Pressenævnets udtalelser

Pressenævnets kritik af Ekstra Bladet

Ekstra Bladet bragte den 19. oktober 2007 en satirisk bagsideartikel skrevet af en journalist, B, om en virksomhed, K, under overskriften ”B: Tragikomi-ske K” og underoverskriften ”B har oplevet noget ganTragikomi-ske bizart”. En iden-tisk artikel blev bragt på www.ekstrabladet.dk. Artiklen omhandlede B’s oplevelse som kunde hos K.

K klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god pres-seskik ved at sammenblande journalistens personlige økonomiske interesser med faktuelt forkerte oplysninger.

Pressenævnets udtalte, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Pressenævnet fandt imidlertid, at den sammenblanding, der i dette tilfælde er sket mellem B’s personlige økonomiske interesser og faktu-elt forkerte oplysninger om den, satiren var møntet på, ligger uden for rammerne for satiriske gengivelser og kommentarer, og nævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålagde Pressenævnet den ansvarsha-vende redaktør af Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk at offentliggøre en notits om Pressenævnets kritik.

Reference:

Pressenævnets sag nr. 2007-6-607, afgjort den 16. januar 2008

Ikke kritik af Århus Stiftstidende for satirisk omtale

Klager, en forening, klagede over en artikel med overskriften ”Spis amok på de tykkes festdag” i Århus Stiftstidende den 6. Maj 2008 og en identisk artikel på www.stiften.dk.

Pressenævnet udtalte, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer og begivenheder. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke overskred de vide grænser, der må gælde for sådanne artikler. Nævnet fandt desuden, at det af artiklerne klart fremgik, at Århus Stiftstidende tilkendegav sine kommenta-rer til allerede offentliggjorte oplysninger andetsteds. Der var anvendt cita-tionstegn om udsagn, der ikke var direkte citat fra klagers hjemmeside. Pres-senævnet fastslog, at det var beklageligt, men ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Nævnet fandt ikke, at oplysningerne var egnede til at påføreklager skade af betydning. Nævnet lagde også vægt på, at det for læseren måtte være klart, at oplysninger ikke skulle tages for pålydende. Klager var ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

R e tt e n ti l y tr in g s fr ih e d o g in fo r m a ti o n s fr ih e d

Reference:

Pressenævnets sag nr. 2008-6-688, afgjort den 24. juni 2008

3.3 Radio- tv-nævnets udtalelser

Klage over tv-programmet “Penisartisterne” sendt på TV 2 ZULU

I december 2007 blev der indgivet en klage til Radio- og nævnet over tv-programmet “Penisartisterne” sendt på TV 2 ZULU. Programmet bestod af tre afsnit, som blev sendt i april og december 2007. Alle afsnit blev sendt klokken 20:55 eller senere.

Programmerne havde karakter af en “road movie”, og fulgte tilblivelsen og gennemførelsen af en standup-turné gennem Australien med de såkaldte

“Penisartister” (eng.: Puppetry of the Penis – The Ancient Art of Genital Origami – udført af såkaldte Penis Puppeteers med tilnavnet Cockstars).

Sceneshowet bestod i “kunstgreb”, hvorved de medvirkendes kønsorganer bringes til at illudere en række navngivne figurer. De medvirkendes penis-ser var i samtlige tilfælde helt slappe, og dialogen undervejs var præget af humor med henvisning til de samfundsnormer og tabuer, som sceneshowet sigter på at udfordre.

Klager mente, at der i programmet forekom scener, hvori der zoomes ind på de medvirkendes kønsorganer på en sådan måde og i et sådant omfang, at helhedsindtrykket efter klagers opfattelse var nedladende, diskriminerende, pornografisk og sexistisk. Klager mente desuden at programmet var egnet til at fremkalde aggressivitet, magtesløshed og depressioner hos seere i teenage-alderen og at programmet tilskyndte til had på grund af køn.

Radio- og tv-nævnet fastslog indledningsvis, at pornografi er lovligt i Danmark, og som udgangspunkt ikke anses for skadeligt. Radio- og tv-nævnet fandt dog ikke, at programmet havde karakter af pornografi.

Nævnet fandt heller ikke, at visningen af nøgne, mandlige kønsorganer i en ikke-pornografisk, samfundskritisk og humoristisk kontekst var egnet til at skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Endelig fandt nævnet ikke programmet egnet til at tilskynde til had på grund af køn.

Radio- og tv-nævnet fandt således, at “Penisartisterne” ikke var i strid med

§ 7 i bekendtgørelse nr. 338 af 19. april 2006 om programvirksomhed ved hjælp af satellit, kabel og kortbølgesendemuligheder.

Reference

Radio- og tv-nævnets afgørelse Den 30. juni 2008

R e tt e n ti l y tr in g s fr ih e d o g in fo r m a ti o n s fr ih e d

Radio- og tv-nævnets afgørelse vedrørende inddragelse af ROJ TV’s sende-tilladelse

Den Tyrkiske Ambassade i Danmark klagede til Radio- og tv-nævnet over et program udsendt af ROJ TV den 23. oktober 2007. Den Tyrkiske Ambassade henviste til, at ROJ TV i programmet viste et indslag om 8 tilfangetagne tyrki-ske soldater, der blev tilbageholdt af PKK, og at programmet ikke fordømte tilfangetagelsen af soldaterne, men tværtimod glorificerede tilfangetagelsen.

Ifølge Den Tyrkiske Ambassade viste programmet, at ROJ TV åbent og bevidst bidrager til at fremme de mål som forfølges af terrororganisationen PKK. Den Tyrkiske Ambassade opfordrede derfor de danske myndigheder til at ophæve ROJ TV’s registrering.

ROJ TV’s sendetilladelse er udstedt af Radio- og tv-nævnet, og det fremgår blandt andet af tilladelsen, at programmerne ikke på nogen måde må tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans.

Nævnet lagde vægt på, at der med ”tilskyndelse til had” forstås direkte opfordringer. Nævnet fandt således, at det faktum, at en person, en organi-sation eller lignende har en bestemt holdning, ikke i

sig selv medføre, at der er tale om tilskyndelse. Endvidere lagde Nævnet ved fortolkningen af ”tilskyndelse til had” vægt på, at udtalelser eller informa-tion, der af nogen parter ville kunne forstås

eller opfattes som tilskyndelse eller opfordring, skal være afgivet med det formål at tilskynde eller opfordre til had (forsæt) for at være omfattet af bestemmelsen. Nævnet fandt, at en videregående

fortolkning ville forhindre en fri presse i at informere og oplyse om de forhold og begivenheder i samfundet og i verdenen, som pressen vil finde relevant at informere om.

Efter Nævnets opfattelse havde alle de omhandlede indslag karakter af nyhedsindslag eller debatprogrammer, og de indeholdt ikke tilskyndelser til had.

Reference:

Radio- og tv-nævnets afgørelse af 23. april 2008 vedrørende klage fra Den Tyrkiske Ambassade i Danmark

4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Der er ikke i perioden offentliggjort domme mod Danmark vedrørende retten til ytringsfrihed.

R e tt e n ti l y tr in g s fr ih e d o g in fo r m a ti o n s fr ih e d

5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne 5.1 Relevante Komitéer:

- FN’s Menneskerettighedskomité 5.2 Udtalelser:

Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark.

5.3 Konkrete sager:

FN’s Menneskerettighedskomité

Kasem Said Ahmad og Asmaa Abdol-Hamid mod Danmark

Klage til FN’s Menneskerettighedskomité over Danmarks handlinger i forbindelse med Karikaturkrisen. Klagen blev afvist som inadmisibel, da de nationale retsmidler ikke var udtømt.

Se mere under afsnittet om retten til effektive retsmidler 6. Andet

Rigsadvokatens domssamling over domme i sager mod journalister Rigsadvokaten opdaterer løbende en domssamling indeholdende en over-sigt over udvalgte domme i straffesager mod journalister, der begår strafbare handlinger som led i deres journalistiske arbejde. Domssamlingen indehol-der desuden en oversigt over udvalgte afgørelser på området fra Menne-skerettighedsdomstolen. Domssamlingen er sidst opdateret den 3. Juli 2008.

Reference:

Rigsadvokaten

”Domme i sager mod journalister”

J.nr. RA-2007-609-0073, Opdateret 3. juli 2008

R e tt e n ti l fo r e n in g s - o g fo r s a m li n g s fr ih e d

RETTEN TIL FORENINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED Relevante bestemmelser:

• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 11

• Grundlovens § 78 og § 79

• FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 21 og art.

22

• ILO-Konvention nr. 87 Retten til at organisere sig

• ILO-konvention nr. 98 Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler

• Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 12

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11:

Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.

Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den natio-nale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne Artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af statens væbnede styrker, politi eller forvalt-ning lovlige indskrænkforvalt-ninger i udøvelsen af disse rettigheder.

Grundloven:

§ 78.Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

§ 79.Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

1. Lovforslag

Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende retten til forenings- og forsamlingsfrihed.

2. Domme fra de danske domstole

Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til forenings-og forsamlingsfrihed.

3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til fore-nings- og forsamlingsfrihed.

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 109-114)