• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Junker, Fr. Aug.; af F. A. Junker.Titel | Title:Geographie for UngdommenUdgivet år og sted | Publication time and place:Kjøbenhavn : A. Soldin, 1819Fysiske størrelse | Physical extent:66 s.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Junker, Fr. Aug.; af F. A. Junker.Titel | Title:Geographie for UngdommenUdgivet år og sted | Publication time and place:Kjøbenhavn : A. Soldin, 1819Fysiske størrelse | Physical extent:66 s."

Copied!
73
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Junker, Fr. Aug.; af F. A. Junker.

Titel | Title: Geographie for Ungdommen

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : A. Soldin, 1819 Fysiske størrelse | Physical extent: 66 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

^ - Z

v k l l<0^I6kl_I6k 6I6l_I0HK V/X 1.-2.8 28 8°

1 1 2 8 0 8 0 0 2 7 Z X

(4)

f o r

U n g d o m m e n ,

4

- f

!

F. A. ' J u n k e s .

K j s b e n h a v n .

Paa Boghandler A . S o l d i n s Forlag.

T rykt hos E, M . C o h e n s Enke.

I Z I 9 .

(5)

---s - - -

^ '

i ' ' ^

'. ^ 7

> »-'- ' ...' -7>

' ' ' s

. V 7 L"- v

" ' »? > ->!-' ^ " > > V'.' .4 ,

^ ^ ' ^7' " ^ ' '' 7'- -

-' ^ ' - . . .- V

> 7 - . 7 ^ b .L ' -

-..< 77-'' '777

. - - . rv > « ' . . < - . 1 /-

, . <»

. « . -'»7 7P K ' ','

- M - - '

- f' ' . . - - >

1

7 - 7 ' -. E

' . 7 ^ ." -c

7 7

^ - 7 , . ' ' - ^ A ^ x ! ' 'V v ? - V '

^ ^ ' . > 7 . M Z ^ ^ ^ 7 ^ 7

7 . D 7, 7 .7 - ' ^ . ' . . ^ - 7 - V ^ f ' " ' '

X '

1 >

O ' , ^ ' ' 7 - ^ - -

^7 -, ^ -' , § >'»<^ -->».«.

- - ,. - /> > »' . ." l- -/

. . - ' ' ?

i .. -.7'^

. ^ ^

» .

.- >-

L

» v

»-<»

^ » /-^ - !7

!

-j ' » . ' . . ^^

i ^

k -

' -r

, '- tz> ' - ^

' ^

<

>L .

! 7 ><»

->

i ' >

, -

E

k . ' ' /

- ! . ' -'

, » / '

s ' >.< ^

/ -

, , '^' ' 'L - Z "L^-' ^ ' / >>

7^.

- ' --.

/ ^7 . -

, '< -' . -. >

> L

-- ' 'V

l. .

.7

/ . , .

/ ^>

/

>

' ./

>

* / .-

Z>7W W F' ! '> »

^ /'/

' ' V '^ . 7 ^ - ' ^ '

. ' ^ _ 7 ^ ^ .7 - '-

^ 'i ^

" 7 ^ >

7

- ' ^

7

'"

> k ' ' ' »

1

'

7

'

. ->.. . .

/ ^ ""-M

> i

v > (4 E 7 " ^ 7- ^ .

7 -7

7 . 7'^ > 7 ^'L

'7 7 ^ 7. .- -' * '

< . >

> . , . ^ 7 ' '- - ' 7'

V >/7>' ' " >,' 'i-

M ^

7

,

7 > ^ 7

k r ^ - 7 7 ' ^ - -

' ' ^

' ' ' ' ' ^ -. / ' ,7 - 7 ' ? l , ^ ' 7 " ^ i

' > - ' ' - . ^ - .7 7-7. ' . - - ' , - ,.. ' l . 7 - .

'' '.?'- .. '-'

7 ^ 7

' ^ - . ' 7 ^7^ 7 . . -

7 . .' -

.7 ^ <

' 7 ' ^ ' 7 7 /

17- 7.-- « Z N M . ' . - ^ - 7 7 . "

x

-7. ^ ^ - ,7.'^ » '-7 7^ 7 «> - - ' '

««- - >. , "-' > 7 V.

z >7

s" > ? --^'

l

> ^

7 7

^ >

K M «

^ ' ' 7 . M ^ ' / .?-7

7 7

''^,,77 l-

7^- 7 '- ' -.M

^-7 ^ ^ /7. r M--.

7 . , - - . " ' . . , "

M , '7 ' ^ 7 ' M - ^ -

l > ,

. '/ 7 ' 7

7 - -7. ^ -

-7 . ! ' . - /

^ 7 ,

/ , 7 '7

-i'

-7'

7 7 ^

» 71

' > ' '7- ^ 1^7- > 7

^ / ' ' >- ? .

?' .

x' ^ - V

7 " 7 /

- 7-7 '

7 '7

. >-

. ..' .>

- 7 '-' 7 7

7 7 7 -

-^ 7 7 . - 7°

7 . ..- -

7 , 7 ) 1 -. -

7 ">

-7«' ' 77^'77

7 7' - " ' ^ "

7^/

^ - 7 ^ > -'7 V

iE«

7

-

'77

/-^' U^

7

A

7

.

7

:,. V.

7 7

/

,/>^-

,7^ . - - ^

^ '- ' / ' '

' .»

i 7

7 : ^''7^ .7-».. > - ,.

''7>

F /

- 'V

V.

-- - ,«'7

/ ^

- ^

/ ^ L-5 / ^

. 7 7- - ^ - ^

> - L . - ' 7 - 7 E « -

ch - > .7 ^ - 7

^ > '/

!-. -

-'^' i

t - - ' ' ' ^ ' : - ' v V / '

k 7 '-.7^ .

^ " 77'7-

'. >. 7

-- 7 M ^ «

7 >

t ^

l-. - 7^'

. l ' ' »

,<- ''-..»',<7 /-i,. , - - '/<' - . * 7 >

' 7 ^ ,

7 - V - ^ " -' '" . ":

^ ' 7« " " 7 " '7/? 7 . ^ > .' ^

. - 7 < -- - - , - . - t ' . j - '

' 7 ^ . 7

7 -

' e5 ^ 7 «

K - U > 7 7

! 7 7 > ^ c / > /

7x

— '' ^ ^ <-

' - >'

' . s

> '

X 7 > ' » / . . V

^ _' /

- . < < ^ 7 " M

s . ? ^ .,

' . ^ " - M . . i '

- -V - » . ' " <. V

I . . ' / ' 7 l/ - 7-^

n ' .'" ' , 7 7. - - .' 7

d"7< . ' ^' ,

7 . ' ^ s » - - " / ^ »> *

< 7

-' /

/ ..- -7.

'' - - - ^ - 7r >

^ 7 /

7.

1

>7-

< . '7 ^

7 / -

r!- .'

,7

^ ^

'->7

, - . ) 7 '- .

" 7 -: -

l ^

'- / . 7

^ > .

- . 77

' -

. V .

7

. 7

-'-.'

7

"

- .

^ - - - 7 ^.

7 ' F .

<7

7V ' 7 ^7 '.

(6)

I o r d b e s k r i v e l s e .

jordbeskrivelsen (pari Grcejk Gevgraphie) leerer oS

^ t

noiere at kjende Overfladen a f den store J o rd k lo d e , v i beboe. M a n afm aler samme i det Sm aae, deels paa K ugler (G lo b i), deels paa Landkort, og g js r paa dem adffillige A fdelinger, fo r desto bedre at sinde hvad m an ssger. D en lcerer os ikke alene at kjende J o r ­

dens Dele i A lm indelighed, men og de deri vcerende R i ­ ger, Lande, Stoeder rc. med deres Regenters, Jn dva a- nere, og a lt hvad Mcerkvoerdigt de have og frem ­ b rin g e , og g js r os bekjendt m e d ! de overmaade store Have, der omringe Jorden, med S o e r , Floder, K ild e r , deres Moerkvoerdigheder, o. s. v. Jordbeskri­

velsen er altsaa en ligesaa n y ttig som behagelig T in g . H v ilk e t fo rn u ftig t Menneske vilde ikke gjerne, naar han havde Lejlighed d ertil, loere noiere at kjende det prægtige WerdenFlegeme, hvorpaa han boer?

F or desto bedre at sinde a ltin g paa den store J o rd ­ klode gjor man i T a n k e r n e nogle alm indelige Afde­

linger paa samme. Forst forestiller man sig, at der va r stukket en S ta n g igjennem M id te n af Jordkloden, om hvilken den dreier sig, som et H ju l om sin Axel. Denne kaldes derfor I o r d a x e l e n . De oven og neden frem- staaende Spidser af samme kalder man P o l e r n e ; den

»verste, som a ltid vender mod N o rd e n , N o r d p o l e n ,

. A

(7)

og den nedersis S y d p o l e n . Ik k e la n g t fr» disse P o le r drager man to C irkler, som kaldes P o l a r c i r k ­

l e r n e . E n anden Cirkel drager man parallel med disse over M id te n a f Jorden, den kaldes L i n i e n eller 2 E a v a t o r ; imellem denne Linie og P olarcirklerne drager man endnu to C irk le r, som kaldes- V e n d e ­ c i r k l e r n e . Ved disse A fdelinger blive der forffjellige- J o r d s t r o g . (Paa Landkortet, som kaldes P la n i- globium , clle r, bedst paa G lobus selv, kem man let finde disse L in k r ) .

Linien paa M id te n a f J o rd e n , eller ZCqvator,- deler samme i to store H a l v k u g l e r , den n o r d ­ l i g e og s y d l i g e . A lt , hvad der ligger imellem D en- decirklerne og L in ie n , kalder man det h e d e J o r d - s t r e g , fo rd i Heden der er stoerkest. Hvad der ligger imellem Vendecirklerne og P o la rcirkle rn e , kalder m an de t e m p e r e r e d e J o rd s tro g ; det ene det n o rd l i g e hvori v i boe, og det andet det sydlige. A lt , hvad der ligger imellem begge P olarcirklerne og Polerne, kalder man d e k o l d e J o r d s t r o g , fordi det der er koldest.

J o ncermere ^et Land ligger ved Polerne, desto koldere er det; og jo ncermere ved Linien eller ZEqvator, desto varmere. M id L imellem begge er D e irlig e t tempereret.

J o r d k l o d e n , eller L a n d e t pacr samme indde­

les i 5 Dele, som man kalder Verdensdele. E u r o p a , h vori v i boe, indeholdet 1 7 0 ,0 0 0 Q va d ra tm ile , A s i e n indeholder 730,000 Q v a d ra tm ile , og' er altsaa sire Gange saa stor som E u ro p a , A f r i k a indeholder over 530^000 Q va d ra tm ile , og A m e r i k a , der fsrst fo r zoo A a r siden (1492) er opdaget, indeholder

L O v,o o s Qvsdralmikei. D e n . 5 te Verdensdeel kal- >

X

(8)

der man nu S y d in d ie n eller A u s t r a l i e n . 'D e n destaaer -a f mange D e r, er endnu kun lid t bekjendt, og er 200,000 Q va d ra tm ile stor.

Klodens faste Dele kalder man L a n d , J o r d . M in ­ dre Dele a f Land, der ere paa alle S id e r omgivne med V a n d , kalder m an D e r . S ty k k e r, der vel fo r det Meste ere omgivne med V a n d , men dog hoenge sammen med det faste Land, kaldes H a l v o e r . D e jevne Egne hede f l a d t Land, de hsie Steder B j e r g e , og naav de ligge ved H a v e t, F o r b j e r g e . E n Mcengde B je rg e , der heenge sammen, kaldes en B j e r g s t r c e k - n i n g . D e hoieste B jerge ere noget over en ty d ff M i i l eller 24000 Fod hoie. D e lave Egne imellem Bjergene kaldes D a l e , og, naar de ere meget smalle, s n e v r e P a s s e r , (Desileer). E t sm alt Stykke Land imellem to Have kaldes en L a n d s t r i m m e l ; smalle H alvoer, der gaae ud i H avet, I o r d t u n g e r . Landkanten ved H avet kaldes H a v b r e d d e n eller K y s t e n . S a n d ­ banker, som Havet g js r ved Kysterne, kaldes G r u n d e .

V a n d e t i Have, S o e r og.Flyder indtager om­

tre n t to Tredltzdele a f Jordens Overflade. M ere end 6 M illio n e r Q vad ratm ile a f Jorden ere skjulte med V a n d . Foruden de sire store H a v e , der omgive Verdensde­

lene, ere der endnu mangfoldige..store og smaae S o e r det er, staaende Vande m id t i Landene, og en Mcengde store og smaae F l o d e r . . H a v v a n d e t er salt og b itte rt, men F l o d v a n . d e t f t dt . H a v e t s D y b er

ligesom Biergenes Hside, meget fo rffje llig , men er dog, saa v id t man veed, ingensteds o v e r e n M i i t . D e t m i d d e b l a n d ske H a v eller M iddelhavet im e l­

lem E u ro p a , Asien o - A frika« N o r d s s e n imellem

(9)

E n ge llan d, H o lla n d , Tydskland og D a n m a rk , SK D s t e r s e e n imellem Tydskland, S v e r r ig , R u sla n d ,

rc. bor iscrr locgges Mcrrke t il.

H a v b u g t e r ere S teder, hvor Havet krummer sig

» ind i Landet, og de have gemeenlig N a v n efter samme.

D a i e r ere smaae Havbugter. E n B u g t er en m in­

dre B a i. E n H a v n er en liden B u g t enten a f Na»

turen eller ved Kunst faaledes dannet, at Skibe kunne kigge der sikkre fo r S to rm og Fiender. H a v ft r oede.

S u n d , kalder man et smalt Vand imellem to nærliggende Lande. Bc e k k e ere, hvor nogle K ilder lobe sammen;

F l o d e r , hvor mange Bcrkke lobe sammen. S t r a m ­ m e , naar adskillige Floder samles. K a n a l e r - ere ved Kunst giorte Grave, hvorved to Vande fors- bindes med hinanden t i l Lettelse for Skibsfarten- o - Handelen.

/

In g e n a f de sire Verdensdele staaer under et eneste- Overhoved, men enhver af dem indbefatter mange an­

dre Selskaber eller S ta te r , som beherskes af soerffildte R e g e n t e r s . D e r gives forskjellige Negieringer, som Keiserdommer, K ongeriger, Kurfprstendom m er, Her«

Lugdommer, Fyrstendommer, Gcevstaber, og Repu, bliker. Pavestaten rt« , ,

R e g j e r i n g s f o r m e n er enken monarkist eller republikansk. E t M o n a r k i s er en S ta t, hvor Re- ,

Lieringen forvaltes a f et eneste hoieste Overhoved, hvis M a g t er enten indskrænket eller uindskrænket. En R e ­ p u b l i k er en frie K ta t, hvor Regieringcn fores s f flere Personer. D en kaldcs A r i f t o k r - t i s k , naar fa»

(10)

§

Wersoner bestyre R egjeringen, men D e m o k r a t i s k , naar bele FLlket ehler nogle a f alle Stcender valgte have D eel i Regieringen. M onarker faae Negiering deels

»ed A r v e r e t , deels ved V a l g . E t R ige, hvor Re­

centen vcelges, kaldes et V a l g r i g e . D e Undersaatter, der i et indskroenket M onarki? have R e t t i l at give Stem m e L vigtige Regjeringssager, kaldes L a n d f t o e n d c r ,

R i g s f t c ender .

Cn S t a t bestaaer gemeenlig a f mange B y e r og Stoeder. E n S t a d , K j s b s t a d , e r e n B y e , der er opbygt t i l at drive Kunster, Haandvcerker, H andel og Videnskaber. Jndvaanerne kaldes B o r g e r e , fo rd i en med M u re og Porte forsynet B ye hedde i gamle Dage en B o rg . Stoeder, der ere befcestede med V o ld e , kaldes F o e s t n i n g e r . N ogle Handelsstoeder, kaldeS S t a p e l s t o e d e r , fy rd i de have den Rettighed, at en- le n alle eller nogle visse V a r e , som gaae derigjennem- rlle r der fo r b i, maae udlosses og tilbydes Jndvaanerne.

Andre Stapelstoeder have den Forret, at de indforte V a re , ei maae befordres videre ved andre, end Stadens egne Wognmoend eller Skippere. L a n d s b y e r ere de der have Agerdyrkning og.Q voegavl. - F l e k k e r de der have baade Agerdyrkning og borgerlig Noering, og ere M id d e ltin g imellem Stoeder og Landsbyer.

Hjelpem idlerne t i l at loere Geographien ere L a n d k o r t e n e , det er A fb ild n in g e r eller G rund­

ridse i det S m a a e , enten over Jordens hele O ver­

fla d e , eller en og anden D eel a f samme. M a n har U n i v e r s a l k o r t (P la n ig lo b ju m ), som forestiller hele Jordkloden, adstildt i to halve K ugler. G e n e r a l « k o r t , som forestille en Verdensdeel, eller et heelt R ig e ;

(11)

S p e c i a l k o r t som forestille enkelte Provindser a f e t R i-

* ge. Universalkortet, Generalkortet over Europa, og Speci- a lkort over D anm ark, Norge og Fyrstendomm-ene erede uundvcrrligste. Ved sammes B ru g maa man tage den rigtige g e o g r a p h i s k e S t i l l i n g , det v il sige, man maae staae eller sidde med K ortet og Ansigtet mod N orden, saa Dsten ligger paa hoire H aand, Vesten paa venstre, og Sonden bag t il. M a n maae og holde D ie med Maalestokken, der er anbragt derpaa; og naar der ere flere, da tage den, hvorved der staaer tydske M ilo ( N i l l i s r i a L e rm o n re a ). E n tydsk eller geographis?

M i i l er kun lidet mindre, end en dansk M i i l .

Eu.ropa°

Sksendt Europa er den mindste a f de fire bekiendte Verdensdele, da den"fra Vesten t i l Dsten kun er 800 M ile lang, og fra Sonden t i l Norden 550 M ire bred,

^ og indeholder 170,000 Q -vadratm ile, saa er den . dog dem vigtigste og mcerkveerdigste. Europa er i For­

hold t i l sin Storrelse ftoerkeft befolket a f alle Verdens­

dele. Indvaanernes A n ta l belober sig t i l omtrent 180 M illio n e r. M e n den er og overalt beboet, og mæg­

tigere end alle de ovrige Verdensdele, da dens In d v a a - nere herske over mange Lande i de ovrige D ele, seile -

til. alle Verdensdele, forstaae de fleste Kunster og V i­

denskaber, og faa midtagne, bekjende sig t i l een a lm in - delig R e lig io n . D en indbefatter mange Lande.

Europa in d b e fa tte r:

. *

i ) Tre Kei ser dommer, nemlig det ost er rigste.

(12)

' det r u s s i s k e og det t y r k i s k - , som og kaldeS den. ottomanske P o rt.

H) Tyve K o n g e r i g e r , saasom: F r a n k M i g , P o r ­ t u g a l , S p a n i e n , E n g e l l a n d med S k o t­

land og I r la n d , D a n m a r k , N y r g e og S D e r ­ r i g , B s h m e m , som indbefattes under det tyd­

ske Rige, saavelsom B a y e r n , W u r t e m b e r g , S a c h s e n og H a n n o v e r , N e d e r l a n d e n e - U n g a r n og dertil horende Lande, G a l l i z i e n med Lodom erien, P r e u s s e n , N e a p e l og S i ­ c ilie n , d e t l o m b a r d iske K o n g e r i g e i I t a -

»

. lie n , under Osterrigs Herredomme, S a r d i n i e n , Z) To S t o r f y r s t e n d o m m e r : S i e b e n b u r g e n

og F i n s a n d ,

A) T r e , 9 ! e p u b l i k e r , n e m lig : H e l v e t i e n , d. e.

den schweitzerfke Forening, S a n t M a r i n o , og den J o n i s k e R e p u b l i k , eller de 7 forenede D e r, under Engellands Beskyttelse.

5 ) D en Pavelige K i r k e s t a t i I t a lie n .

Foruden disse finder man endnu mange Lande og Regenters, som 'nlle have deres forskjellige T itle r oz

Waabener. ? -

M ange europoeiske Regenters pleie at Heoeres med soeregne T i t l e r , som de fleste have faaet a f Paven. Saalehes forer Kongen a f S p a n ie n T i ­ te l a f H ans K a t h o l ske M a j e s t o e t , Kongen a f Frankerig, kaldes den a l l e r k r i s t e l i gste. g o n ­ gen a f ,Ungarn kaldes den a p o s t o l i s k e , af P o rtu g a l

den a l l e r t r p e s t e , og Kongen a f Engelland bcerer T ite l a f T r o e n s F o r f v a r e r . — T ro n fslg e rn e have

»g i nogle Niger såregne T itle r. I Rusland kaldes Kron-

(13)

prindsen S t o r f y r s t e ; i S panien P r i n d s a f A s t u r i e n ; i ^rankerige D a u p h i n ; i P o rtu g a l P r i n d s a f B r a s i l i e n ; i S to rb ritta n ie n P r i n d S a f W a l e s ; i Neapel P r i n d s a f K a l a b r i e n , og i S a rd in ie n P r i n d s a f P i e m o n t .

A lle Regenters og H errer have fo r sig og deres kande scerstildte V a a b e n e r . S a a kalder man de S in d ­ billeder og Kjendetegn, hvorved Selskaber, Slcegter, F a m ilie r og enkelte Personer adstilles fra hinanden.

D e vare allerede brugelige i gamle Trder. A t kjende og forklare de mangfoldige Vaabener, er en egen Kunst, somkaldes H e r a l d i k . F a r v e r n e , hvormed F e l d - t e r n e , d. e. Afdelingerne i Vaabenerne, og de deri vcerende F i g u r e r , males, ere: G u l d , S o l d , r o d , b l a a , g r o n , s o r t og P u r p u r f a r v e . VrugeS Farverne ikke selv, saa betegnes G uldet ved P unkter, S o lv e t ved et handske vid t R u m , den rode Farve ved lodrette L in ie r, den blaa ved T v e rlin ie r, den gronne ved straa t i l venstre S id e lobende, den sorte ved L in ie r fom overstjere hverandre, og P u rp u rfa rve n ved straa t i l hoire S id e lobende L in ie n

De f o r n e m s t e H a v e ere: i ) D e t m i d d e l - l a n d ske H av imellem E u ro p a , Asien og A frik a , hvoraf det a d r i a t i s k e H av ved I t a l i e n , og det oeg e is te H a v , eller Archipelagus imellem det euro- pceiste Tprkie og Asien, ere B u g te r. 2) N o r d s o e n eller det t y d s k e H a v , imellem E ngelland, H olland eg D anm ark. z) D s t e r s o e n imellem T y d s tla n d , D a n m a rk , S v e rrig og R u sla n d . D e v i g t i g s t e Ha v s t r o e d . e r eller S u n d e ere: i ) S t r c e d e t v e d

(14)

G i b r a l t a r imellem S panien og A frik a , s) K a n a ­ l e n (!a ^ la n c lis eller Is k a r As L a la is ) im el­

lem Engelland og Frankcrige. - Z) S u n d e t , D r e s u n d , jmellem S ie lla n d og S v e r r ig , samt det s to r e og l i l l e B e l t , der forene Kattegattet meh Nstersoen. 4) H e l l e s p o n t en ved Dardanellerne.

5 ) S t r o e d e t v e d K o n s t a n t i N o p e l (S o s p o ru s H ir a c is s ) . 6) D e t s i c i l i a n s k e S u n d imellem I t a lie n og S ic ilie n .

H o v e d f l o d e r .

I T y d s k l a n d ere: D o n a u , R h i n ' , M a y n , E l b e n , W e s e r , O d e r .

I P o r t u g a l 05 S p a n i e n : M i n h o , D. u er o.

E b r o og T a i o , G u a d i a n a og G u a d a l q v i v i r . I F r a n k e r i g e : S e i n e , R h o n e , L o i r e og G a r o n n e.

I N e d e r l a n d e n e : M a a s o g S c h e l d e.

I I t a l i e n P o og T i b e r .

I E n g e l l a n d : T h e m s e n og S e v e r n .

I P r e u s s e n : M e m e l , P r e g e l , W e ic h s e l, N e t z e og M a r t h a .

I S v e r r i g : G s t h a e l v e n 05 D a l e l v e n . I N o r g e : G ^ o m m e n .

I N u s l a u d : D w i n a , D u n a , W d k g a , D o n , D n i e p e r , B o g og D n i e s t e r -

B j e r g s t r c e k n i n g e r kalder man en sammem- hoengende Rsekke a f hoie B je rg e , der gemeenlig ere bedcekkede med Skove. — D e moerkvcerdigste B j e r g - , s t r c e k n i n g e r i Europa ere; 1) D en py, r e n ari ske

Bjergftrcekning imellem Frankerige o g iS p a n ie n , der er

(15)

§c> M ile lang og 27 bred. 2) A l p e r n e imellem .F rankerig, Schweitz, Tydsts^nd og I ta lie n . z) De

^ K a r p a t i s k e B je rg e , som stille Ungarn fra Schlefien, C a lliz ie n , M o ld a u og V allakiet. 4) D e A p e n n i r v s le , som som gaae m idt iajennem I t a lie n . 5) Fjelds.

strcekningen K j o l e n imellem Norge og S v e rrig .

. >

- . F o r b j e r g e (Kap) kalder man de K lip p e r o g . B je rg e , der ligge paa Sokysterne u d i Havet. D e fo r­

nemste ere: 1) K a p S t . V i n c e n t , paa den syd­

vestlige

Spidse a f P o rtu g a l. 2 ) Kap F i n i s t e r r s e paa den vestlige Spidse af S panien, 3) N o r d k a p vverst i N o rg e , og 4) K a p M a t a p a n , paa S y d - spidsen as Europa ved det enropceiste T prkie.

E u r o p a s J n d v a a r r e r e .

P o rtu g a l

. G .. .

. . 3 M illio n e r S p a n ie n . . . .

. . 1 1 ---

Frankerig . . . .

. . 29

Nederlandene . . .

. . 6 ---

Engellanb, S ko tlan d og I r la n d

17 — —-

D e t tydske R ige

. . . . ZO —. -W

H elveticn

. . . - . l I

<^talren

. . . . . . . l y — —»

D e t enropceiste Tyrkie

. . 9

De ungarste Lande

. . . 8

--- D e t egentlige Preussen

. . 3 — —

D e r russsste Rige i Europa S v e rrig og N o rge ' . . .

D a n m a rk , . s . . .

38 M illio n e r

179 M illio n e r.

(16)

n

Ester de store politiste Forandringer Europa, 4 en­

deel A a r har voeret underkastet, bliver det saa meget van­

skeligere med Vished at bestemme I n d b y g g e r s A n ta l.

Nnder Noervoerende Omstændigheder er det van­

skeligt at bestemme S taternes K rig sm a g t og endnu m indre deres Indkom ster og U dgifter: D e odeloeg- gende og langvarige Krige have aldeles. udtommer mange S ta te rs Ind tæ g tskilde r, foranlediget Paaleeg a f S k a tte r og tvunget Regenterne t i l at gjore G je ld .

S p r o g , i ) D e t t y d ske tales ikke a le n e iT y d s t- la n d , men og i Schweitz, Preussen, Nederlandene, K u rla n d , Liefland og In g e rm a n la n d , Ungarn og S ie - benburgen, samt paa nogle Steder i D anm ark. M e d dette ere det d a n s k e , s v e n s k e , n o r s k e og h o l ­ l a n d s k e S p ro g befleegtede. 2) Fra drt gamle uddods L a t i n s k e S p ro g nedstamme: det i ta l i en ske, f r a n ­ s k e , s p a n s k e , p o r t u g i s i s k e og v a l l a c h i s k e

« S p ro g . z) D e t e n g e l s k e S p r o g , der er kommer a f det gamle brittiste, det latinste og tydste. 4) D e t s l a v o n i f k e , hvis D jalecter ere det r u s s i s k e , p o l ­

ske, u n g e r s ke, bo h m i s k e og v e n d i s k e S p ro g . 5) D e t n y g roeske tales hist og her i det tyrkiske R ige . 6) D e t t y r k i s k e , der har mange O r d ,a f det arabiske og persiske S p ro g , tales i T yrkie t og T a rta n e t.

A f kristelige N eligionsparrier ere der; 1) D e n e v a n g e l i s k - l u t h e r ske K i r k e , der er den herskende i D anm ark, Norge, S v e rrig , Preussen, Liefland,

Esth-

land, In g e rm a n la n d og F in la n d . D en har lige R et­

tigheder med' den Katholste j det tydste R ig e , S ie - henburgen og C u rla n d ,. Nederlandene, og Frankerig Den taales

derimod

kun"'

i

E ngellaud, R u s la n d , Un-

(17)

1 2

>>

z a rn , Schweitz, og T yrkie t, s) D en r e f o r m r e r ^ e K i r k e , der er den herskende i S kotland under N a vn a f

ben

presbHterianske,

saavelsom i Endeel Kantoner og

Landskaber i Schweitz. D en har lige Rettigheder med den Lutherske i det tydste R ige, Siebenbirrgen, Franke- rig og Nederlandene. I Ungarn, R u s la n d , Preussen, D a n m a rk og S v e rrig taales den. z) Den E n g e l s k e eller b i s k o p p e l i g e K i r k e , der er herskende i E n- Kelland og I r la n d . 4) D en R o m e r s k - K a t h o l - ske der er den horstende i S panien og P o rtu g a l, hvor ingen anden taales, i hele I t a lie n , Ungarn, og G a llizie n . I Frankerig er den erklceret at vcrre fo r den stsrste Deel a f N ationen. I Tydstland har den kigs Rettigheder med den Lutherske og Reformeerte, saaog i adskillige Preussisk - Polste Provindser, Schle- sien og Nederlandene. Endeel Kantoner og Stoeder i Schweitz ere og katholste. Den taales i D anm ark, S v e rrig ,R u s la n d og T yrkiet. 5) D en g roeske K i r k e , der er den. herskende i R u s la n d , og taales i P o le n , U ngarn, Siebenburgen og det ungarske J lly rie n . E nd­

n u fuldes i Europa den M a h o m e d a n s k e R e lig io n , der er den herskende i det europceiste T y rk ie , dg den I s d i ske, hvis Bekjenders ere adspredte over hele E u r o p a /

D a n m a r k .

D a n m a r k er foruden I s la n d , Holsteen og Lauen- burg iberegnede om trent 1000 ^ M i l e stort. D en be- sstaaer a f endeel store og smaae D e r, samt en H a lv s e , der dog nu ved den Schlesvrg-Holsteenste K a n a l ogsaa

(18)

er bleven M rn V e . D e ts G randser ere mod D'ster^, Dsterssen og K a tte g a tte t, mSd Vesten Nordsøen eller Vesterhavet, mod Norden Kattegattet, mod S onde«

T y d flla n d . Kattegattet forener Dstersoen og Nordsoen veh tre S u n d e : V r e s u n d e t , ^ M i l e bredt, mellem K ro n ­ borg i S je lla n d , og Helsingborg i S v e rrig , d e t sto re

B e l t , 4 M ile bredt, imellem S ie lla n d og F y e n ; og det l i l l e B e l t , ^ M i i l bredt, imellem Fyen og Iv lla n d , saaog ved den S c h l e s w i g - H o l s t e e n s k e K a n a l. E g e n tli­

ge Floder ere der ikke i D anm ark, men Aaer, som G u- d e n a a e og S k o d b o r g a a e , i J y lla n d ; men denne H a l v o e har og endeel F jo rd e , a f hvilke L i i m f j o r - d e n er den storste og gaaer 20 M ile ind i Landet.

D a n m a r k s R e g j e r i n g s f o r m .

Negjeringen var i de oeldre T id e r monarkisk, dog indskrænket, snart mere snart mzndre. D en va r altsaa demokratisk-monarkisk, men siden blev A lm u e n udelukt fra at tgge D eel i Regentvalget og Rigsdags- forsamlingerne, og Negjeringen blev gandske aristokra­

tisk, da Kongen ved edelig Haandscestning maatte t i l - staae Adelen ncesten alle Rettigheder. M e n , da Adelen misbrugte sin M a g t t i l de ovrige S ta n d e rs Fornær­

melse, blepe disse fortrydelige og sogtt ar afkaste Aa- get. Borgerskabet og Gejstligheden overdroge derfor 1660 den da regjerende Konge Frederik H I . og hans Descendenter A rve -E n e vo ld sre g je rin g e n , og Adelen blev nodt t i l det samme. S id e n den T id er altsaa Re- gjeringsformen uindstrcenket monarkist. D en nu re-

gjerende Konge er Froderik V I . ^

(19)

G e n S j e l l a n d .

S je lla n d s Loengde fra V ordindborg t i l G illeleie -r 17 M ile , og Bredden fra Kjobenhavn t i l Refsnces- Ddde 14 M ile . D en grcendser paa Nordsiden t i l K a t­

tegattet, paa 5cn Dstlige og S yd lig e S id e t i l Dster- soen, og paa den Vestlige t i l det store V e lt. D e fo r- nemste Vande ere: D r e s u n d ved K ro nb org , R o s -

*

k i l d e f j o r d e n og I s e f j o r d e n , begge paa den Nordlige K a n t, K j s g e b u g t paa den ostlige K a n t.

D e stsrste In d so e r ere: E s r u m s o e n paa N ordkan­

ten, A r r e s o e n paa samme K a n t og T i is s o e n paa Nordvestkanten henimdd det store B e lt. Pynterne

i

S je lla n d e r e : . G i l l e l e i e paa den nordligste K a n t ved Kattegat, S 1 e v n s k l i n t , et K rid ib je rg ved Dster- soen, K n u d s h o v e d fo n d e r paa ved Dstersoen, N e f s - ncos og As n o e S Nordvest paa imellem Kattegat og

s*

det store B e lt. S je lla n d udgjor et S t i f t , hvorunder tigge Gerne M o e n og B o r n h o l m .

>

K j o b ' e n h a v v s A m t . D e ri ligger K j s b e n - h a p n . Hovedstaden og Kongens Residens, befcestet med V olde og et Kastel F r e d e r i k s h a v n . D e

mccrkbeerdrgste B yg n in g e r ere: det afbroendte S lo t C h r i s t i a n s b o r g , som nu igjen opbygges. S lo tte n e . R o s e n b o r g og C h a r l o t t en bo r g , de kongeli­

ge P a la ie r, Prindsens Paknis, 1 4 -.store og smaae K irk e r, 2 store Hospitaler, Boksen? Kancelliet 0. s. v.

D e r er et rig t Universitet, M e tro p o lita n Skolen, et Aka^

demie fo r de stjonne K unster, en V e te rin a ir- eller Dyrelcege S kole, to offentlige Bibliotheker, en Porcel-

i

ta in fa b rik, og betydelige M a n u fa ktu re r. S tadey har

(20)

rn stjsn H avn og meget betydelig Handel. Toet ve- Kjobenhavn ligger D en A m a g e r , M i i l lang og L M i i l bred. Paa den er C h r i s t i a n s h a v n anlagt, som forbindes med Kjobenhavn ved 2 B ro e r. Ama-.

gerne forsyne Hovedstaden med M e lk og Kjokkenur- le r. Paa Amager ere B y e rn e : D r a g s e . hvis I n d ­ byggere cie endeel sn/aae Skibe og ncere sig a f S s-- s a rt, og K a s t r u p , hvor der er et Kalkbroenderie.

E n lille M i i l Dsten for Amager ligger Den S a l t ­ h o l m , hvor Amagerne groeffe deres Qvoeg; der er oz et Kalcsteensbrud. I Kjsbenhavns A m t ligge desuden Kjsbstoederne R o s k i l d e, hvor de kongelige Begravek- fer ere, og K j o g e ved K jsgebugt. ^

I F r e d e r i k s b o r g A m t ligge fslgende K js b - steder. H e l s i n g o e r , paa den nordostlige K a n t i S je lla n d ved Dresundets Begyndelse, en betydelig Han-, delsstad, hvor der boe adskillige Fremmede ister E n - gelste. D e r er et godt H ospital og en Latinst S kole.

A lle de Skibe, der passere S u n d e t, maae her betale T o ld . Teet ved Helsingoer ligger K r o n b o r g , en stcrrk Fcestning, som alle forbifeilende Skibe maae hisse fo r. S l a n g e r u p og F r e d e r i k s u n d , to smaae Kjobstoeder, som have scelles Dvrighed. H i l l e r s d, en smuk lille B ye ved det kongelige S lo t F r e d e r i k s - b o r g . I H o l b e k s A m t er; H o l b e k , en liden K js s ta d , ved en A rm af Jsefjorden, N y k j s b i n g , K a l l u n d b o r g , en noersom B ye , med en stjon H a v n ,

hvorfra, den ugentlige Sm akkefart steer t i l A arhuus, og N o r v ig et Toldsted.

S o r s e A m t . D ets Kjolsteder ere: S o r o e , er ikke stor, men ligger i en meget behagelig E g n /

(21)

j

D e l ridderlige Akademe, h v o rtil vor bersmte Hol«

berg, der ligger begravet i S orse K irk e , testamen-

H

lerede sit. hele B a ro n ie , afbrcrndte for nogle A a r siden. R i n g s t e d , 2 M ile Osten for S o ro e ; S l a ­ g e l s e en meget gammel B ye , som stal vcere an­

la g t a f den bersmte Bistop.Absalons Oldefader. D e n ligger op t i l Lands 2 M ile Vesten for S o rs e , og har r t rig t H ospital, 2 K irker, en Latinsk Skole, og vid t- loftige M a rke r. K o r s s e r , paa den sydvestlige K a n t a f S je lla n d ved del store B e lt. D en er befoestet, har en god H avn for fmaae F artoier og driver stcerk K orn­

handel. H e rfra er den ugentlige O ve rfa rt over N e t­

tet t i l N yborg i Fyen. O m tre n t m idt i B e lte t imellem Korsser og N yborg ligger S p r o g s e , ^-F je rd in g v e j lang og et Bossestud bred, hvor der boer kun en F am ilie . S k j e l s t j s r , som har temmelig god Handel o g S kib sfa rt.

P r o e s t s e A m t. D e ri lig g e r: Pr oes t s e , en maadelig Flekke. V o r d i n g b o r g , en Kjsbstad -paa den sydligste P y n t a f S je lla n d ved G r s n s u n d «

D e rfra fieer O verfarten t i l Falster. Byen har en M iddelstole og Levninger a f Kong Valdem ars S lo t . N e s tv .e d , Nordvest fo r V ordingborg, ikke langt fra Dsterssen, ved en A a , som kaldes Nes. Zkke la n g t fra Nestved ligger H e r l u f s h o l m , hvor der er en Latinsk S kole, som er stiftet a f H e rlu f T ro lle . S t o - r e h e d d i n g e , en lille Kjsbstad paa den ostre S id e a f S je lla n d .

O e r u n d e r S j e l l a n d s S t i f t : i ) M s e n , an meget fru g tb a r Oe, 4 M ile lang og 2 M ile bred, lig ­ ger Ssnden for S je lla n d . Vandet imellem den og S je l-

l»irrd kaldes U l v s s u n d , og S te d e t, hvorfra O ver­

(22)

sarien skeer i i l M o e n : K a l l e h a u g e f o e r g e . P aa M oen er S t e g e , en lille K jobstad, hvor der er et T u g t- og Forbedringshuus. M o e n s k l i n t e r en Reekke a f K ridtbjerge, paa den ostre K a n t a f Landet, a f hvilke eet ligner en T r o n e , og kaldes derfor Kongestolen.

2) Den B o r n h o l m ligger i Dstersoen, 20 M ile Osten fo r S je lla n d , oger 6 M ile lang, og z M ile bred.'H oved­

staden er R o n n e paa den vestlige K a n t. Decker en latinst Skole og en temmelig god H avn. D e andre Kjsbstceder ere: S v a n n i k e , N e x o e , H a s l e og A a k i r k e b y e , Halvanden M i i l Dsten for B o rn h o lm ligger C h r i s t i a n s s e , som har en god H a vn og nogle Fcestnmgsvcrrker. Foruden disse ligge endnu nogle <

men smaae og ubetydelige D erunder S je lla n d s S t i f t . D e n F y e n .

Fyen ligger Norden for N r s e og Langeland, er M ile lang, og y M ile bred fra Assens t i l N yborg.

Den groendser med Nordkanten t i l Kattegattet, og Med den ostlige t i l det store B e lt. Forhen horte Derne

Langeland, Lolland, Falster, A ls og ZEroe, samt nogle m in d re , under Fyens S t i f t , men i8 v z blev S t if t e t deelt, saa Laalland og Falster blev g jo rt t i l et scerstildt S t i f t og fik^sin egen Biskop. Kjobstcederne i Fyen ere:

O d e n s e , Hovedstaden i Fyen, hvor S tifta m tm a n d e n og Bistoppen boe. Den har 4 K irker, et Gymnasium og en latinst Skole. D e r er n y lig anlagt en K a na l, en M i i l la n g , som gaaer fra Stegestrand in d ril 800 A len noer B y e n . - N y b o r g , en Fcestning ved det sroke B e lt, hvorfra O verfarten steer t i l Korsoer, . M i d d e l ­ f a r t ved det lille B e lt , - h v o r f r a man gaaer over t it

B

(23)

S n o g h si i J y lla n d . B o g e n s e . K j e r t e m i n d e . F a a b o r g paa den sondre K a n t, har en ma'adelig H a v n , men driver god Kornhandel. S v e n d b o r g , driver stcerk indenrigs Handel med Fedevare, der bygges og

endeel smaae Skibe, A s s e n s ved det lille B e lt.

D e r - u n d e r F y e n s S t i f t ,

i ) L a n g e l a n d , 7 M ile lang og 1 M i i l bred, ligger imellem Lolland og Fyen. Den eneste Kjsbstad er R u d k j o b i n g , paa Vesterkanten ved Dsterssen; den driver god Handel med K o rn og fede V are. T r a n e k j c e r S l o t , Norden for R u d k jo b in g , en grevelig B opcel, er omgivet med eu tyk M u u r , og har tilfo r n vceret en stcerk Fcestning.

2) L a a s i n g e , 2 M ile lang og i M i i l bred, ligger lige over for' Svendborg, en meget frugtbar og behage­

lig Oe. D e r er et prcegtigt S lo t eller Herresoede. 3) W r o e , Vesten fo r Langeland,

Z

M ile lang og ^ M i i l deed. D er er Kjsbstaden W r d e s k j o b i n g , som har en god H avn, og M a r s t a l , en Flekke paa den ostlige K a n t, som driver god H andel.

L o l l a n d og F a l s t e r .

Disse 2 D er ere nu tagne fra Fyens S t i f t og have faaet deres egen Biskop, i ) L o l l a n d , 7 M ile lang og z M ile bred, ligger Vesten for Falster og adstilles derfra ved Guldborgsund. Kjsbstederne ere: N a s k o v >

paa. Vestkanten ved Osterssen, den vigtigste Kjsbstad, har en Latinst S k o le , et H ospital og en god H avn.

M a r i b o s ved en stor S s e ; der holdes Landstinget fo r Lolland og Falster. - N y s t e d paa den sydlige K a n t en noersom B ye og har den bedste H avn. S a p k i o -

(24)

b i n g og R s d b y e smaae B y e r med maadelige Havne.

2) F a l s t e r , 6 M ile la n g , eg paa nogle Steder L men paa andre 3 M ile bred. D e n ligger i Dstersoen i M i i l Sonden for S je lla n d . Dens Kjobstceder ere:

N y k j s b i n g paa Vestkanten ved Guldborgsund. D e r er en latinsk Skole, et H ospital, og drives god H andel.

S t u b b e k j o b i n g , paa Nordsstkanten ved Gronsund imellem Falster og M s e n .

, H a l v s e n J y l l a n d .

D e n ligger imellem Nordsoen (Vesterhavet), K a t­

tegattet og Dsterssen. Eiderstrommen stiller den fra Holsteen. J y lla n d er 52 M ile la n g , og dens stsxste Brede er 24 M ile . D en deles i N s r r e - og S o n ­ de r - J y l l a n d , som cg kaldes Hertugdom m ct S l e s ­ v i g . D e storste Vande ere: I N o r r e - J y l l a n d : L i i m f j o r d e n , R i n g k j o b i n g s f j o r d , R a n - d e r s f j o r d , G u d e n a a a e , som lsber ud i R anders- fjo r d , og S k o d b o r g a a e , som adstillex N o rre -o g S o n d e r-J y lla n d , I S o n d r e - J y l l a n d : H a - d e r s l e b f j o r d , F l e n s b o r g s j o r d , S l i e n , S o n ­ den for Flensborgsjord, E i d e r s t r o m m e n paa S y d ­ kanten, som stiller S le s v ig fra Holsteen og lobex ud

i Vesterhavet, og K i e l e r k a n a l e n , der begynder ved Eiderstrommen og forener Vesterhavet med Dster- soen.

N o r r e - J y l l a n d er -eelt 'i 4 S t if t e r : A a l ­ b o r g - A a r h u u s - R i b e - og V i b o r g - S t i f t . A a l b o r g - S t i f t ligger paa den nordligste K a n t fra Nordsoen t i l L iim fjo rd e n . Kjobstcederne ere: A a l -

B 3

(25)

b o r g - ved L i i m f j o r d e n . Hovedstaden i S tifte t, hvor S tifta m tm a n d e n og Biskoppen bce, en meget vig­

tig H a nd e lsstat/ som har en latinsk Skole og el gam­

m elt S lo t. S k a g e n , en lille B ye paa den nordligste P y n t a f J y lla n d , meest bekjendt a f den farlige S a n d ­ banke S k a g e n s R e v . D er er derfor og et F y rta a rn . S « bye, H j o r i n g , T h i s t e d og F l a d s t r a n d , en Flekke med en Skandse og en god H avn. T i l Aalborg- S t i f t horer og M o r s o e , denstsrste De i Liim fjo rde n, hvorpaa er Kjebstaden N y k j s b i n g ; desuden ligge der­

under adskillige mindre.

A a r h u u s - S t i f t , grcendser mod Dsten t i l K a t­

tegattet, mod Norden t i l D ib o r g - S t if t , mod Vesten og Sonden t i l R ib e - S t if t . Kjoostoedbrne ere: A a r h u u s , S tifte ts Hovedstad, har en latinsk Skole og god H a n ­ del. H e rfra er den ugentlige Sm akkefart t il K a llu n d - borg. R a n d e r s , en betydelig Handelsstad ved G u - denaae, som og har en latiusk Skole og en god H a vn- S k a n d e r b o r g , H o b r o s , M a r i a g e r , E b e l ­ t o f t og G r e n aae, smaae Stoeder. Foruden adstil- lige mindre ligge under A arhuus S t i f t de 2 store D e r . 1) A n h o l t , som ligger i Kattegattet 8 M ile fra J y l ­ land og 10 M ile fra S je lla n d ; den er bekjendt af sine fa rlig e G ru n d e , hvorfor der og holdes et F y r, og 2) S a m s o e , imellem S ie ila n d og J y lla n d , z M ile la n g og 1 M i i l bred.

R i b e - S t i f t ligger paa Sydvestkanten a f N s rre - J y lla n d , langs med det lille B e lt , S le svig og V e ­ sterhavet. Kjobstoederne ere: R i b e , en celdgammel B pe og Hovedstaden i S tifte t. D en ligger paa Sydvest- kanten ved Vesterhavet. D e r er en latinsk S kole. K o l ­

(26)

d i n g , har et H ospital og en latinsk S kole. Her­

betales T o ld a f alle V a re , der fsres t i l eller fra J y lla n d . V e i l e en lille B y s i en behagelig E g n . F r i d e r i c i a , en befeestet S ta d ved det lille B e l t , har en latinsk Skole og et T s ih u u s . D en er en Fristad fo r Fallerende. Foruden 2 lutherske K irker ere der og en Reformeert og en katholsk K irk e , samt en Jodesynagoge. R k n g k j s b i n g , L e m v i g , H o l s t e b r o e og V a r d e , smaae Kjobstceder. Under Ribe S t i f t hore Derne F a n s e , M a n s e og A m r u m i Vesterhavet, foruden nogle mindre.

V i b o r g - S t i f t ligger imellem de tre andre S tifte r , mod Norden og Vesten stilles det ved L iim - fjorden fra A alborg - S t i f t , og har Kattegattet mod Dsten. Kjsbstoederne ere: V i b o r g , en a f D anm arks celdste Stceder og Hovedstaden i N o rre -^ J y lla n d . D e n ligger m id t i Landet, har z Kirker, en la tinst S ko le ,

H ospital og et T u g th u u s. D e r holdes S n a p stin g e t og S tiftsove rre tte n . S . k iv e, en lille B ye 4 M ile fra V ib o rg . N i b e en lille B ye ved L ikm fjord en , hvor der er stoerL S ild fis te re , som er Indbyggernes vigtigste H andel. L s g s t s e r , en Ladeplads ved L iim fjo rd e n . Under V ib o r g - S t r f t ligger Den L e s s o s i K attegattet der er bekjendt a f sine farlige G runde, der gaae la ng t ud i H a v e t, og hvvrpaa mange Skibe strande.

. S o n d e r - J y l l a n d eller S l e s v i g .

Dets, Groendser ere: Paa Nordsiden R ib e - S t if t , mod Dsten Dsterssen, mod Vesten Vesterhavet, mod Sonden Eiderstrommen og den nye K a n a l, som stillev

(27)

S le s v ig fra Holsteen. Hertugdømmet S le s v ig er inddeelt i 10 A m ter, foruden hvilke der ere Hertugens a f Augustenborg D istrikte r og nogle adelige Godser.

D e t er 18 M ile la n g t, og paa nogle Steder 8, paa andre 14 M ile bredt. D en sstlige S id e er meget smuk og rug paa Skove, K o rn og Q.voeg. Paa den vestlige S id e ere de fede og groesrige M arstlande, der kigge me­

get la v t dg beskyttes mod Vesterhavets In d b ru d ved hoie D ig e r, hvilke dog undertiden overskylles ved stcerke vestlige V in d e.

Kjobsteedek i S o n d e r-J y lla n d ,' H a d e r s l e b e n , ved en.,Havbugt afDsterssen. D e r er en latinsk S kole, og man gaaer derfra over t i l Assens i Fyen. C h r i ­ st i a n s f e l d , en smuk S ta d anlagt, 1772 a f de evan­

geliske V re d re . F l e n s b o r g , en god Handelsstad med en gsd H avn og latinsk S kole. T o n d e r n , der boer G e n ia l-S u p e rin te n d e n te n ; der et og ett latinsk

S kole. Baade> i B ye n og Egnen deromkring forfoerdk- ges mange K n ip lin g e r. S l e s v i g , Hovedstaden

i

H ertugdom m et) stray ved den ligger S lo tte t G o t t o r f hvor S tatholdrreN residerer og Dverretten holdes.

T o n n i n g en, ett S ta d ved Cideren Meden latinsk Skole.

H u s u m , har og en latinsk S kole. F r e d e t i k s s t a d en smuk Bye ved Cideren, hvor alle kristelige R eligio n s­

sekter fam t Joder have frie Religionsovelse. E e k e r n -

I

f s r d e , en ncersom S ta d ved en B u g t a f Dsterssen, med en god H avn og latinst Skole. F r e d e r i k s o r t , en liden Foestning. A p e n r a d e , en ncersom S ta d med

en stjon H avn ved en B u g t a f Dsterssen.

D e r u n d e r S s n v e r - J y l l a n d .

De stsrste og vigtigste ere: F e m e r n , en frugtbar

(28)

De i Dstersoen, i 4 M i i l lang og i M i i k bred, her. er Kjsbstaden B o r g . A l s , Z 1 il4 M i! e lang o g Z t i l

M i i l bred, ligger imellem S le svig og Fyen. D e r er Staden S s n d e r b o r g med et kongeligt S lo t samt den hertugelige Residents, A u g u s t e n b o r g . Landet er meget fru g tb a rt og driver stor Frugthandel. H e l - g o l a n d , som er en K lip p e , den har nogle B a tte ­ rie r, og et F y r, tilh o re r nu Engelland. P e l v o r m , sydvest fo r S le s v ig , en Levning a f den store D e N o r d s t r a n d , der 1634 gik under ved en V a n d ­ flod. S y l t en De i Vesterhavet, hvorpaa ere Z Proe- ster og 4 Sogne.

D a n s k e E i e n d o m m e i T y d s k l a n d .

Sonden for Eiderstommen og den nye C anal ligge fslgende Eiendomme, som tilh o r e r , Kongen a f D a n ­ mark, og adstilles ved Elben fra Tydskland: 1) H er- tugdommet H o l s t e e n , hvis fornemste Steder ere:

R e n d s b o r g , en S ta d og Fæstning ved Cideren, K i e l ved en B u g t af Dstersoen, en smuk S ta d med et

kongeligt S l o t , et Universitet og Skolesem inarium . D e r holdes aarlig det bekjendte Kieler - Omslag, som varer 4 Uger. J t z e h o e , en god Handelsstad ved S ts rflo d e n . W i l s t e r , en lille S ta d ved Floden a f samme N avn. G l k c k s t a d v e d Elben, Hovedstaden i Her«

tugdom m et, velbygt og befoestet. P l o e n , en noersom S ta d . T r a v e n d a l, et Lystslot. 2) Herskabet

P i

tr­

it e

b e r

g. D e r e r

A

l

t

o

na

ved Elben, ncer ved H am ­ borg, en vigtig Handelsstad, der har et Gym nasium , en

Bank, Manufakturer

og

Skibsvcerfter.

V a n d s -

(29)

bek, hvor T a llo tte rie t trykkes hveranden Gang. z) Grev­

skabet R a n z a u , hvori er Flekken B r a m st edt . 4) Hertugdom m et L a u e n b u r ' g som D anm ark erholdt ved at overlade Svensk-- Pommern t i l Preussen. H ev er en S ta d gf samme N a vn og R a t z e b u r g .

T i l D anm ark hore desuden:

F a r s e r n e .

Disse ere i A lt 22 og ligge i Nordsoen imellem S k o tla n d og I r la n d , 80 M ile Vesten for Norge, men Lun 17 a f dem ere beboede. De betydeligste af dem ere:

1) S i r s m o e , den stsrste, 6 M ile lang og 2 M ile bred, hvorpaa er T h o r s h a v n , en Handelsplads med en liden Skandse og en latinsk Skole. 2) S y de r o e den sydligste, 5 M ile lang og tildeels 2 M ile bred, hvor der er et Steenkulsbrud. Paa alle disse D er ere ingen 'S kove, men god T orvejord og Steenkul. Agerdyrk­

ningen er flet, men Faareavlen, Fiske-og Fuglefangsten betydelige. D e rfra u d fo re s: saltet Lammekjsd, Eder- - u g n . F je r, Uldengods, U ld , T a lg , S m o r , Huder,, S k in d , to r Fisk, Steenkul 0. s. v.

I s l a n d . *

E n stor De i Nordhavet, 78 M ile Nordvest for Farserne og 120 M ile Vesten fok Trondhjem . D en er 120 M ile lang, og paa de bredeste Steder 50 M ile bred, og deelt i 4 Fjerdinger, som kaldes efter V erden- K anter, og udgjsre et Bispedomme og z Am ter. D e r

ere 6 Handelspladser, som have faaet Kjobstoedsprivile-

(30)

gier, nemlig : ' R e i k j a v i k , hvor Biskoppen boer, V e s t m a n o e , G r o n n e f j o r d , J s e f j o r d , D f j o r d og Es k e f j o r d . Paa Den ere mange B je rge , og der­

ib la nd t nogle ildsprudende, hvoraf de bekjendteste ere H e k l a og K r ab la . D e r findes og adskillige var­

me K ild e r. Skove ere der ikke, men gode GrceSgange.

D e rfra u d fo re s : Fiskervare, T ra n , saltet K js d , T a lg , S m o r, S kin d , uldne V a re , S v o v l, Falke, Edderduun, F je r o. s. v.

G r s n l a n d.

D e ligger Nordvest fo r Is la n d i Jish ave t. D e t- sstre S ide kan man ikke mere komme t i l fo r Z is . D ets vestre S ide er, deelt i 2 J n s p e c t o r a t e r , det

*

n o r d r e / h v o r i er lo K o lo n ie r , og det s o n d r e , hvori der ere 6, samt deMoehriste B rs d re s , Z M is s io n s -K o l­

legier. Indbyggerne vare alle Hedninger, .in d til Prov­

sten H a n s E g e de 1721 drog derop, og stiftede den celdste Christne Menighed paa K olonien G o d t h a a b . S id e n ere mange blevne omvendte deelS ved danste M is - sionairer, deels ved de Moehriste B ro d re . Gronloenderne ernccre sig af Fiskeris, J a g t og Fuglefangst, og ers neppe 7000. D e rfra udfores: Spek, B a rd e r, hvide B js rn e s tin d , Roevestind, Soelstind, E enhjsrnings- h o rn , Edderduun 0. s. v. Nordost fo r G ro n la n d i Jish ave t ligger S p i l s b e r g e n , som bestaaer a f ubeboelrge D e r.

D a n s k e B e s i d d e l s e r i A s i e n og A f r i k a .

S A s i e n ejer Kongen af Danmark: Stades

(31)

L r a n k e b a r i Ostindien med Fcestningen D a n s b o r g og et folkerigt D is trik t, som har mange Bomuldsvceve- rier. I P o r t o n o v o , 7 M ile d e rfra , en Handels- loge. P aa M a l a b a r k y s t e n 2 Handelsloger. I B e n g a l e n Logen Frederiksnagor, med et D is trik t a f 2 Q vadratm ile, hvor der ere mange M a n u fa ktu re r. E t lide t Faktorie i B a l a s o r e . Desuden a f Derne ved Asien de N i k o b a r s k e - eller F r e d e r i k s o e r n e , som ligge ved den Bengalske H avbugt og cre 10 i T a lle t.

D en sydligste og storste a f dem er S ia m b a l o n g , nsesten 5 M ile lang og ligesaa bred. I A f r i k a tilh o re r D a n m a rk : Forterne C h r i s t i a n s b o r g i Akra og F r e d e n s b o r g , samt K o n g f t e e n , P r i n d s e n - , s i e e n , og A u g u s t a b o r g .

D a n s k e B e s i d d e l s e r i A m e r i k a .

A f de Vestindiske saakaldte J o m f r u o e r tilh o re folgende D a n m a rk : i ) S t . C r o i x , den storste, 7 M ile lang og 1 M i i l bred, og tillig e den frugtbareste med mange Sukkerplantager. Paa den er C h r i s t j - a n s s t a d med Fortet C h r i s t i a n s v c e r n og F r e d e - r i k s s t a d paa Vestkanten. 2) S t T h o m a s , den^- ncest storste, 4 M ile la n g , og fra H t i l 1 M i i l bred.

D e r er B ye n S t . T h o m a s , som ligger ved S tra n d ­ kanten. 3) S t . J a n , kun 3 M ile lang og paa det bredeste S te d , kun 1 M i i l bred, den har en frie H avn, men ingen egentlig B ye . Hovedprodukterne paa disse D e r ere: Sukker, Kaffe, R om , B o m u ld , og Jngefoer. .

4) K r a b b e e i l a n d , en ubeboet D e , som England og S panien ogsaa gjore Fordring paa.

(32)

D a n m a r k s n a t u r l i g e B e s k a f f e n h e d og P r o d u c t s r.

S j e l l a n d , er et temmetig fladt L a n d , der hist og her allene har nogle Bakker. D e r ere endnu ansee­

lige Skove, isser ved Helsingoer, V ordingborg og m id t i Landet ved Soroe. Jorden er paa de'fleste Steder

god og frembringer skjont K o rn og gode T r« fru g te r.

F y en er frugtbar og veldyrket, fu ld af Hoie, Skove og S le tte r, der avles meget K o rn , Klever og H u m le . D e t Fyenste S m o r er bekjendt som fo r tr in lig godt.

F ra L o l l a n d , hvor Jordbunden er stcerk blandet med Leer, faaes fkjsn Hvede, E rter og M a n n a g ry n . M s e n , L a n g e l a n d , F a l s t e r , og andre deromkring liggende D e r ere og temmelig frugtbare. N o r r e - J y l l a n d har baade gode og skarpe E g n e ; derfra udfores meget K o rn , gode Heste og S tu d e . M id t i Landet ligger A l- h e d e n , der er fu ld t med Lyng, dog er endeel deraf opbrudt og befar med Colonister. Paa Dstsiden ere endeel S kove, men paa Vestsiden kun Lyng og T o rv . S l e s w i g og H o l s t e e n ligne hverandre; Oster-

siden er meget fru g tb a r, den midterste Deel skarp, ogpaa Vestsiden ere de fede Marsklande, der gjore dt Qveeget

der er stort og skjont.

N o r g e .

Kongeriget N o r g e er over 200 M ile langt fra Norden t i l S o n d e n , og 6 t i l nogle.og 50 M ile bred, fra Dsten t i l Vesten.' D e t groendser mod Sonden og Vesten t i l Nordsoen, mod Norden t i l Jishavet, og

mod

(33)

B s te n - til S v e rrig og det russiske Lapland. N a tu re « har selv deelt Norge i det N o r d e n f j e l d f f e og S s n d e n f j e l d s k e , samt endeel mindre Landffaber- der fo r stsrste Delen kaldes og ere D a le , saasom G u ld ­ brandsdalen. Osierdalen o. s. v. Norge var tilfo r n inddeelt i 4 S t if t e r , hvoraf hvert havde sin Overret, S tifta m tm a n d , Biskop og Cathedralskole; men i8 o z blev Trondhjem s S t i f t deelt, saa der nu er fslgende g S t if t e r : i ) A g g e r s h u u s - eller C h r i s t i a n i a - S t i f t , 2 ) C h r i s t i a n s s a n d s--S t i f t , z) B e r g e n s -

^ t i f t , 4) T r o n 0 h j e m s - og R o m s d a l s - A m ­ ter, og 5) N o r d l a n d e n e og F i n m a r k e n .

De n stsrste F s e l d s t r o e k n i n g er K j o l e n ved S v e rrig s Groendfer. E n A rm a f den gaaer mod Vesten

og

kaldes D o v r e f j e l d , og derpaa under N a vn af F i l e f j e l d og L a n g f j e l d mod Sonden t i l L i n d e s - nses, den sydligste Odde. N o r d k a p er det nordligste Forbjerg i Europa. De vigtigste Floder ere; G. l o m ­ m e n , som gaaer igjennem Dsterdalsn og S o lo e r.

D o r m e n , som falder ud i G lo m m e n; samlet kaldes denm Flod S t o re l v en og lober ud ved Frederiksstad.

D r a n ^ m e n , som lober ud i D ra m s fjo rd e n . L o u g e n lober ud i L a u rvig sfjo rd . Ferske S oer ere: M i o s e n , R a n d , D j e r e n og F o e m u n d s o e n . De fornemste Fjorde ere: C h c i s t i a n i a f j o r d , T r o n d h i e m s - f j o r d . V e s t f j o r d e n imellem Nordlandene. S t a ­ v a t t g er f j o r d 0. s. v.

A g g e r s h u u s - eller C h r i s t i a n i a -S t i f t . D ette S t i f t ligger i den ssndensieldske Deel og groendfer mod

Dsten t i l S v e rrig , mod N orden t i l Trondhjem s S t i f t , mod Vesten t i l B ergens- og E h ris tia n s s a n d s -S tift o -

«

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the