Gam-G a m b ia , overmande meget plagede a f en Leve, som dver N a t anfaldr deres H iorde. F o rb lttre t over durae evige Plage, besluttede Folkekar g io re J a g t paa . R o v d y r e t . D e droge u d , fo r a t vpsoge Fienden, og sandt den stiulr i K ra tte t. D e sprede strax paa de», og vare lykkelige nok, t i l a t saare den saa stark, a t den kadre sin K r a ft og fa ld t tilb a g e , da den vilde springe los paa dem. D o g viiste den end
nu saa megen S ty rk e , a t m anet turde vove a t narm e sig den. M a n raadsiog o v e r , hvorledes man kunde bemagrige sig den levende, fo rd i det vilde vare det sikkcrste B e v iis paa deres Tapperhed, og tillig e ind- rentc dem noget anseeligt, naar de bragte den t il Kv«
sien og solgte den t i l Europaerne. E n gammel M a n d foreslog, a t tage Sparreverrket a f et Hunses T ag og kaste det over Loven, stalde den, imens de narmede sig den, springe los paa d e m , saa behv- vede de kun ar lade Tager falde ned over sig, og fyre igiennem Aabningernc.
„ D ette Forslag blev antager. E r H vtrerag blev aftaget, og Jagerne droge modig dermed t i l Feldrs, enhver havde i den ecne H aand et Skydege- v a r , og bar Taget paadelmodsakte S ku ld e r. S a a - ledes narmede de sig Fienden, som iglen bavde sam
ler K ra fre r og saae saa »ister u d , ar Jagerne an«
saae der fo r sikkrest a t sorge fo r deres egen S ik k e r
hed, og bedakke sig med Tager. M en t i l Ulykke va r l'oven a lt fo r h u rtig ; im m s de lodc Taget gaae ned, giorde den et S p r in g , og blev lagen med sine F orfelgere i der samme D u u r, og tilDam asansernes
F o
r-SS
Forfærdelse og Jam m er sondrede de D y re t, den eene
^fter den anden i M agelighed. Endnu er det fa r- k g r , ae fo rta lte i hun E g n denne H isto rie , th i I n d ia n e r n e have derved g io rt sig t i l Latter fo r hele N aboelauget; og man kan ei ophidse dem ved no
get saa meget, som naar man opfordrer dem t i l a t sange en Love levende."
K ,. i om Eftermiddagen den ?die December tog jeg Afsteed fra D r . L a i d l e p og H e rr A i n s -
" V , og reed med langsomme S k r id t ind i S koven.
E n grandselos S k o v laae fo r m ig, og det i er Land, hvor Jndvaanerne ere ganste raae, og hvor en H v id
>vr det meeste er Gienstand fo r N psgierrighed eller Rovsyge. D e Venner, som du nu har sagt F a rv e l t i l , tankte jeg, ere sandsynligvits de sidste E u ro pæere du seer, og fta nu a f er du udeluft fra deKrist«
»es Selstab. Disse Tanker formorkede m in S i a l ,
"S leg havde vel rcedet »ende M i i l i dyb Eftertanke, som jeg blev forstyrret i mine D rom m e a f en M a n g -
^ Folk, som lob t i l o s , anholdt vore Eseler og r il- t>e,idegav os, a t v i maarre gaae t i l P e k a v a, og mel- os hos Kongen a f W o o l l i , eller betale den sad«
vanlige T old her paa Stedet. F o rg ia v e s sogte jeg a t givre dem begribeligt, a t je g , som ei reiste i Han«
dels forretninger, umuelig kunde betale de A fg ifte r, fom kun angik Slateerne. D e svarede, alle Rei«
ftnde maarre give Kongen en F o r å r in g , og dersom ftg ei vilde det, maarre jeg ei heller reise videre. D a
^ vare talrigere end v i og desuden meget ivrig e , saa ansaae jeg det fo r klogest ar give efter, og gav dem
C sire
ta lle r otte h u n d re d e .n l tusinde H u n ft,- og er efter Landets S k ik omgiven med en hoi Lcerinuur, et G ie r de a f spidse P a le og tornede Buste. M en M uuren er meget fo rfa ld e n , og Gierdet har lid t meget ved H u u s m s d re , som have b o n fla b r Palene t i l B ra n d e . J e g hvede hss een a f Kongens N a rb e fla g trd e , som , med Hensyn t i l Etiketten sagde m ig, a t jeg ei maatte pakke Kongen H aanden, dersom jeg blev ham fore«
s tilt, th i denne F rih e d blev er forundt nogen Frem«
med. J e g vilde nemlig giere ham om E fte rm id d a gen m in O p v a rtn in g , og udbede a f ham Tilladelse
t>l a t reise igiennem hans T e rrito riu m t i l B o n « d o u .
, , Kongen hedde D s h a t t a , og va r den samme a rv a rd iz e O ld in g , som M a jo r H o u g h c o n om taler saa sordcelagtig. Jeg fandt ham siddende sor D e«
ren a f sin H y tte , og paa begge S id e r mange M a n d og F ru e n tim m e r, som sang og flog« d e rtil i H a n - derne. Jeg biisede ham paa del arbodigste, og so«
redrog ham nm Anliggende. Kongen svarede meget n a a d ig , ar han ei allene gav m ig Tilladelse t i l at reise igiennem hans S t a t e r , men vilde endog sorgt sor m in Sikkerhed, hvorefter een a f inmc Ledsagere, form odentlig t i l Taksigelse for Kongens Nedladets«, begyndte ar synge en arabist S a n g , eller snarere at brole, hvorved Kongen og alle de Tilstadevarendt imellem enhver P a u s floge Handerne imod Panden, og udraabte med andagkig Hoikidelighed Am en,
Amen '*). " Kongen lovede m ig ogsaa, a t give mig ^
^kn folg e n d e D a q sikker Leide t i l sit R iges G riru tse r.
Jeg tog Afsteed og sendte Kongen samme D a g s A f?
ren eg A n m ie n in g paa H r . j D r . L a i d l e y - a f r 2 Kander R ilm , b v o r s o r e jeg fik er stort F o rra a d a f
^evnetsmidler a f ham r il F o rw rm g . >
D d n sierbt December gik jeg t ilig om M o rg e s
" tn igien t i l K ongen, fo r a t e rfa re / om man haode' serget fo l nogen V eiviser og Ledsager? Jeg fandvhilns>
^ a je s ta r siddende paa et S k in d fo r en stor I l d , rhst /strilanerne ere overmande kiakne ved den mindste fo ra n d rin g i lufttem peraturen og klage ofre over K ulde, naar en E u ro p a e r ncppe kan holde ud f o l ' Herde. H an modtog mig meget /venskabelig, o g '
^ad mig indstændig, a t .rfstaae f la der Forehavende, deleise det In d e re A f t ik a ; M a jo r H o u g r h o n v ^ r , sagde h a n , bleven om b ra g t, og m ig vilde det
^ k e r ei gaae bedre. Jeg skulde ei bedemme de est-
^ge Egnes Jndvaanere efter W o o l l i s , tb i disse vare bekiendte med de H vide og årede dem, men hiine V^vde a ld rig seer en H v id og v ild e sikker aflive m ig.
rakkede Kongen fo r hans gode Forsorg, men jeg sagde h a m , a t jeg havde noie overvejet a lt og fast v tfiu ite t a t gaae videre tro d s alle F a re r. H a n r y
ste.
*) Man
ffuldederaf
slutte, at Kongenbar
varet e«Mabomedaner, men man »ar forsikkret
mig detModsatte, -an bad
vel kunaf
roen Delvillie,t
den
Tanke, at den
Almagtige beror enbverandag- tig oprigtig Ben, entenden kommer sta
en Bnshe«reee eller Mabomedaner.
stede Hovedet, og tramgte ei-videre irc h M « nzig, m e . sagde kun, a t Vejviseren stulde indssird« s ig ^ E fte r-,- middag,
, K l. 2 kom han v irk e lig , jcg.,tqg..Herfor« 2ls-2 k
stred fra den gode gamle. Konge, begav m ig paa D eten, og inden-trende -Tirner n a ^ e , v i . K o n d - . s c h y r , en liden L a n d H ye , hvor v i v ild e h lip e N a t
ten, ovex, Her kiohte, jeg.sor nogle KHr^ssrr es,ssioat.
F a a r , som m in serawoolliste Bci^iser.strav slagtede, yden mange re liM s e H e rim o a ie r,- J o h n s o n , m in
^ o lk , ; som havde forretter S iagterprofesnonen, og en S e ra rvo o lli N e ^e r.,,s o m havde .gqarr. ham t i l Haande derved, ss^ed«. b M e om H M W j e g d i
lagre S trid e n ved a t g iv ^ d e m hver.ees«.', Negerne betjene M a f dishe K p M . t i l a t bestprre, deres S a - .
tzh j s (Am uleteH-som enhver Neger gicrile b a re r hos s t l. sor Fugtighed ogsbepare dem sikker, . Disse S a< -
phis ere B o n n « ; eller S p ro g a f K oranen, som Prasteme strive paa smaae S tykker P a p iir, og sal
ge t i l de uvidende I n d f o d « , som tils triv e dem over
ordentlig m iraculost K raster. N ogle Negere b a re . dem indviklede i Slangehuder om Fedterne, og rroe dervedar vare stkkrofor disse g iftig e D y r s D id ; a n - / dre tage dem med sig i Krigen og in d b ild ^ fig , a t j Fjenden da ei kan ramme dem; men gierne bruger NW i dem som L-rgemidler imod S v g d o y u y e , H ry l- ger og T o r s t. og som en Forstkkljng o m , a t det hoieste Vasen v i l tage den, som cr forw ner dermed,
i Bestyrtelse i alle Livets Begivenheder.
M a n stulde ncppc r r o e , hvor smittende
denne
O vertros e r » t hi omcndstiont
de
stresse Negereere.Hed-n im
">nge, og forkaste ganste den mabomedairste L<rre> sag h>lr ftg dvg hverken, funder nqgen Luebereer ester
^ a f ir , som ei, troede paa disse Amulerers astnagtige Grunden derrii mane man sandsynlig soge i ar de In d fo d re i denne D eel a f A frika Miste S k riv n in g fo r en A r t a f M a g ie , og faste mere Lid
k>l M ggiernes Kunst end Profetens S p ro g .
D e n syvende forlod jeg K o n d f c h u r og sov i ' en Landsby« ved N a v n W a l l a eller W a s te n g ; hen ottende mod M id d a g kom v i r il K o la r ; en ansttzllg S t a d , h vo r en A r t a f Masteradeklad-
^ iu g , som v a r g io rr a f L ra e b a rk, og lom hangte i. et T ra e . fa ld t m ig i V in e n e , og efter m in
^diqg e r^,U d sa g n tilh e rte den M u m l) o J u m b o ,
^ e t er en Bussemand, som man finder i alle M a n -
^ M p s ta h e r, og ved stvis H ielp de hedenste I n d s y e r e bringe deres Koner t i l Lydighed; th i da K a f t r s kunne tage saa mange K o n e r, som de kunne ernære, og der ofte er T ilfa ld e t, ar disse geraade i S v id nzed hinanden,- hvor Huusherrens Ansertst V
^ stok M a t fo rlig e denzigien;. saa bliver M u m b o
3
u m v o kaldt frem som M e g le r, og ham lykkes det^ k id ar skaffe Fred i H uustt.
Trenne synderlige Retfærdigheds F o rv a lte r ( i
^vein man enten formoder Mandeg selv eller dog no»
ftm han har underrettet o m a lt,) forkynder i henne paafaldrnde Kla-dedragt, våbner med et N ils ,
Ankomst ved et ly d e lig t og tkakkeligt, S k r ig i S k o v a u uden s o rS ra d c n ; saasnarr det hlivgr m erkt, hkgyydcr hans pantoministe R u lle : han kommer i
S r a
-S ta d e n : og begiver sig t i l B a n ta n g , h vo r alle I n d - vaanerne forsamle sig. Konerne er denne Tidende ei meget g la d e lig ; th i da den forkladre er dem gan
ske ubekiendt, saa fryg te r enhver g ift Kone fo r, a t L e foget er hende tiita n k t; men mode maae de alle, naar de blive opfordrede. M ed S m ig og D a n d s , som v a re r t i l M id n a t, begynder C erim onien; derefter kaster M u m b o sine O ine paa den S kyldige. D e n
ne Ulykkelige bliver strax derefter greben, nogen a f- k la d t, vunden t il en P a , og under den hele F o r samlings datter og S p o t pidstetmed M lim bo s R iis . D e t er gyseligt, a t Konerne netop ved flige Leilighe- , der glade sig lydeligsi over deres stakkels Medsostres Skierbne. Denne usadelige Scene pleier a t vare t i l M orgenstum ringen.
D e n niende December fandt v i ei noget V and undervejs og styndre os derfore t i l T a b a k u n d a - D e n i ode omAftrnen kom v i t ilK u n i a k a r y , e nS tad nasten saa stor som K o i a r . D e n ellevte naaede v i K u d s c h a r W o o llis Grandsestad imod L o n d o u , h v o rfra den er adstilr ved enOrken a f tvende D a g s Reise.
M in woolliste Ledsager, som jeg havde givet
»oget R a v for sin Umage, gik nu tilbage, og da malt forudsagde m ig . a t jeg e, a lt,d vilde finde V a n d i V rkenen, saa saae jeg m ig om efter F o lk , som jeg kunde bruge som Delvisere og tillig e som Bandbarere.
Trcnde Negere, som var« Elefanejaaere, tilbede sis d e r til; jeg antog dem, og betalte enhver i F orveje"
trendt
trende B a r r e r ; D a gen v a r im id le rtid fo r der nieeste fo rlo v e n , v i bleve derfore denne N a r endnu i Kudschar.
Omendstionr S y n e r a f en H v id ei er Kudscha- rerne gandste fremmed, da mange a f dem pleje ar bess- ge Egnene ved G anibia, saa betragtede de dog m ig med en B la n d in g a f N y s g ia rrig h e d og L E re frp g t og om A ftm en indbods de m ig t i l a t blvaane en R e o - b e r i n g eller Daddekamp. Tilstuerne stille sig i en Kreds m id t imellem K lam perne, unge starte F o lk , der, som det synes, fra Barndomm en ere vante r il stige Leegeovelser. D e ere ei ifs rte andet end korte Beenklader, og efterat de havs salvet Lemmerne med O lie og G n ie r , krybe de t i l hinanden paa alle F ire . E n L id la n g parere de med Haanden, eller holde den nogen L iid stille udstrakt, in d til een a» dem plud- felig springer r il, tager sin Modstander fa t om Knaerne og overfalder ham ved stn S m id ig h e d eller L is t, dog beholder den S ta rke re r il S lu tn in g e n Overhaand, og efter m it Lykke vilde faa Europaere kunne maale stg med Seierhcrren. Under Daddestriden blive Klamperne holdte i Aande ved Musikken a f en Trom me og synes ar rene deres Bcvagclser rire r dens T akt.
E fte r Kampen folger en D a n d s a f flere Perso
n e r, som bare sinaae D ielder paa 2lrme og Been,' og selv dette steer ester Lyden a f en Tromme Lam«
douren har i den hoire Haand en krum S t a v , h v o r
med han frembringer Tonen og med den venstre dam per han In s tru m e n te t, som tillig e tiener t i l ar gi»
*e S ig n a le r, da den ligesom hos os trader istiden fo r
sorC vinm andoord. K o r r fv r Vaddekam pm s.Begvn«
delst', siaaer han fo r E r . A l i b a n s t -— ^ . - f a r t e r E d e r" hvorefter alle Tilstuerne f r u e u g ^ eg naar Kampen endelig stal begynde, bliver stagen A m e t e ,
A m e r e — flaae t il. . .
O m Aftenen gav man mig cn D u k r il F o rfris t- ni ug, der smagte fuldkommen som meget > got engelst G ll. D e r interesserede m ig ar vide d e ts M h a v riin g , og jeg erfarede rU m in F orundr ing st ar der: virkelig v a r tilla v e r as K o rn , og a t dette b le vi Fsiveien g io rl r il M a l t , om trent ligesom Hveden rE a g e la n d . E n Roed afdehazelig B itterhed bnlgesilkedeg.for Humle.
^ D en 1 2 re om Morgenen erfarede jeg, ar een a f mine E lefantjagere va r gaaer b o r t;.fo r ae de andre r i stulde folge hane T rem pel, lod jeg.stutLderes Ka«
lavasser fylde med B a n d og med D agbrakningen t ilf traadre jeg m in Rejse gieanem O rbcaen.'' . .
-D i havde neppe lagr rn M i i l tilbage, fsrcnd mine Ledsagere gjorde H v il. fo r a t berede en
<3
a p h i , paa der ar der el underveje stulde mode dem noget O n d r ; t i l S lu tn in g e n laste de rre Gmtge efter hine anden et P a r S p ro g ^ spyttede paa e n < L « n , kastede den derefter m id t paa D eien, og droge nu med frist M o d vid e re , i den O re rb e v iis irin g , ar Eteenen havde rager a lt der Onde paa stq, som kunde bevage de hsiere M a g te r tik a t stade os.
O m M iddagen kom v i t i l er stort T ra e , som de Jndfodte kalde R im a Taba. D e rv a r bebangrmeden u ta llig M angde P ia lre r, og smaae T o ijiu in p e r, som de Rusende form odenlig have opharrgt paa d u s G r »
nc.
"e, for at Mendegivs Vandringsmanden-,. - t hef var Ba„h j Narheden.. Ren delte. er ved Tidens, Langde bleven.en saa h<ltigSktk/.ar ingen vo.vex-.ar, gaae for!ri Lr>rtt. »hen gr harigenoget derxaa. Og- saa jeg hangre er Stykke Lo« derpaa. .« '
D a min Veiviser .sagde, ar her j, Nærheden- maatte o.rre e;i Kilde eller S ve., saallohjegMeler«.
N« lassse afsog give F o c r, .im e n ll.v j ndhvitede'os o L vcher^vaMde os -f..y -rrs - Ko,r?-ad. - Im itz lm id ud
sendte jeg en E le fa n tllr g r r^ L g t.o p s o g e den..deprr-;
rende B r o n d , med det F o rs a t, a t blive der N a tte n v v e r, dersom her v a r Band.'^Negeren fandt en D a in ,
^e n Vandet v a r tyk og m udret, og ved Bredderne saae man S p o r r a f ep n y ilig '. udstukket.Ild og Lev-
"'»ger a f Fodcyare; et Tegn. t il, at Reisendeester N o tere for ej ldng T iid stden havde fo rla dt S tedet.
"eH eiviscre ftygtede fo r det sid ske og tilrqadte m ig verfore, a t gage hellere hen lis es ander V a n v i d , s^» p i , efter deres Forsikkrina, sikker vild? naae
^enimob A fte n ."
V i begave os derfore strax igien paa D e i< n l Ktsksen blev otte, inden v i naacde det , og da v i dgre meget tra tte afdeu lange Dagrejse, sag a n k rn d -,
^ pi ep stor I l d , og lejrede es omkring den, o w g i-, ven a f pore Lastdyr, er Loste stud fra S fo v e n paa.
den b lo tte .M a rk . Negerne dieve enige om, ar holde
^
4
gt.een ester den »uiden, Zeg ahncdestet ingen 8 a rc , pien E g e rn e havde paa-hele Reisen en ube- ,^fsvelig T r y g t fo r S trarenreuere. S a a snare som -brod frem , fyldte v i vore S u f r o e r , eller j r " ' " ' . . . . . . . . - d l « .
44
F la ste r, og T rarskarm ev V a n d a f G s e n , og begave os pa» Veten r il T a l l i k a , den fsrste S ta d i B o n b o n , som v i naaede den i zde Dec. K l. 11 om For«
middagen. Jeg kan el forlade W oollierne, »den a t roest dem fo r, ar de overalt modtoge mig meget ven-, stal>elig»"og ar jeg over deres hjertelige Modtagelse om M e n tn forglemte D agens Besvcrrligdedcr.
OmendstiomdenafrikansteLevemaade ei behagedemig, saa fandt jeg dog sn a rt, ar Banen g ie r-a lle sinaae UdeqveM M tiightdcr raalelige. . . . .
^ - . . - ,L
»NB » b e
F i e r d e K a p i t e l . ^ ^
' > . r
Nogle Efterretninger vin Zi draqnerue l Tallika — Dn-
" , komst i K u r k e r a n v — Ziikcrie ved Zloden z a l e m e
— Ankomst i F a t t t cond' a — Samtale med A l»
' ma mi . Kongen af Dondvu — Lnd»t Brseg HSs Aon«
' gen og hans Avner og oenjrabellg Lfsteed. Ankomst t ) o a g .
a l l i k a , Grandststaden i D o n d o u imod W o o l- l i , blever beboer a f mahomcdanste Foulaher. D e giennemrrcrkkende Karavaner plcie a t forsyne sig her med jfevnersmidler og indkiebe E lfenbern, tb i I n d - vaanerne eroovede Elcfanrjcrgere og meget velhaven
de ved J a g t og Handel. E n a f Kongen i B o n d o u bestikker Embedsmand residerer h e r, han maae i T i
de give E fterretning om Karavanens Ankomst. D e n T o ld , svm Karavanen her betaler, b live r regnet
tf-<fter Eselsladnknger, og m aaraltsaa betale en bestem- T axr fo r ethvert lastet E f e l, som den forer med sig.
Jeg tog m in B o c p a l i cn Toldforpagters H u n s , og aftalde med ham , ar ban si ulde fore m ig fo r fem B a rre r t i l Kongens Residents. F e r m in A.rcis«
strev jeg nogle Linier t i l D r . L a i d l e y , og leverede , m it D rev t i l Anforcren fo r en K aravane, som just stulde afgaae t i l G a m b i a . D e n bestod a f fem Med Elfenbeen belastede Eseler; a f de store Tander barer Eselct tvende i G a rn paahver S id e ; de mindre tte indviklede i Huder og befastede med Reeb.
D e n 14de December forlade v i T a l l i k a og Eecdeom trenttvendeM iil roeligafsted, somdern ed eet opstod en hastig O rdstrid imellem Smeden og en anden a f mine Ledsagere. D e t er m a rkva rd ig t, at cn Afrikaner
>or lllg iv e r S la g end et S kie ld so rd over dans For«
a ld re ..S la a e m ig , men stia l ei m in M oder u d " er kn alm indelig Talemaadc hos S laverne. Denne A r t a f Fornærmelse havde opbraarden cenc saa meget, ae han trak stn S a b e l imod Sm eden, og vilde sikker have cndr S trid e n meget a lv o rlig , om ei de andre havde listet ham Sabelen a f Handerne. Endelig rraadte leg imellem Smeden, paabod ham Tausbed, og den anden, som bavde U re r, truede jeg med a t nedlagge ftm cn R over paa S te d e t, om han fo r Eftertiden trak S adelen, eller begyndte nogen T ra tte med nogen a f mine Folk.
Denne Trudscl virkede, og v i reede fo rtra d e lig ben hele E fte rm id d a g , in d til v i kom t i l en dyrket S le tte , h v o r et Antal smaae Landsbyer laae adspredte
kun«
ru n d t om krin g .' I een afdem, v e d R a v u G a n a d o bleve. v i Natren over. E r gor A frensm aaltid og smaae F o rå rin g e r dilagte T ra tte n imellem mine le d sagere og der v a r allerede temmelig s ild ig t, inden no
gen af os fa ld t i S v v n . D i underholdt vs med en omrrakkende S a n g e r. som fortalte smaae Historier og sprite smaae A rter, i det han blaste overen spandt S tre n g og snog den listige med en liden S ta v .
' D e n femtende December ved Dagbrakningen roge mine serawoolliste Relsekammerarer Afsteed fra m ig med mange B o n n e r fo r m in Sikkerhed- , Een M i i l fra G a n a d o sårrs v i over en A rm a f G a ru
i n a ved N a v n N e r i c o. Bredderne ere steile og begroede med S iv . I Flodens S iiin r gives en M a n g l e store M u s lin g e r, men som de In d fo d te ei spisen
Im o d M iddagen, da S o le n brandce fry g te lig , h v i
lede v i tvende Tim er i Skyggen a f et T ra e , holdt vores M a a lrid a f M rik og stodr K o r n , som v i kievte a f Foulabste H y rd e r, og ved Soelens Nedgang naaedc v i K u r k a r a n v , hvor Smeden havde nog
le Beflagrede. H e r holdt v i et P a r Rastdage.
K u r k a r a n y er en mahomedanst S ta d , om gi
ven med en hoi M u u r og bar en Mostre. J e g fik ber cr A n ra l arabiste Haandstrister ar see, isår et A fs triv r a f den ovenomtalte B o g A l S c h a r r e . M n re b u eller P rasten, som besad den, laste nogle fo rtrin lig e Steder a f den, og oversatte dem for m ig s M a n din g o - S p ro g e t. Jeg viiste ham derfor R i- c k a r d s o n s arabiste G ra m a rik , som han overmaa- be meget beundrede.
O m Aftenen den anden D a g d m r ?de Decem
ber brede v i iglen op fra K u r k a r a n p. E n ung M a n d , som vilde hente S a l t fra F a t t e c o n d a , begav sig paa Leien med os. Henimod Aslen naae- be vi. D u g a i, en liden Landsby«, om trent tvende M iile fr a K u r k a r a n y . H er forsynede v i os med Levnetsm idler,. som vare saa lerre, a t jeg kiobte en herlig Koe fo r sex smaae S ty k k e r R a v ; chi jeg nxrrkede, ar mine Reifekammerarcr soregedes tlle r loge a f , eftersom Kosten behagede dem.
D e n folgendc M o rg e n fortsatte v i igien vores
^eise videre, og da er A n ta l F a u l a h e r og des
uden andre stoge sig r il os, saa havde vorvs Tog rer r t meget ftytzreligt lldfeende, og v i behevede ei ar srpgre for ar blive plyndrede i Skovene.
Negerne have en egen M a a d e , at bringe de trevne Efeler r il lydighed paa. D e klove er Trae«
green, give Efelet den klovede Ende som Bidselet o f en Lom me i M u n d e n , og binder dens Ender'igie r lommen over H ovedet; den uklevede Ende hangcr oltsaa fra M unden n cd t i l J o rd e n ; den maae vare saa la n g , ak den bererer Jorden, om D y re t stulde lade Hovedet synke; den maae a ltja a foraarsage et heftigt S te d imod Tanderne, naar den siaaer an ln>»d Nodder eller Stcene. Efelet ma rker Let snart, barer Hoveder o p rcist, og gaaer meget roelig og k.tavit>rri»k. D e n bele Anstalt feer la tte rlig nok u d , Men er bleven prover ved E rfa rin g og alm indelig B ru g hos S t a r r e r n e .