Borgerrådgiverens sager vedrørende nationalitet

Borgerrådgiverens sag, 2007-2027-509

Sagen vedrørte en mand som oplevede sig diskrimineret som følge af sin nationale oprindelse. Der var tale om en litauisk borger, der arbejdede og boede i Danmark med sin familie. Borgeren ønskede at ansætte en privat børnepasser i henhold til de muligheder, der er herfor i Københavns Kommune. Manden havde imidlertid fået oplyst, at børnepasseren skulle kunne tale dansk eller engelsk for at blive godkendt til ordningen. Begrun-delsen herfor var, at det var nødvendigt for at kunne gennemføre lovpligtigt tilsyn. Manden havde oplyst, at han kunne stille tolk til rådighed under tilsy-net, men dette var blevet afvist som en mulighed. Manden rettede henven-delse til Borgerrådgiveren, som videresendte klagen til rette enhed i kommu-nen. Manden modtog efterfølgende en skriftlig afgørelse i sagen, hvor kommunen fastholdt sin mundtlige afgørelse. Med afgørelsen fulgte en klagevejledning til Det Sociale Nævn. Borgerrådgiveren kan ikke behandle klager over kommunens afgørelser, men vejledte manden om at klage over afgørelsen til Det Sociale Nævn.

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

^Reference:

Borgerrådgiverens sag, 2007-2027-509 Borgerrådgiverens beretning 2007, side 78f

3.5 Pressenævnet

Pressenævnets sager vedrørende etnicitet og race

Pressenævnets afgørelse vedrørende anvendelsen af betegnelsen ”indvan-drer” om en person født og opvokset i Danmark.

En person klagede over en artikel på www.politiken.dk., www.avisen.dk og www.bt.dk, hvor vedkommende blev omtalt som ”indvandrer”. Klager var født og opvokset i Danmark og dansk statsborger. Han mente derfor, at det ville være korrekt at præsentere ham som efterkommer af indvandrere, andengenerationsindvandrer eller ung med indvandrerbaggrund.

Pressenævnet fandt det uheldigt, de tre medier anvendte betegnelsen

”indvandrer” om klager. I den konkrete sammenhæng fandt nævnet imid-lertid, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Reference:

Pressenævnets afgørelse, sag: 2008-6-643, afgjort den 26. marts 2008 Pressenævnets afgørelse, sag: 2008-6-642, afgjort den 26. marts 2008 Pressenævnets afgørelse, sag: 2008-6-644, afgjort den 26. marts 2008

3.6 Forbrugerombudsmanden Sager vedrørende kønsligestilling

Forbrugerombudsmandens afgørelse i sag om undertøjsreklame

Forbrugerombudsmanden modtog et større antal klager over en række bille-der på firmaet JBS’ hjemmeside. Billebille-derne forestillede en lettere afklædt nonne, sygeplejerske, stuepige og sekretær, som snuser til et par herreun-derbukser. Billederne gav modtageren det indtryk, at kvinderne lige havde haft sex med en mand, som havde efterladt sine underbukser.

Forbrugerombudsmanden fandt, at kvindekønnet i reklamerne blev frem-stillet på en nedsættende og ringeagtende måde. JBS oplyste til Forbruger-ombudsmanden, at selskabet fremover vil udforme deres markedsføring i overensstemmelse med retningslinjerne om kønsdiskriminerende reklame og markedsføringslovens § 1 om god skik.

Forbrugerombudsmanden skriver, at ”God skik” i markedsføring er et dyna-misk begreb, der i ordlyden tager højde for, at grænsen for, hvad der opfat-tes som anstødeligt og provokerende i det offentlige rum kan flytte sig over

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

tid. Sådan som mode- og mediebilledet i dag har udviklet sig, er der et bety-deligt spillerum for reklamer. Igennem tiden har der været en udbredt brug af reklamer med elementer af sex, hvor grænserne for kønsdiskriminerende reklame bliver prøvet af. Retningslinjerne om kønsdiskriminerende markedsføring slår dog fast, at reklamer, der virker nedsættende eller ringe-agtende overfor kvinder eller mænd på grund af deres køn er uforenelig med markedsføringslovens regel om god skik.

Reference:

Forbrugerombudsmanden, Jr. nr. 08/02166 Publiceret: 03-03-2008

4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Der er ikke i perioden afsagt domme mod Danmark vedrørende forbud mod diskrimination.

5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne 5.1 Relevante komitéer:

- FN’s Menneskerettighedskomité (Forbud mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering er ikke indeholdt i FN-konventionerne. FN komitéerne har derfor ikke kompetence til at behandle sager om krænkelse af denne rettighed.)

- FN’s Komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination (CERD) - Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI)

- OSCE formandskabets personlige repræsentant for bekæmpelse af intole-rance og diskrimination af muslimer

5.2 Udtalelser:

FN’s Menneskerettighedskomité:

Der er har ikke været en evaluering af Danmark vedrørende forbuddet mod diskrimination.

Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD).

Danmarks svar på CERD’s anbefalinger

Den danske stat har sendt en rapport til FN’s Racediskriminationskomité vedrørende implementeringen af komitéens seneste anbefalinger til Danmark. Rapporten indeholder blandt andet den danske regerings svar på anbefalinger vedrørende Flygtningenævnet, forholdene på de danske asylcentre, de danske familiesammenføringsregler og Rigsadvokatens praksis i forbindelse med retsforfølgelse af personer der har handlet i strid med straffelovens § 266b om racistiske ytringer.

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

^Reference:

CERD/C/DEN/CO/17/Add.1, 7 December 2007

Information provided by the Government of Denmark on the implementation of the conclud-ing observations of the Committee on the Elimination of Racial Discrimination

5.3 Konkrete sager:

Der har ikke været behandlet sager mod Danmark vedrørende forbuddet mod diskrimination.

6. Regeringsinitiativer

Regeringsinitiativer vedrørende etnicitet og race

Rigsadvokatens oversigt over retspraksis i sager om racisme

Rigsadvokaten opdaterer løbende oversigter over danske domstoles rets-praksis indenfor specifikke kriminalitetsområder. Oversigten over sager vedrørende straffelovens § 266 b om racistiske udtalelser er blevet opdateret til og med den 21. april 2008.

Der har på tidspunktet for opdateringen ikke været nogen domme vedrørende racistiske ytringer i 2008. I 2007 blev der ved 8 tilfælde idømt straf og et tilfælde er der frifundet.

Reference:

http://www.rigsadvokaten.dk/media/Praksis-266b.pdf (13.10.2008)

Politiets Efterretningstjenestes rapport om politikredsenes indberetninger for 2007 om kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underret-ning fra politikredsene om visse kriminelle forhold, der kan have racistisk baggrund. Formålet med indberetningsordningen er at give efterretningstje-nesten mulighed for at vurdere, om der kan konstateres tegn på udøvelse af en mere organiseret og systematiseret kriminel virksomhed, der udspringer af racisme og fremmedhad. Denne vurdering foretages ved at sammenholde de indberettede forhold indbyrdes og med efterretningstjenestens øvrige oplysninger. Den 1. juli blev redegørelsen for 2007 offentliggjort.

Indberetningerne for 2007 er blevet sammenholdt med indberetningerne for 2005 og 2006, og der er foretaget en opdeling af forholdene efter de involve-rede personer, forholdenes karakter og den geografiske fordeling.

Antallet af indberetninger i 2007 var 35, hvor det i 2005 og 2006 var henholds-vis 87 og 96.

Reference:

http://www.pet.dk/upload/raci2007.pdf 1. juli 2008, Journal nr. 2007-60-4

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

7. Andet

7.1 Kønsligestilling

Notat om Institut for Menneskerettigheders mandat som specialiseret lige-behandlingsorgan

Institut for Menneskerettigheder blev af Beskæftigelsesministeriet ved mail af 14. marts 2008 anmodet om at redegøre for, hvordan Instituttet varetager rollen som det organ, der står for overvågning, undersøgelse og udredning, og som kan tage sager op af egen drift på området for kønsligestilling.

Instituttet er efter dansk lovgivning tillagt mandat til at udføre opgaver som National Menneskerettighedsinstitution med det formål at beskytte og fremme menneskerettigheder i Danmark. Derudover er Instituttet efter dansk lovgivning udpeget som specialiseret ligebehandlingsorgan med det formål at yde støtte til ofre for etnisk diskrimination, indlede undersøgelser af egen drift og offentliggøre rapporter og anbefalinger.

Derimod er Instituttet ikke tillagt mandat til, efter dansk lovgivning, at udføre kønsligestillingsfremmende opgaver efter Ligebehandlingsdirektivet og Direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med vare-og tjenesteydelser.

I praksis udfører Instituttet imidlertid en række opgaver, som har væsentlig indflydelse på fremme af kønsligestilling på såvel det danske arbejdsmarked som i andre samfundssektorer. En række af disse opgaver har ikke udeluk-kende et dansk fokus, men udføres som led i en samlet ligebehandlingsind-sats i EU. Disse er derfor finansieret af EU-institutioner.

Det er Instituttets opfattelse, at indsatsen for fremme af ligebehandling af kvinder og mænd i Danmark vil kunne styrkes ved, at instituttet formelt udpeges som specialiseret ligebehandlingsorgan for kønsligestilling og tilde-les ressourcer til udmøntning af opgaven.

De opgaver, der allerede udføres af IMR, vil således kunne integreres i en strategisk indsats for at fremme ligebehandling af kvinder og mænd, der omfatter uafhængig forskning, udredning, undersøgelser, undervisning, information og debat. Instituttets praksis med at planlægge og udføre en sådan indsats i samarbejde og dialog med myndigheder, universiteter, NGOer, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter, vil endvidere medvirke til at skabe en solid vidensplatform for den fortsatte politiske og praktiske indsats på kønsligestillingsområdet.

Reference:

Notat om Institut for Menneskerettigheders mandat som specialiseret ligebehandlingsorgan 23. marts 2008, udarbejdet af Birgitte Kofod Olsen

F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n

7.2 Etnicitet og race

Nydanskere afvises i nattelivet

Catinét har spurgt en række mænd med indvandrerbaggrund, om de nogen-sinde er blevet nægtet adgang. Totalt set har 52 procent af de adspurgte, som går på diskotek, oplevet at få et nej fra dørmanden, mens kun 17 procent af de etniske danskere har oplevet det.

Den mest udsatte gruppe er mænd fra Somalia. 79 procent af de mænd, som kommer fra Somalia, og som går på diskotek, har prøvet at blive afvist. 62 procent af mændene, som enten er født her i landet eller har boet her i 16-20 år har oplevet at blive afvist.

Catinét Research har baseret sin undersøgelse på svar fra godt 200 mænd med indvandrerbaggrund og 181 etnisk danske mænd. Undersøgelse fra Catinét Research, blev offentliggjort i Ugebrevet A4 den 25. februar 2008.

Reference:

http://www.catinet.dk/Nyheder/tabid/158/articleType/ArticleView/articleId/410/Nydan skere-afvises-i-nattelivet.aspx (13.10.2008)

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 134-140)