Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hjeronymus.; af Hjeronymus.

Titel | Title: En Contravisite hos Clara Raphael

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Otto Schwartz, 1851 Fysiske størrelse | Physical extent: 34 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

- HT

i

130021584097

!>

-L.

> r i

i,' . .

V' '

t ^

>'/

!/ " >

^ >7v ' ^

:cl?

7: 't,'s-'»- ^">

. V -'M .:'' ^

M -5

!IWR'

,v

. ^ - V ' ^.7 ^

" l ^ E> . , v ;

' , ^ ^

^ -

,!.- .' .>/!-.' » i!

K.!„..> >.' i

. n t !

v/

>.i.

-

'E.

1 ^{, ^}

En Contravisite

bos

C l a r a Naphael.

Hjeronymus.

L^obenhavn.

x

X N

t z

1851

^. '7 < ., 7--X

^ M K ^ < 7 7 7 7 ^ 7 -7 ^

M - - 7 7 7 ^

> ^ A ! ? M - - ' V

. . - ' " U K K U W

^H77 7 H .7 U W 7 ^ ^ ^{' -.7}

L M M "

L- -

" - - , >.'z. ' , '

^ 777'L7> 7- 7 7 M . - 7 , 7 ^ E '

-7 ' .xr>-

: - ' ^ ' V ' - - ^ 7

' v ' - ' >

' i - ' > r> „ ^ v

/ , '^ .

<-

^ M7

7 ^ , ^ ^ 7 ? ' . ! / ./, . ^ ' 7 ' ' ' 7 . >

' , ' ' !

7

<

7-7 - . '-.

7 ,

^ 7 7 7 /7 ^ 7 77 -7-7 7 V-

< . ' '7^ - 7 7 7 7 ' ^

7 -

<7^ »-

./7->' - K / ^ ^ "

/ - -,- ' , ' . >, .-i'- .

-7.^ ' - j i ' ^ ' ^ I I . . - - :

» '7 7 ,

' ^ ^ ^ -' v -

.7

. ., ^ -' ' ^ ' 7. .

. ' ^ 7 - 7 - : . - . ^ -

^ . . ^ 7 7 7 7 ' - - > . 7 ^ 7 - E

^ ^ ' ' ^ ' 7 - : '

^ ^ i-'- '

' ' V .

1

7 '

V.'

i -

?- ^ 7 ' >>

° V- '

i'-'.

M.- ' . -

..."- <

' 7 7 '

7*''

^.,7

777M W <-

^ 7 ' 7 . W y

^ 7 ^ ' ' 7 ^

. <' ''7 v''-

^ 7 ^ 7

,.-"''-i''

^ ' - '>

-,^». - i : 7 V

V .-<i ^ 7 - 7 "V E ,

- 7 7 - ^ . - ^ 7 ^ ^ ^ - i .'-.>< 7 - 7 ,, >-:

> E- l .<.- ^ 7 - . 7 ' - ' ^ '

' ^ 7 7 7> ^ ' 7 , ^ . '

-^^-' 7 ' > - ,'.. 'H^

' ' ' - ^ - ' * . « - - <

:7^77^7 / ^.

7 . ' . '

L -

<7- - -

. 77 7 ^ . ? 7 V .

' ^ / ->

7 ' ' ' 7 7 . -»'

' . ^

7 -

? ^ ' ,

7 E 7 v

77-7^7-

' " 7 - , - . '

7 7

' t

7 7 ^{.-> ^:}

!./ V .' . . : ^ - - > ^ . j . c ' 7 ' '

- K - - ^ ' -

. - E E ' ^ 7 . - .. -

, .'7 -'/ ,'

7 - ? 7 ^7

- 7 ' v

°.^ 7 ,.«7 ' ^7

't

. > '

» ^ 7 ^

" ^ 7

- L'

- " ! '^ V

>' I

^ -

E 7 - '

? .7.',

77- ^ ^ . - - ' -

v '

' 7 ,

^ >

. -

7- "7'

- ^ 7 . 7

> 7 ^ 7 7 . . .

^ .. -. . - r ^

' ' - 7

> ^ K ^ 7- ' ' ^ . > . 7 -

7 ^ " ' - r . . . . ^ / ' - 7 '

> - ' ' ^ 7 ^ 7 ^ ' 7

^ - 7< '' v >

E'7 >

7 7 ' '-

> 7

- ^ 7 V

"-- 7 , '/ »7-!,. ^ 7 7 ^ ^ 7 7 - . ,< - 77 <

7 <;

4 7 H ^ L . 7 ^ ' ' 7 d N

V 7-:, . ^ '->>

.7 .,> ^

7

. ' M

. ..^.

r ' . > '?

^ - 7

. MW^

En Contravisite

>

hos

Clara Naphael.

i

'

Af

.»

Hjeronymus.

l

Forlagt af Boghandler Ot t o Schwartz.

T ry k t hos K g l. Hofbogtrykker B l a n c o L u n o,

1851.

s

-V

, ..»

L

i

/

M ^ in e D a m e r! — tilla d m ig at tilta le Eder strå­

ledes; th i det er jo t i l D am erne, Talen egentlig er henvendt, ikke t i l O vinden. D e r er mange S la g s Q v in d e r; der er den simple, haardfore O v in d e , der arbeider fo r B ro d e t, hende, der er sat ved M andens S id e , fo r at dele hans Ansigts S v e d , hende, som Armoden eller Arbeidet alt har emanciperet; der er den jevne O vinde a f den lavere Middelstand, der har strået en meer end tarvelig U nde rviisnin g , som lever for Livets A lt opslugende Prosa, som maaskee engang tilfceldigsviis har h o rt C lara Raphael og Em ancipation ncevne, men uden at forbinde anden Tanke dermed, end at hvis Emancipationen bestaaer i at faae en offentlig Understottelse eller saadant Noget, saa var den ganske brugbar — der er — men alle disse ere ikke Dam er. T il Damerne — ja , jeg tager ikke her O rdet i sin finere Betydning, og taler ikke om den i Aand og Vcesen udviklede O v in d e , hvem sand D a n -

nelfe, fine Sceder og n a tu rlig Vcrrdighed har paatrykt f it cedle Prceg — jeg taler her om den egentlige Dameclasse; — t i l Damerne altsaa henhore nu forsi og fornemmelig Gouvernanterne; derncrst alle de unge P ig e r, der see sig om efter et P a r ti, og im id le rtid forkorte sig Tiden med at sysle med „ I d e e n " ; th i det er godt - at have Noget at tale om i Selskaber;

derncest de gifte D am er, der holde Am m er og B arne­

piger t i l deres B s rn , om hvis Tilvccrelfe de vel have et ubestemt Begreb, men som dog ikke ligger dem synderlig paa H jertet, og sluttelig de ugifte D am er, der leve uden at arbeide, og som frem for A lt kun leve, fo r paa en anstamdig M aade at dråbe Tiden, — disse ere det som ndgjsre det egentlige C lara Raphaelske P nblicum , der med Begjcerlighed modtager Scedekornet, og proberer paa forskjellige M aader at frugtbargjsre det. M ed de Andre har det ingen Fare, — Livets Virkelighed banker paa D o re n , og holder Forstanden vaagen; men t i l E der, mine D a m e r! er det at jeg henvender m ig. Eders Prccstinde har nylig holdt en opbyggelig Tale for E der; jeg v il n il ndlcegge Eder Texten.

Jeg bekjender med Undseelse, at jeg ingen Dame e r ; jeg er strax nodt t i l at misrecommendere m ig med

den aabenhjertige E rklcrrin g , at jeg henhorer t i l den nlyksalige Afdeling af Menneskeslægten, der fra Tidernes Begyndelse bestemtes t i l at vcere Verdens Tyranner, hvoraf dog allerede den Forske ikke knnde modstaae LEblet, Fristerinden rakte ham. Jeg veed nok, mine elskværdige V e n in d e r! at I endogsaa misunde os arme Djcevle den fattige Glcrde at vcere if s r t Frakke osv., og at der ivrig e n disputeres i Eders Forsam linger

om, hvorvidt I lcengere skulle taale denne Arrogance, - og jeg finder, at I have megen Ret. Jeg beder

Eder dog bsnligen, ikke at tvinge os Mcend t i l som en Hjemsogelse derfor at ifore os S k jo rte r, ister ikke saalcenge der er Udsigt t i l K r ig ; hvor vilde Tydsten ikke lee, naar han saae den danske Hcer rykke i Feldten som Amazoner! Jeg er altsaa en M a n d — nu er det sagt, og jeg venter m ig ikke den bedste Modtagelse efter at dette fatale O rd er u d ta lt; men tilla d e r m ig dog at forklare, hvad der bevceger m ig t i l at tale endnu eet O rd i en S a g , som alle andre Mcend have overgivet t i l sin Skjcrbne med de ugalante O r d :

„Ouel bruit P O U I - U N 6 omelMte!"

F o r det Forste har jeg en a fg jo rt S m a g fo r at tale med D a m e r; det morer m ig at see, med hvilken elstvcerdig Forekommenhed de, tiltro d s fo r deres strenge

M en in g om os Usurpatorer, behandle os, hvor smig­

rede de fole sig ved vor Opmærksomhed, hvor gjerne de soge at overbevise os om deres Dybsindighed, deres klare Opfattelse a f A lt, og om at de have alle de O va lite te r, v i M am d kalde vore Ejendommeligheder, og som v i kun lidet vurdere hos O vinden. O g ere v i nu saa artige at give S tikordet, hvilken S tr s m a f elskværdigt P ja t og opkogte Reminiscentser af u fo r- staaede, halvphilosophiske Boger. D e r priser jeg r ig ­ tignok S o ren Kierkegaard og P o u l M o lle r ; — denne er letfattelig, man kan nemt forfærdige sig en k o -te - monnrue a f hans philosophiske S a ffia n , og bccre om i Lommen, og S oren Kierkegaard er uvurdeerlig for de emanciperede D a m e r; betcenk hvilken K ra ft og Salvelse i Udtryk som „ In te ts M u lig h e d " — „A lts M u lig h e d " — „de Negative staae ligesaavel i In te ts Tjeneste" — „Eenhed i Id e e n " osv. H vor seer det ikke dybsindigt u d ! I sige vel: „ V i begribe jo rigtignok ikke M eningen, o, men hvor det dog lyder godt! H vor man maa tamke dybt, for at kunne sige saadanne O rd !"

>— Ak, mine V eninder! det er ikke altid Aandens O verflodighed, at M unden lober over af. M en see nu saadan en Heltinde i den qvindelige Friheds S a g staae der begejstret, rod, fy r ig , og declamere — det

morer m ig ; de qvindelige D o n Q uixoter ere ligesaa morsomme som de mandlige. F o r det Andet er der M ange ib la nd t Eder, som have en god V illie t i l at ville gribe det Rette og F o rn u ftig e ; men Eders — Dam ens — Opdragelse er forsomt. Jstedetfor at bibringe Eder t i fornuftige Tanker, har man givet Eder en halv Snees unyttige Talenter. I kunne ikke hjcrlpe Eder selv, tilla d m ig at vane Eders Ridder, tilla d m ig at belyse Eder C lara Raphaels Id e e r med den sunde Menneskeforstands klare L y s , og have den Fortjeneste, at I t i l Afsked give urig en venlig Tak­

sigelse.

V i ville forst betragte C lara som M e n n e s k e .—

A t jeg bruger Navnet C lara Raphael, uagtet F o rfa t­

terinden selv har forkastet det, og onsker at fremstille sig i egen Person, har sin G rund d eri, at jeg efter m it K jons S kik iagttager en sommelig Artighed mod O v in d e n , og derfor har Noget imod at anfalde en Dame paa en personlig Maade. Jeg veed nok, at Clara snarere kalder dette en Uhsflighed end en H o f­

lighed, at hun ei maa behandles paa samme Maade som en M a n d ; men jeg er ei af hendes M ening.

Jeg har saaledes heller aldrig fundet, at det er smukt eller rig tig t, naar en M a n d Prygler sin Kone, uagtet

det jo unagtelig er at vise hende samme Ligefremhed, som om hnn horte t i l det stanke K jo n , og maaskee endogsaa er et B e v iis pga godt Kammeratskab. Jeg er derfor saa f r i at oplsfte og fasthefte den Maske, F orfatterinden har ladet falde, og benytter m ig nu af Maskefriheden fo r at sige m in M ening.

I de gode gamle D a g e , da Verden var en heel Deel anderledes end n u , saae man a ltid paa S krive - lånernes F orskrifter, isan paa dem med store latinske Bogstaver, majeftatisk frem tråde den S a tn in g : „B e ­ skedenhed er en P n g lin g s skjsnneste D y d ." — Jeg seer i Aanden C lara Raphael slaae K rv lle r paa Nasen, og udbryde: „ E r det paa mig, at denne S a tn in g skal anvendes? Beskedenhed er forlangst af M oden." Ak ja ! derfor hore v i nu saamegen daarlig Tale; Skole­

drengen troer sig-en Hegel, nei. G ud bevares, han rescenserer Hegel, og den lille Pige i Skolen klager over, at hun aldrig har Leilighed at anvende sin Fardighed i det franske S p ro g ; en D re n g , der knap har S k ja g paa Hagen, fo rta lle r os de Feil, der bleve begaaede ved Fredericia og Jdsted, og en ung Pige, der 'n y lig , har traadt sine Bvrneskoe, rescenserer Christendommen. I „ C l a r a R a p h a e l " saae v i den unge Pige, der havde opsnappet en Halv Lårdom hist

og en anden forvansket Kundskab h e r , og bragte sit Hittegods tilto rv s , i det Haab, at A lle , der saae det, skulde henrykkes over det. D e t var som i D o n R a- nudo, hvor D o nn a O lym p ia foran g lim re r som E s - curial, og bagpaa — ak! der va r M a n g e , der blot saae den b rillante Forside, og Lapperne vare saa godt 'sammenmagede, at man ikke kunde see fra hvormange Verdens S id e r de vare hentede. O m der ogsaa var H u lle r i Stadsen, saa var der bogstavelig ta lt sm urt <

Black paa dem, og de saaes kun i Ncrrheden. M e n man var ikke saa u b illig at ncegte, at Forfatterinden kunde blive t i l N oget; man bar over med Forfcenge- ligheden og Indbildskheden,, fo rd i man tilskrev den ungdommelige, fo r v id t drevne Selvfolelse den, og man tiltroede hende Forstand nok t i l at erkjende, at hun havde ta lt uden at sorstaae, og at der t i l at opkaste sig t i l R eform ator horer mere end netop T i l ­ liden t i l sig selv, nemlig In d s ig t og Kundskaber.

Hvad vilde C lara Raphael? Ikke mere eller mindre end forandre den hele Sam fundsorden. O g d e rtil skulde en ung Pige paa nogle og tyve A a r, uden betydelige Kundskaber, og uden anden Verdenserfaring end den, der samles i en snever Kreds i et snevert Fcedreland, vcere kaldet? D ette skulde „T o lv Breve fra

C lara Raphael" bevirke? D e t er sandt, at Jo m fru en fra O rleans ved Overtroens M a g t odelagde Fjenden;

men O vertroen grasserer ikke lcenger, og her fcegtes ikke med legemlige Svcerd. T il at bruge de aandelige Daaben horer meget mere end Begeistring. In g e n drage i S trid e n , fo r han har lå n t at bruge sit Vange.

— M e n i „ E t B e s o g " er Forfatterinden gaaet videre; her trcrder Umvdenheden og dens Sodskende­

barn Arrogancen ret tydeligen fo r Dagen. Dersom Em ancipationen bestaaer i , at den unge Pige stiller sig frem for P ublicnm , om trent som naar B ajads floder i Trompeten, og raaber: „H e i! her er en M a n d , der spiser B la a r, et Kunststykke, der ikke sees andetsteds i E u ro p a !" saa er C lara Raphael emanciperet fra al Beskedenhed. H vo rfo r opregner hun ikke ligesaa godt strar alle sine F o rtrin , ligesom Heltene i den trojanske K rig , fo r de slaaes, da hun dog „ved hele sin Aands­

retning staaer over P lu ra lite te n ? " — H un mener, at det nydes bedst p o rtio n sviis.

D e t var C lara Raphael som Menneske, nu ville v i betragte hendes Dcerk; det er temmelig vanskeligt;

th i der er ikke megen Orden deri.

„ D e t er ikke i m i n e T a n k e r m i g , d e n F r i e , d e r skal f r i g j o r e E d e r , m e n o s , d e r

t i l s a m m e n s k u lle t i l k j c e m p e os „ G u d s B s r n s h e r l i g e F r i h e d " " (P ag. 4). C lara er altsaa f r i ,

— hvad v il det egentlig sige; jeg soger sorgjeves at udfinde, h vo ri Friheden bestaaer, og jeg ncegter ikke, at det lsber ru n d t i m it Hoved, ved at betragte de mange forunderlige Ingredientser, h vo ra f denne „her­

lige F rih e d " skal bestaae. A llerforst i at medvirke t i l G uds Riges Udbredelse paa Jorden, siger C lara. E r det M eningen, at C lara v il have Tilladelse for D a ­ merne t il, ligesom i sin T id G ru n d tv ig , at prcedike uden M e g e n Kaldelse i en Kirke her i Hovedstaden?

E lle r skulle de maaskee hore t i l Mistress F ry s Selskab, og opsoge „G u d s B o rn " i Tugthuset? E lle r skulle de, naar de komme i Selskab med Andre, drofte deres Sjceles Hemmeligheder med hverandre, og dygtigen' lcese de U frie Texten? H vo r g avnligt og dannende det end kan vcere, at leve sit L iv i Andre, saa kan dog ved disse Andre aldrig forstaaes en storre S a m lin g af Mennesker, og jeg vilde meget frabede m ig , at A lle og Enhver trampede om i m in Aand, befamlede alle mine Folelser med plumpe F in g re , og saa siden t i l de Andre i „Aanden Sam virkende" berettede, hvilke Opdagelser de have g jo rt i m ig. M e n jeg seer med Forskrækkelse, at v i ikke tilh o re os selv; men at v i

12

O

tilhore hverandre, og maae ikke forholde Andre deres lovlige Eiendom (P ag. 2). E n forfærdelig Communist, denne C lara Naphael! H id til ansaae man de aandelige Skatte fo r Noget, Tyve og Rovere ikke kunde stjcele;

maaskee v i nu ogsaa kuude faae indrettet eengang aarlig en B a zar, hvor Folk udstillede deres indre Vccsen, smukt udpyntet med Blomster og Dannebrogs­

faner, medens H r. Sorensen gik fo rb i, og sagde be­

undrende: „ A a , hvilken net S ja ll dennehersens!" osv.

M e n det er ei blot t i l Lyst: „ V e r d e n t r c r n g e r t i l os A l l e — I n g e n m a a scrtte s i t L y s u n d e r en S k j c c p p e " (Pag. 7). D e t er det S am m e, om D u ellers skulde have noget V igtigere at varetage, end at snakke hen i V e ir og V in d om hvad D u ikke sorstaaer, eller om hvad der slet ingen N ytte er t i l ; disse P lig te r mod et H jem , en M a n d , mod B o rn, Forceldre eller Ssdskende ere a ltfo r ubetydelige mod den at stille Verden paa Hovedet. In g e n maa saette stt Lys under en Skjceppe; men D u skal dristigen tale om hvad der foregaaer i D ig ; Dvelsen kommer med Tiden. Jeg er jo rigtignok ikke ganske enig med C lara i , at

„ J o meer sig Aanden klarer.

J o mindre vistnok den paa Ordet sparer" (Pag. 8 );

th i saa maatte lccrde og geniale Mcend jo fo r lu tte r Snakken aldrig faae T id t i l at tccnke; men jeg holder mere af de skjonne O rd :

Leer at t i e , m in D en! som S s l v e t er Menneskets Tale, Taushed i rette T id ligner det pureste G u l d .

M en den T id er forbi, da man lcerte at tie ; v i see upaatvivlelig snart „ C u r s u s f o r u n g e D a m e r , d e r onske a t lcere a t t a l e v i d t l s f t i g e n o m d e r e s i n d r e M e n n e s k e ; da d e r er g r u n d e t H a a b o m h u r t i g F r e m g a n g , b e t a l e s I n t e t , n a a r R e s u l t a t e t ei er h e l d i g t . " O m man lcerer Noget at tale om , derpaa tcrnkes ikke; C lara veed meget godt, at det er unsdvendigt; man kan sige en stor Mcengde om In te t.

„ N a a r T a l e n er o m G o d t og O n d t , k a n j e g a l d r i g tccnke m i g n o g e n A d s k i l l e l s e m e l ­ l e m M i t og D i t . A l v e r d e n s S o r g er m i n

S o r g , d e n s S y n d m i n S y n d " (P ag. 6). Her finde v i nu udtrykt G runden t i l at C lara ikke kan finde sig tilrette med Christendommen; hun v il paa en fiin Maade give os at forstaae, at h u n egentlig er den rette Messias. Christus kan jo vcere meget god, det v il sige, som Bestyrer af et S la g s F o r-

beredelsesclasse fo r tilkommende Tilhængere af den C lara Raphaelske S e c t; „ t h i , " siger hun (P ag. 27)

„ h v a d m a n end k a n h a v e a t i n d v e n d e m o d C h r i s t e n d o m m e n s T e n d e n t s , k a n m a n d o g i kke A n d e t end b e u n d r e d e n s L c e r d o m m e , og b e t r a g t e d e n s I n d s t i f t e r som d e t I d e a l , h v o r e f t e r E n h v e r skal st rcebe a t u d d a n n e s ig ." - Christendommen er altsaa, det tilstaaer Clara, en beundringsværdig Lcere og et idealt Monster paa eengang, og dog kan man have at indvende mod dens Tendents? D e t er ogsaa een af disse dybsindige P t - tringer, som noiere undersogte, bringe Facitet „N o n ­ sens." Dersom Christendommen er at ligne ved „A m ager­

to rv " (P a g . 28), da ligner Claras Lcere visselig Vesterport Paa en T iv o lia fte n ; der er saadant et V irv a r, Trykken og Trccngen frem og tilbage i den, at der horer Koldblodighed til, iscer fo r de Smaae i Aanden, sm­

itte at komme tilskade. Jeg v il derfor bede de kjcrre Forcrldre, naar de lade deres B o rn vove sig Paa den T o u r, at passe vel paa dem, og ikke slippe dem los alene. D e r er een G ud, og Clara er hans P rophet;

„ h u n er i kke s a l i g , s a a l c r n g e eet M e n n e s k e er u s a l i g t ; h u n s t a a e r og f a l d e r me d M e n n e s k e ­ s l æ g t e n " (Pag. 6), hvoraf synes at fremgaae, at hun

spaaer sig en meget hoi Levealder, hvilket man ogsaa maa antage, naar man (P ag. 73) seer, at hun har en Guddoms V illie og A ttra a ester at guddomyrelig- gjore; det er en In v e n tio n , hun burde skynde sig at

i

faae Eneret paa; th i dersom det blev M ode at vane M essias, kunde der let komme Een og detronisere Clara, og der blev da en saadan G uddom m eliggjoren t i l i Verden, at der blev flere S ta Claraer t i l end der er Skomagere i Christenbernikovstrcede. Enhver fo r­

lo ft og guddommeliggjsre fsrst sig selv; skulde han derfra faae T id tilo v e rs , hvilket jeg ikke tro e r, saa lad ham tjene sine Medmennesker.

„ D e r f o r g j v r e I U r e t i a t k a l d e E d e r s I n d e s l u t t e t h e d Q v i n d e l i g h e d ; t h i d e n er i n t e t F o r t r i n , m e n en M a n g e l " (P ag. 8) og

„ h v a d er Q v i n d e l i g h e d ? " (P ag. 42). Her er C lara saa oprig tig at sporge sig sor, uagtet v i jo ingenlunde ere blinde fo r , at det er med en satirisk Betoning og med den F o rv is n in g , at in te t tilfre d s ­ stillende S v a r kan gives. Q vindelighed er fo r Q vinden, hvad Mandighed er for M a n d e n , G runden i S kab­

ningens Vaflen, det Prceg, der er den p a a trykt, og som den ikke kan kaste af, uden tildeels at forstile sin

Hensigt. D e t er ikke uqvindeligt at gaae alene paa 2*

G aden; th i der gaae mange Q vin d e r alene paa Gaden, der maaflee ere mere qvindelige end Dam en med Tjeneren i Hcelene og ^ Cavalleren ved A rm en;

men det er qvindeligt af hende, ikke at ville ndscette sig fo r de Kramkelser, der kunde mode hende, naar

V

hun gik alene Paa Gaden. D e t er ikke ford i Q vin d e - ligheden har erklcrret sig u m yn d ig , at den ei er brugbar som Ledsager om Aftenen; men fo rd i den er um yndig af N a tu r. Hvorledes vcrrger M anden sig mod Fornærmelser og O verfald? Ved den Physiske K r a ft; den har Q vinden nu engang ikke, om saa C lara skjcender nok saa meget paa V orherre, og om v i endog tcenkte, at O vinden ved at haerdes fra Barnsbeen af, kunde scettes i Besiddelse af flere legem­

lige Krcefter og af Fcrrdighed, i at siaae fra sig, faa gyser jeg dog ved Tanken om at see Clara Raphael og Tilhcengerinder af Nodvcerge brydes med en be­

ruset M a tro s , eller deslige, om hun ogsaa flap derfra som Seierherre med nogle Skram m er og B u le r i Hatten. Clara siger meget r ig tig t: „ H v a d k j e n d e F o l k , v i m o d e p a a G a d e n t i t v o r P e r s o n ­ l i g h e d ? " (Pag. 49) D e r behoves et ydre Kjende- mcrrke paa, at v i ikke ville antastes; dette Kjendemcrrke er den ledsagende K a rl eller Pige. C lara taler her

ligeimod sig selv; det er en aldeles verdslig S a g , denne Gaaen alene paa Gaden, der I n t e t har med Aanden at gjsre. D e t kan dog aldrig hemme O v in - dens a å n d e l i g e U d viklin g , at hun ledsages af en Tjener, og at det er en Anerkjendelse a f, at hun er udygtig t i l at gjore Modstand mod Fornærmelser og O v e rfa ld , er vel ingen Nedsættelse fo r hende, da hun dog aldrig kan komme t i l at gjsre sig t i l a f phy- siske Krcefter. A t gaae alene paa Gaden a f P r i n c i p , synes at tyde hen paa, at man anseer det fo r et nodven- d ig t M om ent i den aandelige U dvikling at vccnne sig t i l at gaae alene; jo mere f r i og udviklet man er, jo senere ud paa Natten kan man form odentlig gaae og spadsere.

„ H o s M a n d e n , " siger. C la ra , „ s p o r g e r m a n k u n o m N e t og U r e t , h o s Q v i n d e n o g s a a o m d e t er p a s s e n d e " (P ag. 51). Ogsaa hos M anden gjor man F o rd rin g Paa, at han skal iagttage det Passende, ogsaa han maa rette sig efter den alm inde­

lige M e n in g ; fo rd i han scrtter sig ud over Form en, bliver han dog ikke betragtet som „ O r i g i n a l . "

Hverken M anden eller O vinden bliver t i l O rig in a le r, fo rd i de forkaste „ F o r m e n " (P ag. 54). „F orm en"

v il egentlig sige den almindelige M e n in g om det P a s ­

sende og Velanstcendige. N a ar Een handler ander­

ledes end Andre, uden derfor at overtråde Grcrndsen fo r det Passende, er han „o rig iira l", det v il sige, at han har en egen Maade at behandle Tingene paa.

Hverken den Raae eller den Uopdragne ere O rig in a le r, og C lara har derfor megen Ret i at kalde et F ruen­

tim m e r, der ikke respecterer S kik og B r u g , for „e t M i s f o s t e r " . Hvad vilde Clara f. Ex. synes om et F ru e n tim m e r, der kom ind i et Selskab, strakte sig paa en S t o l, og lagde Fsddcrne op paa en anden?

H un har uncegtelig ikke g jo rt N oget, der stred mod M o ra le n ; th i hun kan jo have meget dydige G ru n d ­ sætninger, fo rd i hun har S m a g for denne S t illin g ; hun er heller ikke o rig in a l; th i denne O rig in a lite t er ikke vanskelig at sinde blandt Psbelen; hun er simpeltvcek u q v i n d e l i g . N n v il Clara dog vel ikke mene, at en M a n d , der bar sig stråledes ad, vilde blive becrret med Titelen o rig in a l. Clara har nu tillig e sat sig i Hovedet, at S kribentinder staae paa et isoleret S tandpunkt, og see ud over Menneskeslægten (P ag. 5 5 ); men det er en uskyldig Illu s io n ; der er sandelig mange, baade Skribenter og Skribentinder, som aldrig see ud over deres egen lille , kjcere Person.

D e troe de staae paa S in a i, og skrive Lovens Tavler,

medens de i Virkeligheden ligge ved Foden af B jerget, og tilbede den G uldkalv, de selv have stedt. E n lille Mundsmag af denne Illu s io n er det, der bringer C lara t i l at give os en Scene af Tordenen fra S in a i, ved at true os med de O r d : - „ V o g t e r E d e r f o r h a m (G u d )! T i l en T i d k a n h a n v e l t a a l e E d e r s „ L e g e n K o n g e " , m e n h v i s I h a a n d t e r e f o r s l e m t me d h a n s S k a b n i n g e r , k a n d e t v e l v c e r e , h a n g j o r en E n d e d e r p a a , t i l l i d e n G l c r d e f o r E d e r . " (P a g . 38.) S ka d e , det er Theatereffect; der lynes og tordnes meget godt paa Casinos T h e a te r; men v i vide dog, at det er ikke A lvo r.

„ T r o e I i k k e , a t E e n h e d e n b e d s t v i l d e o p - u a a e s , n a a r h v e r E n k e l t f i k L o v t i l a t u d ­ v i k l e si g e f t e r s i n N a t u r , u h i n d r e t og u h e m - m e t a f o v e r f l s d i g e H e n s y n ? " (P ag. 59). J o , visselig, det staaer Enhver f r it fo r at udvikle sig aande- ligen saameget han v il; men naar Udviklingen scetter sig i Arme og V e e n , saa at han staaer om sig og sparker Andre, saa faaer han ikke Lov at udvikle sig.

Hvem skulde vel forhindre Nogen i at udvikle sig aandeligen? Aandens Virksomhed ligger udenfor det menneskelige Omraades Grccndser; saalccnge den ikke

bliver t il Skade for Sam fundet, staaer det den fr it at indsamle alle mulige Kundskaber, og forarbeide dem i sig efter Behag.

„ H v o r f o r er e v i da M e n n e s k e r , u d e n f o r a t d e e l t a g e i M e n n e s k e h e d e n s K a m p e og I n ­ t e r e s s e r ? — K a n s k e e f o r a t l a v e M a d og s t o p p e S t r v m p e r ! " (P ag. 62). J a , C lara glem­

m e r , at uden M a d og Drikke er Helten In g e n tin g . Nogle maae da lave M a d , hvis v i ikke skulle nyde Jordens Produkter ganske r aac; men maaskee det er Bestemmelsen, at v i stakkels M crnd herefter skulle over­

tage denne F o rre tn in g ; th i Nogen maae dog have den, hvis v i ikke som Aberne i T iv o li skulle spise raae Gulerodder. D en Ulykke at stoppe S trv m p e r, kunde dog bedre afhjeclpes; th i enten kunde man gjore det t i l en Regel stadigen at anskaffe nye, eller komme overeens o m , at det ikke stred mod Formen at gaae med H u ller. I det Hele seer jeg ikke, hvorfor man ikke kan beskjceftige sig med Menneskehedens Kampe og In te re s s e r, fo rd i man laver M ad og stopper S trv m p e r. D e t Ene kan jo gj vres, og det Andet ikke forssmmes. N a ar man nu endda vidste, hvad det er, der skal gjvres istedetfor; — Udtrykkene: „Leer M e n n e s k e h e d e n s a a v i d t m u l i g t a t k j e n d e .

el sk d e n , l e v m e d d e n , l i d me d d e n " — „ D u v i l i kke l c r n g e b e t r a g t e M e n n e s k e n e s om F r e m m e d e , m e n som B r s d r e og S s s t r e — og f o s t e r l i g t v i l D u h e n g i v e D i g t i l d e m i K j c e r - , l i g h e d — " — " I E r k j e n d e l s e n s K j c r r l i g h e d s k u l l e I h e n g i v e E d e r t i l V e r d e n " — ere jo meget kjonne og fornoielige at hore; men hvad" M e ­ ning der egentlig er i dem, er m ig bestandig en Gaade, ligesom hvad der skal komme ud as det. A f at lave god M a d kommer der dog et godt M a a ltid , der saa- mcend ikke er at fo ra g te ; men efter E la ra s Ret er m in Aand ligesaa sulten efter, som fo r Nydelsen.

Jeg veed ikke heller, hvorfor C lara har saameget mod Nydelser, der kunne forenes med Q v in d e lig h e d ; det er omtrent ligesom Bornene, der ikke kunde more sig, uden at de havde. Lov t i l at gjore hvad de vilde, og om Aftenen bade deres Fader fratage dem den saa iv r ig t begjcerte Frihed.. C lara har fo rta lt Eder om I f r . Sorensens S k o v to u r, nu v il jeg sortcelle Eder Clara Raphaels.

C lara vaagner en smuk S om m erm orgen, S olen skinner ind i hendes Sovekammer, og Heltinden faaer en levende Lyst t i l at gjore en U dflugt i det Gronne.

M en hvorledes? Folge med sin F am ilie er kjedeligt.

kjore i en V o g n , fy ! skulle Herrerne alene have Lov t i l at gjore F odtour? Nei, v i v ille dog ikke saaledes lade os cujonere: C lara beslutter at gjore en F od ­ vandring. H un veed forst ikke r e t , om hun skulde laane et S a ll Klcrder a f sin Broders t i l Rejsedragt;

th i den lange K jo le , M a n tille n og Hatten er dog en Gene. M en hun betccnker sig , og finder det ikke raadeligt saaledes aldeles at bryde med S kik og B ru g . H u n begiver sig paa V eien; det er en Ssndagm orgen;

men den rette Tum m el paa Landevejen er endnu ikke begyndt. C lara gaaer med raske S k rid t ud af S tra n d ­ vejen, og synger, medens hun vandrer, en A rie om Frihedens Glcrder, som hun nu skal t i l at nyde i fu ld t M a a l. M e n efterhaanden som hun v a n d re r, manker hun mere og mere Folgerne af ikke tidligen nok at vane emanciperet; hendes Fodder gjore ondt. S to v ­ terne gnave, hun er echaufferet og stovet; men hvad?

Noget maa der offres for Friheden; hun sallter sig af og t i l ned, men modstaaer mandigen de fristende I n d ­ bydelser a f Kudskene, der kjore forbi paa Kaffemollerne.

N a ar det ikke var ford i Emancipationens hellige S ag skulde triumphere, steg hun gjerne op; men n u — for d o e ! D a C lara ikke er vant t i l at marfchere, kan jeg just heller ikke sige, at det gaaer meget rask frem ad;

Klokken er derfor 2 , da hun naaer C harlottenlund.

N u kan hun jo nok trcenge t i l Noget at styrke sig paa, og hun gaaer derfor ind i et Telt, scetter sig ved et B o rd , og forlanger en P o rtio n B o eu f og en halv Flaske Baiersk. D e omkringsiddende Herrer vide des- vcrrre ikke Noget om Em ancipationen, satte ikke heller ved forste Diekast det Ophoiede i den; th i C lara er fuld af S te v , — S trandvejen bliver som bekjendt vandet, og denne Fugtighed har efterladt sig S p o r paa hendes K jo le ; Hatten er skudt op paa Hovedet ; '

th i hun er varm , og har ts rre t Sveden a f P anden;

hendes K ro lle r ere udfaldne, og vifte frem og tilbage i Ansigtet eller hcenge siukorede ned udenfor Hatten,

— og de t r oe, at der er hamdet denne Dam e et Uheld, at hun er faldet af en V o g n , gaaet vild eller saadant Noget. D e vide dog ikke r ig t ig , om de to r tilbyde deres Assistance, men lade sig noie med at see p a a , hvorledes C lara med god A ppetit fortcrrer sin B oeuf og drikker sit D l. Endelig reiser en Herre sig, der er blevet i godt Hum eur over denne S cene, og byder C lara med et a rtig t B u k at prove hans C i­

garer. Clara refuserer; men hun er nu styrket af M a a ltid e t, strcckker sig mageligt paa S to le n , og da hun seer sig omgivet a f et Selskab, hvis Dpmcerksom-

hed hun ganske fcrngsler, finder hun Leiligheden pas­

sende t i l at holde en lille Tale. „ M in H e rre !" siger hun, „naar jeg ikke modtager Deres artige T ilb ud , er det ikke, fo rd i jeg jo mener, at det er meget qvindeligt at ryge en C ig a r; men blot fo rd i jeg ingen S m ag har fo r Tobak. Dersom Qvindeligheden kan tabes, fo rd i man ryger en C ig a r, da er den ester m in M e ­ ning ikke vcerdt at holde paa; th i kan kvindeligheden tabes a f en saa ringe G ru n d , da er den jo egentligen noget Jkke-Dcrrende, og det Ikke-Vcrrende er ikke; th i var det dette, var det baade noget Vcerende og noget Ikke-Vcerende paa eengang. Kan Qvindeligheden tabes, er den ikke - vcerende, og er dog vcerende; th i ellers kunde den jo ikke tabes; D e forstaae m ig jo nok, mine H errer! ikke sandt? D e t gaaer nu' ogsaa med Q vinden som med Q vindeligheden; hun er kun t i l i Forhold t i l M anden; hun har altsaa kun en relativ Tilvcrrelse; men hun er dog t i l i Forhold t i l Ideen, og saaledes har hun en absolut Tilvcrrelse som M e n ­ neske, hvori hun er et Led af Menneskehedens T o ta ­ lite t. F o rd i hun endnu stedse betragtes i Forhold t i l M anden, har hun ingen rig tig Vceren. Denne Vcrren v il jeg forskaffe hende ved Lcere og Exempel. D a det gode V e irs R ealitet tillo d m ig at stole paa V a rig ­

hedens M u lig h e d , troede jeg at kunne ombytte den passive Daeren, at beundre N aturen fra V induet, med den active Vccren, at vandre i den, og begav m ig paa Veien t i l C harlottenlund." Herren med Cigaren seer noget forbavset u d , endelig raaber han: „A a , det er G ud dode m ig C lara R aphael!" D e andre Herrer, der have klset sig bag D re t, og flo tte t t i l hverandre, lee n u , og begjcere Champagne t i l at drikke hendes Skaal. D e byde C lara en S t o l, og h u n , der ikke v il lade en saa god Leilighed t i l at gjore Proselyter i Fjendens L e ir, gaae fra s ig , soetter sig ned, og klinker med dem. D e t ene O rd og det ene G la s tager det andet, og et P a r T im er henrinde m untert nok. M en Klokken er fire, der maa toenkes paa H jem ­ vejen; C lara reiser sig, rigtignok lid t varm og rod, men dog med en skikkelig god kontenance, og scetter atter Hatten paa. Herrerne invitere hende med t i l B ellevue; men hun har ikke T id , og da hun ikke v il lade sig overtale, forlade de hende, og give hende et H u rra t i l Afsked. T ilfre d s med sin D ag vandrer C lara hjemad; men hun er dog noget troet, og seer sig om efter en Vogn. D a hun Gudfleelov ikke lider a f Poenbed, stiger hun op paa en Kaffem olle, hvor der er en P lads tilo v e rs , og kjsrer hjemad. D u mener.

m in Lceserinde! at hun kunde ligesaagodt sat sig ind i en O m n ib u s ; nei, det saae ud som om hun ikke fandt sig noksom beskyttet a f sin Værdighed som M e n ­ neske; d e r e r I n t e t , d e r er u q v i n d e l i g e r e , end a t g a a e o g p a s s e p a a s i n e g e n V c c r d i g h e d . (See P ag. 76.) M a n sidder tre paa hvert Seede i K affem ollen, og Claras Naboer ere to m untre B o u - tiksvende, hvoraf den Ene opfylder Rum m et under C laras Hatteskygge med Tobak, og den Anden lcegger ugeneert Armen om Livet paa hende, og kalder hende nok saa venligt „sin lille D ue". Clara protesterer i Ovindelighedens N a v n , Svendene lee, og tilsidst be­

slutter hun sig t i l at staae a f, og fortscette Reisen tilfo d s. M e n hun er trast, ikke saa opromt som for, hendes Hoved er noget tungt, og hun gaaer og mukker paa Tingenes forkeerte In d re tn in g . D a horer hun en Stem m e som fra H im le n : „M e n , Herregud, Fader!

hvad er det for et underligt Fruentim m er der gaaer?"

H un seer i V eiret, og seer H r. Sorensen m ed'Fam ilie kjsre ved S id e n a f; de indbyde hende venligt t i l at sidde op, og C lara er glad ved at tage imod Tilbudet, uagtet hun maa sidde paa Onkel Jensens S kjsd. O g

det var dog godt, at hun ikke fik en Regn ovenikjobet

undervejs; hun kunde da maaskee reent have mistet sin I v e r for Emancipationen.

„ H v a d er I d e e n f o r N o g e t ? " " D e t er K j c e r l i g h e d e n , s v a r e r j e g . " (P ag. 22.) D e t er stor Skade fo r Menneskeheden, at C lara ikke kan give en nogenlunde fattelig F orklaring a f hvad hun egent­

lig forstaaer ved I d e e n . D en er mange T in g , der vel i sig selv have Noget tilfæ lleds, men dog ere fo r­

skellige. „ G u d , K j c e r l i g h e d t n , I d e e n ere f o r m i g e e n s b e t y d e n d e - O r d , " siger hun. (P ag. 23.) N aar man saaledes v il sige t i l Nogen: „ D u er m in fsrste Kjcerlighed", kan man ligesaagodt sige: „ D u er m in forste Id e e ." Derncrst fremstiller O rdet „ I d e e"

sig hos hende i de forskelligste Sammensætninger, f. Ex.: „ N a a r I d e e n g a a e r op f o r et M e n n e ­ skes S j c e l — " (C lara Raphael, 73). „ D e t v a r

som o m G u d s M o d e r sel v o p f o r d r e d e m i g t i l K a m p f o r d e n I d e e , d e r f y l d t e hel e m i n S j c e l — " ( S . B . P ag. 75). „ M i d t i a l m i n F o r ­ t v i v l e l s e s t od I d e e n f o r m i g i a l s i n r o r e n d e

S k j s n h e d — " ( S . B . Pag. 99). „ H v a d j e g o n s k e r a t b e v i r k e , d e t s k u l d e v c e r e --- a t f a a e E d e r sel v t i l at t a g e I d e e v e r d e n e n i B e t r a g t n i n g . "

(E t Besog. Pag. 23.) Ikke u n d e rlig t, at C lara selv 3»

udbryder: „ J e g s v im le r ved T a n k e n om I d e e n ! "

(P ag. 24.) Jeg staaer i Correspondance med en gammel Hegelianer, og da jeg meddeelte ham mine Tanker om C lara Raphael, tilskrev han m ig : „ I d e e n v il sige d e t b e s t e m t e A l m i n d e l i g e eller A r t e n , d e t b e s t e m t e r e a l i s e r e d e B e g r e b . S a ll, hvis D u har „de to lv Breve", dette O rd allevegne istedet- fo r O rdet „ Id e e " , og D u har D ig en fortræ ffelig Morskabsbog, som v il kunne ryste D in e Lunger. D e t er en hoist la tte rlig B ru g og en comisk Forgudelse, man driver med det O rd „Id e e ", og af ingen anden Aarsag, end fo rd i In g e n tcenker Nogetsomhelft derved.

G ud er den uendelige Id e e , — derved soler man noget O phsiet, osv.; men Ordene ville ikke sige Andet, ligesom de ikke have nogen anden M e n in g , end at G ud er det Alm indelige. D e crldste Philosopher sagde:

„Tilvcerelsen er det Enkelte." S id e n kom man t i l en bedre Erkjendelse, nemlig den, at den er det bestemte Alm indelige, Arten o: Id e e n ."

„ K j c r r l i g h e d e n m a a h a v e en G j e n s t a n d , og d e t en G j e n s t a n d , som er e l s k v c e r d i g osv.

(P ag. 33.) H vo rvid t Kjcrrlighedens Gjenstand be- hsver at vcrre elskvcerdig, er dog tvivlsom t. M a n elsker i Almindelighed uden at vide „h v o rfo r"; th i kan

man sige „derfor", da er Kjcrrligheden ei meget be­

vendt. Kjcerligheden forlanger I n t e t ; saasnart den v il, at Gjenstanden skal vcere elstvcerdig, da forlanger den, og er da ikke Kjccrlighed mere. O fte anspores netop Kjcerligheden af Gjenstandens Uvcrrdighed, fo rd i den kjender sin egen Vcerdi, og veed, at jo m indre Elsk­

væ rdighed, jo mere. Kjccrlighed behover den, fo r at oversee Mangelen.

Bestandig blid den er, taalm odig den forbliver.

D en tager Skylden selv, ei Andre S kyld den giver.

Udholdende den er, den haaber og den troer.

O g altid F rem tids Trost hos Kjcerligheden boer.

Saasnart altsaa Kjcrrligheden taber Haabet t i l Fremtiden, er den ikke Kjccrlighed mere; det var ingen­

lunde for Lea, Jacob arbeidede, det var fo r Rachel.

Dersom Kjcrrligheden ophorer, da var den ikke Kjcer- lighed; af jo renere S to f, jo varigere er den.

„ H v a d d e r g j s r os v c r r d i g t i l a t el skes, m a a j o vcere K j c e r l i g h e d e n t i l os s e l v , —

vor Zdee"

Idee, — atter en snurrig Anvendelse af O rdet ; men Ide en er nu engang Claras fire Ide e. E t andet S ted (P ag.

38) fortceller C lara os, at Kjcerligheden aldrig kjcemper

mod Personer, men mod Begreber; hvorfor har da hun, i hvem v i just skulde see Id e e n , »lis« K æ rlig ­ heden, virke i sin G lo rie , paa en meer end ukjcerlig M aade draget P e r s o n e r frem fo r Offentligheden, med hvilke hun levede, og som ikke drsmte o m , at deres P r iv a tliv skulde vanhelliges, og deres smaae menneskelige Skrøbeligheder hudflettes med Critikens Svobe? Dersom C lara Raphael blev vaer, af hvor mange Inconseqventser hendes hele Tccnke- og Handle- maade er sammensat, vilde hun erkjende, hvor isoleret hver B e tra gtn in g frem stiller sig fo r hende, uden F o r­

bindelse med det Hele, hvorfor ogsaa hendes F o r- sattervirksomhed ligner de Pidskesmceld, som Drengene opvarte med paa G a d e n ; de knalde d y g tig t, og det er deres hele Fortjeneste.

D e r er I n t e t , de emanciperede D am er have saa stjccvt et D ie til, som Resignationen, og det har sine gode G run de ; th i der er skjult et meget fa rlig t A r ­ gument i dette O rd. Forsaavidt altsaa som Ideen er det bestemte A lm ind elig e, det bestemt realiserede B e-

/

greb, saa realiserer O vinden her paa Jorden den gud­

dommelige, M anden den menneskelige Lov; hende t i l ­ kommer den stille, skjonne B irke n , ham Deeltagelsen i Verdens Kamp. H un er Skjonhedens Typus. H vis

hun altsaa foler Trang t i l at overtage M andens B e ­ stemmelse, da gaaer hun nd over sig selv, og maa altsaa resignere, for at kunne realisere sit Begreb.

Dersom C lara er m isfo rn sie t med sin Skjcebne at , vcere en O vinde, saa 'e r derved I n t e t at gjsre. B liv e M a n d kan hnn dog ikke, ligesaalidt som hun kan gjore en Rose t i l en T u lip a n ; den sode D u f t er R o ­ sens Ejendommelighed, de brogede F arver T u lip a n e n s;

de ere vel begge B lo m s te r; men In g e n af dem kan antage den Andens Ejendommelighed., O g skulde I l o ­ sen kunne misunde Tulipanen dens F arver? Enhver vcere fuldkommen i sig selv! J o renere, jo fuldere, jo klarere den qvindelige N a tu r udvikler sig i O vinden, jo herligere er h un ; jo mere M anden er M a n d , jo

fuldkomnere er han.

O g nu t i l Afsked et A lvo rso rd ! H v o ra f kommer den megen M isfornoielse med O vindens S t illin g , som har u d ta lt s ig , vel kun offentlig igjennem enkelte R o- ster, men oftere i S tilh e d i den fortrolige Sam tale?

-Anledningen kommer dog fra O vinden selv. Tiden forlanger flere og flere Kundskaber, og netop fo rd i M anden lcerer m ere, foler O vinden sig tilsidesat.

Hendes U nderviisning er m angelfuld; hun lcerer kun L id e t, hun kan have sand N ytte a f , og dette Lidet

lcrrer hun paa en M aade, der gjor hende uskikket t i l at benytte det. Drengen sendes tidligen i S kole; det huuslige L ivs Kjceleri og den saa ofte skovende Hjemme- underviisning gaaer han f r i fo r; th i her hjcrlper ingen S n a k , uden Kundskaber kan han ei komme frem i Verden, disse maae derfor erhverves. D e t opvækkende, friske L iv blandt Kammeraterne styrker hans Aand, Livets kraftige Virkelighed ansporer, han vinder ei alene i Kundskaber, men i Selvstcendighed, i den frie D r i f t t i l Arbeidet. M en Pigen? — H um sidder og hamger sovnig over Bogen; ingen d riftig Higen efter Kundskaber, intet m untert Samqvem uden med de ud- sogte V e n in d e r, der ere pcene og stivede, baade ud­

vendig i Klcederne og indvendig i Sjcelen; smukke Talenter og ikke een f r i , selvstamdig Tanke, og des­

værre vant t i l at betragte Kundskaben som et nod- vendigt Onde og ikke som Livets B rod. — Naar blot vor D a tte r kan det nodvendige Tydsk og Fransk:

„H e rre g u d , hvad skulde hun plages fo r, hun skal jo ikke vccre G ouvernante!" — M en skal hun da ikke gouvernere sig selv? — „ J a , G ud da, vi kunde jo lade hende gaae et h alvt A a rstid i en Dannelses- anstalt." D e r sidder hun da et h alvt A a rs tid , horer, og forstaaer ikke, gaber, men vaagner ikke, skriver op.

men kan ikke lccse, hvad hun selv har skrevet. See, det v a r.n u Dannelse ovenpaa U ndervisningen. D e r udkommer nu en Bog som C lara Raphael; hun lceser den; — th i det er en M odesag,— og forbauses. H un har aldrig tcenkt paa at tcenke, hun har aldrig lcest Andet end Theevandsromaner, hun finder n a tu rlig v iis Ideerne ophoiede, uden at sorstaae dem, tager A lt sor gode V a r e r , og det stakkels tomme Hoved bliver nu reent sorflruet. C lara Raphael er hendes Heltinde, hun foler selv noget a f det Guddommelige i sig, men veed ikke ret, hvad hun stal bruge det t i l , og faaer hun nu at hore, at alle D am er skulle tale med, bliver hun maaskee ovenikjobet Forfatterinde, og Verden lider ingen M angel paa V a c u la tu r herefter.

Jeg vender m ig nu t i l C lara R aphael! Jeg venter ikke, at hun skal finde, at jeg har Ret i hvad jeg har sagt; th i den, der med saamegen Dristighed har vovet at byde P ublicum et S k r ift som „ E t B e- sog", er vistnok ikke god at overbevise. D e t er denne samme D ristighed, der har fremkaldt et A ngreb, der maaskee kunde kaldes uflaansom t, om det var ikke P lig t at udhysse et saa fornæ rm eligt A ttentat paa P ublicum s sunde F o rn u ft som Claras sidste Da'rk.

D a C lara Raphael nu for Tiden synes at have en

a fgjort S m ag fo r det Rcligieuse, v il jeg t i l Afsked fo r- nsie hende med et Bibelsprog: „In g e n bedrage sig selv; dersom Nogen lader sig tykkes at vcrre v its iblandt Eder i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde v its ." (P a u lu s 1. 3. 18.) D e t er u d la g t: S and Kundskab og Beskedenhed ere kjsde- lige Sodskende.

7

' ?

I

/

' i - '

. L . ?

i

/ . i

l

/

»

x

;

s ! '

» . . L 7 _{- ^ - >}

/ r - -

- .H M 'M L 7 E - W W

. ^ - » - T» ' ' S . M

^ ' 7 /

<

>

' ^ - 7 > ^ -

/

'' :- i ' l - L . -7-^

. 7r

<' 7 7 H . .-'

P" -

7.

t U -

7 K^'

G -M

> '

M ⁷ -⁵M⁷ -

>GKWH

-i <>- ^

> ' '.^',-l- "- !>.. -r '

^ E -. .

^ 7 7 7 , . ' 7 '

^ > E. s ^

/ - ' '.-

> 7^^^

^ ' / ; ^ 7 ? 7 . . . - '

"/ ' ..' ^ . ^ V, ' ^ - - - '- v - l °

v - ,. ^ ^ -

- " ^ - . > 7 / 7 ^ 7 .

V, ^

>-

^.7 ,

' -.

7.7 . ' /-

, - j> -V. ^ . '. . V,

- - ' , ^ ,

-- 7 -. - '7 7 7 ^

- i . .

- . >.

'r - . .

?

' ^{' '} ' ^!.

M -

- - >

> . . --

> . '

^ ^ . .

- E ^ '

- - '-rK 'L

V ' ? .

- V 7 '

»> " - - ^.

,'^ '

- ' 7 . '

7

- - - ^ L - ' - o - 'F --7

- - ^ - , -

- - ' -

- 7 7 >'

? ' - ' . 7 - r '

, - x . . <

-

" ' - M - ^ ^

-7^

- ' - . A -

V - 7 '

-'---'> 7.

7ff

. i ---.

- 7 --V

7 ^ ^ 7 ^ . -

7''.

Trylt hos Kgl. Hofbogtrytker Bl anco L»no

r K

- - W!. ^'

^ -

f'-

!'.'»: s. '.

:/«. '.-' ' '.. '-, -L:srM

KM

M

A

ir -s 'r ^

><

O§L_{,i . D.'}

O D

M ^ . _ _ W H

W WH _{, M} ^<LlK-

' k K

>-!> " .

M A

l>.

T K

ML

M

M A L P

M M ?

' ) i > ? W > - - « » 7 s s ^

» M L

' L-

M - M

K- M m

M

NI ^'K

S' ^

', :> M ' ' ' -

ZMss

<'

^ M W T

'

M

- , A - K

^ - K k k K k - >

. .. '> ^

'. K ^ ^ ^ ! »

M K8, ' K ' ^ » 'v M ^ - " iV ^ '7 - >' . . . ^

m ^,, K . M ^{^}

^ - ' . .-> ^ ;K-

>s-'?

Mk

M : - . ^

- -

- M M

s M K - - r

M - A

' ->

WWG",- LEL'

- A v - M

K'ch^,DN

. W E W

i . u

L , P

-D , K'

K /

^ ^{^} ^ KD ^.

^

KK^

! k-L *< .'

^ 7

K

K K - M M . " «

M 7 - ^ ' -.

' . l ' k / >

M'K .DM ^ KKM ckL^

M ^s.'-''

-! -

.> ^ ___^

7 ^{^} 7-^ .^.W . MMN'/' -^{! >}

K K 7 ^ ;^ ^ 7/ <

. ' - s, l. ' ! < i

M M > t

KM I

' ' K K .'

KK. ^

!i^!<

;v. < 7 -'

M kM _{D - p} ^{- k<:.} _{. . i ^ '}

' 7^.

^ i. '

Kv > ^KMMKK

^ LM>

ch'> ^

. K"'^ - Z ,

</- .s.7... .-'!??

' ' - K - E ?

f f

^ . W ..» ' -»> ...^

r!

^-,

. ^ ^ M 5 M A , M W M ^ L K » M . .

K D K '

7/. '

^ U ? ^ ' '' ^ ' W F M S M D

K I 7 M L 7 7 ^

M W ^

A 8 c 7 7 7

, . .. , M - E W M 7777-7U M ^.1?''

> 7 '" ' 7 l?

7 7 >^^. ^ 7 7

7', .'^7

. 7

. ^ W > - 7

'⁷! ^ >1^7:

^!'L E -!

7 . 7 7 " - 7^ 7 7 ' ^ 7 ^ 7 > ' - 7 '''

- 7 P / 7 7 - ^ ' 7 L / ^

-7 7 7 ^ 7 77 ^ ^7_7.

' 7 7 M ^ - 7 E

k ^ ,.. >" 7 ^ >' ., ..'* >7

^ - 7 7 ^ ^ 7 , ^ ) >

l!'i t ' 7- . '5^ > . G

W m

L j7 - .77t iAM7 -

^7' ' 7777M77>-

^ i . , -7 > - . 7 ^ -.7

7 ^ - 7)

7 L ' U ' ><

^ 7 , , 7 7 H M 7 7 7 ' < , . 7 , 7 ?

E A M M W ^{^ s .''.}

'-> - ^ <

^ M L '

M _{' W ' H} A 7 _-

^ 7W 7^,

'-r- . -. .'-.'^n^-^,.

v. /

F 7 M M 7 ^ 7 " '

W W s 7 77M^7

E M U M 7 E / '

7 7

"7 ^ 7; 7

7 f>)'7^'

W M '

,c.

' 7 L M 7 7

^ ,'7 V

,7 ^ ../-

^ 7.-'

7 7-7 '/ L ' ^ -

'>.1 ^ >

> 7 '

7 -

7

>.^.7 k7F'.-V>

7'^7. 7 '7 .7 "^ > .. >),^>7 . 7 > '^ ' 7 ' 7 ' 7,,7 >

' ' '7 ^ -

7 ' - - 7 7 ' " 7 . .7-

- M "

7< ^

'7 - 77

"7 - ^ ' ^ 7

^ > 7 7 ' ^ ' - ^ . 7 ' > 7

^ ^ - 7 7 7 . - 77

"7 '^ .

-7Z

17 - ^ 7

- 7- ^