddelsen, ikke skal anses for omfattet af protokollen.
FN’s internationale Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder
Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2003. Konventionen, som har til formål at forebygge og afskaffe udnyttelsen af migrantarbejdere under hele immi-grationsprocessen, blev åbnet for undertegnelse og ratifikation på et møde i FN’s Generalforsamling i december 1990. Danmark har indtil videre ikke undertegnet konventionen.
FN’s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse
FN’s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse blev vedtaget den 13. december 2006 og undertegnet af Danmark den 30.
marts 2007. Danmark har endnu ikke ratificeret konventionen. Konventio-nen er ikke trådt i kraft endnu. KonventioKonventio-nen træder i kraft, når 20 stater har ratificeret den. To år efter at konventionen er trådt i kraft for Danmarks vedkommende skal Danmark aflægge sin første rapport om gennemførelsen af de i konventionen beskrevne forpligtelser. Komiteen vedrørende Personer med Funktionsnedsættelse er endnu ikke etableret, men vil komme til at
gældende bestemmelse om politisager i retsplejelovens § 902 (tidl. § 962, stk. 2) med lovæn-dringen videreføres.
Fsva. nyordningen vedrørende nævningesager, behandles nævningesager med 6 nævninger og 3 juridiske dommere i byretten som første instans og med 9 nævninger og 3 juridiske dommere i landsretten, hvis anken omfatter beviserne for tiltaltes skyld (bevisanke).
M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n s a m t fo r b e h o ld
bestå af 12 eksperter, der vil blive valgt senest 6 måneder efter at konventio-nen træder i kraft. Komiteen kan senere blive udvidet til 18 medlemmer.Danmark har ikke undertegnet tillægsprotokollen til konventionen, som giver komiteen kompetence til at behandle individuelle klagesager i forhold til Danmark. Se mere under kapitlet: Rettigheder for Personer med Funkti-onsnedsættelse.
FN’s konvention om Beskyttelse mod Tvungne Forsvindinger
FN’s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger blev vedtaget den 20. december 2006 og undertegnet af Danmark den 25. september 2007.
Danmark har endnu ikke ratificeret konventionen. Komiteen om beskyttelse mod Tvungne Forsvindinger er endnu ikke etableret, men vil komme til at bestå af 10 eksperter som vil blive valgt senest 6 måneder efter at konventi-onen træder i kraft. Konventikonventi-onen er ikke trådt i kraft endnu. Konventikonventi-onen træder i kraft, når 20 stater har ratificeret den. To år efter at konventionen er trådt i kraft for Danmarks vedkommende skal Danmark aflægge sin første rapport om gennemførelsen af de i konventionen beskrevne forpligtelser.
Ikke-ratificerede konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisa-tion (ILO)
Vandrende Arbejdstagere
C 97 Migration for Employment Convention 1949 (Danmark har ikke ratifi-ceret konventionen); C 143 – Migrant Workers (Supplementary Provisions) Convention 1975 (Danmark har ikke ratificeret konventionen).
Kollektive Forhandlinger og Beskyttelse mod Arbejdsløshed
C 154 Promotion of Collective Bargaining Convention 1981 (Danmark har ikke ratificeret konventionen); C 168 Employment Promotion and Protection against Unemployment Convention 1988 (Danmark har ikke ratificeret konventionen)
Lissabontraktaten og EU-Charteret om Grundlæggende Rettigheder På Det Europæiske Råds uformelle møde den 19. oktober 2007 i Lissabon blev EU’s stats- og regeringschefer enige om et traktatudkast, som lægger op til ændringer af traktaten om Den Europæiske Union og af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab samt af tilhørende protokoller.
Traktaten – som bygger på de gældende traktater (TEU og TEF) og udformes som en ændringstraktat – blev undertegnet af stats- og regeringscheferne den 13. december 2007 i Lissabon og har fået navnet Lissabontraktaten. Den skal ratificeres i de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med landenes
M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n s a m t fo r b e h o ld
respektive forfatningsmæssige bestemmelser (f.eks. folkeafstemning eller ratifikation i det nationale parlament).
Lissabontraktaten medtager ikke EU’s charter om Grundlæggende Rettig-heder i traktatteksten, men gør det alligevel juridisk bindende ved at indsætte en traktatbestemmelse, der henviser til chartret (Traktat om Den Europæiske Unions artikel 6, stk. 1). Charteret skrives således ikke ind i selve traktatteksten – som det skete i forfatningstraktaten. Charteret er baseret på eksisterende menneskerettighedsforpligtelser og principper fra bl.a. FN og Europarådet samt EU-retten og medlemsstaternes fælles forfatningsmæs-sige traditioner. Det er i dag et politisk bindende dokument, der samler og synliggør de principper og rettigheder, der gælder. Charterets rettigheder spænder fra retten til liv og frihed, over forbud mod slaveri og børnearbejde, ligestilling mellem mænd og kvinder, til ytringsfrihed og lighed for loven.
Det indeholder både de klassiske borgerlige og politiske rettigheder og de økonomiske og sociale rettigheder foruden nyere rettigheder og principper som f.eks. god forvaltningsskik i EU’s institutioner og højt miljøbeskyttel-sesniveau.
Lissabontraktaten lægger samtidig op til, at EU skal tiltræde Den pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dermed vil Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag kunne behandle klager over EU som sådan. Det præciseres samtidigt i traktaten, at EU’s tilslutning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke ændrer EU’s beføjelser.
Den 12. juni 2008 afviste den irske befolkning Lissabontraktaten ved en folke-afstemning. Den nye situation blev drøftet af EU’s stats- og regeringschefer på EU-topmødet den 19.-20. juni 2008 og igen på EU-topmødet 15.-16.
oktober 2008. Det blev i den forbindelse besluttet at vende tilbage til spørgs-målet på EU-topmødet til december, hvor en konkret plan for det videre forløb ventes præsenteret af den irske premierminister.
Et eventuelt ikrafttrædelsestidspunkt er på nuværende tidspunkt ikke fast-lagt.
Konsoliderede udgaver af traktaten om den Europæiske Union og traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, tilgængelig på:
http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2008:115:SOM:DA:HTML Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om Lissabon-traktaten
M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n s a m t fo r b e h o ld
(foreløbigt, 1. optryk, 3. december 2007), tilgængelig på:http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/1d56dbe9/
UMforeloebigeredegoerelse.pdf
Justitsministeriets redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbin-delse med Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten (4. december 2007), tilgængelig på:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/1d56dbe9/Redegoerelse.pdf
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007.
Agenturet har til opgave at bistå og rådgive EU’s og medlemslandenes insti-tutioner og myndigheder i spørgsmål om grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU retten, og bistå dem med at træffe foranstaltninger og tage initiativer.
Agenturet har afløst Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 af 2.
juni 1997.
Instituttets tidligere direktør Morten Kjærum er blevet udpeget som den første direktør for agenturet.