8. Lovforslag og høringssvar
8.2 Lovforslag folketingsåret 2011-12
L 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK, INTEGRATIONSLOVEN, LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (OPHÆVELSE AF
STARTHJÆLPEN, LOFT OVER KONTANTHJÆLPEN, 500-KRONERS-NEDSÆTTELSEN, 225-TIMERS-REGLEN, INTRODUKTIONSYDELSEN M.V.)
Baggrund
Ved loven afskaffes de lave ydelser i kontanthjælpssystemet, dvs. starthjælp, introduktionsydelse, loftet over kontanthjælpen, ”500-kroners-nedsættelse” og 225 timers reglen, der er blevet indført siden 2002. I stedet for at modtage starthjælp og introduktionsydelse, skal personer, der kommer ind i
128 kontanthjælpssystemet således modtage kontanthjælp, såfremt de i øvrigt
opfylder betingelserne herfor. Kontanthjælpsmodtagere skal heller ikke rammes af et loft eller risikere at miste kontanthjælp, hvis de ikke kan dokumentere 225-timers ordinært og ustøttet arbejde.
Instituttets bemærkninger
Institut for Menneskerettigheder finder, at lovforslaget fremmer lige adgang til sociale ydelser samtidig med, at risikoen for, at borgere i Danmark lever i reel fattigdom mindskes.
Institut for Menneskerettigheder skal endvidere bemærke, at instituttet flere gange har henledt internationale organisationers opmærksomhed på blandt andet den danske starthjælp og 225-timers regel (tidligere 450-timers regel og 300-timers regel), og at FN’s Børnekomité, FN’s Racediskriminationskomité, FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder samt Den Europæiske Komité mod Rascime og Intolerance (ECRI) har forholdt sig kritisk til starthjælpen eller det forhold, at Danmark ikke har en fattigdomsgrænse.
Reference
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.)
Lov nr.1364 af 28. december 2011 L 36, folketingsåret 2011-12
Loven trådte i kraft den 1. januar 2012.
Instituttets høringssvar af 25. november 2011 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger
www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L36/index.htm#dok
L 37 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN (OPHÆVELSE AF REGLER OM EGENBETALING FOR BEHANDLING MED KUNSTIG BEFRUGTNING, REFERTILISATION OG STERILISATION I DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN SAMT TOLKEBISTAND M.V.)
Baggrund
Lovforslaget afskaffer egenbetalingen for behandling af barnløshed, sterilisation og refertilisation i det offentlige sundhedsvæsen med virkning fra den 1. januar 2012. Samtidig afskaffes den øgede egenbetaling for lægemidler, der anvendes til fertilitetsbehandling. Herudover afskaffes det gebyr for tolkebistand, som
personer, der har boet i Danmark i mere end 7 år har skullet betale.
129 Instituttets bemærkninger
Reglerne om egenbetaling for behandling mod kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen blev indført med lov nr. 1546 af 21. december 2010 og udmøntet ved bekendtgørelse nr. 285 af 5. april 2011.
Institut for Menneskerettigheder afgav i forbindelse med indførelsen af reglerne høringssvar, hvor instituttet blandt andet bemærkede, at krav om egenbetaling i forbindelse med behandling mod barnløshed risikerer at ramme skævt, idet mindrebemidlede stilles ringere i forhold til at modtage behandling. Endvidere henviste instituttet til kompensationsprincippet i dansk handicappolitik og FN’s Handicapkonvention samt til artikel 25 i handicapkonventionen om sundhed, hvorefter medlemsstaterne forpligter sig til at give personer med handicap det samme udbud af sundhedsydelser og ordninger af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre, blandt andet inden for forplantningsmæssig sundhed.
Reglerne om tolkebistand blev indført ved lov nr. 546 af 24. juni 2005 og sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 446 af 12. maj 2011. Institut for
Menneskerettigheder afgav i forbindelse med indførelsen af reglerne høringssvar.
Institut for Menneskerettigheder bemærkede i sit seneste høringssvar af 23.
marts 2011 blandt andet, at det var instituttets vurdering, at reglerne om gebyr for tolkebistand risikerede at indebære indirekte forskelsbehandling på grund af etnicitet, som ikke kunne udelukkes at være i strid med menneskerettens forbud mod diskrimination, og at instituttet derfor anbefalede, at det overvejedes at indføre en mere lempelig gebyrordning, som ville sikre proportionale virkninger, f.eks. ved at indføre et loft for gebyrbetaling, dispensationsadgang og lignende.
Instituttet anbefalede endvidere, at det overvejedes nærmere, hvorledes det kunne sikres, at gebyrordningen ikke ville føre til en tilsidesættelse af barnets bedste interesse i de tilfælde, hvor et barn til en syg forælder ville blive anvendt til tolk i uhensigtsmæssige situationer, jf. herved FN’s Børnekonvention artikel 3, stk. 2.
Reference
Lov om ændring af sundhedsloven (Ophævelse af regler om egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt tolkebistand m.v.)
Lov nr.1387 af 18. december 2011 L 37, folketingsåret 2011-12
Loven trådte i kraft den 1. januar 2012.
Instituttets høringssvar af 28. november 2011 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger
www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l37/index.htm
130 8.3 BEKENDTGØRELSER 2011
BKG 436 OM LÆGEMIDDELSTYRELSENS ELEKTRONISKE REGISTRERING AF DE ENKELTE BORGERES MEDICINOPLYSNINGER
Baggrund
Bekendtgørelsen regulerer Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger i Lægemiddelstyrelsens receptserver, i Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler og i Det Fælles Medicinkort.
Lægemiddelstyrelsens registrering af de enkelte borgeres elektroniske
medicinoplysninger indeholder blandt andet oplysninger om personer, der inden for de seneste 24 måneder har fået ordineret lægemidler på recept, har købt eller fået udleveret lægemidler efter recept på et apotek eller har fået udleveret lægemidler på et sygehus eller sygehusambulatorium, samt om personer der er omfattet af en læges eller tandlæges indberetning af cave (allergi) eller har indberettet oplysninger i sit medicinskab.
Bekendtgørelsen regulerer endvidere sundhedsfagligt personales adgang til registrerede oplysninger, når oplysningerne er relevante i forhold til aktuel behandling. Som noget nyt præciseres og udvides de persongrupper, der kan få adgang til systemerne således, at persongrupperne fremover udgør læger, tandlæger, jordmødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og
sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, sygehusansatte farmaceuter eller farmakonomer, ansatte i Kriminalforsorgen, der som led i deres erhverv, udleverer medicin til indsatte, visse ambulancebehandlere, apotekere og apotekspersonale og endelig den registrerede selv.
Fælles for alle persongrupper, der kan få adgang til de registrerede oplysninger er, at det er en betingelse for adgang til systemerne, at det er muligt éntydigt at identificere brugeren som tilhørende den pågældende persongruppe samt brugerens organisatoriske tilhørsforhold. Endvidere er samtlige af de omfattede persongrupper efter lovgivningen underlagt tavshedspligt.
Persongrupperne vil kunne få direkte adgang til de registrerede oplysninger gennem egne elektroniske journalsystemer med oplysning om den enkelte
patients lægemiddelbehandling, når en sådan viden er relevant i forhold til aktuel behandling. Oplysningerne må alene anvendes med henblik på at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af medicinbrugerens lægemiddelanvendelse. Indhentes,
131 videregives eller udnyttes oplysninger uberettiget kan den pågældende ifalde strafansvar.
Instituttets bemærkninger
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) anser beskyttelsen af personlige oplysninger, herunder i særdeleshed helbredsoplysninger, som helt central for individets ret til privatliv. Et elektronisk register over borgeres medicinoplysninger bør på den baggrund efter instituttets opfattelse alene anvendes, hvis tungtvejende hensyn taler derfor.
Der kan være grund til at overveje nærmere, om den pågældende registrering og opbevaring af medicinoplysninger er proportional med formålet hermed, jf.
herved EMRK artikel 8 og artikel 5 i Europarådets Konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af
personoplysninger.
Instituttet anbefaler, at det undersøges og løbende overvåges, i hvilket omfang medicinoplysninger registreres, hvilke persongrupper, der anvender
medicinoplysninger, samt i hvilket omfang og til hvilket formål registrerede medicinoplysninger anvendes. Instituttet anbefaler endvidere, at det overvejes nærmere, om mindre indgribende foranstaltninger kan opfylde samme formål, f.eks. at begrænse registrering til særlige typer medicin.
Instituttet har ikke umiddelbart bemærkninger til de persongrupper, der efter bekendtgørelsen har adgang til at anvende registrerede medicinoplysninger.
Det fremstår efter instituttets opfattelse uklart i bekendtgørelsen, hvornår registrerede oplysninger i lokale journalsystemer skal slettes. Instituttet anbefaler, at det fremgår udtrykkeligt af bekendtgørelsens ordlyd, hvornår medicinoplysninger overført fra registrene til lokale journalsystemer skal slettes.
Reference
Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger
Bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2011
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 16. maj 2011
Instituttets høringssvar af 1. februar 2011 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136921
BKG 446 OM TOLKEBISTAND EFTER SUNDHEDSLOVEN
132 Baggrund
Med bekendtgørelsen skal personer, der har boet i Danmark i mere end syv år, betale gebyr for tolkebistand, der modtages i forbindelse med modtagelse af sundhedsydelser.
Instituttets bemærkninger
Begrænsningen i adgangen til gratis tolkning i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet indebærer forskelsbehandling mellem personer, som har behov for tolkning, når de modtager sundhedsbehandlinger og personer, som ikke har behov for tolkning, når de modtager sundhedsbehandlinger.
Idet det må lægges til grund, at der blandt personer, som har behov for tolkning, er en overrepræsentation af personer med anden etnisk baggrund end dansk, kan gebyrordningen udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af etnicitet.
Indirekte forskelsbehandling på grund af etnicitet udgør ulovlig diskrimination, medmindre den har et lovligt formål og de midler, som anvendes, er egnede til at opnå det angivne formål og er proportionale.
Konsekvensen af dette tiltag kan efter instituttets opfattelse være, at en række personer med anden etnisk baggrund end dansk og med dårlige indkomstforhold og danskkundskaber i højere grad end før vil få stillet forkerte diagnoser, vil få en forkert behandling eller en behandling uden samtykke og ikke vil være i stand til bedst muligt at forebygge et yderligere forringet helbred.
Reference
Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven Bekendtgørelse nr. 446 af 12. maj 2011
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juni 2011
Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 23. marts 2011 udarbejdet af Maria Ventegodt Liisberg
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137099
BKG 1413 OM TOLKEBISTAND EFTER SUNDHEDSLOVEN
Baggrund
Bekendtgørelsen genindfører retten til vederlagsfri tolkebistand til patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus. Tolkebistand gives, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen.
133 Bekendtgørelsen ophæver gebyret for tolkebistand for personer, der har boet i Danmark i mere end syv år, der blev indført ved bekendtgørelse nr. 446 af 12. maj 2011 om tolkebistand efter sundhedsloven.
Reference
Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven Bekendtgørelse nr. 1413 af 28. december 2011 Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2012
Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 12. december 2011 udarbejdet af Sara Westengaard Guldagger
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139721
BKG 1180 OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM PAS M.V.
Baggrund
Bekendtgørelsen medfører, at der fra den 1. januar 2012 indføres et krav om, at pas-ansøgere over 12 år ved indgivelse af ansøgning om pas skal afgive
fingeraftryk, som vil blive lagret i en chip i passet. Fingeraftrykkene skal supplere det digitaliserede foto af pasindehaverens ansigt, som er lagret i passets chip, hvis passet er udstedt efter 1. august 2006.
Instituttets bemærkninger
Anvendelsen af biometriske oplysninger rejser spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til respekt for privat- og familieliv) og EU´s charter om grundlæggende rettigheder artiklerne 7 (retten til privat- og familieliv) og 8 (retten til beskyttelse af personoplysninger).
Instituttet finder, at det vil være ønskeligt, at der gennemføres en
privatlivsimplikationsananlyse (PIA) med henblik på at sikre, at borgernes ret til beskyttelse af personoplysninger og privatliv sikres i forbindelse med optagelse af biometriske oplysninger og behandlingen af samme. Det bemærkes herved, at den enkelte kommune kan indgå særskilt aftale med en leverandør og dermed ikke nødvendigvis vælger Rigspolitiets PAS 1.1-klientløsning. Biometriske data bør efter instituttets opfattelse opbevares adskilt fra øvrige personoplysninger, og der bør være fokus på sikkerhedsbekendtgørelsen, som udmønter
persondataloven i procedurer, som dataholder skal følge.
Endelig finder instituttet anledning til at bemærke, at der bør sikres adgang til at få indsigt i de biometriske oplysninger, der behandles af myndighederne, jf.
herved pasforordningens artikel 4, stk. 1, hvorefter den person, til hvem passet er udstedt, har ret til at kontrollere de personoplysninger, som er indført i passet, og til om fornødent at anmode om at få dem berigtiget eller slettet.
134 Reference
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.
Bekendtgørelse nr. 1180 af 12. december 2011 Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2012
Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 14. november 2011 udarbejdet af Helle Schaumann
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139332
135
9. LISTER
9.1 AFGØRELSER FRA DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOL
Domme mod Danmark N.S. mod Danmark Osman mod Danmark P.K. mod Danmark
S.S. og andre mod Danmark T.N. mod Danmark
T.N. og S.N. mod Danmark
Admisibilitetsafgørelser mod Danmark G.F. og 88 andre mod Danmark
J.K. og 63 andre mod Danmark
Mikkelsen og Christensen mod Danmark N.H.S. og 32 andre mod Danmark O.A.M. og 14 andre mod Danmark S.P. mod Denmark
Z.K. og 27 andre mod Danmark
Andre EMD domme Affaire Mor mod Frankrig Ahorugeze mod Sverige
Association Les Témoins de Jéhovah mod Frankrig Aydin mod Tyskland
Bayatyan mod Armenien Elefteriadis mod Rumænien Genovese mod Malta Gluhakovic mod Kroatien Haas mod Schweiz Heinisch mod Tyskland Klein mod Østrig Lautsi mod Italien Maggio m.fl. mod Italien Mosley mod Storbritannien
Mouvement Raëlien Suisse mod Schweiz M.S.S. mod Belgien og Grækenland Otegi Mondragon mod Spanien Trévalec mod Belgien
136 9.2 DOMME FRA DANSKE DOMSTOLE
U.2011.417H (Ligebehandling) U.2011.726Ø (EMRK artikel 3) U.2011.754H (Grundlovens § 75) U.2011.918Ø (EMRK artikel 10) U.2011.984H (Grundlovens § 20) U.2011.1027H (EMRK artikel 8) U.2011.1044H (Privatliv) U.2011.1199V (Ligebehandling) U.2011.1230V (Ligebehandling) U.2011.1285/2H (EMRK artikel 10) U.2011.1308H (Ligebehandling) U.2011.1365H (EMRK TP. 1, artikel 1) U.2011.1762H (EMRK artikel 6 og 8) U.2011.1776H (Ligebehandling) U.2011.1785H (EMRK artikel 6) U.2011.1788H (EU’s Opholdsdirektiv) U.2011.1849V (Ligebehandling) U.2011.1895Ø (EMRK artikel 6) U.2011.1907Ø (EMRK artikel 6) U.2011.2014H (EMRK artikel 8) U.2011.2185Ø (EMRK artikel 8) U.2011.2192Ø (EMRK artikel 6) U.2011.2267H (EMRK artikel 6) U.2011.2318H (Forbud mod tortur) U.2011.2343H (Privatliv)
U.2011.2358H (udvisning) U.2011.2440Ø (EMRK artikel 6) U.2011.2460Ø (EMRK artikel 6) U.2011.2510H (EMRK artikel 2 og 6)
U.2011.2673H (EMRK TP. 7, artikel 1 og forbud mod tortur) U.2011.2695H (EMRK artikel 6 & 8)
U.2011.2854Ø (Ligebehandling) U.2011.2871Ø (EMRK artikel 6) U.2011.2880Ø (Ligebehandling) U.2011.2904Ø (EMRK artikel 3) U.2011.2987V (Ligebehandling) U.2011.3021Ø (EMRK artikel 8 & 10) U.2011.3083H (EMRK artikel 8) U.2011.3148H (EMRK artikel 6) U.2011.3229V (EMRK artikel 6) U.2011.3296/2Ø (EMRK artikel 8)
137 U.2012.37Ø (EMRK artikel 6)
U.2012.284H (FN’s Handicapkonvention) U.2012.304H (EMRK artikel 6)
U.2012.316H (EMRK artikel 6)
Østre Landsrets dom af 3. maj 2011 vedr. straffelovens § 266 b 9.3 ADMINISTRATIVE AFGØRELSER OG UDTALELSER
DATATILSYNET
2010-52-0138; 3. februar 2011 2011-323-0246; 29. august 2011
FLYGTNINGENÆVNET Sril/2011/1
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 2011 9-1; 22. marts 2011 2011 10-2; 10. oktober 2011 2011 5-3; 14. oktober 2011 2011 15-1; 9. november 2011
LIGEBEHANDLINGSNÆVNET 33 / 2011
48 / 2011 50 / 2011 79 / 2011 92 / 2011 108 / 2011 109 / 2011 113 / 2011 122 / 2011 136 / 2011 141 / 2011 143 / 2011 150 / 2011 151 / 2011 153 / 2011 156 / 2011 158 / 2011 168 / 2011
138 169 / 2011
174 / 2011 182 / 2011 186 / 2011 194 / 2011 198 / 2011 192 / 2011
9.4 LOVFORSLAG OG HØRINGSSVAR
LOVFORSLAG FOLKETINGSÅRET 2010-11
L 99 Forslag til lov om ændring af lov om social service ((Alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted)
L 124 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Udvidet adgang til at anvende anonyme vidner)
L 133 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen)
L 134 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Underretning ved udgang og løsladelse m.v. og udvidelse af fristen for politianmeldelse ved erstatning fra staten til ofre for forbrydelser)
L 145 Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner)
L 149 Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Anvisning af bolig til flygtninge og udvidelse af kredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk m.v.)
L 156 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel
boligstøtte og lov om social service (Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.)
L 167 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.) L 168 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.)
139 L 171 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidet adgang til offentlige registre og elektroniske patientjournaler m.v.)
L 187 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., integrationsloven og forskellige andre love (Skærpet kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, sanktioner for uberettiget modtagelse af ydelser under ophold i udlandet m.v.)
L 209 Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet)
L 210 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler)
LOVFORSLAG FOLKETINGSÅRET 2011-12
L 36 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.)
L 37 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ophævelse af regler om egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisation og sterilisation i det offentlige sundhedsvæsen samt tolkebistand m.v.)
BEKENDTGØRELSER 2011
Bkg 436 om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger
Bkg 446 om tolkebistand efter sundhedsloven Bkg 1413 om tolkebistand efter sundhedsloven Bkg 1180 om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.