kens

Foranstalt-nm ger, t i l a t remme S taden saa h u rtig fom m ur- lig . D e n hcele N a t igiennem bestiaftigede de sig med a t tarste K orn og udpakke deres B a g a g e , og om Morgenen tilig l> gav Halvdeelen a f Jndvaaner- ne sig paa Veicn t i l B a m b a rra over D in a .

D eres Udvandring var et rorende S y n : K o ­ ner og B o r n g ra d , Mandene vare modlose og ve- Lrovede, og alle saae med Veemod tilbage paa de­

res Fodcsted og Bronden og K lip p e rn e , som deres L E rg ia rrig h cd eller Rovsyge a ld rig havde borrfier- net dem s ra , og hvorpaa all« deres Udsigter t i l de­

res tilkommende Lyksalighed vare beregnede. N u m aalte de forlade dette elstede Hiem og soge Beskyt­

telse hos Fremmede.

D en 27de bleve v i K l. omtrent r i om F o r­

middagen foruroeligede a f Vagterne, som underret­

tede os om, a t D a st allerede v a r paa Marschen t i l J a r r a , og a t den konfoedererede Arme« v a r flygler, uden ar have g io rt et S k u d . D en S k r a k , som dette udbredte i Staden, lader sig ei beskrive. Q vinders og B o rn s Klageskrig og denstoiendc F o rv irrin g , som herstede o v e ra lt, bragte m ig t i l a t troe, ar K a a rta - ncrne allerede vare i S ta d e n , og omendffiont jeg havde Aarsag t il a t vare fornoiet med D a s is A d- fa rd imod m ig , da seg v a r i Kemmu, saa havde jeg dog ingen Lyst, t i l a t lade m in S kiabne komme an paa hans Armees D iskretion, som under den a l­

mindelige F o rv irrin g let kunde ansee m ig fo r en M a n ­ ker. Jeg satte m ig derfor« t i l Hest, tog en stor S a t fuld a f K o ru fo r ved m ig, og reed langsom ined F o l­

kene fra S ta d e n , in d til v i naaede Floden a f m K lip ­ pe, hvor jeg steeg a f og drev m in Hest fo r ved m ig.

Paa Toppen a f B lerget satte jeg m ig ned; jeg h a v­

de herfra Udsigt over S taden og den omkringliggen­

de E g n , og jeg kunde ei andet end veklage de stak­

kels Jndvaancres T ilsta n d , som kom bag efter m ig Med et ubetydeligt F o rra a d afLevnetsm idler og nogle K la d r r , og dreve deres F a a r , K io r og Geeder fo r ved sig. O v e ra lt paa Landevejen v a r stor U roelig- ved og megen A lla r m ; mange gamle F olk og B o r n kunde ei gaae, og disse maatte b a re s , fo r ei at b li­

ve udsatte fo r den visse D o d .

Henimod K l. 5 kom v i t i l en liden Landsbye ved N a v n K a d i j a , som tilb o rte Ja rra n e rn e ; ber fandt jeg D a m a n og Johnson bestiaftigede med a t fylde store Sakke med K orn og a t lasse dem paa

2

per, fo r a t D a m a n s F a m ilie kunde have noget at kevc a f underveis.

D e n 28de rciste v i med D agbrakningen fra K a d ija , og kom , uden a t opholde o s, over T ru m - guba om Eftermiddagen t i l O v e r a . H er blev jeg tvende D a g e , fo r at m in Hest, svin M aurerne bav- k'e forvandlet t i l en sand Rostnanre, kunde udhvile ug noget, og jeg vilde tillig e oppebie Ankomsten a f Nogle M andingo Negere, som vilde reise om nogle Dage t i l B a m b a rra .

D en forste J u l i i om Efterm iddagen/ si>m jeg

^ytrede min Hest, der stod paa Grers, kom A lis K a m - nitrstave med fire M a u re r r il Ouera og rog N a tte - stvarreer i D u t is H u n s. M in Tolk, Johnson, som

m

is-I ? v

misramkte Hensigten a f herre B e s s g , sendte tvende Drenge ud, fo r a t udspionere deres LErinde, og disse erfarede da, ac de vare afsendte, f - r a t fore mig tilbage t il Bubaker. D en samme Asren kom tvende a f M aurerne hemmelig, fo r ar see'efter m in Hest, den eene forestog ae tage den med t i l D u tis G aard, men den. anden meeiite, ac denne Forsigtighed v a t ganste u n y ttig , da jeg ei vel kunde flygte paa etsaa- da»t D y r . D e spurgte om, hvor s eg sov og vendte derpaa tilbage t il deres Kammerater'.

A lt delte v a r er Tordenstag fo r m ig ; th i jeg frygtede ei for noger saa meget, som ac blive taget t i l sange a f M aurerne, a f h v is D a rb a rie jeg ei kun­

de vente ander end Dodeir. Jeg besluttede derfor«

a l begive mig strap paa Veien t i l B a m b a rra , da det paa denne Maade allei.e va r m u e lig t, a t redde m il k iv og at opfylde Hensigten a f mm S .n d e lfe . Jeg medveelre Johnson min P la n , som vel billigede m in D estutning, men viste tillig e saa liden Lyst t i t a l folge m ig , ae han hoitidelig forsikkrcde, a t han fe t vilde miste stil hele kon end reise videre.

Jeg havde ei noget Haab om a t overtale hant r il det M odsatte, og besluttede derfore ar gaae alle«

ne. Henimod M id n a t giorde jeg min Pakke K la d e t tilre tte , som bestod i tvende S k io rk e r, tvende pat O verbuxer, tvende kommeterkleeder, en V est, D ly s td u g , en H a t og er par H a tvste vle r; dette og min Kappe v a r min heele Garderobe. O g jeg h a v ' de ei een epneste K o ra l mere tilbage eller uoger anded

» ? »

a f D a r d ie , t i l a t kiobe kevnetsmidler fo r m ig eller K orri for m in Hest.

Henimod D agbrakningen kom Johnson, som den hecle N a t igiennem havde holdt O ie med Man«

kerne og tilvistede m ig , a t de alle sov. D e r store V ie b lik va r nu der, som maatte a fg io re , om jeg igien stulde smage Friheden eller ende m it Liv i Fan»

Senstab. E n kold Sveed stod paa m in Pande, da leg tankte paa dette stratkelige A lte r n a tiv , og over«

veiede, a t denne D a g stulde paa een eller a iden M a a - be afgiore m in S kia bn e . A t beraadflaae longere v a r ae lade det kostbare O ie b lrt forlobe, h vo ri m in F lu g t v a r muelig. Je g tog derfore min P a k , flreed lagte fo rb i Negerne, som sov under aaben H im m el, steeg op paa min Hest, sagde Johnson F a rve l og bad ham a t bevare vel de P a p ire r, som jeg havde betroet h a m , og a t sige mine Venner ved G am oia, ar han havde fo rla d t mig i god Velgaaende paa Veien t i l B a m b a rra .

Jeg gjorde ethvert S k r id t med den stersie F o r-

»M ighed, undersogte enhver B u s t og lyttede alle V ieblikke, og saae omkring m ig efter de mauriste

"lyttere . D a jeg v a r omtrent en M i i l fra Scaden, lvrstrakkedcs jeg ei lidet over ar finde m ig i Narbe»

bcn a f en m aurist K o r r i . Hyrderne fulgte mig vel

*ll M i i l , hvistede bag efter m ig , kastede Stene ef- Eer m ig , og da jeg endelig v a r kommen dem a f S ig - Et- og begyndte a t overlade mig t i l det behagelige

^ a b , a t jeg v a r lykkelig undkommen, herte jeg EEl Min styre S krak.ren raabe bag efter m ig , jeg saae om .

I ? 2

omkring mig og virrede trends M a u re r t i! Hest, som satte ester m ig i fuld G a lo p , pceh og truede med deres.G rvirhrcr. Jeg forudsaae,at d e tva r mig umue- lig r ae midgaae dem, rendte ter fore »mi Hest og rced dem iuiodc; da jeg tom dem nerr, tog een fac i hver S id e a f Bidseler, og den tredie holdt stt Ge- v .rr for nrig oq såede, a t jeg stulde tilbage t i l A li- Nad.r den niemiesieligc S ie t har svarer nogen T id imellem Haab og F o rtvivle lse , og er bleven p lin t a f Angst og kastet fra en Aderlighed t il en anden, saa deroeliger det oste, ar m a n vevd , det er der varste- som kan hande sig. D ette v a r mm S te m n in g : jeg v a r ganske ligegyldig imod 2iver og alle dets G l»r- der, og reed med tiisy.ictadcndc Roelighed titbage t i l M aurerne. M en Sagen forandrede sig, fercnd jeg venrede der. D a v i kom igiennem et tyk K r a t , be­

falede een a f M aurerne m ig ar aabne m in Pakke, og vise dem , hvad der v a r deri. D e gicinienifsate a lt , men intet syntes dem Umagen varde ar rage med sig, undtagen min Kappe; den ansaae de f or et got B y tte , og een a f Lem rev den a f mig og kastede den om sig selv. Denne Kappe havde smrrct mig overmaade n y ttig , den bestyrtede m ig vm Dageir imod Negn, og om Narren imod M u skiro s, jeg bad ham berfore a lv o rlig ar give mig den igicn, og for­

fulgte ham et Stykke V e i med mine B o u n e r, men

„den agte derpaa, reed han med sme Kammerater afsted med Rover. D a jeg vedblev ar folge den«, huggede den rredie, fom v a r bleven ved S id en ak m ig , m m Hest over Hoveder, og sagte m ig , a t jeg

r i skulde reise videre. D a jeg bestandig fulgre efter d e m , huggede den tredje, som v a r blevcn ved S id e n a f m ig , m in Hest over Hovedet, holdt G evarer fo r M ig og sagde, a t jeg ci skulde reise videre. N u blev leg forst va e r, ar disse F o lk ei vare afsendte a f nogen fo r at angribe m ig , men a t de allcne havde fo rfu lg t mig i den Hensigt a t udplyndre m ig. Jeg vendte derfore m in Hest igien tilbage imod Asien, 0g da jeg saae, a t M aurerne fulgte sine Kammera­

ter , onstede jeg m ig selv t i l Lykke med, a t vare flu p . Pen i levende Live fra denne Horde a f B arb a re r.

S a a sn a rt jeg v a r kommen M aurerne a fS ig te ; tog je g , fo r ci a t blive fo rfu lg t, Delen ind i S k o ­ vene og reed det hurtigste m u e lig t, in d til jeg kom t il nogle bsie K lip p e r, som jeg allerede havde seer tilfo rn paa Veien fra Q ucra t i l D in a . Jeg holdt mig derefter »loger imod Norden og kom lykkelig paa Delen.

F j o r t e n d e

K a p i t e l ,

forfatterens store G lrdc ved stn Befrielse; -au fortsrki tcr sin Bel gieuuem Arken i Ast-Syd,-AsiliL D i­

rektion —

Et

Regiidrud forlescr ham, lykkelig fra Lerstens Smerter — Lukomst til en Foiilab- LandSkve, hvor en fattig Kone despiser hanr, ef­

terår D nti havde ncrgtei ham al Understettelse—

Forfatteren kommer den trcSlc D-g t il e» Kon­

gen af Bambarra skatssvldig Negtrstad, W a a r a.

et er u m u elig rrn besirive, h v o r glad jeg v a r , jeg saae mig omkring og uden Fare. M in F o

-lrlse

lelse v a r lu g rens, der nyelig v a r bleven'helbredet, jeg sandede frie re , jeg fslce m ig overordentlig ler«

Arkenes selv syntes m ig fo rtry lle n d e , og jeg fry g ­ tede ei fo r noget saa meger, som ar msde en T > op omstrejfende M a u re r, der kunde flade mig tilbage r i l Rovernes og M ordernes ta n d , som jeg nyelig havde forladt.

J e g blev im idlertid snart v a e r, a t m in F o r ­ fa tn in g v a r meget beklagelig; th i jeg havde intet M id d e l t i l a t forstaffe m ig Rerring og ingen Udsigt t i l ar finde V a n d . H enim odK l. i c> saae jeg en H io rd Gccder grafse tert ved D c ie n , og kog en rD m vei. fo r - ei a t blive bemerrkec; jeg kom bestandig tangere ind i Arkenen, i det jeg tog m in D ire k tio n ved H ielp a f m it Kom pas t i l O . S . D . , fo r a t naae saa hur­

tig som muelig en S ra d eller Landsbpe i Kongeri­

get, B a in b a rra .

S rra x ester M id d a g , da den brerndende.Socst heede stinnede tilbage fra det brandendc S a n d med dobbelt H eftighed, plagede Torsten m ig paa der hef­

tigste-, og jeg steeg op i er T ra c , i det H a a b , at fee nogensteds R og eller andet Tegn t i l menneskelig«

D a a n in g c r: men fo rg ia v e s ; rundt omkring m ig saa«

jeg ei andet end la v t K ra r og hvide Sandho>e.

K l. 4 omtrent stedte jeg pludselig paa en stor Geedehiord; jeg trak min Hest ind i K ra tte t og lag­

te mig paa L u u r, fo r a t observere, om Vogterne vare M a u re r eller Negere. Jeg blev snart vaer tven­

de mauriske D re n g e , som jeg havde M o ie med at overtale r il a t komme m ig narmere. D e sagde, at

H ie

r-»

Hivrden tilh e rrr A l i , og ar de selv vilde gaae t i l D in a , hvor der gives mere V a n d , og h vo r de roenkre ar blive, in d til Regnen havde syldt Sum perne i O r«

kenen. D e viiste m ig deres tomme Vandftaster og forsikkrcd« m ig , ar de ei havde sundet noget V and i Skovene. Denne Fortæ lling gav m ig kun lideir T ro s i; men der v a r nu ei andet a t g io re , og jeg skyndte mig derfore saa gor, som jeg kunde fremad i d tt H a a b , ar naae endnu om Natten et Vandsted.

M in T o rs tv a r im id le rtid bleven u m å le lig , m iir M u n d v a r ganske brandende, der blev oste pludse­

lig sort fo r mine Om e og andre Kienderegu paa A f­

magr viiste sig; m in Hest v a r tillig e i heieste G ra d trcrr og jeg begyndte a lv o rlig ar fryg te sor, a t jeg vilde omkomme a f Torst. F o r a t lindre den bram«

vende S m erte »Munden og H alien, tyggede jeg V ia « vene a f forstiellige D u ste r, men jeg fandt dem ails vsttte og de h ia lp m ig ei.

K o rr fo r Soelens Nedgang havde jeg naaee Rykken a f et anseeligt L i e r g ; jeg klamrede op > et

^ v it T n re , og kastede fra dels Top er mrkankolskt

«l>k over den to n e O rk e n , uden a t kunne opdage '»dog kun de fierneste S p o e r t i l nogen menncstelig s å n in g . Paa alle S id e r vii>ie stg igicn den fam - . sorgelige ^ensform ighed. Buster og S a n d . og

Dvrstonten v a r rundt omkring lige saa u a fb ru d t, sow pa<» S o e n .

D a jeg iglen sterg ned a f B ie rg e t, fandt jeg A '" Hest gnavende med storjreSegiarlighed paa nogle buster »g da den v a r a lt fo r svag r i l ak bare m ig.

an«

ans.rae jeg der kun fo r cn Mennesteligbeds H andling -— og nmastee for den sidste, som stod i m in M a g r — a r befrie den fta sir Bidsel og overlade den kil sia selv.

I der jeg giorde derre, folte jeg m ig pludselig syg og hovcdsvim m el; jeg fa ld t ned i S a n d e r, og der fo­

rekom m ig , som m in Dodsn'me mrrmede sig med stcrrke S k rid t. Her stal alrsaa, rankre jeg, ester en korr og uvirksom Bestræbelse, alle mine Udsigrer t i l ar blive m in T id og m in S la g t n y ttig , pludselig ende sig, b c rs ta lm ic L ivsko rte B ane vare udruil- den. Jeg kastede — som jeg ncrsten troede — end­

nu der sidste B lik paa a lr , hvad der omgav m ig, og i det jeg overvejede den gyselige F o ra n d rin g , sorn forestod m ig ; syntes Verden med a lr, hvad der er i den, allerede ar forsvinde sor m in Bevidsthed. Men endelig satte N aturens D r iv v a r k sig igien i Bevæ­

gelse, og da jeg kom t i l mig selv ig ie n , sandt jeg m ig henstrakr i S a n d e r, med Tommen endnu i m in H a a n d , og saae Soelen i der samme gaae ned dag Trercrne. Jeg fattede nu med eet igien M o d , og besluttede ar forjog« endnu engang a lr M u e lig t, fm' ar ophold« m it L iv . D a Aftenen va r noget kielig- befluttede jeg ar gaae faa la n g t, som mine Bccn v il­

de bare m ig , i der H a a b , ar naae er Drikkested, tb i der v a r det reneste, som kunde redde mig. A g lagde derfore igien Tommen paa m in Hest, drev den for m ig , og listede saaledes vel en Time lang' som assted, in d til jeg saae nogle Lyn fta N ordost' der v a r mig et kiarkomment S y n , th i det spaaedt Negn. M v rk c t og Uveirer tilto g meget h u rtig og i» d ^

l u d e n e n Tim e hsrte jeg Dioden .sose i Buste­

ne. Allerede havde jeg aabnet m in M u n d , fo r a t opfange de forfristende D ra a b e r, som jeg p lu d ­ selig dlev bedakt a f en S andstye, som V inden valtede med sig med saadan M a g t, ar der for«

aarsagedc m ig en heist ubehagelig Folelse paa A n - sigt og H a n d c r; jeg blev nodt r il ar stige op paa Min Hest og holde under en B u s t, fo r et ar blive g v a lt a f Sandet. Esterat S ander havde foget om­

trent i en T im e , begav jeg m ig igien paa B e te n , o - vandrede, stiont med stor Besvarlighed, t i l K l. i o , da jeg blev behagelig overrasket a f forstiellige meget levende L y n , der vare ledsagede a f nogle faa Regn- draaber. N u herre Sander ogsaa op ar blase, jeg steeg a f og breedte alle mine reene K la d e r u d , fo r ar samle Regnen, som jeg ventede hvert ViebUk. D e t tegnede ogsaa rig e lig langcre end en T im e , og jeg slukkede m in T o rst ved ar v rie og sue mine K lader.

D e t v a r ei M aancstin og derforc blev det saa overordentlig m orkt, ar jeg m aartefore m in Hest og svge m in V e i allene efter Kompasset, som jeg kunde ob­

servere ved S kin n e t a f Lynilden. Saaledes gik det endnu raalelig h u rtig in d til M id n a t; men da opbor- te U veirer, og jeg maarre nu rave videre frem med v r y g t fo r hver V ie b lik ar saare mine V in e og Han«

der. Henimod K l. 2 studsede m in Hest over noget, og da jeg sirae mig o m krin g , blev ieg ei lider fo ru n ­ dret over, ar see i nogenAfstand et Lys imellem T ra -

" n e . I ben Tanke, a t der maarre va re en S ta d , ravede jeg i S a n d e t omkring efter Kornhalm , L o m .

M vlds.

r ? 8

uldsplanter eller andre K ic'ndelegnpaaj dyrket Land, men fandt ei noget stigr. D a jeg kom narmere, saae jeg en M angde dys paa forstiellige S teder og be- gyndte a t formode, a t jeg v a r kommen iblanr en T ro p M a u re r, D o g havde /eg i m in narvarcilde S t i l

-lir,g beslutter a t see, hvo de v a r e , dersom jeg kult

kunde giore

det

med nogen

Sikkerhed.

J e g leded«!

derfor« m in Hest varsom ben t il Lyset og horte paa Ovcrgets D ro le n og Hyrdernes lydelige Stem m e, at det v a r et Drikkested, som hoist sandsynlig tilh o rte M aurerne. H v o r glad end Lyden a f en Menneske- stemme maatte vare fo r m ig , saa bestuttede jeg dog hellere a t vende tilbage t i l Skoven og udsatte m ig fo r H ungcrsnvd, cud ar falde i M aurernes H a n d e r;

men da jeg v a r torstig og allerede frygtede fo r den kommende D a g , ansaae jeg der fo r rienligst a t op­

stege L ro n d e n e , svin jeg ventede a t finde i N a rh e ­ den. Ved denne Undcrsogelse kom jeg, uden a t vide a f det, een a f Teltene saa n a r , ar jeg blev vemarker a f en K one, som f ir å r gav sig t i l a t skrige. Tven, de Folk a f een a f de naste Telte kom derved sprin­

gende fre m , og led saa ra t fo rb i m ig , a t jeg troede m ig opdager, og sogtc lgien ind i Skoven.

O m tre n t en M i i l fra dette S le d herte jcg en lydelig og fo rv irre t Lyd paa den heire S id e as >»>>«

V e i , og v a r saa lykkelig ar opdage, a t det var Qvakken a f F roer. D e t v a r himmelst M usik sok mine O re r. Jeg fulgte efter Lyden og kom ved D a g ­ brakningen t il nogle lave sumpige Pole, der vare lna fulde a f F ro e r, at man neppe kunde fte Vandet. E f ­

terår

terar jeg havde flu tte r her m in Torst, fleeg jeg op i er T ra e , og da Morgenen v a r k la r , opdagede jeg snart Rogen a f der Drikkested, som jeg v a r kommen fo r­

d i N atten tilfo rn , og opdagede endnu en anden R o g

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 177-188)