7. Administrative afgørelser og udtalelser
7.1 Datatilsynet
BEHANDLING AF FØLSOMME PERSONOPLYSNINGER I CLOUD-LØSNING Den 12. februar 2010 anmodede Odense Kommune Datatilsynets om en forudgående udtalelse vedrørende kommunens påtænkte anvendelse af en Google Apps online kontorpakke med kalender og dokumenthåndtering.
Odense Kommune ønskede, at lærerne skulle anvende løsningen til registrering af oplysninger om planlægning af undervisningen og evaluering af
undervisningsforløb samt de enkelte elevers faglige udvikling. Herudover skulle lærerne foretage notater om klasser og elevers samarbejde og udarbejde skrivelser til forældrene vedrørende deres børn. Løsningen ønskedes endvidere anvendt, ved planlægning og invitation til møder og information om
undervisningsrelaterede aktiviteter. Ifølge Odense Kommune ville der bl.a. indgå følsomme oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold.
Datatilsynet udtalte, at tilsynet ikke tidligere har udtalt sig om anvendelse af en cloud-løsning på et konkret område. Da den foreliggende sag vedrørte
personoplysninger af følsom karakter, fandt Datatilsynet behov for grundigt at overveje, om den beskrevne cloud-løsning vil leve op til de krav, som gælder, når en dansk forvaltningsmyndighed behandler sådanne oplysninger om borgere.
Som sagen forelå, var det Datatilsynets opfattelse, at der på en række punkter, var problemer i forhold til kravene i persondataloven og
sikkerhedsbekendtgørelsen. For eksempel forudsætter overførsel af oplysninger til datacentre i andre usikre tredjelande end USA, at der er et lovligt grundlag for overførslen, og at der er søgt tilladelse fra Datatilsynet. Endvidere fandt
Datatilsynet, at Odense Kommunes risikovurdering ikke var tilstrækkelig, og Datatilsynet anbefalede derfor, at kommunen benyttede ENISA's tjekliste.
Datatilsynet fandt desuden, at kommunens databehandleraftale ikke levede op til persondatalovens krav om, at Google udelukkende må handle efter instruks fra kommunen. Endelig fandt Datatilsynet det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at sikkerhedsbekendtgørelsens og persondatalovens krav vil blive opfyldt vedrørende sletning af data, transmission og login, kontrol med afviste adgangsforsøg og hvilke oplysninger der logges samt hvor længe loggen opbevares.
92 Datatilsynet udtalte derfor, at tilsynet ikke var enig i Odense Kommunes
vurdering af, at fortrolige og følsomme oplysninger om elever og forældre kunne behandles i Google Apps.
Reference Datatilsynet
Udtalelse af 3. februar 2011 Journalnummer: 2010-52-0138
KOMMUNERS KRAV OM AT ANSATTE SKAL BRUGE NEMID
Kommunernes Landsforening (KL) anmodede den 16. juni 2011 Datatilsynet om en udtalelse vedrørende det forhold, at flere kommuner stiller krav om, at kommunens medarbejdere skal anvende deres personlige NemID som en del af kommunens log-in procedure.
Datatilsynet udtalte, at det fremgår af persondatalovens § 41, stk. 3, at der skal træffes de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.
En personlig NemID er karakteriseret ved, at den samme brugeridentifikation og adgangskode giver adgang til en række forskellige tjenester og systemer mv.
NemID giver også adgang til at underskrive digitalt, og denne underskrift kan forpligte på samme måde, som en fysisk underskrift. Dette medfører, at en kompromittering af den enkelte brugers adgangskode i én sammenhæng samtidig medfører en risiko for uberettiget adgang til data og afgivelse af forpligtende underskrifter i andre sammenhænge.
Offentligt ansattes anvendelse af personlig NemID som adgangsgivende til myndighedens systemer i arbejdsmæssig sammenhæng var efter Datatilsynets opfattelse ikke i overensstemmelse med persondatalovens § 41, stk. 3.
Datatilsynet lagde blandt andet vægt på, at ved brug af medarbejdersignatur har myndigheden fuld kontrol med uddelegering og spærring af medarbejderens rettigheder og adgange. Det samme er ikke tilfældet med en personlig NemID, hvor medarbejderen selv kan åbne, spærre og genåbne signaturen. Derfor vil brugen af personlig NemID som log-in hos en myndighed kræve, at myndigheden etablerer særlige foranstaltninger, der gør, at medarbejderens autorisation og adgange kan styres alt efter medarbejderes tilknytning til myndigheden.
93 Datatilsynet lagde også vægt på, at NemID i anden sammenhæng giver adgang til medarbejdernes personlige oplysninger, hvorfor medarbejderne selv skal have kontrollen over, hvordan adgangskoden anvendes, herunder de
sikkerhedsmæssige forhold i det miljø, hvori adgangskoden indtastes. Dette er ikke tilfældet, når adgangskoden skal anvendes på arbejdspladsen.
Reference Datatilsynet
Udtalelse af 29. august 2011 Journalnummer: 2011-323-0246
94 7.2 FLYGTNINGENÆVNET
FLYGTNINGENÆVNETS AFGØRELSE SRIL/2011/1
Flygtningnævnet stadfæstede i januar 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka, hvorved den pågældende kan udsendes af Danmark. Anvendelse af EMRK førte ikke til et andet resultat.
Klageren var en etnisk tamil og kristen, født i 1984 og stammede fra en navngiven by på Jaffna-halvøen. Klageren blev i 1989 som fireårig familiesammenført med faderen sammen med sin mor og ældre bror. Faderen havde i 1989 opnået
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2 (de-facto status). I 1991 blev ansøgeren ligeledes meddelt opholdstilladelse i medfør af denne
bestemmelse. Klageren blev i slutningen af 2008 idømt en fængselsstraf på fire år og seks måneder for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, og § 288, stk. 1, nr. 1. Klageren blev samtidig udvist af landet med indrejseforbud for bestandig. Klagerens opholdstilladelse var derfor bortfaldet, jf. udlændingelovens
§ 32, stk. 1. Da klageren havde haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, skulle der efter udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kunne udsendes efter udlændingelovens § 31.
Klageren havde ifølge sin forklaring aldrig været medlem af et politisk eller religiøst parti, organisation, forening eller lignende. Han havde aldrig deltaget i demonstrationer, møder eller på anden måde været politisk aktiv, idet han ikke havde haft interesse herfor. Han havde intet kendskab til politiske partier i Sri Lanka. Klageren havde ikke været i Sri Lanka, siden han var fire år, og havde derfor ikke været i myndighedernes søgelys. Klageren havde oplyst, at faderen var aktiv i LTTE, før han udrejste til Danmark, og klageren frygtede, at
myndighederne vil genkende ham på navnet og efterstræbe ham på grund af faderens aktiviteter. Klageren kendte ikke nærmere til faderens aktiviteter, der lå langt tilbage i tiden, og familien havde næsten aldrig talt om forholdene i Sri Lanka.
Flygtningenævnet lagde efter klagerens oplysninger til grund, at det forhold, at regeringsstyrker, før klageren udrejste, ransagede familiens bolig, var led i en generel aktion, der omfattede andre tamilske boliger i området, og således ikke konkret rettet mod klagerens familie. For så vidt angår klagerens efternavn fremgik det af Udenrigsministeriets notat fra sommeren 2010, at klagerens efternavn ikke var et udsædvanligt navn i Sri Lanka, og at der ikke er risiko for, at myndighederne vil straffe en person på grund af dette navn alene.
Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at klageren i forhold til
95 myndighederne kunne anses for profileret på grund af faderens aktiviteter eller sit navn.
Klageren havde yderligere anført, at han ved en tilbagevenden frygtede at blive udsat for dobbeltstraf for de forbrydelser, som han havde begået i Danmark.
Flygtningenævnet henviste i den forbindelse til Udenrigsministeriets notat fra sommeren 2010, hvoraf fremgår, at kilden ikke havde kendskab til tilfælde, hvor en person, der tidligere var dømt for forbrydelser i et andet land, var blevet retsforfulgt og dømt for det samme forhold i Sri Lanka. Flygtningenævnet fandt allerede af denne grund, at der ikke var grundlag for at antage, at klageren ville risikere en straf, der måtte anses for umenneskelig eller nedværdigende.
Klageren havde også påberåbt sig risikoen for kidnapning eller andre overgreb fra grupper eller organisationer, der samarbejdede med myndighederne, og som klageren derfor ikke kunne opnå myndighedernes beskyttelse imod. Klageren havde ikke konkretiseret hvilke grupperinger, der var tale om, og henvisete alene til en generel risiko, der ikke i sig selv kunne anses for asylbegrundende.
På baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 17. juli 2008 i sagen N.A. mod UK og baggrundsoplysningerne om de nuværende forhold i Sri Lanka fandt Flygtningenævnet, at klageren ikke kunne anses for at være i asylbegrundende risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, herunder i en reel risiko for overgreb omfattet af EMRK artikel 3, ved en tilbagevenden til Sri Lanka. Flygtningenævnet bemærkede, at det forhold, at klageren som etnisk tamil med baggrund i det nordlige Sri Lanka ved indrejse i landet, herunder via Columbo lufthavn, ville kunne risikere at blive udspurgt af myndighederne, ikke førte til en ændret asylretlig vurdering. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at klageren ved tilbagevenden til Sri Lanka risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 2, eller at han ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1.
Flygtningenævnet tiltrådte, at udlændingelovens § 31 ikke var til hinder for udsendelse af klageren til Sri Lanka. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingeservices afgørelse.
Reference
Flygtningenævnet Sril/2011/1
96 7.3 FOLKETINGETS OMBUDSMAND
OPHAVSRET IKKE TIL HINDER FOR INDSIGT I DATABASE
En journalist klagede til ombudsmanden over, at Miljøministeriet havde givet ham afslag på indsigt i databasen ”Danmarks Højdemodel”. Ministeriet havde begrundet afslaget med, at to private firmaer havde ophavsret til databasen, og at det ville indebære en nærliggende risiko for at firmaerne led et økonomisk tab af betydelig størrelse, hvis ministeriet imødekom journalistens anmodning om indsigt.
Ombudsmanden udtalte, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr.
2, efter omstændighederne kunne give adgang til at nægte aktindsigt for at beskytte ophavsretten. Hvis aktindsigt skulle afslås for at beskytte ophavsretten, krævede det dog efter ombudsmandens opfattelse, at det måtte antages at aktindsigtsanmodningen skulle tjene et retsstridigt formål. Bevisbyrden for at en aktindsigtsanmodning måtte antages at skulle tjene et retsstridigt formål, måtte påhvile myndigheden.
Ud fra en samlet vurdering var det ombudsmandens opfattelse, at ministeriet ikke på baggrund af det som journalisten havde anført under sagen, eller på baggrund af hans adfærd under sagen, havde tilstrækkelig anledning til at lægge til grund at det måtte antages, at højdemodellen ville blive offentliggjort
retsstridigt, hvis han fik indsigt i den. Ombudsmanden mente derfor ikke, at ministeriet havde kunnet afslå at give journalisten aktindsigt i databasens oplysninger.
Reference
Folketingets Ombudsmand 22. marts 2011
Sags. Nr. 2011 9-1
Journal nr. 2010-0306-1011
UDLÆNDINGESERVICE UNDLOD AT EFTERSØGE FAMILIE TIL BØRN INDREJST ALENE I DANMARK
En advokat klagede på vegne af et flygtningebarn bl.a. over, at
Udlændingeservice ikke havde iværksat en eftersøgning af barnets morbror, efter at barnet var rejst alene ind i Danmark. Advokaten henviste til, at
Udlændingeservice efter udlændingeloven var forpligtet til at eftersøge
morbroren som den eneste tilbageværende slægtning efter forældrenes død. Det fulgte af reglerne, at eftersøgning af familiemedlemmer skulle iværksættes,
97 hurtigst muligt efter at barnet var kommet til landet og havde fået udpeget en repræsentant.
Mens ombudsmanden behandlede sagen, fandt han ud af, at det havde været Udlændingeservices praksis først at indlede eftersøgningen, når barnet havde fået afslag på opholdstilladelse og stod for at skulle sendes ud af landet.
Udlændingeservice havde over for ombudsmanden desuden henvist til, at man gik ud fra, at det var tilstrækkeligt, at opfordre barnet til selv at iværksætte eftersøgning gennem Internationalt Røde Kors.
Det var ombudsmandens opfattelse, at Udlændingeservices praksis ikke opfyldte eftersøgningspligten som fastsat i 2007-udlændingeloven. Ombudsmanden anså det desuden for meget beklageligt, at Udlændingeservice ikke i den konkrete sag havde iværksat en eftersøgning af barnets morbror hurtigst muligt efter, at barnet var rejst ind i Danmark. Udlændingemyndighederne oplyste over for ombudsmanden, at de fremover på forskellig vis ville sørge for, at der hurtigst muligt efter indrejsen blev iværksat eftersøgning af familiemedlemmer til uledsagede børn. Ombudsmanden bad om at blive holdt orienteret om erfaringerne med de tiltag myndighederne havde iværksat.
Reference
Folketingets Ombudsmand 10. oktober 2011
Sags nr. 2011 10-2
Journal nr. 2010-0540-6462
UACCEPTABEL OG SÆRDELES KRITISABEL SAGSBEHANDLING I SAG OM VOLDSOFFERERSTATNING
En kvinde søgte i 2005 erstatning som voldsoffer hos det grønlandske erstatningsnævn. I 2009 klagede kvinden til ombudsmanden over nævnets behandling af sagen.
Ombudsmanden udtalte, at det efter hans opfattelse var beklageligt, at det grønlandske erstatningsnævn pålagde kvindens advokat at stå for hele forberedelsen af sagen, at det var en beklagelig fejl, at nævnet i et brev af 6.
november 2006 rådede advokaten til at kontakte en forkert myndighed, og at det var meget kritisabelt, at nævnet først rettede fejlen efter mere end 1 år og 10 måneder.
Ombudsmanden udtalte samtidig, at sagsbehandlingstiden var meget kritisabel, ligesom det var hans opfattelse, at det var kritisabelt, at erstatningsnævnet ikke
98 på eget initiativ underrettede kvindens advokat om, at sagen ikke blev behandlet færdig i marts 2006 som stillet i udsigt, og at det var overordentligt kritisabelt at der gik næsten 3 måneder, før nævnet svarede på en fax af 27. april 2006, hvor kvindens advokat rykkede for oplysning om, hvornår der ville blive truffet afgørelse.
Samlet var det Folketingets Ombudsmands opfattelse, at der var tale om en uacceptabel og særdeles kritisabel sagsbehandling i sagen. Ombudsmanden henstillede til det grønlandske erstatningsnævn at overveje, om der burde fastsættes egentlige målsætninger for nævnets sagsbehandlingstider. Da der efter ombudsmandens opfattelse, var begået fejl og forsømmelser af større betydning i sagen, underrettede ombudsmanden Folketingets Retsudvalg og justitsministeren om sagen.
Reference
Folketingets Ombudsmand 14. oktober 2011
Sags nr. 2011 5-3
Journal nr. 2009-0911-600
MYNDIGHEDER MÅ BRUGE OPLYSNINGER FRA ÅBNE FACEBOOK-PROFILER
SKAT brugte en medarbejders private Facebook-profil til at indsamle oplysninger om en kvinde fra hendes Facebook. Kvinden havde en åben profil, hvilket
indebar, at alle brugere af Facebook kunne se de oplysninger, der lå om hende på Facebook. Kvinden følte sit privatliv krænket, og klagede til Datatilsynet som sendte klagen videre til Folketingets Ombudsmand.
Ombudsmanden udtalte, at de standardvilkår, som Facebook har udarbejdet, om brugen af Facebook, er aftalevilkår der regulerer det privatretlige forhold mellem Facebook og dets brugere. Standardvilkårene har ingen retsvirkning i forhold til forvaltningsmyndigheder i Danmark, som er underlagt offentligretlige regler og grundsætninger. I den konkrete sag var SKAT underlagt officialprincippet og reglerne i persondataloven.
Ombudsmanden udtalte også, at hvis en person har en så åben profil på Facebook, at alle brugere af Facebook kan se de oplysninger der ligger om personen, er der i realiteten tale om at oplysningerne er offentligt tilgængelige.
Det samme kan efter omstændighederne være tilfældet, hvis en person, som i øvrigt har begrænset tilgængelighed til sin Facebook, har et meget stort antal
’venner’ på Facebook. Også i dette tilfælde kan oplysningerne om personen blive offentligt tilgængelige.
99 Personoplysninger, der er offentligt tilgængelige, kan som udgangspunkt frit behandles af myndighederne. Det fremgår af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 3.
Udgangspunktet om fri behandling begrænses dog af persondatalovens § 5 om god databehandlingsskik. Myndigheder må kun behandle personoplysninger, hvis det er sagligt, og oplysningerne er relevante for sagen.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at SKAT havde indsamlet oplysninger via en medarbejders private Facebook-profil. Medarbejderen anvendte nemlig ikke en falsk profil og behøvede ikke, således som den pågældende kvinde havde etableret sin Facebook-profil, at give sig til kende over for hende for at få oplysningerne.
Reference
Folketingets Ombudsmand 9. november 2011
Sags nr. 2011 15-1
Journal nr. 2011-2657-2091
100 7.4 LIGEBEHANDLINGSNÆVNET
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 33 / 2011 (NATIONALITET)
Det var forskelsbehandling pga. national oprindelse, at en klager med russisk baggrund, fik afslag på en stilling som underviser og oversætter i russisk og engelsk. Indklagede oplyste, at de kun ansatte danskere eller englændere til at undervise i engelsk. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Reference
Ligebehandlingsnævnet 2. marts 2011
Afgørelse nr. 33/2011 J.nr. 2500191-10
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 48 / 2011 (KØN)
Indklagede annoncerede i et stillingsopslag efter en "initiativrig Qvinde", til en stilling som journalist/redaktionssekretær. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at betegnelsen "initiativrig Qvinde" ikke kunne opfattes på anden måde end, at indklagede søgte efter en kvinde til stillingen og fandt, at indklagede havde handlet i strid med ligebehandlingsloven.
Reference
Ligebehandlingsnævnet 15. april 2011
Afgørelse nr. 48/2011 J.nr. 2500155-10
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 50 / 2011 (ETNISK OPRINDELSE)
Studerende med en eksamen fra det gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere, kunne ikke få justeret deres karaktergennemsnit ved ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse efter reglerne om bonus for tidlig studiestart.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i det saglige formål, at opbygningen af det danske gymnasiale system, gør at GIF-forløbet ikke er at anse for en egentlig eller hel gymnasial uddannelse.
Reference
Ligebehandlingsnævnet
101 29. april 2011
Afgørelse nr. 50/2011 J.nr. 2500135-10
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 79 / 2011 (ALDER)
Klager blev opsagt fra sin stilling som pilot. Indklagede havde ved opsigelsen fulgt et senioritetsprincip baseret på en senioritetsliste der var inddelt i grupper, primært efter ansættelsesåret, sekundært efter pilotens alder.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede havde overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet lagde vægt på, at det i forbindelse med opsigelsen kun var en del af de piloter der var en del af klagers
rekrutteringsår, der var blevet opsagt. Det betød, at alderskriteriet indgik i vurderingen, da indklagede havde afskediget de medarbejdere, der stod nederst på listen, idet de var de yngste medarbejdere indenfor det pågældende
rekrutteringsår.
Klager blev tilkendt en godtgørelse på 350.000 kr. Ved godtgørelsens størrelse blev der lagt vægt på at klager var blevet tilbudt genansættelse.
Reference
Ligebehandlingsnævnet 18. maj 2011
Afgørelse nr. 79/2011 J.nr. 2500221-10
Se også afgørelse nr. 61-80/2011
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 92 / 2011 (ETNISK OPRINDELSE)
En bank afviste at oprette en konto til en somalisk forening, fordi der var tale om en samlekonto, og fordi pengene skulle sendes til Somalia.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at afvisningen ikke var i strid med
forskelsbehandlingsloven. Klager fik ikke afslag på at oprette kontoen på grund af foreningens medlemmers etniske oprindelse, men fordi pengene skulle sendes til Somalia, som flere analyser udpegede som et risikoland i forbindelse med
hvidvask og finansiering af terrorisme.
Reference
Ligebehandlingsnævnet 10. juni 2011
Afgørelse nr. 92/2011
102 J.nr. 2500296-10
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 108 / 2011 (RELIGION)
En kvinde klagede over, at en kristen organisation i et jobopslag stillede krav om, at ansøgere til en stilling som sekretær skulle være kristne og medlem af en kirke eller menighed. Ligebehandlingsnævnet fandt, at uanset, at det af
stillingsopslaget ikke fremgik, at sekretærens opgaver ikke ville adskille sig fra, hvad en sekretær i en ikke-kristen organisation vil kunne forventes at skulle varetage, havde organisationen ikke handlet i strid med
forskelsbehandlingsloven. Nævnet lagde afgørende vægt på, at den pågældende skulle være personlig sekretær for organisationens landsleder, og at stillingen ville indebære arbejde indenfor den indklagede organisations kerneopgaver.
Forholdet var derfor omfattet af undtagelsen til forbuddet mod forskelsbehandling i forskelsbehandlingsloven
Reference
Ligebehandlingsnævnet 29. juni 2011
Afgørelse nr. 108/2011 J.nr. 2500279-10
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 109 / 2011 (ALDER)
En 33-årig mand klagede over, at han flere gange i løbet af optagelsesprocessen til den civile flylederuddannelse var blevet afvist, fordi han var for gammel.
Indklagede havde derfor handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 35.000 kr.
Reference
Ligebehandlingsnævnet 29. juni 2011
Afgørelse nr. 109/2011 J.nr. 2500006-11
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 113 / 2011 (SEKSUEL ORIENTERING) En mand klagede over, at en klinik tilbød gratis hiv-test til bøsser og mænd, der havde sex med andre mænd. Klager mente, at der var tale om forskelsbehandling af kvinder og heteroseksuelle mænd.
103 Ligebehandlingsnævnet fandt, at sagen ikke var omfattet af nævnets
kompetence. Ligebehandlingsnævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den ydelse, som den indklagede klinik tilbød, var gratis. Det fremgår af forarbejderne til ligestillingsloven, at varer og tjenesteydelser, der ikke normalt leveres mod betaling, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af loven.
Reference
Ligebehandlingsnævnet 12. august 2011 Afgørelse nr. 113/2011 J.nr. 2500039-11
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 122 / 2011 (ETNISK OPRINDELSE) Et talentshow havde et krav om, at deltagere skulle have permanent
opholdstilladelse for at kunne deltage i pre-castingen til showet. En klager mente, at der var tale om forskelsbehandling og klagede over producenten
af talentshowet og over tv-kanalen, hvor talentshowet blev vist.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at deltagelse i et talentshow ikke var omfattet af forskelsbehandlingsloven eller lov om etnisk ligebehandling. Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen.
Reference
Ligebehandlingsnævnet 26. august 2011 Afgørelse nr. 122/2011 J.nr. 2500248-10
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSE NR. 136 / 2011
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kommune afskedigede en pædagogmedhjælper af anden etnisk oprindelse end dansk fra sin stilling på
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kommune afskedigede en pædagogmedhjælper af anden etnisk oprindelse end dansk fra sin stilling på