• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Møller, Frederik Benedikt.

Titel | Title: Afskeds-Prædiken holdt i Grinderslev,

Grønning og Tise Kirker den 22de Mai 1864, Trefoldigheds Søndag.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Skive : L. Jensen, [1864]

Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)
(3)

1 1 06 0 8 0Z?75 1

(4)

MlMs-pilMkm

holdt i

Griiidcrslcv.Grsiming-gTiseKirkcr

d c n 2 2 d c M a i I 8 V - I .

Trefoldigheds Tondaq,

af

'srederik Neiledikt <1!tlisser,

^c.N' PI«1 ser Hcrsolge kg Cccddcr Mrnigheder i Sjcrl- lcinds Stift.

Tn'kt i ? IcnsenS Bogtrykkeri i Lkir?

(5)
(6)

Vorherre >sns Christns raler i dette Evangelium ril Ni- kodemns om Gjenfodelsen af Pand og Aand. og ban jiger udtrykkelig. at „ingen nden den. som er fodt paany af Vand og Aand. kan see Gnds Rige". Da Nikode- mns ikke kjender noget til denne Fodsel. bebreider Herren hain bans Uvidenhed, og dette saameget mere som han var en Lcrrer i Isvacl; thi vel havde den gamle Paqr ingen Gjenfodelse. eftersom „den knn var en Skygge af de tilkommende Goder og ikke Tingenes Billede selv"

l(5br. 10); men ofte var det bleven dem forndforkvndt.

ar „engang vilde Herren omskarre deres Hjerte til at tlik.'Herren deres Gnd af deres ganske Hjerre og Sj<rl".

Moj. ^0) „engang vilde han lcrgge sin Lov i deres Indre og ssrive den paa deres Hjerte, give dem en ny Aand i deres Indre, borttage Steen-Hjertet af deres Njod og give dem et Hjerte af Kjod og sramke reent Vand paa dem. saa de blive rene" ((5;. 36). Dette bnrde Nikodemns kave vidst, saa ban i Vorberres Iesn Ejerning havde knnnet see i7pfvldelscn af disse S paa-

(7)

domme. Og. mine Venner! idet Vorherre anviser os denne Vei til Guds Rige, mener han altsaa, at hverken kan vor udvortes Retfærdighed bMpe os, ikke heller kan vore udvortes Gjerninger eller vore Taarer eller vor Anger eller vore Suk eller vore gode Forscetter fore os til Guds Rige, men ene og alene Gjenfodelsen af Vand og Aand, og tiklige vil ban dermed sige os, at vi knn blive gjenfodte ved Vorberres Jesu Christi Daad.

kuu den „er Gjenfodelfes Badet, hvor vi fornyes ved den Helligaand, som ndoses rigeligt over os." (Tit. 3.) Og vi, der staa i den ny Pagt, vi, der do i den hellige almindelige Kirke, bvis Indgang har til Overskrift-, „enhver som tror og bliver dobt skal blive jalig", vi veed, bvor- ledes den forjættede Bestccnkelse af reent Vand er opfyldt ved Daaben, hvor vi bleve „aftvcrttede, belliggjorte, retfærdiggjorte ved den Herres Iesn Navn og ved vor Guds Aand" (I Kor. 6), vi veed, hvorledes Herren bar opfyldt sit Loste om at skrive sin Lov i vort Indre der­

ved, at han ved Daaben indplanter Ordet, det Troens Ord, i vort Hjerte, som er mcegtigt ti! at gjort vore Ej^le salige (Iak. I). Vebreidede Herren da Ni- todemus, at han ikke vidste Besked derom, >aa vil ban jo meget mere bebreide den ny Pagts Tjenere det, bvis de undlade at leve i og tale nd af deres Daabs-Liv, tbi den, som ikke kjender Daabens Naadegave, kjender ikke Vorherre, kjender ikke Christendommen, kuu „den er Vyset paa Guldstagen, der gjor Natten klar som Dagen".

(8)

57 g naar jeg nu tolker paa, ar det er sidste Gang, jeg tråder ftein i eders Lovsamling, saa tykkes det mig,

!om 2^orberre, min ^verhyrde, vilde fporge mig idag:

har dn soin Lcrrer i det ny Israel vidst dette og vidnet derom for dem, der har vcrret dig betroet? 57 g dertil maa jeg da svare: rigtignok har jeg vandret blandt eder i stor Tkrobelighed, rigtignok veed jeg, saa godt som nogen, hvor fnld af Vrost og Mangler min Gjerning blandt eder har vcrret, hvor lidet nidkjcrr jeg har vcrret, lwor lnnken jeg har vcrret til at vaage over og bede for Hjorden, og jeg foler det allermest idag, da jeg skal uge eder farvel, lwor gjerne jeg dog havde villet, at meget havde vcrret anderledes gjort, hvorfor jeg heller ikke kan andet end kaste mig ned for Vorherres Jesu

^'hristi Tr^ne, omfavne hans ssncr og bede: forlad for­

lad mig i Naade al min Lnnkenhed i at vogte dine dyre- kjobte 5jcrle, som dn har betroet mig. al min Mangel paa 5elvsorncrgtelse og ^poffrelse, al min Troloshed og

^igegvldighed; men jeg veed da ogsaa, at er der noget, jeg altid har fremhcrvet for eder er dct Gjenfodel-

!en, og jeg vidner det for sidste Gang i denne Time for Gammel og Ung, at knn ved Gjenfodelsen kan vi

>ee Gnds Rige. — 5aa inderlig gjerne onskede jeg at kunne vcrre bleven hos eder, ikke blot fordi dette Sted er mit Barndoms Hjem. her er jeg fodt og opvorer, her er den Hirke, hvor Herren tog mig i Favn og skrev sit Navn i mit Hjerte, hvor jeg aflagde Bekjendelsen

(9)

for de mange Vidner, men ogsaa fordi jeg her bar ved Hellig-Aaudens Naade vnndet en Menighed for Vorberre Jesus Christns, der er mig saa kjcrr, som, saa tykkes det mig nn, aldrig nogen anden kan blive det. Ja kjcrr er du lille Menighed mig, thi dn er „mit Anbefalings drev" (2 Kor. 3), du er ung givet af Vorherre som et Pant paa, at Hellig-Aanden kjendte sig ved mit Vidnes- bvrd. I huske det vistnok ligesaa godt som jeg, at i Begyndelsen gik jeg iblandt eder som i en aandelig Vin­

tertid: jeg frembar Vidnesbyrdet, I horte det. men vi kom ikke hinanden ncer, det lod for eder som en fremmed Rost, en haard Tale, om hvilken I sagde: bvem kan gjore derefter? Dengang maatte jeg kermpe med Vorberre en Jakobs Kamp, Ordet var jo hans. Gjerningen var jo hans, hvorfor viste der sig da ingen Frugt? jeg vidste, at jeg ikke blot stod iblandt eder med Kongens Kalds- Brev i Haanden, men med Vorherres Jesu ^hristi Kalds- Brev i mit Hjerte, jeg vidste, at han havde sagt tit mig: trcrd frem for dit eget Folk og vidn for det; hvor­

for vandt Ordet da ingen Indgang? vidnede jeg uden Hellig-Aanden? talte jeg med menneskelig Visdoms over­

talende Ord uden Aands-Krafts Bevisning? var jeg den Fremmede som Faarene ikke folge. men fly for, fordi de ikke kjende hans Rost? hvor bad jeg da til Vorherre om, at det maatte vise sig, at Livets Aand var med mig. o, at dog blot et Menneske maatte mcrrke Aandens Rost gjennem min Tale. Og den kjcere Gud horte mig.

(10)

7

fuld af Taknemmelighed mod bam staar jeg derfor her idag, fordi ban gav mig en Menighed gjennem megen Kamp og Strid til Pant paa, at mit Ord ikke var mit eget. men bans, der udsendte mig. Hvor jublede da mit Hjerte, da det blev aandelig Foraar iblandt os, da jeg kunde sige: „Vinteren er forbi, Regnen har hert op og er dreven over. Blomster sees paa Jorden, Sang- Tiden er kommen. Turtelduens Rost hores i vort Laud"

(Hoif. 2), og derfor er du bleven mig saa kjccr, du lille Menighed. Ikke som om Christus ikke var bleven prcrdiket her forben som Vejen, Sandheden og Livet, ikke lom om Bekjendelsen ikke havde lndt her forhen, det vcrre langt fra mig at sige dette, men I veed selv, hvor ringe

»vrimodigbed, der var iblandt eder til at bekjende Troen, bvorledes b'kristendommen for de fleste blandt eder var en Pligt ved Siden af de andre Pligter istedetfor Sur­

dejgen. der gjennemsnrer det bele Menneske, og derfor var ^roen ikke blevet eder til Fred og Gloede i den .^ellig-Aand. Jeg tror nu, at „I ere oplcn-te af Gud"

(^>ob. L), laa I kjende Vejen til Himmerige, kjende l^udnvgngbeds Hemmeligbeden, som er skjnltfor de vise og foritandige, men aabenbaret for de enfoldige og nmvn- dige (Mt. N); tbi IesnsCbristns er vor „Gaade-Raa- der" si Mo?. 41), der ved sin Aand siger os „bvad intet Oje bar leet og intet Ore bar bort og ikke er opkom­

met i noget Menneskes Hjerte, men bvad Gud bar be­

redt dem, som ham elske" (I Kor. 2). Han borttager

(11)

Pagtens Ark, saa vi see, hvad de 3 Ting, der laa i denne Kiste, nemlig Lovens Tavle, Arons blomstrende Stav og Krukken med Manna sigte ben til, nemlig til den nye Pagts store Naade-Midler: Daaben, Bonnen og Nadveren. Derom minder jeg eder nn for sidste Gang. Det Baand, som er knyttet mellem dig, dn kjcrre Menighed og mig, kan ikke som andre Baand rives itn, naar vi slntte os sammen om disse Naade-Midler, saavist som den kristelige Kjcrrligbed aldrig affalder.

Skal vi end aldrig sees mere ber, i Guds Rige her- oventil samles vi igjen. Derfor har jeg altid vist eder ben til Daaben og til den Tro. der er uadskillelig knytter til den, som det eneste Middel, bvorved vi kan faa Guds Rige. Herren spurgte os ved Daaben: forsager du Djcrvelen? og alle bans Gjerninger? og alt bans sen? tror du paa Gud fader almægtigste. Himlens og Jordens Skaber? tror du paa Jesus Cbristns, Guds enbaarne Son, vor Herre, som er undfanget af den Hellig-Aand, fodt af Jomfru Marie, pint under Pontins Pilatus, korsfæstet, dod og begraveu, nedfaren til Hel- vede, paa tredie Dag opstanden fra de Dode, opfaren til Himmels, siddende ved Gud Faders almcegtiges bojre -haaud, derfra han skal igjenkomme at domme levende og dode? tror dn paa den Hellig-Aand, den bellige almindelige Kirke, de Helliges Samsund, Svndernes for­

ladelse, Kjodets Opstandelse og det evige Liv? og da

(12)

0

vort fjerte ,'varede ja dertil, fik vi ved Daaben Deel i l^nds-Niget med dets Retfcrrdigbed, ^red og Gl^de,

„tbi naar du med Mnnden som Saligbeds Grnnden bekjender vor bellige Tro og bar den i Hjerte, da Lcrng- 'elens smerte dig leder til Himmelens Ro". Derfor beder jeg dig, dn kj^re, dyrekjobte Menigbed! i bvis Hjerte Pagten er indskreven af Hellig-Aanden, og foin ved Daaben er renfet af Iesn Blod. om det samme som Apostelen Povl bad Timotbens: „strid Troens gode

^trid, grib det evige Liv, til bvilket du og er kaldet, og bar aflagt den gode Bekjendelse for mange Vidner"

li Tim. <>). „Lader os bolde fast ved Haabets urokke­

lige Bekjendelse, tbi ban er trofast, som gav ,>orja?ttel- jen" s(>br. I<>) og „naar Troen med Barme om ^rdet Ilaar Arme. Borberre vi tage i ^avn". (3om ban. den fredens (^nd, ndtalte nt: ,"red vcrre med dm! over os i vor Daab, laaledes veed vi, at denne ,^red, som overgaar al forstand, bliver bos os. naar 57rdct er i vort Hjerte og i vor Mind, saa vi jnblende kan sigei bvad kan dig da ikade. min ^jcrl. med (^nds „med?

'Hnds kngle er glade, for evig derved." —^g jeg maa sige et lilrd til eder. som bar fornnmmet Ordets Magt over Hjertet, men dog ikke taget ved det, mange ai eder bar dog nn og da folt eder grebne, bvad enten ^rder lod ber eller i Husene, mange bar folt Hjertet blive bevæget, mange bar stddet med Taarer i linene, naar 5rdet lod, og eder vil jeg sporge: hvad gjorde I saa?

(13)

gik det eder som Modemus, der borte Herren forkynde Vejen til Guds Nige, men som maafle slog det hen igjen, viste den dode Christns Nre istedetfor den levende (Joh. 19, 39)? Der er dem iblandt eder, paa hvem jeg saa, at noget begyndte at rore sig i eders Hjerter, Aanden havde begyndt som Gisning derinde og jeg glcedede mig, da jeg maerkede det. Oste bad jeg for eder, at det maatte blive Alvor, at eders Sjcrles Salighed nu maatte blive eder det vig­

tigste af alt, at I nu ikke maatte ophore med at soge efter det, der tjener til eders Fred trods alle de Forhin­

dringer, som Mennesker knnne lcegge ivejen for eder, o Venner! for sidste Gang sporger jeg eder med grcrdende Taarer: var Ordet forgjcrves var min Bon forgjcrves?

o har i nogen Kjcrrlighed til bam, der lod sig pine for vore Sjcele, til ham, der saa gjerne vil savne de mange fortabte Born og lyse sin Fred over dem igjen. har I nogen Lcrngsel efter Hjerte-Glcrde, har I nogen Bedro- velse over Tomhed og Intethed i Sjcelen og Lcengsel efter at fyldes med noget bimmelsk, noget af det som Jesus havde i dets bele Fylde, luk da Hjertet op sor Troen, som I aabnede det ved eders Daab. Jeg ven­

der mig til eder, mine kjcere konfirmander, af hvis Mnnd jeg tog det hellige Lofte. Der er dem iblandt eder, om bvem jeg siger, som Apostelen skriver: „jeg takker min Gud, saa ofte jeg tcenker paa eder, idet jeg altid i hver min Bon beder for eder alle med Glcede for eders Deelagtighed i Evangeliet fra den forste Dag indtil nu"

(14)

1 1

(Pbil. 1); men der er ogsaa dem blandt eder, som jeg beder for med Sorg. thi Doden har udspyet sin For­

gift over eders Hjerter. „Ville I da, som begyndte i Aanden, nu fuldende i Kjodet"? (Gal. 3) eller bar Ver­

den bedaaret eder med den Tale, at naar I bleve Christne, maatte I give Afkald paa Ungdommens Glcrde, saa skulle I vcrre gammelkloge og hcrnge med Hovedet? saa- ledes horte I dog ikke af mig! Vore bedenske Forscrdre kunde fortcrlle om en Gudinde, der havde M'ler, som kunde bevare Menneskets Ungdom til evig Tid, ja den Frugt er ogsaa paa Jorden; men den bcrnger ikke der, hvor Slangen viste (5va ben til, men det er Jesus, som selv lagde: „jeg er det levende Brod, som kom ned af Himlen, om nogen crder af dette Brod, han skal leve til evig Tid, og det Brod, som jeg vil give, er mit Kjod, hvilket jeg vil give for Verdens Liv" (Joh. 6), ban og ban alene gjor os til Christne evig unge. For sidste Gang vender jeg mig til eder: lad Herrens Aand oplive eder, saa I ved bam lcrre at kjende det evige Liv ikke lom noget, vi forst skal faa hisset, men som noget, der ber gives os, der skal drive os fremad og fylde os med Glcrde og Fred. Jeg tcrnker paa de mange ægtefolk, jeg har lagt mine Hcrnder paa deroppe ved Herrens Alter og bedet for. ak, der er dem iblandt dem. som mange Gange onske, at de aldrig vare blevne forenede, mon de nu ikke fole, hvad jeg ofte sagde dem, at buus lig Glcrde boer kun bos os som en Cvigbedo Blomst,

(15)

naar Wgtefolk har den levende Jesus Cbristns i deres Huns, kun han kan rigtig sammensmelte Hjerterne til eet, knn han kan sammeufoie med et evigt Baand.

Jeg tcrnker paa de mange Born, jeg bar dobt og ind­

viet til Stridsmcend under Vorherres Iesn Cbristi Fane, til eder, I Forcrldre! ere de overgivne, at I ved den Hellig-Aands Kraft skulle bevare Naadegaven i deres Hjerne. Tcrnk paa, naar I sidde ved deres Leie og de sove, at deres Engel svnger sor dem „saa dromme de sodt om Betlehem, og er det end forblommet, de dromme dog sandt om Barnets Hjem. som laae i Krvbberummet, de dronnne, de lege Iunl med dem, hvis Sang de bar fornummet", og uaar da de Smaa vaagne, bvoroste see de da ikke det Betlebem for deres Dine, bvor Herodes's Soldater gik onlkring og ihjelslog Bornene, „tbi qvcrles i Barnemnnd Gnds Ord, da tages Gnds Son af Dage, men de, som gaa i Herodes Spor, dem moder da og hans Plage"; o tcrnk dog, kjcere Forcrldre! at det nytter knn lidet, at I give Bornene Bogen i Haanden, naar eders Lw ikke viser, at Iesns bar eders Hjerte, men lad eders Sang smelte sammen med Englenes, der Jule­

nat jublede om Jesus, vor Helt og vor Herre, saa st'al eders Born med eder vore i Naade og Visdom for Gnd og Menneskene, lad eders Tale bores om Iejns, der er givet os fra Gnd „som Visdom, Netscrrdigbed, -velliggjorelse og Forlosning" (1 Kor. 1), saa bliver (Kristendommen ikke for Bornene en fremmed Ting, som

(16)

1 3

man blot skal bore om i Skole og Kirke; men den bliver en Blomst i Hjemmet, bvis himmelske Duft lader alle fornemme, at derinde er Herrens Fred, der bliver en Sangfngl i deres Hjerte, der nvnner ved Dag og Nat om al denGl^de, som os er givet. omdetHaab, bvor- til vi ere gjenfodte formedelst Iesn Cbristi Opstandelse sra de T>de, og om „fribedens Lov", Troen i vort Hjerte, som den gamle Pagts ^!ov forjættede om,

Og Arons gronnende Stav, der stod Knopper, bar Blomster og modne Mandler. Jeg ta'nker, at da de

^'bristne ere et aandeligt Prerstedomme, et Kongerige af Prcrster (l Pet. 2), er Staven et forbillede paa de (>bristnes Bon, vort velsignede „fadervor", som Herren gav os i vor Daab. Som Aron lagde denne visne

>^tav i Helligdommen; men om Morgenen var den fuld af Blomster, laaledes gaar det ogsaa mangen Gang med vor Bon. vissen og dod kommer den fra vore Lcr- ber, koldt er fjertet, klanglvie ere Ordene, ofte fornemme vi det. som om vi talte til en Mnnr og ikke til en kjanlig gaders Hjerte; men dog stal denne Bon bcrre frngt, tbi idet Borberre Jesus blbristus bar givet os

^ov til at bruge denne Bon, meente ban at vi skulle blive bonborte. fordi vi bede (Mt. l8, naar vi i hjertets barnlige Tro frembcrre Bonnen. Gudskelov ar ^eNlS lever til at bede for os o^ som Hovedet for Nn Menighed. Ja ofte meente vi. i vor Vantro, ar vor Bon varforgjcrveS; thi ofte knnde vi ikke fornemme

(17)

at Dum kom tilbage med Oliebladet, oste kunde vi ikke mcrrke, at Herren sagde Amen til vor Bon; men engang i Himmerig vil vor Engel nok sige os, hvor tidt den visne og kolde Bon bar Blomst og Frugt, at ogsaa vor Bon gavnede Guds Riges Fremme, at en og anden Sjcrl ogsaa er bleven draget til Guds Rige ved den.

„Stol derfor paa dit Fadervor, lad dig derfor ej for­

lokke, Himmel og Jord engang forgaar, aldrig dog Fa­

dervor rokkes; det er Guds Ord i Barnemund, Klippe og Skjold i Farens Stund, Pant paa Guds-Faderligheden!"

Og Krukken med Manna, den skulde minde Israels Folk om, hvorledes de i Orkenen vare blevne bespiste af Herren selv paa overordentlig Maade, var et For­

billede paa den himmelske Fode, hvormed Christne mcrt- tes, naar de soge op til Nadver-Maaltidet for at befcrstes i Udvcelgelsen og forvisses om Syndernes Forladelse, som Jesus siger: „hvo som crder mit Kjod og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg stal opreise ham paa den yderste Dag. Thi mit Kjod er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke. Hvo som crder mit Kjod og drikker mit Blod. han bliver i mig, og jeg i ham, ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, ligesaa skal og den, som mig crder, leve ved mig" (Joh. 6). Og skal vi end skilles ad med Legemet fra hinanden, som jeg, hvergang jeg bekjender med Tro. vil vcrre hos eder, med hvem jeg saa oste folte mig eet i Bekjendelsen, og hvergang jeg beder mit

(18)

1 5

fadervor vil bede sammen med eder, min kjcrre Me­

nighed, jaaledes veed vi jo, at Nadveren knytter os mere og inere gammen, alt som vi opvoxe i Troen til vort Hoved, alt som vi blive mere og mere hjemme i de Helliges Fcrllesstab, i det Samfund, hvor alle ere eet i Kær­

lighed med hverandre, om end Tiden og Rummet adstiller dem. O saa velsigne Gnd os, at Nadver-Glæden al­

drig maa tages fra os; men at den maa blive os alti?

i rigere og rigere Maal tildeel, saa vi kan fornemme, at storre Glcrde er der ikke paa Jorden end at code Herrens Legeme og drikke hans Blod til Svudernes Forladelse og det evige Liv. Hold saa fast ved dette, saa bar I den Aand hos eder, der kan bevare eder ustraffelige til forbenes Jesu Christi Dag, og jeg befaler eder da l^ud og hans Naades Ord, som er mcrgtig til at op­

bygge eder og give eder Arv blandt de Helligede (Apg.

— Modtag saa tilsidst min Tak for de ncrsten 6 lvkkelige Aar jeg var eders Prcest. saa ofte har I stvrket og trostet mig, baade naar I kom til mig og jeg til eder, og naar vi modtes her i Kirken, tak for eders Bon for mig, tak for eders hjertelige Sang. Tak for alt bvad I gjorde, for at jeg knnde have vedbleven at vcrre eders Prcest, Guds Villie maa dog vcrre den bedste, -^ak fra hele mit Huus for al den Kjcrrlighed I bar vist det; naar jeg kommer derover, hvor Herren nu vil, al jeg ssal forkynde Ordet, saa vil jeg sege eders An­

sigter i Kirken og savne dem, naar de ikke komme til

(19)

mig, meti saa vil ogsaa mangen Bon opstige fra mit Hjerte for eder. at Guds Fred aldrig maa for­

lade en eneste Sjcel blandt eder, som har fundet den.

Men forst og sidst takker jeg dig, dn Godbeds Gnd, Vorherres Jesu Christi Fader! for alt det, du gav mig ber, ja naar jeg tamker paa 'det meget, on- skede jeg at jeg havde tvende Tunger for ret at kunne lovprise og takke dig, men du vil tage mod Takken, som den kommer fra et varmt Hjerte, tak for bver Eja'l jeg glædede mig over her, tak for Ordet, du gav mig at forkynde, tak for hver velsignet Daab, jeg kunde udfore her, tak for hver velsignet Nadvere jeg uddeelte, tak for bvergang min Sjcrl rigtig blev loftet op ved Menigbedens Bon til dig, og tak, fordi jeg idag har Forvisningen om, at du baade bliver til­

bage bos dem, der bekjende dit Navn, og at du ogsaa vil drage med mig, hvorhen jeg skal gaae. Ja Herre!

vcrr med denne lille velsignede Menighed, lad Epiren vore i dens Hjerte til at bcrre himmelsk Frngt, lad Do- den aldrig faa Magt over dem, lad Troen altid vcrre dem det Skjold, med hvilke de kan slukke alle den On­

des Brand-Pile, lad Bonnen altid for dem va're Noglen til dit Fader-Hjerte, lad Nadver-Bordet for dem vcere el Paradiis paa Jorden, bvor de styrkes og oplives til al vandre fremad. O Herre, svar nn Amen til denne Bon, som er bedt i Jesu Navu.

Amen i Jesu Navn, Amen!

(20)
(21)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the