vli»
r ; »
bliver viklet m id t om K ro p p e n , og h v is t i l Ior.den nedhængende Ender liene istedcn fo r K o le . T i l Dverdeelen a f Lette brede S tykke T e i ere stvende fiir - kanrede sastsyede, er bag t i l og er ander foran, som blive sammentrukne over Skuldrene og fasibundne.
Hovedpynter bcstaaer i et B in d a f samme T o i a f nlige B re d d e , stråledes a l de med dets bredere Deele bedække Ansigtet, naar de gaae i S o e le n ; ofre kaste be ogsaa, »aar de gaae ud, et S lo e r over sig, fra Hoved t il Fod.
Fruenlim m ernes Bestiaftigelser ere i F o rh o ld t i l deres Velstand forstieliige. D ro n n in g F annie og nogle D a m e r a f hoi Rang tilbringe deres T id , lig r- lom vore europa iste D am er a fS ta u d , det er, de give og modtage Besog, holde deres Andagt og beundre deres Skionhed i S peiter. Fruentim m er a f den rin gere Klasse bestiastige sig med allehaande huuslige Ardeider. D e ere sorstrugelige cg snaksomme; og ore de i ond dune, saa maae deres S la v in d e r u n d r gielde dersore, som de behandle med grandsclos De«
kpvtisme. Disse S la v in d e rs Tilstand er meget bekla
gelig. Ved D agbrakningen maae de hente V and i store
» la s t« , som de kalde G i r b a s , a f B re n d e n e ; og Naar de have staffér V a n d nok rilveie fo r Huusfolke- Ne og Hestene, som M aurerne kun steldcn lade gaae Ell Brendene, for den heele D a g , maa de stampe Korn og tilla ve Levnetsm idler. A lt delte stecr un-
^ r aaben H im m e l, og de stakkels S kabninger ere, udsalte fo r tredobbelt Heede, S oelvarm e, brernden-
^ S a n d og K o g ild . I Mellemtiden maae -c rense Tel>.
tene.
tene, g is r e S m o r og forrette andre huuslige A rbci- „ . der. D e rfo re faae de mager Kost og blive grusom
st affede fo r den ringeste Forseelse. A K D e Ludamarste M aurers Klædedragt er kun li-
det forstiellig fra Negernes, som jeg i det Foregaaen- m de har bestrever, undtagen a t de aste bare den ma- rs!
pomedanste S ekts karakkerististe T e g n , Turbanen, I fom fo r det meeste er g io rt her ,af hvid B o m u ld sto i. ! ta n g t S k ia g giore de ogsaa meget a f som et T e g l i paa deres arabiste Herkomst. T i l denne horte ogsaa I A l i og i det Hcele taget have M aurerne et kort stridt r sort H a a r. - M i t S k i ag v a r der eeneste, som gav I dem fordeelagtige Tanker om m i g ; det v a r og saa I strakkelig la n g t , ar det enten maatte opvakte D el- '
behag eller Misundelse. Jeg er overbeviist om , at de ofte have ra n kt hos stz selv, delte S k ia g v a r dog fo r gor fo r en Kristen.
D e reneste S yg d o m m e , som jeg bemarkede fom herstende bos M a u re rn e , v a r afver kende Feber ! og der rode F lo d . Kuren bliver tildeels bevirket ved A rka n a a f gamle Q v in d e r, eller overladt t i l NatU- ! rens V irk n in g . M a n omtalte ogsaa Kopperne soM
meget odelaggende, men i a l den T id jeg va r i F a n genstaber, brod de ci ud i Ludam ar; men ar de dog ofte herste hos M aurerne og blive a f dem bragte t il Negerne i de sydlige S ta te r , veed jeg a f D o kto r L a i d l e y , som tillig e sagde m ig , ar Negerne ino- tulere dem ved G am bia.
K rim inaliusticen b liv e r, saavidt som jeg har h a v t Lejlighed t i l ar e rfa re , h u rtig og
afgiorende
for-o
fo rv a lte t, th i omendstient man ei respekterer meget de borgerlige Rettigheder i L n d a m a r, saa blive dog r i alle Forbrydelser ustraffede i Lndamar fo r Epem, plets S k y ld . I stige T ilfa ld e lader A li Forbryde, ren bringe fo r sig, og afsiger da Dom m en ester eget Tykke; dog blive Dodsstraffe -kelden eller a ld rig exe«
guerede undtagen paa Negerne.
M aurernes Rigdom bestaaer isirr i deres H jo r de , og Folket lever derfore fo r det meeste i den stor- ste O rkesloshrd. D e tilbringe beele D agen med S a m ta le r om deres Heste eller med a t givre P laner t i l , hvorledes de v ille udplyndre en Negerlandsvye.
D e Orkesloses almindelige S a m lin g s p la d s er Kongens T e lt, h v o ri Selstabet forlyster sig. H er hersker den storste Frihed i Taler og D o m m e ; dog strcrkker dette sig ei r il K ongen; th i han bliver stedse roest, der gives ogsaa Sange over bam , som F o r samlingen ofte istemmer i C hor, men de ere fulde a f faa grove S m ig re rie r, a t kun en maurisk Despot kan hore dem uden a t rodme. Kongen udmarker sig ved sine K laders F iin b e d , som bestaae a fb la a rB o m - u ld ste i fra Tom buktu, eller a f h v id t Linned eller M u ffe lin fra M arorco. Ogsaa er hans T e lt sterr«
end de ovrige og har er h v id t D a k k e ; men ved dag
lig Omgang med sine llndersaattcr bliver a l Foxffievl
» S ta n d ganske tilsidesat. Kongen spiser ofte a fF a d ' Med sin K am eeldriver, og tager under den storste Heede om D agen sin M iddagssevn med bam p a a b tt famme Lrie. S ta tsu d g ifte rn e oz Omkostningerne t il hans H uusholduing blive bestridte a f S k a tte r /
som
l Z
4
fom hans Undersoattcr maae betale, og som enhver Huusberre yder i K o rn , T o ie r eller G n ld s to v ; des
uden i A fg ifte r, som de forsiiellige ma-ariste D rikke- steder sadvanlig maae betale i Q m rg og endelig i den Told, som gierne maae betales in N a tu ra a f alle giemiei.igaaende, Vare. E n anseelig D eel a f hans Indkomster bestaaer ogsaa i d e t, som P ly n d rin g og Konyskation indbringe. Negerne i Ludamar oz de reisende K io bn ia nd frygte derfore fo r ar lade deres Formue vlive vekiendc. A li bar i . enhver S ta d en S p io n , som giver ham E fterretning om hans Un- dersaar ers Velstand, og h>rn udånder da ler et P aa- stud, t il ar berove dem deres og saaledes ar giore dr R ige mc,e lige med deres saftigere Medborgere.
H v o r stort A n ta lle t afdem auriste Indvaanere i Ludamar k>ui v a re , havde jeg ikke Lejlighed t il at erfare, men det veed jeg, a t Landets M ilita ir e al- lene bestaacr i N y tte rie , oz a t der ei i Krigen imod B a m o a rra belob sig t il niere e:fd ro tusinde Mand.
D o g stal de kun udziore en ringe Deel a f alle m au
riske Underiaatter. D ene K avallerie er sorcrefseliz berede i vz meger over i S kierm vdsler og Dverfald.
E n b ve r S o ld a r forsyner stq selv med Hest og stu R u s tn in g , som bestaaer i en bred S a b e l, er Gevak med dobbelt Lob, en liden rod Laderpunq t i l K ug- le r og et K lu d th o rn , som hanger over Skuldrene.
S o ld a te n faser ingen S d ld eller L o s n in g , men al«
lene e» v is A nde.l i a l B y tte r. H stene ere over- maade stioniie og blive agtede saa m eget, ar e» Ne
ger-rz;
gerfyrste undertiden giver to lv t i l fiorten S la v e r fo r m Hest.
Im o d Norden gmndser L u d a m a r t i l den store Vrken A a h r a. D e tte store Sandoccan, som indrager et saa betydeligt R um k det nordlige Afrikas e r, saavidt som mine Undenogelser gaae, ncrsten ganste ubeboet, undtagen a f faa n s lt Araber, som stykke hist og her f r a et Drikkestcd r il et andet, fo r a t finde nogle magre G m sgange fo r deres smaae Hiorde. Paa andre S te d e r, bvor-der er bedre V a n d og G ru s g a n g e , have smaae Hobe a f M a u re r opstad ger deres B oepcrl, og leve her i nafbamgig Arm od stkkre fo r Fyrsternes tyranniske Regiering paa K y sterne a f B a rb a rie t; men den sterste D eel a f ø rk e nen er formedelst to ta l Vandmangel ganste ubeboet, og bliver kun bcsogr a f K a ra va n e r, som i forskel
lige D irektioner rage Veien giennem ørkenen. Paa nogle Steder er Jorden bevoyen med lave B uster, som tiene Karavanerne t i l Gnrndsctegn og Kame
lerne r il F o e r, paa andre seer den baabefulde V a n dringsmand ru n dt omkring stg i en v iid ubegrcrndset H orisont ei andet end S a n d og L u ft; en beed te r D rk c n , hvor V ie t ei finder noget H v ile p u n k t, og dm frygtsomme W ie is e fo r a t forsmagte bemestrer stg S ia le n . I denne frygtelige Orkerr finder D a n . dringsmanden Aadsler a f F u g le , som ere blevne drevne h e rtil ved V indens Heftighed fta lykkel/gere l^'gne, og frygtsom fo r den skrækkelige Langde a f d e i/
rndnu for ham liggende D e i, lp tte r han bange efter' L m «
V in d e n s S usen, den seneste Tone, som afbryder Vrkenens radsclfuldc S tilh e d .
A f vilde D y r og Fugle boe i dette sorgelige Jo rd stro g kun Antilopen og Strudsen , som forme
delst deres H urtighed snart naae sierne Vandsteder.
Ved Grerlidserne a f Orkeneu, hvor man sinder mere V a n d , opholde sig desuden dover, P a rch e r, E le
fanter og vilde S v iin .
Kameelsn er det reneste ib la n t de tamme D n r , som udholder den besværlige Neisc gicnnem Orke- nen. Fvrm edelfl ders M a ve s synderlige B y g n in g kan det lrolde i den saa meget V a n d , a t det har nok j t i t i l to lv D a g e ; dets brede og blede Fod synes udtrykkelig a t vare g io rt for den sandige J o r d , og ved en det eyeiidoninielig Levagelse med O verladen, kan der paa sin V e i afade endog de mindste smaae B la d e paa de tornede Buster i O rkcm n. Kamreten r r dersore det reneste dastdvr, som Handelskaravanere beticnc sig a f , der reise fra B a rb a rie t i forstiellige D irekum rer gicnnem Orkenen t i l N ig ritic u . D a dette nyttige eg la rv illig c D y r allerede er bleveu til- strakkclig bestrcvet, saa v il jeg ei her tale mere oM dets Egenstabcr; men jeg niaa dog tilso ie , a t K id det b live r a f M aurerne foretrukkn fo r alle andre D y r s K io d , omendstiont jeg har sundet det to rt og fiu a g lo s t, og a t Melken r r sod» velsmagende og na- rende.
Jeg h a r ovenfor fa g r, ar M aurerne ligne i hsres M s ig ts fa rv e de vestludiste M u la tte r ; men h i
ne Have tw get Uvehageligt i deres Ansigt, som diste ei have.
have. H os de flceste robe Ansigtstrækkene A n lirg t i l Grusomhed og nedrig L is t, og derfore kunde jeg n<rsten a ld rig see dem uden e» ubehagelig Felelse. D e res stive vilde B lik rober kyst t i l M o rd ; paa deres S tre jfe n e r i Neger lands byerne, vise de den storste Lumsthcd og L is t, og bemægtige sig, uden. ae hine give Anledning d e r til, under de varmeste Venstabs«
forsikkringcr, deres Hiorde og ofte Jndvaanerne selv.
Negerne satte sig stelden t il M o d v a rg e ; th i M a u rernes D ris tig h e d , deres Kundstab om Landet, og isår deres hurtige Heste giore dem t i l saa fryg te lige T ie n d e r, a t de smaae Negerstarer paa Grandserne svave bestandig i F r y g t, saalangede in a u ris te S ta m mer opholde sig i Nurhcden a f dem ; og de ere a lt for meget undertrvkre, t i l a t de stuile faae i S in d e
<tt tanke paa Modstand.
Ligesom de omstrejfende Araber trukke M aurer-- ne efter A arsliden og Grusgangene ofte fra et Sked t il et andet. I F e b ru a r, naar Soelheden begyn
der ar afsvie de faa P lanter i Orkenen, brakke de
»P med deres T e lte , og narme sig t i l de sydlige Re- Serstarer, blive der Sommeren over, tilkuste kg fok b a l t , som de medbringe fra Vrkenen, K o rn og an
dre Fornodeiibrder, og naar Regntiden begynder/
der er i I n l i i , vende de igien tilbage t i l korkenen.
Denne omvankende uroelige Levemaade, som harder dem imod alle Besværligheder, g io r ogsaa, ar de holde meget sammen indbyrdes »g have en n«<
uovervindelig A fs ty e fo r Fremmede. V e d d e t,
^>t de ere afstaarne fra al Omgang med alle civiliserre N a
-N a tio n e r, 04 forekomme stg selv ulige bedre end -Ne
gerne, fo rd i de kunne låse og s tu v e . ere de blcvne det forfængeligste, stolreste og uiaastee tillig e det skin
helligste, vildeste og intoleraiitcste Folk p ra Jorden, som foreener Negernes blinde O vem oe med Araber
nes vilde Grusomhed og Forrådene.
E fte r a l Rimelighed v a r jeg vel den forste H v i
de , som de havde seer i B e n o w n ; men de have alle fra Ungdommen er saa utro e lig t H ad imod de K ris t
ne, at de ansee der fo r lige betænkeligt, a t myrde en E u ro p a e r, eller at staae enHmid ih icl. M a jo r H v u g h - t o n s sorgelige S kiabne og deres Behandling med m ig under m ir Fangenstab kan riene kil larerigc Ad
varsel fo r de Europæere, som efter mig maarre faae i S in d e a t gieniiemreisc disse ugiasifrie Egne.
Laseren har maastee v-enrct flere og udforligere E fterretninger om detre afsondrede og m arkvardige F o lks S a d e r , S kikke , Overrroe og Fordomme, men man maae i dette T ilfa ld e betanke, a t jeget vel hav
de Lejlighed t i l a l anstille noiere Undersogelser og Iagttagelser. Jeg kunde im idlertid dog endnu an«
fore meget, men da det samme ogsaa gieldcr om de sydlige Negere, saa v il jeg i der Folgende a f m in Neise faae Anledning n l a t indstyde det paa sir S te d .
T r e k «
i'5S
T r e t t e n d e K a p i t e l .
Forfatteren faacr af Ali Tilladelse til at felge ham t i l I a r r a og at blive der, da denne render tilbage til sin Leir — Han trnker fra dette Oicblik van sin Flugt — Han selgrr nicLdcIutvaanere, som forlade ved Kong Drsis Ankomst Lladen — bli
ver indhentet af et Parrie Maurer i Quera — river sig les fra dem — bliver plyndret og »ud
kommer rilsidst lykkelig. '
. erat je g , som jeg ovenfor har f o r t a lt , havde faaet Tilladelse t i l a l folge A li t i l I a r r a , tog jeg Wkeed hos D ro n n in g J a tim e , som tilstillede m ig paa en meget a rtig M aadc en D eel - f mine Klcr«
^or, og Aftenen fo r m in Afteise sendte A li m ig og«
!aa min Hest tilbage med S a d e l og Bidsel.
D e n 2bde M a i reiste jeg tilig om Morgenen, ledsage a f begge mine Lericntere, Johnson og D e m , og »range M a u re r t i l Hest, fra Leiren ved B u b a - le r , h v o rfra A li allerede v a r brudt hemmelig op our N a tte n , med omtrent halvtredsindstyve R yttere.
M iddagen holdt v i ved J e n a n i; to lv M a u re r, som reed paa Kam celer, stedte t i l o s , og v i reiste i deres Celstab videre t i l et Drikkested i Skovene, hvor v i fandt A li og hans halvtredsindstyve R yttere.
De vare indgvarrerede i nogle smaae Hyrdetelte, som
"^ppe kunde lniuse os a lle , da Seistaber v a r meget kalrigtogjeg maatte sove paa en aaben P lads imellem D-'ltcne, for a t enhver kunde have mig for Oinene.
-''w N atten lynede det je vn lig i N o rd o s t. og med D a g
D agbrakningen reiste sig rn heftig S a n d v in d , som vedvarede t i l K l. g o m Eftermiddagen. Sanden ssg saa st.rrk, ar det endog underriden v a r ninneligt a r see, og Q va g e r blev saaledcs plager a f S andet, fom stol det i S in e og O re r, a t der lob som rasende o m krin g , og jeg v a r i bestandig F a re , fo r ar blive tra a d r ih ic l a f der.
D e n 2 8de ladlede M aurerne meget tid lig de
res Heste, og A lis Kam m erflave befalede m ig at holde mig fa rd ig . S r r a x derefter kom han tilb a g e , tog m in D reng ved Armen og sagde t i l ham paa M a n din g oist, " A l i blev fra nu a f hans H e rre ," og henvendte sig derefter t i l m ig med de O r d : " Tingen er endelig bragt i R ig tig h e d , D rengen og a lt det v v rig e undtagen din Hest, gaaer tilbage t i l B u b a - k e r, men den gamle N a r — han meenre m in Tolk Johnson — kan du tage med r il I a r r a . " Jeg sva
rede ham ei, men styndce m ig h u rtig rilbage t i l Al>, der sad uden fo r stn T elt med stne Hoffolk og spiste Froekost. Jeg sagde h a m , maastee i en a lt fo r li- denstabelig T o n e , a tjc g v a r bleven mere end tilstræk
kelig straffet fo r den Ubesindighed, som jeg havde be-
gaaer i a t betrcrde hans T e rrito riu m ved m ir langt ^ Fangenskab og Taber a f m in hele Form ue, men a t z
det v a r a lt fo r tungt, om jeg tillig e stulde miste m i"
Negerdreng. Jeg bad ham a t beranke, a t den D re n g , som han havde bemagtiget stg, hverken var rn S la v e eller anklaget fo r nogen Forbrydelse; at han vel v a r m in Tiener, men hans lroe Ticnestc hav
de allerede forstaffer ham sm F rih e d ; kun hans
lighed og Hengivenhed Havde bevcrget h a p i. t il az folge mig i m in n a rv a re u d e F o rfa tn in g s o g d a h a n overalt havde F o rd rin g paa m in Lestyttelse, kunde jeg umueliq see bam berovet sin Frihed, uden a t pro
testere im odcn saadan H andling, som denyderste G ru somhed og Uretfærdighed. ^ A li svarede, mig c i, mep sagde allene med en stolt M in e og en. ondskabsfuld E m iil t il hans T o lk , a t dersom jeg el sirat' satte mig ril Hest, vilde han sende m ig afsted. D e r lig ger noget i den kolde T yra n s H ie rte , som kan oprore H iertet t i l det In d e rste ; jeg kunde ei undertrykke m i
ne Folelser og i mm Vrede folie jeg Lyst, t i l a t be-' frie Verden fra et saadanc Uhyre.
D e n stakkels Dem ba v a r ci roeligere end jeg, tb i han v a r m ig inderlig hengiven. H a n havde es stedse m untert S in d , som ofte fordrev de langsomme Timer i m it Fangenstab, desuden havde han g io rt betydelige Fremskridt i del Lam barranstc S p ro g , saa
>eg i denne Hensigt kunde love mig megen N ytte a f ham i Fremtiden. M en det v a r fvrgiaves, a l vente
noget menneskeligt a f F o lk , som alle menneskelige volelfer erc fremmede for. Jeg trykkede derfore den
"lykkelige D re n g i Haanden, greed med ham , og sorsikkrede, ar jeg vilde giore a lt m ucligt fo r a t be
stie bam ig ie rr/ da jeg maaree see p a a , a t trend« a f
2
llis S la v e r forte ham t i l keiren ved Bubaker.L a M aurerne steege r il Hest, befalede man
*nig ar folge dem, og ester en meget besvar lig Rejse stlennem Skovene, paa en meget herd D a g , kom v i om Eftermiddagen kil en Landsbye med R inginuure,
L her
her bleve v i nogle D age, fe r a t oppebie Ankoftistett a f nogle R yttere fra Norden.
D en forsir J u n it reisie v i fra D um behin t i l J a r ra . V i vare »u to huirdrede M a n d s ia rk , alle r il Hest; rhi M aurerne bruge a ld rig > deres Krige Fodfolk. D e synes a t kunne raale mange Besvar«
ligheder; men formedelst fuldkommen M angel a f D i«
seiplin, lignede vores Log t i l J a r ra mere eu Ra«
v rja g t, end en Armees M arsih.
I J a r r a drog jeg
5
nd i m in gamle Bekiendts, D a m a n I om m a s H u u s , og fortalte ham a l t , hvad der va r modr mig. Jeg lagde bam isar paa H ie rte t, a t ban siulde anvende sin Indflydelse hos A l i , for a t siaffe min D reng lo s . og lovede bam, saasnart han vilde bringe ham t i l J a r ra , ar udstede en A n v iis n in g paa D r . Laidley a f tvende S la v e r i D ardte. D a m a n paarog sig gierne denne Forret«n in g , men fandt, ar Al« ansaae Drengen fo r mia fornemmesie Tolk og ei vilde lade ham fa re , for at han ei igien siulde komme i mine H a n d e r, og v a r t mig behielpelig i a t konune r il B am darra. A li op«
fatte dersore Sagen D a g fo r D a g , og sagde dam , ar dersom han vilde Node Drengen for sig felv, stut«
de haa faae ham fo r ei« S la v e s sadvanlrge P r iis , og den lovede D am an ar verale, saasnart som Dren«
gen blev bragt t i l J a rra .
A lis Hovedhensigt g ik , som jeg allerede ha*
f o r t a lt , ved dette Tog ud paa ar inddriv« Penge a f Kaarranerne, som vare flygtede ind paa bans Ler«
rito riu m . Nogle a f dem havde
kun
sogt hansslpt'
r 6 z skyttels«, fo r a t undgaae Krigens R a d s le r, og de steeste vare M is fo rn o ie d e , som hadede deres egen Tyrste. Disse Folk havde neppe h s r t, a t den D a m , darranste Armer v a r vendt tilbage t i l keiren, uden,?
fom man i Almindelighed havde ventet, a t overvin«- ' h« Kong Das«, ferend de selv besluttede ar angribe
ham, inden hans Arm ee, der som bekiendt va r me, ger svakket ved et b lodigt Feldrog, og leed stor M a n gel a f Levnetsmidler, igien kunde forstakke sig. I - denne Hensigt sogte de a t overtale M aurerne t i l a t foreene sig med dem, og tilbod derfore A l i , a t tage ko hundrede R yttere a f ham i deres S o ld . A li for«
dandt sig under de varmeste Denstabssorsikkrtnger t i l
" t stille dem, naar man vilde give ham forud to h u n drede S tykker H ornqvag, ro bundrede S tykke r blaat
^ o i og en anseelig M angde K oraller. Denne F o r r i n g sarte dem ei lidet i Forlegenhed, og fo r ar skaffe Qvarget tilo e ie , overtalte de Kongen, t i l a t fordre Halvderlen a f der betingede A n ta l L lv a g a f
3
>rdvaanerne i I a r r a , som de lovede ar give dem 'gien. A li modtog dette Forstag, og endnu den sam- Aften (2den I u n . ) gik Trommerne i Staden, og kongen lod bekiendtgiore ved Udraabere, ar dersom"og n drev den narste D a g sir Qvaeg i Skovene, for«
*nd Kongen havde udsogt stn Andeel, blev hans H uus
^ p ly n d re r og hans S la v e r bortforte. Folket vo- dede ei a t overtråde denne B e fa lin g , og tvende hun
drede S tykker a f deres heste 2v»rg bleve derfore den
"arste M orgen ndsvgte og overleverede r il M aurerne,
li 2 hen
D e n 8dr J im . om Formiddagen sendte A l i sin Kammcrstave t i l mig og lod m ig sige, ae han vilde gaae tilbage t i l V u b a ke r; men da bankun v i l de blive der'faa D a g e , fo r ar hoirideli'gbolde den forestaaende Fest ( B en n a S a l i h ) , saa kunde jeg blive hos D a m a n , in d ril han kom tilbage t i l I a r - ra . D e r v a r m ig en behagelig Lidende, men jeg v a r allerede bleven saa oste bedrager, ar ieg ci slog kid d e rtil, forend Johnson kom og fortalte m ig , at la d t S ta d e n , og a t Resten stulde folge efter ham
den naste M orgen. - M K
- D en yde forlede ogsaa de ovriae M a u re r S ra - L den tilig om Morgenen. D e havde under deres O p -
bold begaaet mange R o v e n e r, og endnu den sidstr j M orgen med magelos Frakvcd opfanger rrcnde P l-
g e r, som bragte V a n d fra Arondene, og b o rtfo rt dem som S la v in d e r.
Festen B e n n a S a l i b i J a r r a forriente v ir kelig N a v n as en Fest. M e S la v e r vare smuk klavre, og H nusvarterne kapvede med hinanden om ar levere en M a n g d r N e ttc r, som de fendre omkring t i l N a boerne. Hungeren v a r i bogstavelig Forstand fo r
jager a f S ta d e n ; M a n d , Koner og B e rn , S la v e r og F rie , cnbver fik soa meget, som han kunde spist- D e n lc r e J u n ir' fandt man vedet Drikkrstcd >
Skovene tvende Folk paa en strakkelig M aadc saa- redc; den eene v a r nyelig dod, den anden blev end