Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Constantius, Constantin.; af Constantin Constantius.
Titel | Title: Gjentagelsen : et Forsøg i den
experimenterende Psychologi Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C. A. Reitzel, 1843 Fysiske størrelse | Physical extent: 157 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
v k l K 0 ^ 6 k l _ I 6 k K I K l - I O I k K
0^1.-2.8 148°
1 1 14 0 8 01460 6
>. -
>-. .7- , ' "
' ^ . .
^ - , . > / , -
->
M > , ^ / ^ v / >,
>- -
K M '
M L!E
77/ - ^ , ^ ^ - t S 7
'.f-v -V '7 . M .
77' ^ 77,7.7 ^777
7^ / , 77,777
,. ^ 7 - , '- s M ' z
7->^ . 7Z, 7 7 7/ /77
- ' ' ' - K
7 7-77 /,- 777 77 - 7^
,7 7 ' .
V7 7 7 7! 7. ' ^ ^
W W M E
L ?
s M s K S ^
' K W k M . ^ r
, ? ! > .
.' K K M r M M ^ ''
' - 7 - . ' ^-^''V'i 7' 7V ' '
" 7 / 7 ) -s? ' . ^ . » 1-
7^ .7-^ '7 »«> ' . « '
M7' >7V7,77K-^,, 777 ^ . 7!
« .
» .>."^ . , 7
' W . K - -
^ U .s^-^K ^ ^ « v A A "^ M A ' L^-
7 7 " ^ - M U N ^ > - - I d - ! » «
^ MW'!? : , , „ x
i KMU
- / < ' / >^ i> ' '' . - " >' -! - '
" '
NVWs
M IM .
Ks^ 1 ^ !
-M >
U M M . ,
- K 7 . M ' ' M j
' . - 7 . . MH " - . , - . i - ,. . -7
- . v ,
' > > -> 7.-> -. ^ ^ ' . M
v , - ' s
c^ 'KM ^ ^-KKc-M.M
^ M
,' " M ^
K
K
M M K K ^
/ >
^ ''-E i - ^ ' .
>- ^ :.'^
-/' -'.^ M - ' . ... ... ... .... . ,
v . ? ^ ^ K ' ^ ' " ' . 7
^ . 7! . , . / , ; > . e ^ - -
. >-V !'. -'^ ' " " '' '
'- ! ^
-s > ^ ^ <l^? - ^
'
K7.)WLM
iM ^ 7 -
K M
^KW U'^'E
7 ,7 ^ ' ' 7 ^ > '7' > . 7^7^77,V A N , 7 7 E ^
' 7 -
^ 7 7 - 7 7 y - < 7 ^ 7 - 7 - > M ^ ^ 7 ? . 7 7 M
/ ' ' ' 7 ^ ! ^ . 7 7 7 ^ . 7 ^ ' v '7 M M 7 . 7 7 7 < 7- M
7 - , 7 7 7 7 / 7 7 . . ^ 7 7 i v E A ^ L ^ . ^ 7V L E r
7 7 - ? M / r 7 7 7 7 ^ M ^ W -
q l ^ M K K . . 7 7 i M ^
^-7 7 -- - 7777 77 77 7 E ' ^ M
M - 7 7 - 7 .
' " K K 7 ^
" ' W - 7 A 7
7 V - i ? K K 7^ 7'-' ^ - / 7/ ^
' > 7 H. 7 7. K^KK M K
. 7M ^ 7 ^ " 7 ^ ^ ' M ' .< -7. 7 M> >. - "' '^ ' ^ "
- ' 7^ ^ ^ V 7/ > ^ 77.^ ^.!
. ' 7 ' ^ . ^
i . K^ 7
1 ^ 7 77^,.7-, 777 .,„
LWO'-
- . 7 . 7d
^ ^7^./^,' . . .7.
7- ^' .7 7- 7 - '^7^
^ ^ < 7 5 s ' ^ ^
- M K 77 7. 7 .
^ 7M 7M L W Z L
^... H
.7 ^ 7 7' >7, -^ , 77> ^ 2^.7;
! i /
' ' " " 7 777- . ^ ^ 7 77 7 . . 77 7. ^ 7^ ^ , ^
7 7 7A M , -L M G ./' 7. ^ W U M 7. ^ 7^^ 7.7
" ^ ^ ^ " ' ' M M 7 ' 7, ^ 7 7 / 7 M K V 7/ . ' 7
7 7
M/SLL
i ' 77 > ^
^7
K ^ 7 .' / . 7 ' '
V
' - ^ . -7.7 - ,.7 7
7 7^ ,.-, - -7
' I ^ 7 - 7 7777^7^'. ^ 7 7. .
7 ^ 7 ^ ^ ^ ^ ^ ^ >7W W
>4.
E M I 7.7. / , ^ . d
' - L -
7-^ -r"?»
M K
^ ' ' NA/MKM^77 ^
M M « « « . .
7.7, 77>L^.
' K - .- ^
. 7 ' ^ >7- ^7. / ' ^ ^ 7 7.!-
' 7 - ^ . t z 7 ^ . 7 ^ ,
, ' M E L M '
- V '
7
K 7 ;
^ 7 - 7^LM»7^' 77GK
MM. WWtz'KK ^ ., '" 7 . . . - lIA--
7 VI, 7 V 7 7 . . .7,. » H - .4' H > . ' N 7 , -. 7 ^ M W -7^ ^
>»"''^§ . ' 7 k .-' >. 7 7. M.»'
7>7777^/ !4L-7 7 V7 >M,,Z^
^ « K k L k O ^ 7 7 . 7 7 7 M8 L »7^ > ^ 7,, »
7 7^ - 7 7 ^ 7.7 7/ . 7 7 . / . 7 7/7/ 7^«
V ^ 7^ l
MU,
^ >r- '- ^ '-^ ^ ..
/ XU ^ ^ '^H
>
XxxXMMx
V - ' /
. ' ' V X X ..
- 7-: .7 - ^ ^ M '
§ .... ' '
' ' 7/^
^ ' '-
. -ZM
' . ' ' > '-
' »' '.
' .
' '
-<t. i
AM
- <§ - X E .
^
MXW
, ' - M . '
.»> > , ''-- .- -^-.r>!
: 7A M 7P- R 'H
' ' l ' 7 '. - l ': . 7 -. .7,- ' - - / ^ D
7^-
V',
" -. , '' >^'§,> >') . -'"'M-X'
'X,<x
x^l-.
?.
NM . ,
'/ c c'<
l .7 i" !.
,>
./. ^ ', '77'
<u.
s.
X
-5S )
' XX'. - ^ .' !>'- -l« i , /
7 > - 7' . . - . ' - ^
< iv^. > '
- ' M l ' : '
> v M . ' E , t7' 7
4 X -X. >». /
. XX' ^
/ '
>....
' >
: -/. v" -7 - 77,'
' l' .
' i ' , >, ', 7 ',-. ^ /.' '
-<1 '7,. 7
^7' -
l/^X' -7 . 7
s- .'X' .l .7' "
O
^M .
'
t
> "x
x. / ,
>r - , -- ':. ^ '
< '
/ ' -
» ^
. >
>,v.
v^.
- .' ' ,'.l.-X
^-M - ' _ W - . ' /
l x 7
- > , '
-Ml
r ^ .
- ^
' -- -:!- ' ' X ' .' i.'
' 1 : 7 : ^ l ^
- - , l '
' ' - M
5
:--* '-
'.l ^ . -'' ^ / . ..
I -M
H - - " - '
^ >
' ^ . j - ' k- *"
^ 1 '
v ''^
- l v l
< 'v
/ ' -
>;
>
. - .'-V.. ,M
!- ..M .:> > '
.1' i - l
'
M>5
»V '»' ^M :? '
v> ' ^ ^
" "??7tL 1- .
Z - -)/. ' ' ' 7
k « l> >: ^
i"
'' >>'' ' - ^ '-7, l,' --.
^-.A? -
-". s«
> t ^7
V ^ .-V
'' '.O
<
V '- '5/
'- /
^WM": :.
- 7 , ' ^ ' - ' -- 7 . - . M . > ' 5 , 7 ' ^ - / - - . : - . -
- M- .V ,
-'- .» ^ LM ,-^-V - -
^ ' 7' -V '.
V -
' -' s
X ^ 77'
M.-:>
^>5
G
C o n s t a n t i n C o n s t a n t i u s .
M obenhavn.
Faaes hos C. A. R r itz e l.
Trykt i B la n c o Lu nos Bogtrykkeri.
L 8 4 S .
§
'i'.- -
i - . "
>
: ' ^
Paa vilde Trccer ere^ Blomsterne vellugtende, paa tamme Frugterne (csr. FlavinS Philostratus den LEldrcs Heltchistorier).
A ) a Eleaterne negtede Bevcegelsen, optraadte, hvad Enhver veed, Diogenes som O pponent; han optraadte v irke lig ; th i han sagde ikke et O r d ; men gik blot nogle Gange frem og tilb a g e , hvorved han meente tilstrcekkeligen at have modbeviist hine. D a jeg i lamgere T id havde beskæftiget m ig , leilighedsviis idetmindste, med det P ro b le m , om en Gjentagelse er m ulig og hvilken B e tydning den har, om en T in g vinder eller taber ved at gjentages, fa ld t det m ig pludselig in d : D u kan jo reise t il B e r lin , der har D u engang fo r vceret, og nu overbevise D ig om en Gjentagelse er m ulig og hvad den har at betyde. I m it H jem v a r jeg ncesten gaaet istaae over dette Problem . M a n sige hvad man v il derom , det v il komme t i l at spille en saare v ig tig R olle i den nyere P h ilo so p h i; th i G j e n t a g e l s e er et afgjorende Udtryk fo r hvad „ E r i n d r i n g " var hos Gråkerne. S o m da disse lcerte, at al Erkjenden er en E rin d re n , saaledes v il den nye Philosophi lcere, a t hele Livet er en Gjentagelse.
D en eneste nyere Philosoph, der har havt en Ahnelse herom, er Leibnitz. Gjentagelse og E rin d rin g er den samme Bevcegelse, kun i modsat R e tn in g ; th i hvad der e rin d re s, har vceret, gjentages baglcends; hvor
imod den egentlige Gjentagelse erindres forlcends.
D e rfo r g jo r Gjentagelsen, h v is den er m u lig , et Menneske lykkeligt, medens E rin d rin g e n gjor ham ulykkeligt, under den Forudsætning nemlig, at han giver sig T id t i l at leve, og ikke strar i sin Fodsels
stund seer at finde paa et Paasiud t i l a t liste sig ud igjen a f Livet, si E r . at han har glemt Noget.
E rin d rin g e n s Kjcerlighed er den ene lykkelige, har en F orfatter sagt. D e ri har han ogsaa fuldkom
men R e t, naar man blot e rin d re r, at den forst gjor et Menneske ulykkeligt. Gjentagelsens Kjcer
lighed er i Sandhed den ene lykkelige. D e n har ligesom E rin d rin g e n s ikke Haabets U ro , ikke O pda
gelsens crngstende E ventyrlighed, men heller ei E r in dringens Vemod, den har Oieblikkets salige Sikkerhed.
Haabet er en ny K lcedning, stiv og stram og glim rende, dog har man a ld rig havt den p a a , og.veed derfor ikke, hvorledes den v il klcede E n , eller hvorle
des den sidder. E rin d rin g e n er en aflagt Klcedning,.
som, hvor skjon den end er, dog ikke passer, da man er voret fra den. Gjentagelsen er en uopslidelig Klcedning, der flu tte r fast og omt, hverken trykker eller
flagrer. Haabet er en deilig P ig e , der smutter bort mellem Hcenderne; E rin d rin g e n er en fljo n gammel Kone, som man dog a ld rig er tjent med i Dieblikket;
Gjentagelsen er en elflet H ustrue, man a ld rig bliver kjed a f; th i det er kun det Nye, man bliver kjed af.
D e t Gamle bliver man a ld rig kjed a f; og naar man har det fo r sig, bliver man lykkelig; og kun den b li
ver ret lykkelig, der ikke bedrager sig selv i den I n d b ild n in g , at Gjentagelsen skulde vcere noget N y t ; th i da bliver man kjed a f den. D e r horer Ungdom t i l at haabe, Ungdom t il at erindre, men der horer M o d t i l at ville Gjentagelsen. D e n , der blot v il haabe, han er fe ig ; den, der blot v il erindre, han er vellystig;
men den, der v il Gjentagelsen, han er en M a n d , og jo syndigere han h a r vidst at gjore sig den klar, desto dybere Menneske er han. M e n den, der ikke fatter, at Livet er en Gjentagelse, og at dette er Livets S kjonhed, han har domt sig selv og fortjener ikke bedre end, hvad der og v il hcende ham, at omkomme;
th i Haabet er en vinkende F ru g t, der ikke mcetter, E rin d rin g e n er en kummerlig Tcerepenge, der ikke mcetter; men Gjentagelsen er det daglige B r o d , der mcetter med Velsignelse. N a a r man har omseilet Tilvcerelsen, da skal det vise sig, om man har M o d t i l at forstaae, at Livet er en Gjentagelse, og Lyst til at glcede sig t il den. D e n , der ikke har omseilet L i-
vet, for han begyndte at leve, han kommer aldrig t il at leve; den, der omseilede det, men blev mcet, han havde en daarlig C o n s titu tio n ; den, der valgte Gjentagelsen, han lever. H a n render ikke som en D re n g efter S om m erfugle, eller staaer paa Tceerne for at kigge efter Verdens H erligheder; th i han kjender dem; han sidder heller ei som en gammel Kone og spinder paa E rin d rin g e n s R ok; men han gaaer ro lig sin G a n g , glad ved Gjentagelsen. J a h v is der ingen G jenta- gelse v a r , hvad v a r ogsaa Livet? H v o kunde onste at vcere en T a vle , paa hvilken T ide n skrev hvert D ie blik en ny S k r if t , eller et M indeskrift om det F o rb i
gangne? hvo kunde onske at lade sig bevcrge a f a lt det Flygtige, det Nye, der a ltid n yt blodagtigt forlyster S jcrlen ? Dersom G ud selv ikke havde v ille t G jenta
gelsen, da v a r Verden aldrig blevet t il. H a n havde enten fu lg t H aabets lette P la n e r , eller han havde tilbagekaldt A lt og bevaret det i E rin d rin g e n . Dette gjorde han ikke, derfor beftaaer V e rd e n , og beftaaer derved, at den er en Gjentagelse. Gjentagelsen den er V irkeligheden, og Tilværelsens A lv o r. D e n , der v il Gjentagelsen, han er modnet i A lv o r. D ette er m it S e p a ra t-V o tu m , der tillig e mener, at det ingen
lunde er Livets A lv o r, at sidde i sin S opha og stange Teender — og vcere Noget s. E r . J u s tits ra a d ; eller at gaae adstadig gjennem Gaderne — og vcere Noget,
<
f. E r. V e la rv a rd ig h e d ; ligesaalidet som det er Livets A lv o r at vcere kongelig Beridder. A lt S lig t er i mine D in e kun S p o g , og som saadan stundom daar- lig nok.
E rin d rin g e n s K ja rlig h e d er den ene lykkelige, siger en F o rfa tte r, der, efter hvad jeg kjender t il ham, stundom er noget svigefuld, ikke dog saaledes, at han skulde sige E t og mene et A n d e t, men vel saaledes, a t han scetter Tanken paa S pidsen, saa at denne, h v is den ikke gribes med samme E n e rg i, i naste M om e nt viser sig som noget Andet. H iin S a tn in g er a f ham fremsat saaledes, at det let frister E n at give ham R e t, og da at glemme, at Seetningen selv er Udtrykket for den dybste M e la n c h o li, saa et dybt T ungsind, fo rta tte t i en eneste R e p lik, ikke let kunde udtrykke sig bedre.
D e t er omtrent 1 A a r siden, at jeg ret fo r A l
v o r blev opmcerksom paa et ungt Menneske, hvem jeg tilfo rn allerede oftere havde berort, ford i hans skjonne U d v o rte s , det sjcelfulde Udtryk i hans D ie nasten fristede m ig , et vist Kast med Hovedet, en Kaadhed i M r in g e r forvissede m ig , at han v a r en dybere N a tu r, der havde mere end eet U dtrak, medens en v is Usikkerhed i M o d u la tio n e n antydede, at han v a r i den forforeriske A ld e r, hvor Aandens Modenhed fo r
kynder sig, ligesom Legemets i en langt tidligere T id ,
derved, at Stemmen ofte siaaer over. Ved H je lp a f disse sijodeslose, tilncermende C o n d ito r-J n c lin a tio n e r havde jeg allerede draget ham t il m ig , og la r t ham i mig at see en F o rtro lig , h v is T ale paa mange M a a d e r fristede det Melancholske i ham frem under B ryd n in g e n s F o rm , idet jeg ligesom en F a rin e lli lokkede den sindssvage Konge ud a f hans morte Gjemme, Noget der, da m in V en endnu va r ung og sm idig, lod sig gjore uden at bruge Tangen. S a a - ledes v a r v o rt F o rh o ld , da kommer h a n , som sagt, fo r omtrent 1 A a r siden op t il m ig , gansie ude a f sig selv. H a n s O p trå d e n v a r kraftfuldere end sæd
v a n lig , hans Form er sijonnere, hans store straalende D ie havde udvidet sig, kort han v a r som forklaret.
D a han oplyste m ig o m , at han v a r forelsket, kom jeg u vilka arlig t il at tanke, den P ig e maa dog vare lykkelig, der bliver elsket saaledes. „ H a n havde allerede i nogen T id va re t forelsket, men skjult det endog fo r m ig ; nu v a r han ved sit Dnsies M a a l, havde tilfta a e t, og fundet G jenkjarlighed." Uagtet jeg ellers har en Tilboielighed t i l at forholde mig iagttagende mod Mennesker, saa v a r det mig en Um u
lighed at vare det mod ham. M a n sige hvad man v il, et dybt forelsiet ungt Menneske er noget saa sijont, at man, naar man faaer D ie derpaa, glemmer I a g t tagelsen a f G laden over S yn et. Overhovedet afvabne
alle dybe humane Rorelser i et Menneske Ia g tta g e re n . D e t er kun hvor der istedenfor disse er en Tomhed, eller hvor de coquet skjules, at man v il iagttage.
Dersom man v a r V idne t il, at et Menneske bad ret a f sin hele Sjcel, hvo kunde da vcere et saadant U -M e n - neske, at han vilde ia g tta g e , hvo vilde ikke snarere fole sig gjennemtrcengt a f en ,Udstrømning fra den Bedendes A ndagt. N a a r man derimod horer en Prcest afveklamere en velstuderet Prceken, h v o ri han flere Gange i en kunstig skruet og forskruet P a ssu s, uden nogen O p fo rd rin g fra Menighedens S id e , be
vidner, at hvad han siger, det er den enfoldige T r o , der ikke forstaaer sig paa ziirlige T alem aader, men i Bonnen staffer ham, hvad han, efter sit O rd og fo r
modentlig a f gode G ru n d e , forgjceves sogte i Poesi, Kunst og Videnstab, saa scetter man ganske ro lig M i krostopen for O ie t, saa lader man ikke O re t fluge det S a g te , men trcekker Jalousien fo r, K ritik e n s R is t, der prover enhver Lyd og ethvert O rd . D e t unge M e n
neske, jeg taler o m , v a r dybt og in d e rlig t og stjont og ydmygt forelsket; jeg havde i lang T id ikke vceret saa glad som ved at see paa ham ; th i det er ofte tra u r ig t nok at vcere Ia g tta g e r; det gjor E n melancholst ligesom det at vcere P olitiem bedsm and; og n a a r en Ia g tta g e r rsgter sit K a ld g o d t, saa er han at ansee som en P o liti- S p io n i hoiere Tjeneste; th i Ia g tta g e
rens K unst er at bringe det S kjulte frem. D e t unge Menneske talte om den P ig e , i hvem han va r fo r
elsket, han gjorde ikke mange O r d ; hans T ale va r ingen fad K r it ik , som de Elskendes Lovtaler ofte nok ere det; der v a r ingen V igtighed i h am , som va r han en snild K a r l, der havde fanget en saadan P ig e , ingen S e lv tillid — hans Kjcerlighed v a r sund, reen ubedcervet. H a n betroede mig med en elskvardig Aabenhjertethed, at G runden t il hans Besog hos mig v a r, at han behovede en F o rtro lig , i h vis Ncervoerelse han kunde tale h v il med sig selv, samt at den n a r
meste G ru n d v a r, at han frygtede for at blive siddende hele D agen hos P ig e n og saaledes falde hende t i l B esvar. H a n havde allerede flere Gange varet henne ved hendes B o lig , men havde tvunget sig selv t il at vende om. H a n bad mig nu at kjore en T o u r ud med sig fo r at adsprede ham og for at faae T iden t i l at gaae. D e r til v a r jeg ogsaa v illig ; th i fra det O ie blik, han havde betroet sig t il m ig, kunde han vare sikker p a a , at jeg ubetinget vilde vare ham t il T je neste. Jeg benyttede den halve T im e, inden Vognen kom, t i l at skrive et P a r Forretningsbreve, bad ham im id le rtid at stoppe en P ibe eller blade lid t i et A l
b um , der v a r lagt frem. D o g saadan Beskaftigelse behsvede han ikke, han v a r beskaftiget nok i sig selv, havde end ikke R o at sidde ned, men gik h u rtig t frem
og tilbage paa G u lv e t; hans G ang, hans Bevcegelse, hans Gestus — A lt va r Veltalenhed, han selv glo- dede i Elskov. S o m en D r u e , naar den er paa sit Hoieste, bliver gjennemsigtig og k la r, medens S a fte n pibler frem gjennem de fine A a re r, som S kallen paa en F ru g t brister, naar Frugten modnes i hele sin F y ld e , saaledes brod Elstoven ncesten synlig frem i hans Skikkelse. Jeg kunde ikke lade vcere a f og t il at skotte ncesten forelsket hen t i l h am ; th i en saadan U n g lin g er nok saa forforerist at see paa som en ung P ig e .
S o m det da ofte gaaer, at de Elskende tage de
res T ilflu g t t il D igterens O rd fo r at lade Elstovens sode Becengstelse bryde ud i salig Glcrde, saa v a r det og T ilfa ld e med ham. I d e t han gik op og ned ad G u lv e t, gjentog han atter og atter et V e rs a f P o u l M o lle r :
D a kommer en D rom fra min Ungdomsvaar T il min Lånestol,
Efter D ig jeg en inderlig Lcengsel faaer, D u Qvindernes S o l!
H a n s O ie fyldtes med en T a a re , han kastede sig hen paa en S t o l , han gjentog atter og atter Verset. P a a mig gjorde denne Scene et rystende In d try k . S to re G u d ! tcenkte jeg, en saadan M e - lancholi er endnu a ldrig forekommen i m in P r a r is .
A t han v a r melancholsi vidste jeg nok, men at en Forelskelse kunde virke saaledes paa ham! O g dog hvor conseqvent er ikke enhver endog abnorm sjæ
lelig T ils ta n d , n a a r den er norm al tilstede. M e n neskene raabe ofte nok p a a , at en Melancholsk sial see at forelske sig, saa svinder A lt. Dersom han v ir kelig er melancholsk, hvorledes skulde det da vcere mu
lig t, at hans Sjcel ikke kom t il melancholsk at beskæf
tige sig med hvad der bliver ham det Vigtigste a f A lt. H a n v a r forelsiet dybt og in d e rlig t, det va r kla rt, og dog v a r han istand t il strar en a f de fyrste D age at erindre sin Kjcerlighed. H a n v a r i G runden fcerdig med det hele Forhold. I d e t han begynder, h a r han g jo rt et saa forfærdeligt S k rid t, at han har sprunget Livet over. O m P ig e n doer imorgen, det v il ingen vcesenlig F ora nd rin g fremkalde, han v il atter kaste sig hen, hans O ie v il atter fyldes med en T a a re , han v il atter gjentage D igterens O rd . H v il
ken besynderlig D ialektik! H a n lcrnges efter P ig e n , han maa gjore V o ld paa sig selv fo r ikke at hcenge hos hende hele D a g e n , og dog er han i det forske O ieblik bleven en gammel M a n d med Hensyn t il hele Forholdet. E n Misforstaaelse maatte der ligge t i l G ru n d . I lang T id har I n t e t bevceget mig saa stcerkt som dette O p tr in . A t han blev ulykkelig, det v a r klart nok, at P ig e n ogsaa blev det, v a r ikke m in
dre k la rt, om det end ikke ftra r v a r m u lig t at forud- see, paa hvilken M aade det vilde skee. Saameget er im idlertid vist, kan Nogen tale med om E rin d rin g e n s Kjaerlighed, saa kan han. E rin d rin g e n har den store Fordeel, at den begynder med Tabet, derfor er den sikker, th i den har I n t e t at tabe.
Vognen v a r kommen. V i kjorte ud ad S tra n d vejen fo r senere at soge op efter de egenlige Skovegne.
D a jeg mod m in V illie v a r kommen t il at forholde mig iagttagende mod h a m , kunde jeg ikke lade voere ved allehaande E rperim enter, som Snemanden siger, at lokke hans Melancholies F a rt. Jeg anslog alle mulige erotiske S tem ninger — nei. Jeg eftersporede V irkningen a f Omgivelsens F o ra n d rin g , forgjceves:
ikke H avets vide D ris tig h e d , ikke Skovens dyssende S tilh e d , ikke Aftenens vinkende Ensomhed kunde bringe ham ud a f den tungsindige Lcengsel, i hvilken han ikke saa meget noermede sig den Elskede som forlod hende.
H a n s Feiltagelse va r uhelbredelig, og hans Feiltagelse v a r denne, at han stod ved S lu tn in g e n istedenfor ved Begyndelsen; men en saadan Feiltagelse er og bliver
et Menneskes Undergang.
O g dog holder jeg paa Rigtigheden a f hans S tem ning som erotisk S te m n in g , og d e n , der i sin Elstov ikke har oplevet den netop i Begyndelsen, han har aldrig elsket. K u n maa han have en anden
S tem n in g ved S id e n deraf. Denne potenserede E r indren er Elstovens evige Udtryk i Begyndelsen, er Tegn paa en virkelig Elstov. M e n paa den anden S id e horer der en ironist Elasticitet t il fo r at kunne bruge den. Denne manglede h a n , d e rtil v a r hans Sjcel for blod. D e t maa vane S a n d h e d , at i det forfte D ie b lik er E n s L iv fo rb i, men der maa ogsaa vcere L ivskra ft t il at broche denne D s d og forvandle den t il L iv . I Elstovens forfte D a g g ry strider det Ncervcerende og det Tilkommende med hinanden for at faae et evigt U dtryk, og denne E rin d re n er netop Evighedens Tilbagcstrommen i det Ncervcerende, det v il sige, naar denne E rin dre n er sund.
V i vendte hjem, jeg tog Afsted med h a m ; men m in S y m p a th i va r ncesten a ltfo r stcerkt sat i Bevoe- gelse, jeg kunde ikke blive den Tanke q v it, at i meget kort T id maatte det komme t il en forfcerdelig E r - plosion.
I Lobet a f en fjorten D age saae jeg ham a f og t i l hos m ig. H a n begyndte selv at fatte M is - forstaaelsen, den unge tilbedte P ig e var ham allerede ncesten t i l Besvoer. O g dog va r hun den Elstede, den Eneste, han havde elsket, den Eneste, han nogen
sinde vilde komme t il at elste. P a a den anden S ide elstede han hende dog ikke; th i han lcrngtes blot efter hende. M ed ham selv foregik der under a lt Dette
en mærkelig For. n d rin g . E n digterisk P ro d u ktivite t vaagnede i ham efter en M aalestok, som jeg a ld rig havde troet m ulig. N u fattede jeg let A lt. D e n unge P ige va r ikke hans Elstede > hun v a r Anled
ningen, der vakte det Poetiske i ham og gjorde ham t il D ig te r. D e rfo r kunde han kun elste hende, aldrig glemme hende, aldrig ville elste nogen Anden, og dog bestandig kun lcenges efter hende. H u n v a r dragen med ind i hele hans Vcesen, M in d e t om hende v a r evigt frist. H u n havde vceret meget fo r h a m , hun havde g jort ham t il D ig te r , og netop derved havde hun understrevet sin egen Dodsdom .
A lt som T ide n gik hen, blev hans Forhold q v a lfu l- dere og qvalfuldere. H a n s Tungsind tog mere og mere O verhaand, hans legemlige K r a ft fortceredes i sjcelelige Kampe. H a n indsaae, at han havde g jo rt hende ulykkelig, og dog v a r han sig ingen B rode bevidst;
men netop dette, aldeles uskyldig at blive skyldig i hendes Ulykke, v a r ham t il Forargelse, og bragte hans Lidenstab i den vildeste Bevcegelse. A t tilstaae hende, hvorledes det hang sammen, det syntes ham var at krcenke hende paa det Dybeste. D e t v a r jo at sige hende, at hun va r bleven et usuldkomnere Vcesen, at han v a r voret fra hende, at han ikke mere behovede det T r i n , ad hvilket han steg op. H va d vilde ogsaa Folgen b liv e ? D a hun dog vidste, at han
r
- -
ikke vilde elske nogen Anden, saa vilde hun blive hans sorgende Enke, der blot levede i M in d e t om ham og deres Forhold. H a n kunde ingen Tilstaaelse gjore, d e rtil v a r han fo r stolt paa hendes Vegne. H a n s Tungsind hildede ham mere og mere, og han besluttede at fortscette Falskneriet. D e n hele poetiske O p rin d e lighed i ham blev nu brugt t il at gloede og forlyste hende; hvad han kunde have forsynet M ange med, blev A lt anvendt paa hende; hun v a r og blev den Elskede, den ene T ilb e d te , om han end v a r noerved at tabe Forstanden a f Angst over den uhyre Usandhed, der kun foengslede hende inderligere og inderligere.
Hendes Tilvoerelse eller Jkke-Tilvoerelse v a r i en v is Forstand i Virkeligheden uden B e tydning fo r ham, kun fan dt hans Tungsind Gloede i at fo rtry lle Livet fo r hende. A t hun v a r salig, forstaaer sig; th i hun anede I n t e t , og Noeringen v a r kun a ltfo r velsmagende.
P ro d u ktiv i stramgere Forstand vilde han ikke voere;
th i da maatte han forlade hende, derfor holdt han, som han sagde, Produktiviteten under S a re n , og flå r A lt i B ouquet t il hende. H u n anede In te t. D e t troer jeg, og det va r ogsaa oprorende, h v is en ung P ig e kunde voere selvkjcerlig nok t il at tage et Menneskes Tungsind forfængelig. Im id le rtid kan S lig t fore
komme, og jeg har engang vceret meget noer ved at opdage et saadant Forhold. D e r er heller ei noget
saa forførerisk for en P ig e , som at blive elsket a f en poetisi-tungsindig N a tu r. O g har hun blot S e lv - kjcerlighed nok t il at indbilde sig selv, at hun elsier ham trofast ved at klamre sig t il ham, istedenfor ved at opgive ham , saa har hun en meget nem Opgave i Livet, hvorved hun paa eengang nyder AZren fo r, og den gode Bevidsthed a f at vcere trofast, og tillig e den allerfinest destillerede Elskov. G ud bevare ethvert Menneske fra en saadan Trofasthed!
E n D a g kom han op t i l m ig ; hans mdrke Lidenskaber havde aldeles faaet O verm agten. I de vildeste Udbrud forbandede han Tilværelsen, sin Kjcer- lighed, den elsiede P ig e . F ra det O ieblik kom han aldrig mere hos m ig. A t han havde tilstaaet fo r et andet Menneske, at P ig e n v a r ham en P la g e , kunde han formodentlig ikke tilg ive sig selv, n u havde han fordcrrvet sig A lt, endog den Glcrde, at holde hendes S tolthed oppe, og gjsre hende t il en Gudinde. N a a r han msdte m ig , undgik han m ig , tr a f v i sammen, talte han a ld rig t il m ig, medens han derimod synlig bestrcrbte sig fo r at lade glad og tillid s fu ld . Jeg va r betcenkt paa lid t mrrmere' at forfslge h am , og havde t i l den Ende begyndt at efterspore hans subalterne Omgivelse. N a a r man har med en Tungsindig at gjsre, faaer man ofte mest at vide ved H jelp a f de Subalterne. F o r en T je n e r, en Tjenestepige, el
Gjentagelsen 2
gammelt overseet In v e n ta riu m i en Fam ilie aabner ofte en Tungsindig sig mere, end for den ham ved Dannelse og ydre Livsforhold ncermefte Omgivelse.
Jeg har kjendt en T ungsindig, der gik som en Dandser gjennem L iv e t, og bedrog E n h v e r, mig med, in d til jeg ved en Barbeer kom paa et andet S p o r. Denne Barbeer v a r en celdre M a n d , der levede i trange K a a r, og som selv passede sine K under. Medfolelse med B arberens T ra n g bragte ham t il at lade sit Tungsind bryde frem, og denne Barbeer vidste, hvad ellers In g e n anede. D e t unge Menneske sparede mig im id le rtid Ulejligheden; th i han henvendte sig igjen t i l m ig, dog fast besluttet p a a , a ld rig mere at scette sin Fod inden mine D o rre . H a n gjorde mig det Forsiag, at mode ham paa afsides Steder t i l bestemte T id e r.
Jeg v a r v illig , og kjobte t i l den Ende to Tegn t i l Fiskeriet i S tadsgraven. H e r modtes v i i den tidlige M o rg e n . I den S tu n d , da D agen kcemper med N a tte n , da der selv ved M idsom m erstid gaaer en kold . Gysen gjennem N aturen, da modtes v i dernede i den klamme M orgentaage og det duggede G rces, og Fuglene flo i forskrækkede op ved hans S k rig . I den S tu n d , da D agen har seiret, da a lt Levende glceder sig ved Tilværelsen, i den S tu n d , da den unge elsiede P ig e , hvem han opdceggede ved sin S m e rte , kostede Hovedet fra P uden, og slog O ie t op, ford i Sovnens
G u d , der havde siddet ved hendes Leie, reiste sig, i den S tu n d , da Drommenes G ud lagde Fingeren paa hendes O ie la a g , saa hun atter henslumrede i det korte B lu n d , medens han fortalte hende, hvad hun a ldrig havde anet, og fortalte det saa sagte og hen- aandende, at hun havde glemt A l t , n a a r hun vaag- nede — i den S tu n d stiltes v i atter ad. O g hvad end Drommenes G ud har betroet hende, hun dromte dog ikke o m , hvad der foregik mellem os. H va d Under at Mennesket blev bleg! H va d Under at jeg er
det, der v a r hans og flere Lignendes F o rtro lig e !
D e r gik atter nogen T id hen. Jeg leed v ir kelig meget med det unge Menneske, der svandt hen D a g fo r D a g . O g dog fortrod jeg ingenlunde a t participere i hans Lidelse; th i i hans Kjcerlighed v a r dog Ide en i Bevcegelse. (O g en saadan Elstov seer man d og , G ud vcere lovet! stundom i L iv e t, i R o manen og Novellen soger man den forgjceves). K u n hvor dette er Tilfcelde har Elstoven B e ty d n in g , og den, der ikke begejstret er forvisset om , at Ide en er Livsprincipet i Elstoven, og at m an, naar det fordres, for den maa offre L iv e t, ja hvad mere e r, offre Elstoven selv, om ogsaa Virkeligheden nok saa meget begunstigede den, han er udelukket fra Poesien. H v o r derimod Elstoven er i Id e e n , der er enhver Bevæ
gelse, endog enhver fly g tig Rorelse ikke, uden B etyd-
n in g , fo rd i Hovedsagen bestandig er tilstede, den poetiske C ollision, der da kan, efter hvad jeg veed, vcere langt forfærdeligere, end den, jeg her beskriver.
M e n det at ville tjene Id e e n , hvilket da i Forhold t i l Elstoven ikke er at tjene to H e rre r, er ogsaa en anstrengende Tjeneste; th i ingen Skjonhed kan vcere saa noieregnende som Id e e n er det, og ingen P ig e s M isb illigelse kan vcere saa tung som Ideens F o r
tørnelse, der frem for A lt er um ulig at glemme.
H v is jeg u d fo rlig t vilde forfolge Stemningerne i det unge Menneske, saaledes som jeg lcerte dem at kjende, endsige h vis jeg paa D ig te rv iis vilde tage en Mcengde uvedkommende T in g med: D a g lig stuer og Gangklceder, stjonne E g n e , Paarorende og V e n n e r, saa kunde denne H istorie blive en alenlang Novelle. D e t gider jeg im idlertid ikke. Jeg spiser vel S a la t, men jeg spiser a ltid kun H je rte t, Bladene tcenker jeg er for S v in e n e ; jeg foretrcekker med Lessing Undfangelsens Vellyst for Fodselens Besværligheder.
E r der N ogen, der har Noget derimod at sige, saa vcer saa god, jeg er lige glad.
T ide n gik hen. N a a r det va r mig m u lig t, modte jeg t il denne natlige A n d a g t, hvor han ved vilde S k rig forskaffede sig M o tio n for hele D agen;
th i Dagen anvendte han t il at fo rtrylle P igen. S o m P rom etheus, naglet t il W p p e n , medens Gribben
hakker hans Lever, fangster Guderne ved sin Spaadom , saaledes fcrngstede han den Elstede. H v e r D a g blev A lt opdrevet, fo rd i hver D a g v a r den sidste. D o g saaledes kunde det ikke b liv e , han beed i Lcenken, der bandt ham ; men jo meer hans Lidenstab fraadede, desto saligere va r hans S a n g , desto ommere hans T a le , desto fastere blev Lcenken. A t danne et virkeligt Forhold a f denne M isforstaaelse, v a r ham en Um u
lighed, det v a r jo at p riisg ive hende fo r et evigt B edrag. A t forklare hende Forverlingen, at hun blot v a r den synlige Skikkelse, medens hans T anke, hans S jc rl sogte noget Andet, som han overforte paa hende, det v a r at krcenke hende saa d y b t, at hans S tolthed oprorte sig derimod. D e t v a r en M ethode, hvilken han foragtede dybere end A lt. D e ri havde han ogsaa R et. D e t er foragteligt at bedrage og forfore en P ig e , men det er end foragteligere, at forlade en P ig e saaledes, at man end ikke bliver en S ly n g e l, men gjor en mere glimrende R etraite, idet man spiser hende a f med den F orkla rin g, at hun v a r ikke Id e a le t, og troster hende med, at hun v a r E n s Muse. S lig t lader sig vel gjore, naar man h a r nogen Dvelse i at besnakke en P ig e , i Nodens S tu n d antager hun ogsaa Forstaget, man flipper godt derfra, bliver et stikkeligt Menneske, endog elstvcerdig, og bag efter er hun i G runden dybere krcmket end den, der ve ed sig be
dragen. D e rfo r er i ethvert K ja rlig h e d s Forhold, der ikke lader sig realisere, uagtet det er begyndt, Delikatesse det Fornærmeligste a f A l t , og den, der h a r et erotisk B lik og ikke er fe ig , han seer le t, at det at vcere udelicat er det eneste M id d e l, han har tilbage, fo r at holde P ig e n i H a v d .
F or om m u lig t at gjore Ende paa disse Lidelser, opfordrede jeg ham t i l med K r a ft at vove det Uderste.
D e t, det gjaldt o m , v a r blot at finde et Enheds- P u n kt. Jeg gjorde ham da folgende Forsiag. T i l in te tg ø r A l t , forvandl Dem selv t il et foragteligt Menneske, der kun har sin G lade a f at gjcekke og bedrage. K a n D e gjsre d e tte , saa er der Lige
lighed tilveiebragt; der kan da i saa Fald ikke mere vcere T a le om cefthetiske Differentser, der gav Dem en hoiere R et ligeoverfor hende. Noget, Menneskene kun a ltfo r ofte ere tilboielige t i l at indromme en saakaldt ualm indelig In d iv id u a lite t; hun er den seirende, hun h a r absolut R et, D e absolut U ret. G jo r det im id
lertid ikke a ltfo r pludseligt; th i det vilde blot opflamme hendes Kjcerlighed. See forsi om m ulig t at blive hende lid t ubehagelig. D r i l hende ikke, det hidser.
N e i! v a r ustadig, vrovlevorren, gjor en D a g E et, en anden et Andet, dog uden Lidenskab, i en fuldkommen S le n d ria n , der dog ikke udarter t il Uopmarksomhed, da tvertimod den udvortes Opmarksomhed maa vare
ligesaa stor som nogensinde, men forvandlet t i l en Em bedsforretning, der mangler al Ind e rlig h e d . Frem
bring bestandig istedenfor al Elstovens Lyst en v is vammel gnasi-E lskov, der hverken er Ligegyldighed eller A ttr a a ; lad hele Deres Optrceden vcere ligesaa ubehagelig, som det er at see en M a n d savle; begynd im idlertid ikke, uden at D e har K r a ft t i l at udfore det, ellers er 101 ude; th i der er ingen saa klog som en P ig e , det v il sige, naar der er S p o rg sm a a l om hun er elsket eller ikke, og der er ingen saa vanskelig O p e ra tio n , som selv at skulle anvende E rstirpatoren, et In s tru m e n t, som i Almindelighed kun T id e n ret veed at haandtere. N a a r da A lt er i G ang, saa kan D e blot henvende Dem t il m ig , saa stal jeg bessrge det O vrig e . D e lader det R ygte udsprede, at D e har en ny K æ rlighedshistorie, et guieiem a f en temmelig upoetist A r t ; th i ellers v il D e blot blot cegge hende. A t S lig t ikke kunde falde Dem in d , veed jeg ve l; th i det staaer fast mellem o s , at hun er den Eneste, D e elsker, om det end er Dem u m u lig t a t oversatte det reent poetiske Forhold i en virkelig Kjcer- lighed. T i l G ru n d fo r R ygtet maa der ligge noget S a n d t, det stal jeg besorge. Jeg udseer her i B yen en P ig e , med hvem jeg stal trceffe Aftale.
D e t v a r ikke blot Hensyn t i l det unge Menneske, der bevcegede mig t i l at anlcegge denne P la n ; men
jeg kan ikke negte, at jeg efterhaanden havde faaet et ondt D ie paa hans Elskede. A t hun siet ikke skulde marke Noget, at hun siet ikke skulde ane hans Lidelse, og hvad der vel kunde vare dens G ru n d , at hun i saa Fald siet I n t e t gjorde, I n t e t forsagte fo r at frelse ham ved det, han behovede og hun kunde give ham — ved Friheden, der netop vilde frelse ham, naar det v a r hende, der gav ham den; th i da fik hun igjen ved sin Hoimodighed O vervagten over ham, hun v a r ikke kranket! Jeg kan tilg ive en P ig e A l t ; men jeg kan aldrig tilgive hende, at hun i sin K ja rlig h e d tager feil a f K jarlighedens O pgave. N a a r en P ig e s K ja rlig h e d ikke er opoffrende, saa er hun ingen Q v in d e , men et M a n d fo lk, og saa skal jeg a ltid gjore m ig en Fornoielse a f at lade hende hjemfalde t i l Hevnen eller t il Latteren. O g hvilken O pgave er det dog ikke for en comisk D ig te r, a t lade en saadan Elskerinde, der forsi ved sin Elskov har blodsuget den Elsiede, in d til han i Nod og Fortvivlelse bryder med hende, at lade en saadan Elskerinde trade op som en E lv ir e , der gjor B ra v o n r i denne R o lle , bliver be- g ra d t a f deeltagende S la g t og V e nn er, en E lv ire , der har forste Stemme i de Bedragnes S angforening, en E lv ire , der kan tale med Fynd og Klem om M andfolkenes Troloshed, en Troloshed, der aabenbart v il kofte hende L iv e t, en E lv ire , der gjor a lt dette
med en Aplomb og Sikkerhed, at det end ikke et h alvt Secund falder hende in d , at hendes Trofasthed va r . nok ncermere beregnet paa at tage Livet a f den Elskede.
S to r er den qvindelige Trofasthed, iscer n a a r den frabedes, uudgrundelig og ubegribelig er den t il alle T id e r. S itu a tio n e n vilde blive ubetalelig, dersom hendes Elsker trods al sin Nod dog havde bevaret H u m o r nok t il ikke at spilde et Vredens O r d paa hende, men indskrænke sig t il den dybsindigere Hcevn, at dupere hende og bestyrke hende i den In d b ild n in g , at hun va r skammelig bedragen a f ham. V a r dette Tilfcelde med hende, da sial jeg love hende f o r , at H e v n e n , h vis det unge Menneske er istand t i l at udfore m in P la n , sial ramme hende forfæ rdeligt, og dog kun med poetisk Berettigelse. T h i han er over- beviift om at gjore det bedste, han form aaer, og dog v il dette, h vis hun er selvkjcerlig, netop tugte haardest.
H a n behandler hende med al m ulig erotisk Om sorg, og dog v il hans Methode netop smerte allermest, h v is hun er selvkjcerlig.
H a n va r v illig og b ifa ld t ganske m in P la n . I en Modeboutique fandt je g , hvad jeg sogte, en ung ret smuk P ig e , h vis Frem tid jeg lovede at fo r- sorge, mod at hun gik ind i m in P la n . M e d hende skulde han vise sig paa offentlige Steder, hende skulde han besoge paa T id e r , at der ingen T v iv l v a r om,
at han levede i en Forstaaelse. T i l den Ende fik jeg hende anviist B o lig i et H u n s med Gjennemgang t i l to G a d e r, saa at han blot bchsvede at gaae igjennem Huset fild ig om A ftenen, og derved give Tjenestepiger o. s. v. V ished, og scette Snakken i B e vægelse. N a a r A lt v a r bragt i O rd e n , skulde jeg nok ssrge fo r, at den Elskede ikke blev- uvidende om hans nye Forbindelse. S ypigen va r ikke ild e ; men fo rs v rig t netop saaledes, at den Elstede uden al m ulig Ja lousi kunde forbauses over, at en saadan P ig e blev hende foretrukken. Forsaavidt jeg havde den Elstede i Kikkerten, burde vel S ypigen have vceret anderledes; men da jeg I n t e t i saa Henseende kunde vide med V is h e d , og da jeg desuden ikke vilde vare underfundig mod det unge Menneske, valgte jeg ganske i Interesse a f hans Methode.
S ypigen v a r engageret paa 1 A a r, saalcenge maatte Forholdet med hende vedligeholdes, for fuldkommen at dupere den Elstede. I den T id skulde han tillig e arbeide paa at gjennembryde, om m u lig t, sin D ig te r- eristents. Lykkedes dette ham, da maatte der tilveje
bringes en re llin te ^ ra tio in 8tatum p ris tin u m . I det forlvbne A a r havde tillig e den unge P ig e , hvad der v a r a f stor V ig tig h e d , havt Leilighed t il at arbeide sig selv ud a f F orh o ld e t, han havde ikke honoreret hende med en usikker A n v iis n in g paa
Resultatet a f en saadan O pe ratio n. Skulde det stee, at h u n , naar Gjentagelsens O ieblik kom, v a r bleven troet, nu v e l, saa havde han dog handlet hoimodigt.
P a a denne M aade v a r A lt la g t t il O rden.
Jeg holdt allerede i Snorene, og m in Sjcel v a r ualm indelig spcendt paa Udfaldet. H a n udeblev, jeg saae ham a ld rig mere. H a n havde ikke havt K r a ft t i l at gjennemfore P lanen. H a n s Sjcel manglede Iro n ie n s Elasticitet. H a n havde ikke K r a ft t i l a t aflcegge Iro n ie n s T a vsh ed slo fte , ikke K r a ft t i l at holde det, og kun den, der tie r, han bliver t i l Noget.
K u n den, der virkelig kan elste, kun han er et Menneske, kun den, der kan give sin Kjcerlighed hvilketsomhelft U d tryk, kun han er Kunstner. I en v is Forstand v a r det maastee r ig tig t, at han ikke begyndte derpaa; th i han havde neppe udholdt Even
tyrets Rcedsler, og allerede fra Begyndelsen v a r jeg lid t bange, fo rd i han behovede en F o rtro lig . D e n , der veed at tie , han opdager et A lphabet, der har ligesaa mange Bogstaver som det alm indelig brugelige, saaledes, at han kan udtrykke A lt i sit Tyvesprog, saa intet S u k er saa d y b t, at han jo har den Latter, der svarer d e rtil i Tyvesproget, og ingen B o n saa ncergaaende, at han jo har den V ittig h e d , der in d frie r Fordringen. F o r ham v il der komme et O ieblik, da det er som skulde han tabe Forstanden. D o g
t z ,
dette er kun et M o m e n t, om det end er forfærdeligt.
D e t er som den Feber, man faaer om N atten mellem I l s og 12, K l. 1 arbeider man freidigere end nogen
sinde. H older man h iin Galskab u d , saa seirer man nok.
D o g jeg sidder her og fortoeller v id t og bredt, hvad der egentlig blev a n fo rt for at vise, at E rin d rin gens Kjcerlighed netop gjor et Menneske ulykkeligt.
M i n unge V en forstod ikke Gjentagelsen, han troede ikke paa den og vilde den ikke med K ra ft. D e t Tunge i hans Skjebne v a r , at han virkelig elsiede P ig e n , men fo r virkelig at elske hende, maatte han forsi klares ud a f den digteriske F o rv irrin g , i h v il
ken han v a r kommen. H a n kunde have g jo rt P ig e n denne T ilftaaelse; naar man v il aftakke en ung P ig e , er det jo et ret anstændigt V ilk a a r. D e t vilde han im idlertid ikke. A t det v a r u r ig tig t, deri v a r jeg ogsaa ganske enig med ham. H a n havde derved bortsiaaret hende M uligheden a f im idlertid at eristere under egne A uspicier, og frita g e t sig selv fo r maasiee at blive en Gjenstand for hendes F oragt, og fo r den fremsiyndende A ngst, om det nogensinde skulde lykkes ham at indhente det Forspildte.
Havde det unge Menneske troet paa Gjentagelsen, hvad kunde der da ikke vieret kommen ud a f ham?
hvilken Ind erlig he d skulde han ikke have opnaaet i Livet?
Jeg er im idlertid kommen lomgere hen i T ide n , end jeg egentlig vilde. M in Hensigt v a r blot at frem
stille det forste M o m e n t, hvor det blev klart, at det unge Menneske i ftor Forstand v a r den bedrøvelige R idder a f E rin d rin g e n s ene lykkelige Kjcerlighed.
Lceseren tillad er mig maaskee, at jeg endnu engang tcenker paa det D ie b lik , da han,, beruset i E rin d rin g , traadte ind paa m it Vcrrelse, da hans H jerte be
standig „g in g ihm uber" i h iin t V e rs a f P o u l M o lle r, da han betroede m ig, at han maatte fornegte sig selv, fo r ikke hele Dagen at sidde hos den Elstede. D e t samme V e rs gjentog han h iin A ften, da v i stiltes ad.
- D e t v il a ltid blive mig en Umulighed at glemme Verset, ja E rin dring en om hans Forsvinden v il jeg lettere kunne udslette, end M in d e t om h iin t D ie b lik , som ogsaa Efterretningen derom langt mindre cengstede mig end h iin S itu a tio n . Saaledes er jeg nu engang bygget, i Ahnelsens forste Gysen h a r m in S jc rl i samme N u gjennemlobet alle Consequentser, der ofte behove lang T id for i Virkeligheden at komme t i l syne. Ahnelsens Concentration glemmer man aldrig.
Saaledes troer jeg im id le rtid en Ia g tta g e r bor vcrre bygget, men naar han er bygget saaledes, da v il han ogsaa lide meget. D e t forste M om ent maa overvcelde ham ncesten t il Besvimelse, men i denne Blegnen har / Ideen besvangret h a m , og fra nu a f er han i den
,4'
30
opdagende R apport t i l Virkeligheden. N a a r et Menneske ikke har denne Q vin d e lig h e d , at Ideen kan komme i det rette Forhold t il ham, hvilket a ltid er at besove, saa duer han ikke t i l Iagttagelse, th i den, der ikke opdager det T o ta le , han opdager egentlig In te t.
D a v i h iin A ften stiltes a d , og han endnu en
gang takkede m ig , fo rd i jeg havde vceret ham behjæl
pelig i at fordrive T id e n , der kun gik a ltfo r langsomt fo r hans Utaalmodighed, da tcenkte jeg ved mig selv, form odentlig er han aabenhjertet nok t il at fortcrlle den unge P ig e A lt, og saa elsker hun ham end hoiere?
M o n hun gjorde det? Havde han spurgt mig til- . raads, da havde jeg fraraadet ham det. Jeg havde sagt t i l ham : „h o ld D em stiv i Begyndelsen, reent erotisk ta lt er det det klogeste; med mindre Deres Sjcel er saa a lv o rlig , at D e kan henlede Tanken paa noget la n g t H o ie re ." H a r han sagt d e t, da har
han ikke handlet klogt. s
D e n , der har havt nogen Leilighed t il at iagt- L tage unge P ig e r, at belure deres S a m ta le r, har vel A ofte hort disse F o rm le r: „ N . N . er et godt Menneske,
men han er kjedelig; derimod F. F . han er saa interessant og p iq u a n t." H v e r G ang jeg horer disse O r d i en lille Jom frues M u n d tcenker jeg a ltid : „ D u skulde skee S ka m ; er det dog ikke sorgeligt, at en ung P ig e taler stråledes." H v is en M a n d var loben
v ild i det In te re ssa n te , hvo skulde da frelse ham, uden netop en P ige. O g g jo r hun ikke ogsaa S y n d derved? Enten er den Vedkommende ikke istand t i l at prcestere det, og da er det udelicat at fordre d e t;
eller han kan det, og s a a . t h i en ung P ig e skulde netop vcere saa forsigtig a ld rig at lokke det Interessante fre m ; den P ig e , der gjor d e t, hun taber a ltid , i Id e e n seet; th i det Interessante lader sig a ld rig gjentage; den, der ikke gjor det, hun seirer
a ltid .
F o r en 6 A a r siden v a r jeg paa en Reise en 8 M ile ude i Landet, og holdt i en K r o , h vor jeg spiste t il M id d a g . Jeg havde indtaget et behageligt og velsmagende M id d a g s m a a ltid , v a r lid t opromt, stod just med en K op Kaffe i H a an d en , h v is D u f t jeg indsugede, da i det Sam me en ung smuk P ig e , let og yndig, gaaer V in d ue t fo rb i, boier ind i G aarden, der horte t il K ro e n , h v o ra f jeg drog den S lu tn in g , at hun vilde gaae ned i H aven. M a n er ung — altsaa, jeg slugte m in Kaffe, tcendte en C ig a r og v a r just ifoerd med at ville folge Skjebnens V in k og P ig e ns S p o r, da det banker paa m in D o r , og ind trceder — den unge P ig e . H u n neier venligt for m ig, sporger m ig, om det ikke va r m in V o g n , der holdt i G aarden, om jeg ikke skulde t il K jobenhavn, om jeg ikke tillo d hende at kjore med. D e n beskedne og dog cegte
