MENNESKERET I DANMARK 2011 Afgørelser, rapporter og lovforslag

(1)

MENNESKERET I DANMARK 2011

Afgørelser,

rapporter og

lovforslag

(2)

2 Menneskeret i Danmark – Afgørelser, rapporter og lovforslag 2011

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56

DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk

Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf’er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk

Oktober 2012

Katalogiseret og tilrettelagt af:

Laurits Ketscher-Olsen, stud.jur ved Monitoreringsafdelingen Redigering og layout:

Martin Futtrup, Fuldmægtig i Monitoreringsafdelingen

(3)

3

Læsevejledning ... 5

1. Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol ... 7

1.1. Domme mod Danmark...7

1.2. Admisibilitetsafgørelser mod Danmark ...9

1.3 Andre EMD domme ...14

2. UPR ...29

2.1. Den Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark (UPR) ...29

2.2. Oversigt over rapporter vedrørende den danske UPR proces ...29

2.3. Udvalgte anbefalinger fra den danske UPR proces ...31

3. FN’s Børnekomité ...34

3.1. Udvalgte Anbefalinger fra FN’s børnekomité ...34

4. ILO’s Ekspertkomité...40

4.1. ILO konvention nr. 111 ...40

4.2. ILO konvention nr. 100 ...42

5. Europarådet ...44

5.1. Europarådets komité til beskyttelse af nationale mindretal ...44

5.2. Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog ...46

5.3. Europarådets Sociale Komité ...48

6. Domme fra danske domstole ...51

6.1. Retten til livet ...51

6.2. Forbud mod tortur mv. ...52

6.3. Retten til retfærdig rettergang ...56

6.3. Retten til respekt for privat- og familieliv ...66

INDHOLD

(4)

4

6.4. Ytringsfrihed ...76

6.5. Beskyttelse af ejendom ...79

6.6. Ligebehandling ...80

6.7. FN’s Handicapkonvention ...88

6.8. Grundloven ...88

7. Administrative afgørelser og udtalelser ...91

7.1 Datatilsynet ...91

7.2 Flygtningenævnet ...94

7.3 Folketingets Ombudsmand ...96

7.4 Ligebehandlingsnævnet ... 100

8. Lovforslag og høringssvar ... 111

8.1 Lovforslag folketingsåret 2010-11 ... 111

8.2 Lovforslag folketingsåret 2011-12 ... 127

8.3 Bekendtgørelser 2011 ... 130

9. Lister ... 135

9.1 Afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ... 135

9.2 Domme fra danske domstole ... 136

9.3 Administrative afgørelser og udtalelser ... 137

9.4 Lovforslag og høringssvar ... 138

(5)

5

LÆSEVEJLEDNING

Dette er Institut for Menneskerettigheders statusrapport for

menneskerettighedssituationen i Danmark i 2011. Rapporten gennemgår væsentlige afgørelser, lovforslag, rapporter, udtalelser mm. af menneskeretlig relevans for Danmark.

Statusrapporten 2011 er inddelt i ni kapitler.

Første kapitel indeholder relevante domme og afgørelser fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Alle domme og admisibilitetsafgørelser fra EMD vedrørende Danmark er medtaget i statusrapporten. Desuden domme mod andre lande inkluderet, i det omfang dommene vurderes af have betydning for Danmark.

Andet kapitel vedrører den danske UPR proces, som fandt sted i maj 2011. Den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) er en overvågningsmekanisme, hvor FN’s medlemsstater et for et får gennemgået deres standarder og opfyldelse af menneskeretlige forpligtelser. Kapitlet indeholder en liste over relevante rapporter og dokumenter fra den danske UPR proces samt et uddrag af de væsentligste anbefalinger.

Tredje kapitel indeholder anbefalinger til Danmark fra FN’s Børnekomité.

Komitéen eksaminerede Danmark i Januar 2011 og afgav en række anbefalinger (concluding observations) til den danske regering i februar 2011. Kapitlet

indeholder et uddrag af de væsentligste anbfalinger.

Fjerde kapitel vedrører ILO (International Labour Organisation). Kapitlet

indeholder uddrag af anbefalinger fra ILO’s ekspertkomité for konventioners og anbefalingers anvendelse (CEACR) til Danmark.

Femte kapitel gennemgår anbefalinger fra Europarådets komitéer. I 2011 har tre af Europarådets komitéer afgivet anbefalinger til Danmark: Europarådets komité til beskyttelse af nationale mindretal, Europarådets ekspertkomité vedrørende den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og Europarådets Sociale Komité. Kapitlet indeholder uddrag af anbefalingerne.

Sjette kapitel indeholder danske domme vedrørende menneskeretlige problemstillinger. Dommene er udvalgt gennem en søgning i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) og på de danske domstoles hjemmeside: www.domstol.dk. De

(6)

6 domme, som indgår i kapitlet henviser til menneskeretlige dokumenter eller vurderes i øvrigt at være af menneskeretlig relevans.

Syvende kapitel vedrører relevante danske administrative afgørelser. Kapitlet indeholder udvalgte afgørelser fra Datatilsynet, Flygtningenævnet, Folketingets Ombudsmand og Ligebehandlingsnævnet. Statusrapporten indeholder ikke en udtømmende liste over administrative afgørelser af menneskeretlig relevans. Det er i stedet tilstræbt at medtage et repræsentativt udvalg af afgørelser fra de forskellige organer. Afgørelserne i statusrapporten skal derfor ses som en eksemplificering af, hvilke typer af sager af menneskeretlig karakter, som kan forekomme ved de administrative organer.

Ottende kapitel indeholder udvalgte lovforslag og bekendtgørelser, som er blevet færdigbehandlede i 2011. Hvert lovforslag i kapitlet indeholder et kort resume af lovforslagets indhold og et kortfattet uddrag af instituttets høringssvar til

lovforslagene. Instituttets høringssvar kan læses i deres fulde længde på www.menneskeret.dk.

Niende kapitel indeholder en oversigt over de internationale og nationale domme, administrative udtalelser og lovforslag, som indgår i rapporten.

Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2011, omfatter udelukkende lovforslag, domme, initiativer osv. fremsat januar til og med december 2011.

Statusrapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter.

(7)

7

1. DEN EUROPÆISKE

MENNESKERETTIGHEDS DOMSTOL

1.1. DOMME MOD DANMARK

5 AFGØRELSER VEDRØRENDE AFSLAG PÅ ASYL TIL ETNISKE TAMILER

I sagerne N.S. mod Danmark, P.K. mod Danmark, S.S. m.fl. mod Danmark, T.N.

mod Danmark og T.N. og S.N. mod Danmark, fandt EMD, at der ikke var sket krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Sagerne drejede sig alle om etniske tamiler, der havde fået afslag på asyl i Danmark, og som havde gjort gældende, at Danmarks tilbagesendelse af de pågældende til Sri Lanka ville være i strid med EMRK artikel 3 om forbud mod tortur mv. I lyset af den generelle situation i Sri Lanka – sammenholdt med de konkrete risikofaktorer i hver enkelt sag – fandt Menneskerettighedsdomstolen imidlertid, at der ikke var væsentlige grunde til at antage, at de pågældende ville risikere at blive udsat for tortur, hvis de blev tilbagesendt.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Afgørelser af 20. januar 2011

N.S. v. Denmark, application no. 58359/08

http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-102957 P.K. v. Denmark, application no. 54705/08

http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-102955 S.S. and others v. Denmark, application no. 54703/08

http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-102953 T.N. v. Denmark, application no. 20594/08

http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-102947 T.N. and S.N. v. Denmark, application no. 36517/08

http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-102949

OSMAN MOD DANMARK

De danske myndigheders afslag på at forny en opholdstilladelse til en somalisk statsborger udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv.

Klager havde levet i Danmark siden hun var 7 år gammel og var i en alder af 15 år mod sin vilje blevet sendt til en flygtningelejr i Kenya for at tage sig af sin farmor.

(8)

8 2 år efter udrejsen til Kenya søgte klager om at blive genforenet med sin familie i Danmark. Hun fik imidlertid afslag med den begrundelse, at hun havde mistet sin opholdstilladelse som følge af, at hun ikke havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder i træk, og at der ikke forelå særlige grunde for at give hende en ny opholdstilladelse.

EMD konstaterede, at samlivet mellem mindreårige, som endnu ikke havde stiftet egen familie, og de mindreåriges forældre var at betragte som familieliv i artikel 8’s forstand. Domstolen konstaterede endvidere, at klager havde levet

hovedparten af sit liv i Danmark, talte dansk, havde gået i skole i Danmark og havde sin nærmeste familie i Danmark. På den baggrund skulle der være meget tungtvejende grunde til, at myndighederne kunne afvise at forny hendes

opholdstilladelse. Selv om EMD var enig i, at formålet med den danske lovgivning – som bl.a. havde til formål at forhindre ”genopdragelsesrejser” – var legitimt, og at forældres ret til at beslutte, hvor mindreårige børn skal bo, måtte anses som grundlæggende i et familieforhold, fandt domstolen, at klagers interesser ikke var inddraget tilstrækkeligt i afgørelsen, og at der derfor forelå en krænkelse af artikel 8.

Som følge af den fastslåede krænkelse tildelte EMD klageren 15.000 € i erstatning for ikke-økonomisk skade og 6.000 € til dækning af sagsomkostninger.

Til opfyldelse af dommen har Danmark udbetalt erstatning og sagsomkostninger til klageren og den interesseorganisation, der førte sagen på hendes vegne, i overensstemmelse med dommen. Klageren har endvidere fået opholdstilladelse i Danmark.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Osman v. Denmark

Afgørelse af 14. juni 2011 Application no. 38058/09

(9)

9 1.2. ADMISIBILITETSAFGØRELSER MOD DANMARK

N.H.S. OG 32 ANDRE MOD DANMARK

N.H.S. og 32 andre personer fra Syrien, Iran, Sudan, Eritrea, Afghanistan, Somalia og Gambia havde klaget til EMD over udsigten til at blive sendt fra Danmark til Grækenland for at få sin asylsag behandlet. Den 1. Oktober 2010 meddelte en repræsentant for klagerne, at klagerne oplistet som nr. 13, 15, 16, 19, 20, 21, 22, 23, 27, 31 og 32 i klagen ønskede at tilbagetrække sin klage mod Danmark, da de ikke ville blive sendt tilbage til Grækenland som hævdet i den oprindelige klage. I stedet ville de blive sendt til henholdsvis Sverige, Schweiz, Norge, Frankrig, Malta, Italien og Ungarn. Domstolen slettede derfor disse klagere fra listen over klagere, og opretholdt resten af klagen.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol N.H.S. and 32 others v. Denmark

Admisibilitetsafgørelse af 6. januar 2011 Application no. 54298/10

O.A.M. OG 14 ANDRE MOD DANMARK

O.A.M. og 14 andre personer fra Syrien, Iran og Afghanistan havde klaget til EMD over udsigten til at blive sendt fra Danmark til Grækenland for at få sin asylsag behandlet. Den 25. november 2010 meddelte en repræsentant for klagerne, at klagerne oplistet som nr. 7 i klagen ønskede at tilbagetrække sin klage mod Danmark, da de ikke ville blive sendt tilbage til Grækenland som hævdet i den oprindelige klage. I stedet ville de blive sendt til Norge. Domstolen slettede derfor klagerne oplistet som nr. 7 fra listen over klagere, og opretholdt resten af klagen.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol O.A.M. and 14 others v. Denmark

Admisibilitetsafgørelse af 25. januar 2011 Application no. 67411/10

MIKKELSEN OG CHRISTENSEN MOD DANMARK

To danske journalister klagede til EMD over, at de var blevet straffet for overtrædelse af fyrværkeriloven i forbindelse med udarbejdelsen af en tv- udsendelse om ulovligt fyrværkeri i Danmark.

(10)

10 Journalisterne arbejdede for Danmarks Radio og lavede sammen en dokumentar om import og distribution af ulovligt fyrværkeri i Danmark og farerne forbundet hermed. I forbindelse med research til deres dokumentarprogram købte

journalisterne otte krysantemumbomber, som er ulovlige i Danmark.

Sikkerhedsstyrelsen vurderede, at sikkerhedsafstanden ved sprængning af krysantemumbomber er mindst 100 meter. Umiddelbart efter købet kørte journalisterne ind til Københavns politi, og afleverede krysantemumbomberne.

Journalisterne ønskede at vise, hvor let det var at købe ulovligt fyrværkeri i Danmark og samtidig få information om leverandører af fyrværkeri.

Journalisterne optog derfor købet med skjult kamera. De gennemførte købet af frygt for at vække mistænksomhed og bringe sig selv i fare. Tv-dokumentaren gav anledning til stor offentlig debat, da den blev udsendt.

Journalisterne blev tiltalt for overtrædelse af fyrværkerilovens § 7. Den 12.

september 2006 blev de dømt ved Københavns Byret for at have anskaffet ulovligt fyrværkeri uden tilladelse fra kommunen. Journalisterne blev hver idømt en bøde på kr. 6.000.

Byretten udtalte blandt andet, at oplysninger om handel med ulovligt fyrværkeri, herunder hvem der importerer det og videresælger det, har offentlig interesse, bl.a. fordi forkert opbevaring og anvendelse af ulovligt fyrværkeri kan medføre alvorlige ulykker. Byretten fandt dog ikke, at hensynet til pressens belysning af den illegale handel med fyrværkeri kunne lovliggøre indkøbet af

krysantemumbomber i strid med fyrværkeriloven. De tiltaltes påstand om frifindelse under henvisning til EMRK artikel 10 blev derfor ikke taget til følge.

Byretten lagde endvidere til grund, at de tiltalte ikke blev lovet, at der ikke ville blive rejst tiltale, hvis de købte krysantemumbomberne.

Journalisterne ankede sagen til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens

afgørelse den 7. marts 2007. Landsretten udtalte blandt andet, at EMRK artikel 10 medfører, at der måtte foretages en afvejning af hensynet til nyhedsformidlingen over for den strafbare handlings karakter. EMRK artikel 10 indebærer ikke en generel fritagelse af de tiltalte som journalister fra pligten til at overholde

gældende straffebestemmelser. Da journalisterne selvstændigt havde planlagt og udført en strafbar handling, fandt landsretten, at der skulle tungtvejende grunde til at anse handlingen for straffri. Landsretten lagde endvidere vægt på, at journalisterne ikke havde ansøgt om tilladelse til at anskaffe

krysantemumbomberne, og at hensynet bag fyrværkerilovens bestemmelser var den offentlige sikkerhed. Landsretten fandt, at en afvejning af de modstående

(11)

11 hensyn ikke at kunne føre til, at de tiltaltes overtrædelse af fyrværkeriloven var straffri efter EMRK.

Journalisternes fik afslag på deres ansøgning om tredjeinstansbevilling ved Højesteret.

Journalisterne klagede til EMD over, at deres ret til ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 var blevet krænket.

EMD konstaterede, at journalisterne, var blevet straffet for overtrædelse af fyrværkeriloven i forbindelse med udarbejdelsen af en tv-dokumentar. EMD fandt derfor, at der var sket et indgreb i ytringsfriheden, jf. EMRK artikel 10, stk. 1. I sin afgørelse fastslog EMD blandt andet, at ytringsfriheden herunder også for

journalister medfører pligter og ansvar. Uanset journalisters vitale rolle i et demokratisk samfund kan journalister ikke frasige sig pligten til at overholde almindelig straffelovgivning ud fra en formodning om, at EMRK artikel 10

beskytter dem. EMD konstaterede, at journalisternes dokumentar ikke på nogen måde blev forhindret i at blive sendt, og at journalisterne udelukkende blev dømt for at have købt ulovligt fyrværkeri. EMD fandt derfor, at Østre Landsret havde handlet i overensstemmelse med EMRK artikel 10, og havde givet en relevant og fyldestgørende begrundelse for sin afgørelse. EMD lagde desuden særligt vægt på, at det ikke var nødvendigt for journalisterne at købe ulovligt fyrværkeri for at bevise tilstedeværelsen af ulovligt salg i Danmark.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Mikkelsen and Christensen v. Denmark Admisibilitetsafgørelse af 24. maj 2011 Application no. 22918/08

Z.K. OG 27 ANDRE MOD DANMARK

Klagerne var 28 personer af forskellig nationalitet, som havde søgt asyl i

Grækenland og efterfølgende i Danmark, hvor de alle opholdt sig på tidspunktet for sagens behandling. Klagerne anførte, at det ville være i strid med EMRK artikel 3 og 13 at sende dem tilbage til Grækenland iht. Dublin reglerne for valg af

asylland.

Den 2. februar 2011 meddelte den danske regering, at regeringen i lyset af EMD’s afgørelse M.S.S. mod Belgien og Grækenland (App. nr. 30696/09) ville indlede asylproces for klagerne i Danmark på trods af, at klagerne efter Dublin reglerne skulle have sin asylsag behandlet i Grækenland. Da en repræsentant for klagerne

(12)

12 den 25 maj 2011 meddelte domstolen, at klagerne ikke længere ønskede at forfølge sagen, lukkede EMD sagen.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Z.K. and 27 others v. Denmark

Admisibilitetsafgørelse af 23 August 2011 Application no. 37199/10

G.F. OG 88 ANDRE MOD DANMARK

asylland.

Den 2. februar 2011 meddelte den danske regering, at regeringen i lyset af EMD’s afgørelse M.S.S. mod Belgien og Grækenland (App. nr. 30696/09) ville indlede asylproces for klagerne i Danmark på trods af, at klagerne efter Dublin reglerne skulle have sin asylsag behandlet i Grækenland. Da en repræsentant for klagerne den 25 maj 2011 meddelte domstolen, at klagerne ikke længere ønskede at forfølge sagen, lukkede EMD sagen.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol G.F. and 88 others v. Denmark

Admisibilitetsafgørelse af 23. august 2011 Application no. 52975/10

J.K. OG 63 ANDRE MOD DANMARK

asylland.

Den 2. februar 2011 meddelte den danske regering, at regeringen i lyset af EMD’s afgørelse M.S.S. mod Belgien og Grækenland (App. nr. 30696/09) ville indlede asylproces for klagerne i Danmark på trods af, at klagerne efter Dublin reglerne skulle have sin asylsag behandlet i Grækenland. Da en repræsentant for klagerne

(13)

13 den 25 maj 2011 meddelte domstolen, at klagerne ikke længere ønskede at forfølge sagen, lukkede EMD sagen.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol J.K. and 63 others v. Denmark

S.P. MOD DENMARK

S.P. er en syrisk statsborger, som havde søgt asyl i Grækenland og efterfølgende i Danmark, hvor de alle opholdt sig på tidspunktet for sagens behandling. Klagerne anførte, at det ville være i strid med EMRK artikel 3 og 13 at sende dem tilbage til Grækenland iht. Dublin reglerne for valg af asylland.

Den 2. februar 2011 meddelte den danske regering, at regeringen i lyset af EMD’s afgørelse M.S.S. mod Belgien og Grækenland (App. nr. 30696/09) ville indlede asylproces for klagerne i Danmark på trods af, at klagerne efter Dublin reglerne skulle have sin asylsag behandlet i Grækenland. Den 31. marts 2011 meddelte S.P. domstolen, at klager ikke længere ønskede at forfølge sagen. EMD lukkede derfor sagen.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol S.P. v. Denmark

(14)

14 1.3 ANDRE EMD DOMME

TRÉVALEC MOD BELGIEN (EMRK ARTIKEL 2)

Klager var fransk statsborger og journalist, og arbejdede i januar 2003 på en reportage til en fransk tv-station. Reportagen skulle handle om en særlig

bandeenhed i det belgiske politi. Klageren havde fået tilladelse fra politiet i Liège til at følge bandeenheden på patrulje. Under optagelserne blev politiet en nat alarmeret, da naboer havde set to bevæbnede unge gå rundt i nærheden af et lager. En almindelig patrulje samt bandeenheden og klageren rykkede ud, og under aktionen affyrede to betjente, som ikke var en del af bandeenheden, 7 skud mod klager.

Klager nedlagde påstand om, at betjentene uden varsel havde skudt, og at de derved havde bragt hans liv i fare. Ydermere påstod klager, at de belgiske

myndigheder ikke havde foretaget tilstrækkelige foranstaltninger for at forhindre, at en sådan episode kunne finde sted. Betjentene forklarede at de havde

forvekslet klagers kamera med et våben og handlede i selvforsvar.

EMD konstaterede indledningsvis, at de to betjente havde til opgave at arrestere formodentlig bevæbnede personer, at de formentlig ikke havde været klar over klagers tilstedeværelse, og at de dermed havde handlet i selvforsvar. Domstolen tilføjede, at det belgiske politi havde påtaget sig ansvaret for klagers sikkerhed under aktioner som denne. EMD fandt det afgørende, hvorvidt betjentene var blevet informeret om, at der blev filmet. Betjentene havde vidst, at der skulle filmes, men kendte ikke de præcise tidspunkter eller klagers tilstedeværelse den pågældende nat. Det kunne ifølge EMD ikke udelukkes, at de to betjente havde handlet anderledes, hvis de havde vidst, at der var en kameramand med på aktionen. I forlængelse heraf konstaterede Domstolen, at klager ikke kunne have været uvidende om, at visse aktioner med bandeenheden kunne indeholde en vis risiko, og at klager sandsynligvis ikke havde handlet med den fornødne

påpasselighed. EMD konkluderede dog, at de belgiske myndigheder, som bar ansvaret for klagers sikkerhed, måtte forventes selv at være påpasselige.

I den aktuelle sag havde den manglende påpasselighed været afgørende for, at klageren var blevet udsat for fare. Der forelå derfor en krænkelse af EMRK artikel 2 om retten til liv.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Trévalec c. Belgique (kun tilgængelig på fransk) Afgørelse af 14. juni 2011

Requête no. 30812/07

(15)

15 http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-105118

ELEFTERIADIS MOD RUMÆNIEN (EMRK ARTIKEL 3)

Klager, der afsonede en livstidsstraf i et rumænsk fængsel, var rask, da han påbegyndte afsoningen i 1992, men efter i en årrække at have delt celle med rygere - på trods af sine anmodninger om en røgfri celle - fik han i 2008

konstateret kronisk obstruktiv lungelidelse. Klager havde desuden været udsat for medindsattes rygning under transporter til domstolene samt i venteværelser i retsbygningerne.

EMD anførte, at de rumænske myndigheder havde misligholdt deres forpligtelse til at beskytte klagers helbred ved ikke i overensstemmelse med lægernes anbefaling at have adskilt ham fra indsatte, der røg. Hverken logistiske eller økonomiske forhindringer kunne fritage de rumænske myndigheder for denne forpligtelse. Den manglende beskyttelse af klagers helbred under

frihedsberøvelsen fandtes således at udgøre en krænkelse af artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling.

Domstolen bemærkede endvidere, at det ikke kunne pålægges klager at føre bevis for den lidte skade for at opnå godtgørelse. En sådan tilgang ville udelukke godtgørelse i tilfælde, hvor fængslingen ikke har medført en objektivt mærkbar forværring af den indsattes fysiske eller psykiske lidelser.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Elefteriadis c. Roumanie (kun tilgængelig på fransk) Afgørelse af 25. januar 2011

AHORUGEZE MOD SVERIGE (EMRK ARTIKEL 3 & 6)

Klager, der er fra Rwanda og tilhører hutu-stammen, havde siden 2001 opholdt sig i Danmark som flygtning. I 2007 anmodede de rwandiske myndigheder Danmark om at udlevere klager, som var mistænkt for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. De danske myndigheder afviste at udlevere klager på grund af manglende beviser. I 2008 blev klager, der var flyttet til Sverige, anholdt på baggrund af en ny udleveringsanmodning. Efter at sagen havde været forelagt den svenske højesteret, besluttede Sveriges regering i 2009 at udlevere klager til Rwanda. Klager indbragte sagen for EMD, idet han gjorde gældende, at

(16)

16 udleveringen ville være i strid med både EMRK artikel 3 (forbud mod tortur) og EMRK artikel 6 (ret til retfærdig rettergang).

Domstolen fandt det ikke godtgjort, at klager ville risikere forfølgelse i Rwanda som følge af sit stammetilhørsforhold. Domstolen lagde endvidere vægt på, at bl.a. FN havde undersøgt det fængsel, hvor klager skulle afsone sin straf og fundet, at det levede op til internationale standarder. Udleveringen af klager til Rwanda var derfor ikke i strid med EMRK artikel 3. Domstolen bemærkede herudover, at det rwandiske retssystem i de senere år har gennemgået væsentlige forbedringer og nu bl.a. lever op til de krav, der stilles af FN’s

Krigsforbrydertribunal for Rwanda for udlevering af mistænkte. Udleveringen ville derfor heller ikke være i strid med EMRK artikel 6.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Ahorugeze v. Sweden

Afgørelse af 27. oktober 2011 Application no. 37075/09

M.S.S. MOD BELGIEN OG GRÆKENLAND (EMRK ARTIKEL 3 & 13)

Klager flygtede fra Afghanistan i 2008 og ankom til Grækenland som første EU- land. I februar 2009 ankom klager til Belgien, hvor han søgte asyl. De belgiske myndigheder anmodede i medfør af Dublin-forordningen de græske myndigheder om at behandle asylsagen. Mens sagen verserede, advarede FN’s

flygtningehøjkommissariat (UNHCR) Belgien om alvorlige mangler i det græske asylsystem. I juni 2009 blev klager sendt tilbage til Grækenland, hvor han blev frihedsberøvet to gange under miserable forhold. Efter sin løsladelse levede han på gaden.

EMD anførte, at domstolen var opmærksom på, at de medlemsstater, der geografisk var placeret i yderkanten af EU, havde store problemer med at håndtere antallet af asylansøgere, men at dette ikke fritog medlemsstaterne for deres forpligtelser i henhold til EMRK artikel 3 om forbud mod tortur og

umenneskelig og nedværdigende behandling.

Domstolen fandt, at Grækenland havde krænket EMRK artikel 3 både for så vidt angår de forhold, hvorunder klageren blev tilbageholdt, og for så vidt angår klagerens leveforhold i Grækenland generelt. Derudover havde Grækenland krænket EMRK artikel 13 om adgang til effektive retsmidler, idet det græske asylsystem led af alvorlige strukturelle mangler.

(17)

17 EMD fandt, at manglerne i det græske asylsystem måtte være de belgiske

myndigheder bekendt, og at de havde undladt at sikre sig, at den græske asyllovgivning blev håndhævet effektivt i praksis. Belgiens tilbagesendelse af klager til Grækenland udgjorde derfor en krænkelse af artikel 3. Tilsvarende gjorde sig gældende vedrørende leveforholdene og forholdene ved

tilbageholdelse i Grækenland. Endelig fandt EMD, at Belgien havde krænket EMRK artikel 13, da det belgiske klagesystem ikke havde givet klager mulighed for en grundig behandling af hans klage forud for udsendelsen til Grækenland.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol M.S.S v. Belgium and Greece

Afgørelse af 21. januar 2011 Application no. 30696/09

MAGGIO M.FL. MOD ITALIEN (EMRK ARTIKEL 6)

Klagerne, der var italienske statsborgere, besluttede efter i en årrække at have boet og arbejdet i Schweiz at flytte tilbage til Italien for at gå på pension. I forbindelse med klagernes tilbageflytning besluttede de italienske myndigheder at inddrage det faktum, at klagerne havde indbetalt lavere pensionsbidrag, mens de var i Schweiz, som et aspekt ved tildelingen af pension. Dette medførte, at den ene klager modtog ca. 60 procent af den pensionsudbetaling, han ellers ville have modtaget. Klagerne bestred de italienske myndigheders beregningsmodel.

Undervejs i sagsforløbet blev myndighedernes beregningsmodel vedtaget ved lov.

EMD fastslog indledningsvis, at retsstatsprincippet og bestemmelsen om ret til en retfærdig rettergang som udgangspunkt udelukker lovgivers indblanding i

verserende sager, der skal afgøres af myndighederne. Domstolen konstaterede, at lovændringen havde haft betydning for den verserende sag, som staten var part i. Lovændringen havde understøttet statens påstand i sagen, og EMD måtte derfor tage stilling til, hvorvidt der forelå tvingende offentlige interesser, som kunne begrunde en sådan retstilling. EMD anførte, at finansielle årsager ikke i sig selv kunne legitimere et indgreb, som styrkede staten i en aktuel sag. Ligeledes kunne ønsket om at styrke den angivne administrationsenheds fortolkning af reglerne heller ikke legitimere indgrebet. På trods af at domstolen mente at en fratagelse af fordelen for individer, der havde arbejdet i Schweiz og betalt lavere pensionsbidrag, var af offentlig interesse, var domstolen ikke overbevist om, at det var tilstrækkeligt til at indføre regler med tilbagevirkende kraft.

(18)

18 EMD konkluderede derfor, at der var sket en krænkelse af artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang. Den ene klager havde nedlagt påstand om, at

reduktionen i hans pension som følge af den nye lov var i strid med artikel 1 i 1.

tillægsprotokol om beskyttelse af ejendom fordi andre, der allerede havde fået behandlet deres pensionssager før lovændringen, blev stillet bedre end de, hvis sag var under behandling på tidspunktet for lovændringen. Domstolen påpegede at ændringen havde til formål at undgå en uretfærdig fordel for folk, der

arbejdede i Schweiz, men gik på pension i Italien. Hertil konkluderede EMD, at staterne har en vid skønsmargin for fastlæggelse af pensionssystemerne, og at klager, som ikke mistede hele sin pension, ikke blev udsat for en individuel belastende byrde.

Domstolen mente heller ikke, at ændringer af pensionsreglerne var i strid med diskriminationsforbuddet i art. 14 jf. art. 6, fordi det indimellem er nødvendigt at foretage ændringer i regler, der berører en stor gruppe mennesker. Domstolen henviste til staternes vide skønsmargin, samt at loven var rimelig og objektivt begrundet.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Maggio and others v. Italy

Afgørelse af 31. maj 2011

Applications nos. 46286/09, 52851/08, 53727/08, 54486/08 and 56001/08 http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-104945

HAAS MOD SCHWEIZ (EMRK ARTIKEL 8)

Klager, som længe havde lidt af en psykisk sygdom, ønskede at begå selvmord.

Han havde forgæves henvendt sig til adskillige psykiatere for at få fat i en dødelig dosis af et receptpligtigt præparat og henvendte sig derfor til de schweiziske myndigheder for at erhverve det pågældende præparat uden recept.

Anmodningen blev imidlertid afvist.

EMD fandt, at retten til at beslutte, på hvilken måde og på hvilket tidspunkt man ønsker at afslutte sit liv, under forudsætning af at man er i stand til at bruge sin frie vilje og handle i konsekvens deraf, var omfattet af begrebet ”privatliv” i artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. Konventionens artikel 2 om retten til liv pålægger imidlertid tillige staterne en forpligtelse til at beskytte sårbare personer, også mod deres egne handlinger, og således til at sikre, at en beslutning om at begå selvmord er udtryk for den pågældendes frie vilje.

(19)

19 EMD fandt, at et krav om recept udgjorde et passende middel til at forvalte denne pligt, hvorfor der ikke forelå en krænkelse af konventionens artikel 8.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Haas c. Suisse (kun tilgængelig på fransk) Afgørelse af 20. januar 2011

GLUHAKOVIC MOD KROATIEN (EMRK ARTIKEL 8)

Klager, som var fraskilt, fremhævede i sin henvendelse til EMD, at han ikke kunne udnytte sin ret til samvær med sin datter, da de kroatiske myndigheder ikke tog hensyn til hans arbejdstid og arbejdssted ved fastsættelsen af samvær. Klager arbejdede i Italien, men de kroatiske myndigheder havde fastsat, at samværet skulle finde sted på rådgivningscentre i Kroatien på faste ugentlige tidspunkter, hvilket medførte, at klager ikke havde samvær med sin datter fra juni 2007.

EMD anførte indledningsvis, at klagers rejser mellem Kroatien og Italien på bestemte dage havde gjort det besværligt for klager at udnytte sin ret til samvær med sin datter, ligesom rådgivningscentrene i øvrigt var uegnede til afholdelse af samvær. Selvom de kroatiske domstole i 2008 fastslog, at samværet skulle foregå på dage, hvor klagers arbejdstid tillod det, havde myndighederne fortsat ikke angivet, hvor samværet skulle finde sted. EMD konkluderede herefter, at de kroatiske myndigheder ikke havde opfyldt den positive forpligtelse til at sikre beskyttelsen af klagers privat- og familieliv i medfør af artikel 8.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Gluhakovic v. Croatia

Afgørelse af 12. april 2011 Application no. 21188/09

MOSLEY MOD STORBRITANNIEN (EMRK ARTIKEL 8)

I en britisk avis blev der på forsiden samt på avisens internetside offentliggjort en artikel indeholdende intime billeder af klager, der var en kendt skikkelse i det internationale motorsportsmiljø. Artiklen og billederne hævdede, at klager deltog i seksuel aktivitet med nazistiske undertoner. Klager sagsøgte avisens udgiver. De britiske domstole afviste, at der var tale om særlige nazistiske aktiviteter, og der

(20)

20 var derfor ikke nogen offentlig interesse eller begrundelse for offentliggørelsen af artiklen og billederne. Klager blev derfor af de britiske domstole tilkendt

erstatning.

Da sagen ikke blev anket af avisen, var dette ifølge EMD en erkendelse af, at der var tale en krænkelse af klagers privatliv. Klager ønskede dog herudover, at EMD skulle tage stilling til, hvorvidt der i artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv, for at fritage staterne for ansvar i sådanne sager, fandtes en pligt for medierne til at give en forhåndsmeddelelse til de personer, der vil blive nævnt i artikler mv.

EMD konstaterede indledningsvis, at de britiske myndigheder i medfør af artikel 8 var forpligtet til ikke bare at undlade at blande sig i borgernes privatliv, men ligeledes havde en forpligtelse til at beskytte borgernes privatliv. EMD konstaterede endvidere, at staterne har en vid skønsmargin for så vidt angår fastsættelse af regler til at beskytte borgeres privatliv. Selvom en række stater har regler om hovedpersonens samtykke til artikler, hvor private oplysninger offentliggøres, kunne det ikke konstateres, at der forelå en europæisk konsensus i forhold til spørgsmålet om forhåndsmeddelelse. Klager havde heller ikke henvist til nogen retskilder, der tydede på at, der forelå en forpligtelse for staterne til at stille krav om forhåndsmeddelelse ved offentliggørelse af private oplysninger.

Domstolen konstaterede ligeledes, at virkningen af en sådan forpligtelse af flere grunde var tvivlsom. For det første fordi et krav om forhåndsmeddelelse må have en undtagelse for sager af offentlig interesse. Dette vil ifølge EMD betyde, at avisen i den aktuelle sag, hvor avisen mente at afsløring af nazistiske aktiviteter havde offentlig interesse kunne undlade at underrette klageren på trods af et krav om forhåndsmeddelelse. For det andet ville en forpligtelse til at afgive forhåndsmeddelelse kun være effektiv, så længe en overtrædelse medførte en mærkbar sanktion. Selvom bøder og andre sanktioner ville være effektive for at sikre overholdelse af kravet om forhåndsmeddelelse, mente domstolen at de muligvis ville være uforenelige med artikel 10 om ytringsfrihed. Sådanne sanktioner kunne have negativ effekt på politisk og undersøgende journalistik som nyder stor beskyttelse under konventionen.

EMD konkluderede derfor, at der på grund af tvivlen om forhåndsmeddelelsernes virkning samt den vide margin, som var overladt til staterne, ikke var grundlag for at kræve en forhåndsmeddelelse i medfør af artikel 8.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Mosley v. The United Kingdom

(21)

21 Afgørelse af 10. maj 2011

Application no. 48009/08

GENOVESE MOD MALTA (EMRK ARTIKEL 8)

Klager, der havde en britisk mor og en maltesisk far, fik afslag på maltesisk statsborgerskab med den begrundelse, at han var født udenfor ægteskab, og at hans mor ikke var maltesisk. Domstolen udtalte, at selv om retten til

statsborgerskab ikke som sådan er beskyttet af konventionen, har retten til statsborgerskab en sådan betydning for klagers sociale identitet, at spørgsmålet om statsborgerskab falder under anvendelsesområdet for EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatlivet. Domstolen fandt herefter, at det var i strid med diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 sammenholdt med EMRK artikel 8, at meddele klager afslag på statsborgerskab med den begrundelse, at han var født uden for ægteskab.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Genovese v. Malta

Afgørelse af 11. oktober 2011 Application no. 53124/09

ASSOCIATION LES TÉMOINS DE JÉHOVAH MOD FRANKRIG (EMRK ARTIKEL 9)

Klager var en national afdeling af Jehovas Vidner. Organisationen var finansieret af frivillige donationer og bidrag. Som følge af en revision fra de franske

skattemyndigheder blev klager pålagt at offentliggøre de gaver, organisationen havde modtaget i årene 1993-1996. Klager afviste myndighedernes krav, og påstod skattefritagelse efter en regel om skattefritagelse for gaver doneret til religiøse menigheder.

EMD konstaterede indledningsvis, at domstolen allerede i flere sager havde konkluderet, at Jehovas Vidner er beskyttet under artikel 9 om religionsfrihed. At pålægge skat på gaver, som var organisationens hovedindtægtskilde, var et væsentligt indhug i organisationens ressourcer, og et indgreb i organisationens religionsfrihed. EMD konstaterede yderligere, at den pålagte skat kun kunne anses for acceptabel, hvis den franske lovgivning var tilstrækkelig klart

formuleret, således at borgerne kunne indrette bidrag mv. herefter. Den franske skattelov var ifølge domstolen ikke tilstrækkelig klart formuleret, og den særlige

(22)

22 skat kunne ikke anses som foreskrevet ved lov. Der forelå derfor en krænkelse af EMRK artikel 9.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Association Les Temoins de Jehovah c. France (kun tilgængelig på fransk) Afgørelse af 30. juni 2011

BAYATYAN MOD ARMENIEN (EMRK ARTIKEL 9)

Klager var armensk statsborger og medlem af Jehovas Vidner. Han var blevet erklæret egnet til aftjening af værnepligt. Klageren, som afviste at aftjene sin værnepligt i militæret af samvittighedsmæssige årsager, var i stedet klar til at påtage sig civil værnepligt. Da klager alligevel blev indkaldt til militærtjeneste, forlod han sit hjem af frygt for at blive pålagt militærtjeneste med magt. Klager blev efterfølgende tiltalt for udeblivelse fra militærtjeneste, og idømt 2½ års fængsel, men blev løsladt efter ca. 10½ måneds afsoning.

EMD konstaterede indledningsvis, at denne sag var den første, hvor Domstolen tog stilling til, om militærnægtere var omfattet af artikel 9 om samvittigheds- og religionsfrihed. Tidligere havde domstolen afvist at behandle klager om

militærnægtelse under artikel 9 og henvist til, at de hørte under art. 4, stk. 3, litra b om forbud mod slaveri og tvangsarbejde, hvorefter det var op til den enkelte stat, om man ville anerkende militærnægtelse.

EMD konstaterede, at der var sket en udvikling af anvendelsesområdet for artikel 9. Der var ved den konkrete sags begyndelse bred enighed blandt konventionens medlemsstater om retten til at frasige sig militærtjeneste. Armenien anerkendte denne ret efter klagers løsladelse. Domstolen fastslog i forlængelse heraf, at fortolkningen af artikel 9 måtte ændres således, at artikel 4, stk. 3, litra b ikke havde nogen afgrænsende effekt på de rettigheder, der var sikret af artikel 9.

I den konkrete sag udtalte EMD, at eftersom de fleste af Europarådets medlemsstater har indført alternativer til militærtjeneste i forbindelse med aftjening af værnepligt, foreligger der en begrænset skønsmargin for andre medlemsstaters mulighed for at stille krav om aftjening af militær værnepligt, medmindre der foreligger et presserende samfundsmæssigt behov. Domstolen fandt ikke, at der forelå et samfundsmæssigt behov i den konkrete sag, og der forelå dermed en krænkelse af artikel 9.

(23)

23 Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Bayatyan v. Armenia

Afgørelse af 7. juli 2011 Application no. 23459/03

MOUVEMENT RAËLIEN SUISSE MOD SCHWEIZ (EMRK ARTIKEL 10)

Klager, der var en national afdeling af ”Den Raelske Bevægelse”, havde som sit primære formål at skabe kontakt og gode relationer til rumvæsener. Klager havde af politiet fået afslag på en anmodning om at iværksætte en plakat-kampagne til støtte for bevægelsen.

EMD havde ikke tidligere udtalt sig om, hvorvidt nationale myndigheder skulle give adgang til formidling af ideer gennem en plakat-kampagne i det offentlige rum. EMD måtte tage hensyn til moderne metoder til udbredelse af information, og undersøgte plakaterne i den større kontekst, de indgik i, således særligt under inddragelse af de ideer, der blev formidlet på klagers hjemmeside, som

plakaterne henviste til. EMD bemærkede, at de nationale retsinstanser

omhyggeligt havde begrundet deres afgørelser, der navnlig var begrundet i tre forhold: at klagers hjemmeside henviste til en anden hjemmeside, som tilbød ulovlige kloningsydelser, at klager muligvis havde et afvigende seksuelt forhold til mindreårige, samt at klager støttede indførelsen af geniokrati, hvorefter særligt intelligente mennesker skulle have magten i samfund.

Begrundelserne var relevante og tilstrækkelige, og indgrebet var endvidere proportionalt, idet forbuddet var begrænset til iværksættelsen af

plakatkampagnen i det offentlige rum. Klager kunne således fortsat udtrykke sine anskuelser gennem andre kommunikationsmidler. De schweiziske myndigheder havde derfor ikke krænket artikel 10 om ytringsfrihed.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Mouvement Raëlien Suisse v. Switzerland Afgørelse af 13. januar 2011

Application no. 16354/06

AYDIN MOD TYSKLAND (EMRK ARTIKEL 10)

(24)

24 I 1993 indførte de tyske myndigheder et forbud mod det kurdiske arbejderpartis (PKK) aktiviteter. I 2001 indledte PKK en storstilet kampagne, hvori man

opfordrede sine støtter til at forlange forbuddet ophævet. Klager organiserede en underskriftindsamling i Berlin, og underskrev selv en erklæring. Klager blev idømt en bødestraf for ikke at overholde forbuddet.

EMD fastslog, at den idømte straf udgjorde et indgreb i klagers ytringsfrihed, men at den kunne retfærdiggøres under henvisning til beskyttelsen af den offentlige orden og sikkerhed. EMD konstaterede endvidere, at straffen ikke var

disproportional i forhold til lovovertrædelsens karakter. EMD anførte i øvrigt, at klager kunne have undgået straffesagen ved at have klaget over forbuddet til de tyske myndigheder frem for at have deltaget i den ulovlige PKK-kampagne. Der forelå derfor ikke en krænkelse af artikel 10 om retten til ytringsfrihed.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Aydin v. Germany

Afgørelse af 27. januar 2011 Application no. 16637/07

OTEGI MONDRAGON MOD SPANIEN (EMRK ARTIKEL 10)

Klager blev idømt en fængselsstraf for grov ærekrænkelse af den spanske konge.

Som talsmand for en baskisk parlamentarisk gruppe havde klager på en

pressekonference i forbindelse med kongens besøg i Baskerlandet bl.a. udtalt, at kongen som øverstbefalende for de spanske styrker var ansvarlig for torturering bl.a. af redaktørerne på et baskisk dagblad under tilbageholdelsen af disse kort tid forinden.

EMD fandt, at indgrebet i klagers ytringsfrihed ikke var nødvendigt i et

demokratisk samfund, og konkluderede således, at der forelå en krænkelse af konventionens artikel 10 om ytringsfrihed. Som begrundelse herfor anførte EMd navnlig, at klagers udtalelser vedrørte et spørgsmål af generel offentlig interesse, at udtalelserne ikke fandtes at udgøre et angreb i kongens privatliv, og at der endvidere ikke var tale om hadefuld tale eller opfordring til vold. Domfældelsen af klager udgjorde således en krænkelse af artikel 10.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Otegi Mondragon c. Espagne (kun tilgængelig på fransk) Afgørelse af 15. marts 2011

(25)

25 Requête no 2034/07

HEINISCH MOD TYSKLAND (EMRK ARTIKEL 10)

Klager var ansat på et plejehjem som sygeplejerske. Firmaet, der drev

plejehjemmet, var hovedsagelig ejet af delstaten Berlin. I perioden januar 2003 til oktober 2004 gjorde klager og hendes kolleger ledelsen opmærksom på, at de var overbebyrdet med arbejdsopgaver på grund af mangel på medarbejdere, og at den påkrævede service ikke blev tilstrækkeligt dokumenteret. Efter et

myndighedstilsyn blev der noteret seriøse fejl og mangler i servicen på plejehjemmet. Dette drejede sig bl.a. om et utilstrækkeligt personale, en utilstrækkelig omsorg for hjemmets beboere, samt for dårlig dokumentation af den omsorg/service, der blev leveret.

I november 2004 kontaktede klagers advokat firmaet, og beskrev

medarbejdernes problemer og ønskede oplyst, hvad firmaet ville gøre, for ikke at ifalde ansvar for manglerne. Firmaet afviste beskyldningerne, og i stedet

anmeldte klagers advokat firmaet for bl.a. systematisk at have forsøgt at skjule problemerne, og for at have presset ansatte til at skrive falske servicerapporter.

Klager blev i januar 2005 opsagt på grund af sygefravær med fratrædelse i slutningen af marts. Klagers fagforening og nogle af klagers venner uddelte som reaktion på afskedigelsen en folder, som beskrev afskedigelsen som en måde at give de ansatte mundkurv på. Klager blev herefter bortvist med øjeblikkelig virkning, fordi firmaet mente, at klager stod bag uddelingen af folderne.

De nationale domstole afviste klagers sag om hendes afskedigelse.

EMD udtalte indledningsvis, at klagers anmeldelse måtte anses som ”whistle- blowing” inden for anvendelsesområdet af artikel 10 om ytringsfrihed. Domstolen fastslog med henvisning til sagen Guja mod Moldova, som vedrørte en offentligt ansat, at tilsvarende kriterier skulle benyttes i vurderingen af, hvorvidt en privat ansat medarbejder havde ret til at advare om ulovlige forhold. En række kriterier blev lagt til grund for vurderingen. Det første kriterium omhandlede den

offentlige interesse i afsløringen, og hertil konstaterede EMD, at interessen i den konkrete sag var ubestridelig. Andet kriterium omhandlede alternative måder at oplyse om ulovlighederne på end ved offentligt at tilkendegive forholdendes tilstand. Også hertil konstaterede EMD, at klager havde opfyldt sin forpligtelse ved dels at rette henvendelse til ledelsen og derefter ved at orientere om overvejelserne af en anmeldelse, før den blev indgivet.

(26)

26 EMD konstaterede i forhold til det tredje kriterium endvidere, at klagers

beskyldninger ikke var grundløse, hvilket også bekræftedes af tilsynsrapporten, og at klager som det fjerde kriterium handlede i god tro. Sidste kriterium omhandlede den skade en sådan omtale ville have for arbejdsgiverens omdømme.

Det blev i den konkrete sag vurderet at vigtigheden af en offentliggørelse overskyggede beskyttelsen af firmaets omdømme. Endelig bemærkede

domstolen, at klager havde fået den hårdeste arbejdsretlige sanktion i form af en bortvisning. Alt i alt konkluderede EMD, at bortvisningen af klager ikke var

proportional, og der forelå derfor en krænkelse af EMRK artikel 10.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Heinisch v. Germany

Afgørelse af 21. juli 2011 Application no. 28274/08

AFFAIRE MOR MOD FRANKRIG (EMRK ARTIKEL 10)

EMD fandt, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 10 om retten til ytringsfrihed, at klager, der var advokat, var blevet dømt for at overtræde sin tavshedspligt ved at have udtalt sig om en fortrolig ekspertrapport, som havde været fremlagt under retssag, og som senere var blevet lækket til pressen.

Domstolen bemærkede, at pressens læk af fortrolige oplysninger som

udgangspunkt ikke fritager advokater fra at overholde deres tavshedspligt. I den konkrete sag havde klager dog udelukkende kommenteret oplysninger, der allerede var offentliggjort af pressen. Kommentarerne blev fremsat som del af en debat af offentlig interesse, der handlede om risikoen ved anvendelse af en bestemt vaccine. Sammenfattende fandtes hensynet til beskyttelsen af fortrolige oplysninger ikke tilstrækkeligt til at kunne begrunde et indgreb i klagers

ytringsfrihed.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Affaire Mor c. France (kun tilgængelig på fransk) Afgørelse af 15. december 2011

Requête no 28198/09

(27)

27 KLEIN MOD ØSTRIG (EMRK TP. 1, ARTIKEL 1)

Østrigske advokaters pensionsordning finansieredes ved obligatoriske bidrag fra medlemmerne af det østrigske advokatsamfund samt bidrag fra staten. Klager, som havde indbetalt pensionsbidrag i 32 år, mistede sin advokatbestalling som følge af en konkursbegæring mod ham og mistede også retten til at få tilkendt pension.

EMD bemærkede indledningsvis, at klagers berettigede forventning om at få tilkendt pension var omfattet af begrebet ”ejendom” i EMRK tillægsprotokol 1, artikel 1 om beskyttelse af ejendom. EMD konstaterede, at selvom de østrigske myndigheder havde en legitim interesse i at forhindre insolvente advokater i at udøve deres erhverv, kunne dette ikke retfærdiggøre en fratagelse af disse advokaters pensionsrettigheder. Domstolen konkluderede, at fratagelsen af klagers ret til pension var uforholdsmæssigt indgribende overfor klager, og der forelå dermed en krænkelse af artikel 1 i 1. tillægsprotokol.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Klein v. Austria

Afgørelse af 3. marts 2011 Application no. 57028/00

LAUTSI MOD ITALIEN (EMRK TP. 1, ARTIKEL 2)

Klagerne var en mor og hendes to børn, som gik på en statslig skole i Italien. På skolen hang et krucifiks i alle klasselokaler, hvilket ifølge klager var i strid med princippet om verdslighed, som moderen ønskede at opdrage sine børn efter.

EMD anførte, at EMRK 1. tillægsprotokol, artikel 2 om retten til uddannelse indebærer, at staten, når den udøver sine funktioner i relation til uddannelse og undervisning, skal sørge for, at information og viden formidles på en objektiv, kritisk og pluralistisk måde. Undervisningen må således ikke forfølge et mål om indoktrinering. 1. tillægsprotokol, artikel 2 indeholder desuden en ret for forældre til at deres børn opdrages i overensstemmelse med forældrenes religiøse og filosofiske overbevisning

EMD fandt, at beslutningen om, hvorvidt krucifikser skulle være til stede i

klasselokaler på statslige skoler, i princippet var omfattet af statens skønsmargin.

Dette begrundede domstolen bl.a. med, at der ikke var europæisk konsensus om spørgsmålet. Den omstændighed, at krucifikser i klasselokalerne giver landets

(28)

28 majoritetsreligion en overvejende synlighed i skolemiljøet, var ikke i sig selv nok til at betegne det som indoktrinering. EMD fandt endvidere, at krucifikset var et passivt symbol, som ikke kunne anses for at have en indflydelse på klagerne, der var sammenlignelig med undervisning eller deltagelse i religiøse aktiviteter.

Endelig måtte symbolets synlighed ses i sammenhæng med, at tilstedeværelsen af krucifikser ikke var forbundet med obligatorisk undervisning om kristendom, og at det italienske skolemiljø var åbent for andre religioner. Moderen havde således bevaret sin ret til at opdrage sine børn i overensstemmelse med sin egen religiøse og filosofiske overbevisning, hvorfor der ikke forelå en krænkelse af artikel 2 i 1. tillægsprotokol.

Reference

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Lautsi v. Italy

Afgørelse af 18. marts 2011 Application no. 30814/06

(29)

29

2. UPR

2.1. DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK (UPR) Den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) er en overvågningsmekanisme, hvor FN’s medlemsstater et for et får gennemgået deres standarder og opfyldelse af menneskeretlige forpligtelser. Det er det første bedømmelsessystem, som er universelt, forstået på den måde, at alle lande skal gennemgå processen. UPR begyndte at fungere i 2008, og det primære fokus for UPR processen er at forbedre menneskerettigheder i praksis i de enkelte lande.

UPR processen foregår således, at alle FN’s medlemsstater bliver eksamineret på skift inden for en cyklus på fire og et halvt år. Selve eksaminationen er en tre og en halv time lang interaktiv dialog mellem staten, som bliver eksamineret, og de øvrige medlemslande. Medlemslandene kan afgive en udtalelse om

menneskerettighedssituationen i det eksaminerede land og afgive skriftlige anbefalinger til, hvordan den menneskeretlige situation i medlemsstaten kan forbedres.

Anbefalingerne er ikke bindende for den eksaminerede stat, men hver enkelt anbefaling skal enten accepteres eller afvises. Der er imidlertid en forventning blandt medlemslandene om, at stater efterlever de anbefalinger, som de frivilligt har accepteret. Næste gang et medlemsland gennemgår en UPR proces, vil det blive vurderet, om de accepterede anbefalinger er efterlevet.

Danmark var under UPR bedømmelse i maj 2011 og modtog i den forbindelse 133 anbefalinger. Danmark valgte at acceptere 84 anbefalinger og afviste 49.

2.2. OVERSIGT OVER RAPPORTER VEDRØRENDE DEN DANSKE UPR PROCES

IMR’S PARALLELRAPPORT TIL DEN DANSKE UPR PROCES

Institut for Menneskerettigheder udarbejdede en parallelrapport til den danske UPR proces. I rapporten fokuserer instituttet på menneskeretlige strukturer i Danmark og giver en række anbefalinger til forbedring af det menneskeretlige system i Danmark.

Reference

Institut for Menneskerettigheder 8. November 2011

The Normative and institutional human rights framework of Denmark - Submission by the Danish Institute for Human Rights to the Universal Periodic Review of Denmark 2nd May 2011, 11th session of the Working Group under the UN Human Rights Council.

(30)

30 http://lib.ohchr.org/HRBodies/UPR/Documents/Session11/DK/DIHR_DanishInstituteforH umanRights-eng.pdf

IMR RAPPORT MED UDVALGTE ANBEFALINGER

Før den danske UPR proces udarbejdede Institut for Menneskerettigheder en rapport med udvalgte anbefalinger inden for en række områder. Rapporten samlede blandt andet anbefalinger fra FN’s menneskerettighedskomitéer, civilsamfundsrapporter og IMR rapporter. Rapportens formål var at give et overblik over relevante menneskeretlige problemstillinger i Danmark til brug for lande, som ønskede at give anbefalinger til Danmark under UPR processen.

Reference

Institut for Menneskerettigheder April 2011

Universal Periodic Review of Denmark 2011 - Selected human rights concerns and suggestions for recommendations

IMR RAPPORT MED SAMLEDE ANBEFALINGER

Efter den danske UPR proces udarbejdede Institut for Menneskerettigheder en rapport med de 133 anbefalinger, som blev givet til Danmark. I rapporten er anbefalingerne grupperet efter emner, og så vidt muligt forsimplet og sammenskrevet. Formålet med rapporten var at give et overblik over anbefalingerne til Danmark.

Reference

Institut for Menneskerettigheder Maj 2012

Den Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark 2011 - Sammenskrevne anbefalinger fra FN’s Menneskerettighedsråd

Rapporten findes både på dansk og engelsk

IMR RAPPORT OM RESULTATET AF DEN DANSKE UPR PROCES

Til brug for den danske implementering af UPR anbefalingerne udarbejdede Institut for Menneskerettigheder en rapport, som gennemgår alle de 133 anbefalinger. For at øge overskueligheden er anbefalingerne sammenskrevet, således at flere anbefalinger med samme indhold ikke gentages. Efter hver anbefaling fremføres Danmarks accept eller afvisning og begrundelsen herfor samt Institut for Menneskerettigheders kommentar til det danske svar. Hvor det

(31)

31 er muligt fremføres også instituttets anbefaling til den konkrete gennemførsel af de accepterede anbefalinger.

Reference

Institut for Menneskerettigheder September 2011

Den Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark 2011 - Institut for

Menneskerettigheders Vurdering af Danmarks besvarelse af anbefalinger fra FN’s Menneskerettighedsråd

ØVRIGE RAPPORTER

De officielle rapporter, som indgik i den danske UPR proces kan hentes på FN’s hjemmeside:

www.ohchr.org/EN/HRBodies/UPR/Pages/DKSession11.aspx

2.3. UDVALGTE ANBEFALINGER FRA DEN DANSKE UPR PROCES

RATIFIKATION

Danmark er blevet anbefalet at ratificere følgende konventioner og protokoller:

 International konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger

 International konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstagere og familier

 Protokol nr. 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vedrørende et generelt forbud mod diskrimination

 Valgfri protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

 Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR MENNESKERETTIGHEDER

Danmark blev anbefalet at udvikle og implementere en national handlingsplan for Menneskerettigheder for at skabe rammerne for en systematisk og omfattende tilgang til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder.

ADGANG TIL RETSPRAKSIS

Danmark blev anbefalet at gøre afgørelser fra danske domstole og administrative organer gratis og offentligt tilgængelige.

REVIDERET LIGEBEHANDLINGSLOVGIVNING

(32)

32 Danmark blev anbefalet at sikre lige beskyttelse mod diskrimination for alle grupper ved at udarbejde en enkelt lov, som dækker alle diskriminationsgrunde.

POLITIETS MAGTANVENDELSE

Danmark blev anbefalet at revidere de eksisterende mekanismer og rammer for håndtering af beskyldninger om politiets magtmisbrug, inklusiv brug af våben, for at sikre fuld overholdelse af Torturkonventionen. Danmark blev desuden

anbefalet at sikre at alle anmeldelser om politiets magtmisbrug bliver efterforsket uafhængigt, upartisk og inden for rimelig tid.

IDENTIFIKATION AF POLITIBETJENTE

Danmark blev anbefalet at indføre foranstaltninger til at sikre muligheden for at identificere individuelle politibetjente.

TORTURBESTEMMELSE I STRAFFELOVEN

Danmark blev anbefalet at indføre tortur som en selvstændig forbrydelse i straffeloven og den militære straffelov samt at tilpasse bestemmelser om forældelse i forhold til Torturkonventionen.

VARETÆGTSFÆNGSEL

Danmark blev anbefalet at begrænse brugen af lange varetægtsfængslinger.

EVALUERING AF ANTI-TERROR LOVGIVNINGEN

Danmark blev anbefalet at foretage en inkluderende og faktabaseret evaluering af den danske anti-terror lovgivning.

MENNESKEHANDEL

Danmark blev anbefalet at styrke beskyttelsen af ofre for menneskehandel.

Herunder blev Danmark anbefalet, at:

 Styrke kapaciteten til identifikation af ofre for menneskehandel;

 Sikre at ofre for menneskehandel ikke frihedsberøves, men i stedet tilbydes ordentlig beskyttelse;

 Udvide reflektionsperioden for ofre for menneskehandel og at gøre den fuldstændig ubetinget;

 Tilbyde langvarige alternativer som tillader ofre at blive i Danmark gennem arbejdstilladelser eller opholdstilladelser snarere end et tilbud om repatriering eller asyl.

BØRNEOMBUDSMAND

Danmark blev anbefalet at oprette en uafhængig Børneombudsmand til at fremme og beskytte børns rettigheder samt overvåge implementeringen af Børnekonventionen.

(33)

33 DEN KRIMINELLE LAVALDER

Danmark blev anbefalet at genindføre en kriminel lavalder på 15 år.

FRIHEDSBERØVELSE OG ISOLATIONSFÆNGSLING AF MINDREÅRIGE

Danmark blev anbefalet at forbyde frihedsberøvelse af mindreårige i institutioner med voksne og at forbyde isolationsfængsling af mindreårige.

FRIHEDSBERØVELSE AF ASYLANSØGERE

Danmark blev anbefalet at sikre, at frihedsberøvelse af flygtninge, indvandrere og asylansøgere kun anvendes som en sidste udvej.

24-ÅRSREGLEN

Danmark blev anbefalet at ophæve de lovregler, som i praksis forhindrer

samværet med en person, som har udenlandske familierelationer, såvel som de regler, der forhindrer familiesammenføring af ægtefæller, som endnu ikke er fyldt 24 år.

PERMANENT OPHOLDSTILLADELSE

Danmark blev anbefalet at revidere kravene til indvandrere og asylansøgere for at opnå permanent opholdstilladelse og statsborgerskab samt at fjerne

tilbagevirkende elementer i disse krav.

Reference

FN’s Menneskerettighedsråd

Report of the Working Group on the Universal Periodic Review - Denmark 11. juli 2011

http://daccess-ods.un.org/TMP/5177138.44776154.html

(34)

34

3. FN’S BØRNEKOMITÉ

FN’s børnekomite gav i februar 2011 en række anbefalinger (concluding

observations) til, hvordan Danmark kan styrke beskyttelsen af børns rettigheder.

Komitéens anbefalinger er baseret på en rapport udarbejdet af Danmark vedrørende børns rettigheder, uafhængige rapporter udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet og civilsamfundsorganisationer samt en eksamination af danske regeringsrepræsentanter, som komitéen foretog 24.

januar 2011.

Neden for under punkt 3.1 er gengivet udvalgte anbefalinger fra FN’s børnekomité.

Reference FN’s Børnekomité

Concluding Observations of the Committee on the Rights of the Child: Denmark 4. februar 2011

CRC/C/DNK/CO/4

www2.ohchr.org/english/bodies/crc/docs/co/CRC.C.DNK.4.doc 3.1. UDVALGTE ANBEFALINGER FRA FN’S BØRNEKOMITÉ

INKORPORERING

11. Komiteen anbefalede, at Danmark fremmer domstoles og administrative beslutningsorganers anvendelse af Konventionen om Barnets Rettigheder, herunder ved at iværksætte tiltag med henblik på fuldstændig inkorporering af Konventionen i den nationale lovgivning.

LOVGIVNING

13. Komiteen anbefalede, at Danmark og myndighederne i Grønland og på Færøerne, træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at love og administrative bestemmelser i hele deltagerstaten fuldt ud overholder

Konventionens principper og bestemmelser samt de to valgfri protokoller, at ny lovgivning vurderes i god tid og i forhold til dens betydning for børn, og at

Danmark overvejer at udforme en lov om børns rettigheder, som omfatter alle de i Konventionen fastsatte rettigheder.

KOORDINERING

15. Komiteen opfordrede Danmark til at etablere et tværsektorielt koordinationssystem/en tværsektoriel myndighed på højt niveau og med deltagelse af alle regioner og kommuner for at sikre, at børns rettigheder bliver