• Ingen resultater fundet

UU-centrenes samarbejde med folkeskolens UEA-lærere

4 Ungdommens Uddannelses- Uddannelses-vejledning

4.3 Sammenhæng og samarbejde

4.3.2 UU-centrenes samarbejde med folkeskolens UEA-lærere

UU-vejlederne skal ifølge bekendtgørelsen om vejledning om valg af uddannelse og erhverv bistå skolen i tilrettelæggelsen af den obligatoriske UEA-orientering som er et af folkeskolens timeløse fag. Det er skolelederens opgave at sikre at alle klasselærere dels afsætter den nødvendige tid til at lave orientering, dels samarbejder med den tilknyttede UU-vejleder om

UEA-orienteringen.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 55

Ifølge faghæftet er det overordnede formål med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og ar-bejdsmarkedsorientering at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. Den enkelte elevs indivi-duelle uddannelsesplanlægning udmøntes i en uddannelsesbog og senere i en uddannelsesplan der bl.a. tager udgangspunkt i UEA-orienteringen.

Bekendtgørelsen om vejledning om valg af uddannelse og erhverv fastsætter at det er UU-vejlederens opgave at støtte klasselærerne i UEA-orienteringen og elevernes arbejde med uddan-nelsesbogen og give respons på deres endelige uddannelsesplan. Indholdet i den obligatoriske støtte er ikke nærmere beskrevet i bekendtgørelsen.

UU-centrenes selvevalueringsrapporter og evalueringsgruppens interview med centrene viser at der er stor forskel på i hvilken grad UU-vejlederne og folkeskolerne samarbejder om at tilrette-lægge UEA-orienteringen, og hvor formaliseret dette samarbejde er.

I UUV Køge indgår vejlederne aftaler med de enkelte skoler. De individuelle aftaler bliver som ho-vedregel ikke formaliseret. Dette betyder fx at der ikke nødvendigvis finder en samtale sted mel-lem vejlederen og den enkelte skole i starten af året for at fastlægge perioderne for den egentlige UEA-orientering og tidspunkter for de kurser som UUV Køge holder for de lærere der står for UEA-orienteringen. Den enkelte vejleder vurderer selv hvilke af disse elementer det er hensigts-mæssigt at inkludere i aftalen med den enkelte skole.

I UU Odense og Omegn er situationen anderledes. Her har centeret udarbejdet en oversigt over ansvarsfordelingen for samarbejdet med folkeskolerne. Oversigten fungerer som en samlet be-skrivelse for alle vejledere på centeret der dermed ikke udarbejder individuelle aftaler med de en-kelte skolers lærere og ledelse. Den skriftlige ansvarsfordeling præciserer desuden hvem der af-holder udgifter til fx transport, gæstelærere i forbindelse med UEA-orienteringen og driftsom-kostninger i forbindelse med it-baserede vejledningsprogrammer. Aftalen er dog ikke udformet som en samarbejdsaftale hvor de enkelte skoler underskriver og binder sig til den beskrevne ar-bejdsdeling. Evalueringsgruppens interview med UEA-lærerne viser at lærerne i Odense-området har et klart overblik over hvordan opgaverne og ansvaret vedrørende UEA-orienteringen er for-delt.

Selvevalueringsrapporterne viser samlet set at samarbejdet på centre uden en formaliseret ramme om UEA-orienteringen i særdeleshed afhænger af de eksisterende relationer mellem vejlederen og den enkelte skole inden reformen trådte i kraft. På nogle folkeskoler mener UEA-lærerne ikke at der er sket nogen betydelig forandring i samarbejdet mellem skole og vejleder efter at refor-men trådte i kraft. Planlægning og involvering af vejlederen i UEA-orienteringen er på disse skoler fleksibel og baseret på at man allerede kender hinanden godt. Dette er fx tilfældet for UU-Center

56 Danmarks Evalueringsinstitut

Sydfyn hvor vejlederne hovedsageligt er ansat som UU-vejledere på den samme skole som de tid-ligere var skolevejledere på.

De selvevaluerende centres erfaringer viser at det er vanskeligere at etablere et velfungerende samarbejde mellem vejleder og skole hvis UU-vejlederen ikke kender skolen fra tidligere ansættel-se. UU-centrene giver i selvevalueringsrapporterne udtryk for at en skriftlig og kendt samarbejds-aftale er nødvendig for i disse tilfælde at sikre en tydelig ansvarsfordeling og afstemme vejlede-rens bistand og andre vejledningsaktiviteter som fx praktikforløb med skolens årskalender. UUV Køge gør i sin selvevalueringsrapport bl.a. opmærksom på at det er nødvendigt at have en formel aftale om at skoleledelsen afsætter tid og ressourcer til at UEA-lærerne kan deltage i

UU-centerets kurser om UEA-orienteringen.

Enkeltinterviewene med UEA-lærerne giver også et billede af at koordineringen af vejledningsind-satsen ofte bygger på et mere eller mindre uformelt samarbejde. Det giver sig udslag i at opgave- og ansvarsfordelingen defineres løbende og efter behov på baggrund af en fleksibilitet der er op-bygget gennem flere års kollegiale relationer.

Interviewene viser desuden at det er nødvendigt at anerkende og finde en balance mellem UEA-orientering og anden undervisning. Nogle lærere oplever at UEA-UEA-orienteringen i nogle tilfælde foregår på bekostning af anden undervisning. Orienteringen skal nemlig i princippet foregå uden tildeling af et særskilt timeantal. Det er skolelederens ansvar at udstikke retningslinjer for om læ-reren skal placere UEA-orienteringen som en del af et fag eller som en del af den tid klasselære-ren har i forbindelse med ”klassens tid”. Ifølge nogle af de interviewede lærere er skolelederne ikke gode nok til at udstikke disse retningslinjer.

Interviewene viser at det ofte er uklart for UEA-lærerne hvad UU-vejlederne, skolen og til dels ele-vernes forældre forventer af dem. Lærerne giver udtryk for at de gerne vil kunne besvare spørgs-mål fra fx forældre om de forskellige ungdomsuddannelser. De føler sig imidlertid utilstrækkeligt klædt på til dette. Mange UU-centre tilbyder klasselærerne kurser om uddannelses- og erhvervs-muligheder og materialer til brug i UEA-orienteringen som en del af den støtte som centrene iføl-ge loven skal give UEA-lærerne. Kurserne giver lærerne et overblik over aktuelle uddannelses- og erhvervsmuligheder i området som kan danne grundlag for UEA-orienteringen og derudover give lærerne en større ballast i forhold til samtaler med elevernes forældre. Disse kurser er afhængige af at skolelederne prioriterer at sende UEA-lærerne på kurserne.

UEA-lærerne i folkeskolen peger på at der er behov for en tydeligere arbejdsbeskrivelse og ar-bejdsdeling i forhold til gennemførelsen af UEA-orienteringen – ikke mindst fordi der på længere sigt vil blive ansat nye vejledere i UU-centrene som ikke tidligere har fungeret som skolevejledere i folkeskolen. Det er derfor en sårbar konstruktion at basere organiseringen af UEA-orienteringen

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 57

på relationer mellem tidligere kolleger sådan som det nu er tilfældet mange steder. Herved bliver det ikke sikret at alle lærere får den nødvendige støtte til at gennemføre UEA-orienteringen, og det bliver ikke sikret at samarbejdet fortsætter når de lærere og vejledere der har etableret nogle uformelle samarbejdsrelationer, ikke længere er ansat.

Rammerne og ansvarsfordelingen bør derfor præciseres i en skriftlig samarbejdsaftale mellem skolerne og UU-centeret som indgås på ledelsesniveau. Samtidig er det vigtigt at de skriftlige af-taler bliver fulgt op af personlig kontakt mellem en UU-vejleder og de enkelte lærere på hver sko-le. En tydeligere beskrivelse af indholdet og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem UEA-lærerne og UU-vejlederne bør samtidig understrege at samarbejdet også er udgangspunkt for at identificere og tale om unge med særlige behov for vejledning.

UU-centrene bryder sig ikke om den manglende sikkerhed for at den enkelte skole faktisk udfører UEA-orientering når der ikke er skemalagte timer til det. Orienteringens gennemførelse er skole-lederens ansvar. I evalueringsgruppens interview påpeger vejlederne på UU Odense og Omegn dog at der i deres område er eksempler på at UEA-orienteringen lægges ind i skemaer for 10.

klasse.

UU-centrenes meget forskelligartede praksis i forhold til at yde klasselærerne bistand til UEA-orienteringen og usikkerhed omkring forventninger understreger behovet for mere ensartede retningslinjer. Det bør være obligatorisk for UEA-lærere regelmæssigt at deltage i forberedende kurser udbudt af UU-centrene. Erfaringerne med kurserne viser nemlig at UU-vejledernes brede kendskab til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet positivt understøtter lærerne med ansvar for UEA-orienteringen.

Deltager UEA-lærerne regelmæssigt i kurser, får de den nødvendige indsigt i de forskellige ung-domsuddannelser og andre muligheder for fx brobygningsforløb, praktikforløb, erhvervsmulighe-der og lignende. Kurserne kan bidrage til udvikling af unerhvervsmulighe-dervisningsmaterialer og til kvalificering af UEA-orienteringen på tværs af skolerne i UU-centerets område.

Samtidig er det helt centralt at skolelederne tager ansvaret for at placere UEA-orienteringen in-den for in-den tid som lærerne har til rådighed. På in-denne måde kan skolerne i højere grad sikre at de unge får en undervisning der er tilstrækkelig til at udarbejde nogle relevante uddannelsesbø-ger og uddannelsesplaner.

58 Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringsgruppen anbefaler

- at kommunerne forpligter skolelederne til at lade UEA-lærerne deltage i de kurser der udbydes af UU-centrene i forbindelse med centrenes bistand til undervisningen. Samtidig bør UU-centrene forpligtes til årligt at udbyde kurserne til alle UEA-lærerne i deres område.

- at UU-centrene indgår skriftlige samarbejdsaftaler med de skoler som de skal støtte i UEA-orienteringen. Aftalen bør omfatte opgave-, ressource- og ansvarsfordeling og understøtte at der i fællesskab udarbejdes en tidsplan over UEA-orienteringen og de vejledningsarrangementer der hører under undervisningen. Samtidig bør aftalen præcisere rammerne for samarbejdet om iden-tifikation af elever med særlige behov for vejledning.

- at skoleledelserne indarbejder lærernes kompetenceudvikling og afviklingen af UEA-orienteringen i skolernes virksomhedsplaner. Desuden skal en del af samarbejdsaftalen mellem skolerne og UU-centrene beskrive lærernes opkvalificering gennem kurser holdt af UU-centrene.