Vejledningen i forhold til de nationale mål

Dette afsnit præsenterer evalueringsgruppens vurderinger dels af vejledningen i forhold til de na-tionale mål, dels af i hvilket omfang organiseringen af reformens elementer bidrager til at opfylde de nationale mål for vejledningen.

De nationale mål er som nævnt ikke handlingsanvisende, men udtrykker kvalitative intentioner med vejledningen. Det har betydning for hvordan evalueringsgruppen anvender målene som vur-deringsramme. Det har imidlertid også betydning for hvordan de fungerer som styringsinstrument for vejledningsindsatsen, jf. afsnit 3.2.

Skal målene bruges til at vurdere om man når dem, er de ikke anvendelige i deres nuværende form idet de forudsætter en operationalisering, ligesom de skal ledsages af succeskriterier og in-dikatorer. Skal målene angive fokusområder for vejledningen, kan de derimod godt anvendes.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at de også på denne måde giver et stort råderum der i første omgang kræver en lokal fortolkning (herunder fastsættelse af mål) og derefter handling og evaluering (herunder opfølgning og fastsættelse af nye mål).

Organiseringen af reformens elementer i forhold til de nationale mål

Vejledningens tilrettelæggelse bidrager i forskelligt omfang til at opfylde de nationale mål.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 161

Vejledningsportalen og uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modsvarer hvert sit mål som de overordnet set opfylder. Vejledningsportalen har fungeret i forhold til de relativt selv-hjulpne unge. Det har den til gengæld ikke i forhold til mindre ressourcestærke unge som porta-len dog heller ikke sigter mod. Vejlederuddannelsen har haft succes med at give de forskellige personer med en vejledningsfunktion en fælles referenceramme. Men den har ikke formået at hjælpe vejlederne til at udfylde deres roller i forhold til de nationale mål. Det gælder fx hvordan man identificerer unge med særlige behov for vejledning, og hvordan man tilrettelægger en dif-ferentieret vejledningsindsats i forhold til disse unge.

I forhold til VidensCenter for Vejledning og Det Nationale Dialogforum er det vanskeligt at vurde-re hvilke mål de skal bidrage til at opfylde, ligesom man kan sætte spørgsmålstegn ved dialogfo-rummets bidrag i det hele taget.

Endelig er der de vejledende funktioner som omfatter UU-centrene og studievalgscentrene – ud over vejledningsportalen. Organiseringen af disse tre elementer har afgørende betydning for op-fyldelsen af de øvrige nationale mål for vejledningen, men det er ikke en opgave som organise-ringen i sig selv kan udfylde idet det forudsætter samspil med de øvrige vejledende aktører, her-under gennemførelsesvejlederne på ungdomsuddannelserne og UEA-lærerne i folkeskolen.

Evalueringen viser med andre ord dels at vejledningsreformens elementer ikke alene kan opfylde samtlige mål, men bidrager i samspil med andre faktorer, dels at samspillet mellem reformens elementer og de eksterne faktorer skal forbedres hvis målene samlet set skal opfyldes.

I det følgende kommenteres målene enten særskilt eller parvis i det omfang de udtrykker den samme intention.

Mål

• Vejledning skal bidrage til at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet.

• Vejledning skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.

Dokumentationsmaterialet viser at vejledningscentrene har indledt diskussionen af målenes be-tydning for vejledningsindsatsen. Vejledningscentrene og vejlederne spørger bl.a. til hvad det vil sige at vejlede til gavn for den enkelte og for samfundet. Det er til gengæld uklart om målene har ændret vejledningen i praksis. Men samarbejdet med erhvervslivet bidrager i sig selv til at opfylde målet, og vejledningsportalen giver adgang til informationer om arbejdsmarkedets opbygning og udvikling, aktuelle udsigter til beskæftigelse og ledighedsstatistikker. Det betyder at målene

ho-162 Danmarks Evalueringsinstitut

vedsageligt opfyldes gennem den vejledning der handler om at give informationer, fx på kollekti-ve arrangementer og kollekti-vejledningsportalen.

De to sider – forstået som individet og samfundet – som begge mål indeholder, kan opfattes som modsætninger, men det er ikke tilfældet. Det er fx svært at forestille sig hvilke arbejdsgivere der vil ansætte medarbejdere der søger arbejde af hensyn til samfundets behov, men på bekostning af disse personers egne behov. Denne opfattelse understøttes af det udvidede vejledningsbegreb der kan siges at bygge bro mellem den enkelte og samfundet idet det både fokuserer på hvordan de unge kan tilpasse sig de uddannelsestilbud der findes, og hvordan uddannelsestilbudene kan tilrettelægges så de imødekommer de unges ønsker og behov.

Dokumentationsmaterialet indeholder eksempler på at målene fremkalder en intuitiv modvilje blandt nogle vejledere fordi de signalerer en styring af de unge imod deres vilje. Men det er typisk målene som bliver italesat, ikke modsætningen mellem dem. Alligevel fremgår det af dokumenta-tionsmaterialet at UU-vejlederne oplever et modsætningsforhold mellem at vejlede og at vurdere om den unge tilhører produktionsskolernes målgruppe. Men der er tale om en oplevet modsæt-ning af hvad henholdsvis vejledmodsæt-nings- og myndighedsopgaver indebærer. Desuden oplever nogle studievalgsvejledere et modsætningsforhold i målene i forbindelse med spørgsmålet om at råde elever på erhvervsuddannelserne til at læse videre fordi de skønner at vejledning i forhold til de videregående uddannelser for netop denne målgruppe i høj grad er udtryk for bestemte forestil-linger om samfundets behov.

Mål

• Vejledning skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

• Vejledning skal bidrage til at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt.

Der foreligger ikke dokumentation for vejledningens effekt, og det er derfor ikke muligt at afgøre i hvilket omfang vejledningen bidrager til at begrænse frafald og omvalg. Derimod slår dokumen-tationsmaterialet fast at vejledningsreformen ikke er implementeret i forhold til unge med særlige behov for vejledning. Vejledningsindsatsen over for unge med særlige behov for vejledning kommer først og fremmest til udtryk som noget man taler om, og kun i meget beskedent om-fang som en målrettet indsats. Det fremgår desuden at de indsatser der finder sted, ofte ikke fungerer. Fx er der en tilfældig og uensartet indgriben i forhold til frafaldstruede elever på ung-domsuddannelserne.

Det ligger i tiden at alle unge i dag har et vejledningsbehov, og at mange efterspørger vejledning.

Det betyder dog ikke at alle unge har samme behov, og at alle unge får problemer uden vejled-ning.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 163

For at sikre at de unge med særlige behov får en vejledning der modsvarer deres behov, er det nødvendigt at acceptere en skelnen mellem vejledningsforbrug og vejledningsbehov. Det forud-sætter at vejlederne har de fornødne redskaber til at identificere den meget differentierede grup-pe af unge med særlige behov for vejledning. En fælles definition vil være det bedste afsæt for dette arbejde.

Både forebyggende arbejde og opfølgning som led i vejledningen er effektive redskaber over for unge med særlige behov for vejledning. Disse indsatser er imidlertid typisk meget ressourcekræ-vende, og der er derfor behov for at differentiere vejledningsindsatsen, herunder at sørge for at nogle får mere eller anderledes vejledning. Men alle skal fortsat modtage vejledning for vejled-ning omfatter ikke kun den individuelle vejledvejled-ningssamtale. Vejledvejled-ning er også kollektive arran-gementer, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og med arbejdsmarkedets parter såvel som de unges egen brug af fx vejledningsportalen.

I forhold til at prioritere opsøgende arbejde er det afgørende at pege på nogle af de væsentligste udfordringer med den nuværende organisering af UU-centrene og studievalgscentrene. Blandt udfordringerne er identifikation og en stillingtagen til hvad en opsøgende indsats indeholder – fx et telefonopkald, et brev eller en personlig henvendelse på den unges bopæl. Det skaber desu-den problemer i forhold til konstruktionen med studievalgscentrene der hidtil har forudsat at de unge enten selv henvender sig eller bliver henvist af en gennemførelsesvejleder. Derudover rejser det opsøgende arbejde en række etiske spørgsmål, ikke mindst i forhold til de unge der er myn-dige. Det opsøgende arbejde tager ansvaret fra den unge der dermed ikke søger vejledning af egen fri vilje.

Mål

• Vejledning skal bidrage til at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, her-under it-baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af uddannelse, uddannel-sesinstitution og fremtidig beskæftigelse.

Vejledningsportalen opfylder i sig selv målet. Samtidig er det hensigten at portalen skal frigøre vejledningsressourcer til unge med behov for en særlig vejledningsindsats. Unge der kan finde nyttige informationer på egen hånd, lægger ikke beslag på andre vejledningstilbud.

Dokumentationsmaterialet indeholder ikke eksempler på i hvilket omfang de unge afholder sig fra at opsøge personlig vejledning på grund af vejledningsportalen. Men det fremgår dog at vej-lederne så vidt muligt holder muligheden for den personlige vejledning, ikke mindst i form af den individuelle samtale, åben for alle. Man kan derfor forestille sig at vejlederne snarere bruger por-talen som et ekstra tilbud til de unge end som et alternativ. Samtidig viser dokumentationsmate-rialet som nævnt at der er et potentiale i at gøre portalen lettere at bruge så flere unge selv kan

164 Danmarks Evalueringsinstitut

søge informationer og anvende den i en afklaringsproces. Man kan desuden med fordel få flere unge til at bruge portalen og få dem der allerede bruger den, til at udvide deres brug for at kvali-ficere vejledningsindsatsen generelt og differentiere den.

Mål

• Vejledning skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

Uafhængighed fylder ikke som emne i vejledningsindsatsen. Ifølge dokumentationsmaterialet gi-ver organiseringen i centre vejlederne en oplevelse af uafhængighed, og på den måde bligi-ver uaf-hængighed i høj grad noget som vejlederne forudsætter som en konsekvens af konstruktionen. I den forbindelse er det værd at notere sig at studievalgscentrenes institutionelle tilknytning ikke synes at smitte af på vejledningen.

Målet har fortsat sin berettigelse som opmærksomhedspunkt i vejledningen. Det gælder både i forhold til de informationer der gives via vejledningsportalen, og i forhold til vejledningscentrenes arbejde. Her tænkes der fx på vejledningscentrenes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne hvor der er stor forskel på mulighederne lokalt, regionalt og nationalt, og på centrenes samarbej-de med erhvervslivet hvor man kan forestille sig at geografiske eller branchespecifikke behov kan præge dagsordenen. Målet kan også anspore vejledningscentrene til løbende at sætte ambitioner for vejledernes videnniveau så de har forudsætninger for at give en fordomsfri og ensartet vejled-ning.

Mål

• Det er en målsætning at vejledningen gives med vejledningsfaglige kvalifikationer på et niveau som kan opnås på en fælles vejlederuddannelse.

I takt med at uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen bliver mere og mere udbredt, opfyl-der uddannelsen i sig selv målet om at vejledningen gives med vejledningsfaglige kvalifikationer på et niveau som kan opnås på den fælles uddannelse. Spørgsmålet er hvad målet betyder. Målet må ses i sammenhæng med intentionerne i vejledningsreformen om at professionalisere vejled-ningsindsatsen. Men det rejser et nyt spørgsmål om hvad en professionalisering betyder, og det giver ikke svar på hvad målet betyder for det kvalifikationsniveau som vejledningen skal gives på.

Når disse spørgsmål rejses, er det fordi det er uklart hvilke behov et højere uddannelsesniveau i sig selv imødekommer, og at der er brug for en stillingtagen både centralt og lokalt. Det er vigtigt at generelle krav ikke fører til en unødig ensretning og forhindrer rekruttering af vejledere med en anden uddannelses- eller erhvervsbaggrund, fx til at varetage visse opgaver i forhold til unge med særlige behov for vejledning. En klarere målformulering vil samtidig gøre det nemmere at svare på hvilke behov den fælles vejlederuddannelse søger at dække. Fx anbefaler

evaluerings-Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 165

gruppen som tidligere nævnt at skabe en tydeligere sammenhæng mellem målene for vejleder-uddannelsen og målene for vejledningsreformen. Det vil også give ledelsen på vejledningscentre-ne et bedre grundlag for at prioritere medarbejdervejledningscentre-nes kompetenceudvikling.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 167

Appendiks A