Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne 1 Relevante Komitéer:

FN’s Menneskerettighedskomité,

ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse.

5.2 Udtalelser:

Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark.

5.3 Konkrete sager:

Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde.

6. Regeringsinitiativer

Status for regeringens handlingsplan mod menneskehandel

Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel har udarbejdet ny Statusrapport for implementeringen af handlingsplanen mod menneskehandel. Statusrapporten dækker perioden 2007 til medio 2008.

Reference:

Rapporten kan downloades på

http://www.lige.dk/files/PDF/status2008_hp_menneskehandel.pdf

R e tt e n ti l p e r s o n li g fr ih e d

RETTEN TIL PERSONLIG FRIHED

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 5 EMRK´s tillægsprotokol 4, artikel 2

Grundlovens § 71

FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 9

FN’s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger (ikke ratifice-ret)

Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 6.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5:

Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:

a) lovlig forvaring af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;

b) lovlig anholdelse eller forvaring for ikke-efterkommelse af en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;

c) lovlig anholdelse eller forvaring af en person med det formål at stille ham for den kompe-tente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har foretaget en retsstridig handling, eller når der er rimelig grund til at anse det for nødvendigt for at hindre ham i at fore-tage en retsstridig handling eller i at flygte efter at have fuldbyrdet en sådan;

d) forvaring af en mindreårig ifølge lovlig kendelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller for at stille ham for den kompetente myndighed;

e) lovlig forvaring af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer der er mentalt abnorme, drankere, narkomaner eller vagabonder;

f) lovlig anholdelse eller forvaring af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem udvisnings- eller udleveringssag er svævende.

Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal ufortøvet på et sprog, som han forstår, underrettes om grun-dene til anholdelsen og om enhver mod ham rettet anklage.

Stk. 3. Enhver, der anholdes eller tages i forvaring i henhold til bestemmelserne i denne Artikels stk. 1 c), skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyn-diget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til rettergang inden en rimelig tid, eller til at blive løsladt i afventning af rettergang. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.

Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller forvaring, skal være berettiget til at tage skridt til, at der af en domstol træffes hurtig afgørelse om lovligheden af hans forvaring, og at hans løsladelse

beordres, hvis forvaringen ikke er retmæssig;

Stk. 5. Enhver, der har været genstand for anholdelse eller forvaring i modstrid med bestem-melserne i denne Artikel, har ret til erstatning.

1. Lovforslag

Titel:Lov om ændring af retsplejeloven. (Begrænsning af langvarige sigtel-ser og varetægtsfængslinger m.v.).

Baggrund: Lovforslaget har til formål at begrænse antallet af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger i straffesager og indeholder herudover forskellige tiltag med henblik på generelt at bidrage til en hurtigere

behand-R e tt e n ti l p e r s o n li g fr ih e d

ling af straffesager. Lovforslaget bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænk-ning nr. 1492/2007 om begrænsbetænk-ning af langvarige sigtelser og varetægts-fængslinger.

Reference:

Lov nr. 493 af 17. juni 2008

L78, skriftlig fremsættelse den 27. februar 2008: tillæg A 2975 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 725

Lov om ændring af retsplejeloven. (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslin-ger m.v.)

Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft 1. juli 2008

Afstemningsresultat: Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget med 110 stemmer Institut for Menneskerettigheder har ikke afgivet høringssvar

Titel:Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol).

Baggrund:Formålet med lovforslaget er at udvide anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv over-vågning og kontrol (den såkaldte fodlænkeordning). Efter fodlænkeordnin-gen kan personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, efter ansøg-ning udstå fængselsstraffen på bopælen med en såkaldt elektronisk fodlænke, hvis den pågældende på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år, eller straffen idømmes for overtrædelse af færdselsloven. Den pågældende skal herudover opfylde en række nærmere angivne betingelser vedrørende bl.a. bolig- og beskæftigelsesforhold.

Lovforslaget udvider fodlænkeordningen, så den kommer til at omfatte alle personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, uanset alder og forseelse. De øvrige betingelser vedrørende bolig- og beskæftigelsesforhold mv. vil efter lovforslaget fortsat skulle være opfyldt.

Reference:

Lov nr. 496 af 17. juni 2008.

L97, skriftlig fremsættelse den 12. marts 2008: tillæg A 3529 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 898

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuld-byrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol)

Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft den 1. juli 2008.

Afstemningsresultat: Lovforslaget blev vedtaget med 86 stemmer, 2 stemte hverken for eller imod.

Institut for Menneskerettigheder har ikke afgivet høringssvar

R e tt e n ti l p e r s o n li g fr ih e d

Titel:Lov om ændring af retsplejeloven. (Retshåndhævelsesarrest i visse sædelighedssager).

Baggrund: Formålet er at udvide mulighederne for at anvende varetægts-fængsling af hensyn til retshåndhævelsen i bl.a. sager om seksuelt misbrug af børn under 15 år. Lovforslaget bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1496/2008 om retshåndhævelsesarrest i sædelighedssager.

Efter de gældende regler kan en sigtet varetægtsfængsles i sådanne sager, hvis der foreligger enten flugtfare, gentagelsesfare eller fare for forstyrrelse af efterforskningen. En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, hvis der er særligt bestyrket mistanke om, at sigtede har begået en lovovertrædelse, hvor strafferammen er mindst fængsel i 6 år, og hensynet til retshåndhævel-sen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Endelig kan en sigtet varetægtsfængsles, hvis der er særligt bestyrket mistanke om, at sigtede har begået en række bestemte lovovertrædelser, heri-blandt for eksempel vold. Der kræves desuden, at der i den konkrete sag kan ventes en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og at hensynet til rets-håndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Lovforslaget indebærer, at der i den sidste kategori tilføjes følgende straffe-lovsovertrædelser:

- samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje med et barn under 15 år (straffelovens § 222, herunder jf. §§ 224 og 225)

- blufærdighedskrænkelse begået over for et barn under 15 år (straffelovens

§ 232)

- udbredelse af børnepornografi (straffelovens § 235, stk. 1)

- samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje uden for ægteskab ved udnyttelse af forurettedes sindssygdom eller mentale retardering (straffelo-vens § 218, stk. 1, herunder jf. §§ 224 og 225).

Reference:

Lov nr. 499 af 17. juni 2008

L165, skriftlig fremsættelse den 28. marts 2008: tillæg A 5746 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 1039

Lov om ændring af retsplejeloven. (Retshåndhævelsesarrest i visse sædelighedssager).

Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft den 1. juli 2008.

Afstemningsresultat: Lovforslaget blev vedtaget med 96 stemmer mod 15.

Institut for Menneskerettigheder har ikke afgivet høringssvar

R e tt e n ti l p e r s o n li g fr ih e d

2. Domme fra de danske domstole 2.1 Højesteret:

U.2008.2406/1H

Byrettens og landsrettens kendelser om lovligheden af frihedsberøvelse af to tunesiske statsborgere, der var udvist fordi de var anset for en fare for statens sikkerhed blev ophævet og sagerne blev hjemvist til fornyet domstol-sprøvelse ved byretten. Højesteret fandt, at byrettens og landsrettens prøvelse af frihedsberøvelsen af de to ikke havde levet op til de krav, der må stilles til den domstolskontrol, der skal foretages. Højesterets fastslog, at afgørelserne ikke betød, at de to tunesere skulle løslades.

Højesteret opstillede, blandt andet med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4 det krav til domstol-sprøvelsen af frihedsberøvelsen, at der skal ske en vis prøvelse af det faktu-elle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Der må kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet. Denne sandsynliggørelse må ske ved, at myndighederne for retten fremlægger de i så henseende fornødne oplysninger med passende adgang til kontradiktion.

Der er ikke med Højesterets kendelser taget stilling til gyldigheden af inte-grationsministerens afgørelser om, at de to tunesere må anses for en fare for statens sikkerhed, og at de skal udvises, idet dette ikke kan prøves under en sag om frihedsberøvelse.

De to tunesere var mistænkt for at have planlagt et drab på en af de perso-ner, der havde tegnet Muhammed-tegningerne i Jyllands-Postens artikel

”Muhammeds ansigt”, som blev offentliggjort i avisen den 30. september 2005. Højesteret fandt, at dette måtte anses for et forsøg på at skræmme befolkningen, begrænse ytringsfriheden og hindre den offentlige debat og at personer, der planlægger et sådant drab, kan anses for en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 1, og § 45 b, stk. 1.

Reference: Afgørelser af 2. juli 2008, Sagsnr. 157/2008 og 158/2008 U.2008.2412H

Ikke i strid med proportionalitetsreglen at varetægtsfængsle to sigtede på 16 år, selv om der ikke var pladser i sikret institution for unge, hvor de kunne anbringes i surrogat.

Den 23. oktober 2007 blev S1 og S2 begæret varetægtsfængslet sigtet for røveri ved i forening og efter forudgående planlægning under anvendelse af vold i form af skub og slag at have frataget en 14-årig dreng bl.a. en

mobil-R e tt e n ti l p e r s o n li g fr ih e d

telefon. Byretten fandt, at fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk.

1, nr. 3, om vanskeliggørelse af forfølgningen i sagen var opfyldt, og at det derfor ikke var nødvendigt at tage stilling til betingelserne i stk. 2, nr. 1, om hensynet til retshåndhævelsen. Retten udtalte, at de sigtede begge var 16 år og på den baggrund og efter omstændighederne ikke burde varetægts-fængsles i arresthus. De havde begge erklæret sig indforstået med vare-tægtsfængsling i surrogat, men der var først fra næste dag en enkelt ledig plads på en sikret institution, og man vidste ikke, hvornår en yderligere plads kunne forventes ledig. Da der således ikke den pågældende dag var plads i en sikret institution, bestemte retten, at de sigtede skulle løslades, hvilket skete samme dag. Den 25. oktober 2007 stadfæstede landsretten kendelsen i henhold til de grunde, byretten havde anført. Sagen blev indbragt for Høje-steret af anklagemyndigheden med påstand om, at de sigtede burde have været varetægtsfængslet ved landsrettens kendelse, selv om det da ikke var muligt at anbringe de sigtede i varetægtssurrogat i en sikret institution for unge.

Højesteret fandt, at anklagemyndigheden havde retlig interesse i at få prøvet landsrettens kendelse, uanset at spørgsmålet om varetægtsfængsling ikke længere var aktuelt. Under hensyn til karakteren og grovheden af det påsig-tede forhold sammenholdt med de omstændigheder, der efter kendelserne begrundede anvendelse af § 762, stk. 1, nr. 3, ville det ikke have været i strid med proportionalitetsreglen i § 762, stk. 3, at varetægtsfængsle de sigtede, selv om der ikke var pladser i sikret institution for unge, hvor de sigtede kunne anbringes i surrogat i medfør af § 765. Der var herved henset tillige til, at der allerede den 24. oktober var plads i sikret institution til den ene, og at retten - eventuelt i forbindelse med fastsættelse af fængslingsperiode på f.eks.

7 dage - kunne have bestemt, at der skulle ske overførelse til en sikret insti-tution, så snart pladsforholdene tillod det. Anklagemyndighedens påstand blev derfor taget til følge. (Dissens for at stadfæste landsrettens kendelse).

2.2 Østre og Vestre Landsret:

U.2008.1490Ø

Frihedsberøvelse af udlænding, som var udvist efter udlændingelovens § 45 b, jf. § 25, var ikke i strid med EMRK art. 5.

Udlænding, U, der måtte anses for en fare for statens sikkerhed, og som ikke måtte gøres bekendt med grundlaget herfor, jf. udlændingelovens § 45 b, blev som følge heraf udvist af landet for bestandig. U,

der nu havde været frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36 i mere end 7 måneder, kærede byrettens kendelse om fortsat frihedsberøvelse, og henvi-ste herved navnlig til EMRK art. 5 og proportionalitetsprincippet. U mente,

R e tt e n ti l p e r s o n li g fr ih e d

at fortsat frihedsberøvelse ville være i strid med Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 5, fordi domstolene ikke havde mulighed for at vurdere det materiale, som lå til grund for Udlændingeservices afgørelse om frihedsberøvelse, og at frihedsberøvelsen derfor var vilkårlig.

Landsretten fandt, at betingelserne for fortsat frihedsberøvelse efter udlænd-ingelovens § 36 stk. 1, 1. og 2. punktum var opfyldt. Frihedsberøvelsen var heller ikke i strid med proportionalitetsprincippet, da frihedsberøvelsen skete for at sikre en mulighed for udvisning efter lovens § 25, nr. 1 og da det er efter Landsrettens vurdering måtte antages, at tvangsmæssig udsendelse til Irak ville kunne ske inden for en overskuelig fremtid.

Landsretten fandt heller ikke frihedsberøvelsen var i strid med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For det første konstaterede Landsretten, at frihedsberøvelsen ikke var vilkårlig, da den fortsatte friheds-berøvelse af U var begrundet i hensynet til at sikre muligheden for gennem-førelse af en afgørelse om udvisning af ham, og da frihedsberøvelsen var i overensstemmelse med udlændingelovens § 36, stk. 1. For det andet konsta-terede Landsretten, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i afgørelsen Chahal mod Storbritannien af 15. november 1996 (præmis 128) bestemmer, at de nationale domstole skal prøve frihedsberøvelsens lovlig-hed. Derimod mener Landsretten ikke, at der efter konventionens artikel 5, stk. 4, kan stilles krav om, at de nationale domstole skal have kompetence til at kontrollere, om den underliggende udvisningsbeslutning er berettiget efter national lovgivning eller efter konventionen.

Landsretten bestemte derfor, at U skulle forblive frihedsberøvet med en frist, der udløb den 26. marts 2008..

3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til person-lig frihed.

4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Der er ikke i perioden offentliggjort domme mod Danmark vedrørende retten til personlig frihed.

5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 60-66)