• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
125
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bruun, Malthe Conrad.; Malte Conrad Bruun.

Titel | Title: Fluesmækken

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : H. L. S. Windings Forlag, 1797 Fysiske størrelse | Physical extent: 116, [2] s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)
(3)

K0KK^l.IL5 LIKl.IOI'^K 1.-2.8 52 8°

1 1 5 ? 0 8 O ? Z 0 5 5

(4)
(5)
(6)

F l u e s m æ k k e n .

af

M a l t e C o n r a d B r u u n .

K j o b e n h a v n , 1 7 9 7 - Trykt hoS M Svare, paa H. L.. S.

N?i,»dingo Foring, 5ore Kannikcttrade No. ??.

(7)
(8)

T i l

S. T. Tiden.

M. H. ^>eq har bort siae omDem, at De jkal vcere eäux rerum. Det er med andre Ord: at De opcrder alt, hvad De faacr far paa.

Deri qter De vel. Det meeste er ikke stort andet vardt.

De maae imidlertid bave en overi maade stark A!ave, siden De kan for- deje saa mange usunde Ting. Sår­

deles har det forundret mig, at De ikke har faaet Vmde af ar fpise saa meget Schiraks - Journal; og endnu Meere, al De ikke blev forgivet i Fjor af a t o p c r d e a l l e T o r k c l K i l i a n s Skrifts.

A 2 Det

(9)

Det ffnlde vcere mig en For- nsielse at opvarte Dem, min Hr.

Tid, med mere fedende Netter, end dem, De dagligdags faae. Men det maae jeg overlade til bedre Kokke, saasom Birkner o. a. For dog i nogen Deel at vcereDem !il Tjeneste, har jeg foresat mig at staae lidt efccr adffillige Spyeflner, Bremser o. d.

som synes ikke lidet at inkommodere Dem-

Jeg ndbeder mig Deres gunsti­

ge Bevaagenhed, og henlever, saa«

lange indtil De ogsaa opKder mig.

Deres flugvorne Hojheds underdanige Tjener

F o r f a t t e r e n .

(10)

5 . Medicinske Bcmerkninger over

- Kjobenhavu.

Simsnides.

>!^n af de meest herssende Sygdomme i Kjobenhavn var fordum podagra. N«' sten ingen kunde gaae til Fods igjennem Gaderne. Is<rr vare Folk afRangforord- ningen jamme^ligeu plagede deraf. Nu grasserer derimod Chiraga. Det er en voldsom Smerte i Hinderne/ som eene standses derved, at man giver dem noget at bestille- Det er denne Sygdom, som man formoder giver faa mange Her«

rer og Damer Vhistkortene, saa mange Theaterhelte og Heltinder det hvide Tor«

klcrde, og saa mange Forfattere Pennen i Hamder- Den virker stundom saa hef­

tigen og forunderligen, at den frem­

bringer falske Vexler, lumsse Dennn- A z ciatio»

(11)

6

ciationer og Suppliker imod Trykkefri«

heden-

^Lmod S^vnl^shed rekommenderes fol­

gende Middel

l Sang af Digtet Jonathan.

10 Blade af Journal om Brand- og Vandvcrfencts Sager-

i Pr«ken af Cand.

20 Stambogstykker og Lejligheds«

vers.

Dette, vel udrort og blandet, gjsr en ufejlbar Virkning paa den meest for­

tvivlede Syge.

Enhver Stand har visse kritiske Tider og visse Ting, de ikke kunne taaie. Saa' ledes doe Advokater af Lorligelighed;

Medici derimod af sund Lust- Kiob«

m«ud

(12)

7

m«nd doe ofte i Iumi og December Maaneder, og plejer Sygdommen sa?d' vanligen at begynde den i ite i disse Maa­

neder og deklarere sig til Livet eller Do«

den den 26de. Kammerjunkere doe nu for det meste af Lorstand, og Volonkai«

rer i Collegierne af Arbeidfomhed. Mel«

lem Poeterne grasserer nuomstunder Vat«

tersot. Vore dejligste Damer doe hyppi«

gen af Rulde og Letsindighed; vore Ca«

valerer derimod doe uophorligen afSkrce«

derregninger, dog bringe mennestekjcrr«

lige Jpder dem undertiden til Live igjen.

Klokkere og Gravere ere ständigen udsat«

te for at doe af strrk Spekulation ogS»vn«

l^shed. Endelig ere i disse Tider adskil­

lige Praster, Provster og Biskopper blev«

ne dsdeligen syge af Tr^kb'efriheden.

Herrer, som maanedligen, ugent- ligen, o- s. v. opvarte Publikum med

A 4 Sjel?

(13)

8

Sjele F^de, kunne, ifald de ville stand, se den mellem deres Lcrsere herskende So­

vesyge, Forstoppelse og Udtsring, beha- Se at iagttage folgende Regler- i) Altid hellere at koge Groden i Melk end i Vand- 2) At ikke saa ofteglemme Saltet i Sup­

pen- Z) ?lt lave deres Frikasseer af godt saftigt Kjod , og ikke af Veen og brussige Stumper- 4) At forskrive de«

res Vine fra f^rfie Haand, og iblandt fra Grcrkenland, om de ikke reent have glemt Veien did. 5) Det er ret godt, at de give os dansk Mjod og Bl, men det forste maa ikke voere forplumret med Smigreriets Sirop, og det sidste ikke Kjobenhavns SkillingsM.

^))aa vore Balter ssulle de unge Hjerter vcrre meget udsatte deels for Inflam»

tion, deels for en endnu v«rre Forkjö- lelse. I Klubberne opbluses Folk me­

get

(14)

9

5et af Vinde. Paa Comedien faae d:

derimod, iscrr af tydsse Oversættelser, Hovedpine, N7avekrampe og Sovesy.

ge. Imod disse Sygdomme faaeck Praservcitiverxaa danste Tilssuers Avo- thek. Men der maa nok strses mere Sukker paa, om de kjobenhavnste Glut»

ter stulle faae dem ned.

T i l D a n n e m a r k .

^8ee dig ulykkelige Fædreland!

Tungt faldr paa dig ApolloS hele Vrede- Drem ej, et oplyst Land, et smagfuldt

Land at hedde- Varbarist er du! Sporg Hr. Rilian.

Ja hor! ^ra delphist Trefod tordner Hans infallible Mund:

" Jeg« Phabus'Kilian, forordner,

^ At Rimet v«re stal fordomt fra denne Stund;

A 5 " A t

(15)

" At hvs, som grebet bli'r i den forbud«

te Rimen,

" Skal vorde h«ngt paa Timen;

" At hver , som hedde vil Po?t, maa lcere sig,

" At giore riimfrie Vers og at tilbede nug.

Harleqvin oq Merkurius.

E n D i a l o q . (Scenen er i Korsoer.)

arleq. Nu veed jeg snart ikke meere hvad jeg ssal tage mig for i denne Ver­

den- Paa Tbeatrene vil man ikke mere taale mig. Mit Embede der, kan jeg troe, er blevet deelt mellem de andre Herrer. Der var jeg nu i Paris og hjalp med at indrette Fornuftens Guds- tjeneste. Nu er det forbi, siden Repu- bllken aldeles har overladt Religionen i

Folks

(16)

1 1

Nollsegne Hander. Siden var jeg i Engelland og vilde skrevet Ugeblade for Ministeren (thi dengang havde dan end«

nu Guld nok til at betale med) men der kom en vis Parlementöherre, og tog mig Brsdet af Munden. Nu troer j»g, jeg vil til Stokholm, og kiore et Pro«

jekt angaaende den store Opera: de stul«

de nemlig salge et Linieffib om Aaret, eller, i det mindste, tage de Penge, som de ville bygge nye for, og dermed give Tbeatret mere Glands, saa at Staden kunde overgaae alle andre Hovedstader deri, ligesom i Antallet afuagteBorn.

Men jeg frygter blot for, at Vedkom«

mende skulle vare alt for kloge og sindi«

ge til at agte paa dette Forstag. Dog, seer jeg ikke? Der stiger Hr. Merkurius

" jo netop i Land. Jeg maa tale m:>

ham. den Gud for Skielmer og Penge.

Velkommen'. Hvor lever man i Him«

len?

Mer«

(17)

1 2

Merkur. De tage fejl. Jeg kom«

mer ikke f,a Himmelen, men fra Alto­

na. Veed De maajkee ikke, at jeg er der engageret hos en Avis' og Journal- Skriver, som jeg har lcrrt den Koiist at lyve, og scm eene derved har stoffet sig 6czoo Subssribenter, Han giver mig IOOO Rigsdaler om Aaret, og det er mere end jeg kunde fortjene, som Gud-

Harleq. Aa! Snak. Skulde ikke en Gud for aile Tyve og Bedragere kun»

de fortjene meere om Aaret?

Mer'rur Ja, seer De, Hr- Har- leqvin, det var anderledes i forrige Ti»

der. Da trcrngte de til min Hjelp, men jiu ere de saa udlcrrte, at de give mig en god Dag. Kan ikke nu enhver Kjob- ' mand gisre Banqveroute, enhver Dog«

handler snyde Autor og Publikum, en­

hver Finanzminister malke Nationen, uden at give mig et godt Ord del for? — Ja Var det ikke for " die geheime Nach«

richtens

(18)

I )

richtcns " Skyld, saa troer jeg, Alto»

naeren ogsaa gav mig Afsteed.

Harleq. Ih, saa er Hr. MerkuriuS nasten i samme Forfatning, som jeg.

Jeg veed ikke hvad teg stol leve af Thi hvor jeg har vccret i Europa / siden jeg blev fordrevet fra Thcatret, sinder jeg saa ssr«fkeiig mange Folk, som tage mig Drodet af Munden, at jeg ikke kan komme frem. — Jeg vilde just udbede mig et Raad,af Dem.

Merkur. Et Raad? Formodent' lig gratis? Ja, ja, for gammel Ven­

skabs Skyld, kan jeg sagtens glve Dem et Raad gratis. Men vor Snak maa ikke vare längere end en halv Time, da jeg iler til Kjobenhavn for at bringe et Handelshuus Eftei retninger fra sikker Haand. — Hor! kan De pasie paa ein,

zvei, drei og staae Uge paa Patron«

tasten?

Harleq.

(19)

2 4

Harleq. Ja, seg kan meer end det;

jeg kan bande paa Plattydjk og prygle paa Preussiss. Men desuagtet gaaer jeg ikke ind i " ZErens Stand." Thi for del forste har jeg Hort, at Kugler­

ne ikke gaae af Vejen for Folk, og al man tager det meget ilde op, naar Folk gaae af Vejen for Kugler. For det an«

det har jeg med Opmarkfombed betrag»

tet "SErens Senner" , og fundet de- res Maver sunkne og deres Kinder ble«

ge, hvoraf jeg strax gjorde den Slutning, at Mad og Dl ikke kanssee anfaaesat va?«

re under deres Værdighed. Men for Kugler og for Sult har jeg bestandigen havt en stark Aversion.

Merkur. Naa, naa, kan De ikke satte Dem ned, som Leverandeur for en Armee eller enFlode? NaarDe kun for«

staaerat give Vedkommende et Trakte­

mentengang imellem og anstændige Nyt«

oars Prssenier; saa kanDesalge deus«

lest« Varer i dpre Domme, blive riig som

(20)

1 5

som Hastings og feed som en Graver.

Og de bebover ikke at kunne lcrse eller strive dertil; blot De kan de fire Spe­

cies og lidt af Regula de Tri- Man har seet de stsrste Faarehoveder komme frem paa den Bane-

Harleq Ja, men jeg har deelset«

slags Äfstye for saa grove Bedragerier, deels skal det ikke v<rre saa sikkert, siden visse Folk begynde at gnide sig Eevnen af Ainene.

Merkur- HillestamHardeAfssye for grove Bedragerier? Hvilken en ?m Samvittighed! Saa veed jeg ncrsten ik- ke, hvad der stal blive af Dem i nm varende Verden. De vil da ingensteds kunne fortiene Dem noaet retssaffent De kan da ikke smoresigsom MagistratLper«

fon. DetereNers en imvortant Post, hvor man har et saa eenfoldigt eller under«

kuet Borgerffab, at man flwver for Regnskab. De kan heller ikke blive F».

brikant og sKlge fremmede indsmuglede Vare

(21)

Vare for indenlandsse. De kan hver, ken blive riig ved Toldvæsenet etter det Juridiske. Det sidste er der da endelig ikke stort ved siden disse Forligelser og hurtige Procedyrer. — Kort sagt, naar De er saa bange af Dem, saa tank ikke paa at gjsre Lykke- Men sig mig dog, hvad havde De mest Lyst til?

Harleq. Jeg havde tankt paa at ville vare Doktor- En Doktor er nuom«

stunder ikke en Pedant i siidssjsdet Kjo, le med store Armopstag, indsvobt i en radsom Palyk, og udbrummende nogle graste eller arabisse Ord. Nei, der er

^ en elegant Cavaleer, der med en spogen«

de Mine foler Damens Puls, siger et par Gange; Saameget desbedre! frem>

bringer nogle afDagens Anekdoter, hop, per saa ned af Trappen, og farer som et - Lyn bort i sin engelske Kareth. Isar ls«

be mine Tander i Vand efter de lakkre Sager, Apothekerne af visse Aarsager foråre Doktoren til Nytaar.

Lltertuir.

(22)

> 7

Merkur. Ja, men enten maatte De sorstaae Videnskaben, eller vgsaa maalte De have »neget lovoir vivi^ og g ere megen Vind. Jeg flygter for at De er for ntaalmodig til at l<rre nogen af Deelens tilgavns.

Harleq. De har Ret. Utaalmodig er jeg. Og det maa altsaa va?re noget let og bnrtlgt, som jeg ssulde paatage mig. — Hvad meener De, om jeg, ved Deres og DereS alkonaisse Hr. Princi­

pals Rekommendation, kunde blive Kam«

merjnnker? Skulde jeg ikke kunne lcrre at gjore et rigtigt Buk og at bcrr? et Liig Tappe eller desligei »n Procession?

Merkur. Jo, men disse vigtige Forretninger indbringe mere SEre end Penge- Nej, da stj<rr Dem hellere en Pen, kjob Dem Bl«k og Paplir, og skriv el Ugeblad. Det forsiaaer sig, et fornuftigt Ugeblad. Ikke eet af disse jakobinische Giftmischereien" som min Principal i Altona siger- Vogt Dem

B for

(23)

8r

for at ncrvne Ordet Frihkd, uden et siort Kors foran- Jssr maa De ikke drive paa en firaing Moral, som den engelske Spektator, den svenske Argus, og den danske Tilskuer, endnu mindre maa De underssge og prove Religionen, som Dtto Horrebov. Derved vinde De ikke andet end alle Koqvetters, alle zelo«

tisse Klokkeres og Presters og alle gamle Postill Madammers Had. Og Gud frie os fra de Folks Had- Det er varre eni) Gedekamsernes.

Harleq. Jeg forstaaer Dem! — Apropos, om jeg strev et Forsvar for Bibelen?

Merkur. Nei! Bibelen forsvarer sig selv— Den stal De ikke befatte Dem med; Men De skal skrive et Blad imod Tilstueren, forsvare DaMerneS Sminken, Damernes Loben fra Bal til Bal, Herrernes Frcrkheder oq Flauheder.

De stal indfere brav mange Viser ikke just paa de Kongeliges, men paa riige Stande«

per.

(24)

1 9

personers Fodselödaqe, og gisre Grav.

strivter over deres Hunde og Bryllups«

vers til deres Kammerjomfruer. Troe mig! De stal inden to Maaneders Tid vcrre alle KoqvetterS Mignon, alle Pri«

vattheater-Prinsessers Geheimeraad, alle ZLde- oq Drikke-Klubb-rs ZEres'Med, lem: Deres Aoghanoler stal give Dem meere for Arket, end N7arezoll nogen«

sinde faaer, og Publikum ssal läse De«

res Blad meer end Adresse Avisen.

Harleq. Ja saa - Til RjSben.

havn vilde De stikke mig- Jeg kan mcrr- ke det paa Deres Skildring. — Men, desvcrrre'- Jeg kan ikke strive Landccö Sprog.

Merknv. Men, De taler jo Danss, ligesaa godt som andre Eprog?

Harleq. Det gjor jeg. Men maa«

steeveed Hr.MerkuriuslkkedenMa'beur, som hændte mig i Fjor? Jeg vilde stri' ve en Kritik over den franste Republiks Constitution. Da kommer mig Miner-

B 2 va

(25)

2V

vä eller en anden Gud og giver mig et forskrækkelig Knep over Fingrene, saa jeg taber Pennen og overspilder mit dej«

lige reene Papiir. Tcrnk engang' det- te fatale Knep havde den Virkning, at jeg ikke flden har knnnet strive noget Sprog taaleligt.

Merklw.'Kan De ikke noget Sprog;

velan, 5^a engagecr Dem ved det kjo- benhavn ske Theater. Ingen vil da be­

dre end De kunne forfærdige saadanne Overscrttelfer, som der ofte brugeS.

Men endnu meere vil De vinde i ZEre og Fordeel, ved at strive Tragedier.

Kan De rsre en Historie sammen, som Sjetlands Bondekonen en Fleske-Pande- kage? Kan De flaae Folk ihjel som Fluer?

Kan De overspænde Dyder og sminke Laster? Kan De lee og grsde paa een-

fang? ilions, gllon8! min Herre, ssriS en Tragedie- Man ffal glemme Dpvcke, og Niels Ebbesei! og Einar Tambe, skjelver og Dalvers ogRolf Rrag^

vvrr

(26)

2t

ever

Dem akeene. Ja/ jeg gratulerer alt, Hr. Harleqvin Tragedieskriver

Harleq. Men ssnlde ieg nogensied^

kunne gjore det uden at blive udpebet?

Merkur. Paa mange Steder, og jeg tamker, i Kjobenhavn med.

Harleq. Mange Tak, Hr- Merku«

rius- Jeg rejser strax efter Den», naar jeg har spiist hos Madame Äagero.

L a k o n i s k S t i i l .

Äen vittige Digter piron vAr engang ncrrved at komme ind i det franste Aka­

demie- Direktenren selv troede, det var saa afgjort, ar han bad Piron tcrnke paa sin Indtrædelses-Tale, og tage sig den dertil fornodne Tid. Piron sgLde ,ned et Smiil: " Bekymre Dem ikke derfor.

Vore tvende Taler ere alt fcrrdige. " ^ Hvorledes det? spurgde den studsende Akademist. — Hvorledes det? gj<ntoz

B z Piron-

(27)

2 2

Piro». Jo, see her- Jeg reiser mi^

tc,g?r min Hat af og siger med hsj Rsst:

Mine Herrer, megen Tak! Derpaa svarer De, uden at tage Hatten af.

Intet at takke for, min Herre!

En Bistopfik enganger vcrrre Svar af samme. Han havde strevet et Hyr­

de Brev ti! sine kjere Faar, hvilket han selv, om ikke nogen anden, ansaae for et Mesterstykke af Veltalenhed. Han spurgte Piron med en Tone, svin tigge­

de Lovtale: Har De last mit klange- menr? — Nei, naadige Herre. Har De? — svarte Piron.

Man kunde hertil endnu regne den Gravffrivt, han gjorde sig selv.

di piron, czui ne 5ut lien, meme >^cg6ernicisri.

" Her ligger Piron, som var ingenting;

ikke engang Medlem af Akademiet. "

Lem-

(28)

i ä e m .

'(^crr Slgj».'bestandig H^nde! drcv, Bestandig stette Cataloqer ssrev:

Forsi var han Recensent; faahan 2luk, tjonsmand blev-

En lille Stump Adresse-?lvi6.

(N. v. Da man ikke har indrykt disse Avertissementer for Betaling og da de ikke ere trykte med kyse-Evoerte paa graat Papiir ^ saa daabeS ydmygsi, at Adresse »«Lontoiret ikke anseer dette for et Indgreb ideres Monopolium )

Alle Videnskabs-Selskaber og Akade.

mier have den Sædvane i det nundste eengang om Aaret at give Livstegn fra sig- Det svenske Akademie fik vel en

B 4 Dr>a«

(29)

2 4

D^iledrik, men da Vedkommende nu bar drukket samme Staal, befinder det sig t nuvttrends sunde Luft ved fuldkom, ment Liv. Det Rongelige Danste Sel«

for de stj^nne Videnstabers For«

fremmelfe har derimod ikke ladet hore noget fra sig. Thi ffeer Undertegnedes arbodigste Begjering til alle og enhver, soiu om bemeldte Selskab maalte vide noget, at de, mod en anstamdig Oou«

cenr, vilde indberette os, om det »esp.

Selssab befinder sig i Live, eller om det er ved Dsden afganget. Skulde det leve, iaa udbede vi os Underrette!«

fe om det6 Adrejfe er: > l'rariyuebzi- es«

ler: 2 8obi derimod er ben«

kaldet fra Tiden til Evigheden, snsse- de vi at vide, om Stervboet er taget under lovlig Behandling, og hvo der ere Lxecuwle8 l'eüamemi. da vi have en stark Gjeldsfordring at gjsre-

poesien, Veltalenheden A Lomp.

2sjen-

(30)

^)gjenl,en, 2egtej?ads Sundet er i af' vigte Aar passerede 12000 Skibe- Der- affsrte6OooRigdommens/ -ovoRangi forordningens, 2000 petstndigkedenS, 1000 Vellystens, 5OoHuu6holdningens, 400 Nysgjerrighedens, 99 Venssabets og i KjerlighedeNs j^lag. — Jgjennem den nye Holstes?? Kanal, eller der Hem.

melige Gifterniaals Strcrde ere gangne

»000 Skibe, men man kar endnu in­

gen kister over, hvad Nationer de have vcrrct af. — I Nordsnn har Ubestan.

dighedens og i Kattegattet Trol^ohe.

dens Estadrer,som strdvanligen, kryd­

set eg opkaprct utroligen mange Gkibk.

Rjcrlighed og Fornuft havde vel udru»

siet en Flode for at drive disse Ssersve«

re bort. Men den blev, ligesom de >

forrige Aar, angrebet, flac>et og sde- lagt i Stradet ved Calais af Admiraler, ne Milord Dukat, Discount Diamant vg Sir John Spradebasse.

B; I dm

(31)

2 6

^5 den galante Bsrdens Hovedstad, Nonsense lia kar den lovgivende For­

samling , under Præsidium a^ Barnag tigbed, og ester Taler og Forslag afL.a Sottise, L.'Irreligion, la Bigotterie vg lUbertinage, givet folgende Dekret.

" Älle Varer fra Fornuftens og

" Hjertets L.and? ere paa det strengeste

^ fsrbndn e at indforet i ven ga'ante Ver,

^ den, saavel ti! L.'and6 som til Vands- ^

" ZUle Skibe, hvorpaa stigtCon-

"traband? indfores, (und?r hvilke Flag

" de end m^.atte fare) skulle tilligemed Va- rerne confiskeres og opbrændes. "

" Alle Skippere og hvem som ellers

" maatte indfsre fliqe Varer, skulle kaa

^ stryges af Bagtalelsen og hcenge m

^ eintzie i Mode«Journalen. "

Hvilket hermed bekjendtgjores af os Undertegnede ^mdgssscleur plenipc».

xeunsire og befuldmKgtiget Minister.

Londonomanke. parisomanie.

??ye-

(32)

27 3 l yeliq er fra den store privilegerede Kadr«k i Altona ankommet et lidcl Par»

tie Urtekrams« Vaier, hvoridialU : . Ivo Baller Cb>m.rr<'r,

500 Krigsoperativn^»Planer, 20 Fnstaner tyost Vind,

12 Oxeboveder Lau cie la VentZee for besvimede RoiaNster.

Hvilket uds«rlgeS til de Lysthavende i alle Klubber, paa alle Kaffe - og Viin«

Huse og hoS Undertegnede Comnns«

sionair. Sliddersladder.

Selskabet?ro 8ervirnre?rc)pax»nlZs, bsjligen forncermet over Birkners Skrlvt vm Trykkefriheden, og frygtende delS Indflydelse paa det danstej^olk og , den dansse Negjering, udsalter en Prcrmie

«f Et tusinde Rigsdalers aarl'ge..pen«

sion for Indsenderen afdet bedste Skrlvt vver folgende DEmne:

i. At alle Underfaattcre have Arve­

synden — T?belen6 eller Kants Arve­

synd, det er ligemeget at pnblil nm

«ren Ignorant, en Dosmer, ett Sand»

(33)

-s8

-hedsfiende og at alle regierende Dåsener, indtil Staaderkongen inclusive, ere ufejl»

bare, udydtelige Guder.

z. At den offentlige Stemme allsaa er foragtelig, Publikums Dom en ube­

tydelig, ussel Ting imod infallible Tri­

bunalers, alt offentligt Regnstab og An­

svar en stor Statsfej!, og trykkefri­

heden folgelig bor vsre usikker og ube­

stemt og om mueligr flet ikke til.

Afhandlingerne indsendes tis den weltberühmte und hochwolgebohrne Hr. Eratsratl) l Altona, x. r. Eelstpbets SekretariuS.

ben 12. Maj 1797.

B e f o r d r i n g e r .

Ä^ed Kejseren af Monomotapa'S Hof tre sseete folgende Promotioner: under den 9 Januar, Ridder Donqvichstte den 18de til General en Cbef over det wod Krankerige bestemte Corps d'Ar­

mee : under den 20de Iustitsraad vvn Armenhaufendieb til Overinfpekteur

af

(34)

2 9 af hele Oppebsrselen i Kongeriget N7e- rovai; under dcn29de Herr von Blind«

st^im til Direkteur over Flaadens Arse­

naler og Holme i Sofala; under den i Febr. HZ. Velcrrv. Mystikus Sqval«

drcrtil Troens Formynder og President i InqvisitionS'Collegiet; under den zdie

Kokkedrengen LT- til Profes«

sor i den natnrlige Mc^ie; under sam«

me Dato Candidat Tanrepcrse til Sog>

neprcest i Vrovlerup og Äaadcnluud:

under den 9de Lieutenant v. Tusindihcr»

ne til Discipel i 4de Lektie ; under den 17de Doktor VrmnlebaHe til President paa Fissetorvet; under d-n i:6de Msr.

vlegligeant til SkorsteenSfejer paa Elot- tet; og under iste Mart. er Herr von Qaraussen forundt Privilegium som Ge- t,eral-Projektv<rver og ViiSdemS'Fahri- qveur-

V a c a k A

(35)

Z 0

V a c a n c e r.

^sognekaldet til Sct Sandheds Kir»

ke i Maanen. Uoen öon-

Residerende KapeUaniet til L.6g»

nens Sogn i AbVera» Lonnen er 2OLO Rdlr«

D s d 6 f a l d .

Ä)?in kj«re Mand Hr. Fyldsiek, Han»

delsmand og Borger her i Staden, er den, 2obe i denne Maaned dsd af Rang-

syge. Allegaard sal- Fy!ds<rks.

MineOagesFryder svunden/ — som Avner for Stormen.—Taarer, Smer»

tens kogende Taarer! drage Furer paa mine Kinder- — Suk hvirvle sig fra mit bespcendte Bryst. Min — o min Je.

phyriuö cr af den intet staanende Dod bortrevet — fra min omme Favn. Med dybfslt Smerte«»» med brKüdende Vaan«

ve

(36)

de anmelder j.'g denne sorqeli.ze Begiben' bed. — Jeg frabeder mig al Condolence, ligesom og, » drt mindst« paaen ^4 Da«

geS Tid, alle Friere

Zlnemone.

L. I', ^jcrvelen (alias Beelzebub, 0.

s. v.) er af adstillige Kicrttere og .^eo, loger blevenangreben cg ibjelflagen. Pa«

l«ologerne — forben kaldte Orthodoxer«

ne bave forsogtalt fvr at drinqe ba,n til Zive igjen Men dereS kj?r!i.;eOm«

sorg har vccret forgjevcs. Jeg nodes altsaa at bekjendtgjore denne min kjere Staldbroders sorgelige Henfart.

Judaismus.

(Efter Forlydende ssal bemeldte salig Hr. Dj«vel«n bave lest.,m?ntcret sine Horn til Hr- Rilian, sine 5lser ttt en tilkommende Dog ^l^ce-en?,

fin

(37)

Z2

fin Hase (Nied Branden) tis de Toseran- ce-hyklende Jesuiter, og alle sine Papi­

rer og Archlver tl! de ZvodeS Sekre, tair.)

T i l k j s b s f o r l a n g e s

^?n vild Indlanenndes Dragt, lned tilhsrende Rustning af Bue og Pilekog, ger, (helst onsses irokestst,) forla-ngeS tiljsbs. PaaPrisen seeS aldeles ikke.

Jenn)» Zonto».

Hvide ogsmaa Elfenbeens,?a?ndet', forsorne tcrgge og en Presse til at ind«

skrue Fsdder onsses titkjobS af Zongbri, ton i Springfyrsgaden.

En Mand, fem nylig har faaet et stort Embede, snskede gjerqe at kjobe den dertil fornodne Forsiand og Duelighed, eller, i manglende Fald, at leje des

Halv-

(38)

5 3 Halvaars eller MaanedSviiS. Men han kan ikke give mere i Leje derfor, end Halvparten af, hvad hans Vunkand«

ler Reqninq i lige Tid ndgjor. — Man adresserer sig i en forseglet Billet til

" H^je'^edkommendeo Rlient. ^

Stjaalne og fundne S-iger.

8ra Digteren Tb- Tbaalup ere bort, sijaalnetil forssjelligeTideradstillige kjer«

nefulde Linier, og stulle samme, efter Rygtet, vcrre seele i nogle Maanedstrtv»

ter hoS Forfattere af Diser og Sange paa den 28 — 29 Januar. De kjendes lettelig paa Vagten.

Paa Politiekamlmret er opleveret et Äcviis for «tl^ristcndommens Sand- hev, som formedes stiaalet fra elle» tabt af en tydss Rcisende-

Publikum.beder I'» Herr Recen«

senten i N- N- Krillk Journal, at han

C - vil

(39)

3 4

vil me.d det Gode afstaae fra sine Tyve­

rier, da han saa ofte har stjaalet bemeld­

te Publikums Tid og Penge ved unyttig -Optegnelse af Ubetydeligheder.

Fra Forfatteren af danste og nor­

ske Amnler ere bortranet hele hans Tcen«

kefovraad (?), og, da tvende Riger med Lamgsel vente paa Opfyldelsen af hans siore Lsvter, saa anmodes hvo, som maatte have noget af bemeldte Tanker, at levere dem tilbage mod en Oouceur.

S v a g h e d s s y n d e n

af Rellgren.

^en gamle Klaus tro'r, i Forening Med Kirk«n, at af alle Synderne Er Svaghedssynd den pardonableste.

Halls unge Viv er ej afKirkens Menings

Man»

(40)

35 Mange Heltes Levnetölob.

^err Tonnerbliy, af gamm-l Adel spiret, I Vuggen alt med Port'd'Epee blev

jiret.

Snart han med Tydsslands H.rr drog over Rhin, Mod 5 5 5 Frankerne.

Han drcrbte mangen Flasse Mosler- Viin, Og, ssjont omsonst, belejrcd' mangen

Pige;

Blev skikket, som Conrcer, til Wien og Berlin, Med Efterretiung om den store Sejr, Man havde vundet — i stn Lejr;

Tog Afssed saa, og hjem til sode Fader kom Med dette Test moninm:

" Han har forssr«!kcl alle Frankerne,

" Saa ofte s.m de blot har seet' en.

Han varet har i alle Slagene

L z "De»

(41)

Z 6

" Den hidsigste, den hurtigste,

" Den forste -» paa Retraiten."

P e e r o g P o u l En Fortalling.

^)vor jeg har last folgende Tildragelse, veed jeg ikke, men det veed jeg, at den seer ud, som den kunde vare passeret imellem Sresund dg Vesterhav- Havde jeg den 9Ere at vare en Tydster, saa vilde jeg afdeele den i id — 20 Capic- ler, satteen forunderlig Titel og etKob«

ber af Chodowieki (eller Han6 Svende) foran, og ladeden bedomme i Hamborg eller Güttingen som et uhort Mester«

stykke af Roman. Men da jeg kun er et stakkels dansst Grod-Hoved, kan jeg ikke gjore det til Mere end ett lille Fortalling;

og, kanstee, ville Laserne takke mig derfor.

I

(42)

37

I Staden Randers, som er be- rontt over hele Europa for sine Hand- sier, sin latinsse Skole og de Lax, som nu ikke fisses der, gik tvende Drenge sammen i den danske Skole, som der raa Steder skinnede ved Siden af den latinske, som Maanen ved Siden afSo- len, eller, for at Kjobenhavns Folk desbedre kan forstaae mig, som en Slrses Kjole ved Siden af en AtlaskeS Robe-

Det eene af disse to Jyde-Dorn var cn paa alle H»ste«Markeder beromt For­

pagters, den anden en ikke sust udfat- tig men heller ikke riig Selvejerbondes Son. Begge vare temmelig vakkre, temmelig larenemme, og fremfor alt gode Venner. De deelede med hveran­

dre alle SkolepogeneS vigtige Syslet, saasom at lobe paa Sksjce og bygge Traffoe-Fartojer, leege Sneeboldt og ove sig indbyrdes i den crdle Baxe-Konst.

Ogfaa holdt de «rligen sammen, naae

C z det

(43)

3 8

det gjaldt om at lyve for Skokens stram»

Le Regent eller vcrrge sig imod den la«

tilisse Skole-Stats Tropper, der alc for gjsrne vilde undertvinge den danske-

En Dag kommer en Skrcedermester, jeg har glemt hvad han hedde, og brin»

ger Peer en fu!d Klædning af fiint Toi vg efter det nyeste Londonske Snit, til­

lig« med et Brev adresseret til Herr Peter

^ ZNFllbjerg Poul fornsjede sig over de p«ne Klcrder, hans Kammerat fik, og misundte ham dem ikke- Herr Peter derimod tog sig en Overmands'Mine paa, speilede sig hele Dagen vg foragte­

de alle Mennesker. Poul torde neppe bessge ham hos den Kjobmano, i hviS bcste Værelser han nu logerede. Nogen Tid efter kommer en Kammertjener og overbringer endnu et Brev til Herr 25a, ' ron Peter von Mnllenbergen. Det varen Befaling fra hans Herr Fader, at hans Hr. Ssn skulde komme tit Kjoben«

havn og deeltage i hans Herlighed. Den unge

(44)

5 9 ungcHel'rBai'oii steg i sin Vogn,rakte med en naadig M-ne Poul Haanden, hvil«

kcn denne dog ikke kyssede, og foer afsted.

Den snilde Lcrser har udentvivl alt mærket, at der maa vccre foregaaet en Forvandling med den fsr ncrvnte For«

ragter.' Ja, det var der- Han havd^

lagt sig paa Handelen, og inden kort Tid skaffet sig en uhyre Formue- Om dette var steet ved Aktie Handel, ved at levere raadne Sejl til en Flode eller svagt Krudt til en Armee, eller ved no»

gen liden Dicrvels Hjelp er . ikke afgjort blandt Historiessriverne. Tilsidst op' vaagnede, hvad man kaldcr den honet«

te Ambition hos ham, han kjobte sig til Baron, og levede af sine Penge.

Da stigt rygtedes i den danste Sko­

le i Randers, tabte Skolens Monark sit Septer af Forbavselse, togtre Pri«

ser Tobak, stjar sex nye Penne, og be«

klippede tolv Ark Papiir, forend han fik eet saa pant, som han vilde have det.

C 4 Her,

(45)

4 0

Herpaa lod han Poul ssrkve i begges Navn en underdanig Gratulation til Hans Naade, den Hsiarva'rdiaste Herr Baron. Thi, da Biskoppen i Aarhuus var dcr Hojeste, ncrft efter Gud og Kon«

gtn, som Skolemesteren hidtil havde tankt sig, saa troede han, en Baron maatte omtrent have samme Titel, men satte den dog for en Sikknheds Skyld i Superlativus. Skolemesterens Spe­

kulation herved var, at baade Poul og hau ssulde faae en Forcering. Men Pyt!

sagde Peer- Han havde andet at tcrnke paa end at skrive Breve til Randers-

Hans naadige Forcrldre havde an­

skaffet sig en Informator jeg beder om Forladelse — en Hovmester skulde jeg sige. Det var et Menneske, som hav, de havt den Ulykke, at blive rejereret til Lxamei, gitium eengang, og den an. en Gang netop flap ind med ringeste tza- rakteer; om han havde faaet ?IiUo5o.

xkicum, vides ikke med Vlshed. For at

hcrvne

(46)

4 ! havne sig paa Muserne, der havde va- ret saa knipsse imod ham, lagde han sig alde-les ikke efter de pedantiske Vj<

densiaber, som overhoved jo ogs>a ere - noget unyttigt Kram, der hverken hjel, per til at faae et fedt Embede eller et»

hej Titel eller en smuk Kone. I detS Sted ejede han fuldkommen Kundssab om alle Billarder og om Opvartersserne der/ han vidste, hvilken Facon af Hat­

te, Tailler o. s. v, man brugte i Paris, langefor det stod i Mode Journalen, han svor, som en Djcrvel, og spilte Vhist, som en Engel, gik altid raa Syngestyk.

ker, uden at forstaae Musik, og^bekla«

ge^e hojligen, at vi ingen

havde, som i Stokholm og PariS; han larmede under Jfflands »mest larerige Scener, og loe ad Niels Ebbesen og Dyveke; Han havde drevet el Par Aars Tid som Volontair i et Collegium, men var gaaet ud deraf, da Vedkommende engang fik det uhoflige Indfald at for«

lange Arbeide af ham»

C 5 Med

(47)

4 2

Med denne duelige Mand holdt 5egge Forældrene nu en Conference over den unge Herr Barons Opdragelse- En beromt'Autorafnogle Viser, Sonnetter vg Epigrammer var hidkaldt som fjerde Mand- Faderen vilde, at Sonnen skul­

de lcrre Latin; Moderen vilde ikke, og Hovmesteren stemte af sit ganste Hjerte i med hende. Faderen henvendte sig

ti! den beromte Autor med disse Ord- Min Herte, siden De forstaaer Latin,

saa — Tillad naadige Herre, at jeg af­

bryder Dem, sagde Autoren, jeg for- slaaer tilforladelig ikke en Toddel Latin, og det er bekommet mig meget vel- Det er jo ligefrem, at man maae kunne be­

dre baade tale og skrive sit Modersmaal, naar man ikke deeler sin Opmærksom­

hed mellem flere. — Ja, havde jeg ikke Ret? — greb Fruen Ordet. Min Son stal blive en Mand afVerden, en Mand, som forsiaaer at tage sig frem ; og der»

som han ssal plages med det tsrriLatin, saa

(48)

4Z

saa bliver han reent fordærvet. Spisler man Orpheus eller Frassatana paa La»

tin? Taler man Latin ved Vhistbordet?

Frier man til en Froken paa Latin? — Jeg seer vel, at Latinen duer til intet, sagde Faderen, men ssulde man da ikke lare ham lidet Geographie? — Hvortil behover deres Herr Sendet? svarede Hofmesteren. Naar han behager at gjo«

re en Tour over til sine Godser, saa veed jo Postillionerne Vejen: og man rejser meget vel fra Kjsbenhavn til Jylland uden at vide, paa hvilken Latitude»og Longitude Grad man er.

De h.ir Ret, sagde Faderen, men jeg har bort tale om en smuk Videnskab, fem Heed, —ja, hvad var det nu?

Zlsi Astronomie- — Aah! det er sun Dromme, var Hofmesterens Ord;

enten Jorden eller Solen gaaer, hvad er deten Cavaleermagtpaaliggende? Det forandrer hverken Tiden til Toilette- Visiten eller Spillepartiet. Skulde Herr

Tarou

(49)

44

Baronen vel sidde og udregne Maane, formorkel ser ? Han finder dem jo i alle Almanakker og Hofkalendere, hvor han desuden larer andre langt vigtigere Ting.

Fruen o ; Autoren stemte i med ham.

Unge Baronen var ude af sig selv for Glade. Faseren vidste ikke, hvad ban stulde tanke, oq spmgde Autoren: Men hvad ssal min Son da lare? — At va>

re cistrcrrdig, svarte han; det er nu den allervigtigste Videnskab; naar man forstaaer den, forstaaer man alt- De«

res Herr Son vil bedst kunne lare den«

ne Konst bos hans naadige Frue Moder, uden at nogen af dem behover at gjore sig stor Umage-

Ah'- raabte den henrykte Baronesse, man seer dog, at De er en Mand af Genie! Min Con vil blive Dem ustge«

lig meget ssylpig. Men jeg indbilder mig dog, at det ikke var saa galt, om min Son lcrrte en Smule Historie- — Ja, om DereS Naade meener, Hossets

og

(50)

4 6 og Stadens daglige Historie: Thi a! an«

den Historie vil jeg lkke give een Su)- ver for. Den nyere er dee!6 kt CkaoS, som ingen kan rede sig ud af, deels er det, som nu i Frankerig, en Rakke af Scener/ hojstforargerlige for en Cava- leer og Baron. Hvad den gamle Histo­

rie angaaer/ saa gjelder delte sidste og«

saa om den. Man lcrrer kun Hcden«

ftab og Republikanienie af den- Desu«

den troerjcg, at t.ile reent ud, at det er for det meeste bare koqne, scm man er bleven eenig om at kalde for S^nd«

hed. Tbi hvem kan vel troe, at Lacedamoniere skulde have fcrgtet mod hele Kongen af Persien'S Armee? for dereS sorte Suppe og dere^Frihed! ha', ha! ha! Eller at io Ooo Atheniensere stulde staget lOOOvo Mand, som til«

med vare kongelige Soldater!! Hvad Nytte kunde den unge Herr ?'aron hq«

ve af saadant Vcrv, iwr ved Hoffet? Mln Gud, taler en Statsminister eller en

Hoffro»

(51)

46

Hosseoken om Cato, Brutus, Sofies og hvad de Narre hced allesammen, el«

ler tale de ikke snarere om den seeneste Assemblee, de Stjerner og Nogler, som ffulle uddeeles, det charmante Livbaand, de superbe Fjedre, o. s. v? —

De taler som en Engel, raabte Herr Hovmesteren, glad over at flippe saa vel fra Historien, der ellers vilde ble­

vet for ham en haard Nod at knakke.

Lbi, da han ved forste Examen fluide gjore Rede for den, var han saa uviden­

de, at Professoren t'.lstdst af Keede og ' ærgrelse spurgte ham, hvorlamge den trediveaars Krig varede? Hvorpaa han svaredeI elleve Aar- De taler som en Engel, sagde han nu, og man kan see, De kjender Verden tilfulde. Hvad kunde vkre daarligere end ar proppe

cn

ungAdelsmandsHoved fuldl med si ge pe«

dantiste Chimcerer? Endogså jeg an­

grer meget den Tld, jeg har maattet

anvende

paaatgjenncmsiudere Historien.

Men

(52)

47

Men endnu mere maa man crrgre sig over Philosophien og Mathematiken.

Den ferste taler vidt og bredt om nog­

le Vacsener og Substanlser, som den selv har digtet, som intet Sje har sect, intet Are har Hort; du, lsrerosat satte vore Tanker og Ord i en Orden, som kan v«re god nok i en Disruraj, nun ikke i et galant Selssab. Den andenS Linier, Overflader, Punkter ere ogsaa reene Kon Linia. Den dra^r i Tan«

kerne 100.000 krumme Linie? mellem en Cirkel og denS Tangent, siiont der virkelig ikke kan gaae en Eyenaal deri- mellem. Alle de Syllogismer og Paralle­

logrammer, alle de Hypothese? og Hy- pothenuser ere kun et tosset Spog.

Forf-rrS'ede over saa l«rde Udtrys, gav alle ham Ret deri. Den beromte Autor tog is«r Ordet og sagde: Herr Hofmesteren har fuldkommen Ret. Sli­

ge Spekulationer due ikke til andet cuv til at gjsre Folk en Smule forrykte i

Hovedet

(53)

43

Hovedet. Man har tusinde Excmvlcr der«

paa- Den siorePhilosvph, Mallebranch , ssal engang have siddet henrykt i 24Timer over et Problem , og glemt baade at soi«

se og drikke- En grcrss Professor i Ma- thematiken, jeg troer ban Heed Archi»

medes, stal engang, da han i Badet fandt paa en vansselig Sags Forklaring, va?, re sprunget ud imellem Folk, uden at tage Klcrder paa sig, og raabt: Jeg har fundet, jeg har fundet der. Ja, den dybsindige Professor Kant har i 70 Aar glemt at gifte sig. Nej, en riig Adels- mand er aldeles ophojet over saadant Skole-Vrovl. Vil han have sine God, ser opmaalte> saa ere der nok, som for Penge gjore ham det superbefte Charte derover- Det samme er Tilfaldet med alle andre Konster og Videnssaber. Folk af Stand, jeg meener rige, siudere selv ingen af dem, men bestylte og opmun«

tre dem hos andre- Og tfmhaanden

»«re de saaledes

uden

Umage at falde en rigtig

(54)

49

rigtig Dom overalt, hvad de ordinere vg betale.

Kort sagt, efterat man havde gsen»

nemgaaet alle Viden ffaber, og befundet dem alle upassende, stultedes Sessionen med det »enstemmige Dekret: At den Hoj«

velbaarne Herr Si?n ,'tuldc lare at daudse.

Iundlertid udviklede sig snart et an«

det Talent hes den unge Herre. Han larte nemlig i en Hast alle Operette»Arier,

«em alle Viser vg Sauge fra de i Til«

stueren og til de i Adresse-Avisen udenad.

Han sang vist ikke for godt — hvilket en- delig noksom markedeö paa Ccmcdirn, naar han togsigdeuHrtvedacaccompag' nere Mad- Bertelsen — men naar klin»

ger en rug Herres Sang ilde? Efterat han lange havde sjuuget andreö Viser for sine Selffabs Brodre og sine Tilbede«

de, saa faldt han omsider paa at selv fabrikere nozzet Syngeligt. Han stjal Indfald fra Trojel, Baggesen, Rahbek, kiarnefulde Udtryk sra Thaarup. Guld-

O berg

(55)

52

be-q og Tode, Klager og veenwdige Stil' drin^er fra Hazie, Cl). Lund oq Fran«

kenau. Det var nu hvad bet var;

d^k v.ir kun at stjæle Na den Rige. Men at

!)<n? v:!de stjæle korrekte Niim fra S , nye Tankcr fra V — , og poetiste Udtryk fra H.; det vc>r ^y"d, thi de havde ikke meZet at miste. Den stol sie Vanskelig«

hed, han i Førstningen frygtede for, var Rimet. Men da Torkel Riliatt hav^e i sine grundige Skrlvler gjort det til en Forbrydelse at bruge Niim, saa kastede Herr baronen disse barbariste L^nk.r bort. Oo hvoifor siulde ikke Ri»

lian v!j Baronen have Ret deri?

()uan6 VN a PS! clu la l s i sc> n,

?czul^uol t'Lmnier a la ilirie?

Men een Ulykke var der endnu; Metrum!

— ^nart var der en Pes «orlldr, snart en for meget. Havde det ikke stuldet

vare Sang-Vers, saa havde der vceret Raad derfor; de kunde blevet ttykte, som Hexametrcr og Pentametrer, og

sag'

(56)

5l saqtenS i Regelm.?sssghed ftaae ved Si­

den af de, der fandteS enqang i IriS 2796,oversatte af Schillers "die Horen (cm je., mindes ret) og ved Clden af mange andre- Men nu robede Melodien akid Vejenes Fejl; og alls.ia maatte Herr Baronen for sine gode Dukater staffe

sig En, som rettede kans Muses kroge- de Fostre. Der fandtes o^saa snart et forulykket Genie, som havde villet styre sin Kom s til Evighedens Havn, nien var strandet paa det farlige Skjar, pla«

titude, og som nu , da han ikke s,lv for»

teCkib, flikkrde rl?a andres Far.'vjer.

Ved dennes Hje«x fik vor Hojreldaa» ne Digter to, tre Dl»«le færdige om Ngen- Snart kom dlsse Poesier fra Toiletter oq Stambsger ind i Mnanedstrivrer, Ua.»

blade, Nytaarsgaver, Musenalmanak- ker 0. s. v. Hvor kunde Ud.iiverncS Po­

litik sige Nej? desuden er der jo saa mange om det, at der nu nerpe bliver noget strevet, scm joogsaa buver trykt,

O 2 med

(57)

52

medmindre det ssulde va:re en grundig Afhandling, en 5j«rv Satire / eller en Oversættelse af de Gamle- Men sligt indseer man let, kom ikke fra Herr Ba«

ronens Haand

Snart forkyndte et og andet kritisst Blad, ar han var en haabefnld Forfat«

ter, og Frue Baronessen, henrykt over at va:re Moder ul en siiadan rar Ting, som en haabefuld Forfalter, holdt nu aabent Taffel for alle stjsnne Aander.

I delte Selskab låne den kjcrre Herr Son meget hurtigt at v^re duelig til in»

Lenting og at tale om alt uden atforstaae noget- Da Faderen opdagede disse to Egenskaber i saa hoj en Grad Ho6 Ssn»

nen, beklagede han meget, at ban ikke havde ladet ham tage en lille juridisk Examen, thi saa kunde han nu stasset ham et Amtmandstab- Men Moderen vilde, at han ssnlde have et Regiment, og beklagede blot, at det ikke her, som hos vore . Naboer, kjebtes og solgtes.

JmedenS

(58)

5) ZmedenS Forældrene spekul?redehcrpaa,

lagde Herr Connen sig eller Kjerlighct, som undertiden koster meere, end baade Zlmtmand'.kaber og Regimenter- Begge

^orLldreue foregik ham ogsaa i Odselhkd vg Prastmedet Exempel, som han med al sin ^lld ikke kunde opnaae.

En ung Enke, som havde en inid«

belmaadig Portion af Ckjonhedog Rig, dom, men temmelig Forstand, var af det Venskab og den Godhed, at ville tage Herr Baronens mange Penge i Forvaring, ved at vorde hans 9Egte«

mage. Hun drog ham til sig, lod sig

«lste, viiste Forcrldrene mange Hoflig»

heder, gav ham nu Raad, nu Lovtaler, vg blev kort og godt hans Brud. Man arbeidcde alt paa ægteskabs Kontrakten, Brylluos ' Klcrderne og Gratulations»

Versene- '

LN e n!

Just som han en Morgen fad hos sin Elskede, og i hendes himmelske Gel'

D Z st"b

(59)

5 4

nod en forsmag af de ventede Salig' heder, >nst scm de vare tfcrrd med al bestemme, l)vvfi)fte de vilde have Assem- blee, hvorofte Bal, komnier en rakel fra han6 F-ue Moder, og bet<lcer, al nogle grove Folk, som kaldie sia Credi- torer og Retienebeljente, havde vovet ot bemcrglige hano kja^re Fo-tridre? Huus, Mobler, Selvloj. ja endo^saa dans Herr Faders Perfol'. H.rr Baronen studsede, stjonr han vel, ved at have forstaaet lidt af de gknuene fiie Spe­

cies, burde have kunnet forudseet en saadan Hændelse. Den smukke Enke lod vel ogsaa, som hun ssuide lil atgra>

de, men hun fattede sig snart og sagde til sin fcrstenede Elsser: " Skynd Dem til Deres kjöre Fru Moder, ssyndDem did at forsvare hende mod flige Tslpere."

Han flyver hjem, og finder Efter- retninaen kun alt fcr sand. Min Mo»

der, siger han, alt er endnu ikke tabt.

Mln Brud, En^en herover har vel ikke store

(60)

55 Rigdomme, men, hvad hnn bar, rer hun vist for Venssab og K-eriigh.o.

Jeg lt.r t,l hende, og ss.,l sikkert drin, ge noc;e:, Hieip tilbage. lnin følger vist med mig derover, for t det mindste ac tröste vs. — Han gaaer, og finder sin

" Ärud " kere a rcre n-rd »n uiit, Gak' derofficeer. "Ih, H.,r Mühlenbek, gen, er det Dem? Hvad vi! De her ? Hvorfor gaaer De saalcdes fra DereS Moder? Hilsden stakkels Kone fra mig.

Jeg har stedse havt Godhed for hende, vg, da leg dog stulde hav, mig en Kam«

merjvmftue, s«a vll jcsthcllere tage ben«

de, end en anden. " " Min Ven, han haren god V^xt, sagde Officeren, vil han ikke gaae ind i mit Comra^nie? ^

^orbanset, forbittret gik ci cleront Baronen, opsogte sin gamle HovMksier, fortalte ham sin Ulykke og bad ham om Raad. "Glv Dem til at informere Dorn,

som jeg. " — " Men jeg har ingenting

>«rt, jeg forstaaer ikte noget. " —

O 4 ^ Sag

(61)

" Eaa kunde De stribe Comedier, i samme Smag, som — eller —, sagde en Poet, der var tilsicrde; men nej!

Theatret h.n- jo saadan Forraad deraf i sine Archiver.

Han gik til Sognepræsten ved N- N- Kirke, foni var Familiens Skrifte­

fader, og som for det mest- kun befat«

tede sig med fornemme Folks S^mvit- ligheder. ^Ih, crrbodige Tjener, Hcrr Baron. Hvad forstajfer mig ZE.en af Deres Besog? Hvorledes befinder den respektable Fru Moder sig ? " Barenen fortalte h^m den handle Ulykke. Lige­

som han ssred frem i sin Beretning, tog den hellige Mands Ansigt en lige- gyldigere og koldere Mine- Tilsidst rei, sle han sig fra Kanapeen, og sagde med megen Gravitet" Ja, det er Guds Forsyn, mit Barn! Gud har aitsaa baot den Naade, ar bringe Deres For»

o?ldre til Bettelsiaven? Saameget des?

bedre. Rigdom fordærver Hjertet og for,

(62)

5 7 bindrer den Helligaands Naadevirknin- ger. Deres kjare Faiuilie er nu faa meget visiere paa Saligheden- " —

" Men stulde der ikke inudlertid her paa Jorden knnLe gives nogen Hjelp foros?" — "De maae undskylde mig, nun Herre; jeg skal just nn hen tU en Hofdame, som har faaet ?lnf«gtninger."

— vg dermed forlod denne Levit haNt ud«, Trost og Hjelp.

Dog, jeg vl! ikke opregne alledem, han bad om Hjelp og fik N?j af. Det vilde blive for langt. Nok, tilstdststoS han ude ved Peblmgsoen, og var ikke i det bedste Humeur. En gammeldags Postvogn kommer i det samme langsom stridende ind fra Norrebroe, og i den sioder en ltlle rund og fsed LandSby«

prast og ved Slden af ham hanS Ma«

dame med et Par pluorode K«nder. Nep­

pe saae Manden i den gammeldags Post­

vogn den fortvivlede Baron, for han raabte Holdt, sprang ud af Vognen og

D 5 med

(63)

5 8

medcnvenssabelig Hilft» sazde: Kjen^er De et! gammel Ven ? " — " Pou!! —

og Baronen faldt t hans Aime.

Dos, for ikke at bringe Laseren til Fortvivlelse, maa jeg vc^ afkorte denne lange Fortælling. Jeg vU altsaa blot sige, at, efterat Baronen havoe for- talt Prasten, bvad Laseren veed, og Pesten ligeledes bereitet sir Livs faa og jevne Handelser; lagde de begge de«

res Forstand tiisammen og reddede end, liu saameget af den Müllenbergste ^a»

nnlieS Ejendomme, at Son«un kunde kjobe sig en Ulle Selvejergaard i Pia»

st?nS Cogn, hvor han underholdt sine Foraldre, larte Landhuusholdningen af sin Ven Poul, og giftede sig med en Vor, gerdatter, som havde Hoved og Hjerte til Medgivt- Han savnede aldeles ikke Etaden. Thi- saae han end ikke de store Forfattere mere, laste han end ikke man«

ge af Dagobladene, saa havde han sin Honsegaard, hvor han daglig kunde see

Ha«

(64)

5 9 Hanekyllinger flaaeS oq HsnS kagle over deres Wgz. (^)gsaa var der et Kj^r med mange i^r?er i ) Saae ban ingen S»krelalrer i Collegierne b.rre sig ad, som Smaakonger, saa kunde han troste sig ved at see paa sine Kalkuner.

Han havde rigtig nok ingen Assemblee, men han b>ev beller ikke ennu eret eller bagtalt. Han gav kun eengang i In«

len et lille Bal for tre, fii-e Kamiller, som omglkkeS med hans, men paa det legede der heller ing?n, enten Dronning eller Skjsge. Han havde ingen Skue«

spil. Men han kunde gaae ud og hol«

de 5)psiar over sine Arbeidere; de kunde srdvanligt deres Roller, og der Skuespil var aldrig Xonlenz. Han saae ingen andre Kammerjunkere, end Som»

merfugle, hsrte ingen andre D'sserta»

tioner end Gæssenes og fedede lkke an«

dre Gravere, endet Par Fedesoiin.

B r e v

(65)

6y

Brev tis Forfatteren afden salig Sup­

plik imod Trykkefriheden.

Verfolglseytiur die Meinung, Die freie Meinung sihrt.

Voss.

Skrcrdder over olle Strcrddere, Som, med retfærdig Sax i Haanden, Med Hovedet paa H«ld, besja'lt af

Aanden, Traad frem blant Zions Reddere!

Til fjerne Kyst gjenlod din Daad, din Haider j Selv Altonas Avis fortalte den For det beundrede Germanien ; Ja , Schirak> Burke, Hofman gr«der Af Glirde ved at see

Saa hsj, saa herlig en Idee, Trods disse vanskelige, slemme Tider, Realiseert omsider.

Dog,

(66)

Dog, det er sandt, den blev just ej tilfulde Realiseert— Men trosi dig, godeVcn»

I ti Z!»ir man for Troja laae, og den Var uindtagelig; dog stulde

De Graters Ild tilstdst fortåre PriamS Slot«

?l)i liqerviis maae du ej trattes, De Troendco Ach-ll ! Hold ud i

Hamp/n blot!

Med LlandenS Hjelp dog noget stal udrelteS;

Fornuftens Troja stal udslettes;

Dens Kamper myrdes vcd deus AltreS Lod- ' ' '

Dog, disse Billeder er saa profane^

Du Iosoa heller, end Achill, Dlt Monsier valge til-

Ja, siromme lad omkring din Bane De «Lananiters Blod!

Lad nogle af dem stege;

Med

"5

(67)

6 2

Med andre Himmslspr-t du lege!

Eav dem i:u, sein vilie staae ilnod!

Da ffal et Sejeröchor, i Davids Smag, dig love;

Der skal ej tcrnkes meer, men gjores Bod:

Hvor fsr man ss^ev, man nu stal sove, -Og ZUrker bygges, hvor Boglader stod.

Kun maa Du snorr igjen til Kampen iile;

-Og fsr din Sax, end dine Penne, kvi!e!

?lu Faren voxer; Kutterne- V.l snar: M'd Fryd og Gammen Ei^Mrsicre af TroenS Fastninq see,

-Om du ej tråder frem " und bauest sie zusammen, "

— Det 5ydj?e bar dog siig en Fynd Jscrr tUKrig, Avis og la»de Tratter — Tcrnk, SkrckSder, man Voltaire over,

sittter!

(68)

6z Mcn er ej det <if den SlagS Synd, Hv>6 Raab til Himlen rcrkter

olle Englene forffrakker?

Jo, del <r mod den sioste Tid — Som alt Et. Hanö har sagt for lc?nge

siden — Thi kom, du store Skrcrdder, hid!

Hl'p Babylon Nu! Det er paa Tiden!

^etyldte er' d, tusind Ane, du veed;

Og Salan i sit Hul stal kasteS ned.

Af Modgang selv du Nytte drage!

Da 5u ej uiae.ttek»' at forjage Den ss.mme Trykkefriheds Pest, Saa f^rgt imov den m?d denS egne

Vaaben!

Brug Pressen selv, som?>u kan best!

AdreSaviseu fiaaer jo aaben

Aor dig, saavel som Äang ?hi tag din Pen, Og hug m?d denne Troens Sabel Ind paa fornuftens Tabel,

Hg

(69)

64

Og massakrcer Oplysningen, — Men synes dig, det alt for meget kostet

?lt skrive i Adres-Avis; Velan!

A^giv os nogle Aftenposter Fra Z:c>n, et Bavsm af

'Vand, — En Herrens Urtegaard, afdeclt i tolv

Kvarterer, -- En Sjelens Valfonib'ru!^e eller hvad Dig Aanden ellers inspirerer.

Nok, naar on os leverer

Et lappert, evigt, an;ik«tterlk Blad.

Da, troemig, Pjerres magiste Epek, tacler, Toldrntlen, Fredstraktaterne, -Oq Calmar Unions Mirakler

(At sige, de, som ftusle ssce) Og Bonapartes vcrldige Bedrivter Og Biblens og Fornuftens Krig;

Kort alt, hvormed man ellers morer sig, Skal glemmes over dine Skrivter.

Een

(70)

Een Ting du marke dig for alle — Vcrr ikke tolerant, som Balle!

Nej heller bed Vedkommende, at kun Du maa privilegeret blive

At sammens^e hver kattersk Mund- Det vil en Rolighed, en Tauthed give'- Der findeS nok den Stjetncmand,

Som gr«de vil af Fryd, hvis det gaaer an- Ja staae du fremEi meere hemmelig I anonym Supplik, som fylder —

Ak kun forgieves — CancUliets Hylder, Nei, aabenbar du vise dia,

Som Generat for ZionS Reddere, Med Hovedet paa Held, besjcrlt af

Aanden, Med Sax » hvad siger jeg — med

Pen t Haandeu, Du Skradder over alle Straddcre.

E Kryk-

(71)

6 6

K r y k k e r n e .

^En Fa bei,

til Orthodoxer og Helerodcxer.

ej, det er mig tog en dejlig Fabel, denne hersens af pfeff'el, raabte en aansse ssikk.lig Mand, som mudlertid ikke iioer Anareb paa det gomle Sy' siem , mi^ forleden Dag imode. — Hvilken i^abtDen om Rvykker«

ne " s.uide min Vand, og Henrykkelsen splUed, i l)0ttS9jne ''Hyr envang'' — og si<ax begonvte han at löse for mig.

" En Fakir havde fra Barndom»

men af vcrnnet sig ved at gaae paa Krykker, som efter disse Folks Meening er en Gud saare velbehagelig Handling.

Han kunde allsaa ulstdst lkke gaae uden deni. En Dag laae Faktrrn paa sine Kncre, lcrste cn Bon og havde lagt sine Krykker ved Slden af sig. Der kom­

mer mig en Herr Philosoph, en af

' disse

(72)

67

disse Folk, som med Magt ville rive oS ud af alr det Gamle; han tanker, her kan dn ret gjsre en stor Gjerning; tag Krykkerne fra ham og saa l«rer den Nar nok at gaae vaa sineBeen, som Naturen har givet ham. (»om tankt, saa gjort- Den arme Fakir rejser sig op af sin åndelige Henrykkelse. Borte vare hanS Krykker. Han knnde ikke komme a/ Stedet. Ved hvert Trin faldt han omkuld En sindig og adel Bramin havde ubtMarket seer herpaa.

Han traadde nu hen til Fakiren og sagde, i det ban tog ham under Ar«

men: Mln Broder, jeg billiger ikke dm Overtroe, men jeg «Myer ogsaa den Nars Iver, som med Magt vilde omvende dig Hom ind til mig Dn stal faae et Par Krykker iglen, thi:

ogsaa det er Philosoph??, at lade den, som behøver det, beholde

" dem.

E 2 Meget

(73)

68

Meget smukt! meget ret

og

sandt!

sagde jeg, men tillad mig at uddrage endnu et Par Moraier Heras-

i ) De! er enhver tilladt/ meener jeq, at gjsre den anden Forestillinger imod Krykkernes Nodvendighed og Not- te- Det er tilladt, mener jeg, at sizs til en Krykkcgjcenger: Du giorde vel i at gaae paa dine Veen/ og Gud for»

nojer fig siet ikke ved dine unaturlige Konster. Kortsagt:

" ogsaa det er Philosophie, at lade

" andre sige dercoMeening orn vore

" Rrykker, naar vi knn saae srrt

^L.ov at gaae paa dem.

2.) Det er ikke tilladt, mener jeg, at tvinge andre Folk, som gaae paa to Teen, til at bruge Krykker. Er de saa natnra!iili!?e, at ville blot bruge den naturlige Fason at gaa? paa, saa mee»

«er jeg:

" ogsaa det er Philssophie, at lade

" enhver gaae og siaae og falde for

"hans ezenRe.zning-

z)

(74)

<

6?

z )E„de'igt synes det upasseligt — for ikke at sige n-igec vcrrre at de sode Herrer, som endeligen, for deres Sjels Salighed cg Frelse, ville gaae paa Krykker , lage bcnieldte Krylker og deels siaae hverandre om Arene med, deelS prygle og lemlæste dermed de Folk, som gaae uden Krykke- Jeg

vover endnu al meene:

" og s>.a det er Philosophie, ib'?e at

" bruge s!ne Rryktev trl at staae

" andre Folko Dccn itu.

A d i e u !

E z Snyl»

(75)

Snyltegiesten.

(Ester Mnrt-al.)

er Herr Hohenhausens Pande tynket?

Hvad Kammer msrkner vel l)<,»s lange A n s i a t ? Hvi strUer denne Den af otte Stor­

mand Sin hoje Ncrse nasten ned mod Jor­

den ? Hans Frue lever jo, hans HerrerSon«

ner Og hele Ia?ami!l' ilipemaade.

Han vandt jo iGaarafleS stsrkt i Vhi- stn, Og hans Forpagter nyS ham stikked'

Pcnge Hvi serger han? --- Ak jo, ban spiser

hikmme.

Og der er Galla hos Ministeren-

) ^ Ver>

70

(76)

7l Verfemenden.

(Etcr samme.)

^^n undrer Dici, min pode t?tax, Hvl man ej ajerne Dig vil mvde, Ho,, naar Du lrcrd<r ind, der strax Paa (iass.hns<l bliver ode:

Men veeo Du, hvad der volder det?-»

Du alt for meget er Poet

Den Sygdom gjsr at alle stye Dig, At vi, som Pt-st og Pokker flyeDig;

Oq bar vi vel ei deri Ret?

Du, naar jeg sidder, for mig laser.

Du laser for mig, naar jeg staaer:

Naar jeg i Kongens Havegaaer, I iulde Fart Du for mig Urser.

Til Knderlksberg leg flygter hen i Al> hele D-fterbroe Du laser;

-Og gaa?r j.g Qster ind itijen, Ved Noahs Art Du laser end- Jeg spise stal. Du mig opholder.

Jeg spiser alt. D»t Ders forvolder, At Appetiten taber sig.

E 4 Vel-

(77)

Veld/rdiq redder Sovuen mig.

Men ak! det hsje Tordenbulder, Som i Din Ode langsoint rulder, Opvækker mig. — Kortsagt, Person, Er Du end brav og god for Resien, GaalkNge Du har Gerse - Pesten, Du frygtes meer end en Spion.

Til en Scurra.

( Efter samme.)

t alle Stormcrnd om Dig rives.

At Du paa Skuespil, raa Bal, Paa Lysttour dem ledsage ssal, At altid aaben Plads Dig giveS Ved Deres Tafler, Sladdermund/

Af denne lisse Gunst og ZEre Du ikke alt for staerkt hovere.

Du elstes ei; Du morer kutt.

Til

(78)

73

Til en Pedant.

(Ester sammc.)

gamle Skjalde kun Du lide kan;

Hver dsd Forfatter cr Din Manv.

Tilgiv, Hr. Grill, for Roes af Dig at faae, Er det ej vcrrdt til Gravs at gaae-

Svar paa cn Invitation.

( Estcr sauiinc.)

<?>

byder hundred' Gjoester, Streen!

Hvoraf jeg ikke kjender e,n.

Forlad, at Nej jeg siger Dig;

At spise eene, kjtder mig.

Mirak-

(79)

74

Mirakler.

( Efter samme. )

^)eer aldrig Elj?ov nsd. Hvor kom»

mer det.

Han dog er Fader blevet?

Spsrg Poal, som ingenting har ssre- vet.

Og hedder dog Poet.

E.

Propheten.

En arabiff Anekdote.

n meget snild Mand, ved Navn AddulVen-Machmet, levede i Han«

delstaden Mpkkah i Arabien for nogle Aar stven- Da han ikke havde noget ar leve af, saa begyndte han at for- t<rlle Folket msrke Taler, gik i en be»

synderlig Dragt og sommetider nogen, spiste Honning, Gråshopper, Perga,

^ ^ ment

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the