• Ingen resultater fundet

RELIGIONSFRIHED OG SAMVITTIGHEDSFRIHED

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 98-102)

GENERELLE RETTIGHEDER

RELIGIONSFRIHED OG SAMVITTIGHEDSFRIHED

• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 9

• Grundlovens § 67

• FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder art. 18

• Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 10

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 9:

Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.

Stk. 2. Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædelig-heden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Grundlovens § 67

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

1. Lovforslag

Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.

2. Domme fra de danske domstole 2.1 Højesteret:

U.2008.342H

Ikke i strid med menneskerettigheder mv., at fødsel af barn af forældre med tilknytning til det romersk-katolske kirkesamfund skulle anmeldes til mini-sterialbogen i folkekirken, eller at forældrene som ikke-medlemmer af folke-kirken indirekte gennem de almindelige skattebetalinger bidrog til statstil-skud til folkekirken.

Se Instituttets Statusrapport for 2007, side 106 for yderligere oplysninger.

3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.

R e tt e n ti l a t tæ n k e fr it , r e li g io n s fr ih e d o g s a m v it ti g h e d s fr ih e d

4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Der er ikke i perioden afsagt domme mod Danmark vedrørende retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.

5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne 5.1 Relevante komitéer:

- FN’s Menneskerettighedskomité.

5.2 Udtalelser:

FN’s Menneskerettighedskomité har udsendt sine anbefalinger til Danmarks femte periodiske rapport vedrørende FN’s konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.

Af positive udviklinger i Danmark nævner komitéen arbejdet for etnisk lige-behandling, oprettelsen af ligebehandlingsnævnet, indførelsen af tortur i straffeloven som en skærpende omstændighed, arbejdet for at afskaffe vold mod kvinder og reformen af retssystemet med det formål blandt andet at reducere sagsbehandlingstiden i retssager.

Komitéen anbefaler også, at Danmark sikrer en lige beskyttelse af retten til religionsfrihed og sikrer, at den nationale lovgivning og praksis er i fuld over-ensstemmelse med artikel 18 i FN’s konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Danmark bør især overveje at evaluere sin lovgivning og admi-nistrative praksis vedrørende den direkte økonomiske støtte som tildeles statskirken og betro de administrative funktioner vedrørende civilstands-registrering og drift af begravelsespladser til statslige myndigheder.

Danmarks næste periodiske rapport til FN’s Menneskerettighedskomité har afleveringsfrist den 31. oktober 2013.

Se mere under kapitlerne vedrørende den personlige frihed, retten til en retfærdig rettergang, forbud mod tortur, kvinders rettigheder og etniske og nationale mindretal.

Reference:

FN’s Menneskerettighedskomité Ninety-fourth session

CCPR/C/DNK/CO/5, 29. oktober 2008

5.3 Konkrete sager:

FN’s Menneskerettighedskomité

Kasem Said Ahmad og Asmaa Abdol-Hamid mod Danmark

Klage til FN’s Menneskerettighedskomité over Danmarks handlinger i

R e tt e n ti l a t tæ n k e fr it , r e li g io n s fr ih e d o g s a m v it ti g h e d s fr ih e d

forbindelse med Karikaturkrisen. Klagen blev afvist som inadmisibel, da de nationale retsmidler ikke var udtømt.

Se mere under afsnittet om retten til effektive retsmidler 6. Andet

Udtalelse fra Folketingets Præsidium vedrørende retten til at bære tørklæde på Folketingets talerstol

Der har været debat om hvorvidt det skal være tilladt at bære tørklæde på Folketingets talerstol. Debtatten blev rejst i forbindelse med valget af Asmaa Abdol-Hamid som suppleant for Enhedslistens folketingsgruppe.

Folketingets Præsidium behandlede sagen og kom med følgende udtalelse:

“Præsidiet har i dag haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet om ordensfor-skrifter i Folketinget, herunder tørklæder. Det har været en god og konstruk-tiv drøftelse, og vi har været omkring alle emnets aspekter, herunder grund-lovens bestemmelser om det valgte folketingsmedlems rettigheder.

Uanset at der er delte meninger i Præsidiet, er der enighed om at følge en fælles praksis, hvorefter enhver, som er valgt til Folketinget, har adgang til at tale og stemme i Folketingssalen, dog finder Præsidiet samtidig, at beklædning ikke må forhindre, at man kan genkende medlemmerne i Folke-tinget”.

Domstolsstyrelsens notat om dommeres ret til at bære tørklæde

Domstolsstyrelsen udtaler i et notat om adfærd og personlig fremtræden ved Danmarks Domstole, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at ansatte ved Danmarks Domstole kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde. Det er dog et krav, at ansigtet ikke er tildækket, da brugere af retten skal kunne se, hvem der behandler eller har indsigt i den pågældendes sag. Domstolsstyrelsen skriver desuden, at alle ansatte ved Danmarks Domstole ved deres adfærd, person-lige fremtræden og påklædning skal sikre en værdig myndighedsudøvelse.

Personer der træffer afgørelser skal især sikre, at retten fremstår som værdig, uafhængig og upartisk. Det forhold, at en kvinde af religiøse eller kulturelle grunde bærer hovedtørklæde i retten finder Domstolsstyrelsen ikke i almin-delighed kan anses for en fremtræden, der er strid med dette. Hvis et tørk-læde bæres med det formål at udtrykke grundlæggende uenighed med opbyggelsen af det danske retssystem, mener Domstolsstyrelsen imidlertid, at det vil være uforeneligt med hvervet som dommer. Desuden kan der i konkrete sager være spørgsmål om inhabilitet.

R e tt e n ti l a t tæ n k e fr it , r e li g io n s fr ih e d o g s a m v it ti g h e d s fr ih e d

Reference:

Domstolsstyrelsen

Notat om adfærd og personlig fremtræden ved Danmarks Domstole J.nr. 7199-2006-8, den 22. april 2008

Catinét undersøgelse ’Integrationsstatus’ om muslimske tørklæder

Analyseinstituttet Catinét har udarbejdet interviewundersøgelsen ‘Integra-tionsStatus’ om integrationen i Danmark i 2007. 81 procent af de 1.002 perso-ner, der er interviewet i undersøgelsen, er muslimer.

Blandt muslimske kvinder svarer 42 procent, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 procent svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem.

66 procent af mændene svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres koner bærer tørklæde, mens 29 procent svarer, det er meget vigtigt eller vigtigt.

Blandt de interviewede finder 22 procent af mændene og 29 procent af kvin-derne det meget vigtigt eller vigtigt, at deres datter bærer tørklæde.

Undersøgelsen viser også, at det især er kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde.

Reference:

18 april 2008

http://www.catinet.dk/Nyheder/tabid/158/articleType/ArticleView/articleId/413/Kvinde r-brer-frivilligt-trklde.aspx

In document INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER (Sider 98-102)