8. Lovforslag og høringssvar
8.1 Lovforslag folketingsåret 2010-11
L 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE ((ALARM- ELLER PEJLESYSTEMER OVER FOR BØRN OG UNGE MED NEDSAT PSYKISK FUNKTIONSEVNE ANBRAGT I DØGNINSTITUTION ELLER PÅ OPHOLDSSTED)
Baggrund
Med loven kan en kommunalbestyrelse efter ansøgning fra en døgninstitution eller et opholdssted i særlige tilfælde beslutte, at der for en afgrænset periode anvendes personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution eller et opholdssted, og som har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Anvendelsen kan ske, når der er risiko for, at barnet eller den unge udsætter sig selv eller andre for at lide personskade ved at forlade døgninstitutionen eller opholdsstedet, og når det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko.
Anvendelse af alarm- eller pejlesystem kræver samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, og anvendelsen må ikke erstatte det pædagogiske arbejde hos det professionelle personale på anbringelsesstedet.
Instituttets bemærkninger
Instituttet anbefaler, at der med henblik på at styrke de pågældende børn og unges menneskeretlige beskyttelse både i lovforslaget og i bekendtgørelsesform opstilles klarere retningslinjer for afgørelsen om og anvendelsen af alarm- og pejlesystemerne i praksis.
Instituttet anbefaler desuden, at det præciseres i lovforslaget, hvem der har kompetence til at foretage vurderingen om anvendelse af alarm- eller pejlesystem og at det fremgår direkte af loven, hvor længe en afgørelse om anvendelse af alarm- eller pejlesystemer kan gælde. Med henblik på at sikre, at alarm- eller pejlesystemer ikke anvendes unødigt over for børn og unge,
anbefaler instituttet, at afgørelser herom træffes for så kort tid som muligt og under alle omstændigheder for kortere tid end otte måneder.
Reference
112 Lov om ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted) Lov nr. 26. februar 2011
L99, folketingsåret 2010-11
Loven trådte i kraft den 1. marts 2011.
Instituttets høringssvar af 2. oktober 2010 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L99/index.htm
L 124 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (UDVIDET ADGANG TIL AT ANVENDE ANONYME VIDNER)
Baggrund
Loven indsætter en bestemmelse i retsplejeloven om, at rettens afgørelse om at tillade anonymisering af et vidne træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets
forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter.
Lovforslaget indebærer navnlig, at der i retsplejeloven indsættes en bestemmelse om, at rettens afgørelse om at tillade (fuldstændig eller delvis) anonymisering af et vidne træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter. Herved forudsættes det, at domstolene får en vis udvidet adgang til at tillade anonyme vidner i forhold til, hvad der følger af den gældende lovgivning og de forudsætninger for lovens anvendelse, som er opstillet i den gældende lovs forarbejder. I modsætning til, hvad der fremgår af den gældende lovs forarbejder, forudsættes det således med lovforslaget, at der ikke nødvendigvis skal være tale om såkaldte tilfældighedsvidner (vidner uden nogen tilknytning til tiltalte) for, at anonym vidneførsel kan anvendes.
I øvrigt fastslås det, at adgangen til at anvende anonyme vidner ikke i alle tilfælde er begrænset til sager, hvor der er tale om særlige former for kriminalitet (grov og mere organiseret kriminalitet), og hvor der foreligger egentlige trusler mod det pågældende vidne.
Baggrunden for lovforslaget er hensynet til vidners sikkerhed og til at beskytte vidner mod trusler og repressalier og hensynet til retshåndhævelsen. For
eksempel kan frygten for repressalier betyde, at man svækker muligheden for at bekæmpe kriminalitet. Over for hensynet til vidners sikkerhed og hensynet til retshåndhævelsen står hensynet til tiltalte og tiltaltes mulighed for at forsvare sig. Det indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at der også fremover burde være meget snævre rammer for at kunne vidne anonymt.
113 Instituttets bemærkninger
Instituttet finder, at de foreslåede ændringer af reglerne om adgangen til at anvende anonyme vidner ikke krænker menneskeretlige for¬plig¬telser, idet det forudsættes, at de begrænsninger, der følger af menneskeretten, herunder særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6 og
proportionalitetsprincippet, respekteres.
Reference
Lov om ændring af retsplejeloven (Udvidet adgang til at anvende anonyme vidner) Lov nr.292 af 11. april 2011.
L 124, folketingsåret 2010-11 Loven trådte i kraft den 1. maj 2011
Instituttets høringssvar af 14. januar 2011 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L124/index.htm#dok
L 133 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (FORENKLING AF BØDESAGSPROCESSEN)
Baggrund
Loven giver domstolene mulighed for at afsige udeblivelsesdom i sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, uden at der holdes et retsmøde. Dette gælder dog ikke, hvis den tiltalte ansøger om at få sagen behandlet i et retsmøde.
Formålet med loven er en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i at varetage opgaverne hos anklagemyndigheden og ved domstolene.
Ordningen betyder, at retten – uden selv at rette henvendelse til den tiltalte forinden – vil kunne afsige udeblivelsesdom uden retsmøde, hvis modtageren af bødeforelægget hverken vedtager bødeforelægget eller anmoder om et
retsmøde. Dette gælder, hvis der ikke er omstændigheder, der taler imod det.
Instituttets bemærkninger
Instituttet anbefaler at der indføres adgang til dispensation med hensyn til genoptagelsesfristen på 14 dage i særlige tilfælde, f.eks. hvor en domfældt godtgør at have været forhindret i at anmode om et retsmøde på grund af omstændigheder, der ikke kan tilregnes den pågældende, eller fordi brevet om retsmøde ikke rettidigt kom til den pågældendes kundskab, og brevet med udskrift af udeblivelsesdommen ikke er kommet til den pågældendes kundskab inden for de 14 dage, hvor genoptagelsesfristen løber.
114 Instituttet anbefaler endvidere, at der indføres en vejledningspligt således, at der i forbindelse med udsendelse af udeblivelsesdommen er pligt til at vejlede om adgangen til at begære sagen genoptaget. Instituttet anbefaler endelig, at forholdet til EMRK artikel 6 behandles i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Reference
Lov om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen) Lov nr. 411 af 9. maj 2011
L133, folketingsåret 2010-11
Loven trådte i kraft den 1. september 2011
Instituttets høringssvar af 25. januar 2011 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L133/index.htm
L 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG LOV OM ERSTATNING FRA STATEN TIL OFRE FOR FORBRYDELSER (UNDERRETNING VED UDGANG OG
LØSLADELSE M.V. OG UDVIDELSE AF FRISTEN FOR POLITIANMELDELSE VED ERSTATNING FRA STATEN TIL OFRE FOR FORBRYDELSER)
Baggrund
Formålet med loven er at styrke indsatsen over for ofre for forbrydelser.
Loven indfører en ordning, så ofre for grovere overtrædelser af straffeloven kan blive underrettet - hvis de beder om det - første gang gerningsmanden får uledsaget udgang fra fængslet, og når gerningsmanden løslades eller eventuelt undviger fra fængslet. Underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til gerningsmanden taler for det, f.eks. ved risiko for misbrug af oplysningerne.
Formålet med ordningen er at afhjælpe den psykiske belastning, som det kan være for nogle ofre at leve i uvished om, hvornår gerningsmanden atter er på fri fod.
Loven forlænger desuden den frist for politianmeldelse, som et offer sædvanligvis skal overholde for at kunne søge om erstatning fra Erstatningsnævnet, fra de hidtil gældende 24 timer, til 72 timer efter at forbrydelsen er sket.
Forældelsesfristen for at få erstatning fra staten regnes først fra det tidspunkt, hvor straffesagen er afsluttet.
Instituttets bemærkninger
Instituttet finder det af stor vigtighed, at der er et vedvarende fokus på ofrets stilling og er enig i de ændringer, som foreslås i rapporten. Det er posivit, at der
115 indføres særlige regler om, at offeret i videre omfang end i dag kan blive
underrettet om, at gerningsmanden får udgang eller løslades fra fængsel mv.
Forslaget indeholder efter instituttets opfattelse en fornuftig afvejning af hensynet til henholdsvis den forurettede (ofret) og den dømte.
Særligt i relation til de mere generelle vurderinger af, om politiet og anklagemyndigheden kan forbedre bistanden til ofre for forbrydelser er
instituttet enig i, at informationsmateriale i videst muligt omfang bør målrettes den type forbrydelse, som offeret har været udsat for. Herved kan der tages særlige hensyn til det enkelte offer. I den relation kan der peges på særligt sårbare ofre for forbrydelser, såsom menneskehandlede kvinder eller børn, ofre for hadforbrydelser (ofte relateret til homofobi eller racisme), voldtægtsofre, incestofre for blot at nævne nogle grupper af sårbare ofre. Instituttet er
endvidere enig i arbejdsgruppens anbefaling af, at informationsmaterialet gøres tilgængeligt i elektronisk form.
Instituttet foreslår i tilknytning hertil, at den løbende revision af informationsma-teriale også indeholder en vurdering af, om mainformationsma-terialet bør oversættes til andre sprog for at nå målgruppen.
Reference
Lov om ændring af retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Underretning ved udgang og løsladelse m.v. og udvidelse af fristen for politianmeldelse ved erstatning fra staten til ofre for forbrydelser)
Lov nr.412 af 9. maj 2011.
L 134, folketingsåret 2010-11 Loven trådte i kraft den 1. juli 2011.
Instituttets høringssvar af 24. januar 2011 udarbejdet af Helle Schaumann www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l134//index.htm
L 145 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TV-OVERVÅGNING OG LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER (UDVIDELSE AF ADGANGEN TIL
TV-OVERVÅGNING FOR KOMMUNER)
Baggrund
Loven giver kommunerne adgang at tv-overvåge visse offentlige steder for at skabe mere tryghed for borgerne. Områderne skal ligge i nær tilknytning til et område, hvor en boligorganisation m.v. foretager tv-overvågning ifølge en polititilladelse.
116 Loven giver kommunerne adgang til at tv-overvåge f.eks. gader eller arealer, der plages af uro og hærværk. Det er en betingelse, at tv-overvågning efter
kommunens vurdering fremmer trygheden for borgere, som færdes i det pågældende område.
Kommunerne skal først drøfte behovet for tv-overvågningen med politiet, som kan udtale sig om, hvor der f.eks. kan være behov for en særlig tryghedsskabende indsats.
Instituttets bemærkninger
Tv-overvågning, som beskrevet i lovforslaget, vil kunne udgøre et indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8. Efter EMRK artikel 8, stk. 2, forudsætter indgreb i privatlivets fred lovhjemmel. En så vidtgående og upræcist angivet adgang for kommuner til at foretage tv-overvågning, som at denne kan foretages “med henblik på at fremme trygheden” uden hertil knyttede nærmere angivne betingelser, opfylder efter instituttets opfattelse ikke hjemmelskravet, således som det er fastlagt efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.
Tv-overvågning bør efter instituttets vurdering kun tillades, hvis det efter en forudgående analyse vurderes at have den tilsigtede effekt. Samtidigt tilsiger proportionalitetsprincippet, at andre foranstaltninger, der ikke medfører billedoptagelse, tydeligt skal have vist sig at være utilstrækkelige eller uegnede.
Der foreligger instituttet bekendt ikke oplysninger om, i hvilket omfang
boligforeninger har etableret tv-overvågning i henhold til den udvidelse, der er sket med virkning fra den 1. juli 2010, herunder hvilken
kriminalitetsbekæmpende virkning denne må antages at have haft. En sådan registrering/analyse vil efter instituttets opfattelse kunne bidrage til belysning af behovet for den nu foreslåede udvidelse. Instituttet savner på denne baggrund en nærmere begrundelse for nødvendigheden af den foreslåede udvidelse af adgangen til tv-overvågning.
Instituttet kan derfor ikke anbefale en udvidelse af adgangen til tv-overvågning som foreslået.
Reference
Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner)
Lov nr. 422 af 10. maj 2011 L 145, folketingsåret 2010-11 Loven trådte i kraft den 1. juli 2011
Instituttets høringssvar af 11. februar 2011 udarbejdet af Helle Schaumann www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L145/index.htm
117 L 149 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INTEGRATIONSLOVEN, LOV OM
DANSKUDDANNELSE TIL VOKSNE UDLÆNDINGE M.FL. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ANVISNING AF BOLIG TIL FLYGTNINGE OG UDVIDELSE AF KREDSEN AF
PRØVEBERETTIGEDE VED PRØVE I DANSK M.V.)
Baggrund
Loven ændrer bl.a. integrationslovens regler om boliganvisning, så kommunerne ikke længere kan anvise bolig til nyankomne flygtninge i ghettoområder. Loven præciserer desuden, hvilke ledige udlændinge der har ret til
beskæftigelsesrettede tilbud. Derudover ændrer loven danskuddannelsesloven.
Man udvider bl.a. kredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk samt
præciserer, at udlændinge, der opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed m.v., kan påbegynde danskuddannelse, så snart de kan dokumentere dette opholdsgrundlag og dermed uanset tidspunktet for folkeregistrering eller udstedelse af registreringsbevis m.v.
Instituttets bemærkninger
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at udlændinge, som ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, alene vil få mulighed for at aflægge de relevante prøver, hvorimod de ikke opnår ret til danskuddannelse i øvrigt. Det fremstår efter instituttets opfattelse uklart, om udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, kan deltage i
danskuddannelse mod betaling af gebyr.
Instituttet anbefaler, at det afklares udtrykkeligt i lovbemærkningerne, om udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, kan deltage i danskuddannelse mod betaling af gebyr.
Reference
Lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Anvisning af bolig til flygtninge og udvidelse af kredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk m.v.)
Lov nr.462 af 18. maj 2011 L 149, folketingsåret 2010-11 Loven trådte i kraft den 1. juli 2011
Instituttets høringssvar af 4. februar 2011 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L149/index.htm
118 L 156 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG LOV OM SOCIAL SERVICE (ÆNDRING AF 450-TIMERS-REGLEN TIL EN 225-TIMERS-REGEL, UÆNDRET BOLIGSTØTTE VED NEDSÆTTELSE AF KONTANTHJÆLP, REDUKTION AF BOLIGSTØTTEN VED MANGLENDE EFTERLEVELSE AF FORÆLDREPÅLÆG M.V.)
Baggrund
Loven indeholder følgende hovedelementer:
450-timers-reglen ændres til en 225-timers-regel, så ægtefæller i et ægtepar, der modtager kontanthjælp, fremover skal dokumentere, at de har haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 måneder, for at være berettiget til kontanthjælp.
Reglerne for boligstøtte ændres, så boligstøtten ikke forhøjes i situationer, hvor kontanthjælpen nedsættes.
Hvis man ikke efterlever et forældrepålæg, kan det fremover betyde, at boligstøtten nedsættes, ved at et barn tages ud i forbindelse med beregningen af boligstøttens størrelse.
Instituttets bemærkninger
Instituttet anbefaler, at der tilvejebringes statistiske oplysninger på området til belysning af, hvilke befolkningsgrupper der i praksis omfattes af den foreslåede 225 timers regel.
Instituttet anbefaler endvidere, at virkningerne af den foreslåede 225 timers regel overvåges, herunder om reglen rammer personer med anden etnisk oprindelse end dansk hårdere end etniske danskere.
Instituttet anbefaler desuden af retssikkerhedsmæssige hensyn og af hensyn til gennemsigtighed for borgeren, at klageadgangen til det sociale nævn i
forbindelse med afgørelser om bortfald af boligstøtte omtales udtrykkeligt i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Reference
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service (Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.)
Lov nr.461 af 18. maj 2011.
L 156, folketingsåret 2010-11 Loven trådte i kraft den 1. juli 2011
119 Instituttets høringssvar af 11. januar 2011 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L156/index.htm
L 167 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (GENNEMFØRELSE AF FORORDNING OM ÆNDRING AF FORORDNING OM ENSARTET UDFORMNING AF OPHOLDSTILLADELSER TIL TREDJELANDSSTATSBORGERE, PRÆCISERING AF GENNEMFØRELSEN AF OPHOLDSDIREKTIVET M.V.)
Baggrund
Hensigten med loven er først og fremmest at sikre, at Danmark gennemfører Rådets forordning (EF) nr. 380/2008, som Danmark har tilsluttet sig på
mellemstatsligt grundlag. Forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne.
Den medfører, at alle tredjelandsstatsborgere, der får opholdstilladelse på Schengenområdet, herunder i Danmark, skal have udstedt et opholdskort. På kortet skal der fra og med den 20. maj lagres et personfotografi. Dette udvides fra og med den 20. maj 2012 til også at omfatte lagring af udlændingens fingeraftryk.
Instituttets bemærkninger
Det er instituttets opfattelse, at forslaget til ny § 27 e (nr. 10) bør præciseres således, at der kun kan ske udveksling af straffedomme, som er relevante og nødvendige for vurderingen af, om udlændingen skønnes at udgøre en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed.
Instituttet finder, at adgangen til at få indsigt i oplysninger vedrørende de biometriske data bør sikres samtidigt med lovens ikrafttræden.
Vedrørende behandlingen og opbevaringen af digitale udgaver af
personfotografier, skal instituttet bemærke, at indsamling og opbevaring af personfotografier alene må ske efter persondatalovens § 5. Endvidere må oplysninger ikke opbevares på en måde, som giver mulighed for at identificere den registrerede i længere tidsrum end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne skal behandles. Afgørende er således, om
Udlændingeservice har behov for disse oplysninger til brug for den opgave Udlændingeservice varetager, og opbevaring må alene ske i det tidsrum, som er nødvendigt til varetagelse af opgaven. En opbevaring af hensyn til andre
myndigheders behov for sådanne oplysninger kan således ikke ske.
Reference
120 Lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.)
Lov nr.463 af 18. maj 2011
Loven trådte i kraft den 20. maj 2011. Udlændingelovens § 40 a, stk. 1, § 48, stk. 1, 5.
pkt., § 40 a, stk. 11, og 12, § 47 b, stk. 2, og § 48, stk. 1, 3. pkt., trådte i kraft den 20. maj 2012. Udlændingelovens § 4 a, stk. 2 trådte i kraft den 19. maj.
L 167, folketingsåret 2010-11
Instituttets høringssvar af 18. februar 2011 udarbejdet af Helle Schaumann og Rikke Frank Jørgensen
www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L167/index.htm
L 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN OG LOV OM ÆGTESKABS INDGÅELSE OG OPLØSNING (REFORM AF
ÆGTEFÆLLESAMMENFØRINGSREGLERNE M.V.)
Baggrund
Loven indeholder bl.a. en reform af reglerne om ægtefællesammenføring og skærper straffen for at overtræde indrejseforbud.
Reglerne for ægtefællesammenføring bygges op om et pointsystem, hvor ansøger skal opnå et vist antal point for at kunne opnå familiesammenføring uanset sin alder. Hvis ansøger opnår et tilstrækkeligt antal point, vil ægtefællesammenføring kunne ske, også før begge ægtefæller er fyldt 24 år. Det hidtidige tilknytningskrav skærpes, så den herboendes og ansøgers samlede tilknytning til Danmark
fremover skal være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land.
Desuden forhøjes den herboende ægtefælles økonomiske sikkerhedsstillelse til 100.000 kr. i 2011-niveau som betingelse for ægtefællesammenføring.
Derudover gøres en gentagelse af overtrædelse af indrejseforbud til en skærpende omstændighed, og strafferammen forhøjes fra fængsel i 2 år til fængsel i 3 år.
Instituttets bemærkninger
Instituttets bemærkninger kan sammenfattes således:
Det er instituttets opfattelse, at de foreslåede skærpede betingelser for
ægtefællesammenføring i sig selv ikke krænker menneskeretten, herunder EMRK artikel 8, idet det følger af de foreslåede bestemmelsers ordlyd sammenholdt
121 med bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, at betingelserne ikke vil blive stillet, hvis det vil være i strid med internationale forpligtelser.
Instituttet anbefaler blandt andet, at der af retssikkerhedsmæssige hensyn og for at minimere risikoen for krænkelser af menneskeretten vejledes præcist i
vejledninger, på hjemmeside m.v. om betydningen af menneskeretten, herunder FN’s Handicapkonvention, som undtagelse til de opstillede betingelser.
Instituttet anbefaler desuden, at der oplyses statistik på 1) antallet af sager, hvor der er stillet krav om økonomisk sikkerhedsstillelse, 2) antallet af sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed, 3) antallet af sager, hvor kommunen har krævet udgifter dækket af en sikkerhedsstillelse og 4) antallet af sager, hvor 50.000 kr (pristalsreguleret) ikke har været tilstrækkeligt til at dække kommunens udgifter.
Instituttet anbefaler, at det nærmere overvejes, om virkningerne af skærpelsen af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er proportionale, herunder at der
tilvejebringes nærmere oplysninger om, hvor mange personer der må antages at blive udelukket fra ægtefællesammenføring på grund af deres privatøkonomiske forhold, og om der er tale om særlige persongrupper som for eksempel
handicappede, jf. herved menneskerettens diskriminationsforbud.
Vedrørende indførelsen af pointsystemet anbefaler instituttet blandt andet, at virkningerne af det foreslåede pointsystem – sammenholdt med
Vedrørende indførelsen af pointsystemet anbefaler instituttet blandt andet, at virkningerne af det foreslåede pointsystem – sammenholdt med