handlen var større, end den havde været i lange tider. Jeg var ikke spor glad. Jeg blev frygtelig forskrækket over, at nogle ord fra m in side kunne betyde, at m illioner af k roner skiftede ejere. Det havde je g aldrig forestillet mig. Jeg m åtte til at være m ere forsigtig i frem tiden. Jeg følte dog også en vis taknem melig ydmyghed, for på den anden side var det jo også udtryk for den tillid, hvorm ed m an m ødte Firkløverregeringen. Hvis en m inister havde planer, regnede m an med, at de også ville blive gennem ført. Så let kom det nu ikke til at gå.
Loven skulle jo gerne kunne gennem føres i Folketinget. I de seneste år har en minister, d er laver ny lovgivning, også måt
tet iagttage de begræ nsninger i lovgivers handlefrihed, d er er en følge af vore internationale forpligtelser i forhold til EU og M enneskerettighedskonventionen.
De love, je g gennem førte, begyndte som regel med, at jeg drøftede ideerne m ed m ine em bedsm æ nd, d er kunne fortæl
le mig, hvilke konsekvenser for skattesystemet og for den en
kelte skatteborger en lovgivning på om rådet ville få. D enne drøftelse m ed et ministeriums topem bedsm æ nd er i virkelig
heden et af de vigtigste led i lovgivningsprocessen. Jeg var så heldig at have to m eget erfarne departem entschefer, Poul Gersmann og Jens Rosman, d er ud over at kende lovgivningen og ministeriets praksis havde en enorm politisk erfaring. De kunne rådgive om et lovforslags politiske m uligheder, og som m inister gør m an klogt i at høre godt efter. Navnlig hvis mi
nisteren, som jeg, kom udefra m ed begræ nset eller ingen politisk erfaring. Det er en utrolig interessant tradition i vort land, at de samme em bedsm æ nd kan rådgive m inistre af skif
tende politisk observans. Det er et fænom en, d er er svært at forklare for dem, d er ikke har oplevet det. Jeg kan m ed sik
kerhed sige, at jeg altid h ar følt, at jeg fik netop det råd, som je g og mit bagland kunne være bedst tjent med. Også hvis departem entschefen rådede fra. Samtidig forsøgte m an på ingen m åde at fratage m inisteren det ansvar, som helt klart var hans.
Når et lovforslag var udarbejdet, m åtte je g – da vi var en m indretalsregering – forhandle forslaget m ed de politiske partier og eventuelt acceptere de kompromiser, d er er nød
vendige for at opnå flertal. Det er jo – som nævnt – ikke m or
somt at frem sætte et lovforslag og så senere se det stem t ned ved dets første behandling i Folketinget.
Vi var fire forskellige partier i Firkløverregeringen. Det blev d erfo r af afgørende politisk betydning, at vi m inistre også
på d et personlige plan havde det ubetinget godt m ed h in an den uanset partifarve. Det hjalp os også u n d e r lov
forberedelsen. Vi spiste fælles frokost en gang om ugen ef
ter hvert regeringsm øde, og indenrigsm inister Britta Schall Holberg arrangerede »blå time« en gang om m ån ed en sent på efterm iddagen i m inisteriets smukke mødesal. Ved disse lejligheder kunne vi træffes og drøfte initiativer eller even
tuelle p roblem er af strategisk eller adm inistrativ art. Hver fredag samledes de konservative m inistre til frokost på skift hos hinanden. H er kunne vi uhæ m m et glæde os over, at ren ten og inflationen var stærkt faldende, og over regerin
gens popularitet og partiets m arkante frem gang i m enings
m ålingerne.
Vore m ø d er i regeringen var præ get af åben h ed og hjælp
som hed over for hin an d en . Vi var ikke karrige m ed ros, hvis en af os havde gjort en særlig indsats for regeringen. Efter en vellykket tv-udsendelse fik je g eksempelvis sendt en blom st fra Mimi Jakobsen, og Uffe Ellemann Jensen og je g u d vekslede bøger, som vi havde skrevet, vel at m ærke hvis vi kunne blive enige om at udligne prisforskellen kontant.
Forhandlingerne herom gennem førtes norm alt ved hjælp af små sedler, som vi sendte til h in an d en u n d e r regerings- m øderne.
N år regeringssam arbejdet gik så fredeligt i Firkløverregerin
gens første år, skyldtes det også to andre politiske forhold: For det første var vi en mindretalsregering, hvilket betød, at m indst ét oppositionsparti skulle medvirke til at gennem føre et lovfor
slag. Hvis en af regeringspartierne derfor insisterede på, at der skulle fremsættes et skatteforslag, som de havde en partimæs- sig interesse i at få fremsat, var d er jo ikke m egen grund til at blive uvenner over det, selv om jeg syntes, at det skatteretligt var en dårlig idé. Forslaget ville jo u n d er alle om stæ ndigheder falde i folketingssalen. A rgum enterne m od forslaget blev m ed andre ord overladt til oppositionen
For det an d et havde Schlüter nedsat et koordinationsudvalg,
Som politiker er det vigtigt, at man kender sin liming. I regeringen hjalp vi hinanden med at finde de rette tidspunkter for initiativer. Her afstemmer udenrigsminnis leren og jeg åbenbart vore tider. Eller også har bare én a f os fået et nyt u r ... I baggrunden Mimi Jakobsen, Hans Engell og Lars P.
Gammelgaard.
hvor alle regeringspartier var repræ senteret m ed to m inistre u n d e r statsministerens forsæde. H er blev alle politiske beslut
ninger og vigtige lovforslag gennem gået, og hvert m edlem havde vetoret. Der var altså intet parti, d er dom inerede de andre. Men d et vigtigste af alt var dog den gensidige loyalitet, vi følte for hinanden, og som Schlüter havde m arkeret lige fra begyndelsen.
Det er i d en n e forbindelse relevant at fremhæve den store
betydning, Lisbeth Schlüter havde for regeringens og de en
kelte ministres ve og vel. H un var altid parat m ed opm un
tring – og trøst. Det havde je g som skattem inister ofte behov for. Når telefonen ringede sent om aftenen efter en hektisk dag, hvor alt nok ikke var gået så godt, som m an havde h åbet på, var det Lisbeth, d er m ed nogle gode bem æ rkninger red
dede nattesøvnen. Lisbeth var også d et naturlige m idtpunkt, n år statsm inisterparret indbød m inistrene m ed ægtefæller og børn til fest på M arienborg søndagen før jul. H er kom alle mulige forskellige spil frem. Min kone og je g valgte traditio
nelt M atadorspillet. Vore m ed /m odspillere var de samme hvert år. Forsvarsminister Hans Engell leverede strategiske ter
ningkast. Uffe Ellemann-Jensen oprettede sam m en m ed m in kone anpartsselskaber (med m indre end ti deltagere) og købte grunde op. Finansm inister Palle Simonsen var den na
turlige kasserer og endte m ed at gå konkurs, m edens skat
tem inisteren uundgåeligt endte i fængsel – selv om han hav
de passeret »start«. Det var naturligvis kun leg, morskab og tilfældigheder alt samm en. Men nogle hævder jo , at også til
fæ ldigheder h ar deres symbolik.
Næste trin i lovgivningsproceduren foregår i et regerings- møde, hvor lovforslaget forelægges den samlede regering, og hvor hver enkelt minister kan komme m ed indvendinger. Det kan være tilfælde, hvor skattelovene eksempelvis kolliderer m ed andre ministeriers politik. Det kan jo ikke udelukkes, at et lovforslag om fritagelse for beskatning af salg af aktier har in
teresse for en erhvervsminister eller en finansminister. Nor
malt vil skatteministerens embedsværk dog have drøftet sagen m ed em bedsm æ ndene i de andre relevante fagministerier, før sagen forelægges regeringen. Hvis ingen af de andre ministre rejser spørgsmål om forslagets indhold, kan m an betragte for
slaget som godkendt. Nogen formel afstemning har je g aldrig oplevet i de over 100 regeringsmøder, je g har deltaget i. I øv
rigt var de ugentlige regeringsm øder fornøjelige
sammenkom-N»rr
En tilfreds og glad regering efter regeringsomdannelsen i 1986. I første række fra venstre: fiskeriminister Lars P. Gammelgaard, skatteminister Isi Foighel,
grønlandsminister Tom Høyem, justitsminister Erik Ninn-Hansen, socialmi
nister Mimi Jakobsen, statsminister Poul Schlüter, landbrugsminister Britta Schall Holberg, kirkeminister Mette Madsen, industriminister Nils Wilhjelm, udenrigsminister Uffe Ellemann- Jensen, indenrigsminister Knud Enggaard, miljøminister Christian Christensen. I anden række fra venstre: forsvarsmini
ster Hans Engell, økonomiminister Anders Andersen, minister for offentlige arbejder Arne Melchior, undervisningsminister Bertel Haarder, energiminister Svend Erik Hovmand, arbejdsminister Henning Dyremose, boligminister Thor Petersen og finansminister Palle Simonsen.
ster. Selv om der var alvorlige em ner på bordet, lykkedes det næsten altid for statsministeren at kom m entere sagerne på hu
moristisk måde. Vi var sim pelthen en regering, der grinede m eget sammen.
Der kunne godt opstå vanskelige situationer under folketingsdebatterne. Så gjaldt det om at stikke hovederne sammen. Der er alvorlige miner hos statsmi
nisteren, gruppeformanden Knud Østergaard og ordføreren Flemming H.
Jensen.
Det historiske statsråd
Før et lovforslag, d er er godkendt af regeringen, forelægges i Folketinget, skal det form elt godkendes af D ronningen.
D ette foregår i Statsrådet. N år Folketinget er samlet, er der oftest Statsråd en gang om ugen. U n d er D ronningens for
sæde m ødes regeringen - iført det pæ ne statsrådstøj. I en ganske bestem t rækkefølge rejser m inistrene sig fra det store
smukke bord og »... anm oder allerunderdanigst Deres Maje
stæt om tilladelse til at forelægge lovforslag om xxx ... for Folketinget«. D ronningen reagerer ved at skrive tiltrædelsen af anm odningen direkte på lovforslaget. Selv om Frederik IX afskaffede reglen om, at m inistrene skulle m øde i jaket, er Statsrådet stadig en historisk og højtidelig institution, d er af alle bliver b eh an d let som sådan, og som knytter rø d d ern e til vort kongedøm m e. Det er en alvorlig sag.
Jeg husker en onsdag m orgen, hvor je g um iddelbart før Statsrådet havde et vigtigt m øde m ed oppositionens skatte
ordfører, Bernhard Baunsgaard. Jeg havde fu n d et på en idé, hvorved form ueskatten skulle ophæves for folk, d er var kom
m et i pensionsalderen. Vor samtale udviklede sig på en spæn
dende m åde, og je g glemte derfo r fuldstændigt tiden for da
gens statsråd. Og je g skulle endda forelægge adskillige skatte
love. Samtlige vagtmestre var sendt ud for at lede efter mig, og en af dem fandt mig i et ellers tom t mødeværelse på gan
gen på Christiansborg i dyb samtale m ed B ernhard Bauns
gaard. Jeg skal love for, at vor samtale endte brat. Efter at have gennem løbet Christiansborgs gange i rekordfart, nåede je g frem til statsrådssalen 10 m inutter for sent! Da je g ankom og m odtog kabinetssekretærens alvorlige bebrejdelser, m åtte je g p æ nt vente u den for døren, indtil kabinetssekretæren havde fået D ronningens tilladelse til, at jeg m åtte kom m e ind og sætte mig ved bordet. Jeg skal sent glemme kollegernes blikke og næsten uhørlige fnisen. En så åndelig talt krybende skattem inister var vist ikke tidligere set i statsrådssalen.
N år loven har været genstand for førstebehandling i Folke
tinget, bliver den sendt til drøftelse i Skatteudvalget. Skatte
udvalget m odtager ofte d ep u tatio n er fra erhvervs- eller an
dre interesseorganisationer. Det er her, eventuelle nye æ n
dringsforslag form uleres, før lovforslaget fæ rdigbehandles i Folketinget. Det vedtagne lovforslag forelægges efter folketingsbehandlingen på ny i Statsrådet, hvor D ronnin
gens underskrift giver loven gyldighed som gæ ldende ret.
Kronprinsens 18 års fødselsdag er en statsretlig begivenhed, der markerer Kronprinsens overtagelse a f sine forfatningsretlige forpligtelser som tronfølger.
Efter den højtidelige forsikring om at holde grundloven i Statsrådet kørte han 26. maj 1986 i åben karet gennem Københavns gader, hvor han modtog borgernes gratulationer og hyldest. Det var en glad dag.
Da je g engang i m inisteriet havde besøg af m ine ju ra stu d e
rende, spurgte de mig, hvad d er ville ske, hvis D ronningen ikke skrev u n d e r på et af Folketinget vedtaget lovforslag. Jeg svarede dem , som sandt var, at en sådan situation ikke ville tænkes at kunne forekom m e. Jam en, hvis det nu skete allige
vel, hvad ville je g som ju rist da gøre? Jeg gentog, at d et var en utænkelig situation, m en benyttede så samtidig lejligheden til at holde en lille forelæsning om, at nok er juridiske regler vigtige, m en ikke alt i vort sam fund er reguleret udelukkende af ju ra . D er findes andre faktorer som tradition, loyalitet mv., der bestemmer, hvorledes vort sam fund er indrettet. Og d er er situationer, d er ikke h ar en juridisk løsning. Ju ra er ikke altid nok. Det var netop sådan en situation, studenterne havde udm alet.
Ikke alle m øder i statsrådet drejer sig om loves fremsættelse og vedtagelse. Enkelte sjældne gange m æ rker man, at histo
riens vingesus går gennem statsrådssalen. Dette skete således den 26. maj 1986, den dag, Kronprins Frederik fyldte 18 år.
K ronprinsen var m ødt op til et ekstraordinært Statsråd sam
m en m ed D ronningen for, som krævet af grundloven, at afgive en skriftlig erklæring om, at han u n d er udøvelsen af en regents pligter »ubrødeligt vil holde grundloven«. Statsministeren holdt på regeringens vegne en elegant, morsom og samtidig højtidelig tale, hvor dagens begivenhed blev analyseret i danmarkshistoriens lys. Derefter talte D ronningen til regerin
gen og til sin søn. Der gik, m edens D ronningen talte, de varme
ste vibrationer fra D ronningen til hendes ministre og fra en m oder til alle de forældre, der sad om kring bordet. Og da den unge Kronprins herefter forsikrede, at han ville holde grund
loven og tjene vort folk og vort land, som en lang række af hans forgængere har gjort det før ham, var d er ikke m ange ministre, der ikke blinkede lidt m ed øjnene. Vi overværede jo kontinui
teten i vor historie. Det var bevægende. Det var en juridisk handling. Men det var langt m ere end det.