E l l e v t e K a p i t e l .
Videre Begivenheder i Lejren — Forfatteren indhenter Efterretninger om L o m b u k t u — Desirivelsc over Vcien f r a M a r o c c o til D e n o id n — Ali forstyrrer sin Leir icrngere imod Norden — z»r- satteren bliver medtaget som Fange og forestiller Dronning Fatima — Stor Vandmangel.
«v)eg havde nu allerede tilb ra g t fire Uger her i Lei, som F ange; og nastcn enhver D a g havt?nye
L e
-! ) S
Besværligheder ar kicrmpe med. M ed -ftngsel fulgte jeg E oclens langsomme Lob, og signede dens Aften-- straaler, som udbredte en guulagtig G rands over mm. H ytte s sandige G u lv ; th i da »om forlede mine Undernvkkere m ig og rillode m ig ar tilb rin g e den
lum m erhede N a r i Eensomhcd og Eftertanke.
H m im o d M id n a t bragte man m ig og mine Ledsagere en P o rtio n Kuskus, tilligemed noget Vand og S a l t ; der v a r vores sædvanlige K o s t, oz med
« saadant
5
)»aalrid maatte v i hold« ud t i l Len fo l- gende D a g . Mahomedanerne havde nu Faste, og da M aurerne holde den med rc lig ie s Strenghed, faa tvang de ogsaa mig t i l a t iagrrage den, uden atsperge, om jeg formedelstmin R eligion va r forbunden dertil, eller ci. Im id le r tid stikkede jeg m ig i min F o rfa tn in g og fa n d t, a t jeg bedre kunde taale Hunger og Torst, end jeg havde ventet, og fo r ar fordrive Tiden, lagte jeg m ig efter ar strive Arabist. . E n h v e r, som koM a f N y s g e rrig h e d t i l m ig , bad jeg vin a t l.rre mist a t kiendc Bogstaverne. D erved sysselsatte jeg deres Opmærksomhed og de bleve m ig mindre besværlige.
S a a s n a rt som een kom t il m ig, a f h vis Fysiognomis jeg ei lovede m ig noget G v t , saa bad jeg ham , at forestrive m ig noget i S a n d e r, eller ar låse, kvad jeg havde strevet. og da pette smigrede hans F o r
fængelighed , saa bad jeg kelden forgi<rves.
D a D ro n n in g F a tim a ei endnu v a r ankom
m en, saa brod N li op, fo r a t afhente kende, men da hendes Opholdssted laae tvende Dagrejser fta P e n o w il, saa w aatte de tage Lcvm tsyiidler med paa
B rie s.
Delen. M i v a r faa mistænkelig og m is tro is k , ak han ei spiste as nogen R e t, som ei var. tilla v e t fo r' hans F i n e ; man flagrede derfor« en smuk Koe, stav Kiodet i tynde S k iv e r og rerrede det ved S o e lc n , dette sg tvende Punge med to rre r Kuskus udgiorde hans hele Reiseforraad.
F e r hans Afreise indfandt Negerne flg som' sadvanlig hvert A a r fra L rn o w n t i l M y n s irin a , fok ar forevise deres Daaben og betale deres S k a r i K o rn og Teler. D e vare flet vabnede, ro og rive med G evarer, fire o g h a lvtre d fln d stive medDuer og P ilte , og n rfle n lige saa mange M a n d og Drenge allene' med en kandse. D e marscherede op for Letten, es«
terat deres Vaaben vare besigtigede og smaae T r a t ter bilagte.
D e n r 6de A p r il reifle A li ved M id n a t , i a t b rilh e d fra B enow n. H a n havde kun er lidet Felge Med sig, og man ventede ham tilbage om n i r il r i Dage.
D e n 18de A p r il, tvende D age efter M is M e is e , kom en S c h e rif med S a l t cg andre V are fra W -a l e t.
Hovedfladen i Kongeriget B ir u , iLctren. D a ingen Leld va r i Beredskab fo r ham, boede van med m ig «en Hurre.
Han syntes a t vare en oplyst M a n d og da ban ralre
^ra b is t og Bam barranst, kunde ban rcise sikker i denne D eel a f A ftik a og uden V anflclighed giennrm flere Herrers L e rrito riu m . Saaledes v a r b a n , omend«
stiont bans egentlige Opholdssted v a r W a l e r , end«
og kommen t i l H o ussa og havde opholdt sig nogle
> L o m b nk ru . D a jeg saa omflaudelig spurges-h a «
2
Z8
ham o m , h vo r la n g t der v a r fra W a l e t t i l T om- L u k t u , spurgte han, om jeg havde i S in d e a t reise denne V e l.
D a jeg bejaede det, rystede han med Hovedet og sagde, a t det ei knnde gaae a n ; th i der ansaae man de Kristne for D ia v e lc u s B s r n og Profetens Fiender. A f ham stk jeg ellers folgende E fte rre t
n in g e r: H o u ssa v a r den storste S t a d , som han havde seet - W a l e t v a r iro rrc end T o m b u k r u , men da den laae saa la n g t fra N i g e r e n , og da den fornemmeste Handel kun bestod i S a lt , kom de Frem mede kun sielden derhen. F ra Benow n r il W a le t
v a r t i D agrejser, men Delen ferte ei igiennem no
gen m a rk v a rd ig S t a d , og de Reisende maarre un
dervejs behiclpe sig med M e lk , som de Araber, der vpholdt sig ved Drikkestederne, solgte.
I tvende D a g e gik Deien giennem er sandigk Land, som ganske manglede V a n d ; fra W a l e t t i l T o m b u k r u v a r elleve D agrejser, og man recd fok det meeste paa Oxer. I T o m b u k r u va r mange J o d e r, somalle talte arabisk og forrettede de samme B o n n e r som M aurerne. Paa det S p o rg s m a a l: i hvad E gn T on^buk r u la re. peegede ban med H aan
den mod S ydost. F o r Sikkerheds S k y ld gientog jeg delte S p o rg s m a a l o fte , men han viste a ltid he>l i samme E gn, eller veeg i det hoieste kun en halv Kompasstreg a fim o d Sonden.
D en 2 gde A p ril kom S l d i M a h o m e d M u r a A b d a l l a , en M arokkaner, med fem O m ladninger S a l t i d'eiren. H an havde tilfo rn opholdt stg nogle
M a a
-2
Z9
Maaneder i G ib ra lta r og f i n t saa meget Engelst, ar han kunde giore sig sorstaaelig, H a n fortalte m ig, ar ban havde v a re t fem Maaneder undervejs fra S a n ta Cruz t i l B e n o w n , men havde fordrevet den storstc Deel a f denne T id med sine H andelsforretnin
ger. Jeg had ham a t tilkicndegive m ig , h vo r m an
ge D age han virkelig havde bru gt tilR e is e n fta M a rokko t il B e n o w n , og han angav den paa felgende M aade — T i l S v i r a tre D a g e ; t i l A g a d i e r t r e ; t i l J i n i k e n t i ; ril M a d e n o n fire, t i l 2 a - k e n e h f e m ; t i l S i r i w i n z e r i m e n f e m ; t i l T i - s c h i t t i ; t i l B e n o v n t i , i a lt halvnedsindsrive D agrejser; men de Neistnde opholdt sig sadvanlig ' I i n i k e n og T i s c h i t . Paa dette sidste S te d g ra ver man S te e n fa lt, som er en betydelig H a n d e l-a r
tikel hos Negerne.
Bed S a m ta le med denne S b e r iff og de for- stiellige Fremmede, som kom t il 2ciren, forgik Tiden rer behagelig. M en fra den anden S id e v a r jeg vcrrre faren, end tilfo r n : th i med Hensyn kil m in Kost va r -eg nu ganstc afhangig as A lis S la v e r som leg ei turde sige noget t i l , og ieg fik endnu sparsom
mere Underholdning end selv i Falken. Tvende D age tfte r hinanden havde de ganste forglemr ar sende os Vores sædvanlige P o rtio n . M in D re n g gik t i l en liden tilgrandscnde Negcrlandsbpe, og betlede fra tn H y tte t i l en anden, men fik r i ander end er par Haandfnlder Io rd n o d d c r, som ban troelig deelre med
^>g. Hunger soraarsager i Begyndelsen en'm eget smeltelig Felelse, som efrerhaanden forandrer sig r i l
M a r .
«
1
4
»Mached og S v a g h e d : i denne Tilstand vedergvager en D r ik P a n d , som holder M aven u d v id e t, de svæk
kede L iv s k ra fte r, og fo rd rive r fo r en kort L id enhver Ubehagelighed. Io h n jo n og D em va vare meget bedrovede. D e laae i en bedevend« S lu m m e r ud
strakte paa S a n d e t, og jeg havde megen Umage med a t vaagne dem, eildog naar vores Kuskus kom. Jeg folte ingen Tilboieligded kil S e v n , men havde et konvulstvlst h u u lt Aandedrat, ligesom jeg bestandig sukkede. D e t, som foruroligede m ig merst, v a r en S vatkelse i Scenerne, som forandrede sig tilM 'm a g r, naar jeg vilde sidde opreist. Disse S y m p to m e r for
svandt fs rs t, naar jeg »gien havde spust noget.
V i ventede daglig, a t A l i vilde komule tilbage med sin Gemalinde F a n m a f t a S a h i l , eller fra d e nordlige Egne tilB e n o w n . Im id le r tid havde M a n so n g, Kongen a f D a m b a rra , som jeg ovenfor ha t fo rta lt, bedet om nogen H ielp as R yttere, som stnlde vare ham behielpelig ved Gcdingumas forehavende S to r m . M en M l havde ei allene nergret dette, men endog deruden afstediget Gesandterne med S to lth e d vg F o ra g t. D erover opgav Mansong Gedingumas B e le jrin g , og rustede stg derfore t il et Feldttog imod A l i , for a t havne stg fo r den hans Gcsandtcre tilse«- cd e S p o t.
Saaledes stode Tingene, som et B u d kom den 29de A p r il t i l B enovn med den ubehagelige E fte r
re tn in g , at den bambarranstc Arme« narmede stll kudanrars G ra n d ser. D e ro ve r kom a lt i B e styr
telse 1 hele Egnerr. D m Efterm iddagen kom A lis
So>r
S o n med omtrent tredive R vttere t i l D cnow n og be
falede, a t H rordcine sirax stulde drioes d y rt, Teltene nedbrydes/ og enhver med »aste D a g b ra k n in g vare fa rd ig t i l Afrejse.
D e n gere A p r il v a r d rfore den heele 8err fa rd ig t i l a t bryde op med S oclens Opgang. D a gagen blev kasser paa O x e r, a f de tvende Teltstange blev een fastbunden paa hver S id e a f D y r e t , t i l l i gemed de ovrige Huusgeraad Telrdakkener blev ud
bredt over hele Bagagen og paa der« fane een eller tvende Koner sig, th i de manriste Koner ere flette Fodgiangerinder. Kongens F a v o ritin d e r ride paa Kameeler med en ganst« egen S a d e l, som har en Dcrrchimntel over sig, fo r ar bestykke den imod S se
len.
V ores D e i gik imod Norden. Hen i mod M id dag befalede A lis S e n . ar der heele T og paa tvende Telte n a r stulde tage Deien giennem.en tyk S k o v , fvm laae paa vores heire H a a n d , imens ar jeg blev sendt forud med de tvende Telte, og kom om A f tn e n r il en liden Negerstad ved N a v n F a r a n i , hvor v i leirede os paa en aaben P la d s , i Narheden a f S taden.
Under a l den I i l og F o rv irrin g , h v o ri keiren var opbrudr fra B e n o w n , havde S la vern e ei sorger for P rovision nok, og a f F r y g t fo r, a t det re n v F o r- kaad ei stulde vare rilstra kke lig r, t i l v i havde
"aaer vores Bestemmelses S te d ( t h i ingen uden Al«
^8 Hovedpersonerne vidste, hvor Reisengik hen) fandr dr fo r got a r lade m ig holde en Fastedag.
D a
- D a jeg frygtede fo r, a t der ei vilde gaae m ig bedre den svigende D a g , g itfe g t ilig om Morgenen (Len »ste M a i) r il Negcrflekken F a ra n i, og bad D u t i om ar give m ig noget a t spise; hvilket han ogsaa gjorde meget bereedviiiig, og indbod m ig t i l a t komme hver D a g r il h a m , saa tange jeg va r i Narheden.
Disse gode giastfrie Mennesker blive anseete a f M a u rerne som foragtelige S la v e r.'o g ogsaa behandlede stråledes. Tvende a f A lis Huusstaver, en M a n d og cn K one, som fulgte med begge Teltene, dreve om Morgenen Hjorden r il Lrondene ved S ta d e n , for ar den der kunde drikke. D a Negerkonerne saae H io r
den komme, toge de deres Vandkrukker jog lob a lt, hvad de kunde r il Staden. M en A lis S la v e r lob efter d e m , indhentede dem fo r Portene og tvang dem r il ar bare D a n d e r, som de havde optrukket fo r sig selv, tilbage, ar ose det i Truge fo r deres H io rd , og krakke V a n d saalange, rn d ril deres H io rd havde stuk
ket sin Lorst. S la v in d e n s stolte Overmod gik end
og saa v id t , ar hun stog tvende T ra k a r itu vaa en sort Piges H oved, fordi h u n , ester hendes Tykke,
ei oste Vander h u rtig nok op.
D e n zdie M a i brode v i op fra Egnen omkrinfl.
F a ra n i og kom paa Omveie giennem Skoven om Eftermiddagen r i l A tis L e ir, som v a r langt stmre end den ved E enow n, og opflagen i en tyk E t o v tven
de M ile sra en Negerstad ved N a v n Dubaker. A g gjorde s tr:x A li m in O p v a rtn in g , fo r a t blive fo«
restilt fo r D ro n n in g J a n in a , som v a r kommen med ham sra S a h li. H a n spares ak.glade sigjover m in
»
4
;Ankomst, rystede m in Haand og sagde hende, a t jeg v a r en Kristen. H un v a r a f arabisk Herkomst, meget seed og havde et langt sorc H a a r. D e n T a n k e , at vare en Kristen saa n a r, syntes i B e g y n delsen ar forstrakte bcnde, men da jeg havde besva
ret en heel D eel S p o rg c m a a l, som hun giorde m ig om de Kristnes S a d e r og S kikke, ved en Neger
dreng, som talte M andingoist og Arabisk, syntes hun ar vare mere ubekymret og rakte m ig er D a g e r M e lk , hvilket jeg ansaae sor er gunstigt Tegn. H er
den v a r nu ganske uraalelig og hele N aruren syntes ar lide derunder. Hele Landet fremstillede ei andet sor Vinene end en stor S a n d flade, som v a r bevoxet Med nogle faa smaae T rå e r og en liden ro rn a g tig
2
>axr, i h v is S kygge der hungrige Q v a g afaad der visne G r a s , og Kameeler og Geedcr segte ar klatte stg med Lovet. Vandmangelen v a r her endnu sterre end i B enow n. D a g og N a t vare Trendene omringede a f brolende H io rd e , som stoges med hinanden om ar komme t i l T ru g e t; og den forstrakkelige Torst giorde forstielligc a f dem ra - kmde, andre, som vare a lt fo r svage, t i l a t fagre wed dem, drak begiartig Vandet, som lob fra B r o n , den under Oposningen.A lt i Leiren folre denne Vandm angel, men dog ingen mere end je g , chi omendstient M i tilb o d m ig
^ Vandkrukke, og F a tim a lod mig tilstille noget
" i d « , naar jeg v a r i N o d , saa vare dog M a u re r
ne laa ubarm hjertige, ar de a ltid drev m in Neger, dkeng m edzPrygl tilb a g e , naar han kom sor ar s y
l->«
de Krukken, tb i enhver fan d t der u h e rr, ae en K r l- liens S la v e turde fordr iste stg t i l a t ose B and a f B ro n d e , som vare gravede a f Profeten M aboineks E fterfølgere. Denne Bebandling forffnrkkede end
og faa meget D re n g e n . a r han hellere vilde doe af L o r s t , end fylde Krukken ved B rsnden. M e d e n fo r dette tiltry g lrd e han sig B a n d a f N cgerflavcrnr, som vare i k i r e n ; jeg fulgte hans Exem pel, men fo rg ia v e s ; omendstient jeg bande gav Negerne og M aurerne mange gode O rd. Saaledes tilbragte jeg mangen N a t i en sand tanralist T ils ta n d ; - rh i ncppt havde jeg lukt O inene, ferend m in Fantaste ferte M ig r il de gronne Bredder ved een a f m it Fadrene;
lands Kloder. M ed Henrykkelse saae jeg S rre M - men og iilre ben fo r ar - f t «n vedergvagende D r ik d e r a f — men D ro m n c n felv vakte mig d esvarre, vg jeg fandt mig a ll en c. fanden og nasten dernde a l L o rst m id t i A fttk a s Orke »er.
D a jeg engang i Leiren havde bedet fo riia v c s om V a n d , og lerd dobbelt heftig L o rst a f et Fedet' A n fa ld , vilde jeg om M in e n selv forsege ar gaae t i l Brondene. Jeg listede m ig derfore ved M id n a t- T id e r ud a f M in T e lr. F o r oi a t fvrscilr Veien, th i
Brondene ligge en h a lv M i i l fra S ta d e n , gik ester'Htordens Bdelen. Jeg fan d t M aurerne i d "
samme besturftigcde med ar ose V a n d op, og d a d d e l o m a t lade m ig drikke, men jeg blev viist rNvage med haarde S kie ld so rd . Jeg gik fra en B re n d t i l en an' den/ in d til jeg kom t il een, hvor kun en gao>m"
M a n d og weitde Drenge vare. I e g henvendre
»45,
nu Med m in Begiarring t i l den Gamle, og -han oste strax cn Krukke V a n d op fo r m ig , men da jeg v il
de rage den, betankte han sig, a t jeg v a r en K r i
sten , og frygtede fo r a t Krukken blev vanhelliget ved mine Laber, han oste derfore Vandet i Truget og sagde m ig, ar jeg maane drikke deraf. Truget v a r just ci stort, og tvende K io r drak allerede deraf, men leg vilde ogsaa have m in D e e l; knalede der- fore ned og drak i Kiorenes Seistab med megen B e hag, in d ril der ci v a r noget V and m ere, og stred . nasien med dem om den sidste D raabe.
Paa denne M aade forgik den varme M a im a a - ned, uden ar m in Tilstand havde forandret sig i det D afenrlige. A li anfaae m ig endnu bestandig fo r sin tetmassige F a n g e , og F a t i m e havde t i endnu ta lt
»vget om m in Befrielse, omendstiont hun forsynede Mig rigeligere med Levnersmidler, end jeg. pleicde a t faae i B enow n. Vindens bestandige A s v c x liiig , Skyernes S a m m e n tra k n in g , Lynilden i nogen A f
stand og andre Tegn paa en forcstaaende Regn spaae- mig endelig, a t Regntiden snart v a r forhaanden, i hvilken M aurerne gierne forlade Landet og rrakke tilbage t i l Grandserne a f den store A rken. D e tte 6av m ig Haab om en narsorestaaenhe F o ra n d rin g i Min S k ia b n e ; og jeg besluttede derfore a t oppebie henne Tidspunkt uden tilsyneladende Utilfredshed.
2
" d et lykkeligt T ilfa ld e in d tra f denne F o ra n d rin g tudnu ser, end jeg kunde vente den ester ila re ts T id . Sagen v a r denne. D a de formedelst K rigen fra^ a a rra t i l Ludamar udvandrede Indva a n e re saae,
K a t
rit M aurerne vilde drage hen t i l en anden Egn-, fryg«
tede de fo r deres Fyrstes H a v n , som de havde saa stiandig fo rla d t, og underhandlede med A li o m , at han maatte bevilge dem I to hundrede M a n d m aurist K a v a lle ric , med h vis H ie lp de vilde forsoge a t fo r
d rive D a si fra Gedingum a, th i ferend han blev overvunden eller ydm yget, kunde de hverken vende tilbage t i l deres forrige Opholdssted eller endog kun love sig Sikkerhed i et Nabocrige. F o r a t udpresse Penge a f Kaartanerne fo r sin H ie lp , sendte A li »u sin S o n t i l I a r r a , og gjorde sig sardig t i l a t folge ham om nogle D age. D e tte v a r en a lt fo r gunstig Leilighcd t il m in Befrielse, t il ar jeg stulde forsoniiue den. Jeg henvendte m ig derfore paa S rcdet r il F a t i m e , der, som jeg vel saae, egentlig regierede S ta re n , og bad hende om at udvirke hos A l i , at han gav mig Tilladelse t i l a t folge ham t i l I a r r a . Denne B e g ia rin g blev efter »ogen Berankning naa- digst bevilget. F a t i me va r veltankende og hav
de Medlidenhed med mig. M in e Pakker bleve nu dragne frem a f den store bader sak, som stod i A lis T e lt, og man befalede m ig , a t jeg stulde give O p ly s n in g om , h v o rtil ethvert Stykke blev b ru g t, og hvorledes man betjente sig a f d e t ; jeg maatte paa denne M aade ie la n t andet v if t dem, hvorledes man trak S tre m p e r, S ko vle r og fleerc T in g as og paa.
M ed G lade gjorde jeg dette og nu sagde m a n , at ' jeg om nogle D age stulde have F rihed t i l a t re ift.
N a a r jeg forst va r i I a r r a , trukre jeg, kunde jeg vel le t finde ULvei t i l a t fingre derfra, og i dette
Haab
Haab faae jeg snart Enden paa » lit Fangenstab. J e g afbryder her Traaden a f m in F o rra llin g , fo r a t t il- foie endnu nogle Anmærkninger over M aurernes Land og K a ra kre r, som ei lode sig vel forbinde med Win foregaaende F o rra llin g .
T o l v t e K a p i t e l .
Ecincrrkninger over Maurerne — Efterretning om den store Arken og Dyrene i den.
denne Deel a f A frika ere M aurerne inddcelte i forstiellige S ta m m e r; de frygteligste a f disse ere, faavidt jeg kunde erfare, Stam m erne T r a s a r t og L r e e k e n , som doe ved den nordlige Bredde a f Senegal. Stam m erne G e d u m a , J a f n u og L » d a m a r ere vel ei saa talrige som hine, men dog ligeledes m agtige og kriguste. D e have ingen sal-
»es Herre, men enhver staaer under sin egm Hacrfo«
*rr eller Konge, som regierer uindstr.rnker. I Freds
tider bestiasstiger Folket sig med F a d r if t , og Mau«
terne leve narren a f deres H iorders K ie d. D e ere tNtcn ovcrordenrlig graadige eller afdoldne. Ved de wang« og strenge Faster, som deres R eligion paa- l^gger dem og ved de besvarlige Neiser g ie n n e m O r- Eenen, ere de saa meget vante t i l Hunger og Terst, ttrde udholde beggeDecle med dcnndringsvardig T a a l-
"todighod, men find« de dejlighed t i l a t stille deres
K 2 H
un-»43
H u n g e r, fo rtå re de i et M a a k id saa meget, som en Europcrcr »eppe fo rtå re r i tre. Paa Agerdyrk
ningen anvende de ei synderlig F l id , fordi de t ilt u ske sig deres K o r n , B o m u ld s to i og andre Fornoden- heder a f Negerne fo r S a l t , som de hente fra S a lt - gruberne i den store O rk n.
Formedelst Jordens oprindelige Ufrugtbarhed have de kun faa Produkter t il M a n u fa k tu re r; dog verve de t i l Teltderkkener et S la g s s ta rt T o i a f Gee«
dehaar, som Fruentimmerne spinde i G a rn t il dette B ru g . A f Huden giore de S a d le r , Tom m er, Sarkte og forstiellige andre T in g ; de ere tillig e meger behæn
dig« i a t forferrdige S å re , Knive og K a r a f det J e rn , som de faae a f Negerne, men deres S a b le r og an
dre Naaben, saaveisom G evarer og A m m u n itio n , kiobe de a f Europæerne fo r Negerflaver, som de rove paa deres S tre jfe n e r. D e n storste Handel drive de Med franAc Krobmcrnd ved Senegal.
M aurerne cre strenge Mahomedanere og for
binde med deres S ekts Skinbellighed og Overtro«
tillig e a l dens Jm olerancs. I Benown have de ei M osteer, men holde deres Gudstjeneste paa en aa
ben P lads, som er indbcgnet med M a a tte r. Præster
ne ere tillig e Skolcmcstere. Deres karlinge fo rsa n g sig hver Aften fo r deres T e l t . hvor man forelaiek denr nogle Scncentser a f Koranen og underviser deM i deres Troes Grnndlarrdomnie. D eres Alfabet <r lid e t sorikielligr fra det i d c n r i c h a r d s o n s t c G r a i N -
M atik. D e strive a ltid med Vokal-Punkter.
tes P ra s trr indbilde sig endog a t forstaae noget ak
uven-udenlandst L ite e ra m r; een i Denown forstkkrede m ig , a l han kunde la'se de Kristnes S k r ifte r , hvorpaa han viste m ig en M angde baibariste Bogstaver, hvorom han paastod, a t de vare a f der romerste A l- fader, og sagde om andre, der vare lige saa »låselige, ar der v a r K a i l a i n - I l - I n d i eller Perststt. H ans Bibliochek bestod a f ni Q v a rtb in d , som form odent
lig alle vare a f gudelig In d h o ld , th i N avnet M a d a m e d stod med rode Kogstaver nersten paa enhver
b id e . Disciplerne strive deres Leclioiicr paa tven
de B r e tte r , th i P apiret v a r a lt fo r kostbart t i l dag
lig t B ru g . Drengene vare temmelig flittig e , og syntes r> heller annaiigleK appelvst, ved deres daglige F o rre t
ninger bare de disse fmaae B re tte r hængende over Skuldrene. R a a r en D re n g har la r t nogle fa a B o n - uer uden ad og kan lase eller strive visse S tykker a f 'Koranen, strå troer m a n , a t han vced nok og be
gynder med dette lidet Foeraad afKundstaber stn Lo- dcbane. S t o lt a f sin dardom seer ban med F o ra g t ned paa deularde Negere og griber enhver Leiligbed, t il at vise sit F o rtrin for de a fh a n s Landsm and, som
<i have saa mange Kundstader.
D e n qvindeligc Opdragelse bliver ganste fo r- som t, paa aandelig Opdragelse tanker man ei hos fru e n tim m e r; og Mandene anser ei dens M angel fo r en F e il. D e blive betragtede som ringere D a - ftner i S am m enligning med Mandene og ei opdrag-
"o t il andet O iem ed, end a t sorge fo r -deres strenge Herrers sairdsclige F orn-ielse. V ellyst b liv e r