Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Forfattet, udgivet og forlagt af A. C. F. Flinch.

Titel | Title: Comisk Billed-Almanak for 1848

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt i det Schultziske Officin, Fysiske størrelse | Physical extent: 184747 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

1IV0208437Z0

Comijk

48 Sider med 110 Trcesnit. Koster 24 Skilling.

Forfattet, udgivet og forlagt af Xylograph A. C. F. Flinch.

Hos Udgiveren, Pilestrcrde Nr. 84, 4de Sal, gives, mod kontant Betaling, paa 4 Eremplarer det 5te srit.

Kjobenhavn.

Trykt i det Schultzisie Officin.

Februar

131415

202122

27 2829

October

November

December

Populwr Astronmnie.

Naar vi vende Blikket bort fra den Jordtue, hvorpaa vi befinde os, og see ud i det umaadelige Verdensrum, betages vi ncrsten af Svimmel ved at betragte de Myriader af Himmellegemer, som trcede os imsde. Blandt alle disse glimrende „Erscheinungen" er der iscer eet, som mcegtigen drager os til sig, medens dets Straaleglands blan­

der vort Liie, — Hs. Majestcet Kong Solen Denne vor heitelskede Monarch synes at have forfærdeligt travlt, iscer om Sommeren; da er der en Loben og Renden fra den tidlige Morgenstund til den sildige Aften; om Vinteren er der vel mere Ro, faa at Hs. Majestcet kan forfriske sig lidt ved Jagt o. dsl,; men i det Hele taget synes dog Aller- heistsammes Stilling ingenlunde misundelsesværdig. Imidlertid beroer, som bckjendt, hele denne storartede Virksomhed paa et Sandse- bedrag eller et Slags Diensorblcendelse: Hs- Majestcet sidder ganske roligt i sin Lcenestol og lceser Aviserne, medens hele Arbeidet udfores af en Mcengde underordnede Basener, der af Allerhoistsamme til Tak sor deres Uleilighed behandles en Bagatel, skjsndt de i Grunden, naar Alt kommer til Alt, ere af ligefaa god Ertraetion som han;- men saa have de ogsaa til Erstatning fri Lys og Varme, som udbetales dem af Hs. Majestcets Naadessecretariat.

Fleertallet af Allerhsistsammes Undersaatter kaldes Fixstjerner, fordi de, efter paa een eller anden Maade at have taget Embedseramen, have faaet fast Anscettelse. De forlade aldrig deres Plads paa Him­

len, hvorfor de ogsaa af de bevcrgelige Himmellegemer beskyldes for at hylde StagnationSprineipet, for Servilisme o. m. dsl. Til denne Elasse henhorer den store Bjorn (almindelig kaldet „Carlsvognen"

eller „Berlingske"). Redaeteuren, der fungerer som Vognens femte Hjul, kan, formedelst sin Ubetydelighed, ikke sees med det blotte Oie.

Men den mærkeligste af dette Slags Himmellegemer er Nordstjernen eller „Ajobenhavnsposten". Jgjennem Aartnsinder har den vcrret et.simpelt, men sikkert Middel til at orientere sig paa Frihedshimlen, hvor saamange siraalende Ephemerider. have viist sig. Men Tiderne have forandret sig.- kunstige Instrumenter ere blevne opfundne, der fuldkomnere leje Opgaven, og den gamle Ben er geraadet i Forglem­

melse, ncesten Foragt; dog har den med Stoieisme baaret Alt, og den har sorfmaaet for Udkommets Skyld at blive, som dens Collega „Lce- drelandet", et Slags Lommis vo^l^enr eller <Lomet for Grosserer- lauget. Til denne Klasse regnes ogsaa „Aftenbladet" eller Sirius (,,'onndestjernen" kaldet paa Grund af dets Tendents).

En Modscetning til disse stabile Trcemcend danne

Planeterne.

De ere et Slags Mennesker, som aldrig have Ro paa sig; bestandigt maae de vcrre paa Benene, men fcerdes besynderligt nok altid i Nær­

heden af Hs. Majestcet. Grunden dertil er, at nogle af dem staae

^^^^"b^rhold ^ Allerhoistsamme, saa at de niaae holde gode Miner for Apannagens Skyld; andre ere urolige Hoveder, som ikke ville lade sig noie med et slet og ret Embede som Firstjerne, men der­

imod have hsitflyvende Planer f. Er. Alni's, bevcebnet med Ussings gode Svcerd, Venus, ksendelig ved sit snnklende Lehmannslys, o. fl. dsl.

^)>lde man skrive den sidstncrvnte Races Biographie, da behsvede man kun at udarbeide een eneste saadan; thi den Enes Bedrister ligne paa

4

en Prik den Andens. I Begyndelsen af deres Baner befinde de sig, som det hedder i det astronomiske Sprog, i Opposition mod Solen, eller, med andre Ord, skrive med glodende Frihedsbegeistring i „Fædre­

landet", og erholde fra den ene Side for deres Uleilighed Pokaler, Daaser o. s. v., fra den anden Snuus, Nceser, Actioner o. dsl. Der- paa foregaaer der gradviis en Forandring med dem: de tie bom­

stille, underskrive Embedseder og lignende Forpligtelser, indtrcede, for dog at bestille Noget, som Medlemmer i „Maadeholdssoreninger"

blive Directeurer svr Silkeselsiaber, skrive tamme Artikler i „Berlingske"

:c. De stges da at vcrre i Conjunction med Solen, og Enden paa Legen er en lucrativ Ansættelse. — Enkelte af Planeterne have Maaner, der tidligere have udgjort Dele af samme, men senere revet sig lss; de ere fslgelig at betragte som et Slags fraskilte Ge­

malinder. Hs. Kongelige Hoihed Saturn — een af de vcrrste Dri­

vere; thi han behever 29 Aar til at gaae een Gang omkring Solen

— er iscrr godt beflaaet i denne Henseende. Ogsaa vor Jord har en Maane, der er det Samme for den som Thorleifr Gudmundsen Repp sor H. C- Orsted. Snart viser den os nemlig en Deel af eller hele sit smilende Aasyn, ligesom Repp gjer, naar han vil voere Vandinfpeeteur eller vi-, pkil.; snart derimod den msrke Bagdeel: saa truer Repp med at aabenbare Orsteds „hemmelige Synder". Men vor Jord har ogsaa en anden Plage: i eet Aar maa den lsbe eengang rundt om Solen, eller en Vei as 529 Millioner Mile. Paa denne Tour bevcrger den sig med en Hurtighed, der er ncesten saa stor som den, hvormed Molbech skriver Beger eller plsug taler KL. ved Fcst- maaltider. 5847 blev der opdaget en ny Planet, „Jfr. Rasmussen"

kaldet, alene ved Hjalp af en Doppeltlorgnet; forresten var dens Plads paa Himlen allerede bestemt 1846 af den beremte Astronom Leerbeck.

Den tredie Klasse as Himmellegemer er Comcterne, hvortil

„Fædrelandet" hsrer. De bevcege sig i irregulære, ncesten phantastisse -- Baner; i Begyndelsen havde man stor Nefpect for dem, da man troede, at de knnde forudsige Ulykker, som: Krig, Cholera o. s. v.; men man fandt snart, at der var mere „Geschrei" end „Wolle" paa deres fryg­

telige Haler, saa at nu intet Menneske i hele Verden mere bryder sig om dem, natnrligviis med Undtagelse af Prof. Olufsen.

I Almanakker pleie at omhandles et Par andre Naturphcenome- ner, nemlig: Stjerneskud (som: unge Molbech og ditto Grundt­

vig) og Lygtemand (som „Flyveposten"). De beroe paa en ab­

norm Tilstand i Atmosphceren Paa de Steder, hvor de fremkomme, og ere altfaa at betragte som et Slags „Flatulants".

Alle disse glimrende Stjernebilleder ville engang tilintetgøres- Basunerne ville lyde, Elementerne komme i Brand og Universet sor- gaae. Men, naar det bristende Vie under den skrækkelige Forvirring trosteslsst vender sig bort fra den elskede Jord mod Stjernehimlen, da vil det trcrffe den funklende Nordstjerne urokket midt under Ode- lcrggelfen paa sin gamle Plads —

„Hornet af M-sntergade og Springgade Nr. 40, 1ste Sal."

(KL. Ugeabonnemenc modtages).

Naa, Gu' velsigne ham, vor go'e Birkedommer!

Tae inte ilde op, at saa til DauS vi kommer;

Vi ensie ham saamcen et gladeligt Nytaar!

Og bringe ham en Bit' af hvad vort HuuS formaaer.

Det er gammelt Ord: "Man Ovrighed stal hcrdre!"

Vel Munden gjpr 'et godt, men Haanden gjsr 'et bedre?

Thi, naar man godt vil kjpre, Saa maa s'gu godt man smpre.

Og sagde ikke salig Faster:

"Den ene Haand den anden vafler Han seer at vi, som go'e Christne jo, Os holde til den gamle Tro.

Tilbageblik paa Europa i I8-S?

Almindeligt Tordenveir m. m. i heiere Regioner.

Fremblik paa Europa i Z84H

De fem europceisie Stormagter komme i Kog,

og saa ?

.Cn glandsl

Danmark Gl«de over

Og Dig man kalder fattig, Danmark kjcrre Hvo kan med flige Stude fattig vcere?

Danmark og Schleswigholsteen

„To kurrende Duer, To Hjerter i Luer!"

paven og Storryrken

Ajsbenhavnske

Gadescener,

Nei! jeg troer s'gu ikke han vil præsentere.

Det „Bayersie" er forbi

Hm! — Han blev Commandeur, blev han; og hvad blev jeg?

jeg blev en , blev jeg.

14

Der menneskelige Livs smaa Behageligheder.

AahZ jeg er saa glad, at jeg har ventet en halv Time, nu kan jeg, Gud siee Lov! snart — .

Ja, er 'et inte det, jeg si'er: disse hersens liggende Portechaiser ere dog en behagelig Opfindelse.

15

Det er dog, ved Gu'! rart, naar man saadan hviler midt i Naturens Skjed og fryder?sig ved Lcrrken og dens Triller.

Havde den nu vceret af Glas!! — Godt var det, at den ikke var det.

En frugtbar Feuilletonist og Bladene.

Forhandlinger i en Comiiee til Selskabelighedens Fremme.

En „Vedste-Borger

En „liberal Skraaler

En tydsr Udgave af „Didench Menschenschreck

Deutsche Infanteris. „Sie sollen ihn nicht haben.

Dm freien deutschen Rhem!'

21

dansk Eremplar cis „Diderich Menschenschreck."

Dans^ Cavalleri: Hr. General! jeg har den Wre at melde, at der aldeles Intet er passeret!

„Mademoiselle Kyllings Slemme var noget „belagt" iscer i Roula­

derne, der ikke ret vilde frem."

ibn Republikaner.

Ln »vant, miiickons ooa^re leurs cgavns!

"Noget maa der gjsres."

Been-Prosa.

„Enighed i det Væsentlige."

Skolelcereren

24

Livet en Drsm!

Livet ingen Drsm!

—

Spiseseddel.

kule ^Urter.

Kiseozro6.

glledrvck.

klipfisk.

KsssesteA.

Vxeslex.

æbleskiver.

Ucsledoeus.

lioboeuk.

k^jorneskinke.

Lvineliove«! mei!

Ussr xgz.

v. s. V- o, s. v-

Det er ligesom man ta'er det.

35

Huests vits 6i«pergts . . . lo son tunto sventussts,

Lke la morte v un ben per mv!

Operasange og Sangere.

En Dansker. iLn Tydsker.

Ded og Helved!

Jeg er vred!

Jeg er vred! Er wird fich rachen!

Den trols- Wir werden uns rachen,

se Jhr werdet euch rachen,

ffa—a—a—a—al dee! Sie werden sich rachen!

>Ln Italiener.

Billeder af Verden, som den cr

Emdeds'oancn, eller:

„Der er En bag"

— ind i Embedet!

MMM

27

God Dag! Hvor skal Du hen?

Aah, ingen Steder.

Dxd og Pine! saa gaaer jeg med.

En Socrares: Du vil da ikke gjere mig vred, Kone?

X.inrippc: Nei, kradse Linene ud paa Dig, vil jeg.

Socrares: Gjor det, saa flipper leg endelig for ak see Dig.

28

Jeg begriber ikte, hvor han kan gaac hen og kalde mig en Stud den Ore!

— Nu sial De, ved Gud i Himlen! ogsaa ta'e Deres Maste af.

— Men, bedste lille Jomfru! jeg har jo ingen Masse paa.

39

kreditor: Andelig fik jeg ham da fat, den Dcrvel!

Debitor: Ncerved skyder ingen Hare!

Lreditor: Undffyld, Deres Excellence! jeg har en lille Neg . . Debitor: Har min Klodrian as en Tjener da ikke sagt Dem, at

var . . . . reist udenlands?

30

Tillader Deres Hpihed, at jeg „ester Aftale" underdanigst Prisen terer Dem min Consine Rose?

Gydt! Imorgen tidlig kan De hente hende igjen tilligemed . . . Deres Udnævnelse.

Gardewssicieren: Det Satans Hjerne! At det nu inte kan staae stille, mens jeg kommer omkring det.

Dersom den Tordensky ikke er godt malet, scia sorstaaer jeg mig s'gu ikke paa Torden.

/////>

Militan-- og Collegial-Defsrdring

33

» Gamle Minder,"

et Blad af en Somands Stambog.

Tcrnk paa de mange glade Timer, vi tilbragte sammen, og naar jeg, trcet af Dage, er samlet med mine Feedre, da forglem mig ei.

Dette snsker din „Trsster" i Sorgen:

BrokkensBod.

Danske Stemninger og Tilstande Herremand og Bonde.

F o r .

Hvad for No'kt? Er' Reierne inte levcnde?

35

„Jeg hader heil den Skik,

At tage Legemidler ind i Draaber."

2krbsdigft Anssgning.

„Jeg er — som Shakespeare siger — en Mand, der er saa trat as Uheld eg saa mishandlet as Skjablien, jeg er en Mand, hvem denne Verdens nederdræg­

tige Sted og Slag have medta­

get saaledeS, at jeg er beredt til at paatage mig Alt", hvorfor jeg herved tager mig den Frihed at anssge om at maatte erholde den ledige Post ved politiets lobende Forretninger, som kan anssges af dertil qvalifieerede.

„udtjente" Militaire.

ZErbedigst

En Vandkunr-patient.

poreraiter

de fire Temperamenter

Melancholffe. Sangvinske.

Phlegmatiffe Cholerisse.

De fem Aandser

Horelsen

Smagen Felelsen.

Livets Conflieter.

To Actemcr i een Rolle.

Tvende beilende til Een, Og to Haner om eet Been

jeldent kunne Venskab holde.

39

parron og <Llieiit,

„Tet er ^hristenpligt, at l?jc?lpe sin trcengende Naste."

>Ln Godseiers Philosophie:

Hvad bryder jeg om Frihed mig, Naar jeg har Mad og Klcede, Naar jeg kun vorder fed og rig, Faaer „20" for min Hvede?

/

40

Tivoli-,

Rlampenborg-Actien:

priis I ingen Actie lykkelig, fsr den er i sin Grav

lin lj^jeuner » la eorsltzlolte.")

) D^euner Frokost; cor6elelte — en lille Tamp.

4Z

Danske Ordsprog i Billeder

„Man skal .Fjerne" til man faaer — „Smsr"".

„Som man reder, saa ligger man".

43

Man sial smedde naar Jernet er varmt

„Den veed bedst, hvor „Skeen" trykker, som har d^n paa".

/ /

Hvad man i Ungdom nemmer, man i Alderdom ei glemmer

Hvo, der vil ha'e Kjernen, maa kncekke Nsdden

45

Det kommer igjen, sagde Manden, da han gav sin So Flceff

Ester Regn kommer Solskin

den Andens Brpd

Naar (5nden er gvd, er Alting godt ikke sandt?

Folgende,Boger af Undertegnedes Forlag ere at erholde i de fleste Boglader:

AB(L, med over 100 Trcrsnit, koster 16 /?

indb., i Materie 1 Rbd. Dosinef.

Til denne ABC ere felgende Fortsoettelfer udar- beidede af Skoleinspccteur Fred. Frolund:

L.ceseapparat 2 (g) eller

Lcefebog for nederste Klasse i Almueskolerne.

Lcrseapparat 2 (d), en Lcrfebog og

Exem- pelsamling

Priis 32indb.; i Materie 2 Rbd. 43 /? Dosinet.

Lceseapparat^?!, andetOplag, koster10/? indb.;

i Materie med tilhorende Omflag 60/? Dosinet.

Regnetabeller og LTemheder iscer bed Hoved­

regning, til Brug i Skoler og hjemme, afD.E. Rugaard.

Nyt Oplag. — Denne Bog er 24 Sider, indeholder de 4 Species-Tabeller, Forklaring over Mynt, Vagt, Maal 0 s.v. samt flere hundrede Vvelseser'empler, og koster indb.

S /?. En Facitliste medfolger gratis til hvert Dosin.

Endvidere er udkommet:

^'Nedbog for Born

2

3,

SkriftlcrLningsappavat,

Geographie med 24 Landkort af Skoleinspecteur Fv« Frolund og Lieutenant v. Schumacher. 1 Rbd.

Samme Geographie uden Landkort til Brug for de lavere Skoler. 16 /?. Landkortene alene 34/?.

Riimgeographie, frit efter Loervenberg, uden Kort 24 /?; med 24 Kort 1 Rbd. 12 /?.

samt flere andre Skole- og Folkeskrifter, hvorover For­

tegnelser gratis kunne erholdes hos Undertegnede.

Hos Universitetsboghandler Host, Dhrr. Feilberg ^ Landmark i Kristiania, samt hos Undertegnede, erholde Handlende paa indbundne Eremplarer, mod kontant Beta­

ling, 25 pCt. Rabat. —Paa Skrifterne i Materie gives ingen Rabat.

Pilestrcede Nr. 8i,