Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Park, Mungo.; oversat af C. C. Boeck.

Titel | Title: Mungo Parks Reise i det indere Afrika

Alternativ titel | Alternative title: Reise i det indere Afrika.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : A. Soldins Forlag, 1800 Fysiske størrelse | Physical extent: 363 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l K 0 U6 kl.I6 k 6 I6 I.I0 IkK

V/V 1 .- 2 .8

28

1 1 28 0

01684

'

'L

H

. >

' ^ - '

' i

I

A r c h i v

de nyeste og mcerkvoerdigste

R e j s e b e s k r i v e l s e r .

Udgivet af A. S o l d i n , Boghandle;

.

T r e t t e n d e B i n d .

Rcise i det In d e re A fric a , a f M u n g o P a r k / v

Oversat a f C. C. B o e k , Auditsr ved Kongens Regiment.

i

Kjobenhavn, i8oc>.

T r y k t p«a u d g i v e r e n s Fo r kag,

b o - M. C oh en.

'

( i r

^'-l

z-*- ^

>> rr

-t - 1 r ? r ^ , ' f , r ^ <z ; ^ ^

- l > ) ) r 2 ^ ^ ^ 'r r - i z i i^ ^ n

.'.r^::k

.'^'-"5

- r^v . . . ; , , 4

- - ^ ' ^ ^ . i ^ ^ ^

7

- 7

> ^ s ;

.'!^«>,--.-L t-?-.-Ld<-L «kr, ,7!.->»

1 . .

^ >

M r .

>-

^ 7

'!»

7

70

^ ^ ^ l/ l« k -j - b e:/

Muligo Parks Reife

i det

O v 'e rs a r

a f-

C. C. Bo e c k ,

Anditer ved Kongens Reginrent.

»

?.

Kisbenhavn 1800 .

Trykt paa Udgiveren A. S o l d i n S Forlag,

Les C. Tr. C »hen.

iI

>

!

>!

!i

!

>

«

l

l

R e i s e

i d e t i 11 d e r . e A f r i k a

af

M u n g o P a r k .

' i .

i

'! i ^ . ' . !

Fsr st e K a p l t e l .

,»,'! ur. nr

e,e 4

» 4 > ,

Anledning til Reisen. Forfatteren gaaer om Bord til Afrl«

ka, hans Ankomst t)er og OpdoldH Pisania bos Doktor, . Laidley. Afreise derfra til Laudets indere Egne. "* ^

.» r.»

^ ^ a j e g i A a r e t > 7 y z kom r il Lonhon, sogredet, afrikanske S e lfla b * ) en M a n d , som fluide, forseg«

^ Reise op ad G am bia, fo r ar undersoge A frik a s in - ve»e Egne, D e tte v a r fo r m ig. en o n fle lig Tidende, jeg havde en uimodstaaelig Lyst, t i l ar undersoge

" saa ubekiendt L a n d , som A frik a er fo r os Euro--

^ e r e , og ar locre a t kiende dcrs In d va a n e re s L a -, fakler og Levemaade ved egen E r fa r in g ; jeg d a d d e l-

wr Præsidenten fo r Ler Longeligh-Lidenskabers S e l- R idder P a n k s , som tillig e er een a f det asti-

^'llke H e /fla b ^ Kom m issariu , ^Kt han vild« bringe

- ' .. lNlA

Dckke Lelffab, bestaaer-af fornemme/ af riige og af kcrkde Privatpersoner, som as Kicrrlighed til nyt«

ti^e K»r»r-tkadcr, paa frllrs Omkostning foranfiakte Opdagelsesrejser til det iudere Askita.

?l

»

m ig i F o rfla g t i l dette Foretagende. D e l havde mm.

narineste F o ig ia n g e r, K a p ita in H o u g h t o n , efter a l Sandsynlighed forulykket paa den samme V e i, som jeg nu stulde berrade. H a n havde efter Selskabets F o ra n sta ltn in g og paa dets Bekostning stiler ud fra F o rre t G oree, h v o r han forte Kom m andoen, op ad G a in b ia , r il det m ig nu forestagne O icm ed, men man havde allerede i lang T id ei faaet nogen E fte r­

retning fra h a m , og.m an stimede de raf, ar han v a r form odentlig dod i ker usunde K lim a , eller maastee endog myrder a f M aurerne.'- M en jeg lod m ig der- fore-ei afstra kke .- J e g vidste, ar jeg kunde raale a l- lehaande Besværligheder, og m in Ungdom og m it stanke Helbred vilde vel, tankle jeg, bestyrke m ig imod K lim a e ts In d v irk n in g e r. Kommitteen gav m ig en anseelig B e le m rin g , hvormed jeg lod m ig neie, uden ar deringe m ig i Forveken nogen tilkommende B e lo n -

n in g .'^ S k u ld e je n s e r paa m in R e jst, rankce je g , jaa^doe mine F orventninger og Udsigter med m ig ; M m lykkes der m ig , a t ^ie re mine Landsmand be- kirndtc rstcd det indere A frika s Geografle, og a l aabne

er i arekiare M a n d s Hcrnder, som ci pille n a g te mig den velfvrkiente S - O M stilne K M r b < lfc r ,' D a Kvmnrftteen frmdk m fg'tilikrccl^elE stbrusiet inev alle de t il en saadan Reist nodvcndige Knndstaber, og de O p ly s n in g e r. som den i andre Hensigter indhen­

tede om m ig , u d fa ld t t i l m in F o rd e e l, saa tog den m ig i Tjeneste, og dens A d fa rd imod m ig v a r i alle

Hen-

5

l

!

» i

Henseender faa forekommende og liberal, som jeg no­

gensinde kunde en ske.

» *

I Begyndelsen havde man i S in d e , ar jeg stalde reise r il Sencgam bia med H e rr W i l l i s, som der v a r bleven u d n a vn t t i l Konsul, og i denne Egen- stab havde kunder blive m ig n y ttig . M en denne Ud­

sigt blev rilin te rg io rt ved der, ar Ncgicringen gandste inddrogdenneKonsularpost; im idlertidoprettedeK om - mitteens Forsorg den fra denne S id e forventede F o r - deel paa en anden Mae.de.

Selstabccs S e kre ta ir, den a fd o d e H e rr D e a u - f o y , gav m ig en Rckommendationsstrivelse t i l D o k ­ to r L a i d l e y , som allerede i flere A a r havde v a re r ansat ved er engelst F aktorie ved K a m b la s B redder, vg forsynede m ig tillig e med e rK re d itiv p a a 2 0 0 Pund S te rlin g (om trent 1 4 0 0 N ix d a lc r). E fte rå r a lt paa denne M aade va r indledet, begav jeg mig om B o rd paa B riggen E n d e a v o u r , hvorpaa jeg rankre ar giore O v e rfa rte n ; den blev kommanderet a f K a ­ ps m in, Richard W y a k h , som pleiede ac indkiebe vev Z am bia B o r og Elfenbeen.

M in In s tru k tio n v a r simpel og bestem t den pik allene ud p a a , ar jeg ved'min Ankomst t il A frik a

*"ten stnldc rage igienncm Bam'oouk, eller en anden

^ v e m m e re , V e i t i l N ig c rflo d e n , derefter bestemme

^ d P jshed denne F lo d s Led, og om m ucligt dens s p r in g og M u n d in g , og giore a lt M u e lig t, fo r a t Hk de ved den liggende S ta d e r, »sar T o m b o u k l o H o u s s a ; naar derre v a r steer, saa kunde jeg

^nde tilbage r il E u ro p a enten ned ad G a m b ia , el»

ler

ler paa en anden V e i. fom »i aa tte va re mere beqvem fo r m in S t illin g og mine Planer.

D e n 22de M a i 1 7 9 ; stilede v i fra P o rts - mouch. D e n 4de J u n . saae v i A frika s B icrg e over M o g a d o re , og den 21de i samme M aaned kastede v i , efter en z o D ages behagelig R e ist, Anker ved G i l l a s » i h . Denne er en S ta d ved E a m b ia s nordlige B re d d e r, lige over fo r Jam es S e n , h v o r Engellanderne tilfo r n havde en liden F astn in g .

Kongeriget B a r r a , h vo ri G illa fr ih ligger, er overmaade fru g tb a r paaLevnetsm idler; m e n Jnd - vaanerncs siorsie Handel bestaaer i S a lt . D e ind«

skibe disse V a re paa Kanoer op ad Floden t i l B a r - raconda, og bringe Indiansk K o rn , (tyrkisk Hvede) B o m u ld s to i, E le fa n tta n d e r, noget lidet G uldstov tilbage derfra. D e t store A n ta l a f Kanoer og F o lk , fom bestandig blive brugte t t l denne H a n d e l, g io r Kongen a f B a rra frygteligere for E u ropaerne, end nogen anden Regent i Nærheden a f F lo d e n ; og den­

ne Omstændighed er vel Aarsagen t i l , ar han t ilt a ­ ger sig den R e t, a t have saa svar Jndferstlskold a f

alle de her handlende N a tio n e r. F o r ethvert S k ib , enten der er stort eller lidet, maae der becales om­

trent 2 0 Pund S te rlin g . Denne Told bliver fad- v a n lig m dkravet a f A l k a i d (G ouvernoren i G il«

la ftih ) i egen Person. Ved denne F o rre tn in g har han a ltid er anseeligt A n ta l a f Jndfodre bos sig, h v o rib la n t gierne findes nogle, som ved ievnltg O m ­ gang med Engellanderne have la r t noget afbrudt Engelst. D e cre ved denne Lejlighed overmande

stoien«

stviende og besvarrlige, og bede med saadan A lv o r, lighed og Paatramgen om a l t , hvad der falder dem i V in e n e , a t Kiobmamdeiie, fo r ar blive dem qvir<

rre tvungne t i l ar give dem a lt , hvad de forlange.

D e n 2gde stilede v i tvende cngelste M ile la n ­ gers fra G illa f r ih t il W i n r a i n , en ved den syd- lige B re d a fF lo d e n ved en D u g t liggende lid e n S ta d , som, formedelst sin starke Handel med V o x , b liv e r

> je vn lig besogt a f Europaerne. D o re t b live r sam­

let a f F e l u p e r n e i Skove og bragt her t i l M a r ­ ked. Feluperne ere et v ild t og ustlstabeligt F o lk, som beboer en anseelig S lra k n in g Land, der frem ­ bringer overordentlig meget R iis ; Kiebmandene,

som drive Handel paa G am bia og Caffam anfa, pleje derfore a t forsyne sig i dette Land med R iis , Gee- ber og F ia rk re a lu re , fordi a lt dette er her a t faac svr got K io b . D e n H onning, som Feluperne in d ­ samle, forbruge de fo r det meste selv, t i l a t tilla v e beraf en stank berusende D r i k , som nasten ligner vores M io d .

Ved Handel med Europærerne betiene Felu- perne sig gierne a f en M .rg le r a f M a n d in g o -N a tio - v tn , som taler noget Engelst og er bekiendt med J lv d - baiidelen. Denne M a g le r flu tte r Handelen, men 8>ver med Europaerncs Vidende Feluppcn kun en

^ e l a f B e ta lin g e n : Resten lader han stg forst ud­

hale , naar Feluppen er allerede igien afreist, og

^holder den fo r fln Umage.

. Felupperne have et eget S p r o g , og da deres vandel strdvanlig bliver dreven a f Mandingoerne,

saa

saa finde Europæerne ei Lejlighed tik a tla re d e t; dog h a r jeg funden Lejlighed t i l a t opstrive Navnene paa deres T a l.

Een hedder E n o r >)

T o — S i e k a b a eller L u c a b a T r e — S i s a j i h

F i r e — S i b a k i h r Fein — F u t u k

S e x — F u t u k E n o r y S y v — F u t u k C u c a b a Oe r e — F u t u k S i s a j i h N i — F u t u k S i b a k i h r T i — S i b a n k o n y e n .

D e n 26de forlods v i W i n ta i n og fortsatte vores Neise paa Floden; i Ebbetiden gik v i a ltid fo r A n ke r; eller lode os buxere a f en sorudstik- kct B a a d . Floden er dyb og muddrer; B re d ­ derne bcvoxnemed uigiennem trangeligt K r a t, og det hele n a r ved liggende Land synes a t vare fladt og sumpigt.

G a m b ia e r overmande fisterig, og nogle a f dens ^istearter cre overmaade velsmagende; men saa«

v id t jeg erindrer, er ingen a f dem bekiendt i E u ro ­ pa. Ved M undingen gives mange Haifiste og hoiere op Krokodiller og Flodheste, hvilke sidste ogsaa egent­

lig kaldes F lo d E l e f a n t e r , formedelst deres uhyre lv a re Legemer, og hvide Tander. D ette D y r er et A m p h ib iu m , har tykke, korce Becn og klovede K loer,

<rder G ra s og P la n te r, som vore langs Flodernes B redder, Greene a f T ra e r og deslige T in g . S ie l-

dcn

d den ro v e r det sig v id t fra D ander, som det gierne soger t i l , naar det seer Mennesker komme. Je g har seer cvermaadr mange as dem, men a ltid fundet dem

frygtsomme.

D e n siette D a g efter vores Afrejse fra W in - ta in naaede v i J o n k a k o n d a ; det er en ansee­

lig H andelsplads, hvor vores S k ib skulde indtage en D eel a f sin Ladning. D e n folgende M orgen kom de curopaiske K'iobmamd fra sorskiclligc F a k to rie r, f o r a t modtage deres B re v e , og sporge om Ladnin­

gens Beskaffenhed og Vandie. K apltaincn sendte sirax et B u d t i l D o k to r La id l e y , f o r a t give ham E fte rre tn in g om m in Ankomst. D e n folgende M o r ­ gen kom D oktoren t i l Jonkakonda, jeg tilstillede ham H e rr B e a u f o y s B re v , hvorpaa han sirax giastfrie indbod mig t i l a t blive i sit H u u s , ind­

t i l jeg kiinde finde en Lejlighed, t i l a t fo rts rtte m in Reise videre. D e tte T ilb u d modtog jeg med Tak- nemmelighed, og Doktoren forskaffede m ig en Hest og en Vejviser, saa v i allerede den 5 te J u l i i brede op fra Jonkakonda, og ankom endnu samme D a g s Form iddag K l. 1 r t i l m in gode D a r ts V aaning.

P i s a n i a e r en liden Landsbye, som ligger paa Kongen a fJ a n y s T e rrito riu m ; den bestaaer kun a f et engelst Faktorie og b live r altsaa kun beboet a f Engellamdere og sorte S la v e r. D en ligger ved G a»r- bias B re d d e r, sexten engelste M ile fra Jonkakon­

da. A f Hvide boede ber ved m in Ankomst, fo r­

uden D o k to re n , endnu tvende D rodre A i n s l e p , og disse tiende Personer havde et meget ta lr ig t Tie­

ner-

t<r

nerstab a f S o rte . D e tte lider Etablissement stod ui der Kongens Bestyrtelse, og Europaerne stod«

rr ndt omkring i saa megen A g t og Anseelse hos de In d fo d re ; ar de havde fu ld t op a f hvad Lander frem ­ bringer , og den sterste D eel a f Handelen med S l a ­ v e r, Elfcnveen og G u ld , gik igiennem deres H a n - der

D a jeg kun kunde blive her nogen T id i M a ­ gelighed, saa lod jeg der vare m in forste Omsorg a t lare M a n d in g m S p ro g e t, fo rd i dette nasten ta ­ les over hele A frik a , og jeg ei kunde vente a t fo r- staffe m ig nogen rig tig Kundstab om Landet og dets Indvaanere uden det. D r . L a id le y , som ved et lang O phold i Landet og bestandig O m gang med dr In d fo d te va r bleven S p ro g e t m ag tig, v a r heri m in Laremester. Foruden denne Sprogkundstab sogte jeg ogsaa a t indhente E fterretninger om de E g n e » som jeg vilde besoge. M a n henviiste m ig i den Henseen­

de t i l S l a t r e r n e. D e r er sorte frie K io b m a n d , som staae i stor Anseelse i denne D eel a f A fr ik a , og bringe Negerstavcr fra det In d e re afLandet t il S a lg . Jeg markede sn a rt, ar jeg ei kunde forlade m ig me­

get paa deres E fte rre tn in g e r; th i den rene modsagde a ltid den anden, selv i de vigrigste T in g , og ingen a f dem saae gierne, ar jeg vilde fortsatte m in D ei videre. M en disse Omstandigheder forogede kun m in Langsel efterår erfare Sandheden med egneOme.

Under disse Eestiaftigelser og med B e tra g tn in ­ gen over de In d fo d te s S a d e r og Skikke i et fo r Europaerne saa ubekiendt Land, som tilb yd e r saa

paa-

paafaldendc og ualmindelige Naturscener, fordrev jeg Tiden paa en behagelig M a a d e , og smigrede m ig allerede med det H a a b , ar jeg havde stupper Febe­

re n , som mrsten enhver E»rop.rer er udsat for ved stn forstc.Ankomst t il dette h<x!e Jordstreg. M en den z ire J u l. udsatte jeg m ig uforsigtig fo r Natdu»

gen, da jeg vilde observere en Maaneformerkelse, fo r ar bestemme S tedets Lamgde. D en svigende M orgen angreb Feberen m ig , og jeg blev saa a lv o r­

lig fy g , a t jeg rasede, og m aattc holde m ig inde den storsteDeel asAugust. M ed m in Helbredelse gik det kun langsom; im id le rtid nyttede jeg dog ethvert lider V ie ­ blik, h v o ri jeg befandt mig bedre, t i l a t gaae ud og giere m ig bekiendt med Landets Produkter. Paa een as disse S tre jfe n e r, vovede jeg m ig paa en varm D a g noget v i­

dere end sædvanlig, og fik paa nye Feberen, saa jeg maatte holde Sengen r il den i ode September. M en Sygdom m en v a r dog ei denneEang saa heftig som fe r­

ste G a n g , og om trende Uger v a r jeg igien i S ta n d t i l ar foretage paa nye botaniste Udvandringer, naar V eirer tillo d der; naar det regnede, tegnede jeg P la n ­ ter i m it Kam m er. D r . Laidleys Omsorg og O p ­ mærksomhed bidrog overmaade meget t i l ar lette m ig det Ubehagelige i m in S y g d o m ; i hans Selstab fo r­

drev jeg Tiden paa den uroelige A a rs tid , h vo r Regnen nedfalder som i S tre m m e , hvor qvalende Hcede trykker een om D a g e n , og Freernes Q v a k - ken, ( h v is A n ta l der overstiger a l F o re s tillin g ), eller Hy-rnens strakkelige H ylen foruroelige den Fremme­

des S e v n , eller Pulderen a f den frygteligste T o r­

den

den, en B u ld e r, som man er kan giore sig noger B e ­ greb o m , naar man ei selv har h o rt den, h ve rt O ie b iik vakker ham.

Landet er en uhyre S le tte , bedakt med S kove, som giver det er traskende og eensformigt Udseende.

M en bar N aturen nagret Indvaanerne et romantisk Landskabs Skionheder, saa har den derimod med gav- mildere Haand udstroet Overfledighedens og F r u g t­

barhedens Velsignelser; th i Jorden barer her rig e lig endog uden synderlig D y rk n in g . Engene give fo r- treffelige G rasgange fo r Hjorden, og G am bia t i l l i ­ gemed B u g te n W a lli levere fortresselige Fiste. D e r,

som isar dyrkes, er det saakaldte Kaffee-Kvrn ( t y r - kist Hvede) tvende A rte r a f I lu lc u 8 s jiie n tu « , som kaldes a f de Jndfedre S u n o og S a m o , fremde­

les I io lc u 8 n ig e r og I l n l c u ; b ic o ln r ; det forste kaldes i deres S p ro g B a s s i W u l i m a , det sitgie B a s s i g u i. Disse K o rn a rte r og R iis dyrkes her i stor M a n g d c , desuden have de Jndfodre i S ta d e r og Landsbyer ved deres Huuse H a u g e r, h vo ri de dyrke Z w ib le r, D a m s ') , sorstiellige A rte r G ra s k a r, D andm eloner, Jordnedder og nogle andre Kiokken-

v apter.

I Narhcden a f S ta d e rn e saac jeg ogsaa smaae M a rke r, beplantede med In d ig o og B o m u ld , a f det ferstc giore de T e ie r , og med det sidste give de dem en deilig blaae F a rve .

For

*) En Rod, vlorcmLer r l r r r l . , hvoraf de Jndfebtt

»age Dred.

r ; . F o r a t tilberede K ornet t i l S p i s t , stampe de In d fo d te det i en stor Tnrem orrer (som kaldes i de.- res S p ro g P a l u h ) , in d til det er ude a f B algene, siden rense de det som i Engclland ved Vinden fra A v n e , og stampe der derefter igien i P a luh t i l M eel.

D e t sidste spises i forstiellige Egne paa forsiielliq Maade. Ved G am bia f. Ep. lave de i A lm in d e lig ­ hed en A r t a f Pudding deraf, som kaldes K u s k u s og tilla v e s paa folgende M aade; forst fugre de M ee.

le t , ryste det i ct stort G ra e k a r, in d til det hanger saimnen i smaae K u g le r, som S a g o , derefter ryste de det i en Leerpotte, h v is B u n d er fuld a f smaae H u lle r; denne Potte b liv e r nu fastklinct t i l en an­

den enten med en D e ig a f M eel eller V a n d , eller med K ocm og, og stråledes sat paa Ild e n . I det un­

derste K a r er gierne Ki'ed og V a n d , h v is D unster trange igiennem det everste K a rs hullede B u n d , og stråledes g ie r KuskuS les og aaben. I alle de Egne, som jeg har giennen-reist, va r deten A ndlingsrek.

M a n sagde m ig , a t denne M aade ac tilla v e Meeler paa ogsaa v a r alm indelig paa B a rb a rie ts Kyster, og a t denne R et der ligeledes kaldes Kuskus. Ne­

gerne have altsaa sandsynlig faael denne R et tillig e ­ med N avnet fra M aurerne.

M a n g ie r ogstra her a f M eel en 'anden A r t a f

Pudding,

ng;

A f

A f H u u s d y r finder man bcr de, som v i h. ve k E uropa. S v iin findes i S kovene; men man spi­

ser dem ei gierne. Form odentlig er den Afstye, som Mahomedanerne have fo r dette D y r , overgaser fra dem t i l Hedningene. F ia r v ild r gives overalt og a f alle S la g s , undtagen den kalkuns!« Hane. Perle- honen og den rode Agerhone finder man meget jevn- lig paa M arkerne, og i Skovene opholder fig en l i ­ den A r t a f Antclope (e t D y r som vore R aa e d yr) h v is K io d med Rette ansees fo r meget sm agfuldt.

I b la n r de ovrige vilde D y r i M andingo-Lan- der ere Hyam en, Parcherdyret og Elefanten de a l­

mindeligste. D e t er synderligt, a t de In d fo d te el j nogen E gn a f denne store Verdensdeel kiende Ost- indianernes Kunst, a t tamme dette starke og la rv illig e D y r , og nytte det t i l Menneskenes Tieneste. N a a r jeg fo rta lte nogle a f de In d fe d te , a t man gjorde det i de ostlige Lande, saa udloe de m ig lig e fre m , og raabte den rene G ang efter den anden, D o d -m b a k o n m o ! D e n H vide lyver. Negerne styde E lefan­

ten formedelst Tanderne, som de borttustc for an­

dre T in g t i l d e . som salge Elfenbener r il E uropa.

K loder spise de, og finde det meget lakkerr.

D e t almindelige Lastdyr overalt i A frik a er Eselet. M en t i l Agerdyrkning druges intet D y r , derfore er ogsaa Plougen dem gandste ubekiendr.

M a rka rb e id ct*b livcr sadvankig forretter a f S la v e r med en Hakke, h v is F ig u r er forstiellig i ethvert D is trik t.

D K ,

D e n siette Oktober va r V andet i G am bia ste­

gen t i l dethoieste, nemlig femten F od over det a l­

mindelige Flodtegn. N u begyndte det ar falde, i Begyndelsen langsom , men siden h u r tig ; oste fa ld t det i sire og tive T im e r mere end to lv Tommer. I Begyndelsen a f November havde Floden igien sin sirdvanlige Heide og ogsaa igien Ebbe og F lo d . T i l ­ lige blev Luften mindre fu g tig , hvorved jeg efter­

m anden blev saa fris t, a t jeg kunde tanke paa m in Afrejse; den beste A a rs tid t i l Reiser v a r nu f o r h å n ­ den, Hesten v a r fo rb i; Levnersmidlcr vare nu i O verflodighed og fo r got K io b .

D r . Laidley giorde paa denne T id en Embeds- reise r il Jonkakonda. Je g bad ham om ar fo r­

kkaffe m ig ved sin Indflydelse hos S la te c rn e , S ia - vekiobmandene, Lejlighed t i l , ar jeg kunde giore Reisen i Selstab, og under den naste K o f f lc s (eller K a ra va n s) Bestyrtelse, som afgik fra G am bia t il der In d e re a f Lander; og jeg overdrog ham tillig e at kiobe m ig en Hest og tvende Eseler. Ester faa D ages F o rlo b kom D oktoren tilbage t i l P isa n ia , og lagde m ig , a t der i den terre T id sikkert vilde a f- gaae en K o ffle t i l det In d e re a f Lander, men siden a« forstiellige K iobm and ei endnu havde deres V a re samlede, saa kunde han e> bestemme, N a a r.

M en da Slareerne og der ovrige Folk, h v o ra f Karavanen kom t i l a t bestaae, v a r m ig gandste ube­

kendt , og de ogsaa egentlig vare imod m in P la n , ag overhovedet ei syntes rilboielige t i l a t indlade sig

*Md m ig , og Rejsetiden desuden v a r meget u v is , saa

saa besluttede jeg a t nytte den gode A a r s tid , og a t begive m ig uden dem paa Veien.

D r . Laidley v a r a f samme M e n in g , og lovede ester M uclighed a t serge f o r , a t jeg kunde rcise be- qvem og sikker. Beflurningen v a r fatter og jeg giorde Anstalter t i l Afreise.

D a jeg nu maatte stille m ig fra m in gurstfrie V e n , (h v is Omsorg og Godhed saa uendelig havde forsvdec m it O p h o ld her) * ) , og paa nogen T id tage Afsteed sra G am bias E g n e , saa v ille nogle E fte r­

retninger om de forstieliige N egernarioner, som be­

bor denne store F lo d s B re d d e r, og om deres Handel med de europaiste N a tio n e r, som handle h e r, fo r­

modentlig staae i det felgende K a p ite l paa deres rette S te d .

A n d e t K a p i t e l .

Efterretning om Felnperne, Ialofferne, Fonlahs og Man­

dingos. Lm »andelen imellem Europæerne og 'Afrika­

nerne ved Ganibia, iligemaadc om Forbindelsen imel­

lem Lystbeboerne og Folkene i det Indere af Landet.

In d fo d te i G am bias Egne kunne i mine T a n ­ ker, uagtet de ere fordeelte i en stor M angde a f fo r- sticl-

*) D r. Laidley er ilden ded. Han forlod Afrika i Aa- ret i7>)7 med det Forsat, at rende over Vestindien tilbage t il Engelland, og bede strar efter sin An­

komst xaa BarbaLos.

stielli.qo Stater, dog bringes under ffre Hovedklas­

ser; nemlig, Fe l u per, I al o f f e r , F o u l a h e r

vg M a i r d i n g o e r. -

Iblanr alle disse Nationer er den mahomedaiu ne Religion vel udbredt, men dog er den storfteDcel af baade

og Slaver endnu hengiven til deres Forfadres blinde Overtroe, og disse kaldes af

homedairerne K a f i r s eller Dantrocnde.

O ,n Felupperne kan jeg kun tilfe ie lid e t t il, hvad jeg har sagt i det foregaaendc K apitel. D e ere meget knarvnrne og anfecs fo r uforsonlige. M a n siger endog, a t de forplante deres dodelige H ad med deres Feide t i l Efterkommerne, faa a t en S e n , a f reen darnlig F o le lfe , anfter det fo r en ham paaliggende P lig t , ar var e hans afdode Faders H a vn e r. N a a r den mister hiver ved en pludselig opkommen S t r id , sv»i gierne fteer ved deres Fefter, hvor bcle. Forsam ­ lingen pleier ac vare beruset i M iv d ; saa soger hans

^ldfte S o n , (om han har flere) a t forskaffe sig sin vaders S a n d a le r ( Tof t er ) , som ban rager paa e il­

g a n g o m A a r e t , paa sin Faders D o d s d a g , saa auge, in d til han har funder en passende hellighed lil ac hevne hans D e d , og denne Hellighed rilopder 'fg a ltid tiligere eller sileigcre. M en mange gode

^genftaber holde igieir higev.rgt med denne H avne- M e . S aaledcs ere de f. E . taknemmelige og er- ''-'ndtlige imod deres V elgiorere, og den Troeftab, hvormed de bevare betroet G o d s , er overordentlig,

"der den n.rrv.rrende K rig have de ofte grebet r il aaben, fo r a t forsvare de engclftc Koffardicstibe

K imod

e r

im od franske K apere; og o ft: blev engelst Eiendom a f anseelig V a rd ie en lang T id i W in t a in , og cene og allcne betroet t i l Felupperncs V a r e ta g t, som a l­

tid h ive v iis t den storste N oiagrigbed og S a m v ittig ­ hedsfuldhed red sige Lejligheder. H v o r megetmaatte

man ci onste, ar er Folk a f saadan Fasthed og æ r ­ lighed i Karakteren blev fo ra d le t ved Kristendom­

mens m ild e , velgierende Aand.

Jalofferne ere et v irkso m t, m a g tig t og k r i­

gerske F o lk , som beboer den Landstrakning, der lig ­ ger imellem Senegalfloden og M a n d in g o -S ta re rn e ved G am bia. D o g er det sorstielligt fra M a n d in ­ goerne, baade i S p r o g , F a rve og A nsigrstrak. J a ­ lofferne have ei saa indtrykte Naser og ei saa op- staaende Laber som alle ovrige A frikanere, derfore b live de ogsaa, omendstiont de i Farve ere de sor­

teste a f alle Negere, a f de H vide anseeke fo r de stionneste i denne D eel a f A frik a .

D e ere fordeelte i forstiellige uashangigc S t a ­ ter eller Kongeriger, som ofte ere i K r ig indbyrdes, eller med deres Naboer. I deres Levemaade, Re­

lig io n og R e g e rin g s fo rm , ligne de meest M a n d in ­ goerne , men overgase disse meget i D o m u ld sto ie rs F o rfa rd ige lse ; Traaden er nemlig finere, Tenet bre­

dere og Farven stiennere.

D eres S p r o g , siger man, er r iig t og u d tryks­

fu ld t, og la re s ofte a f de paa Senegal handlende E uropaer. A f egen E rfa rin g kan jeg ei bedomme der, La jeg ei h a r beholdt andet end dels T a l.

E e t heddec W i h »

To — Jan Tre — J a r

Fire — Janet Fem — In d om

Sex — Judom Wihn.

S y v — J u d o m J . a r O tte — J u d o m J a n e t .

N i — F u h k

T i — F u h k a u g W i h t t .

F o u l a h c r n e , i det ringeste de ved G am bia boende, ere fo r det meste a f druunguul A nsigtsfarve, . have dlodt S ilk e h a a r og behagelige A nsigtsrrak.

D e have v a lg t H y rd c liv e t og nedsarsig i alle deK on- geriger, som ligge ved Kvsten, som H yrd e r og Land­

m a n d ; fo r det S tykke L a n d , som de dyrke, betale de Kongen en Afglsr. J e g havde ei under m it O p ­ hold i Pisania h a v t Lejlighed, t i l ar lcrre a t tiende dem notere, men v i l i det Folgende a f egen E r f a ­ rin g sige mere om deres Karakter.

M a n d i n g o e r n e udgiore endelig i alle de S ta te r a f A f t ik a , som jeg har desegt, den storste Deel a f Jndvaanerne, deres S p ro g forstaaes over­

a lt i denne D eel a f Fastlandet, og tales nasten lige

!aa alm indelig. D e ts T a l ly d e , som fo lg c r:

E e t — K i l l i n T o — F u l a T r e — S a b b a

F ire — N a n i B 2

H

Fem — ? u l o S e r — W o r o

S y v — Q r o n g e l o Ot t e — S i e

Ni

? i

El l eve — T o n e n i n g K i l l i n o. s. v . M andingoere kaldes de v e l , fordi de ere op­

rin d e lig udvandrede fra M u n d in g s S ta re n , (foni jeg i det Folgende v il'r a le om) inen Negieringen i alle M a n L in g o -S ta te r ved G a m b ia forekom mig a t virre m onarkist, uagtet R e gi.ringsfornien i deres eget Fadreneland er rep-.ihlikanst. S ouverainens M a g t r r dog ei gandste uindstraniket. Bed ethvert v ig ­

tig t Foretagende, sammenkalder Kongen en F o r­

samling afde anfeeligste M a n d eller fE ld s ie , h v is R aad han maae adlyde, og uden h v is Stem m e han hverken kan simre K rig eller Fred.

I enhver anseelig S rad er en øvrighedsperson, som man kalder A lk a id , h v is Emeede er arvelig og h.vis F o rre tn in g er ar holde over rDrden og indkrave T o ld a f de N e is u d e ; han var tillig e F o rfa d e t ved alle F o rsa m lin g e r, som angaac Processers Afgiorclfe.

Retten vefraaer a f de ansccligsie frie M a n d i S t a ­ den, og kaldes P a l a v e r ; den forsamler sig under aaben H im m el og a lt forvandles ved den med megen H oiridelighed. I Processer dlive Parterne note forhorre og Vidnerne offentlig er aminerede; D o m ­ men bliver gierne biskidr a f der talrige F o lk , som om giver Forsamlingen.

Da

D a Negerne ei have noget S krevet i deres eget S p r o g , saa derande de sig a ltid paa gamle D e d ta g re r; men siden det mahomedanste System har g io rt saa store Frem stridt idkantdem, have de N yeom - vendte tilligemed N eligionslardom m en efterhaanden antagen mange a f Profetens In d re tn in g e r, og hvor Koranen ei er klar nok, ragede deres T ilflu g t t il en K om m entar, A l S e y a r r a , som stal indeholde en fuldstændig S a m lin g a s madomedanste C iv il' og C r i- u>lnal-Love med tilfoiede O p lysn in g e r.

D a Dommerne ofre deraade sig paa strevn?

^ove, som nedvcndig maae vare de indfvdte Hed­

dinge udekiendte, saa have de l deres P a l a w e r (hvad jeg tilvisse ei davde ventet hos A fiikanerne) in d fo rt Advokat, r a f Profession, der, sonr hos os i Engelland foredrage Klagerens eller den Anklagedes

^ " g . D iste Advokater ere mahomedanste Negere, fvm med stor F lid have studeret P rofetensdov, eller ' ^et ringeste foregive det; og saavidr jeg kan de-

^ n im e a f deres Taler, b v o ra fje g b a r hortflere, give

^ 'e i de deste europaifle Advokater noget csrer, cn- ke» i S pidsfin d igh e d e r, eller > den Kunst a t dringe G a g i Langdrag, eller indvikle og fo rv irre den es- Behag. Im e n s jeg v a r i P ija iiia . tild o d der

"g e„ fortreffelig Lejlighed, hvorved de mahomedan- ue Advokater kunde vise deres hele Kunst. T i l f a l ­

dt v a r dette. E n S e r a w o o l l i N c g n s E fe l kommen i en M a n d iiig o -In d v a a n e rs Kornm ark,

^ havde meget odelagt den. M andingoen gred D y - paa sin M a rk og aflivede det strax. S e ra -

w o o l-

w o o lli-N e g e re n sammenkaldte en P a la w e r, fo r a t faae E rsta tn in g fo r sit D y r , hvorpaa han sarte en h o iV a r d . D e n Anklagede tilstod v e l, a t han havde d ra b t E se let, men sagde, a t det T a b , som han leed ved Odelaggelsen i str K o rn , vel gik op imod den S u m m a , som han fordrede fo r Eselet. H o - vedgicnstandcn blev nu ar udfinde Sandheden a f dette Udsagn, o g d e la rd r Advokater forstode saaledes ar fo rv irre S a g e n , a t Forsamlingen blev ophavet ester en tre D ages S e ssion , uden a t have a fg io rr det Ringeste.

M andingoerne cre, i det Heele ta g e t, selska­

belige , milde og rakkelige. Mandene cre sadvan- lig over M iddelstorrelse, veldannede, starke, og kun­

ne udholde svart Arbeide; Fruen'im m erne ere god­

modige , levende og takkelige. Begge K io n s K lade- d ra g r bestaacr i B om uldsroier a f deres eget Arbeide;

M andene bare en los K io le , der nastcn er syet som en Messestiorte, vide Beenklader, som naae r il m id t paa Beenene, S a n d a le r (Tester) og en hvid B o m ­ uldshue. Fruenrimmerncs D r a g t bestaacr i tvende S tykke r T o i, ethvert sex Fod lang og tre F od bred, der eene er vikle t om hivet, og begge de nedhangende Ender tiene isteden fo r K io le , det andet S tykke han- ger stiodeslee ned over B ryste t og Skuldrene.

Denne K ladcdragr er nasten overalt antagen id e n n e D e e la fA srika , og enhver N a tio n s K a ra k te ri­

stiske bestaacr kun i Fruentimmernes Hovedpynt. S a a - ledes bare f. E x . Fruentim merne i Egnen omkring G am bia en A r t a f B in d om H ovedet, som de kalde

J . ' l -

Z a l l a ; det er en smal S tr ib e B o m u ld s to i, som b liv e r vikle t siere Gange n r t om Hovedet over P an­

den. I D o iid o u b«rc de S n o re r a f hvide K o ra lle r vundne omkring Hovedet, og m id t paa Panden en liden G uldplade. I Kasson er Hovcdpyndten iså r z iirlig og sm agfuld, og bestaaer a f hvide S o e m u s- lingstaller. I K a a rta og Ludam ar optaarne de H aarer over en V a lk , ligesom Fruentim m ernebrugre fo r nogle A a r siden i E u ro p a , og udsmykke det med cn A r t a f K o ra lle r fra det rode H a v , som de fra Mekka tilbagekommende P illegrim m e bringe med si g vg salge fo r en meget hoi P r iis . ,

I deres Vaaningshuuses In d re tn in g rette M a n ­ dingoerne sig efter den i denne D eel a> A frik a a lm in ­ delig antagne S k ik , der e r, de lade sig noie med smaae »lbeqvemme H y tte r.

Een fire Fod hoi cirkeldannet Lecrvag, med

<t kugelform ig dannet Tag a f S p a rre r a f B a m b u s ­ ro r er Kongens P a lla d s , og S la v e n s H y tte . L i- Se saa simpel er ogsaa deres Huusgeraad. E t B u n d t R o r, som bliver la g t paa tvende F od hoie S to lp e r, hvorover en M a lte eller Opehud b live r udbreder, tiener t i l S e n g . D e t O v rig e bestaaer i en V a n d - krukke, nogle Leerpotter t i l a t koge i , nogle T ra e - staaler og Flaster a f G r a s k a r , og een eller to lave S to le .

D a enhver fri« M a n d h a r flere K o n e r, saa anseer man det nodvendigt, (form odentlig fo r a t fo-

^bygge Klam m erie) a t enhver Kone har fin egen H y tte ; og alle H y t t e r , som hsre t i l en F a m ilie ,

rre om givnr med et G ia rd e a f B a m b u s ro r, som b li­

ve klovede og flettede. D e t hele Giende kaldes S i r k eller S u r k . E t A n ta l a f flige Giecrder med snevre M ellem rum kalder man der en S ra d . M e n H ytterne blive opvygte ester Eierens oste hecl syn­

derlige Id e e r uden al Regelmasugbed, undtagen a t D orene blive anbragte im od S y d v e s t, fo r a t S o e - lusten kan trange ind.

I enhver S ta d er en A r r a f stor P la d s , un­

der N a v n a f B a n t a n g , som forestiller et N aadbuus og tillig e tiener t i l en offentlig S a m lin g s p la d s . D e t de 'aaer a f flettede N s r , og b liv e r, fo r a t have B e ­ styrtelse imod S o le n , sadvanlig opreist under et stort T ra e . D e r blive alle Forretninger afgjorte, alle N e ts fo rfa n iliiig n holdte, og kcdiggianzerne leire stg der omkring, fo r a t rege deres Pibe og hore N ye- heder. Ogsaa have Mahomedanerne en M i f s u r a eller M o fle e , h v o ri de d a g lig komme sammen fo r a t hede.

H va d jeg h id in d til har sagt cm Afrikanerne, gieldcr kun om de F r ie . som i der Hele overhoved udgior den fierde D eel a f alle Indvaanere. D e ov- rige tre Fierdedeele befinde s ig i en elendig slavist T il­

stand; de maac dyrke L ancet, vogte H jo rte n , og, ligesom S la ve rn e i Vestindien, forrette a lt s v a rt Arbeide, dog strakker den F rie s Oveiherredomme i M a n d in g o -S ta te n stg ei saavidt over S la v e rn e , a t han kan Verove dom L ive t eller salge dem r il en Frem ­ m ed, uden a t have sammenkaldt en P a la w e r, det er, uden a t have stillet dem tilfo r n offentlig fo r R e t­

ten,

ten; dog nvde kun de i n d f o d t e S la v rrd e m ie F o r- le t. Krigssanger eller andre Ulykkelige, som fonne- delst Forbrydelser eller G ield blive fordoim e t i l S t a ­

vene finde ingensteds Bestyrtelse, og Eieren kan uden a l Iiid s tra n k n in g behandle dem, som han fin ­ der for gor. D e t bander sig underriden, ar en men«

nesteljg og anseelig Husbond antager de kiobre S l a ­ ver iblanr fine Tjenestefolk, dersom et S k ib ei er i det samme ved H aanden, og da faae P ornene, om end ei Foraldrene, de indsodle S la v e rs Rettigheder, Ved disse almindelige Anm arknm ger over de forstiellige N a tio n e r, som beboe Gamb.'as Bredder, o>l jeg „ u lade det beroe. O m M andingoerne v il ftg faae Lejlighed r il a t tale mere i det Felgcnde a f min Rcise; det ovrige som jeg anmarkede i Lander,

^ som ei passende fan forbindes med F o rta llin g e ir om mine Reiser, v il jeg samle under eer i Enden a f

^ o g e rr, og ende narvarende Afdeeling med nogle Efterretninger om Handelen.

E t porrugisist Faktorie v a r det forste europaiste Etablissement ved denne beromte F lo d , og det er vet

^ru n d e n ril, a t her er in d fo rt en stor M angde per tu«

Nsslste O rd , som Negerne endnu betiene stg af. Lanaerc ben i Tiden oprerrede ogsaa H o lla n d e rc, E ngellair- vere og Frankere her F a k to rie r, men den egentlige 'Oandel v a r i mange A a r som en A r t a f M o n o p o l i Engella,idernes H ander. F r a n t z M v o r e g ive r t fin Reisebestrivelse E fterretninger om det kongelige oftikanste S elstavs Etablissementer ved denne F lo d , efter hvilke alle,,< Ja m es F a k tv rie t i A aret l 7 z o

bc-

bestod afen G ouve rn o r, en Undergouverner og tvende andre O fficianrer, h v o rtil endnu kom otte Faktorer, tredive S k riv e re , tive Sudalternebetiente og K io v - mcrnd, er Kompagnie S o ld a te r, to og tredive N e- gervetiente, tilligem ed et A n ta l S chaluppcr ogB aade og det d e rtil nodvendige M andstab; og foruden dem fandtes ei mindre end otte underordnede F a kto rre t ved andre Sceder a f Floden.

I den fslgende Tid blev Handelen med E u ro - pa frig iv e t, men derved nasten ganste fo rs ty rre t, saa ar selv den D e e l, fom Engcllamderne endnu have der, er ganste uhctydeiig; de sende nemlig a a rlig r i mere end to t i l tre S kide derhen; og man har fo r- stkkrer m ig , a t hele V .rrd ie n a f den engelske Udfor«

sel h e rtil neppe beleber sig t il rive tusinde Pund S te r ­ lin g . D e Franske cg Danste have ogsaa endnu en liden Andeel i Handelen, og Amerikanerne have l i ­ geledes npelig fo rfo g t, ar sende nogle faa S kibe t i l (Zam bia.

D e V a re , som komine h e rtil fra E u ro p a , be- staae fo r det mcesie i Skydegevahr og A m m u n i­

tio n . Isenkram , storke D rikke, Tobak, B om uldshuer, nogle faa grove Teier og nogle A rtik le r afManchester M a n u fa ktu re rn e , og et lidet P a rtie indianske V a re , G la s p e rle r, R a v og andre T in g , hvorfore de igien tiltuske sig S la v e r , G u id s to v , V c x og Huder. H o - vedarrikelen er S la v e r , men der dele A n ta l, som nu a a rlig udfores, velober sig neppe t i l tusinde. D e fleste a f disse ulykkelige S lagroffere blive bragte ved K aravaner t i l bestemte Tider r il K ysten, mange a f

dein

dem maae vare fra meget sierne Egne i der In d e re s th i Kystbeboerne forsteme er deres S p ro g . O m M a n ­

den, h vo rp a a d c blive S la v e r, v il- c g i der F y gende meddeele de troevardigste E fte rre tn in g e r, som jeg har kundet forskaffe mig.

N a a r der ei findes nogen Leiligbed t i l at salge dem strax ved deres Ankomst, fim blive de fordeelke i de tilgrandsende Landsbyer, in d til et S lavest ib ankommer, eller en sorr S lavehandler tager dem paa S p e k u la tio n ; men in d til den T id blive de Elendige bestandig bundne p a rv iis r il hinanden, og maae strå­

ledes forrette Markarbejde. Jeg maae desvccrre t i i ­ sene, a t de blive overmande streng behandlede, og faae kun sparsom Kost. Prisen paa en S la v e stiger og falder, eftersom der er mange Kiobere, og mange Karavaner ankomne fra det In d e re , men i der Hcele koster en fund ung M a n d imellem ser ren og fem og tive A a r paa S tedet atten t i l rive Pund S te rlin g , ( i 2 6 t i l r g o R ix d a le r). D e sorte S lavehandlere, som bringe, foruden S la v e r endnu andre V are t i l S a l g , forsyne tillig e Soekystbeboerne med J e rn , vellugtende G um m i, P e ltsva rk ogS heatoulou(T rcre- sm or). D e t bliver ved H ielp a f kogende V and truk­

ket a f Kiernen a f en N o d , har samme Fasthed og Udseende som vores S m o r , og g io r baade det og O lir undvæ rlig; Eftersporgselen derefter.er dcrfore t i l alle Tider meget stark.

Kystbeboerne forsyne tillig e det indere Land med S a l t , og t i l m in store S o rg bar jeg paa m in Reis« ofte e rfa re r, a t der er rn kostoar og fieldcn

B a re

V a re der, om endflionr endogsaa M aurerne sende der­

hen en anseelig M a n g d e , som de faae fra S a lr g r u - denie i den store L r k e n , og tiltuste stg derfor B o m -

u ld s to i, K o rn og S la v e r.

M ed denne O m tu stiiin g a f P a re imod h inan­

den maarre i Begyndelsen felge mangchaande Ube- gvemmeligheder, fo rd i de hverken kiendte G u ld eller noget andet hesten« M id d e l, t i l a t udfinde F orstiel­

len imellem forsticllige B ares P a rd ie ; fo r at a fb ie l- pe denne, detiene In d va a n e rn e i der In d e re sig a f smaae M u s li »gestalter, som de kalde K a rm e s ; men Knsthedoerne hielpe sig paa eir anden dem gandste egen M aade.

Jerner v a r i deres forste Handel med E u ro ­ pæerne H ovedartikelen, fordr der v a r gor t i l B a g ­ ben og H uusgeraad, og snart blev det M a a le t, h v o r­

efter man bestemte andre B a re s B a rd ie . E n v is Q u a n tira tB a re a f ethvert S la g s , som om trent h a v­

de en Ie rn b a rre s B a rd ie , kaldtes i Handelssproget en B a rre a f disse P are. T ive Blade Tobak f. E x . kaldtes en B a rre Tobak, fire Kander B r a n d e v iin , (som gierne er for m ildet med Halvdeelen P a n d ) en

B a rre B ra n d e v iin .

M en da Varenes P .rrd ie nodvendig snartm aae falde eller stige, eftersom Markedet er fu ld t eller to m t, faa ansaae man det for »odvendigt ar bestem­

me den noicrc, og de s vide have nu fastsat B a r ­ dun a f enhver S la g s enkelt B a rre kil 2 S k illin g e n - gelst ( z M k . danst om tre n t). Eaaledes siger man

om

VIN

en Slave, som kosier I ; Pund, haner 152 Barrer va-rd.

Ved denne Handel har den H vide n a t u r lig v is sior Fordeel fo r Afrikaneren, som det derfore vgsaa er vanstengt ar blive fa rd ig med. H a n er sig felv bevidst sin Uvidenhed, oger faa »lista n ke lig og va k­

lende, ar Europæeren ci aipeer Handelen fo r virke­

lig s lim e t, svrcnd Kiobesummen er beralt og Lsrika- Neren igiea er afsked.

E fte r disse almindelige D em .rrkiiinger over Lan- og dets Jndvaanere, faaledes somjeg kunde giore ben, under m it O p h o ld i N a r heden a f G a m b ia , v i l kfg ei opholde Laseren langere med In d le d n in g e r,

»'en i Let svigende K a p ite l sortalle omsrandelig og l>oc, hvad der er m odt mig paa m in befvarlige og farlige Neise fra Begyndelsen rndkil Enden.

T r e d i e K a p i t e l .

iitcren reiser fra Pisan'ni og na-er Jcndr — han ttaaer vidor'e tilM e d in a , hovedstaden i Woolli — Sanr- kule med .kongen — Amulerer — kommer r il Kolor —

^^.rrivelse over Mnmbo Jumbo — kommer r il Kud- lchar og naaerLallika i Kongeriger Bonbon.

^ e n 2den Dec. 1 7 9 ; forlod segD r. Laidlcysven-

"abelige V a a n in g . T i l Lykke havde jeg en Neger- l>e»er, som forstod engelsk og mandingoisk. H an v a r w dr i denne D eel a f A frik a , va r i sin Ungdom kom­

men

men som S la v e r i l Ia m a ic a , havde der faser sin F r ih e d , v a r reist med sin Herre t i l Engelland, h v o r han havde cpholdr sig i flere A a r, og havde endelig vendt tilbage t i l sit Fædreneland. D r . Laidley an­

befalede ham t i l m ig , og jeg lejede ham som m in T o lk maancdlig fo r femten B a r r e r , h v o ra f han fik t i og hans tilbageblivende Kone fem.

D r . Laidley gav m ig ogsaa hans egen Neger- tiener, ved N a v n D e m b a med; en rast D re n g , som forstod M andm go- og S e ra w o o lli-S p ro g c t, og ved vores Tilbagekomst stulde have sin F rih e d , naar han vilde tiene m ig troe og opfore sig vel. Jeg forsy­

nede mig med en Hest for m ig selv, et lid e t men m untert D y r , som kostede m ig 7 Pund i o S k illin g , (o m tre n t z r R ix d a le r) og med tvende Eieler fo r mine Ledsagere. A f Bagage tog jeg iaa lidet med mig som m ueligt, nemlig kan Lcvnetsmidler fo r tvende D a g e , nogle G la sp e rle r, R a v og T o b a k , fo r a t forstaffe m ig Provision undervejs; noget Linned, de uundvær­

ligste Klædningsstykker, et S oelstierrm , en Lomme- sextanr, en Kom pas og et Therm om eter, tvende Fuglbosser, tvende P a r Pistoler og nogle andre S m aae-

tin g .

Een frie M a n d , (en Bushcrecr eller M ahom e- daner) ved N a v n M a d ib u , som reiste r il Kongeriget B a m b a r r a , tvende serawooliste S la rc e r, som gik t i l B ondou, og en Reger ved N a v n T a m i fra Kassen, ogsaa en M ahom edaner, som havde rient i flere A a r D o k to r Laidley som S m e d , og nu vilde

*ende hiem r il sin Fsdebpe med hvad han havde spa-

rer fra ' Kr Arbeide, tilbede m ig deres Tjeneste , saa- lunge v i reiste sammen. D e gik alle t i l Fods og dre- ve deres Efeler fo r ved sig.

Saaledes havde jeg ei m indre end fer Ledsa­

gere, i h v is V in e jeg v a r en meget betydelig M a n d , th i man havde fagt dem , a t deres lykkelige Tilbageø komst t i l G a m b ia eene beroede paa min Opholdclse.

D r . Laidley og de H errer A in s lc y havde den Rodbed a t felge m izde tvende ferste D a a r iser med rn D eel a f deres Betjente, og jeg troer sikker, at de frygtede f o r , a t de a ld rig saae m ig igicn.

E fte rå r v i havde sat over W a l l i k r i h k , en A rm a f G a m b ia , naaede v i den samme D a g I i n d i og steege a f i Huuset hos en sort Kone, som tilfo r n havde vurec en h v id K iobm ands K iu - teste, og derfore fo r lr in lig v iis blev kaldet S e n i o r a . O m Aftenen spadserede v i t i l en tilarundsendeLands- bve, som tilh o rte een a f de rigeste S la te c r ved N a v n Jem affu M a m a d u . V i fa n d t ham hiemme, og han. blev saa glad ved 8Eren a f vores V esoq, a t han . stienkte os en smuk K o e , som strax blev stagtet og

tildcels fo n u re r t i l vores A ftensm aaltid.

Negerne spise sudvanlig meget sildig. F o r

" t fordrive Tiden, imens vores A fte n sm a a ltid blev tilla ve t, opfordrede man en M andingoer t i l a t fo r­

tælle nogle lystige H is to rie r, som v i da anherre t trende T im e r. Disse Fortæ llinger ligne de arabiske, vien cre mere muntre. Jeg meddeeler her een i Udkog.

„ F o r endeel A a r siden (begyndte F o rku lle re n ) hseve In d va a n e rn e i D um asansa, m S ra d ved

Gam-

G a m b ia , overmande meget plagede a f en Leve, som dver N a t anfaldr deres H iorde. F o rb lttre t over durae evige Plage, besluttede Folkekar g io re J a g t paa . R o v d y r e t . D e droge u d , fo r a t vpsoge Fienden, og sandt den stiulr i K ra tte t. D e sprede strax paa de», og vare lykkelige nok, t i l a t saare den saa stark, a t den kadre sin K r a ft og fa ld t tilb a g e , da den vilde springe los paa dem. D o g viiste den end­

nu saa megen S ty rk e , a t m anet turde vove a t narm e sig den. M a n raadsiog o v e r , hvorledes man kunde bemagrige sig den levende, fo rd i det vilde vare det sikkcrste B e v iis paa deres Tapperhed, og tillig e ind- rentc dem noget anseeligt, naar de bragte den t il Kv«

sien og solgte den t i l Europaerne. E n gammel M a n d foreslog, a t tage Sparreverrket a f et Hunses T ag og kaste det over Loven, stalde den, imens de narmede sig den, springe los paa d e m , saa behv- vede de kun ar lade Tager falde ned over sig, og fyre igiennem Aabningernc.

„ D ette Forslag blev antager. E r H vtrerag blev aftaget, og Jagerne droge modig dermed t i l Feldrs, enhver havde i den ecne H aand et Skydege- v a r , og bar Taget paadelmodsakte S ku ld e r. S a a - ledes narmede de sig Fienden, som iglen bavde sam­

ler K ra fre r og saae saa »ister u d , ar Jagerne an«

saae der fo r sikkrest a t sorge fo r deres egen S ik k e r­

hed, og bedakke sig med Tager. M en t i l Ulykke va r l'oven a lt fo r h u rtig ; im m s de lodc Taget gaae ned, giorde den et S p r in g , og blev lagen med sine F orfelgere i der samme D u u r, og tilDam asansernes

F o r-

SS

Forfærdelse og Jam m er sondrede de D y re t, den eene

^fter den anden i M agelighed. Endnu er det fa r- k g r , ae fo rta lte i hun E g n denne H isto rie , th i I n d ­ ia n e r n e have derved g io rt sig t i l Latter fo r hele N aboelauget; og man kan ei ophidse dem ved no­

get saa meget, som naar man opfordrer dem t i l a t sange en Love levende."

K ,. i om Eftermiddagen den ?die December tog jeg Afsteed fra D r . L a i d l e p og H e rr A i n s -

" V , og reed med langsomme S k r id t ind i S koven.

E n grandselos S k o v laae fo r m ig, og det i er Land, hvor Jndvaanerne ere ganste raae, og hvor en H v id

>vr det meeste er Gienstand fo r N psgierrighed eller Rovsyge. D e Venner, som du nu har sagt F a rv e l t i l , tankte jeg, ere sandsynligvits de sidste E u ro ­ pæere du seer, og fta nu a f er du udeluft fra deKrist«

»es Selstab. Disse Tanker formorkede m in S i a l ,

"S leg havde vel rcedet »ende M i i l i dyb Eftertanke, som jeg blev forstyrret i mine D rom m e a f en M a n g -

^ Folk, som lob t i l o s , anholdt vore Eseler og r il- t>e,idegav os, a t v i maarre gaae t i l P e k a v a, og mel- os hos Kongen a f W o o l l i , eller betale den sad«

vanlige T old her paa Stedet. F o rg ia v e s sogte jeg a t givre dem begribeligt, a t je g , som ei reiste i Han«

dels forretninger, umuelig kunde betale de A fg ifte r, fom kun angik Slateerne. D e svarede, alle Rei«

ftnde maarre give Kongen en F o r å r in g , og dersom ftg ei vilde det, maarre jeg ei heller reise videre. D a

^ vare talrigere end v i og desuden meget ivrig e , saa ansaae jeg det fo r klogest ar give efter, og gav dem

C sire

ta lle r otte h u n d re d e .n l tusinde H u n ft,- og er efter Landets S k ik omgiven med en hoi Lcerinuur, et G ie r de a f spidse P a le og tornede Buste. M en M uuren er meget fo rfa ld e n , og Gierdet har lid t meget ved H u u s m s d re , som have b o n fla b r Palene t i l B ra n d e . J e g hvede hss een a f Kongens N a rb e fla g trd e , som , med Hensyn t i l Etiketten sagde m ig, a t jeg ei maatte pakke Kongen H aanden, dersom jeg blev ham fore«

s tilt, th i denne F rih e d blev er forundt nogen Frem«

med. J e g vilde nemlig giere ham om E fte rm id d a ­ gen m in O p v a rtn in g , og udbede a f ham Tilladelse

t>l a t reise igiennem hans T e rrito riu m t i l B o n « d o u .

, , Kongen hedde D s h a t t a , og va r den samme a rv a rd iz e O ld in g , som M a jo r H o u g h c o n om taler saa sordcelagtig. Jeg fandt ham siddende sor D e«

ren a f sin H y tte , og paa begge S id e r mange M a n d og F ru e n tim m e r, som sang og flog« d e rtil i H a n - derne. Jeg biisede ham paa del arbodigste, og so«

redrog ham nm Anliggende. Kongen svarede meget n a a d ig , ar han ei allene gav m ig Tilladelse t i l at reise igiennem hans S t a t e r , men vilde endog sorgt sor m in Sikkerhed, hvorefter een a f inmc Ledsagere, form odentlig t i l Taksigelse for Kongens Nedladets«, begyndte ar synge en arabist S a n g , eller snarere at brole, hvorved Kongen og alle de Tilstadevarendt imellem enhver P a u s floge Handerne imod Panden, og udraabte med andagkig Hoikidelighed Am en,

Amen '*). " Kongen lovede m ig ogsaa, a t give mig ^

^kn folg e n d e D a q sikker Leide t i l sit R iges G riru tse r.

Jeg tog Afsteed og sendte Kongen samme D a g s A f?

ren eg A n m ie n in g paa H r . j D r . L a i d l e y - a f r 2 Kander R ilm , b v o r s o r e jeg fik er stort F o rra a d a f

^evnetsmidler a f ham r il F o rw rm g . >

D d n sierbt December gik jeg t ilig om M o rg e s

" tn igien t i l K ongen, fo r a t e rfa re / om man haode' serget fo l nogen V eiviser og Ledsager? Jeg fandvhilns>

^ a je s ta r siddende paa et S k in d fo r en stor I l d , rhst /strilanerne ere overmande kiakne ved den mindste fo ra n d rin g i lufttem peraturen og klage ofre over K ulde, naar en E u ro p a e r ncppe kan holde ud f o l ' Herde. H an modtog mig meget /venskabelig, o g '

^ad mig indstændig, a t .rfstaae f la der Forehavende, deleise det In d e re A f t ik a ; M a jo r H o u g r h o n v ^ r , sagde h a n , bleven om b ra g t, og m ig vilde det

^ k e r ei gaae bedre. Jeg skulde ei bedemme de est-

^ge Egnes Jndvaanere efter W o o l l i s , tb i disse vare bekiendte med de H vide og årede dem, men hiine V^vde a ld rig seer en H v id og v ild e sikker aflive m ig.

rakkede Kongen fo r hans gode Forsorg, men jeg sagde h a m , a t jeg havde noie overvejet a lt og fast v tfiu ite t a t gaae videre tro d s alle F a re r. H a n r y ­

ste.

*) Man

deraf

bar

Mabomedaner, men man »ar forsikkret

Modsatte, -an bad

af

t

den

Tanke, at den

den kommer sta

reee eller Mabomedaner.

stede Hovedet, og tramgte ei-videre irc h M « nzig, m e . sagde kun, a t Vejviseren stulde indssird« s ig ^ E fte r-,- middag,

, K l. 2 kom han v irk e lig , jcg.,tqg..Herfor« 2ls- 2 k

stred fra den gode gamle. Konge, begav m ig paa D eten, og inden-trende -Tirner n a ^ e , v i . K o n d - . s c h y r , en liden L a n d H ye , hvor v i v ild e h lip e N a t­

ten, ovex, Her kiohte, jeg.sor nogle KHr^ssrr es,ssioat.

F a a r , som m in serawoolliste Bci^iser.strav slagtede, yden mange re liM s e H e rim o a ie r,- J o h n s o n , m in

^ o lk , ; som havde forretter S iagterprofesnonen, og en S e ra rvo o lli N e ^e r.,,s o m havde .gqarr. ham t i l Haande derved, ss^ed«. b M e om H M W j e g d i­

lagre S trid e n ved a t g iv ^ d e m hver.ees«.', Negerne betjene M a f dishe K p M . t i l a t bestprre, deres S a - .

tzh j s (Am uleteH-som enhver Neger gicrile b a re r hos s t l. sor Fugtighed ogsbepare dem sikker, . Disse S a< -

phis ere B o n n « ; eller S p ro g a f K oranen, som Prasteme strive paa smaae S tykker P a p iir, og sal­

ge t i l de uvidende I n d f o d « , som tils triv e dem over­

ordentlig m iraculost K raster. N ogle Negere b a re . dem indviklede i Slangehuder om Fedterne, og rroe dervedar vare stkkrofor disse g iftig e D y r s D id ; a n - / dre tage dem med sig i Krigen og in d b ild ^ fig , a t j Fjenden da ei kan ramme dem; men gierne bruger NW i dem som L-rgemidler imod S v g d o y u y e , H ry l- ger og T o r s t. og som en Forstkkljng o m , a t det hoieste Vasen v i l tage den, som cr forw ner dermed,

i Bestyrtelse i alle Livets Begivenheder.

M a n stulde ncppc r r o e , hvor smittende

denne

O vertros e r » t hi omcndstiont

de

ere.Hed-

n im

">nge, og forkaste ganste den mabomedairste L<rre> sag h>lr ftg dvg hverken, funder nqgen Luebereer ester

^ a f ir , som ei, troede paa disse Amulerers astnagtige Grunden derrii mane man sandsynlig soge i ar de In d fo d re i denne D eel a f A frika Miste S k riv n in g fo r en A r t a f M a g ie , og faste mere Lid

k>l M ggiernes Kunst end Profetens S p ro g .

D e n syvende forlod jeg K o n d f c h u r og sov i ' en Landsby« ved N a v n W a l l a eller W a s te n g ; hen ottende mod M id d a g kom v i r il K o la r ; en ansttzllg S t a d , h vo r en A r t a f Masteradeklad-

^ iu g , som v a r g io rr a f L ra e b a rk, og lom hangte i. et T ra e . fa ld t m ig i V in e n e , og efter m in

^diqg e r^,U d sa g n tilh e rte den M u m l) o J u m b o ,

^ e t er en Bussemand, som man finder i alle M a n -

^ M p s ta h e r, og ved stvis H ielp de hedenste I n d ­ s y e r e bringe deres Koner t i l Lydighed; th i da K a f t r s kunne tage saa mange K o n e r, som de kunne ernære, og der ofte er T ilfa ld e t, ar disse geraade i S v id nzed hinanden,- hvor Huusherrens Ansertst V

^ stok M a t fo rlig e denzigien;. saa bliver M u m b o

3

^ k id ar skaffe Fred i H uustt.

Trenne synderlige Retfærdigheds F o rv a lte r ( i

^vein man enten formoder Mandeg selv eller dog no»

ftm han har underrettet o m a lt,) forkynder i henne paafaldrnde Kla-dedragt, våbner med et N ils ,

Ankomst ved et ly d e lig t og tkakkeligt, S k r ig i S k o v a u uden s o rS ra d c n ; saasnarr det hlivgr m erkt, hkgyydcr hans pantoministe R u lle : han kommer i

S r a -

S ta d e n : og begiver sig t i l B a n ta n g , h vo r alle I n d - vaanerne forsamle sig. Konerne er denne Tidende ei meget g la d e lig ; th i da den forkladre er dem gan­

ske ubekiendt, saa fryg te r enhver g ift Kone fo r, a t L e ­ foget er hende tiita n k t; men mode maae de alle, naar de blive opfordrede. M ed S m ig og D a n d s , som v a re r t i l M id n a t, begynder C erim onien; derefter kaster M u m b o sine O ine paa den S kyldige. D e n ­

ne Ulykkelige bliver strax derefter greben, nogen a f- k la d t, vunden t il en P a , og under den hele F o r ­ samlings datter og S p o t pidstetmed M lim bo s R iis . D e t er gyseligt, a t Konerne netop ved flige Leilighe- , der glade sig lydeligsi over deres stakkels Medsostres Skierbne. Denne usadelige Scene pleier a t vare t i l M orgenstum ringen.

D e n niende December fandt v i ei noget V and undervejs og styndre os derfore t i l T a b a k u n d a - D e n i ode omAftrnen kom v i t ilK u n i a k a r y , e nS tad nasten saa stor som K o i a r . D e n ellevte naaede v i K u d s c h a r W o o llis Grandsestad imod L o n d o u , h v o rfra den er adstilr ved enOrken a f tvende D a g s Reise.

M in woolliste Ledsager, som jeg havde givet

»oget R a v for sin Umage, gik nu tilbage, og da malt forudsagde m ig . a t jeg e, a lt,d vilde finde V a n d i V rkenen, saa saae jeg m ig om efter F o lk , som jeg kunde bruge som Delvisere og tillig e som Bandbarere.

Trcnde Negere, som var« Elefanejaaere, tilbede sis d e r til; jeg antog dem, og betalte enhver i F orveje"

trendt

trende B a r r e r ; D a gen v a r im id le rtid fo r der nieeste fo rlo v e n , v i bleve derfore denne N a r endnu i Kudschar.

Omendstionr S y n e r a f en H v id ei er Kudscha- rerne gandste fremmed, da mange a f dem pleje ar bess- ge Egnene ved G anibia, saa betragtede de dog m ig med en B la n d in g a f N y s g ia rrig h e d og L E re frp g t og om A ftm en indbods de m ig t i l a t blvaane en R e o - b e r i n g eller Daddekamp. Tilstuerne stille sig i en Kreds m id t imellem K lam perne, unge starte F o lk , der, som det synes, fra Barndomm en ere vante r il stige Leegeovelser. D e ere ei ifs rte andet end korte Beenklader, og efterat de havs salvet Lemmerne med O lie og G n ie r , krybe de t i l hinanden paa alle F ire . E n L id la n g parere de med Haanden, eller holde den nogen L iid stille udstrakt, in d til een a» dem plud- felig springer r il, tager sin Modstander fa t om Knaerne og overfalder ham ved stn S m id ig h e d eller L is t, dog beholder den S ta rke re r il S lu tn in g e n Overhaand, og efter m it Lykke vilde faa Europaere kunne maale stg med Seierhcrren. Under Daddestriden blive Klamperne holdte i Aande ved Musikken a f en Trom ­ me og synes ar rene deres Bcvagclser rire r dens T akt.

E fte r Kampen folger en D a n d s a f flere Perso­

n e r, som bare sinaae D ielder paa 2lrme og Been,' og selv dette steer ester Lyden a f en Tromme Lam«

douren har i den hoire Haand en krum S t a v , h v o r­

med han frembringer Tonen og med den venstre dam ­ per han In s tru m e n te t, som tillig e tiener t i l ar gi»

*e S ig n a le r, da den ligesom hos os trader istiden fo r