Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): samlede og udgivet af P. O. Boisen.
Titel | Title: Bibelske og kirkehistoriske Psalmer og Sange
for Skolen Udgavebetegnelse | Edition Statement: 3. Udgave.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Iversen, 1860 Fysiske størrelse | Physical extent: XIV, 372 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
F o r o r d .
denne lille B og atter er udsolgt, efter
kommer jeg gjerne Opfordringen til at lade den udgaae i en tredie Udgave, ncesten ufor
andret, idet Optagelsen af et P a r nye Psalm er n skeet uden at forandre de gamle Nummere, men forbedret — haaber jeg — med Hensyn til M elodierne, — takket vcere baade celdre og Yngre Tonekunstnere, som have taget sig kjcerligt af den. Disse M elodier forventes udgivne i en soerfkilt'Nodebog, nccrmest til B rug for Lcererue i SHtleUi
Hvad Indholdet augaar i denne Ud
gave, forholder det sig som i de foregaaende.
at Forfatternes Navne ere angivne i In d h o ld s- Fortegnelsen med den H oved-Undtagelse, at alle de Psalm er og S an g e, hvortil Forfatterens N avn, eller andet Moerke om deres Oprindelse, ikke er opfort, skyldes N . F . S . G r u n d t v i g , der velvilligen har givet mig sit M inde til at samle og udgive af hans trykte og utrykte Psalm e-A rbeider, og til de Forandringer og Forkortelser, som m aatte ansees tjenlige for Skolen. Je g har ved alle disse kun tilfsiet, hvor de forst have vceret trykte, og betegnet de utrykte med en*.
M ed inderlig Tak for al den Gloede, jeg har havt af denne lille B og i Dornenes Kreds, er det fremdeles min B on og mit Haab over den til H a m , den rette Sjælesorger og Borneven, at H an vil lade saadanne Psalm er og Lovsange og aandelige Viser blive levende i deres H jerter, saa de kan lyde lifligt paa deres Tunger baade i Skolen og i Hjemmet til V orherres P r is for alle H ans store og under
lige G jerninger, som H an har gjort fra B e-
V
lds- at ,-ens -lse, ' i g, l at
ykte
°g for siet, gnct
ghndelsen og gjor endnu idag, at de maae fornemme til usigelig Trost og Glcede:
» In te t saa stort, H a n det jo kan, I n te t saa godt, H a n det jo vil!
D et overggar al vor Forstand, At der en saadan G ud er til;
E r dog ei m eer. end i Bornesko Alle de S m a a kan yndigt tro e, E r netop nok til S ja le r s ! "
Dronningens Skole paa Vcstcrvold, d. 15. Aug. 1860.
P . O . Boisen.
xde, enes
>aab
^ og m er ende
paa nuet der- B e-
Mel. as Val l e .
E t lidet B arn saa lysteligt Blev af-rn Jom fru baaret, Ei fo r, ei siden hortes S li g t, Men kun i Jubelaaret, I Tidens Fylde, da Guds Son P aa Jo rd sig fandt en Moder ftion, Lod uden Synd sig fode.
Fornedrede sig til de S in a a , S a a de kan ham til Broder faae, Den Himlens Morgenrode!
Hoilovet i al Evighed Skal J e s u s derfor vcere, Og naar for ham vi knoele ned, D et er G u d-Faders SEre, Og naar vor Lovsang, altid ny, Fra Jo rd sig svinger let i Sky, Med glade Juletoner, Vort fattige Halleluja Med salig Fryd istemmeS da Af Engles M illioner!
I n d h o l d .
^ iv os Gud en Psalm etunge...
^ lidet B arn saa lvsteligt (gl. Psalme) . . . . Svm Honen klukker m indelig...
^ > skriv D it N avn i deres H jerte...
Sjerle-Sorger fra det Hoie (G r. S angv. I. S 757) S k o le n , ved Indvielsen af Dronningens Skole
Side.
II.
Vl.
XVI.
XVI.
XVII.
1841.
,r. Den c;ainle Pagt.
Skabelsen (G rundw igs S an g v . II. S . 47) . 1.
Skabningens L ovsang(H .A .B rorson: „Troens rare Klenodie" 1742. Hagens Psalmebog) . 3' paradiset (G rundtvigs Sangverrk II.) . . . . 4 Skabningen ester Faldet (sannneileds) . . . . 9.
5 Kain og Abel (Theol. M aanedstr.) fork. . . 11.
O Lyndslodcn (smslds.) forkortet... t4.
^ S ab els-T aarn ct (G r. S angv. I I . ) ... 25.
^ Abrahams Laid (sm stds.). . . . , ... 27.
O- A braham l M am rc (Hagens P s b g .) ... 29.
Nr. Side
10. Is a k (G r. S angv. l l... 3 l.
11. Isa k s G iftcrm aal (smstds.) forkorlet . . . . 35.
12. Jakobs Lroni (s m s td s .)... 37.
13. Jakobs Lamp (sm std s.)... 43.
14. Joseph i Fungslct (smstds. > ... 46.
15. Long pharaos vrom (smstds.. S . 117) . . 50.
16. Jakob kommer til Lkgyptcn (smstds.) . . . 55.
17. Moses Fodscl (smstds.) forkortet... 58.
18. Moses i Grkcn (smstds) forkortet... 60.
19. I s r a e l 1 W gyptcns Traidom (smstds.s for
kortet ... 62.
20. Udfrielsen af M gnptcn (smstds t ... 66.
21. Overgangen over det rode Hav (smstds.). . 70.
22. Lovgivningen paa Z inai (s m s td s .)... 72.
23. Guldkalven (smstrs. S . 172) forkortet . . . 75.
24. Zpcidcrne (smstds.) forkortet... 79.
25. Moses (G r. K rv n ik e riim )... 83.
26. Jo sv a, ester Svrachs Lovsang, Kap. 46 (G r. S an g v . II., S . 2 9 ) ... 85.
27. Jo rd an s Flod (Dansk Kirketid N r. 364) for
sonet ... 86.
28. Ilaehab (G r. S angv. II.) a n d re t... 87.
29. 'U n t h . 92.
30. vominercn Ic fta (P . D asS: „Bibetst Vise
bog" >722) forkortet... 99.
31. 'L a m s o n ... 102.
VIII
fllr. Side
32, "Eli og S a m u e l ... 166.
»13. David og Coliath (B ro r son, Hagens Psbg.) N I . 34, Davids S elers-L an g (Hagens P sb g ,). . . , 114, 35, Kong David (G r, K ronikeriim )... 116.
36, David, efter Snrachs Lovsang Kap, 47 (G r, S an g v , II, Side 3 0 ) ... 118, 37, Kong Salomon (stnstds, S ide 3 2 ) ... 120.
D E lias og Elisa (snislds. Side 3 3 ) ... 122.
36 "tju n g crsiio d en ... >24,
^0, »Kadoiho M n g a a r d ...>27.
40b, Elisa og ttam an <Gr, S angv, l.) sork, , , >30, 4 i, Kong Ezcchias og sirophclcn Esaias ester
Si-racks Lovsang (G r, S angv, II, Side 34) 133.
42, Kong Josins og Propbeien Jerem ias (smslds.
Side 36) 135.
43, Jo d , gi. Folkesang lMollkenS P ib,, 1664) forkortet... 137.
44, I s r a e l i Ildlirndigheden (Hagens P sb g ,), , 142.
!45, Ezcchicl (G r, S an g v , II ) forkortet... 145.
46 Scrndadcl (G r. K ro n ik eriim )...147, 47, 'D aniel og dci siore S iilc d e ... 149.
48. Mesteren dominer (B . S Ingem ann: „Nord, Tidstr, for Ehr. Theologie" III ) ... 152.
48. H an som paa Jorden bciicr (ConnrmaiionS- Pialm e 1843) forkortet... 154,
IX
Nr.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
58.
.84
De n ny P a g t. gz
Herrens Huns (G r. S an g v . l.) forkorte,. . 15»67 M a ria , Lcbndclse („D . Kirketid." N r. 78) kg
w rkortet... ^
^ '" S c r s Jule^ ' 8g Letblehem s-Sarne, (gl. P s . H g ^ n s P s g . )
Ven gumle Slmron (C. I . B randt) . . ^ ,84 7, S r lielligc lrc Longer (Rahbeks Sandsiger
e n . Hagens Mg.) ...
3csn- s»m S arn I Lemp,cl ,TH. K ingH 7z.
..V interoart" 1689. Hagens Psbg, )g, Zalianncs -en Sober („D . Kirketid." N r , -01 74
" ' k E ... ' ,gz Herrens Saab („Nord. Tidsir. fo r' C hr' 7z / " - - ° g i e " „ . ) ... . . . ^ ' , 8 8 78 H erren, Fristelse („D . Kirke,.« N r. L5) ' ,99 N alhanael (imsids. N r 47) forkorte, . . ,94 77.
Lrylluppel i L a n a ... ,g7 Nr.
XI
Nr. Sidt
62' Zirdkinanden (G r. S an g v . I . ) ... 200.
^ ven forlorne Jo n (F e s tp s a lm e r)... 203.
Peders A postel-kald (H agens Pibg. 3die O p l a g ) ... 205.
3csns paa Havet (Th. Kingo. Hag. Psbg.) 208.
'Hovcdsmandcn i L ap crn an m ... 2 l l .
"Enkens Z sn i Kain ... 213.
Len blodsoltigc kvinde („Nord. Tidflr. sor Chr. Thcol." I V ... 216.
'3 a ir i V a t t e r ... 216.
Go. -g r,, k v i n d e ... 222.
^0l>. L vlndclil, din Tro er stor („Festpsalm er") 224.
Synderinden i Pharisaicrhiisci (G r. S a n g - 65.
S» 66.
l5(«7.
68.
151
66.
,6471.
. vlrrk I . ) ...22S.
^ Forklarelsen paa Sjergel (smstds.) fork. . . 229.
G '- 6 . Von lille Zakkocns (E I B ran d t, .stirk.
^ S am ler) forkortet... 23 l.
^ Scsns l Vennchnsrt i Lclhania ( B . S . In g e m ann, Fengers P aasiehefte)... 234.
^ ^ Dp lli Zcrusaleni. ester en grerst Faste-Sang
^ (G r. S an g v . I . ) ... 236.
^ Herrens Inddtog I. (E . I . B randt) . . . . 238.
— II. <n<rvneS som „gl. P s."
l v l l . Hagens P s b g ) ... 242.
^aaske-Hcrbergct(2ngemann. Fengers Paaffe-
^ h e s te )... 244.
N r. S id - y
78s. Kadvercn (G r. S angv. I . ) ... 246.
78d- — (G r. Sangv. I ) ... 247.
79. Jesus i tlrtcgaarden (Th. Kingo, Hagens
Psbg.) sorkortet. . 248.
80. Peders Fald (ligelede-) forkerte! ... Lul 81. Laden paa korset (ligeledes)... 253.
8-!. llcdfartcn til Helvede, ener Angel-Sachseren hos Ecedmon (G r. S a n g s, l . ) ...257. >
8Lb. Vnarsang (Fenger- P salm cbog)... 261. l 83. lSpstandelsen. I.. P . M . O ivid. 1648. see
D . Psalmedigtn. I. S . 333 (Feng. Paafleh.) '263.
84. — II.. (G r. S g v . I.. Fenger- Paafleh.) 264.
85. - IN .. (G r. S angv. I.. S . 5 2 l) fork. 266 I 86. Ve to Visciple til Lmans („ D . Kirket."
N r..3 1 ) sorkortet... 269 87. Thomas (Fengers Pindschefle) ... 276.
88. Himmelfarten. I. (gl. Ps.. tryk, >620. Fenger- Pindschefte)... 280.
89. — II. („ F c stp sa lm e r")... 2 8 l.
90. ven Hellig-Aands Kdgndclsc. I (FengerS Pindscheste)...
0^- ^ U („Fcffpsalmer") ... 285 92. Step!,anus ( I h . Kingo. Hagen« Psbg.) . . 286.
93. kammersvenden fra klorland (H ag. P s b g ) 289. 94. Lornclin. (Fengers Pinliehesle). . . . 298. 9u. Antiochia (G r. S angv. I . ) sorkortet . . . . 30l.
XIII
>e
s.
>
3.
?.
1.
2.
4, i!
!9.
'6.
iO.
U.
Sk.
^9.
99.
! > > .
N r. Side
90. 'A t. Peders F u n g s lin g ... 303.
07. Apostelen Johannes („N ord. Tidstr. for Chr. T heol.") eendre!... 307.
07t>. Jak o b , Herrens Lrodcr (C . M . Kragballe, „D . K irket" N r. 2 8 2 ) forkorte!... 3 l l . 08. » P o ly k a rp ... 314.
00. 'A n g le rn e ... 317.
100. Aong Edvin og p aulin (G r. Kronikeriim) 320. 101. A nsgar og Gdbcrt („ E t B lad af 2vl1. R . K ron.", „Feedr. Riim og S an g e" ved C. I . B r a n d ! ) ... 323.
>02. M orten L'nthcr I. (G r. Kroniker.) fork. . 329.
103. — — II. (1 8 1 2 , ,ee G r. Kv«d- linger 1815. Hagens P s b g . ) ... 332.
>04. Hans Tavsen (Ingem ann. IV ., 8 . Nye og gamle Biser af og for Danske Folk ved P . O . B o is e n ) ... 334.
>05. Thomas Lingo („Fcrdr. Riim og S ange" ved E. I . B r a n d ! ) ... r 338. >00. Le„ gamle Vagvisc (H ans ThomcSsonS Psbg. 1509, den danske Psalm c-D igm ing II., S . 2 7 9 ) ... 338.
>07. Grdc, (G r. S angv. I . ) ... 342.
>0» 'T hristi U i g e ... 046.
"» 'k irk e n 1... 348.
0»-> — (G r. S an g v . I.. „Feftps.") . . 350.
LIV
N r. Side
10Sb, Lirkcns Tros! <Gr. S angv. I., Hagen« Psbg.) 353 UV. Herrens A ar (gl Ps,. Haantsiris, i Tholt«
S am l.; „F eftpsalm er")... 356 U 1 . Himmclbrcvct... 357 U 2 . Lirke-Llokken („ D . .lkiiketid." 1845 N r. 3)
lå rk o rte t... 36i U 3 Aftensang (Fenger« J u l e h e f t e ) ... 302- U 4 . F a r v e l... 364
-
^ De met ' bktegnetk erc as G r u n v t v i g , ' forhen irvkte. see F o rertrl S . lV.
S j a l e - S o r g e r sra det H oie!
6 H old med os et vaagent D ie , 7 V ogt de S m a a sor Falk og H eg!
Vcek de Dorske, styrk de S v a g e ,
>1 T u g t de T ry g g e, fryd de S p a g e , L G jo r os daglig H u u s-B e se g !
>4 D a n vort H jerte, los vor T u n g e, S a a vi bede, saa vi sjunge, -A n d elig i Je su N avn! —
S k o l e n .
(Ved Indvielsen af D ro n n in g C a r o l i n e A m a l i a s Asylskole den 19. S eptem ber 1841).
M el.: Jeg veed et evigt Himmerig,
^ e r skinner en S o l i Lys og Lon, Hvor Aand har M und og M crle;
' S om Fugle sm aa, naar Skov er gron, D a kvidre B årn e-S jo cle.
V or Herre heit i Himlen boer, O g der er godt at vcere;
P a a Englevinger smaa H ans O rd F ra Himlen B ud os bcere.
I' O g hvor G uds O rd det lukkes ind, D et leirer sig og sjunger:
G uds Fred! bliv Lys i Sjcel og S in d ! B liv S a n g paa F olke-T unger!
Umcelende, som Hest og H und, E r alle D y r i D a le;
M en Folk gav Verdens Skaber M und T il med Ham selv at tale.
S a a luk da op nu P o rt og D o r For H errens O rd i Skare!
S a a de saa toet som aldrig for Herind og ud maa fare!
^'uk op i en lyksalig S tu n d Dig for G uds O rd , hvert O re ! O g luk dig op, du Folkemund, Pied O rd som D u kan fore!
2>a, tal nu sandt om S m a a t og S to rt Og jcrvnt om alt det Hoie!
Dhi godt er alt, hvad G ud har gjort, Og klart er B arn ets O ie.
Velsign, o G ud! vor D r o n n i n g from , S o m til den I d os sanker!
Gid vidt og bredt der kvcrdes om, Hun traf V orherres Tanker!
Livsalig Hun i H errens N avn Oplukked Livets Skole,
H vor O rdet gaaer til Folkegavn S o m S tra a le r gaae fra S o le !
Den Gamle Pagt.
S om Honen Nuller mindelig, S a a Kirke-Klokken rin g er:
O kommer S m a a , nu brat til mig!
S e e , hvor jeg breder Vinger, At vogte jer med Kraft og Flid For Hvg og R-rv til evig L id , S o m Honen sine Sprede!
D et Herren e r, som kalder saa Med klare K lokke-Toner, O , lad omkap til Ham os gaae, Vor kjarlige Forsoner!
Hos Ham er Fred og Hvile ret, Hans Aag er godt, HanS Bprde let, Som HonenS for de Sprede!
0 skriv D it Navn i deres Hjerte, Og deres i D in hoire Haand, S a a de med D ig har Frnd og Sm erte Tilfrrllks i den H e l l i g . A a n d ! For Vuggen lyde E n g le -T o n e r, Lad dem ei doe paa Graven« Bred!
Alt som D u korser, saa D u kroner, 1 Skygge-D alen D u gaar med!
Skabelsen.
lE ster >>t Brudstykke stos Angeksakseren K a d m o n .)
M e l. Kirken den er et gam m elt H u n s.
'dim m el og Jo rd , som for os de staae, Fordum var M ulm kuu og M orke, Grccs var ei gront, ei Bolgen blaa, Dodso gik sort over Lirke,
V irvar kalde det Folk paa J o r d , Verden skabde vor H erres O rd , Den brister, saasnart han byder!
^ot sig udsvang som i Fjederham V a n d e n , som A lt kan udrette, Svceved hen over stumle D a m , Hvidlig som Skyerne lette,
S om af Vinger en sagte Lyd Himmelst toned med O rdets T yd Dg skabde Alt hvad den ncrvned!
D
2
O rdet var herligt, bliv Lys! det lod, Lyset udsprang da med Gam m en, Aldrig det meer, saa Herren bod, Blande med M orket sig sammen!
Lys er D agen, vor Herre kjcer, M ork er N atten med Skyggehcer, D a vandre somhelst de S o rte . Alle T ing har deres F o d se ls-D a g : Lyset er S o n d a g e n s LEre, M a n d a g e n s er det lysblaa T a g : G ulvet for Himmelens Hcere,
T irs d a g s -K ra n d s e n er Land og S o , Vcrxter alle med F rugt og Fro M ed Lilier og med Roser!
O n s d a g e n s G lim m er forblinder let Folk med de vittigste H jerner, S o le n hin klare er af dens L Et, M aanen og M ylren as S tje rn e r, T o r s d a g e n ikke vor Herre tav , Fugle i Luft og Fist i Hav G uds O rd da for Lyset bragde.
3
F r e d a g e n kroned vor H erres Vcerk, Fodte af M uld ham en Ncrste, 2 ham L iv s-A an d en , klar og stcerk, Skulde sig tee paa det Bedste;
Skabt til Billed af Skaber sin, Herske skulde den J o r d - D r o t fin T il O rn e n s og H valens Grcendser.
L o r d ag en kaldte han H viledag, Undigst af Alt er dens M in d e, Jo rd -D ro tte n hviled sodt i M a g , S o v sig da til en V enind°, Herren tog af hans Ribbeen E t, M ed af H jertet der fulgde Lidt, D et blev til en yndig Kvinde.
Herren nu skaaded i S oleglands V aar-U gens G jcrning med G am m en, Underlig skjont var Bcrrket H a n s, Herlig det passede sammen!
Alt for Herren var bart og b lo t,.
For H ans O ine dog saare godt, Ttorvcvrket sin M ester priste!
D
i *
4
Skabningens Lovsang.
Egen M elodie.
al den T in g , som Gud har gjort, H ans Herlighed at prise!
T e t M indste, H an har skabt, er stort, kan H ans M ag t bevise.
Gik alle Konger frem paa R ad I deres M ag t og Vcelde, De mcegted dog ei mindste B lad At soette paa en Neelde.
J a , alle Engles store K raft, S o m H im m el-Scepter fore, H ar ingen T id den Evne havt D et mindste S to v at gjore.
-^et mindste Groes jeg undres paa I Skove og i D a le.
H vor fluide jeg den Viisdom faae, Om det kun ret at tale!
2.
5
Hvad vil jeg da begynde, naar Jeg lidet gjennemkiger,
Hvor mange Folk, der gik og gaar I alle Verdens R iger!
Hvad skal jeg sige, naar jeg seer, At alle Skove vrim le,
De mange F u g le -S v in g , der skeer Op under H errens Himle!
Hvad skal jeg sige, naar jeg gaar B landt Blomsterne i E nge, N aar F ugle-S angen sammenslaar Som tusind' H arpe-Strcenge!
Hvad skal jeg sige, naar mil S in d I Havets dybe Grunde
Kun dog saa lidt kan kige ind, Og seer saa mange M unde!
Hvad stal jeg sige, naar jeg v il, S a a hoit jeg kan, opkige, Og vende alle Tanker til Det blanke S o le n s R ige!
8
D a tcenker jeg, Lcerken var rod og guul 8°' S a a dnl.g som Pho„ix sige, " ' Ha En graa synger kjont dog den lille F u g l, M, N aar S o l monne dale og stige. De H vor Ede.. v ar deilig, flet In g en veed, S a
^ Lcrrde har Kiv om dens Leie, Ei For nu er paa Alting vendt op og ned, M.
M idten gaae H valernes Veie. Dg I Palm ernes Hjem kun som her tillands, E r Levninger fine tilskue,
N r « ? ^ G la n d s,
^ a a r Tordneren speender sin B ue.
D et kommer deraf, at den Jordklimp fin, Gud livede op med sin Aande,
H ar Levninger nu knn^af Lykken sin, N-dsnnket : Vee og i Vaande.
F o r S o lv sik vi S ta a le t og B ly for G uld,
^ t Ene maa ligne det Andet,
S a a speiler sig Lykken for M and af M uld I <-ky ,0111 i Hav „g paa Landet.
. ^
- > L g
nnik»> i
8or Synden er kommet i Verden in d , Har meer vi af Lirk end af E den, Dien bedst ogsaa bcere kan nu vort S in d Det Ringe og Grimme herneden.
S aa lad os i Verden om E d e n s Lyst speide fra Bjergenes T oppe, Dien elske det B illed, vi har i B ryst, Dg P a r a d i i s soge histoppe!
!
o
S
^ 4.
Skabningen efter Faldet.
Egen Mclodie af klorgea iMalling.
^ o l e n , som strider fra List til Best, Skinner fra Syden til Norden, A ldrig, hvor Skyer end rodme bedst, P a r a d i s finder paa Jo rd e n , livets Trce staar ei meer paa Rod Speil ei lccnger er Livets Flod bor Himlen og for dens Krcefler.
10
Im m er dog Lyset er saare godt, Prcegtig er Himmelens B u e , Maiskoven gron og Havet b'laat Lystelig sindes tilskue;
^,ol og M aane og S tjern e r smaa Fryde O iet paa Hvoelving b laa , O g hvidske hvor Lys har hjemme.
Som m ernats-Fuglen til M orgengry S la a r sine T riller de sode,
L«rken hun synger hoit i S k y , Hilser den gyldne D agrode, Fiflen leger i S o og D am , S a a paa M arken de vcvre Lam, O g R aaernes Kid i Lunde.
Mennesket er et Vidunder stort, Billed af G ud i det Hoie:
Han kan forstaa, hvad G ud har gjort O ver det A lt sig fornoie;
H an kan tamme med Konst og Vid B jorn og Love som Lam og Kid, O g strides med Vind og Vove.
Helvedes listige H jerte-Tyv Daared den yndige Kvinde, End dog i hendes H jerte-D yb Gud kan et Herberg sig vinde, Kvinden bragte vor J o rd i B a n d , Kvinden fodte vor Frelserm and, H a n g jo r d e d e t g o d t A lts a m m e n !
5.
Kain og Abel.
S om : Dagen gaaer med rafle Fjed, af llleyle.
>^ain ploied rast i V a a r, Tccnkde paa det Nceste, Abel gik og vogted F a a r, Tcenkde paa det Bedste!
B egge, takkende i Host Gud for Vintcrsode, Ofsrede med Lovsangs-Rosl Hver sin Forstegrobe.
K a in offrede sin Neeg, Abel D aggelam m et,
K a i n s Tak var Tunge-Leeg, A b e ls Hjerte flammed!
Herren saae af Himlen ned, S tra a le n kyssed Lammet, Kain blegned harm og vred, Skulde rod sig skammet!
K a in ! K a in ! sagde G n d , Hvi den morke M in e?
S y n d i Morke ruges u d , D ages brat til P ine!
Avind banker, vogt dig vel!
E r hun forst derinde,
Hun er D ronning, du er T rc e l Faaer det beesk at sinde!
A b e l gik og vogted F a a r, Skued S o len dale, K a in gav ham B anesaar Under Vennetale!
1 3
K a in ! K a in ! sagde G u d , H vor er nu din B ro d er, D u gik med paa M arken ud:
S onnen af din M oder?
S karnet svared: ei veed jeg, D erpaa ts r jeg svcerge, Hvorhen Abel drog sin V ei, V ar og ei hans Vcerge!
Lsgner! sagde Herren god, Udaad har du ovet,
R aaber ei din B roders Blod Lydt til mig fra S te v e t!
B andsat vcere Jorden n u , F o r hun drak det D yre!
B andsat, fremfor Jo rd e n , du, Fuleste Uhyre!
H vor du ploier, Klinte gro M eer end Byg og Hvede!
T rin d t paa Jo rd om Sjcelero D u forgjoeves lede!
1 4
H uh! det brcender mig som I ld , Hvinede den F ule,
Fare maa jeg fra dig vild , H vor jeg mig kan skjule.
Uden A nger, uden B o d , Kain gik til G runde, Flygtende fra G ud til N od;
H an var af den O nde!
Abel slumrer sodt i Lon, G ud ei glemmer S in e , Haabets Lund er immergron, D er er ingen Pine!
^ 6.
S y n d flo d e n . M elodis af H. M . tjansen
9 la a r N at ndvcrldcr F ra sorten S k n , O g M aanen kvcrlder T il M orgengry,
15
M ens Gode blunde, H ar travlt de O nde, F or Lyset fkye!
Gud saae fra Himlen M ed L ynilds-Blik, P a a Kcempevrimlen, M ed Kam s Skik:
T ro d s Jo rd en s H erre, F ra O ndt til Vcerre D e fremad gik!
M ed Nidings-Bcerker, M od G ud og R e t, De Mindesmærker S ig reise tcet, S o m bedst de mcegte, D e Kald ucrgte Af G ude-8E t!
M en H an deroppe, H vis Skam ler staae P a a Bjergetoppe O g Skyer graae,
18
M ed Kvceg og Hjorte, H vor ei mon fkorte P a a S tr a a og B ark!
M ed N attergale, S o m aldrig fo r, M ed S p u rv og S v a le, F ra H ald i N or S ig S r n e sanke, M ed Nceb de banke P a a A rke-D or!
D e randt saa fage, I T ravlhed stor, D e Lobedage, T il selv ombord Gik Enochs Freende, M ed S e n n e r trende.
Farvel n u , Jo rd ! D e Kcrmper trygge, T rods H eltens J i l , B lev ved at bygge I B je rg e -S tiil,
1 9
M en s M oer milde Holdt Bryllupsgilde M ed spodske S m iil!
S e e r I , histoppe N u seiler han P a a Fjeldetoppe, D en fromme M an d ! D a ruller T orden, D a revner Jo rd e n , M ed B ra g paa S ta n d ! N u Him lens S luser O plades b ra t, O g Havet bruser I bcelmork N a t, O g Roser blegne, O g Kcemper segne M ed S uk fuldmat!
S n a r t over V andet, I M orgengry, D er sees ei A ndet, End kulsort S k y ,
s*
2 0
O g Kæmpekroppe, O g Klippetoppe, O g N o a h s B y!
Syndfloden levner E i P le t af Land, I Sky nu steevner D en vilde S tr a n d , Ad steile Strceder, P a a Klippe-Kja:der, S o m over S a n d ! S a a leged Hvalen M ed Klipper graae, At femten Alen D e under laae, S o m hoiest gro'de, O g nodigst lode S ig overgaae!
Dog under Dcrkke, E n Verden tryg B a r N o a h s Sncekke P a a B olgens R y g ,
2 1
M ed Koempegange, O g bedre S ange End S u r r af M yg!
O g G ud forglemmer, P a a B olgen blaa, E i Lcerkestemmer, E i S purven g ra a, End sige M uldet, H vor Himmel-oGuldet I G rube laa!
H o r, Vinden suser N u D ag og N a t, O g Him lens S lu ser S ig lukke b ra t, F o r Vccld franeden, F o r B un d lssh ed en , E r P ind og sat!
S ig Bolgen kaster, O g segner m at, S to rv ra g ets M aster N u dages b ra t,
2 2
O g Arken strander, O g Verden lander P a a A r a r a t ! S in G lug oplader, M ed stille S in d D en Folkefader, P a a Fjeldetind, V il Sandhed vide, S le t ikke lide P a a Hjernespind!
V alravnen staaret F o r T ungebaand, H ar N o a h kaaret, O g sat paa H aand:
Voer snar paa Vinge M ig B ud at bringe, O m Jo rd har Vaand!
S in Herre sviger Dog sorten R a v n , M ed Flid undviger H an G lug og S ta v n ,
2 3
Rvdsokket gynger P a a Aadseldynger H an uden S a v n ! D a randt i S inde D en D ro t saa prud, End var derinde D et bedste B u d , M od Himmelbuen D a svang sig D uen Af Gluggen ud!
S n a r t favned Arken D en Fugl saa spag, S o m savned M arken M ed Trce og T a g , P a a Bjergetoppe O g Liig at hoppe, V ar ei dens S a g ! E n Uge lcenter D en D ro t saa prud, O g sikkert venter H an bedre B u d ,
M ed T urtelduen, S o m svang mod Buen Af G lug sig ud!
M ed A fte n -S v ale u , I S olbjergs-L ag, T il B o lg e-S alen M ed G o p h er-T ag , Kom da fra Lunde, M ed N yt i M un d e, D en lange D ag!
Luk op foroven!
Her er et B re v , S o m Gud i Skoven O m V aaren skrev, Af Kæmpebogen T il ham i Kaagen E t B lad jeg rev!
S a a Aftenreden I Arkestad, O m Eftergrsden Udraabde glad,
2 5
D a Fugl fra Lunde, M ed M a i i M unde, P a a Gluggen sad!
Olivenbladet F ra gronne Lund, I Aandebadet Af D uem und, P a a speilklar Skive Hvem kan beskrive D en Aftenstund!!
^ 7.
B a -c ls-T a a r n e t.
M el. Dronning Dagmar ligger i Ribe syg.
eller, som: Vorherre han var et lille Barn.
^ a a S letten ved E u p h r a t i Asialand, Hvor nu kun boer T iger og Love,
Kcemperne fordum med Dvcrrge-Forstand
^ 3 flokked for Konster at prove;
vor H erre, H an var deres Mester.
2 6
De sagde: hvad aldrig man herte tilfo rn ,
^ g In g en stal gjere os efter,
Af Tegl lad os bygge til Himlen et T aarn,
^-t Mcerke paa Menneskekrcefter!
O g lad os om T aarnet saa bygge en B y , D er rummer os alle tilhobe,
O m Floden da gaar over Bjerge paany, En Lyst vi paa S letten ter vove!
S - - M .d d. S . „ d- O g Lim kogte ret de med Gam m en, D - toenkte. det kunde nu aldrig flaae feil, D et hcengte jo ypperlig sammen.
De havde end Alle det deiligste S p ro a En Levning fra P a ra d is-D a g e ,
D er Mennesket gjorde paa Verden fuldkloa O g spared ham megen Umage.
D a sagde vor H erre: nei holdt! ikke saa' Forvirre lad os deres T ale!
D a kunde ei meer de hinanden forstaae End He>te kan H aner, som gale.
2 7
Kun B a b e l o: Forvirring kom Alle ihu, De skyldte hverandre for Skaden,
n, Og B a b e l blev N avnet, og er saa endnu, Paa T aarnet saavelsom paa S taden.
Nu hver sine Beie med N ag og med S o rg Udvandred, som Lige med Lige,
Kun N i m r o d af T aarnet sig laved en B org Og stifted det B a b e l s k e Rige.
S a a tit sig de Kloge nu flokke i B y , ' Og taarne sig op imod Him len,
D a flaber vor Herre et B abel paany, Som Avner adspreder han V rim len;
For vor H erre, han er deres Mester!
8 AbrahnmS Kald.
^usyngessom : Nu ringeralleKlokkermodSkv. llleule
" r a Afguders Altre flog Rogen i S k u , Vor Herre saae ned fra det H oie,
Fader han sogde til Folket tet ny , P aa A b r a h a m faldt da hans L!ie.
2 8
E b r « er! Han sagde, bind op °m din Land, ^ Gak ud fra dit Land og din H ytte,
Folg med, hvor jeg vinker, saa er du min Ven, ^ M it Land jeg dig giver til B ytte! ^ Jeg gi'er dig et Land, og Jeg gjor dig et Navn, S o m aldrig sig taber i Vrim len,
Jeg giver dig S o n n er at tage i Favn Saam ange som S tjern er paa Himlen.
Velsignet du v are! saa vare og de, S om hilse dig vide om Lande,
Bandsatte af M ig , skal for S in e M a n see E r Alle, som dig vil forbande!
P a a Jorden, ombolget fra Bred og til Bred, I Tidernes Lob, som de stride,
Velsignelsen ene hoS Abraham s Sced S k al sindes af S o rte og Hvide!
F arv el, sagde A b r a b a m , Fædreneland!
F arv el, mine Venner og Frcender!
Jeg folger min G ud, for min G lad e er Han, M in Hjelper til Jorderigs Ender.
N 2
(
i
En<L>s
W > M W W »W M W » 29
Kom, S a r a ! kom, Lot! kommer M ange og F aa, Som dele vil Abraham s Lykke!
I Kanaan lad os vor Bopcel opslaae.
Vor T elt i den Hviestes Skygge!
9.
Abraham i M am re.
M el. Der vanker en Ridder mellem grenue Lrceer.
A b r a h a m sad i M am re Lund, Han var en Hyrdekonning, S alv et af G ud med egen M u n d , Og S a r a hed hans D ronning.
Rug paa Kam eler, Koer og F aar Det var den D ro t med A §re, Gammel derhos, snart hundred A ar:
Og hvis stal det saa vccre!
Gud havde sagt: „ J e g s a n d e l i g
» B i l i d i n ALt v e l s i g n e
» M e n n e s k e n s K j o n p a a J o r d e r i g ! Og Logn kan Ham ci ligne!
3 0
A b r a h a m sukked dog i Len:
„ T il G raven brat vi stunder,
„F sder mig S a r a nu en S e n ,
„D et er et stort V idunder!"
D agen var heed, men H errens Ven S a d svalt i Egeskygge;
Hisset da kom tre V andringsm and, At onske ham til Lykke!
Gjcestmild er og den H yrdedrot, V il Reisen dem forsode, Byder dem til sit gronne S l o t , At hvile sig af M ede!
H e r r e n det var med Engle to , D e lod sig det behage
Hyrden at gjceste, som var tro , O g Jo rd en s B rod at smage.
H e r r e n da siger til sin Ven, Alt som han bryder B reder:
„ N a a r om et A a r vi s e e s i g j e n ,
„ H a r S a r a S o n p a a S k j o d e t ! "
S a ra hun stod bag D s r og l o e , S a a faldt det hende fremmed;
Abraham tog det O rd med ^r,ro, Hans Haab ham et befljcemmed'!
^ Ordet udgik af Kongens M u n d ,
^ Som haver A lt at raade, A b r a h a m fad i M am re Lund, M ed S sn n e n af G uds Naade!
10.
2s°k.
M e l. Hvad kan os komme til sor Nod.
D e r kom et B ud fra Himmerig S il H errens Ben paa Jo rd e n : E t Offer stal du bringe M ig P a a Bjergene mod N orden, D et er din elskelige S o n , For jeg er selv din store Lon!
D el Budskab var et Tordenslag F or Abraham i M a m re ,
Dog brod han op for det blev D a g , Afsted til hoie H am re,
A t gjore som den Herre bod, D er raader over Liv og D od.
I D age to han reiste saa, S o m S to v ei fcerdes gjerne, D en tredie de Bjerge graa H an fkimted i det Fjerne, B ad Trcrlle vente til han kom, O g gik med I s a k englcfrom.
H an selv bar I l d og Offerkniv, O g I s a k T srrebrcrnde,
D a blev vel angest for sit Liv D en frommeste blandt S vende, Dog lcenge paa den Dodningfcerd D e fulgtes ad og tied kvccr.
3 3
M en efter mangt et modigt Fjed, Dog Ungersvenden stammed:
M in F ader! vi har I l d og V edd, M en hvor er Offerlam m et?
For Lammet, S o n ! var Heltens O rd , Vel sorger H a n , i Himlen boer.
N u stille gik det af igjen, T il Bjerget var besteget, Og da den Gam le kom derhen, Hvor Herren havde peget, D a bygde han et Alter b ra t, At osfre der sit Hjertes Skat.
! I Lave laa nu Vedd til B a a l, O g bundet laa den S p a g e , I Faderhaand det skarpe S ta a l Ham spaaed Dod saa sage;
H ans Liv da heengde i et H a a r, Dog snart to hundred blev hans A ar.
3
G uds Engel raabde: A b r a h a m ! Alt Nok med Frygt og F are!
D u vilde, trods al S o rg og S kam , D in Eneste ei spare;
M en spar ham n u , den Ungersvend!
J a , ror ham ei, du H errens Ven!
P a a Tem pel-Bjergets Aase dog E t Offer var berammet, I alle M aader til det slog, G ud ssrged selv sor L a m m e t ; E t Vcedderlam i nceste T o rn B lev hcengende ved krumme H orn.
D et ossred Abraham nu b ra t, M ed Tak af Hjertets Fylde,
T il H am , som, trods den skumle N a t, B il Bjergene forgylde,
H vis Vink opkalder S o l fra H av , H vis Rost opreiser Lig fra G ra v ; S a a prover G ud de Fromme.
3 5
S a a proved G ud i Himmerig S in V en, den sccrt Udkaarne, For S e lv han vilde virkelig Opoffre sin E enbaarne,
I S te v e ts D ra g t, af J s a k s 8 E t, For mange S m a a til B orneret, T il Arv i Himmerige!
^ I I .
Jsaks G ifterm aal.
Ml el. Dronning Dagmar ligger i Ribe syg.
S a r a var ded, i sin Eenlighed S a d A b r a h a m stille tilbage, N u af sit Liv og sin Rigdom kjed, For lange var alle hans D age, For Kvinden er Livet i Huset!
I s a k var alt i de Fyrre n u , M en end ingen Hustru han favned, Ikke til Lystighed stod hans H u , M en S a r a , sin M o d er, han savnet.
3*
A b r a h a m sagde til Oldsvend sin:
F a r dn til min Hjemstavn saa sage!
Hent min en Hustru til T onnen m in, O g svcerg, dn vil ei mig bedrage!
K a n a a n s D ottre ei see jeg vil I S a r a s P auluner at hvile, Afguder mange de ofsre til, O g falskelig monne de smile.
Svenden han svor, rakde Haand i Sky, Kamelerne ti kom paa Fode,
H urtig de traved til N a c h o r s B y A t hente en Viv af de Gode.
S n a r t de sig leired om Nachors B rvnd, O g S o le n var just ved at dale, Svenden da gjorde sin A ften-B on Om Bruden til Jsaks Lovsale.
H or mig! han sagde, min Herres G ud!
Ved Bronden er P iger ivente, V iis mig i Naade den vccne B ru d . Je g kommer i Kveld for at hente!
3 7
D et vcere den, som med yndigt Blik Uskyldige G aver meddeler,
Rcekker mig brat en Lcedfledrik O g drager til mine Kameler!
M en s i sit Hjerte han talde saa, Kom B e t h u e l s D atter R e b e k k e , Deilig var Pigen med O ine b laa , M ed B lyhcd, med Liv og med Tcekke, O g Kvinden er Livet i Huset.
^ 12.
Jakobs Drom.
Som : T il vor lille Gjerning ud, as Dryse, ad B jerg og ned i D a l, O ver M ark og E nge, Jakob gik en M orgen sval.
Hviled ikke lccnge,
Kun i lumre M iddagsstund S a d han i en Palm elund, Tcenkde paa sin M oder.
3 8
Faders H uus og M oders Favn Ryggen saa at vende,
Altid kalde S o rg og S a v n Om m e Ungersvende,
' S a g ten s kan man da forstaa, D et Rebekkes Jakob laa S o m en S teen paa Hjerte.
F or hans B ro d er, grum i S in d , Ham paa Livet trued,
O g hans gamle Fader blind Bedst dog E d om hued, D erfor J a k o b gik sit Skud I den vide Verden ud , Kun med S ta v til S lo tte . Skatten kom med Kæmpeskridt, Dagen mat sig vcrrged, In te t Herberg vidt og bredt S a a e s paa Flakkebjerget, Under aaben Himmel troel Jakob fandt dog Sovnen let.
S teen til H ovedgårde.
3 9
H an var af den gamle T ro A lt i U ngdom s-D age, Lagde sig med B on til R o , B ad G ud saa det mage, H an i Verden fandt sit B r o d , S a a e igjen sin M oder sod, Faders H uns med Glcede.
M aanen fkinned hoit i S k y , Alle S tjern er blinkcd, Jakob sov i Himlens Ly, Engle ad ham vinked,
S o d t det for hans B re sang, Drommcsyn fra G ladhjem s Vang F or hans B ie svcrved.
S tig e saae han da til J o rd , D ale ned fra H im len, O p og ned som Lynild soer P a a den Engle-V rim len, O ver alle E ngletrin
S tra a lc d hoit paa S tig e-T in d Alle Kongers Konge.
4 0
M und oplod den Herre prud, S o m med O rg el-T o n er:
Abraham s og Jsaks G u d , S o m i Himlen throner, Dine Fcedres Gud er jeg, S agde h an , thi frygt knn ei, S to l kun paa min Naade!
Landet, som du hviler paa, D et er et af M in e ,
D et jeg under Himmel blaa Skcenker dig og D in e, Afkom din fom Skovens Lov, Himlens Lys og Jo rd en s S to v , Folk til Verdens Ende!
I dit N avn og i din Seed S tam m er trindt paa Jo rd e n : S o ls Opgang og Hvilested, Sonderlecd og N orden, Je g velsigne vil engang, T a velsigne de i S a n g D ig og denne Tim e!
4 1
N osten tav og S y n e t svan dt, S s v n e n med det S a m m e , Jakob sig forbavset fan d t, Kunde knap udstamme:
Underfnldt er S te d e t her, A t vor H erre var saa ncer, D e t jeg ikke vidste.
I han s H jerne, som han la a , M o d te s Tanker m ange, G jorde for den H im m el blaa Angcst ham og ban ge,
Bceve m aa jeg , var han s O r d , S o d t jeg sov hvor H erren boer, H er er H im len s P o rte.
M orgen gry ham vaagen san dt.
F lu x var han paascerde.
Reiste hurtig op paa Kant H aarde H ovedgjcerde,
S a lv e d S te e n med O lie fin , B ygde saa for H erre sin A lter paa det Jocvne.
4 2
S o l oprandt og Lcerken slog M ildt i M orgenroden,
Bandringsstaven Jakob tog, ^
Sorged ei sor Foden,
Haabefuld i H errens N avn ^
Faders H uns og M ed ers Favn § Ryggen nu han vendte.
§ S o m han gik, han bad og sang: ^
B e t h el skalst du hede, ^
H e r r e n s H u n s i H innnelvang, ^
H vor jeg kom at bede; §
Forer G ud mig hjem , derhos
Tiender jeg af alt mit G o d s, <
Ofsrer Ham det Bedste. ^
l
4 3
Jakobs Kamp.
Kan synges som: Kæmpevisen „Marsk S tig s Dettre".
^ o m Sirnen sidder paa hoien H ald, Og fylder med Rov sin R ede,
S a a E d v m throned paa S e ie rs-B je rg , Han var ikke god at bede.
S on, Lammet hviler i Engens S k jo d , Hvor rislende Bcekken rinder,
S a a hviled J a k o b ved J a b o k s B redd, Omblaanet af blye Kjcerminder!
I tyve A ar var han udenlands, Han lcrngdes nu efter Hjemmet, Og Hjemmet efter saa lang en Tid Det er baade kjcndt og fremmed.
Det B u d , han stikked til E s a u ,
^Red B on om hans Gunst og N aade, Hgjen var kommet med kort Bcsteed, Den var ham kun slet tilmaade.
^
13.
44
„D in B roder fadled sin hoie Hest, Ni^ Ham folger saa faver en S k a re , ^ Ham folger fire G ang hundred M and." ^ Hvo ior vel for Skytten svare!
D a sukked J a k o b : min Faders G ud! ^ Hvad kunde jeg meer forlange? ^ Je g gik fra Hjemmet kun med en S ta v , ^ O g D ro t jeg er nu for M ange!
Hoilovet vcrre din Miskundhed! ^S D it O rd er fom G uld det rene, ^ M en ei jeg havde faa bange K aar ^ D en T id da jeg var alene!
S a a frels m ig, H erre! af B roders H aand, ^ P S o m fyrender den stcerke B u e , ^ U rort af B arnet i M oders Skjod! ^ M it Hjerte det m aa vel grue.
T D et var en deilig S om m ernat, ^ H an vidste knap hvad han gjorde, ^ H an brodeS lcrnge med Himlens H e lt, ^ F orunderligt, hvor han turde!
4 5
Nu blegne S tje rn e r, det gryer ad D a g , S a a mccled den stcerke Kcrmpe,
Nu flip m ig, H yrde, nu er det Nok, D it flammende M od du dcempe!
Jeg dog ei flipper, var J a k o b s S v a r , For kraftig du mig velsigner!
Velan! dit N avn vcere I s r a e l ! Guds Fyrster i Kamp du ligner.
S a a endtes Kampen, og S o l opgik, For Himmel og Jo rd at straale, M en halt var H yrden, i Dysten haard, Af Led gik hans Hofteflaale!
P a a G anger stolt under G ylden-H jelm , I Spidsen af Kccmper ranke,
I Solskin straalende, E s a u ncermed med blodig Tanke.
Syv Gange sig bukked Jakob dybt For Broderen tvillingbaaren,
Det rore maatte selv S ta a l og S te e n , Af B ie t udpresse T aaren!
4 6
D a sprang af Hesten den Bjergedrot O g lsb mod den lamme H yrde, O g hccngde hulkende om hans H a ls, S o m han havde tcenkt at myrde!
Hvo sig fortroster paa Him lens G u d , Ham sial ingen F arer sircckke,
F o r Alles Hjerter staae i G uds H aand, H an leder dem som Vandbcrkke!
^ 14.
Joseph i Fcrnysclet.
Kan synges som: Svend Feldings Vise.
D e r sad en Svend i det sorte H u l, F o r synde det vilde han ikke;
Kong P harao svvmmed i S e lv og G u ld , H ans Lyst var at cede og drikke.
H ans Kok og Skcenkw var store M am d, Af dem fik han Vinen og Kagen, O g R oes med Rente fik de igjen N aar rigtig de rammede Sm agen.
4 7
Hvormed de synded, det veed M a n ei, M en Begge de faldt i Unaade,
Og Begge vandred den samme Vei T il Fcengsel i Vee og i Vaade.
D et samme Fcengsel de sattes i S o m han, der for Dyden leed ilde, M en ham vor Herre stod kraftig b i, H ans Naade kan Alting formilde.
Den Fangefoged var barsk i H u , Og bister, det kan man nok vide, Dog stundom rorer det S teen endnu N aar Ungdom og Uskyld de lide.
Den Fangevogter var Josef god, Betroed ham Noglerne m ange, Han cendsed ei hvor han gik og stod, For Lykke der var med den Fange.
T it gaaer til Hove det op og ned, D er Naaden har hundrede Nykker, Dm Hofmand derfor man aldrig veed, Om druknet han er eller dykker.
4 8
D en Fangefoged maa vcere fnu S o m saadanne Vorsener gjoeste, T il Josef derfor han sagde nu:
O pvart mig de Folk paa det Bedste!
God M orgen! sagde ung Josef blid, H ans Blik var fom Kilden i O rke, I H errer! hilser den lyse T id!
Hvi er eders M iner saa morke?
Ak, svared B egge, vi drdmde soert O g veed ei hvad det stal betyde.
V elan, han sagde, jeg lidt har lcert, V il for eder Hovedet bryde.
D a tog den Skcenker til O rde b ra t:
S a a samle du nu dine Tanker!
Je g dromte fuldsoert om Viin i N a t, O m D ruer paa blomstrende Ranker.
M ed Kongens Vcrger som for jeg stod, M ig trylle end Rankerne trende, I Boegeret pressed jeg T ru eb lo d , O g gav det saa Kongen ihoende;
4 9
T il Lykke, H erre, var Josefs S v a r , Din Lykke sig vender saa fage, Din Konges Naade paany du h a r, N aar Rankerne gjsres til Dage.
M en hor n u , H erre, min S a g a kort:
Jeg er ikke kommet af T ra lle ,
Fra Fadrelandet M a n stjal mig b o rt, Dg S y n d har jeg ei at undgjalde;
N aar hoit du kommer igjen paa S t r a a , Din Tjener du kjarlig betanke,
Md ham som vilde dig Lykken spaae, Ei ligge uskyldig i Lanke!
Som Josef spaaed, saa gik det A lt, Dg Skankeren kom i sit S ta d e , M en flux af M inde ham Josef faldt, Paa Hofm and sig ingen forlade!
P aa Een dog Josef forlod sig mest,
^-oni hoiere er end de S to re , Dg mindes Sm aafolk dog allerbedst S om idelig det er at spore.
4
5 0
D et er vor Herre i Himmerig, S o m alle T ing haver at raade, Vel bie lader H an tit paa S ig , Desmere dog voxer hans Naade!
D et vared lcenge, to hele A a r, F o r Josef blev ncevnet til H ove, T hi der for Viisdom det altid gaar At vinde ved In te t at vove!
^ 15.
Kong P h araos Drom.
S o m : S v e n d FeldingS Vise.
K o n g P h arao vaagned en M orgenstund, D a var han faa ilde tilm ode,
H an dromde fcert i uroligt B lu n d , D et tykdes ham ei for det Gode!
D a randt den Sk-rnker hans S y n d ihu, H ans Feiltrin ved Hoffet at sige, H an meldte: H erre, jeg mindes nu M it Fald og min Frelse tillige!
D m Overkok og din Tjener her Vi faldt i vor H erres Unaade, Bag Fcengslets M ure og G raven ncer B i ssrged da over al M aade.
Vi dremde scert i det sorte Hul T il Hoveder saare at bryde, E n ung Ebrceer saa tankefuld Dog vidste det godt at udtyde;
Alt som han spaaed, det saa tilgik, D et Onde saavelsom det G ode, D in Kok sin Hoihed i G algen fik, D in Skoenker igjen kom paa Fode!
S a a lvbe nu hvo tilbeens er ra p , Den Viism and til Hove at bringe!
S a a mceled Kongen, da lob om Kap H ans Svende som floi de paa Vinge!
T il Kongen Josef, til Kongen skrap!
Gjenlod det i Ulykkes-Gaarden;
M ed Kloeder rene, med Kniv og S a x , Kom Pynten og S agen i O rden.
51
4*
- ^
52
E n D rsm jeg havde, var Kongens O rd , D e Lcerde kan ei den forklare,
M en du, jeg horer, med Viisdom stor
A lt Hemmeligt kan aabenbare. >
D a svared Josef, den Svend saa prud ! Han kunde sin T ale vel foie: "
Hvo kan med Viisdom foruden Gud >
Kong P h a ra o s Hjerte fornoie!
D a sagde Kongen: jeg dromde saa, Jeg stod mig ved Floden dernede, D a op der steg af LEgYPtens Aa S y v Koer baade faure og fede;
M en efter dem kom en anden T ro p , S y v Koer baade magre og fule, D e magre slugte de Fede op M en kom sig dog ikke en S m ule!
D et samme Under jeg saae igjcn P a a Axene fulde og svange,
D er har du T rom m en, forklar mig den!
D a cerer jeg dig over M ange.
5 3
De D rom m e, Konge! var Josefs S v a r , Betyde kun E et og det S am m e,
Derved D ig Herren betegnet h a r, Hvad brat D ig flak times og ramme!
D u forst maa vente syv fede A a r, 'D e M agre dem fslge i Hcelen,
S a a hvad der levnes kun lidt forslaar, Af Livet udpines da Sjcclen!
M en hor n u , Konge! et gyldent R a a d , D et Bedste, som Nogen kan give, For Hungersuod og for Hulkegraad, S a a Folket maa holdes i Live!
Befal en from og forstandig M and At samle og holde tilrede
Den femte P a rt over alt dit Land Af Hosten i Aareue fede!
^ad M isvcrxt komme da, som den m aa!
^ i lcegger dog Landet den ode, Det rige F orraad stal godt forslaae S il atter vi hoste Afgrode!
5 4
D et R aad af Kongen fik Lov og P r iis , H an sagde, med Bod for fin V aande, S le t In g en som du er from og v iis,
D u taler af Himmelens Aande;
Bestyr mit H uns og regjer mit Land!
D u veed deres Bedste at ramm e, Kun paa min Throne din O verm and, Vor M ag t er for Resten den famme!
D a gav ham Kongen sin G uldring klar, H an brugte til Brev at befeigle, Af G uld en Kjcede, fom selv han b a r, E i heller lod Kongen ham feile!
I Byssus-Klcedning fra Top til T a a Guldkarmen han maatte bestige, Herolden da faae man for ham gaae, S o m D ro t i Kong P h a ra o s Rige.
S a a langt fra Frcender og Fodestavn Kom Josef til Hceder og LEre, S o m R u n e r a a d e r et Adelsnavn Ham Kongen befalcd at bcere!
5 5
Ham Kongens Skcenker nu rakde V iin, Hank N avn gik ham aldrig af M inde!
Hvo Dyden kaarer til D ronning sin.
Faaer Lykken til Ledsagerinde!
^ 16.
Jakob kommer til E g y p te n . Kan synges som: Axel og Valborgs Bisen.
^ u d naade mig stakkels gamle M an d ! Jeg fostred mig S o n n e r fnldmange, M en sidder nu ene i H edning-Land, Sorgm odig og kroget og bange!
M en Lykken, hun vender sig ofte om.
S a a klagede J a k o b med iiSgraat H a a r, For borte var alle hans S o n n e r, Han talte da hundred og tretti A ar, Utallige vare hans B onner!
Vor Fader! vor Fader! G uds Fred! god D ag!
S a a lod det nn brat om den G am le, S g neppe for T aa rer og Favnetag Han kunde sig Tankerne samle!
56
F ra elleve M unde omkap det lod:
T il Lykke med A ar og med W ld e! - V or B ro d er, din Josef, han er ei dod,
H an throner i M ag t og i Vcelde! ! D en naadige H erre, vi talde om,
^Egypternes Hjelper i N oden,
D et er vores B roder saa god og from , V or Frelser fra H ungersdoden!
H an sender det Budskab til Fader sin:
Kom snarlig at dele min Lykke!
Je g giver dig Fode og O del fin:
I G o sen med Fred skal du bygge!
H an kyssed oS alle med T aare varm , Lod H elligdags-K lader os bringe;
H an hulkede lydt ved B e n j a m i n s B a rm , Ham pryde nu faure Guldringe.
D en G am le, han stod som en M arm orblok, H ans Tanker de vanked saa vide,
O m Vidunder hortc han Vidner Nok, M en turde derpaa ikke lide.
5 7
Nu P h a ra o s Kudste med S krald paa Skrald Omringede I s r a e l s T elte,
M ed kongeligt S p a n d og med Tegn og T a l æ g y p tern es Herre de meldte.
Nu V in e n e m aatte den Gam le tro e , Nu gloded hans Kinder de blege,
Han takked, han kyssed, han grced, han loe, Han vilde som Bornene lege.
M in Josef, han sagde, i Live end Skal Ansigt til Ansigt jeg skue,
Og naar jeg har kysset hans M und igjen, Vil ikke for Doden jeg grue.
Nu I s r a e l ofsred til J s a k s G u d , Og til ham kom O rd fra det Hoie:
V «r trostig! jeg folger dig ind og ud, D in LEt har jeg altid for V i e ! Hvad Glccde der blev i LEgYPti Land, 2 P a ra d iis ei at forglemcke,
Det Pennen vel ikke beskrive kan, M en kjcerlige H jerter fornemme.
^ a a Lykken, hun vender sig oste om.
^ 17.
M oses Fodsel.
M clvdie as Th. ckenger.
K o n g P harao var en ugudelig K rop, H an sagde: det varer for lcenge M ed S v sb en at siide E b rc e e rn e op, S m id ud deres nyfodte Drenge!
J a , smid dem i N i l e n , trods Kjcrllinge-Snak!
S a a faaer vi dog endelig has paa det Rak.
D et fluide han sige saa sagte, M a n veed ikke hvad man kan magte.
D er fodtes nu A m ra m Leviter en S o n , F or faur til at fare saa ilde;
H ans M oder ham fostred tolv Uger i Lon, M en turde ei meer hvad hun vilde, I Arken af R o r og i Vuggen as S iv H an maatte paa Floden nu friste sit Liv.
D en H erre, som boer i det Hoie Dog ogsaa paa D ybet har B ie.
5 9
Kong P h a ra o s D aatter var bedre end han, Hun havde dog Hjerte i Livet,
Hun kom som en D ronning alt efter sin S ta n d , Og saae hvad sig rorde i S iv e t,
Hun sukked, hun saae i den kjolige S e n g , Med blsdende H jerte, den grcedende D reng.
S elv midt i LEgyPten man finder T il Lykke dog Hjerte hos Kvinder!
En Syster ad Drengen paa Timen sprang til, Hun stod der paa Lur for det S am m e:
»Befaler Prindsessen, strax bringe jeg vil Den lille Ebrccer en Amme,"
Og knap hendes Hoihed fik J a e t udsagt, Fdr Pigen var borte og M oderen bragt.
N aar Mcend er som Dyrene vilde, T il Lykke er Kvinderne snilde!
S a a slumped den M oses til HoibaarneS Kaar, Der skulde som Konge befale,
^vaa voxte han op i Kong P h a ra o s G a a rd ,
^>om skulde Tyrannen betale;
60
E b r c e e r n e s H svding blev ikke omsonst Oplccrt i E g y p te rn es Vidfkab og Konst.
V il Nogen G nds Forscetter hemme, H an nsdes til selv dem at fremme.
18.
M oses i Orken.
(Ester 2 Mo.eb. Z og i . og Ps. S«).
S o m : Abraham sad i Mamre Lund.
D e r gik en Hyrde og vogted F a a r, I M idians Land i L rk e n ,
Bed firsindstyve var Hyrdens A a r, T o g minked det ei med Styrken.
D en Faare-H yrde var A m r a m s S o n , Opvoxet i Konge-Borgen,
Landflygtig bar han sin Kraft i Lon, S a a bar han og H jerte-Sorgen.
H an sig forivred i Ungdoms A ar, L g tccmmed ei Kcrm pe-M odet,
M en G ud ham lcerde med trange Kaar T e n Konst at staae Vand i Blodet.
61
Hver Prindse-Nykke fra Kongesal I Lirken han lod og fare,
M ed L ie klart og med Kinden sval P a a Hjorden tog godt han vare.
D a flog hans T im e, som slumrer ei, M en lytter, naar H jerter bede, O g fvrde M oses paa ViisdomS Vci Jgjennem et Vilderede.
I Tornebusken slog ned hans Lyn, D en blussed, men dog ei brcrndte, D et var for M oses et U n d er-S y n , N u tykdes ham N yt ivente.
F ra Tornebusken en Rost udfoer, E n T orden, som S to v kan taale:
D u stander, M oses, paa hellig J o r d , Besmit den ei med din S a a le ! M ig J a k o b , I s a k og A b r a h a m Paakaldte som G ud alene,
At deres Fjender Je g er fuldgram , Skal mcerkes i D age sene.
62
Bind op omkring dig nu som en M and!
M it LErende flak du rygte.
Udfor mit Folk af LEgYPti Land!
D u tor ikke ved at frygte.
D in G ud er med dig, ihvor du g a ar, M it O rd dig er lagt paa T unge, D it Folk sial kncele hvor nu du staar, I Arken mit N avn lovsjunge.
Om ret Jeg kjender Kong P h a ra o , H an lyder mig ei med Lcempe, M en sial dog lcere, det kan du troe, Han m aaler sig med en Kccmpe.
^ 19.
Is r a e l i W gyptens Trcrldom.
(E ste r 2 Moseb. 1. Josrplm « og H erodot).
Kan synges som: I Juras skjenne Dale.
E t P a ra d is var Gosen, S a a godt som K anaan, M ed Ranken og med Rosen, M id t i LEgYPti Land.
6 3
M en bedre var dog O rken, M ed Frihed, Fred og R o , End Gosen under Tyrken, O g under P h arao .
H vor Josef stod for S ty re , H ans B e rn var Trcelle nu , H ans D aad i Tid hin dyre Kom ingen meer ihu.
I Trceldom gik med Kvide D e S to re og de S m a a , A lt hvad de maatte lide Kun G ud i Himlen saac.
D e maatte see paa N ilen, H vor mangen B roder sed B lev offrcd Krokodilen, O g fandt i S vobet D od.
S o m D y r de maatte siide, H vor S o len brcrnder heed, Opm nre Pyram ide
I deres Ansigts Sveed.
