Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, Datatilsynet og Pressenæv- Pressenæv-net

3.1 Ombudsmandens udtalelser

Ombudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne – vejledning om familiesammenføring efter EU-retten m.v. og integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne Den 21. november 2008 offentliggjorde Folketingets Ombudsmand to ende-lige redegørelser i den såkaldte vejledningssag. Den ene redegørelse vedrører den generelle undersøgelse af udlændingemyndighedernes vejled-ning om familiesammenføring efter EU-retten som ombudsmanden indledte

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

i juli 2008. Den anden drejer sig om en konkret sag om en borger der skrift-ligt har spurgt integrationsministeren og ministeriet om muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten.

Det grundlæggende princip om de offentlige myndigheders vejlednings-pligt har været et af omdrejningspunkterne i ombudsmandens undersøgelse.

I begge redegørelser giver ombudsmanden udtryk for at vejledningen af borgerne ikke har været god nok. Af redegørelsen i den generelle sag fremgår blandt andet, at informationerne på udlændingemyndighedernes hjemme-side på en række punkter har været utilstrækkelige. Til gengæld konstaterer Ombudsmanden, at udlændingemyndighederne har gjort meget for at rette op på forholdene.

Ombudsmanden har også undersøgt integrationsministerens og ministeri-ets skriftlige vejledning af en borger der har spurgt om muligheden for at benytte EU-reglerne. Ombudsmandens opfattelse er også i denne sag, at vejledningspligten ikke er overholdt.

Ombudsmandens undersøgelse omfatter også en gennemgang af udviklin-gen i udlændingemyndighedernes praksis vedrørende familiesammen-føring efter EU-retten. Ombudsmanden konstaterer, at det er hans generelle indtryk at myndighederne har været opmærksomme på de rettigheder der følger af EU-reglerne.

I flere tilfælde har det varet længe før konsekvenserne af en ny dom fra EF-domstolen har fundet vej til myndighedernes praksis.

Reference:

Ombudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne – vejledning om familiesam-menføring efter EU-retten m.v. og Ombudsmandens undersøgelse af integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne, J.nr. 2008-2828-609/JLVU

Begge redegørelser er tilgængelige på www.ombudsmanden.dk

J.nr. 2007-2088-643 Ægtefællesammenføring

Sagen vedrører en klage til Folketingets Ombudsmand over Udlændingeser-vices og senere Integrationsministeriets afslag på ægtefællesammenføring.

A, der er serbisk statsborger fra Kosovo-provinsen, fik i perioden 2002-2004 af-slag på asyl og humanitær opholdstilladelse. I 2003 flyttede A sammen med B, der på det tidspunkt var serbisk statsborger fra Kosovo og som havde fået asyl i 1998. I henholdsvis 2004 og 2005 fik parret to børn. I april 2004 søgte

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

A om ægtefællesammenføring. A påberåbte sig retten til respekt for familie-livet i henhold til EMRK artikel 8 under henvisning til at B havde en særlig tilknytning til Danmark.

Det er oplyst om B’s forhold at han indrejste i Danmark som 22-årig i 1997, og at han havde et særbarn med en dansk kvinde, med hvem han havde delt forældremyndighed. Samværsretten med særbarnet blev ophævet i 2006 af Statsamtet da B kun i ubetydelig grad havde gjort brug heraf. B havde ikke været i Kosovo siden 1994, men havde opholdt sig uafbrudt i Danmark siden 1997, hvor hele hans familie nu var bosiddende. Han talte dansk, han havde tidligere haft forskellige ufaglærte job og havde nu overtaget et pizzeria. Han blev i 2006 optaget på lov om indfødsrets meddelelse.

A anførte under sagen at hun var svært psykisk belastet af situationen med angstanfald og selvmordstanker (PTSD), at hun ikke have familie i Kosovo, men at hun talte dansk, og at de to fællesbørn gik i vuggestue og ligeledes talte dansk.

I november 2006 gav Udlændingeservice afslag på ægtefællesammenføring da A og B’s samlede tilknytning til Danmark ikke var større end tilknytnin-gen til Kosovo. A og B henvistes til at udøve deres familieliv i Kosovo.

Børnene havde ikke opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark der kunne begrunde en opholdstilladelse til A. B’s samvær med særbarnet havde haft et så begrænset omfang at det var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at henvise B til at opretholde kontak-ten med barnet gennem f.eks. visumophold i Danmark.

I juni 2007 tiltrådte Integrationsministeriet afslaget på ægtefællesammen-føring med den samme begrundelse. Ministeriet bemærkede om EMRK artikel 8 at familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land hvor de vil udøve de-res familieliv. Ministeriets lagde vægt på at statsamtet havde truffet afgørelse om ikke at fastsætte samvær mellem B og B’s særbarn, og at Udlændinge-services Asyl- og Visumafdeling havde udtalt at der ikke var grund til at anta-ge at A eller B ville risikere en asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Kosovo.

Ombudsmanden fandt ikke at der forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen som kunne begrunde en kritik af ministeriets afgørelse, og mente ikke at afgørelsen udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8.

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

J.nr. 2007-3209-644 Visum

Den ghanesiske statsborger A søgte den 15. juni 2005 via den danske Am-bassade i Accra om visum til Danmark med den hensigt at besøge sin herbo-ende kæreste B. A oplyste at hun havde et særbarn på 4 år, at hun havde mødt B i Ghana to år tidligere, at hun arbejdede som praktikant i en frisørsa-lon med en månedsløn på 700 kr., og at hun skulle giftes med B, hvilket B bekræf-tede.

Udlændingeservice meddelte den 7. september 2005 visum til A under forud-sætning af at B stillede en økonomisk sikkerhed på 51.000 kr. Det blev oplyst at garantien forfaldt til betaling hvis A efter indrejsen indgav ansøg-ning om opholdstilladelse i Danmark.

A og B blev gift den 3. december 2005, og A indgav den 16. december 2005 ansøgning om ægtefællesammenføring.

Udlændingeservice oplyste den 17. januar B om at det kunne indebære at garantien forfaldt til betaling. B bad herefter Udlændingeservice om at stille spørgsmålet om garantiens udbetaling i bero da der også skulle stilles sikker-hed i forbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring, og at B gik ud fra at der ikke skulle stilles sikkerhed to gange.

Udlændingeservice skrev herefter til B at de to garantier ikke havde noget med hinanden at gøre, og at inddrivelsen af garantistillelsen i forbindelse med visumansøgningen derfor ikke kunne berostilles. Da A fastholdt ansøg-ningen om ægtefællesammenføring, traf Udlændingeservice den 30. juni 2006 afgø-relse om inddrivelse af garantien.

B klagede til Integrationsministeriet under henvisning til at kravet om sikker-hedsstillelse i visumsager var i strid med bl.a. EMRK når parret havde indgået ægteskab, og A havde opnået ægtefællesammenføring.

Ministeriet tiltrådte den 21. september 2006 afgørelsen. Ministeriet bemær-kede at EMRK artikel 8 ikke giver en ubetinget ret til visum eller familie-sammen-føring da familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Ministeriet fandt på den baggrund ikke at kravet om sikkerhedsstillelse generelt var i uoverensstemmelse med artikel 8. Det kan i helt særlige tilfælde være i strid med artikel 8 hvis den herboende ikke kan stille sikkerhed, og det vil være uproportionalt, herun-der forbundet med uover-stigelige forhindringer, at henvise familien til at

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

udøve familielivet i hjemlandet. Ministeriet fandt ikke at der forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen.

Folketingets Ombudsmand fandt ikke grundlag for at kritisere ministeriets af-gørelse og var enig med ministeriet i at inddrivelsen af garantistillelsen ikke udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8.

J.nr. 2007-3675-643 Ægtefællesammenføring

Sagen vedrører en klage til Folketingets Ombudsmand over Udlændingeser-vices og senere Integrationsministeriets afslag på ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytning).

A, der dengang var irakisk statsborger (canadisk statsborger fra 23. maj 2007), indgik den 1. april 2006 ægteskab med den herboende irakiske stats-borger B. Den 6. december 2006 søgte A om ægtefællesammenføring.

De forhold at både A og B var født og opvokset i det nordlige Irak, hvor de havde boet indtil 1997 og også havde mødt hinanden, at de talte assyrisk sammen, at B først indrejste i Danmark som 39-årig, og at B havde taget sin uddannelse i Irak, men hverken havde taget uddannelse eller havde beskæf-tigelse i Danmark, talte ifølge Integrationsministeriet for at A og B havde bevaret en væsentlig tilknytning til Irak.

Det førte ikke til en ændret vurdering at B talte dansk, havde taget forskel-lige kurser og havde været i aktivering og jobtræning i Danmark, eller at A havde haft to visumophold på i alt ca. 2½ måned i Danmark, og at A var i gang med at lære dansk via kassettebånd og internetchat med B.

Da der ikke var noget som forhindrede A og B i at tage ophold i Irak for at ud-øve deres familieliv dér, fandt ministeriet at EMRK artikel 8 var over-holdt. Mi-nisteriet bemærkede i den forbindelse at forholdene i det nordlige Irak var for-holdsvis rolige og stabile, samt at såfremt A og B ikke ønskede at tage ophold i Irak, kunne de udøve deres familieliv i Canada.

Uanset A og B tilhørte den kaldæiske (kristne) kirke i Irak, og at B havde smerter i venstre ben, hofte og knæ efter en større operation, fandt ministe-riet ikke at der forelå sådanne ganske særlige grunde som kunne begrunde op-holdstilladelse selvom den samlede tilknytning til Danmark ikke var størst.

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere Integrationsministeri-ets afslag.

J. nr. 2007-3847-643 Ægtefællesammenføring

Sagen vedrører en klage til Folketingets Ombudsmand over Udlændingeser-vices og senere Integrationsministeriets afslag på ægtefællesammenføring.

A, der er statsborger i Bangladesh, søgte den 27. juni 2006 om ægtefælle-sammenføring med den herboende B, der ligeledes er statsborger i Bangla-desh. B havde i 1997 fået opholdstilladelse på baggrund af et ægteskab med en dansk statsborger. Han fik tidsubegrænset opholdstilladelse i januar 2000, og i december samme år blev parret skilt.

A fik afslag på ansøgningen da B indenfor et år forud for ansøgningen havde modtaget kontanthjælp, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.

Det kunne ikke give anledning til en ændret vurdering at parret den 27. juni 2006 havde fået et fællesbarn da der ikke var noget som forhindrede parret i at udøve deres familieliv i Bangladesh. Desuden vurderede ministeriet at barnet endnu ikke havde opnået en så selvstændig tilknytning til Danmark at det kunne begrunde opholdstilladelse til A.

Ombudsmanden vurderede at Integrationsministeriets afslag var i overens-stemmelse med EMRK artikel 8, og fandt derfor ikke grundlag for at kriti-sere afgørelsen.

J. nr. 2008-0199-643 Ægtefællesammenføring

Sagen vedrører en klage til Folketingets Ombudsmand over Udlændingeser-vices og senere Integrationsministeriets afslag på ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7 (tilknytning).

Den tyrkiske statsborger A søgte den 6. februar 2007 om ægtefællesammen-føring med den herboende B, der ligeledes er tyrkisk statsborger. A og B hav-de levet sammen i Tyrkiet i periohav-den 1991-2000 hvor hav-de havhav-de fået to fælles børn. I 2000 var parret blevet skilt. B havde fået opholdstilladelse i Danmark i marts 2001 på baggrund af ægteskab med en dansk statsborger. I februar 2004 fik B tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. I december 2004 fik A og B’s to fællesbørn opholdstilladelse i Danmark. I september 2006 blev B skilt fra sin danske hustru.

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

A fik afslag på ansøgningen under henvisning til at parrets samlede tilknyt-ning til Danmark var mindre end den samlede tilknyttilknyt-ning til Tyrkiet.

Udlændinge-service og Integrationsministeriet lagde ved deres afgørelser vægt på at både A og B var født og opvokset i Tyrkiet hvor de også havde lært hinanden at kende, at B først indrejse i Danmark som 30-årig, og at A og B talte tyrkisk og kurdisk sammen. Der blev også lagt særlig vægt på at parret tidligere havde været gift i Tyrkiet og havde to børn sammen.

A gjorde under sagen gældende, at adskillelsen mellem A og resten af famili-en ville udgøre famili-en krænkelse af EMRK artikel 8 om rettfamili-en til respekt for fami-lielivet.

Udlændingeservice og Integrationsministeriet fandt ikke at der forelå sådanne ganske særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, som kunne begrunde en ægtefællesammenføring selvom den samlede tilknyt-ning til Danmark var mindre end den samlede tilknyttilknyt-ning til Tyrkiet. Uanset de to fæl-lesbørn havde opholdstilladelse i Danmark, havde de ikke opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark som kunne begrunde ophold-tilladelse til A.

Ministeriet bemærkede at EMRK artikel 8 ikke giver en ubetinget ret til familie-sammenføring da familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land hvori de vil udøve deres familieliv. Ministeriet vurderede at afslaget var i overens-stemmelse med EMRK artikel 8 da der ikke var noget som forhin-drede A og B i at udøve deres familieliv i Tyrkiet.

Folketingets Ombudsmand mente ikke at der forelå sådanne særlige om-stændigheder at han kunne kritisere myndighedernes vurdering, og mente ikke at afslaget udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8.

3.2 Datatilsynets udtalelser

Datatilsynets udtalelse vedrørende indhentelse af kreditoplysninger om stil-lingsansøgere (III)

Gennem medieomtale og en henvendelse fra fagforening (F) blev Datatilsy-net i 2003 bekendt med, at virksomhed (V) i vidt omfang indhentede kredi-toplysninger fra RKI Kredit Information A/S på ansøgere til jobs i V. I udta-lelserne af 9. februar 2004 og 15. maj 2006 udtalte Datatilsynet bl.a., at en virksomhed efter persondatalovens ikrafttræden ikke må indhente kredit-oplysninger om stillingsansøgere, medmindre der er tale om ansættelse i en

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

særligt betroet stilling. Tilsynet tilkendegav som sin opfattelse, at i relation til V’ varehuse kan stillingen som varehuschef, butikschef, souschef og afde-lingsleder anses som særligt betroede, mens stillingskategorierne salgs-, drifts- og produktionsleder ikke i sig selv indebærer et sådant ansvar, at de kan anses for særligt betroede stillinger.

Ved brev af 6. oktober 2006 fremsatte V ønske om at få mulighed for at indhente kreditoplysninger på alle stillingsansøgere, som tilhører leder-gruppen. Datatilsynet udtalte i den anledning, at det fortsat opfatter forhol-dene således, at de omhandlede stillinger som udgangspunkt er underord-nede i forhold til souschef og afdelingsleder/afdelingschef. I det omfang det ledelsesmæssige ansvar knyttet til de omhandlede stillinger – dvs. afhængig af de enkelte butikkers/varehuses størrelse og struktur – kan sidestilles med stillingerne som souschef og afdelingsleder/afdelingschef, har Datatilsynet ikke indvendinger mod, at stillingerne anses som særligt betroede med hensyn til spørgsmålet om at indhente kreditoplysninger. Ved vurderingen heraf kan der lægges særlig vægt på, om den pågældende medarbejder er ansat på lederoverenskomst.

Reference:

Datatilsynets udtalelse af 1. oktober 2007

Spørgsmål om indhentelse af kreditoplysninger om stillingsansøgere (III) Journalnummer: 2007-631-0009

Datatilsynets vejledende udtalelse om videregivelse af oplysninger om offentligt ansattes løn

På baggrund af jævnlige henvendelser fra offentlige arbejdsgivere og faglige organisationer vedrørende spørgsmål om, i hvilket omfang der kan ske vide-regivelse af oplysninger om ansattes løn, har Datatilsynet fremkommet med en vejledende udtalelse med henblik på at skitsere rammerne for, hvornår sådanne personoplysninger kan videregives til andre end den ansatte selv, dvs. til tredjemand. Udtalelsen er primært rettet mod det offentlige arbejds-marked og indeholder en omtale af grænsefladerne mellem persondatalo-ven og den øvrige forvaltningslovgivning, dvs. forvaltningslopersondatalo-ven og offent-lighedsloven.

Arbejdsgiverens videregivelse af oplysninger om en enkelt eller flere ansatte efter anmodning fra tredjemand skal behandles efter reglerne i offentlig-hedsloven. For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af personoplys-ninger til tredjepersoner (af egen drift) følger det af forarbejderne til person-dataloven, at persondatalovens regler om behandling af personoplysninger,

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

der også omfatter videregivelse af personoplysninger, fortrænger reglerne om videregivelse i forvaltningslovens kapitel 8.

Det betyder, at en beslutning om videregivelse i de situationer, hvor der ikke foreligger udtrykkeligt samtykke, skal træffes efter en konkret afvejning af de berettigede interesser, der taler henholdsvis for og imod videregivelsen.

Resultatet af denne afvejning vil sædvanligvis være, at en statslig arbejdsgi-ver uden samtykke fra de enkelte ansatte kan videregive oplysninger om løn - herunder tillæg - til alle ansatte i institutionen, når der er en berettiget inter-esse for åbenhed om løndannelsen på tværs af personalegrupper. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en afvejning af interesserne fører til, at videregivelse alene kan ske inden for en eller flere personalegrupper.

En statslig arbejdsgiver kan normalt videregive lønoplysningerne til forhandlingsberettigede tillidsrepræsentanter, når det f.eks. er forudsætning for at denne kan varetage sit hverv. Videregivelse af oplysningerne til andre institutioner, herunder andre institutioner inden for samme ministerområde, bør derimod som udgangspunkt alene ske i anonymiseret form. Videregi-velse af begrundelser for eventuelle tillæg/vederlag kan ske i samme omfang som videregivelse af lønoplysninger, når begrundelserne ikke inde-holder negativt ladede udtalelser om en ansat.

Reference:

Datatilsynets udtalelse af 12. oktober 2007

Vejledende udtalelse om videregivelse af oplysninger om offentligt ansattes løn Journalnummer: 2007-321-0047

Datatilsynets tilladelse til adgangskontrol på diskoteker og førelse af intern karantæneliste

Datatilsynet har i denne taget stilling til diskotekers mulighed for at regi-strere gæsternes billede, fingeraftryk og eventuelle karantæneoplysninger.

Den 21. februar 2008 anmeldte Diskotek Crazy Daisy i Viborg behandlingen

“Adgangskontrol på diskotek - førelse af intern karantæneliste” til Datatil-synet samt ansøgte om tilladelse efter persondataloven § 50, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af anmeldelsen, at der sker behandling af oplysninger om gæsterne i Crazy Daisys elektroniske adgangssystem, MasterClub, herunder oplys-ninger om navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse, fødselsdato, køn, ankomsttidspunkt og oplysninger i form af billede og fingeraftryk. Der behandles endvidere oplysninger om eventuelle karantæneforhold samt

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

oplysninger i form af billedoptagelser, der optages på diskoteket i forbin-delse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.

Sammenfattende er det Datatilsynets konklusion, at Crazy Daisy med gæstens udtrykkelige samtykke kan behandle oplysninger i form af finger-aftryk (template) og billede. Hvis gæsten tilbagekalder sit samtykke skal Crazy Daisy slette fingeraftrykket (templaten) og billedet.

Datatilsynet har endvidere - under forudsætning af, at Crazy Daisy iagtta-ger persondatalovens regler - givet tilladelse til behandlingen af følsomme personoplysninger i forbindelse med adgangskontrol på diskoteket og førelse af en intern karantæneliste. Tilladelsen blev givet på en række nærmere angivne vilkår. Crazy Daisy kan videregive personoplysninger fra MasterClub til politiet, men ikke til f.eks. andre diskoteker, medmindre der foreligger et udtrykkeligt samtykke hertil fra den enkelte diskoteksgæst.

Reference:

Datatilsynets afgørelse af 20. juni 2008

Tilladelse til adgangskontrol på diskoteker og førelse af intern karantæneliste Journalnummer: 2008-42-0742

Datatilsynets afslag på ansøgning om at oprette advarselsregister for disko-teker

Glubbin ApS søgte i februar 2008 om Datatilsynets udtalelse vedrørende et nyt internetsite: Glubbin (Glubbin.com), som skulle indeholde et tidsbeg-rænset advarselsregister over ekskluderede medlemmer af Glubbin.

Glubbin (www.glubbin.com) er et nyt socialt internetsite, hvor unge over 18 år kan tilmelde sig og se, hvad der sker af events i nattelivet og modtage tilbud om disse arrangementer. Glubbin består af en landsdækkende klub (Glubbin Konceptet) for diskoteker og gæster over 18 år. Ved tilmeldingen accepterer medlemmet Glubbins betingelser, der bl.a. indebærer mulighed for udelukkelse eller karantæne af medlemmet på grund af upassende adfærd, som for eksempel hærværk, vold eller uberettiget kopiering af entre-bevis. Formålet med det anmeldte register er at medvirke til opretholdelse af ro og orden i diskoteksmiljøet. Hvis en person, der er medlem af Glubbin, meddeles karantæne fra Glubbin for upassende adfærd, nægtes den pågæl-dende gæst adgang til de diskoteker, der er medlem af Glubbin. Dog afgør de diskoteker, der er tilsluttet Glubbin Konceptet, selv, om diskoteket vil lukke et karantæneramt Glubbin-medlem ind som gæst i karantæneperio-den.

Datatilsynet konkluderer i sin udtalelse, at det påtænkte register vil indebære en advarsel mod forretningsforbindelser med de registrerede og således er

R e tt e n ti l r e s p e k t fo r p r iv a tl iv , fa m il ie li v , h je m o g k o r r e s p o n d a n c e

omfattet af persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2, om advarselsregistre. Datatil-synet fastslår desuden, at persondatalovens § 8 indebærer, at advarselsregi-stre ikke vil kunne indeholde oplysninger om bl.a. strafbare forhold, medmindre den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke.

På denne baggrund giver Datatilsynet afslag på Glubbin ApS’ ansøgning om at oprette et advarselsregister for diskoteker.

Reference:

Datatilsynets afgørelse af 2. juli 2008

Afslag på tilladelse til advarselsregister for diskoteker Journalnummer: 2008-43-0011

3.3 Pressenævnets udtalelser

Pressenævnets sager vedrørende brugen af skjult kamera

Pressenævnet har udtalt, at nævnet som udgangspunkt finder det betænke-ligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult kamera, uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Sag mod DR vedrørende brug af skjult kamera

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Danmarks Radio for brug af skjult kamera i prostitutionsmiljøet, i dokumentaren ”Prostitutionens bagmænd”, sendt den 19. maj 2008.

Pressenævnet fandt, at forholdene i prostitutionsmiljøet – herunder de enkelte personers rolle, har en sådan samfundsmæssig interesse, at det var

Pressenævnet fandt, at forholdene i prostitutionsmiljøet – herunder de enkelte personers rolle, har en sådan samfundsmæssig interesse, at det var

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 82-96)