Siden Sidst
19-08-2009
FMK og SIP – siden sidst ... 2
Sundhedsdatanettet – siden sidst... 5
MedComs og Danske Regioners e-journalprojekt – siden sidst ... 8
Standarder og statistik - status ... 11
Revidering af standarder, implementering... 11
Laboratoriemedicinske projekter – siden sidst... 14
Kommuneprojekter – siden sidst ... 22
LÆ-projektet - siden sidst ... 25
Telemedicin – siden sidst... 29
De internationale aktiviteter og projekter – siden sidst... 33
Ib Johansen, 14. august 2009
FMK og SIP – siden sidst
Baggrund
På mødet i MedComs styregruppe marts 2009 blev det bl.a. tiltrådt, at
der satses på udvikling af FMK hos alle lægesystemleverandører efter planen,
børnedatabaseindberetningen og bivirkningsindberetningen implementeres i lægesystemerne parallelt med FMK - der kræves tilslutning til sundhedsdatanettet,
dødsårsagsindberetningen i lægesystemerne udvikles ikke i nuværende projektperiode.
Bivirkningsindberetning
Lægemiddelstyrelsens nye version af bivirkningsindberetningen er nu offentliggjort, og et enkelt lægesystem er startet med programmeringen.
De øvrige lægesystemer udvikler bivirkningsindberetningen parallelt med FMK, så det kan lanceres i efteråret. Implementeringen sker i takt med, at lægerne kommer på sundhedsdatanettet.
Der afholdes møde med lægesystemerne den 26. august, hvor udviklingsplanen aftales.
Børnedatabase
Sundhedsstyrelsen var klar til modtagelse af børnedatabaseindberetningsservice på sundhedsdatanettet pr. 1. april 2009. Sundhedsstyrelsens implementering krævede fra start indberetning med
medarbejdercertifikat. Dette er rettet pr. juli 2009, således at der nu kan indberettes med virksomhedscertifikat, og dermed er der grundlag for, at indberetning fra den kommunale sundhedspleje kan starte. Flere kommuner arbejder på igangsætningen.
Ét lægesystem, Docbase, har distribueret løsningen til sine kunder, og systemerne Æskulap, WinPLC og MedWin forventes at udvikle det i forbindelse med oktober-releasen.
Implementeringen hos den enkelte læge sker i forbindelse med almindelig opdatering og forudsætter tilkobling til sundhedsdatanettet.
Enkelte leverandører afventer installation, indtil ny overenskomst på PLO-området er på plads.
De godkendte lægesystemleverandører har implementeret løsningen, så man bruger
lægesystemleverandørens virksomhedscertifikat, hvilket ikke er i overensstemmelse med SST’s politik på området.
Flere lægesystemleverandører har tidligere påpeget behovet for i visse sammenhænge, herunder børnedatabasen, at kunne anvende eget virksomhedscertifikat i Den Gode Webservice, herunder for at lette den administrative byrde i forbindelse med certifikathåndteringen.
Indberetning fra almen praksis er derfor ikke igangsat, og der udestår afklaring på området.
Det er besluttet i styregruppen for børnedatabaseprojektet, at der ikke udvides med yderligere datasæt på nuværende tidspunkt, og standarderne for indberetning af børnedata ligger således fast.
Fælles MedicinKort
I bølge 1 – pilotprojekter - har Digital Sundhed igangsat en udvidet pilotdrift for at få flere læger med.
Pilotdriften løber indtil udgangen af 2009. De deltagende lægesystemer er Æskulap, MedWin og WinPLC. Digital Sundhed har bedt MedCom om at være behjælpelige med kontakten til nye læger, der skal indgå i den udvidede pilotdrift.
For fase 2 FMK hos øvrige lægesystemer er udviklings- og testplan fastlagt.
MedCom har indgået aftaler med 11 lægesystemer om udvikling af FMK. 3 i pilottesten i 2008 og de resterende 8 i almindeligt udviklingsforløb fase 2 i 2009.
Udviklingsforløbet er startet, og alle lægesystemer er nu i gang med udviklingen.
En endelig alle til alle-test foretages i oktober, og en egentlig produktionstest sker i november og december.
1. januar 2010 vil alle lægesystemer herefter kunne anvende FMK.
Distribution og ibrugtagning kan herefter ske i 2010.
Status på standarden nu er, at:
• FMK-standard version 1.0 er implementeret i 3 pilotlægesystemer. Pilottest og udvidet pilottest gennemføres med version 1,0, senere med version 1.2.
• FMK-standard version 1.2 er færdig nu og anvendes i FMK bølge 2 for de resterende
lægesystemer og som endelig driftsversion. Et antal revisioner af version 1.2 er indført siden maj, så den version, der skal bruges i bølge 2, er revision 07. Denne publiceres i anden halvdel af august.
• Stubbe (hul igennem-testsites) er klar
• Test- og certificeringseksempler udvikles af Lægemiddelstyrelsen og er klar.
Status på lægesystemerne FMK bølge 2 er, at:
Der har været afholdt brush up-teknikermøde 11. august med deltagelse af alle FMK bølge 2-systemer.
Alle disse var nu startet eller klar til at programmere løsningen. Der manglede dokumentation for nogle af standarderne og det tekniske set up, der skal bruges, herunder SOSI-Gateway, og den endelige version af FMK 1.2.07, som skal anvendes, var ikke helt klar endnu. Lægesystemerne havde en række problemer med at finde den korrekte dokumentation og de tekniske links.
For at afhjælpe dette og for at få alle systemer med afholdes et ekstraordinært brush up-kursus i anvendelse af de tekniske standarder, der skal bruges ved signaturhåndtering og de aktuelle web- services.
Kurset afholdes den 25. august.
Udviklingen af FMK bølge 2, version 1.2 ser således ud:
• NOVAX – start uge 32
• Emar uge 32
• MultiMed og PC-Idé har udviklet nyt fælles lægesystem (MultiMed Web/Web-PC-Praxis), som indeholder FMK. Programmering starter i uge 32
• Darwin – starter ultimo juni
• Docbase – uge 32
• Ganglion – uge 32
• My Clinic – formentlig uge 32
• Gammelt PLC, Medicare, gammelt MultiMed og gammelt PC-Praxis – her udvikles ikke noget FMK. Systemerne forventes faset helt ud i løbet af 2009/2010.
Udviklingen følges med ugentlige kontakter til lægesystemerne mhp. aktuel status og problemløsning.
Vises på MedComs hjemmeside.
Indstillinger FMK:
- Revideret tidsplan for start af udvikling er udarbejdet. FMK bølge 2-lægesystemer starter programmering uge 32 baseret på FMK version 1.2. rev. 07
- Der afholdes teknikerkurser og brugerdage efter behov - FMK fase 2-færdiggørelse ved udgangen af 2009 - Implementering fra starten af 2010
- MedCom bistår Digital Sundhed med kontakt til nye læger, der inddrages i den udvidede pilottest
Bivirkningsindberetning:
- Alle lægesystemer, der deltager i FMK-pilot og bølge 2, inddrages samlet i udvikling af bivirkningsindberetning version 1.2
- Løsningen vil kunne implementeres i de fleste lægesystemers oktober-release - Ibrugtagning vil kunne ske i takt med lægernes tilkobling til sundhedsdatanettet
17. august 2009/Lars Hulbæk
Sundhedsdatanettet – siden sidst
Driftsstatus
Driften af SDN’s knudepunkt fungerer fortsat tilfredsstillende, men i juli måned er der konstateret mindre driftsforstyrrelser to gange.
Den 8.07.09 kl. 11:55 til 12:07 har der været problemer med netværksforbindelserne til
sundhedsdatanettet for de institutioner og services, som benytter faste forbindelser. Fejlen skyldtes fejlkonfiguration af UNI•C’s TSM-system.
Et antal af sundhedsdatanettets VPN-forbindelser var afbrudt den 10.07.09 kl. 15:09 til 15:29 pga.
fejlkonfiguration i Telenors netværk.
Den maksimale kapacitetsbelastning i SDN’s knudepunkt var i juli måned 15,41 %, medens gennemsnitsbelastningen blev målt til 4,13 %. Kapaciteten i knudepunktet bør øges, når den gennemsnitlige belastning nærmer sig 30 %.
Kapacitetsbelastning i SDNs knudepunkt
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
jan-08 feb-08
mar-08 apr-08
maj-08 jun-08
jul-0 8
aug-08 sep-08
okt-08 nov-08
dec-08 jan-09
feb-09 mar-09
apr-09 maj-09
jun-09 jul-0
9
Procent Spidsbelastning
Gennemsnitsbelastning
Status på opkoblinger til SDN
Siden sidste styregruppemøde i juni måned 2009 er der foretaget fire nye tilslutninger til SDN:
- Progrator|gatetrade
- Rehabiliteringscenter for Muskelsvind - KVSH Schleswig-Holstein
- Region Sjælland (fast forbindelse)
I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDN’s knudepunkt:
Status på anvendelsen af SDN
Søjlediagrammet herunder viser udviklingen i den månedlige trafikmængde i SDN. Figuren viser, at der i juli måned passerede 4,3 terabyte gennem SDN, hvilket er det højeste nogensinde.
SDN trafik statistik (Kbytes pr. måned)
0 500.000.000 1.000.000.000 1.500.000.000 2.000.000.000 2.500.000.000 3.000.000.000 3.500.000.000 4.000.000.000 4.500.000.000 5.000.000.000
jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni juli aug sept okt nov dec jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni juli
2006 2007 2008 2009
Herunder vises en oversigt over de 20 tilsluttede institutioner, der anvender SDN mest. I juni og juli 2009 er Lægemiddelstyrelsen og KMD nye topscorere med hver ca. 21 % af den samlede trafik. Den store trafikstigning kan således henføres til dataudveksling mellem kommuner, der gennemstilles til SDN af KMD, og PEM-serveren hos Lægemiddelstyrelsen. Hver måned opgøres den trafik, der
passerer SDN’s knudepunkt pr. institution og herunder pr. server hos den enkelte institution.
Oplysningerne offentliggøres månedligt på http://www.medcom.dk/wm110451.
SDN-udbud
SDN-udbuddet følger tidsplanen, og der er indkommet anmodning om prækvalifikation fra 7 firmaer. Jf.
tidligere beslutning i MedComs styregruppe træffes beslutning om ny SDN-leverandør den 20. november 2009.
SDN’s aftalesystem
UNI-C har kontaktet MedCom for at få lov til at bruge aftalesystemet i andre sammenhænge end det danske sundhedsdatanet. De vil gerne bruge det, dels til at forbinde universiteter og
forskningsinstitutioner, dels i internationale sammenhænge. Senest har Australien (AARNet;
www.aarnet.edu.au) givet udtryk for, at de gerne vil bruge det. Allerede nu samarbejder UNI-C med at udvikle en løsning på verdensplan. Eksempelvis kan det nævnes, at aftalen med det svenske Sjunet efter beslutning i MedComs styregruppe har afstedkommet en videreudvikling af aftalesystemet, så det umiddelbart kan understøtte sikkerheden i det distribuerede knudepunkt, som er en option i udbuddet på SDN version 2 uden omkostninger for MedCom. Ved at frigive og distribuere aftalesystemet under Open Source-licensbetingelserne sikres det, at videreudvikling kommer alle til gode. Fordelen for MedCom er, at hver gang man skal implementere aftalesystemet i en nye konfiguration, skal det udvikles. Så det er i virkeligheden en måde at finansiere og forbedre aftalesystemet på.
Indstillinger
Det indstilles til MedComs styregruppe,
- at MedCom frigiver aftalesystemet under Open Source-licensbetingelser, så andre lande og organisationer har lov til at bruge aftalesystemet og videreudvikle det til eget brug mod at stille videreudviklingerne gratis til rådighed for MedCom, idet MedComs styregruppe tidligere har besluttet tilsvarende aftale med det svenske sundhedsdatanet ”Sjunet”.
Jens Rahbek Nørgaard - 17/8-2009
MedComs og Danske Regioners e-journalprojekt – siden sidst
Sundhed.dk-adgangen er genetableret
Efter genetableringen af sundhed.dk med ny driftsleverandør blev adgangen til e-journal for
praksislæger og borgere genskabt den 22. maj efter 2 måneders afbrydelse. Dette har ikke været uden problemer, idet e-journal har måttet foretage visse tilpasninger af snitfladen til sundhed.dk, for at løsningen kunne fungere optimalt. Samtidig har dette dog også skabt en løsere binding mellem e- journal og sundhed.dk, således at tilpasninger i e-journal fremover vil kunne ske uden inddragelse af sundhed.dk’s leverandør.
I starten var visningen af e-journal fejlagtigt begrænset til 2/3 af sidebredden, men dette blev dog rettet efter ca. en uges tid.
Ved den aktuelle visning af e-journal er der imidlertid visse manglende udeståender:
• Der mangler at blive genetableret dybt link til e-journal med automatisk CPR-søgning fra lægepraksissystemer
• Der kan ikke vises data for MedComs testperson (Nancy Berggren) på sundhed.dk
• Der mangler at blive etableret web-servicebaseret adgang til e-journals logdatabase mhp.
visning af en mere detaljeret oversigt i MinLog på sundhed.dk
Det har vist sig, at testning af ændringer af e-journal i forhold til sundhed.dk er ret svært at få iscenesat.
Man har ikke adgang til testsignaturer for hverken læger eller borgere, og dette betyder, at man skal finde både praksislæger og rigtige borgere for at få testet grundigt og effektivt. MedCom vil forsøge at få opprioriteret dette, men der vil kunne komme udgifter til honorering af både læger og borgere.
Adgang fra sygehussystemer til e-journal
Adgangen til e-journal direkte fra sygehussystemer blev etableret i april måned. Vi kan nu konstatere, at sundhedspersonale på
• Sygehus Lillebælt, som består af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle sygehuse
• Sygehus Viborg, som består af Viborg, Skive og Kjellerup sygehuse
• Sygehus Thy-Mors, som består af Nykøbing Mors og Thisted sygehuse benytter knapadgangen til e-journal.
Alle brugere på sygehusene kan få adgang til e-journal, hvis de i forvejen har rettigheder til adgang til en patients data i det lokale EPJ-system. De klikker på en e-journalknap, og der skabes herefter adgang til de data, patienten måtte have fra andre sygehuse. Det forlyder fra sygehusene, at den forenklede adgang til e-journal er til stor gavn.
Lige nu er CSC Scandihealth blevet bedt om at give et fællestilbud til de 5 regioner på at etablere adgang fra firmaets sygehussystemer.
Udvidet adgang for borgere til e-journal
I dag er der adgang til e-journal for borgere i det tidligere Viborg Amt og Region Hovedstaden. Denne adgang udvides nu fra den 1/9 i både Region Midtjylland og Region Syddanmark. Adgangen til e- journal for borgere etableres i første omgang for patienter, der har været indlagt i de tidligere Århus, Vejle og Sønderjyllands amter.
Logistikken omkring håndtering af afdelingernes opmærksomhed på evt. nægtet adgang til journaldata håndteres på samme måde som i Region Hovedstaden. Derfor er alle berørte afdelingsledelser blevet informeret om, at der aktivt ved journalregistreringer for en patient skal tages stilling til, om der måtte foreligge behov for at nægte aktindsigt for patienten. I de få tilfælde, der måtte optræde, meddeles dette, og der spærres for borgeradgang i e-journal af en regional administrator.
I de 2 nye regioner vises data kun fremadrettet fra den 1/9, men i modsætning til tidligere vises de oplysninger, som borgeren i forvejen kan se i landspatientregisteret også fra før den 1/9. Der er således ingen tidsmæssige begrænsninger på hændelsestyperne kontaktperiode, diagnoser og behandlinger.
Alle cave-oplysninger (allergi, medicinintolerance) vises uden tidsbegrænsning.
For borgerne i det tidligere Viborg Amt betyder dette, at den nuværende adgang til alle historiske data begrænses til perioden 1/9 og fremefter – med undtagelse af de 3 ovenfor nævnte hændelsestyper.
Åbning af adgangen til e-journal i praksis
Den 1/7 åbnede Region Sjælland for adgangen til egne data for praksis, og den 1/8 åbnede Region Nordjylland ligeledes for adgangen til egne data for praksis. Der er således nu adgang til alle data i e- journal fra praksis.
Region Sjælland åbnede i foråret, og Region Nordjylland i august for adgangen til egne data på sygehuse. Der er således nu adgang til alle data i e-journal fra sygehuse.
Hen over sommeren har der været en del medieomtale af den danske vagtlægeordning. Der har i den forbindelse også været talt om muligheden for vagtlægers mulighed for at søge information om
patienter, som søger hjælp i konsultationen. E-journal vil i princippet kunne give nogle grundlæggende baggrunds- og behandlingsoplysninger om patienten i forhold til tidligere eller nuværende
sygehusbehandlingsforløb, som i flere tilfælde vil kunne give værdifuld beslutningsstøtte. I den udstrækning at en vagtlæge samtidig er praksislæge, vil vedkommende kunne søge oplysninger på sundhed.dk via sin medarbejdersignatur.
Status på leverance af data og anvendelse af e-journal
Det ser fortsat godt ud med leveringen af data til e-journal, som er ved at være landsdækkende.
E-journal indeholder pr. 1. august 4,5 millioner forskellige personers journaloplysninger, og der mangler således kun data fra de to tidligere amter Ribe og Ringkjøbing samt data fra nyere idriftsatte systemer – især Cosmic EPJ på OUH.
Anvendelsen af e-journal på sygehusene stiger støt og roligt, og aktuelle data fra sommermånederne vil være klar til styregruppemødet den 3/9.
Evaluering af e-journal
Siden fremkomsten af rapporten fra Rambøll Management om evaluering af e-journal
(http://www.medcom.dk/default.asp?id=110137) i forhold til de 3 brugergrupper: sygehuspersonale, praksislæger og borgere har e-journalbrugergruppen set på alle forbedringsforslag.
Disse forslag bliver for tiden bearbejdet og kvalificeret mhp. at kunne fremlægge forslag til en handlingsplan for forbedringer af e-journal. Denne handlingsplan vil blive fremlagt på e- journalstyregruppemødet den 10/9.
Nationalt Patientindeks (NPI)
E-journalstyregruppen repræsenteres i NPI-programstyregruppen af undertegnede, og det er planen, at en første udgave af NPI vil blive præsenteret for borgerne allerede i år (for klinikere i 2011).
MedCom er blevet bekendtgjort med, at der snart vil ske sonderinger omkring en teknisk opkobling af NPI og e-journal.
E-journalprojektet indgår konstruktivt i NPI-arbejdet og forventer at kunne levere viden og erfaring indenfor:
• drift og løbende udvikling af stort IT-system med en evt. flerleverandørstrategi
• praktisk udfærdigelse og håndtering af sikkerhedsløsninger
• praktisk implementering af identifikation af patient-behandlerrelationen
• håndtering af videregivelse og aktindsigt og andre afgrænsninger
• auditprocedurer og praktisk gennemførelse af stikprøvehåndtering
• brugsscenarier om anvendelsen af e-journal
• evalueringserfaringer af anvendelse (borger, praksis og sygehuspersonale) Indstillinger
Det indstilles til MedComs styregruppe, at
• MedCom, Danske Regioner og sundhed.dk i koordinering med Digital Sundhed fortsætter samarbejdet om udbredelsen af e-journal på sygehuse, i praksis, i speciallægepraksis, blandt vagtlæger og embedslæger samt for borgere
• MedCom og regionerne arbejder videre med at udbrede adgang fra sygehussystemer til e- journal
• MedCom deltager aktivt i programstyregruppen for Nationalt Patientindeks (NPI) og indgår aktivt med arbejde, erfaringer og idéer
• MedCom, Danske Regioner, sundhed.dk og Digital Sundhed forsætter arbejdet med at udfærdige et fælles forslag til et stifinderprojekt mhp. at give borgere forklaring på lægelige fagudtryk i e-journal (senere NPI)
Ib Johansen, 14. august 2009
Standarder og statistik - status
Revidering af standarder, implementering
Fysioterapi/psykologi
Systemerne er alle testede og godkendte til modtagelse af ny revideret henvisning fra henvisningshotellet. En del læger sender den forkerte type henvisning.
Lægesystemerne har alle distribueret deres nye versioner af henvisningerne. En del læger har dog haft svært ved at finde ud af at sende den korrekte type henvisning.
Dette skyldes til dels, at lokationsnumrene har været placeret i speciallægegruppen på SOR. De er nu flyttet til korrekt placering. Det kan forventes at slå igennem i løbet af efteråret. Vi opfordrer
lægesystemerne til at opdatere deres kunder med disse.
Medicare-brugere kan stadig ikke anvende e-henvisninger til fysioterapi og psykologi. 20 ud af ca. 100 Medicare-brugere er dog nu skiftet. Resten forventes at følge efter i indeværende år.
Flere systemer kan sende henvisninger uden specialeangivelse i fysioterapi. De relevante systemer kontaktes for at ændre dette. Tilsvarende er der mindre rettelser påkrævet i afregningen fra enkelte psykologsystemer.
Indstilling
Lægesystemerne opfordres til at opdatere lokationsnummeroplysningerne på fysioterapi og psykologi.
Leverandører kontaktes for at rette enkelte fejl.
Korrespondancemeddelelsen
Alle systemer er nu stort set godkendte og har distribueret den nye version.
Apotekerne kan nu sende/modtage korrespondancemeddelelser. Det særlige projekt med igangsætning af korrespondencemeddelelsen, som apotekerfonden støtter, begynder nu at slå igennem. Mange kommuner har ikke været klar, men satser på at være det i efteråret.
Der er betydelige udfordringer med adresseringen, da man ikke kan finde de pågældende partnere, der kan modtage meddelelsen.
I flere systemer er det oplevet, at brugerfladen til korrespondancemeddelelsen ikke er alt for hensigtsmæssig. Lægesystemerne kontaktes for at forbedre dette.
Indstilling
Korrespondancemeddelelsen, ny version er indført pr 1.4.2009. Uhensigtsmæssigheder i brugerfladerne søges forbedret ved kontakt til leverandørerne.
Udbredelse apoteksområdet
I MedComs korrespondanceprojekt på apoteksområdet har konsulenten nu været hele landet rundt med kurser og undervisning. Der er indgået aftaler om ibrugtagning i 70 % af kommunerne. Resten er ikke klar til at anvende det endnu.
Projektet afsluttes ved udgangen af 2009, og det forventes, at der vil være en god brug af korrespondancemeddelelsen.
I juli måned var der afsendt 645 korrespondancemeddelelser fra apotekerne, og der var modtaget 3747 fra især læger og kommuner.
En fordobling siden marts måned 2009.
Indstilling
Arbejdet med indførelse af korrespondancemeddelelse på apoteksområdet fortsættes til udgangen af år 2009.
Ny henvisning
Udvikling af ny henvisning er iværksat med fællesmøde 12. maj. Der var bred enighed om at sætte processen i gang, og MedCom skulle udarbejde oplæg til løsning på kort sigt og på langt sigt således, at:
• Kræftpakker og andre pakkeforløb nemt kan håndteres
• En mere dialogorienteret henvisning kan udarbejdes med sygdomsspecifikke oplysninger relateret til den afdeling, der henvises til
• En anvendelse til det kommunale forebyggelsesområde kan dækkes ind med elektroniske henvisninger
• Alle henvisninger til sygehusområdet bliver elektroniske
Der udarbejdes et forslag af MedCom, som behandles i gruppen. Planen var, at det skulle udarbejdes, så det kunne behandles på styregruppemødet den 3. september. Imidlertid er vi blevet forsinkede ca. en måned med at udarbejde et oplæg, hvorfor der først afholdes møde i gruppen ultimo september med udarbejdelse af forslag til kommende styregruppemøde.
Indstilling
Forslag til - og plan for udvikling af dynamisk henvisning forelægges på næste styregruppemøde.
Overgang fra EDI til XML og vice versa
Flere og flere IT-leverandører anvender nu XML-versionen af MedComs standarder.
For at minimere konverteringer mellem EDIFACT- og XLM-standarderne, og så man kan få en gnidningsfri overgang til XML eller anvende den meddelelsesstandard, man ønsker, har der været afholdt møde med VANS-leverandørerne og MedCom.
Her aftaltes forslag til dette.
Forudsætningen, for at det kan lade sig gøre, er, at der hele tiden er en fuldt opdateret SOR-tabel med oplysninger om, hvilken EDI-/XML-type den enkelte lokationsnummerindehaver kan håndtere.
MedCom har aftalt møde medio maj med SST om løsning af dette.
Mødet har endnu ikke været afholdt, da oplysningerne i SOR endnu ikke er fuldt opdaterede og delvist ikke sammenlignelige.
Indstilling
Der arbejdes på aftale om model for overgang fra EDI til XML og vice versa med VANS- leverandørerne.
Statistik
EDI-trafikken toppede i marts 2009 med en absolut månedsrekord på 4.825.184.
Der skal udvikles en ny statistikopgørelse, da oplysningerne nu skal baseres på SOR’s definition af partnergrupper, som er noget anderledes end dem, der kendes fra partnerskabstabellen. På grund af problemer med angivelse af enhedstyper (partnere) i SOR har vi ikke kunnet udarbejde statistikker de seneste måneder, men der arbejdes på at forbedre dette.
Indstilling
Ny statistikopgørelse udvikles, så den afspejler det nye SOR.
Nyt PLO-XML-format
Opstartsmøde med involverede parter udsat til august på grund af travlhed hos de involverede lægesystemer.
Indgået aftale med Silverbullet om udarbejdelse af standarden.
Indstilling
Færdig PLO-XML-standard ved udgangen af 2009. Implementering fra 2010.
Oprydning i standarder
Alle MedComs standarder suppleres med rettelser, som dokumenteres i et rettelsesbrev. Fra mange sider er der udtrykt ønske om, at ændringer og rettelser fremover fremgår direkte i standarden.
Vi er startet på denne oprydning og har hen over sommeren gennemgået epikriser og henvisninger, men mangler stadig et betydeligt antal.
Der er p.t. 55 standarder, der næsten alle både findes i en EDIFACT- og i en XML-version. I alt 98 standarder der skal gennemgås.
Indstilling
Standarder rettes og gendokumenteres i løbet af 2009/2010.
Henvisningshotellet
Implementeringen af REFHOST til brug for almenlægers henvisning til speciallæger, fysioterapeuter og psykologer er forløbet over al forventning.
Vi har desværre ikke tal for det endnu pga. statistikproblemerne.
Det er problemer med at få lægerne til at anvende den rigtige henvisning, da fysioterapeuter og psykologer har været indplaceret i SOR som speciallæger. Det er nu rettet, hvorefter det forventes at fungere korrekt i løbet af efteråret.
Udfordringen er nu at få alle læger til at sende e-henvisninger. Anvendelsen vil blive søgt monitoreret, så man helt får udskiftet papirhenvisningerne.
Regionale initiativer må forventes at skulle iværksættes.
Indstilling
REFHOST-udrulningen er afsluttet. Anvendelsen følges med månedlige statistikker på MedComs hjemmeside.
Test og certificering
Laboratoriesystemerne fra Labka 2, Tieto, Flexlab samt Unilabs er i øjeblikket under aftestestning.
Flexlab er en særlig udfordring, da det er første gang, at et system udelukkende anvender MedComs XML-medddelelser. Det er krævende og går langsomt, da det er meget omfattende, og leverandørerne er ikke entydigt begejstrede for kravene, men dokumentationen af standarderne har vist sig at være særdeles værdifuld, suppleret med MedComs testværktøj og godkendelsesprocedure.
Ud fra de fundne fejl og mangler viser det, at selv veldokumenterede og simple meddelelser skal igennem en test og rettelsesproces. Der fanges mange fejl og mangler.
Indstilling
Test pågår med en række leverandører, primært på laboratorieområdet, med betydelig dialog omkring fejlretning og rådgivning
Laboratoriemedicinske projekter – siden sidst Laboratoriemedicin, den elektroniske hverdag.
Projekterne er oplistet som delprojekter, men indgår i en helhed. Delprojekterne 1-7 er aftalt med regionerne, og de skal gennemføres i 2008.
Delprojekterne 8-13 er projekter, som gennemføres som udviklingsprojekter i 2008/2009, men skulle være startet i 2007.
Status
Repræsentanter fra alle regioners laboratorier har deltaget i statusmøde 25. februar 2009 og mødes igen den 19. september.
Alle systemleverandører har allerede udviklet systemerne eller er på vej med det og vil være klar hen over sommeren og efteråret 2009.
Regionerne er nu næsten alle kommet i gang med organiseringen af projektet. MedCom holder møder med regionsrepræsentanterne på kvartalsvise informationsmøder.
Der er mod tage t sam arbe jdsa ftale r fra Reg
ion Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Region Midtjylland vil have den klar til oktober. For Region Sjælland vil der ikke blive indgået nogen aftale.
Delprojekt 1 - WebReq-implementering Næsten implementeret hos alle.
Region Nordjylland er nu halvvejs efter en massiv indsats siden februar måned.
MedCom har støttet betydeligt med udarbejdelse af repertoirefiler og holdt en række
informationsmøder med laboratorierne og i daglig kontakt med deres implementeringsperson.
Ringkjøbing Amt er kommet godt i gang og har nu 20 % af lægerne med. Resten forventes at komme på inden årets udgang.
MedCom bistår her løbende med udarbejdelse og rettelse af repertoirefiler. Datakonsulenterne står for undervisning og assistance til lægerne.
Fuld udbredelse til alle forventes at være tilendebragt inden udgangen af 2009.
Der er nu udviklet en række nye funktioner i WebReq, som blev implementeret i juni-udgaven. Her var der for første gang problemer med de nye rettelser, så WebReq blev tilbageført til gamle version i en måneds tid. Fejlretningen pågik henover juni og juli måneder og er nu fuldført uden yderligere problemer.
Nyt prioriteringsmøde afholdes i august med henblik på december-releasen.
Der har været afholdt kurser i brugen af WebReq og i almindelig håndtering af elektroniske rekvisitioner i første halvdel af 2009. Disse kurser er nu afsluttet og følges op af temamøde på Lægedage.
I alt 12 kurser blev afholdt.
Eneste udestående nu er, at hele blodbanksområdet i de fleste regioner stort set mangler at tage WebReq i brug. Her ydes støtte til de enkelte regioner efter behov.
Indstilling
Bistand til den enkelte region med ibrugtagning og konfiguration af WebReq fortsætter resten af året indtil alle laboratorier er med.
Delprojekt 2 - Elektroniske sendesedler
Region Midtjylland og Unilabs samt SSI er nu kommet godt i gang med dette.
Region Midtjylland udvekslede godt 1700 rekvisitioner mellem laboratorierne i juli måned.
Indstilling
Delprojekt 2 følges med månedlig statistik samt test og bistand med løsningerne.
Delprojekt 3 – Rekvisitionshotellet
Anvendes af speciallæger og sygehusambulatorier. For at nye laboratoriesystemer kan kommunikere med rekvisitionshotellet og hente rekvisitioner, udvikles en web-servicestandard på basis af MedComs DGWS ver. 1.01.
Web-servicen afprøves nu i Region Sjælland.
Indstilling
Udvikling og dokumentation af web-service til levering af data og hentning af data baseret på DGWS ver. 1.01. Test påbegyndes i 3. kvartal.
Delprojekt 4 - Svar mellem laboratorier
Kører allerede mellem mange laboratorier. Alle skal med.
Der er lavet en rettelse i rekvisitionsstandarden, så man kan angive, hvem laboratorierne skal sende svarene til. Denne rettelse er ved at være implementeret i alle systemer.
Der satses på både svar mellem regionens egne laboratorier og med servicelaboratorier. Udviklingen følges på MedComs hjemmeside.
Et særligt forhold er, at Statens Serum Institut sender svar i den særlige mikrobiologisvarstandard RPT02.
Man er nu i samarbejde med MedCom ved at omlægge dette til biokemisvar – RPT01, hvorefter laboratorierne kan modtage svar tilbage og lægge disse direkte ind i de kumulerede
laboratoriesvarskemaer, så sygehusafdelingerne undgår papirsvar.
Mere end 200.000 svar/år til sygehusene forventes således at kunne blive elektroniske.
Indstilling
Svar mellem laboratorier følges med månedlige statistikker. Test mellem nye laboratorier gennemføres.
Delprojekt 5 – Producentkode
Ved kommunikation af laboratoriesvar mellem laboratorier er det nødvendigt at kunne se, hvem der har lavet analysen - dels for sporbarhed (i henhold til vævsloven), dels for at kunne give rådgivning til rekvirenterne. Derfor er der indført en producent- og en producentkode i alle laboratoriesvar.
Det er taget i brug 1. oktober. Flere laboratoriesystemer implementerer det dog først til næste forår.
Alle lægesystemer er nu opdaterede, og alle kan modtage det nye felt. Æskulap dog først til oktober- releasen.
Feltet bruges desuden til at linke til analysevejledninger på sundhed.dk (delprojekt 7).
Lægesystemerne kan alle anvende denne funktion. Imidlertid har ingen regioner ønsket at understøtte dette længere pga. lange nedetider hos sundhed.dk under overgangen til ny driftsløsning.
Som supplement til producentkoden er der nu også lavet et link fra lægesystemerne til opslag på laboratoriesvar på sundhed.dk. Dette virker dog ikke længere, da det blev ændret ved sundhed.dk’s overgang til ny version.
Der arbejdes på at få genetableret funktionen i lægesystemerne, så sundhed.dk igen kan nås.
Indstilling
Der arbejdes på at få genetableret funktionen i lægesystemerne, så sundhed.dk igen kan nås.
Delprojekt 6 - Nationale kortnavne
3000 analyser har nu fået tildelt kortnavne på max 35 tegn. Kortnavnene har været til høring i de kliniske selskaber og blev positivt modtaget. Kun DSKB ønsker en yderligere høring hos deres medlemmer.
Kortnavngruppen har været samlet i april for at redigere opbygningen af navnene i henhold til høringssvarene. Ny høring hos DSKB inden sommer, hvor disse justeringer forventes godkendt.
Indstilling
Revideret forslag udsendes til høring.
Delprojekt 7 - Vejledninger på sundhed.dk
Ved brug af funktionen producent/producentkode samt NPU-koden kan man nu fra lægesystemerne få direkte adgang til at se den aktuelle analyses vejledning, når den ligger på sundhed.dk.
Det kræver, at det enkelte laboratorium lægger vejledningerne på sundhed.dk, men også at den kodes med NPU-koden.
Ingen regioner bakker længere op om idéen med at have laboratorievejledninger liggende på sundhed.dk, men foretrækker at have dem liggende i egne CMS-systemer el. lign.
Opgaven er nu at få regionerne til at beslutte, at de skal ligge på sundhed.dk, eller at man kan få sundhed.dk til at linke videre til de lokale vejledninger.
Regionerne opfordres til at beslutte, at laboratorievejledninger placeres på sundhed.dk.
Indstilling
Der iværksættes aktiviteter til at få laboratorierne til at overføre vejledninger til sundhed.dk samt at få lægesystemerne til at genudvikle linkforbindelsen til sundhed.dk.
Delprojekt 8 - Fælles nummersystem
Alle laboratorier anvender ”egne” nummersystemer, så prøver, der udveksles mellem forskellige laboratorier (delprojekt 2/4), må mærkes om - med mulighed for fejl og forbytninger.
For at undgå dette igangsættes et arbejde med udvikling og beslutning om indførelse af et fælles landsdækkende laboratorienummersystem.
Der er nu udviklet en web-service til nedtagning af nummerserier til brug for NPN. MedCom idriftsætter en server, der kan levere nummerserierne til testformål.
Indstilling
Nummerserier til testformål vil være tilgængelige vha. web-service i 4. kvartal.
Delprojekt 9 – WebQuality
Parallelanalysering af samme prøver i lægepraksis og i laboratorier er en vigtig kvalitetssikringsopgave.
For at gøre dette nemt og med stor sikkerhed for at få korrekte informationer er der nu udviklet et tillægsmodul til WebReq – WebQuality. Dette modul tilbydes laboratorierne fra efteråret 2008.
En særskilt informationsfolder er udarbejdet og udsendt til landets laboratorier.
Der har været afholdt introduktionsmøder for to regioner omkring løsningen. Den forventes taget langsomt i brug i efteråret i Region Nordjylland og i Region Midtjylland.
Indstilling
Pilotafprøvning og anvendelse vil foregå i 4. kvartal 2009.
Delprojekt 10 - Bedre visning af laboratoriesvar på sundhed.dk Logica har nu udviklet
løsningen, så den er klar til test.
Der er imidlertid kommet væsentlige og uventede indvendinger mod løsningen fra sundhed.dk.
Sundhed.dk forlanger, at løsningen ikke bliver som det aftalte med avanceret
framing, men som en løsning der skal udvikles og vises på sundhed.dk’s leverandørs platform.
Det har medført, at projektet er sat midlertidigt i stå, så en afklaring kan ske.
Det betyder, at der skal ske en reprogrammering og en ny forhandling med Logica.
Forhandlingerne pågår netop nu og afsluttes 31. august.
Dette betyder totalt, at projektet forsinkes og formentlig fordyres.
Indstilling
Sundhed.dk har gjort indsigelse mod løsningen. Nyt løsningsforslag udarbejdes og forelægges på styregruppemødet. Projektet forsinkes.
Delprojekt 11 – Glasmodtagelse
Informationsrunden informerer om denne mulighed.
Er taget i brug i Viborg, Svendborg og i Hjørring.
Indstilling
Folder og video udarbejdes og udsendes til relevante laboratorier.
Delprojekt 12 – Demolaboratorium
Det er aftalt, at Nykøbing Falster Sygehus fungerer som demolaboratorium.
Indstilling
Intet nyt siden sidste møde.
Delprojekt 13 – Mikrobiologidatabank
Finansiering er forhandlet på plads. Opstartsmøde er afholdt. Projektet ledes af Statens Serum Institut.
Der er nu udarbejdet en tidsplan, og projektet er sat i gang.
Statens Serum Institut har afholdt møde med MedCom omkring organiseringen af projektet og finansieringsmodellen.
Indstilling
MedCom har indgået aftale med sundhed.dk om opkobling af Mikrobiologibanken. Forventes i luften 20. november.
Indstillinger samlet:
Konsolidering og udbredelse
• Lægesystemerne opfordres til at opdatere lokationsnummeroplysningerne på fysioterapi og psykologi. Leverandører kontaktes for at rette enkelte fejl
• Korrespondancemeddelelsen, ny version er indført pr 1.4.2009. Uhensigtsmæssigheder i brugerfladerne søges forbedret ved kontakt til leverandørerne
• Arbejdet med indførelse af korrespondancemeddelelse på apoteksområdet fortsættes til udgangen af år 2009
• Forslag til - og plan for udvikling af dynamisk henvisning forelægges på næste styregruppemøde
• Der arbejdes på aftale om model for overgang fra EDI til XML og vice versa med VANS- leverandørerne
• Ny statistikopgørelse udvikles, så den afspejler det nye SOR
• Færdig PLO-XML-standard ved udgangen af 2009. Implementering fra 2010.
• Standarder rettes og gendokumenteres i løbet af 2009/2010
• REFHOST-udrulningen er afsluttet. Anvendelsen følges med månedlige statistikker på MedComs hjemmeside
• Test pågår med en række leverandører, primært på laboratorieområdet, med betydelig dialog omkring fejlretning og rådgivning
Laboratoriemedicin
• Projektpakken: Laboratoriemedicin gennemføres under konsolidering og udbredelse i 2008/2009.
• Delpr.1: Bistand til den enkelte region med ibrugtagning og konfiguration af WebReq fortsætter resten af året, indtil alle laboratorier er med
• Delpr. 2: Følges med månedlig statistik samt test og bistand med løsningerne
• Delpr. 3: Udvikling og dokumentation af web-service til levering af data og hentning af data baseret på DGWS ver. 1.01. Test påbegyndes i 3. kvartal
• Delpr. 4: Svar mellem laboratorier følges med månedlige statistikker. Test mellem nye laboratorier gennemføres
• Delpr. 5: Der arbejdes på at få genetableret funktionen i lægesystemerne, så sundhed.dk igen kan nås
• Delpr. 6: Revideret forslag udsendes til høring
• Delpr. 7: Der iværksættes aktiviteter til at få laboratorierne til at overføre vejledninger til sundhed.dk samt at få lægesystemerne til at genudvikle linkforbindelsen til sundhed.dk
• Delpr. 8: Nummerserier til testformål vil være tilgængelige vha. web-service i 4. kvartal
• Delpr. 9: Pilotafprøvning og anvendelse vil foregå i 4. kvartal 2009
• Delpr. 10: Sundhed.dk har gjort indsigelse mod løsningen. Nyt løsningsforslag udarbejdes og forelægges på styregruppemødet. Projektet forsinkes
• Delpr. 11: Folder og video udarbejdes og udsendes til relevante laboratorier
• Delpr. 12: Intet nyt siden sidste møde
• Delpr. 13: MedCom har indgået aftale med sundhed.dk om opkobling af Mikrobiologibanken.
Forventes i luften 20. november
Dorthe Skou Lassen, 17. august 2009
Kommuneprojekter – siden sidst
MedCom6-kommuneprojekter består af følgende projekter:
1. Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse 2. Implementering og udbredelse af standard for genoptræningsplaner (DGOP) 3. Elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse for praktiserende læge
4. Sundhedsplejekommunikation. MedCom stiller en standard for fødselsanmeldelse til rådighed og følger udviklingen på området
5. Videreførelse af LÆ-blanketprojektet, understøttelse af det sociallægelige samarbejde mellem praktiserende læge og det kommunale social- og arbejdsmarkedsområde. Indgår i SIP-projektet KL-digitaliseringsprojekter
KL har iværksat flere digitale projekter, som styrker flere af MedComs projekter. Det drejer sig om følgende projekter:
- henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra praktiserende læger (KL og MedCom i samarbejde)
- national børnedatabase (KL og MedCom)
- opkobling af EOJ-systemer til PEM og receptfornyelse (projektet varetages af KL) Indstillinger for kommuneprojekter
- ingen indstillinger
Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse
91 kommuner er koblet på sundhedsdatanettet med simpel advis- og/eller sundhedsfaglig kommunikation. Udbredelse af meddelelser ses i nedenstående tabel.
Meddelelsestype Antal kommuner
i alt
Bemærkning
Korrespondance 72 det varierer fra kommune til kommune, om korrespondancen anvendes til praktiserende læge, sygehus, apotek
Korrespondance til apotek 45 -
Varsling om færdigbehandling 16 nogle kommuner modtager varsling via korrespondance, de 16 anvender MedComs standard for varsling
Advis 91 ikke alle kommuner sender
indlæggelsessvar
Receptfornyelse 27 Rambøll Care-kommuner anvender EDIFACT-standard. CSC VITAE- kommuner kan anvende
receptfornyelse via PEM Samlede antal kommuner på
sundhedsdatanettet
91
Hjemmepleje-lægepraksis
61 kommuner har kommunikeret med lægepraksis.
Hjemmepleje – apotek
45 hjemmepleje/kommuner tester eller kommunikerer korrespondancemeddelelsen med apotekerne.
Hjemmepleje – sygehuse
Standarderne mellem hjemmepleje og sygehuse er opdateret. 2 nye standarder er beskrevet. I alt er 4 standarder nye/ændret.
a. Indlæggelsesrapport er ændret
b. Melding om færdigbehandling er ny, meddelelsen skal sendes af sted automatisk ved færdigregistrering i sygehussystemet
c. Varsling om færdigbehandling ændres til tidlig forløbsplan. Indhold og felter ændres d. Udskrivningsrapport er ændret
I indlæggelsesrapporten oplyses, hvilke ydelser den enkelte borger får i hjemmeplejen/ kommunen. Det er i praksis vanskeligt at sende valide og konsistente ydelsesdata, da registreringen af ydelser i EOJ- systemer ofte er opdelt i pakker og meget forskelligt bygget op i de enkelte kommuner. Der er efterspørgsel på at udveksle data omkring funktionsevne.
MedComs dokumentation på de nye versioner af standarderne skal gøres færdig i løbet af sensommeren 2009, således at leverandørerne kan fastlægge omkostninger og tidsplaner for implementering af de nye versioner/nye standarder. I sammenhæng med dette kan regioner og kommuner estimere omkostninger, tage stilling til lokale kontrakter og implementeringsbehov.
Det kommunale sundhedsområde i partnerskabstabellen/SOR
SST/SOR og MedCom har aftalt at foretage oprydning i de kommunale data i SOR. Oprydningen er i gang med støtte fra Region Syddanmark. Oprydningen går langsomt, da det er en proces at sikre, at det er de korrekte data, der rettes.
Status DGOP
Region Hovedstaden:
Har lavet en implementeringspakke (faglig og teknisk), men alle hospitaler/afdelinger arbejder forskelligt, så regionen må hver gang opfordre dem til at lave deres egen arbejdsgangsanalyse m.m.
Alle hospitaler skal dog være i gang inden udgangen af 2009.
Region Syddanmark:
Fra 2010 er det planen, at alle sygehuse og kommuner kører DGOP. Har også et arbejde i gang med Region Midtjylland om at sende på tværs af regionsgrænsen. Har lige startet et nyt projekt, der hedder
”Den gode og elektroniske genoptræningsplan”, hvor de kigger på det faglige indhold i DGOP’en, og hvor de har ansat en projektleder. Mangler lige i 2 kommuner at få det sidste på plads, så kører alle kommuner i regionen elektronisk genoptræningsplan (korrespondance i modtagelse).
Region Midtjylland:
Har mange forskellige sygehussystemer og dermed også en række forskellige pilotprojekter. Skulle egentlige sende elektroniske genoptræningsplaner fra 1. oktober 2008, men planen er nu, at alle sygehuse skal kunne afsende i DGOP-format inden udgangen af 2009, og så må kommunerne komme med efterhånden.
Region Sjælland:
Er i gang med at teste.
Kommunernes status aktuelt og plan for resten af året Svendborg Kommune:
Kører ganske fint med korrespondancen. Det afventes, at Svendborg Sygehus og Odense
Universitetshospital kører DGOP 1.0 fra januar 2010. Modtager enkelte genoptræningsplaner på papir, men så er det fra ikke egne sygehuse.
Københavns Kommune:
Er i gang med at lave indledninger til aftestning med CSC Sundhed. Afventer, at samarbejdssygehusene i regionen er klar.
Brønderslev Kommune:
Ca. halvdelen af alle genoptræningsplaner modtages stadig på papir. Der er en stor pædagogisk opgave fra regionens side i at udbrede DGOP på alle sygehuse. Samarbejdet på dette område bør indgå i sundhedsaftalerne mellem regionen og kommunerne. Mange af de genoptræningsplaner, der modtages på papir, er blot printet ud fra det system, som de skal sende den elektroniske genoptræningsplan fra – så skridtet behøver ikke være så stort.
Aalborg Kommune:
Kommunen vil kontakte de personer/afdelinger, som sender papirgenoptræningsplaner og bede dem om at sende elektroniske genoptræningsplaner. Sygehusene i regionen overgår til DGOP-format 1.0 pr. 1.
juni 2009.
Hillerød Kommune:
Er vældig glade for at modtage elektroniske genoptræningsplaner fra Hillerød Hospital, men glæder sig endnu mere til at modtage fra alle andre sygehuse også. Avaleo har testet DGOP og er ved at være klar.
Teknisk status
Der er vedvarende udfordringer, da der stadigvæk bliver fundet fejl hos enten leverandører eller i MedComs konverteringsværktøjer, men drift kan dog gennemføres flere steder i landet. Alle parter skal sende i DGOP-format. Det er dog stadigvæk tilladt at modtage i korrespondanceformat.
Lægesystemleverandørerne
Der er endnu ikke gennemført test med nogen lægesystemleverandører. Dette forventes muligt at gennemføre i løbet af de kommende måneder. Der vil dog være udfordringer, da ikke alle
lægesystemleverandører har implementeret DDB i fuldt format.
DGOP-statistik
MedCom har sendt forespørgsel til VANS-leverandørerne om levering af statistik på DGOP- afsendelser. Der afventes svar.
Henvisning til kommunale forebyggelsestilbud
Den 24. august 2009 holdes første pilotmøde i pilottestgruppen. Både leverandører og pilotdeltagere deltager i mødet. Der afholdes i alt 3 pilotmøder i løbet af efteråret. Der deltager 3 repræsentative kommunale sundhedscenterløsninger. Lægesystemleverandører har allerede implementeret
standarderne. 3 eksisterende MedCom-standarder skal anvendes (henvisning, bookingsvar og epikrise).
Samtidig skal eventuelle fraseregistre gøres klar via enten regionale portaler eller via sundhed.dk.
Oversigt over kommunale forebyggelsestilbud er/bliver tilgængelige via sundhed.dk.
Trin 2:Læge søger efter tilbud Trin 1:Borgersamtale
Lægekonsul -tation
Sundhed.dk/
Regional side
Tilbud
Trin 3 Læge finder beskrivelse og visitationskriteri er, og evt. fraser Meddelelse
Trin 4 Læge udfylder elektronisk henvisning Kommunalt
tilbud
Trin 4 Sendes og modtages elektronisk Trin 5
Tilbagemelding til lægen (bookning og epikrise)
Trin 2:Læge søger efter tilbud Trin 1:Borgersamtale
Lægekonsul -tation Lægekonsul
-tation
Sundhed.dk/
Regional side Sundhed.dk/
Regional side
Tilbud Tilbud
Trin 3 Læge finder beskrivelse og visitationskriteri er, og evt. fraser Meddelelse
Meddelelse
Trin 4 Læge udfylder elektronisk henvisning Kommunalt
tilbud Kommunalt
tilbud
Trin 4 Sendes og modtages elektronisk Trin 5
Tilbagemelding til lægen (bookning og epikrise)
Workflow oversigt fra KL
Rikke Viggers, 17. august 2009 LÆ-projektet - siden sidst
MedComs LÆ-projekt, der er gennemført i samarbejde med lægesystemleverandørerne, udvalgte
kommuner og Kommuneinformation A/S, har til formål at udvikle, pilotafprøve og udbrede elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter mellem lægepraksis og kommuner.
Standarder
Udbredelsen af LÆ-kommunikationen sker på nuværende tidspunkt via nedenstående standarder:
1) Den generelle dokumentation for ”Den Gode Webservice” (DGWS) vs. 1.0 2) Den generelle dokumentation for ”Den Dynamiske Blanket” (DDB) vs. 0.99
3) Den specifikke dokumentation for ”Det gode LÆ-webserviceforløb” (DGLÆ:WS) vs. 0.9 4) De specifikke DDB:LÆ-blanketbeskrivelser
Følgende blanketter er tilgængelige i DDB 0.99:
LÆ 125 Statusattest (og anmodning om samme LÆ 121)
LÆ 135 Specifik helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 131) LÆ 145 Generel helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 141)
LÆ 255 Attest vedr. mulighed for at varetage et arbejde (og anmodning om samme LÆ 251) LÆ 225 Attest vedrørende kronisk sygdom (og anmodning om samme LÆ 221)
LÆ 235 Attest vedr. sygdom i forbindelse med graviditet (og anmodning om samme LÆ 231) Blanketterne udstilles på Kommuneinformations blanketserver.
Status for kommunal udbredelse
Netforvaltning Sundhed (NFS), der er Kommuneinformations (KI) løsning til elektronisk behandling af blanketter, har været klar til drift siden efteråret 2008 og udbydes nu på kommercielle vilkår. KI’s løsning gør det muligt for de kommunale sagsbehandlere at få en elektronisk arbejdsgang for de involverede blanketter fra dag et, idet KI varetager postforsendelse til og fra lægepraksis, der ikke har mulighed for elektronisk forsendelse af LÆ-blanketterne.
Netforvaltning Sundhed anvendes på nuværende tidspunkt i 16 kommuner – se tabellen nedenfor.
Procentangivelsen er udtryk for, hvor stor en del af de LÆ-blanketter, kommunen skønsmæssigt opretter indenfor en måned, der i juni 2009 er behandlet i Netforvaltning Sundhed.
Fra flere kommuner udtrykkes ønske om integrationsløsninger med de anvendte fagsystemer. Langt den største andel af LÆ-blanketterne (80-90 %) sendes fra kommunernes arbejdsmarkedsforvaltninger, og Kommuneinformation har derfor indledt samarbejde med de 2 leverandører af jobcenterjournaler (KMD og Medialogic) vedrørende implementering af snitflader mellem disse fagsystemer og
Netforvaltning Sundhed.
Kommuneinformations markedsføring af Netforvaltning Sundhed sker i samarbejde med
datterselskabet Mediconnect (udbud af speciallægehenvisninger fra kommunen). Der er bl.a. etableret fælles brugerstyring for de 2 systemer. Mediconnect har en markedsandel på ca. 90 %.
MedCom understøtter den kommunale udbredelse gennem information og oplæg i relevante
kommunale fora. Der er etableret en ”kommune-ERFA-gruppe” med repræsentanter for de deltagende kommuner og KL. Formålet med gruppen er bl.a. erfaringsopsamling ift. intern udbredelse og
samarbejde med de praktiserende læger samt udarbejdelse af fælles informationsmateriale.
Der er kontakt med KL og Lægeforeningens Attestudvalg vedrørende aktuelle problemstillinger og muligheder i forbindelse med digitaliseringen af det sociallægelige samarbejde på blanketområdet.
I regi af MedCom er der etableret en kommune-ERFA-gruppe. Gruppen består af repræsentanter (superbrugere, projektledere) fra de kommuner, der har taget NetForvaltningSundhed i brug eller er på vej til at gøre det. Formålet med gruppen er erfaringsudveksling i forhold til intern udbredelse og anvendelse af Netforvaltning Sundhed samt samarbejdet med de praktiserende læger.
Projektet har stor opbakning i KL og Lægeforeningens Attestudvalg, som har behandlet aktuelle spørgsmål affødt af de nye arbejdsgange og muligheder, den elektroniske kommunikation medfører for det socialmedicinske samarbejde.
Status for udbredelse i almen praksis
Der er stor positiv interesse og mange henvendelser fra alment praktiserende læger, som er interesseret i at komme i gang med elektroniske LÆ-blanketter. Udbredelsen til lægerne i almen praksis er
påbegyndt, idet Docbase-kunderne i de relevante kommuner nu modtager og sender LÆ-blanketterne elektronisk, og Profdoc har udrullet en opdatering indeholdende elektronisk kommunikation af LÆ- blanketter.
Der er indgået aftale mellem Kommuneinformation og lægepraksissystemleverandørerne om en klikafgift på 2,50 kr. pr. blanket. Klikafgiften opkræves af Kommuneinformation hos kommunerne og tilfalder lægepraksissystemleverandørerne.
Status for de enkelte leverandørers implementering:
Leverandør Status Aftaler
Docbase Har leveret testblanketter iht. testprotokol og udlæste blanket-XML’er til validering og
Test færdiggøres i uge 34
Forventer godkendt integrationstest
godkendelse.
Løsningen udbredt og i tilfredsstillende drift hos alle relevante kunder.
og MedCom-test
Profdoc MedCom-godkendt (3 ”gamle”blanketsæt) Problemer med afsendelse af 3 ”nye” blanketsæt.
5 lægepraksis i Århus klar til test af løsningen i et samarbejde med Jobcenter Vest.
Æskulap afventer udredning hos MedCom og KI vedrørende de nye blanketsæt.
(kvalitetstest/sikring af de nye blanket-XML’er ift. den grafiske visning af blanketterne)
Novax Har fået lavet en ASP-løsning til
blankethåndteringen hos Kommuneinformation.
Testet, men ikke endelig godkendt pga.
problemer med blanketstatus i lægepraksissystemet.
Afventer klarmelding fra Novax mhp. endelig aftestning. Forventer hurtig udbredelse hos de relevante kunder derefter.
MedWin Integrationstestet, men løsningen ikke klar til udbredelse.
Har tilkendegivet, at man vil release løsningen pr. oktober 2009.
Ganglion Samarbejdsaftale vedr. udvikling og
distribuering pr. oktober 2009 tilsendt og drøftet
Samarbejdsaftale underskrevet.
PLC Samarbejdsaftale vedr. udvikling og
distribuering pr. oktober 2009 tilsendt og drøftet
Ingen. Samarbejdsaftale ikke underskrevet.
EMAR Samarbejdsaftale vedr. udvikling og
distribuering pr. oktober 2009 tilsendt og drøftet
Ingen. Samarbejdsaftale ikke underskrevet
Multimed Integrationstestet i en tidlig fase af projektet. Ingen Ingen aftaler med øvrige leverandører.
Lægesystemleverandørerne har valgt at implementere løsningen på forskellig vis. Novax som en ASP- løsning uden egen implementering af DDB. Docbase har valgt formbaseret visning af blanketterne, og Profdoc den grafiske visning. Den grafiske visning har i praksis vist sig at medføre nogle problemer ift.
blanketkommunikationen. Problemerne er tæt knyttet til (men formentlig ikke alene afhængig af)
”kvaliteten” af de udstillede blanket-XML’er.
Der er således brug for at indhente og dokumentere yderligere erfaringer med dels test af
lægesystemleverandørernes implementering af DDB og dels kvalitetstest af de udstillede blanketter.
På baggrund af dette vil der være behov for kvalificering (tekniske værktøjer, testscenarier) og systematisering (planlægning, ansvarsfordeling, betingelser for godkendelse) af det fortsatte testarbejde.
Erfaringerne med udbredelse af løsningen til de alment praktiserende læger viser, at der kræves en indsats i forhold til de enkelte lægepraksis mhp. igangsætning. Omfang og art af dette arbejde vil være leverandørafhængigt og bør gennemføres i samarbejde med datakonsulenterne, når erfaringsgrundlaget er større. De enkelte lægepraksis skal endvidere oprettes (manuelt) i Netforvaltning Sundhed som elektroniske modtagere.
Lone Høiberg, Susanne B. Noesgaard, Rikke Viggers, Peder Illum og Lars Hulbæk, 18. august 2009
Telemedicin – siden sidst
MedCom varetager programledelsen for Digital Sundheds nationale program for telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg.
Aktuelt er kun teletolkeprojektet igangsat med støtte fra ABT-fonden, medens ABT-fonden har prækvalificeret yderligere to projekter: Telesårvurdering og Telemedicinsk hjemmemonitorering af AK-patienter.
Status på teletolkeprojektet
Samarbejdet med regionerne
Implementeringsgruppen er etableret med repræsentanter fra alle regioner og har afholdt møder samt workshop. Der er planlagt klinisk afprøvning på teletolkeprojektet i november 2009. Hver region er opfordret til at deltage med minimum 1 afdeling fra både psykiatrien og somatikken. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler, som 4 ud af 5 regioner har givet deres kommentarer til. Alle regioner bortset fra Region Sjælland har på ledelsesniveau tiltrådt deltagelse i udbredelsesprojektet, og samarbejdsaftalerne forventes underskrevet i starten af efteråret. Tre regioner (Nordjylland, Hovedstaden og Syddanmark) har på nuværende tidspunkt udpeget de spydspidsafdelinger, der skal deltage i klinisk afprøvning.
Region Syddanmark har som den hidtil eneste region løsningen i drift.
Der skal udarbejdes undervisningsmateriale, herunder ’Den gode teletolkesamtale’. En ekspertgruppe nedsat af MedCom vil deltage i udarbejdelsen.
I starten af 2010 udarbejdes en rapport med beskrivelser af spydspidsafdelingernes nuværende arbejdsgange i forbindelse med tolkesamtaler samt effektvurdering af anvendelse af teletolkning i klinisk afprøvning. Opgaven er i sin opstartsfase.
Projektet følger tidsplanen.
Regionernes kontrakter med tolkefirmaer
Region Hovedstaden er i udbud med tolkeydelsen, hvor der tages højde for teletolkeprojektet.
Prækvalifikationsrunden udløber den 10. september 2009.
Region Sjælland er på vej med et udbud i 2009.
Region Syddanmark er i gang med at udfærdige materiale til en udbudsrunde, idet deres aftaler udløber 1. januar 2010.
Region Midtjylland og Region Nordjylland har kontrakter på tolkeudbydere indtil oktober 2010.
Samarbejdet med tolkefirmaerne
Der blev den 22. juni 2009 holdt et orienteringsmøde om MedComs rolle i den nationale satsning på teletolkning for alle tolkeudbydere, som har aftaler med regionerne. Formålet med mødet var at komme i dialog med tolkeudbyderne om deres syn på muligheder og barrierer samt erfaringer med
videokonference. Der var stor tilslutning til mødet. Næsten alle 34 firmaer var repræsenteret eller havde ønsket at få tilsendt information. Mange var positive overfor projektet og enkelte ganske langt i
forhold til at udbyde servicen og derfor ivrige efter at komme i gang med at teste. Der blev aftalt, at de får en repræsentant i projektets styregruppe, som de selv vælger. Desuden var der ønske om en ERFA- gruppe i forhold til de tekniske løsninger samt ønske om at fortsætte dialogen generelt i særlig
tolkeudbydergruppe. Næste møde i gruppen afholdes ultimo oktober 2009.
Samarbejdet med lægepraksis
Teletolkning via videokonference har ikke tidligere været afprøvet i lægepraksis, hvorfor tolkeprojektet har valgt at have 5-10 lægepraksis med som pilotafprøvning. Formålet er at indhente praktiske
erfaringer vedrørende videoudstyr, anvendelsesmuligheder og potentiale for kvalitetsforbedringer og mere effektiv udnyttelse af tolkeressourcerne indenfor praksissektoren.
Planen er at få 1-2 lægepraksis med i hver region.
Der er kontakt med en lægepraksis i Region Hovedstaden, som har ønske om at deltage i projektet.
Desuden har Region Hovedstaden rettet henvendelse om at initiere et projekt for en eller flere lægepraksis.
Region Sjælland vil gerne pilotafprøve sammen med en af deres tolkeudbydere.
Region Syddanmark starter en lægeklinik op, når videoknudepunktet er i drift og vil benytte OUH´s tolke i forhold til afprøvning i lægepraksis.
Region Nordjylland har ytret ønske om at høre lidt om mulighederne for teletolkning i forhold til et planlagt behandlerhus.
Etablering af teletolkning i praksissektoren er teknisk afhængig af lægesystemleverandørernes forretningsmæssige satsning på udbud af videokonferenceløsninger til lægerne.
Lægesystemleverandørerne er repræsenteret i den tekniske følgegruppe, der er etableret i forbindelse med etablering af videoknudepunktet på sundhedsdatanettet.
Samarbejdet med kommuner
Formålet med pilotafprøvningen af teletolkning i den kommunale sektor er at indhente praktiske erfaringer vedrørende anvendelsesmuligheder og potentiale for kvalitetsforbedringer og mere effektiv udnyttelse af tolkeressourcerne indenfor forskellige kommunale forvaltningsområder. Der er ikke på nuværende tidspunkt dokumenterede erfaringer med anvendelse af teletolkning indenfor den
kommunale sektor.
Der stiles imod 5 kommunale pilotprojekter, og der er på nuværende tidspunkt dialog med 4 kommuner om projekter af forskelligt omfang og indenfor forskellige kommunale områder.
Aalborg Kommune: Kontakt med kommunens tolkekorps, som er interesseret i afprøvning af en mobil løsning i samarbejde med kommunens sundhedspleje.
Århus Kommune: Afprøvning i et jobcenter og muligvis indenfor sundhedsområdet (både ældreomsorg og sundhedspleje). Også her er der interesse for en mobil løsning til sundhedspleje og visiterende besøg hos ældre.
Kolding Kommune: Interesse for afprøvning indenfor træningsområdet. Potentialet er begrænset, idet antallet af tolkninger er lavt.
Københavns Kommune: Interesse for afprøvning i et sundhedscenter med mange etniske brugere.
Derudover interesse for afprøvning af mobil løsning til opsøgende besøg hos ældre.
Generelt er interessen fra kommunerne stor, men potentialet formentlig mindre end for
sygehussektoren, hvor ventetider og akut behov udgør en platform for at hente kvalitetsforbedringer gennem teletolkning. Den mobile løsning skønnes, pga. kommunernes udadrettede kontakt med borgerne, at være yderst relevant på det kommunale område.
Der er ikke indgået endelige samarbejdsaftaler på nuværende tidspunkt. Kommunerne er i gang med intern afklaring vedrørende igangsætning af pilotprojekterne (omfang, involverede aktører og tidsplan).
De tekniske muligheder for anvendelse af mobile løsninger vil ikke være understøttet fra videoknudepunktets start, men den indgåede kontrakt indeholder option på denne mulighed.
Etablering af nationalt videoknudepunkt
MedCom indgik den 18. juni 2009 kontrakt med NetDesign om etablering af et nationalt
videoknudepunkt på sundhedsdatanettet som en del af teletolkeprojektet. Etableringen var planlagt afslutttet medio oktober 2009, men er aktuelt forsinket ca. 1 måned, da den praktiske designfase har vist sig at tage længere tid end først antaget. Ifølge NetDesigns reviderede tidsplan er
videoknudepunktet klar til drift den 18. november 2009.
Status på øvrige projekter
Telesårvurdering
ABT-fonden har i deres tilbagemelding vedr. den endelige ansøgning om telesårvurdering anmodet om en revideret projektbeskrivelse, der skal fremsendes senest den 14. september 2009. For en fortsat vurdering af projektet opstiller ABT-fonden den betingelse, at projektet ”kobles med
projektansøgningen ’Afprøvning af nye arbejdsgange med telemedicinske konsultationer’ fra Århus Kommune, så der sikres en sammenhængende løsning i forbindelse med telemedicinsk sårvurdering, og at systemerne kan ’tale sammen’. I tilfælde af samarbejde er det nødvendigt, at projektorganiseringen koordineres, fx ved at Århus Kommune indgår i styregruppen samt i projektteamet for at sikre
koordinationen”.
MedCom har på denne baggrund indledt en dialog med Århus Kommune og mødes den 19. august om koordinering af de to projekter, ligesom der afholdes møde den 18. august mellem ABT-fonden, MedCom og Digital Sundhed for at sikre den videre proces.
Telemedicinsk hjemmemonitorering af AK-patienter
Projektet opnåede prækvalifikation primo juli, og Digital Sundhed har i samarbejde med MedCom indsendt endelig ansøgning til ABT-fonden den 13. august. Ansøgningen er fremsendt under
forudsætning af, at den foreliggende business case kvalificeres i samarbejde med regioner og kliniske eksperter i efteråret 2009. Tilbagemelding fra ABT-fonden ventes inden årets udgang.
Indstillinger
Det indstilles til MedComs styregruppe, at orienteringen om telemedicinprojekterne tages til efterretning.
Christina E. Wanscher, 17. august 2009
