Kommunalt samarbejde og ledelsesrum

Kommunerne har indgået forskellige typer af aftaler i forbindelse med oprettelsen af UU-centrene. Det betyder at de enkelte centre har forskellige vilkår både hvad angår organiseringen af det overordnede ansvar for centerets vejledning, og hvad angår de økonomiske rammer for vejledningscenteret.

Kommunale samarbejdstyper

Spørgeskemaundersøgelsen blandt UU-centrene viser udbredelsen af de forskellige samarbejdsty-per.

Tabel 1

Hvilken type kommunalt samarbejde har I indgået i forbindelse med varetagelse af jeres vejledningsopgaver?

N = 44

Antal UU-centre med

denne samarbejdstype Andel af samtlige UU-centre En kommune fungerer som driftskommune 19 43 % Alle kommuner har indgået én fælles samarbejdsaftale 16 36 %

§ 60-samarbejde 8 18 %

Andet samarbejde 1 2 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt UU-centre

19 UU-centre, svarende til 43 %, er etableret ved at de ansvarlige kommuner har indgået en samarbejdsaftale hvor én kommune er udpeget som driftskommune hvorfra de andre kommuner køber vejledning. Den enkelte kommunalbestyrelse beslutter selv hvor mange ressourcer der skal afsættes til køb af vejledningsydelser. En sådan betjeningsoverenskomst betyder at det daglige ansvar for vejledningscenteret er placeret ét sted, nemlig i driftskommunen. UU-centeret er såle-des økonomisk forankret i driftskommunen.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 29

16 UU-centre, svarende til 36 %, er etableret ved en fælles samarbejdsaftale mellem de ansvarli-ge kommuner som betyder at de involverede kommunalbestyrelser har en fælles vejledningsfor-pligtelse. Typisk aftaler de involverede kommuner et fælles service- og udgiftsniveau. Under den-ne konstruktion refererer UU-centeret til alle de involverede kommuden-ner på én gang og har derfor også en økonomisk forankring i alle kommunerne.

Endelig har 8 UU-centre, svarende til 18 %, indgået en aftale om kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov. Det betyder at der i forbindelse med etableringen af UU-centeret er oprettet et selvstændigt styreorgan med kompetence til at forvalte de deltagende kommuners vejledningsforpligtelse. Kommunerne i et § 60-samarbejde har afgivet en del af beslutningskom-petencen til den nedsatte bestyrelse. Det betyder at den enkelte kommunalbestyrelse har mindre indflydelse på de konkrete beslutninger end i de to andre typer samarbejde. Kommunalbestyrel-serne kan ikke selvstændigt beslutte at forlade samarbejdet medmindre der er enighed blandt alle parter i samarbejdet.

Alle samarbejdskonstruktioner giver den enkelte kommunalbestyrelse kompetence til at beslutte hvor mange ressourcer der skal afsættes til vejledning om overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I et samarbejde uden driftskommune vil der dog typisk være indgået en af-tale om ressourceforbruget. Evalueringsgruppens interview med UU-centrene viser at der er stor forskel på hvilke ressourcer centrene har til rådighed til drift af vejledningscenteret. Derudover anvender nogle kommuner særskilt tilkøb af vejledning for at sikre en vejledningsydelse der er tilstrækkelig til at kunne imødekomme særlige forhold i den enkelte kommune. Spørgeskemaun-dersøgelsen blandt UU-centrene viser at en eller flere kommuner har benyttet sig af ekstra tilkøb af vejledning hos 37 % af centrene.

Kommunernes individuelle tilkøb og det meget forskellige antal kommuner som centrene er etab-leret under, giver centrene meget forskellige vilkår for ledelse og organisering af vejledningsind-satsen.

Ledelsesrum

De selvevaluerende centre repræsenterer to af de tre forskellige kommunale samarbejdsformer.

Disse centre er således enten etableret på baggrund af en kommunal samarbejdsaftale med delt ansvar eller tilknyttet én driftskommune hvorfra de andre kommuner i fællesskabet hver især kø-ber de vejledningsydelser som kommunen finder tilstrækkelig.

Den fælles kommunale samarbejdskonstruktion hvor der ikke er indgået en overenskomst med en driftskommune, medfører at alle involverede kommuner bliver inddraget i de løbende ændrin-ger eller justerinændrin-ger der foretages. Det drejer sig primært om beslutninændrin-ger vedrørende målsæt-ninger og rammer for centeret. Selvevalueringsrapporterne viser at den brede forankring af det

30 Danmarks Evalueringsinstitut

daglige ansvar for vejledning kan gøre det vanskeligt at etablere en samlet central centerstruktur og samtidig sikre at centeret har en kontakt til samtlige ejerkommuner. I UU Odense og Omegn – der er etableret på en fælles samarbejdsaftale uden driftskommune – har man opdelt centeret i fire satellitenheder for at sikre en tættere tilknytning til de 16 kommuner der har indgået samar-bejdet. Trods denne opsplittede organisering tilkendegiver UU Odense og Omegns ledelse over for evalueringsgruppen at det kan være svært at få alle kommuner til at engagere sig tilstrække-ligt i arbejdet på UU-centeret. Ledelsen forventer dog at de uhensigtsmæssige vilkår for dialog og opmærksomhed fra de ansvarlige kommuner ændrer sig med kommunalreformen hvor de 16 kommuner med sammenlægningen reduceres til 5.

Centre med én driftskommune har ifølge selvevalueringerne en mere entydig og klar kommando-vej i forhold til fx behandling og godkendelse af centerets målsætninger. Ledelsen på UU i Tårnby mener eksempelvis at deres konstruktion med Tårnby Kommune som driftskommune giver en ukompliceret og hurtig adgang til diskussion om forhold som fx midler til centerets ydelser. Sam-tidig peger ledelsen på svagheden ved at Dragør Kommune der er den anden kommune i samar-bejdet, har stået uden for de trufne beslutninger og ofte blot bliver orienteret om ændringer og justeringer.

Evalueringsgruppens interview med vejledningscentrene viser at lederne generelt har ringe eller ingen erfaring med etablering og ledelse af organisationer. De fleste ledere har derfor fundet det udfordrende at skulle etablere en formelt ledet organisation. Det har i nogle tilfælde vist sig at være vanskeligt at etablere et entydigt og effektivt grundlag for vejledningscentrene. Særligt de centre der er blevet sammensat med en stor ledelsesgruppe, har haft vanskeligt ved at skabe et fælles og sammenhængende grundlag for vejledningscenteret.

Ved etableringen af UU Lolland-Falster var det svært for de samarbejdende kommuner at blive enige om hvordan centeret skulle organiseres. Derfor endte centerets ledelseskonstruktion med at bestå af en fuldtidsvejleder og syv mellemledere med hver 320 timer årligt. Dette har ifølge le-derne gjort det vanskeligt at skabe én sammenhængende organisation. For at gøre ledelsesansva-ret tydeligere har centeledelsesansva-ret derfor ændledelsesansva-ret organisationen ved at erstatte den store mellemleder-gruppe med to halvtidsansatte mellemledere.

UU-Center Sydfyn er blevet etableret på et grundlag hvor hver af de involverede kommuner har bibeholdt ansættelsesmyndigheden over for vejlederne. UU-Center Sydfyns ledelse bemærker i sin selvevalueringsrapport at det i praksis betyder at de tidligere skolevejledere er fortsat med at være deltidsansatte vejledere med en ansættelse som lærere ved siden af vejlederfunktionen. Le-delsen har dermed ikke ansvaret for ansættelsen af vejledere i centeret. Ifølge selvevalueringsrap-porten blev størstedelen af vejlederne genansat på de skoler hvor de hidtil havde været ansat. Til-svarende er tildelingen af ressourcer til vejledningen fra de 13 kommuner uændret. Der er altså

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 31

tale om en videreførelse af de hidtidige ressourcer. Den uændrede ansættelses- og ressource-mæssige situation har ifølge UU-Center Sydfyns ledelse betydet at centerlederen ikke har mulig-hed for at udøve en ledelse som understøtter en samlet vejledningsindsats i centerets 13 kom-muner.

UUV Køge er etableret med en fælles samarbejdsaftale hvor Køge Kommune fungerer som drifts-kommune. Ledelsesansvaret for vejledningen er ifølge centerets selvevalueringsrapport entydigt placeret hos lederen af UU-centeret. De implicerede kommuner har etableret en referencegruppe der består af direktører og afdelingschefer fra de implicerede kommuner. I evalueringsgruppens interview med UUV Køge påpeger ledelsen at den tydelige placering af ansvaret hos centerets le-delse giver gode muligheder for en prioritering af vejledningsindsatsen.

Centrenes selvevalueringsrapporter og evalueringsgruppens interview med centrene viser at en tydelig ledelse er en forudsætning for at kunne prioritere og målrette vejledningsindsatsen. På flere af UU-centrene er der behov for at de ansvarlige kommunalbestyrelser i højere grad er med til at sikre det nødvendige ledelsesrum så det faglige, administrative og organisatoriske ansvar for vejledningen samles i UU-centeret. Ansvaret bør ikke ligge hos den enkelte kommunalbestyrelse.

De UU-centre der er blevet etableret i en konstruktion med et tydeligt ledelsesansvar – hvor de ansvarlige kommuner har udstukket rammer for at prioritere vejledningsindsatsen, og hvor kom-munikationsvejen mellem center og kommune er entydig – har skabt et godt grundlag for at give vejledning der modsvarer de kommunale prioriteringer.

Centrenes erfaringer viser at samarbejdet med kommunerne under en konstruktion hvor der ikke er nogen driftskommune, er mere besværligt og indebærer omstændelige arbejdsgange. Kon-struktionen gør det vanskeligt at udøve en tilstrækkeligt tydelig ledelse. Derfor er det tankevæk-kende at antallet af centre der har angivet at de er etableret under den form for samarbejde, er forholdsvist højt.

Kommunerne bør tage et medansvar for at den indgåede samarbejdsaftale giver gode vilkår for ledelsen på centeret. Samtidig bør hver enkelt kommune i højere grad støtte den lokale vejled-ningsindsats gennem ressourceallokering og deltagelse i beslutninger, bl.a. vedrørende ændringer af målsætninger og rammer for vejledningen.

32 Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringsgruppen anbefaler

- at kommunerne sikrer det fornødne ledelsesrum på UU-centrene ved at delegere både det fag-lige, administrative og organisatoriske ansvar for vejledningen til centrenes ledelser. Samtidig bør kommunerne sørge for at skabe en entydig kommandovej mellem centerets ledelse og de samar-bejdende kommuner, eventuelt ved at tildele én kommune driftsansvaret.