Dette afsnit indeholder evalueringsgruppens overordnede overvejelser i forhold til vejledningen.
Afsnittet gør rede for centrale forudsætninger der skal være til stede i vejledningsindsatsen. Vur-deringerne og anbefalingerne i denne rapport skal sikre at disse forudsætninger er til stede. I den forbindelse skal det understreges at evalueringsgruppen lægger intentionerne i vejledningsrefor-men og implevejledningsrefor-menteringen af dem til grund for sine vurderinger og anbefalinger, dvs. at vurde-ringerne og anbefalingerne gives inden for rammerne af den nuværende struktur.
Sammenhæng i vejledningen er den grundlæggende forudsætning for at der kan være progres-sion og kontinuitet i vejledningsindsatsen. Det er derfor afgørende at vejledningen er sammen-hængende. Indsatserne for at støtte den enkelte unge skal hænge sammen og understøtte hin-anden, både med hensyn til hvordan de gennemføres, og hvordan de virker. Indsatserne skal vir-ke sammen på et givet tidspunkt såvel som over tid så synergien mellem dem udnyttes.
Sammen-24 Danmarks Evalueringsinstitut
hæng i vejledningsindsatsen er således også en forudsætning for at skabe progression i vejled-ningen og i de forskellige former for støtte som den unge gives. Sammenhæng i vejledvejled-ningen er ikke mindst afgørende i forhold til gruppen af unge med særlige behov for vejledning der netop er defineret ved deres behov for støtte.
Sammenhæng i vejledningsindsatsen forudsætter at man har præciseret hvad de forskellige vej-ledningsindsatser skal bidrage med indholdsmæssigt i forhold til andre typer indsatser, fx uddan-nelsesmæssige. Sammenhæng i vejledningsindsatsen forudsætter også overførsel af data om den enkelte unge. Relevante oplysninger om forhold som kan have betydning for muligheden for at gennemføre en uddannelse, bør følge den unge. Det kan være forhold som indlæringsvanskelig-heder og oplysninger om tidligere vejledning og anden støtte som den pågældende har modta-get. På denne måde kan de forskellige indsatser bygge oven på hinanden. Derudover kan organi-seringen af vejledningen bidrage til at skabe sammenhæng, dvs. sikre en koordineret indsats mel-lem personer med en vejledende funktion som den unge har med at gøre i forbindelse med valg og gennemførelse af uddannelse og valg af erhverv.
Rapporten giver anbefalinger til hvordan man kan sikre dataoverførsel og definere de forskellige vejlederes ansvarsområder og roller så organiseringen i højere grad bidrager til at skabe sammen-hæng.
Figur 1
Væsentlige elementer i uddannelses- og vejledningssystemet
Grundskole
UEA-orientering
Videregående ud-dannelse
UU-vejledning Studievalgsvejledning
Ungdomsudd., an-dre udd.forløb, fx produktionsskole
Gennem- førelsesvejl.
Gennem-førelsesvejl.
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 25
Figur 1 på den foregående side viser væsentlige elementer i uddannelses- og vejledningssystemet.
Gennemgangen af figuren tager udgangspunkt i behovet for dataoverførsel og for en tydeligere definition af de forskellige vejlederes ansvarsområder og roller.
Uddannelsessystemet er gengivet som cirkler i figuren. I et tænkt eksempel bevæger den unge fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Efter afsluttet ungdomsuddannelse fortsætter den unge på en videregående uddannelse. Det skitserede forløb er stiliseret, for det afgørende er ikke selve forløbet, men at data om den unge registreres, og at disse data følger den pågældende (gengivet som pile i figuren) ved overgang fra en uddannelse til en anden og i forbindelse med den unges kontakt med forskellige vejledere. I den forbindelse er det værd at notere sig at den simplificere-de figur ikke gengiver kontakten blandt alle simplificere-de personer med en vejlesimplificere-densimplificere-de funktion som simplificere-den unge potentielt kan møde, fx pædagogiske støttefunktioner, de kommunale forvaltninger og det lokale jobcenter der er oprettet i stedet for AF. Men det er afgørende at der sker en dataoverfør-sel i alle disse tilfælde.
I forhold til en tydeligere definition af de forskellige vejlederes ansvarsområder og roller fokuseres der i det følgende på den uddannelses- og erhvervsvejledning der i dag varetages dels af vejlede-re på UU-centvejlede-rene og studievalgscentvejlede-rene (i figuvejlede-ren gengivet som to stovejlede-re elipser), dels af vejle-dere på ungdomsuddannelserne (i figuren gengivet som en mindre elipse). UU-centrenes og stu-dievalgscentrenes indsatser skal være rettet mod unge med særlige behov for vejledning. Det an-befales at dette fokus afspejles i definitionen af deres roller. Det betyder samtidig en ændring af den rolle som gennemførelsesvejlederne på ungdomsuddannelserne har. Det gælder ikke mindst gennemførelsesvejlederne på de gymnasiale uddannelser.
Tages studievalgscentrene som eksempel, får studievalgscentrene ansvaret for at gennemføre kol-lektiv vejledning for de unge om valg af videregående uddannelse og erhverv og give unge med særlige behov mere eller anderledes vejledning, herunder personlig vejledning. I forhold til den vejledning der ikke er rettet mod unge med særlige behov for vejledning, betyder det at studie-valgscentrene først og fremmest skal sikre at de unge får informationer om uddannelsessystemet og introduceres til redskaber og informationskilder, herunder vejledningsportalen, som de selv kan arbejde videre med – eventuelt sammen med deres forældre.
Ud over at varetage vejledning om gennemførelse anbefales det at gennemførelsesvejlederne på de gymnasiale uddannelser får ansvaret for at lægge op til studievalgscentrenes arbejde. Det in-debærer fx at fortælle de unge om hvordan de selv kan bruge studievalgscentrene og centrenes vejledere til at få informationer om de videregående uddannelser. Gennemførelsesvejlederne får også ansvar for at identificere unge med særlige behov for vejledning, henvise dem til studie-valgsvejlederne og samarbejde med studiestudie-valgsvejlederne om indsatserne i forhold til disse unge.
Det afgørende er at studievalgscentrene i højere grad end i dag gøres til specialister, og at
vejled-26 Danmarks Evalueringsinstitut
ningsindsatsen differentieres. Samtidig får gennemførelsesvejlederne en rolle der er positivt af-grænset, og som er kendetegnet ved at udfolde sig i de unges uddannelsesmiljø. Det er her at vejledernes kendskab til den enkelte unge udnyttes optimalt.
Både Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg fastholdes som centre for at sikre en fælles identitet og en tydelig forankring af vejledningen samtidig med at centrene kan opbygge videnmiljøer der er tilstrækkeligt store til at rumme en kritisk masse. På det samme center er der således helst flere personer med den samme specialistfunktion. Det kræver ikke mindst at studie-valgscentrene styrkes gennem sammenlægning.